Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
58/1999
Advokat [K] har ved advokat Hans Helmer Jensen klaget til
Pressenævnet over artikler bragt i Berlingske Tidende den 15., og 16.
april 1999 og den 7. maj 1999, idet hun mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Artiklen den 15. april 1999 lød:
"Massiv kritik af kendt skilsmisse-advokat
Etik: Foreninger kræver københavnsk
advokat udelukket fra sager om børns samvær med
skilsmisse-forældre, efter at hun øjensynligt har opfordret
klient til falsk anmeldelse af eksmand for incest. Politiet overvejer
sigtelse, Advokatrådet eksklusion.
Kritikken mod den kendte familierets-advokat [K],
København, er nådesløs, efter at hun er afsløret i
tilsyneladende bevidst at have opfordret en klient til at bryde loven og lyve
for at forhindre klientens eksmand i at have samvær med et fælles
barn.
"Hvis jeg var Advokatråd, ville jeg skride til
eksklusion med det samme. Hun skal ud af vagten," lyder det fra formanden for
Landsforeningen Børns Vilkår, Johan Halse.
Formanden for Børnerådet, Per
Schultz-Jørgensen, tilslutter sig:
"Det er en rystende afsløring, og det vil
være fuldt berettiget, hvis familieret og især samværssager
for fremtiden er lukket land for denne advokat," siger har.
DR-dokumentaren "Farvel far" kunne tirsdag aften afspille
et bånd med en telefonbesked fra [K], hvori hun opfordrer sin klient
til hurtig anmeldelse af eksmanden for incest med en datter for at opnå
en hurtig anholdelse. Men incest-anklagen var uden hold i virkeligheden, og
Læs alt
advokaten har derfor øjensynligt opfordret til falsk anmeldelse,
hvilket er ulovligt.
Overvejer sigtelse
Kriminalpolitiet i Lyngby overvejer i øjeblikket at
sigte [K] og hendes klient for falsk anmeldelse. Advokatrådet oplyser,
at det undersøger grundlaget for en eventuel eksklusion af [K], der
som beskikket advokat af det offentlige har ført hundredevis af
samværssager.
John Halse fra Børns Vilkår er på
forhånd klar med en dom:
"Hun har et klart problem med sin advokatetik, og
desværre må jeg konstatere, at advokatstanden generelt
trænger til en faglig, etisk oprustning i disse samværssager,"
siger han.
"Den gode familierets-advokat tager udgangspunkt i,
hvordan man tjener børnenes tarv og interesser bedst. Den
dårlige ser kun på, hvordan man med alle midler kan føre
sagen frem til sejr for klienten. Det er en af årsagerne til, at vi ser
alle disse ulykkelige slagsmål om børnene."
Det har ikke været muligt at få en kommentar
fra [K]."
Artiklen den 16. april 1999 lød:
"Uetisk telefonbesked kan fælde advokat
Sanktioner: Advokatrådet besluttede i
går at indbringe den kendte københavnske familierets-advokat [K]
for Advokatnævnet. Hun risikerer at miste sin bestalling og dermed
retten til at føre retssager.
En uheldig besked på telefonsvareren kan blive
endestation for den københavnske advokat [K]s virksomhed for
hundredvis af især enlige mødre i retlige slagsmål mod
eksmænd om forældremyndigheden og samvær.
[K] gør sig i sin telefonbesked der blev
afspillet på TV i en DR-dokumentar tirsdag aften skyldig i to
alvorlige brud på god advokatskik, mener Advokatrådet
umiddelbart.
Derfor besluttede rådet i går at indbringe [K]
for Advokatnævnet med henblik på at vurdere eventuelle sanktioner
i yderste konsekvens at fratage hendes bestalling.
"[K]s opførsel er kritisabel på to punkter.
Derfor har vi valgt at indbringe hende for Advokatnævnet, og vi har
samtidig skrevet til hende med henblik på en udtalelse," oplyser
Kirsten Reimers-Lund, formand for Advokatrådets
familieretsudvalg.
De to kritisable punkter er følgende:
På telefonbeskeden til en klient i en
samværssag spekulerer [K] i, om klienten skal sygemelde sig forud for
et retsmøde om hendes barns ret til at se sin far. Efter nogen
overvejelse afviser [K] dog denne løsning, fordi " den lugter lidt
langt væk," som hun siger på båndet.
