Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
59/1999
K har ved advokat Jytte Thorbek klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Berlingske Tidende den 15. april
1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen lød:
"Massiv kritik af kendt skilsmisse-advokat
Etik: Foreninger kræver københavnsk
advokat udelukket fra sager om børns samvær med
skilsmisse-forældre, efter at hun øjensynligt har opfordret
klient til falsk anmeldelse af eksmand for incest. Politiet overvejer
sigtelse, Advokatrådet eksklusion.
Kritikken mod den kendte familierets-advokat Jytte
Thorbek, København, er nådesløs, efter at hun er
afsløret i tilsyneladende bevidst at have opfordret en klient til at
bryde loven og lyve for at forhindre klientens eksmand i at have samvær
med et fælles barn.
"Hvis jeg var Advokatråd, ville jeg skride til
eksklusion med det samme. Hun skal ud af vagten," lyder det fra formanden for
Landsforeningen Børns Vilkår, Johan Halse.
Formanden for Børnerådet, Per
Schultz-Jørgensen, tilslutter sig:
"Det er en rystende afsløring, og det vil
være fuldt berettiget, hvis familieret og især samværssager
for fremtiden er lukket land for denne advokat," siger har.
DR-dokumentaren "Farvel far" kunne tirsdag aften afspille
et bånd med en telefonbesked fra Jytte Thorbek, hvori hun opfordrer sin
klient til hurtig anmeldelse af eksmanden for incest med en datter for at
opnå en hurtig anholdelse. Men incest-anklagen var uden hold i
virkeligheden, og advokaten har derfor øjensynligt opfordret til falsk
Læs alt
anmeldelse, hvilket er ulovligt.
Overvejer sigtelse
Kriminalpolitiet i Lyngby overvejer i øjeblikket at
sigte Jytte Thorbek og hendes klient for falsk anmeldelse.
Advokatrådet oplyser, at det undersøger grundlaget for en
eventuel eksklusion af Jytte Thorbek, der som beskikket advokat af det
offentlige har ført hundredevis af samværssager.
John Halse fra Børns Vilkår er på
forhånd klar med en dom:
"Hun har et klart problem med sin advokatetik, og
desværre må jeg konstatere, at advokatstanden generelt
trænger til en faglig, etisk oprustning i disse samværssager,"
siger han.
"Den gode familierets-advokat tager udgangspunkt i,
hvordan man tjener børnenes tarv og interesser bedst. Den
dårlige ser kun på, hvordan man med alle midler kan føre
sagen frem til sejr for klienten. Det er en af årsagerne til, at vi ser
alle disse ulykkelige slagsmål om børnene."
Det har ikke været muligt at få en kommentar
fra Jytte Thorbek."
Klageren har anført, at det ikke er korrekt, at
kriminalpolitiet i Lyngby overvejede at sigte klageren og hendes advokat for
falsk anmeldelse, og at det trods gentagne henvendelser til kriminalpolitiet
i Lyngby ikke har været muligt for klageren at få denne oplysning
bekræftet. Klageren har i den forbindelse anført, at dette
klagepunkt i denne sag alene vedrører klageren, idet der er indgivet
en selvstændig klage fra klagerens advokat.
Klageren har videre anført, at hverken hun eller
hendes advokat har indgivet anmeldelse mod barnets far. Derfor er det dobbelt
sandhedsfordrejende at tale om en "falsk" anmeldelse. Klageren har alene
rettet en henvendelse til politiet om mistanke om krænkelser af hendes
datter.
Klageren har herudover anført, at det er misvisende
og ærekrænkende for hende, når bladet kalder hendes barns
far for hendes "eksmand". Parterne har aldrig været gift eller
samlevende, der har alene været tale om et løst
kæresteforhold.
Klageren har endelig anført, at hendes navn er
kendt i og med, at barnets fars navn er bragt flere gange i forskellige
medier i den samme periode. Det er derfor uden betydning, at bladet ikke
bragte hendes navn.
Klageren har ikke krævet et genmæle bragt.
Bladet har vedrørende henvendelsen til politiet
anført, at journalister aldrig udtaler sig om deres kilder.
Bladet har videre anført, at der er dokumentation
for anmeldelsen om seksuelle overgreb i form af en anmeldelses-rapport fra
Politimesteren i Lyngby. Bladet har bl.a. fremlagt denne anmeldelsesrapport
som bilag i sagen.
Bladet har videre anført, at bladet valgte at
følge op på den nævnte tv-udsendelse, fordi bladet mente,
at den del af udsendelsen, der handlede om advokaters eventuelle medvirken
til falske incest-anmeldelser er et alvorligt og tydeligvis
ømtåleligt emne med interesse for en bred offentlighed. Derimod
gik bladet ikke ind i tv-udsendelsens konkrete samværssager.
Bladet har yderligere anført, at bladet
søgte at forelægge den kritik, der blev fremført i
udsendelsen i Danmarks Radio, for klagerens advokat. Denne reagerede ikke
på bladets telefoniske henvendelser den 14. og 15. april, hvorfor
bladet den 16. april 1999 valgte at citere advokaten udførligt fra den
pressemeddelelse, hun udsendte dagen før. Heri kommenterede klagerens
advokat alle fremsatte beskyldninger og afviste at udtale sig yderligere.
Bladet har i den forbindelse anført, at man
således har undersøgt de beskrevne forhold og har søgt og
fået dem kommenteret af en af de berørte parter, nemlig
klagerens advokat.
Bladet har vedrørende betegnelsen "eksmand" om
barnets far anført, at dette var en journalistisk betegnelse for det
forhold, at parterne har et barn sammen og i en periode havde fælles
adresse. Bladet har i den forbindelse afvist, at betegnelsen "eksmand" kan
være ærekrænkende for klageren, eftersom hverken hun eller
manden på nogen måde identificeres i artiklerne. At andre medier
har valgt at bringe navnene på såvel klageren som "eksmanden" kan
ikke lastes bladet.
Bladet har endelig anført, at bladet ikke på
noget tidspunkt har omtalt klageren ved navn, og at klageren heller ikke blev
omtalt ved navn i tv-udsendelsen i Danmarks Radio den 13. april 1999. Derimod
valgte klageren selv at slå sit navn fast i offentligheden ved at lade
sig interviewe meget udførligt til Ekstra Bladet den 21. april
1999.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Tage Clausen og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klageren har en retlig interesse i, at nævnet realitetsbehandler sagen,
selv om klageren ikke er nævnt ved navn i artiklen.
Pressenævnet kan ikke foretage en
bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere
stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby
politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til om bladet havde
grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at sigte
klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Pressenævnet finder,
at bladet har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens
henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en
anmeldelse.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale
kritik af, at faderen til klagerens barn er blevet omtalt som klagerens
eksmand.
Pressenævnet lægger efter de foreliggende
oplysninger til grund, at bladet har søgt at indhente en udtalelse fra
klagerens advokat. Af denne grund, og da bladet ikke har identificeret
klageren, finder Pressenævnet, at bladet i relation til klageren ikke
har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den påklagede
artikel.
Afsagt den 10. august 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00667 Retsinformation · 27. august 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00853 Retsinformation · 31. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-680 Retsinformation · 27. juni 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/1999 Retsinformation · 12. august 1999