Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999

KEN nr 10271 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

58/1999

Advokat [K] har ved advokat Hans Helmer Jensen klaget til

Pressenævnet over artikler bragt i Berlingske Tidende den 15., og 16.

april 1999 og den 7. maj 1999, idet hun mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Artiklen den 15. april 1999 lød:

"Massiv kritik af kendt skilsmisse-advokat

Etik: Foreninger kræver københavnsk

advokat udelukket fra sager om børns samvær med

skilsmisse-forældre, efter at hun øjensynligt har opfordret

klient til falsk anmeldelse af eksmand for incest. Politiet overvejer

sigtelse, Advokatrådet eksklusion.

Kritikken mod den kendte familierets-advokat [K],

København, er nådesløs, efter at hun er afsløret i

tilsyneladende bevidst at have opfordret en klient til at bryde loven og lyve

for at forhindre klientens eksmand i at have samvær med et fælles

barn.

"Hvis jeg var Advokatråd, ville jeg skride til

eksklusion med det samme. Hun skal ud af vagten," lyder det fra formanden for

Landsforeningen Børns Vilkår, Johan Halse.

Formanden for Børnerådet, Per

Schultz-Jørgensen, tilslutter sig:

"Det er en rystende afsløring, og det vil

være fuldt berettiget, hvis familieret og især samværssager

for fremtiden er lukket land for denne advokat," siger har.

DR-dokumentaren "Farvel far" kunne tirsdag aften afspille

et bånd med en telefonbesked fra [K], hvori hun opfordrer sin klient

til hurtig anmeldelse af eksmanden for incest med en datter for at opnå

en hurtig anholdelse. Men incest-anklagen var uden hold i virkeligheden, og

Læs alt

advokaten har derfor øjensynligt opfordret til falsk anmeldelse,

hvilket er ulovligt.

Overvejer sigtelse

Kriminalpolitiet i Lyngby overvejer i øjeblikket at

sigte [K] og hendes klient for falsk anmeldelse. Advokatrådet oplyser,

at det undersøger grundlaget for en eventuel eksklusion af [K], der

som beskikket advokat af det offentlige har ført hundredevis af

samværssager.

John Halse fra Børns Vilkår er på

forhånd klar med en dom:

"Hun har et klart problem med sin advokatetik, og

desværre må jeg konstatere, at advokatstanden generelt

trænger til en faglig, etisk oprustning i disse samværssager,"

siger han.

"Den gode familierets-advokat tager udgangspunkt i,

hvordan man tjener børnenes tarv og interesser bedst. Den

dårlige ser kun på, hvordan man med alle midler kan føre

sagen frem til sejr for klienten. Det er en af årsagerne til, at vi ser

alle disse ulykkelige slagsmål om børnene."

Det har ikke været muligt at få en kommentar

fra [K]."

Artiklen den 16. april 1999 lød:

"Uetisk telefonbesked kan fælde advokat

Sanktioner: Advokatrådet besluttede i

går at indbringe den kendte københavnske familierets-advokat [K]

for Advokatnævnet. Hun risikerer at miste sin bestalling og dermed

retten til at føre retssager.

En uheldig besked på telefonsvareren kan blive

endestation for den københavnske advokat [K]s virksomhed for

hundredvis af især enlige mødre i retlige slagsmål mod

eksmænd om forældremyndigheden og samvær.

[K] gør sig i sin telefonbesked der blev

afspillet på TV i en DR-dokumentar tirsdag aften skyldig i to

alvorlige brud på god advokatskik, mener Advokatrådet

umiddelbart.

Derfor besluttede rådet i går at indbringe [K]

for Advokatnævnet med henblik på at vurdere eventuelle sanktioner

i yderste konsekvens at fratage hendes bestalling.

"[K]s opførsel er kritisabel på to punkter.

Derfor har vi valgt at indbringe hende for Advokatnævnet, og vi har

samtidig skrevet til hende med henblik på en udtalelse," oplyser

Kirsten Reimers-Lund, formand for Advokatrådets

familieretsudvalg.

