Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999

KEN nr 10272 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

59/1999

K har ved advokat Jytte Thorbek klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i Berlingske Tidende den 15. april

1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen lød:

"Massiv kritik af kendt skilsmisse-advokat

Etik: Foreninger kræver københavnsk

advokat udelukket fra sager om børns samvær med

skilsmisse-forældre, efter at hun øjensynligt har opfordret

klient til falsk anmeldelse af eksmand for incest. Politiet overvejer

sigtelse, Advokatrådet eksklusion.

Kritikken mod den kendte familierets-advokat Jytte

Thorbek, København, er nådesløs, efter at hun er

afsløret i tilsyneladende bevidst at have opfordret en klient til at

bryde loven og lyve for at forhindre klientens eksmand i at have samvær

med et fælles barn.

"Hvis jeg var Advokatråd, ville jeg skride til

eksklusion med det samme. Hun skal ud af vagten," lyder det fra formanden for

Landsforeningen Børns Vilkår, Johan Halse.

Formanden for Børnerådet, Per

Schultz-Jørgensen, tilslutter sig:

"Det er en rystende afsløring, og det vil

være fuldt berettiget, hvis familieret og især samværssager

for fremtiden er lukket land for denne advokat," siger har.

DR-dokumentaren "Farvel far" kunne tirsdag aften afspille

et bånd med en telefonbesked fra Jytte Thorbek, hvori hun opfordrer sin

klient til hurtig anmeldelse af eksmanden for incest med en datter for at

opnå en hurtig anholdelse. Men incest-anklagen var uden hold i

virkeligheden, og advokaten har derfor øjensynligt opfordret til falsk

Læs alt

anmeldelse, hvilket er ulovligt.

Overvejer sigtelse

Kriminalpolitiet i Lyngby overvejer i øjeblikket at

sigte Jytte Thorbek og hendes klient for falsk anmeldelse.

Advokatrådet oplyser, at det undersøger grundlaget for en

eventuel eksklusion af Jytte Thorbek, der som beskikket advokat af det

offentlige har ført hundredevis af samværssager.

John Halse fra Børns Vilkår er på

forhånd klar med en dom:

"Hun har et klart problem med sin advokatetik, og

desværre må jeg konstatere, at advokatstanden generelt

trænger til en faglig, etisk oprustning i disse samværssager,"

siger han.

"Den gode familierets-advokat tager udgangspunkt i,

hvordan man tjener børnenes tarv og interesser bedst. Den

dårlige ser kun på, hvordan man med alle midler kan føre

sagen frem til sejr for klienten. Det er en af årsagerne til, at vi ser

alle disse ulykkelige slagsmål om børnene."

Det har ikke været muligt at få en kommentar

fra Jytte Thorbek."

Klageren har anført, at det ikke er korrekt, at

kriminalpolitiet i Lyngby overvejede at sigte klageren og hendes advokat for

falsk anmeldelse, og at det trods gentagne henvendelser til kriminalpolitiet

i Lyngby ikke har været muligt for klageren at få denne oplysning

bekræftet. Klageren har i den forbindelse anført, at dette

klagepunkt i denne sag alene vedrører klageren, idet der er indgivet

en selvstændig klage fra klagerens advokat.

Klageren har videre anført, at hverken hun eller

hendes advokat har indgivet anmeldelse mod barnets far. Derfor er det dobbelt

sandhedsfordrejende at tale om en "falsk" anmeldelse. Klageren har alene

rettet en henvendelse til politiet om mistanke om krænkelser af hendes

datter.

Klageren har herudover anført, at det er misvisende

og ærekrænkende for hende, når bladet kalder hendes barns

far for hendes "eksmand". Parterne har aldrig været gift eller

samlevende, der har alene været tale om et løst

kæresteforhold.

Klageren har endelig anført, at hendes navn er

kendt i og med, at barnets fars navn er bragt flere gange i forskellige

medier i den samme periode. Det er derfor uden betydning, at bladet ikke

bragte hendes navn.

Klageren har ikke krævet et genmæle bragt.

Bladet har vedrørende henvendelsen til politiet

anført, at journalister aldrig udtaler sig om deres kilder.

Bladet har videre anført, at der er dokumentation

for anmeldelsen om seksuelle overgreb i form af en anmeldelses-rapport fra

Politimesteren i Lyngby. Bladet har bl.a. fremlagt denne anmeldelsesrapport

som bilag i sagen.

Bladet har videre anført, at bladet valgte at

følge op på den nævnte tv-udsendelse, fordi bladet mente,

at den del af udsendelsen, der handlede om advokaters eventuelle medvirken

til falske incest-anmeldelser er et alvorligt og tydeligvis

ømtåleligt emne med interesse for en bred offentlighed. Derimod

gik bladet ikke ind i tv-udsendelsens konkrete samværssager.

Bladet har yderligere anført, at bladet

søgte at forelægge den kritik, der blev fremført i

udsendelsen i Danmarks Radio, for klagerens advokat. Denne reagerede ikke

på bladets telefoniske henvendelser den 14. og 15. april, hvorfor

bladet den 16. april 1999 valgte at citere advokaten udførligt fra den

pressemeddelelse, hun udsendte dagen før. Heri kommenterede klagerens

advokat alle fremsatte beskyldninger og afviste at udtale sig yderligere.

Bladet har i den forbindelse anført, at man

således har undersøgt de beskrevne forhold og har søgt og

fået dem kommenteret af en af de berørte parter, nemlig

klagerens advokat.

Bladet har vedrørende betegnelsen "eksmand" om

barnets far anført, at dette var en journalistisk betegnelse for det

forhold, at parterne har et barn sammen og i en periode havde fælles

adresse. Bladet har i den forbindelse afvist, at betegnelsen "eksmand" kan

være ærekrænkende for klageren, eftersom hverken hun eller

manden på nogen måde identificeres i artiklerne. At andre medier

har valgt at bringe navnene på såvel klageren som "eksmanden" kan

ikke lastes bladet.

Bladet har endelig anført, at bladet ikke på

noget tidspunkt har omtalt klageren ved navn, og at klageren heller ikke blev

omtalt ved navn i tv-udsendelsen i Danmarks Radio den 13. april 1999. Derimod

valgte klageren selv at slå sit navn fast i offentligheden ved at lade

sig interviewe meget udførligt til Ekstra Bladet den 21. april

1999.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Tage Clausen og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klageren har en retlig interesse i, at nævnet realitetsbehandler sagen,

selv om klageren ikke er nævnt ved navn i artiklen.

Pressenævnet kan ikke foretage en

bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere

stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby

politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til om bladet havde

grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at sigte

klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Pressenævnet finder,

at bladet har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens

henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en

anmeldelse.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale

kritik af, at faderen til klagerens barn er blevet omtalt som klagerens

eksmand.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende

oplysninger til grund, at bladet har søgt at indhente en udtalelse fra

klagerens advokat. Af denne grund, og da bladet ikke har identificeret

klageren, finder Pressenævnet, at bladet i relation til klageren ikke

har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den påklagede

artikel.

Afsagt den 10. august 1999.

Lignende dokumenter