Sygemeldingen ville have være ubegrundet, og
Advokatrådet finder det kritisabelt, at en advokat overvejer at
opfordre en klient til sådanne metoder.
For det andet beder [K] udførligt sin klient om at
sørge for, at hun [K] også bliver advokat for barnet
formelt at være tæt på sagen, reelt for at kunne
repræsentere moderen så godt som muligt.
"Barnet og moderen kan have modstridende interesser, og
derfor er denne fremgangsmåde også kritisabel," fastslår
Kirsten Reimers-Lund.
Advokatrådet har valgt ikke at vurdere det afsnit af
telefonbeskeden, hvori Jytte [K] spekluerer i politianmeldelse af eksmanden
for incest.
Ud fra optagelsen kan og vil rådet ikke
afgøre, om advokaten opfordrer til falsk anmeldelse eller ej.
[K] afviser i en skriftlig meddelelse at have opfordret
sin klient til ulovligheder.
"Om telefonsvarerbåndet kan generelt siges, at det
er klippet ud af sin sammenhæng og derved bliver meningsløst.
Bemærkningerne (om politianmeldelse for incest, red.) går alene
på, hvad konsekvenser en eventuel anmeldelse ville få for sagens
øjeblikkelige forløb," skriver advokaten.
Hun afviser, at beskyldningerne imod hende kan
bekræftes ved en "omhyggelig" gennemlytning af båndet, heller
ikke hendes spekulationer om en sygemelding.
"Min klient var i færd med at udvikle et alvorligt
mavesår. Derfor var det yderst relevant at spørge til hendes
helbred og tale med hende om et eventuelt lægebesøg. Det er hvad
enhver ansvarlig advokat ville gøre," skriver [K], der ikke
ønsker at kommentere sagen yderligere."
Artiklen den 7. maj 1999 lød:
"Advokat slipper for tiltale
Afgørelse: Skilsmisseadvokaten [K] mister
ikke sin advokatbestalling, selvom hun angiveligt har opfordret en klient til
at melde afbud til et retsmøde med falsk begrundelse. [K] selv
nægter forløb.
Advokaternes faglige sammenslutning Advokatrådet vil
ikke gå videre med sagen om skilsmisseadvokaten [K], som angiveligt
skulle have opfordret sin klient til at skaffe en falsk
lægeerklæring for at slippe for at møde i retten.
Efter TV-udsendelsen "Farvel Far" på DR1 bad
Advokatrådet om en redegørelse fra [K] om hendes rolle i sagen.
Desuden har [K]s klient og dennes læge indsendt oplysninger til
rådet.
Og det er på baggrund af disse redegørelser,
at Advokatrådet har lukket sagen.
"Efter de nu foreliggende oplysninger finder
Advokatrådet ikke grundlag for at foretage sig videre i sagen, hvilket
er meddelt til advokat [K]," hedder det i en pressemeddelelse fra
Advokatrådets generalsekretær, Henrik Rothe.
Han vil ikke oplyse, hvad der er rådets begrundelse
for at lade sagen ligge.
[K] var advokat for en kvinde, der i forbindelse med en
skilsmissesag nægtede sin eks-mand samkvem med parrets fælles
datter.
På et tidspunkt anmeldte moderen sin eksmand for
sexovergreb på datteren. Anklagen blev dog afvist af en
børnesagkyndig og politiet.
Bagefter fik faderen udleveret en del materiale fra Lyngby
Politi. Bl.a. fik han et bånd, med en telefonsamtale mellem eks-konen
og hendes advokat, [K]. Og her opfordrer [K] sin klient til at skaffe en
falsk lægeerklæring for at slippe for at møde i retten.
afviser imidlertid, at det skulle forholde sig på den
måde.
"Min klient havde haft mavesår og følte ikke,
at hun kunne klare at møde i retten," sagde [K] i sidste måned
til Ritzau."