De to kritisable punkter er følgende:

På telefonbeskeden til en klient i en

samværssag spekulerer [K] i, om klienten skal sygemelde sig forud for

et retsmøde om hendes barns ret til at se sin far. Efter nogen

overvejelse afviser [K] dog denne løsning, fordi " den lugter lidt

langt væk," som hun siger på båndet.

Sygemeldingen ville have være ubegrundet, og

Advokatrådet finder det kritisabelt, at en advokat overvejer at

opfordre en klient til sådanne metoder.

For det andet beder [K] udførligt sin klient om at

sørge for, at hun [K] også bliver advokat for barnet

formelt at være tæt på sagen, reelt for at kunne

repræsentere moderen så godt som muligt.

"Barnet og moderen kan have modstridende interesser, og

derfor er denne fremgangsmåde også kritisabel," fastslår

Kirsten Reimers-Lund.

Advokatrådet har valgt ikke at vurdere det afsnit af

telefonbeskeden, hvori Jytte [K] spekluerer i politianmeldelse af eksmanden

for incest.

Ud fra optagelsen kan og vil rådet ikke

afgøre, om advokaten opfordrer til falsk anmeldelse eller ej.

[K] afviser i en skriftlig meddelelse at have opfordret

sin klient til ulovligheder.

"Om telefonsvarerbåndet kan generelt siges, at det

er klippet ud af sin sammenhæng og derved bliver meningsløst.

Bemærkningerne (om politianmeldelse for incest, red.) går alene

på, hvad konsekvenser en eventuel anmeldelse ville få for sagens

øjeblikkelige forløb," skriver advokaten.

Hun afviser, at beskyldningerne imod hende kan

bekræftes ved en "omhyggelig" gennemlytning af båndet, heller

ikke hendes spekulationer om en sygemelding.

"Min klient var i færd med at udvikle et alvorligt

mavesår. Derfor var det yderst relevant at spørge til hendes

helbred og tale med hende om et eventuelt lægebesøg. Det er hvad

enhver ansvarlig advokat ville gøre," skriver [K], der ikke

ønsker at kommentere sagen yderligere."

Artiklen den 7. maj 1999 lød:

"Advokat slipper for tiltale

Afgørelse: Skilsmisseadvokaten [K] mister

ikke sin advokatbestalling, selvom hun angiveligt har opfordret en klient til

at melde afbud til et retsmøde med falsk begrundelse. [K] selv

nægter forløb.

Advokaternes faglige sammenslutning Advokatrådet vil

ikke gå videre med sagen om skilsmisseadvokaten [K], som angiveligt

skulle have opfordret sin klient til at skaffe en falsk

lægeerklæring for at slippe for at møde i retten.

Efter TV-udsendelsen "Farvel Far" på DR1 bad

Advokatrådet om en redegørelse fra [K] om hendes rolle i sagen.

Desuden har [K]s klient og dennes læge indsendt oplysninger til

rådet.

Og det er på baggrund af disse redegørelser,

at Advokatrådet har lukket sagen.

"Efter de nu foreliggende oplysninger finder

Advokatrådet ikke grundlag for at foretage sig videre i sagen, hvilket

er meddelt til advokat [K]," hedder det i en pressemeddelelse fra

Advokatrådets generalsekretær, Henrik Rothe.

Han vil ikke oplyse, hvad der er rådets begrundelse

for at lade sagen ligge.

[K] var advokat for en kvinde, der i forbindelse med en

skilsmissesag nægtede sin eks-mand samkvem med parrets fælles

datter.

På et tidspunkt anmeldte moderen sin eksmand for

sexovergreb på datteren. Anklagen blev dog afvist af en

børnesagkyndig og politiet.

Bagefter fik faderen udleveret en del materiale fra Lyngby

Politi. Bl.a. fik han et bånd, med en telefonsamtale mellem eks-konen

og hendes advokat, [K]. Og her opfordrer [K] sin klient til at skaffe en

falsk lægeerklæring for at slippe for at møde i retten.

afviser imidlertid, at det skulle forholde sig på den

måde.

"Min klient havde haft mavesår og følte ikke,

at hun kunne klare at møde i retten," sagde [K] i sidste måned

til Ritzau."