Klageren har anført, at bladet ikke har anerkendt
hensynet til klagerens krav på respekt for behovet for beskyttelse mod
ubeføjet krænkelse, og at bladet har bragt ukorrekte
informationer uden at kontrollere oplysningerne, uden at oplysningerne var
prøvet i særlig grad, og uden at de var forelagt for klageren
på forhånd. Klageren har i den forbindelse anført, at det
i en så kompleks sag, som tilfældet er, ikke var
tilstrækkeligt, at bladet havde foretaget et par forgæves
opringninger, men at bladet tillige burde have forsøgt at kontakte
klageren via telefax.
Klageren har nærmere anført, at klageren
aldrig har opfordret sin klient til at anmelde "eksmanden", at der ikke er
tale om en "eksmand", og at Advokatrådet ikke har overvejet eksklusion,
men derimod om klageren skulle indbringes for Advokatnævnet.
Klageren har yderligere anført, at den fremlagte
"anmeldelses-rapport" viser, at "sagens art" ikke er "anmeldelse" men "andre
undersøgelser". Der er derfor ikke tale om en politianmeldelse for
incest, således som bladet har skrevet. Bladet kunne ved henvendelse
til politiet i Lyngby have fået oplyst, at udtrykket "andre
undersøgelser", der er anført i den pågældende
anmeldelses-rapport, står for en journalteknisk registrering, der
bruges, når man er i tvivl om, at sagen vil munde ud i en egentlig sag.
Klageren har i den forbindelse anført, at klagerens klient har
indgivet en anmeldelse, men det var for telefonchikanerier.
Klageren har herudover anført, at klageren ikke har
opfordret sin klient til at bryde loven og lyve, hvilket journalisten kunne
have konstateret ved aflytning af det omtalte telefonsvarerbånd.
Klageren har videre anført, at bladet har undladt
at gøre det klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var
kommentarer.
Klageren har endelig anført, at bladet i artiklen
den 7. maj 1999 på eget initiativ har "afsagt dom" over
Advokatrådets meddelelse om, at man ikke finder grundlag for at
foretage sig videre i sagen.
Klageren har bl.a. fremlagt et udateret bilag med
teksten:
"Notat fra [L]s telefonsvarer
[K]: Ja, hej [L], det var jo herligt det jeg hørte.
Øh det er [K]. Nu skal du høre, jeg tror det er bedst jeg
går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo ikke
tage bestemmelser om noget som helst og hvis du alligevel skal ned og anmelde
og han bliver anholdt på fredag så vil det jo være helt
fint. Vi kan jo selvfølgelig også prøve at få den
aflyst med den begrundelse at du er syg, men den vil de jo ikke rigtig tror
jeg den lugter lidt langt væk, så det er måske nemmere at
jeg bare går derud som jeg startede med. Så noget helt andet, det
er jo fantastisk flot det der med Lene Jakobsen har kunnet gøre
det og øhh.. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for den
lille så jeg kan følge sagen og du skal nok have et brev med
fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger dig lige
efter at du har været oppe og anmelde det eller også skal du
samtidig sige derude at du gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes
sammen - uden at svare, men det er nok fordi du er til læge for at
få en lægeattest. Vi snakkes ved."
Bladet har i en udtalelse anerkendt, at bladet den 15.
april 1999 bragte en urigtig oplysning. Bladet skrev i en såkaldt
"manchet", en forkortet version af den efterfølgende artikel, at
Advokatrådet overvejede at ekskludere klageren. Det var der intet
holdepunkt for i selve den journalistiske artikel. Det korrekte forhold blev
omtalt i artiklen den 16. april 1999, hvori formanden for Advokatrådets
familieretsudvalg, Kirsten Reimers-Lund, blev citeret for, at rådet
overvejede at indbringe klageren for Advokatnævnet med henblik på
eventuelle sanktioner.
Bladet har videre anført, at bladet den 12. maj
bragte en rettelse om forholdet på side 2.
Bladet har vedrørende klagen over, at artiklernes
oplysninger ikke er forelagt for klageren på forhånd,
anført, at bladet søgte at forelægge oplysningerne for
klageren, men at denne ikke reagerede på telefoniske henvendelser den
14. og 15. april. Derfor citerede bladet den 16. april udførligt
klageren fra hendes pressemeddelelse af 15. april, hvori hun kommenterede
alle fremsatte beskyldninger og afviste at udtale sig yderligere. Bladet har
derfor i maksimal grad søgt at opfylde kravet om at forelægge
oplysningerne for klageren
Bladet har yderligere anført, at bladet ikke har
konstateret, at klageren har opfordret til anmeldelse, men skrev på
baggrund af flere kilders vurdering, at hun "øjensynlig" og
"tilsyneladende" har opfordret til at anmelde eksmanden. Forbeholdene er
bladets, ikke kildernes, hvilket klart fremgår af artiklen.