Klageren har anført, at bladet ikke har anerkendt

hensynet til klagerens krav på respekt for behovet for beskyttelse mod

ubeføjet krænkelse, og at bladet har bragt ukorrekte

informationer uden at kontrollere oplysningerne, uden at oplysningerne var

prøvet i særlig grad, og uden at de var forelagt for klageren

på forhånd. Klageren har i den forbindelse anført, at det

i en så kompleks sag, som tilfældet er, ikke var

tilstrækkeligt, at bladet havde foretaget et par forgæves

opringninger, men at bladet tillige burde have forsøgt at kontakte

klageren via telefax.

Klageren har nærmere anført, at klageren

aldrig har opfordret sin klient til at anmelde "eksmanden", at der ikke er

tale om en "eksmand", og at Advokatrådet ikke har overvejet eksklusion,

men derimod om klageren skulle indbringes for Advokatnævnet.

Klageren har yderligere anført, at den fremlagte

"anmeldelses-rapport" viser, at "sagens art" ikke er "anmeldelse" men "andre

undersøgelser". Der er derfor ikke tale om en politianmeldelse for

incest, således som bladet har skrevet. Bladet kunne ved henvendelse

til politiet i Lyngby have fået oplyst, at udtrykket "andre

undersøgelser", der er anført i den pågældende

anmeldelses-rapport, står for en journalteknisk registrering, der

bruges, når man er i tvivl om, at sagen vil munde ud i en egentlig sag.

Klageren har i den forbindelse anført, at klagerens klient har

indgivet en anmeldelse, men det var for telefonchikanerier.

Klageren har herudover anført, at klageren ikke har

opfordret sin klient til at bryde loven og lyve, hvilket journalisten kunne

have konstateret ved aflytning af det omtalte telefonsvarerbånd.

Klageren har videre anført, at bladet har undladt

at gøre det klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var

kommentarer.

Klageren har endelig anført, at bladet i artiklen

den 7. maj 1999 på eget initiativ har "afsagt dom" over

Advokatrådets meddelelse om, at man ikke finder grundlag for at

foretage sig videre i sagen.

Klageren har bl.a. fremlagt et udateret bilag med

teksten:

"Notat fra [L]s telefonsvarer

[K]: Ja, hej [L], det var jo herligt det jeg hørte.

Øh det er [K]. Nu skal du høre, jeg tror det er bedst jeg

går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo ikke

tage bestemmelser om noget som helst og hvis du alligevel skal ned og anmelde

og han bliver anholdt på fredag så vil det jo være helt

fint. Vi kan jo selvfølgelig også prøve at få den

aflyst med den begrundelse at du er syg, men den vil de jo ikke rigtig tror

jeg den lugter lidt langt væk, så det er måske nemmere at

jeg bare går derud som jeg startede med. Så noget helt andet, det

er jo fantastisk flot det der med Lene Jakobsen har kunnet gøre

det og øhh.. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for den

lille så jeg kan følge sagen og du skal nok have et brev med

fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger dig lige

efter at du har været oppe og anmelde det eller også skal du

samtidig sige derude at du gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes

sammen - uden at svare, men det er nok fordi du er til læge for at

få en lægeattest. Vi snakkes ved."

Bladet har i en udtalelse anerkendt, at bladet den 15.

april 1999 bragte en urigtig oplysning. Bladet skrev i en såkaldt

"manchet", en forkortet version af den efterfølgende artikel, at

Advokatrådet overvejede at ekskludere klageren. Det var der intet

holdepunkt for i selve den journalistiske artikel. Det korrekte forhold blev

omtalt i artiklen den 16. april 1999, hvori formanden for Advokatrådets

familieretsudvalg, Kirsten Reimers-Lund, blev citeret for, at rådet

overvejede at indbringe klageren for Advokatnævnet med henblik på

eventuelle sanktioner.

Bladet har videre anført, at bladet den 12. maj

bragte en rettelse om forholdet på side 2.