Bladet har vedrørende betegnelsen "eksmand" om
barnets far anført, at dette var en journalistisk betegnelse for det
forhold, at de har et barn sammen og i en periode havde fælles
adresse.
Bladet har herudover anført, at der er
dokumentation for anmeldelsen om seksuelle overgreb i form af en
anmeldelses-rapport fra Politimesteren i Lyngby. Bladet har bl.a. fremlagt
denne anmeldelsesrapport som bilag i sagen. Bladet har i den forbindelse
anført, at klageren på baggrund af telefonsvarerbåndet
må have haft kendskab til anmeldelsen og være indforstået
hermed, idet hun drøfter denne anmeldelse på båndet.
Bladet har desuden anført, at bladet har pligt til
at fremlægge sagen i al dens kompleksitet under behørig
hensyntagen til, at den kritiserede part får lejlighed til at
tilkendegive sit syn på sagen.
Bladet har vedrørende artiklen den 7. maj
anført, at denne byggede på et telegram fra Ritzaus Bureau og en
pressemeddelelse fra Advokatrådet. Artiklen fulgte de to
foregående artikler op og redegjorde i overensstemmelse med god
presseskik for, at Advokatrådet frafaldt sagen efter oplysninger fra
klageren samt hendes klient og læge. Advokatrådet har ikke villet
oplyse begrundelsen herfor. Da det forhold, at Advokatrådet frafalder
en sag, ikke kan tages som udtryk for, at man hermed har truffet en retlig
afgørelse om sandt og falsk, refererede bladet på ny
hovedpåstandene og citerede klageren.
Bladet har endelig anført, at bladet alene har haft
til hensigt at oplyse offentligheden om væsentlige aspekter ved den
forældremyndighedssag, der vakte opsigt i en dokumentarudsendelse i
tv.
Bladet har fremlagt rettelsen af 12. maj 1999, der
lyder:
"Rettelse
I en artikel den 15. april 1999 skrev Berlingske Tidende,
at advokat [K], København, risikerede "eksklusion" af
Advokatrådet i forbindelse med en klients samværssag. Dette var
ikke korrekt. Advokatrådet overvejede andre alvorlige sanktioner over
for [K], men har siden frafaldet sagen. Berlingske Tidende beklager
fejlen."
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Tage Clausen og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet kan ikke foretage en
bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere
stilling til karakteren af den henvendelse, klagerens klient har foretaget
til Lyngby politi, ligesom Pressenævnet ikke kan tage stilling til
karakteren af det samvær, der har været mellem klagerens klient
og faderen til klientens barn.
Pressenævnet finder på grundlag af det notat
fra klagerens klients telefonsvarer, som klageren har fremlagt i sagen, ikke
grundlag for at udtale kritik af, at bladet har beskrevet indholdet af
telefonsvarerbåndet som en opfordring til klagerens klient om at
anmelde barnets far for misbrug og som en opfordring til urigtig sygemelding.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet alene tager
stilling til, at bladet har haft tilstrækkeligt grundlag for at opfatte
udtalelserne på den pågældende måde.
Pressenævnet lægger efter de foreliggende
oplysninger til grund, at bladet har søgt at indhente en udtalelse fra
klageren. Nævnet bemærker i den forbindelse, at et medie ikke er
forpligtet til at foretage en skriftlig forelæggelse af sine
oplysninger for klageren, f.eks. pr. telefax. Pressenævnet konstaterer,
at bladet den 12. maj 1999 har bragt en rettelse.
Pressenævnet finder derfor efter en samlet
vurdering, at bladet i relation til klageren ikke har tilsidesat god
presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.
Afsagt den 10. august 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00667 Retsinformation · 27. august 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00853 Retsinformation · 31. maj 2016
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00781 Retsinformation · 27. juni 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-680 Retsinformation · 27. juni 2008