Bladet har vedrørende klagen over, at artiklernes

oplysninger ikke er forelagt for klageren på forhånd,

anført, at bladet søgte at forelægge oplysningerne for

klageren, men at denne ikke reagerede på telefoniske henvendelser den

14. og 15. april. Derfor citerede bladet den 16. april udførligt

klageren fra hendes pressemeddelelse af 15. april, hvori hun kommenterede

alle fremsatte beskyldninger og afviste at udtale sig yderligere. Bladet har

derfor i maksimal grad søgt at opfylde kravet om at forelægge

oplysningerne for klageren

Bladet har yderligere anført, at bladet ikke har

konstateret, at klageren har opfordret til anmeldelse, men skrev på

baggrund af flere kilders vurdering, at hun "øjensynlig" og

"tilsyneladende" har opfordret til at anmelde eksmanden. Forbeholdene er

bladets, ikke kildernes, hvilket klart fremgår af artiklen.

Bladet har vedrørende betegnelsen "eksmand" om

barnets far anført, at dette var en journalistisk betegnelse for det

forhold, at de har et barn sammen og i en periode havde fælles

adresse.

Bladet har herudover anført, at der er

dokumentation for anmeldelsen om seksuelle overgreb i form af en

anmeldelses-rapport fra Politimesteren i Lyngby. Bladet har bl.a. fremlagt

denne anmeldelsesrapport som bilag i sagen. Bladet har i den forbindelse

anført, at klageren på baggrund af telefonsvarerbåndet

må have haft kendskab til anmeldelsen og være indforstået

hermed, idet hun drøfter denne anmeldelse på båndet.

Bladet har desuden anført, at bladet har pligt til

at fremlægge sagen i al dens kompleksitet under behørig

hensyntagen til, at den kritiserede part får lejlighed til at

tilkendegive sit syn på sagen.

Bladet har vedrørende artiklen den 7. maj

anført, at denne byggede på et telegram fra Ritzaus Bureau og en

pressemeddelelse fra Advokatrådet. Artiklen fulgte de to

foregående artikler op og redegjorde i overensstemmelse med god

presseskik for, at Advokatrådet frafaldt sagen efter oplysninger fra

klageren samt hendes klient og læge. Advokatrådet har ikke villet

oplyse begrundelsen herfor. Da det forhold, at Advokatrådet frafalder

en sag, ikke kan tages som udtryk for, at man hermed har truffet en retlig

afgørelse om sandt og falsk, refererede bladet på ny

hovedpåstandene og citerede klageren.

Bladet har endelig anført, at bladet alene har haft

til hensigt at oplyse offentligheden om væsentlige aspekter ved den

forældremyndighedssag, der vakte opsigt i en dokumentarudsendelse i

tv.

Bladet har fremlagt rettelsen af 12. maj 1999, der

lyder:

"Rettelse

I en artikel den 15. april 1999 skrev Berlingske Tidende,

at advokat [K], København, risikerede "eksklusion" af

Advokatrådet i forbindelse med en klients samværssag. Dette var

ikke korrekt. Advokatrådet overvejede andre alvorlige sanktioner over

for [K], men har siden frafaldet sagen. Berlingske Tidende beklager

fejlen."

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Tage Clausen og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet kan ikke foretage en

bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere

stilling til karakteren af den henvendelse, klagerens klient har foretaget

til Lyngby politi, ligesom Pressenævnet ikke kan tage stilling til

karakteren af det samvær, der har været mellem klagerens klient

og faderen til klientens barn.

Pressenævnet finder på grundlag af det notat

fra klagerens klients telefonsvarer, som klageren har fremlagt i sagen, ikke

grundlag for at udtale kritik af, at bladet har beskrevet indholdet af

telefonsvarerbåndet som en opfordring til klagerens klient om at

anmelde barnets far for misbrug og som en opfordring til urigtig sygemelding.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet alene tager

stilling til, at bladet har haft tilstrækkeligt grundlag for at opfatte

udtalelserne på den pågældende måde.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende

oplysninger til grund, at bladet har søgt at indhente en udtalelse fra

klageren. Nævnet bemærker i den forbindelse, at et medie ikke er

forpligtet til at foretage en skriftlig forelæggelse af sine

oplysninger for klageren, f.eks. pr. telefax. Pressenævnet konstaterer,

at bladet den 12. maj 1999 har bragt en rettelse.

Pressenævnet finder derfor efter en samlet

vurdering, at bladet i relation til klageren ikke har tilsidesat god

presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

Afsagt den 10. august 1999.

Lignende dokumenter