Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07777
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07777
Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie
Frihedsbrevet bragte i juni til juli 2025 en podcastserie baseret på syv interviewoptagelser med en person, som fortalte om sin opvækst og senere virke som økonomisk rådgiver for personer i det kriminelle miljø. Interviewene blev foretaget i 2021, da personen var ansat på kontrakt på Frihedsbrevet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke havde givet samtykke til offentliggørelsen af optagelserne, og at forudsætningerne for anvendelsen var ændrede. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personens ansættelse på Frihedsbrevet og medvirken i interviewoptagelserne måtte anses for at udgøre et gyldigt samtykke til, at Frihedsbrevet kunne anvende optagelserne som led i mediets redaktionelle virksomhed, at præmissen for de konkrete interviewoptagelser ikke kunne anses for at have ændret sig, og at indholdet af de konkrete interviewoptagelser havde klar offentlig interesse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over podcastserien ”[Klager] Båndene”, som blev bragt af Frihedsbrevet i perioden fra den 11. juni 2025 til den 17. juli 2025 på frihedsbrevet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at hun ikke har givet samtykke til offentliggørelsen af optagelserne, at forudsætningerne for anvendelsen er ændrede, at forelæggelsen har været utilstrækkelig, og at der er udeladt væsentlige oplysninger.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] ved advokat [Advokaten] skrev forud for offentliggørelsen af podcastserien med Frihedsbrevet via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.
Den 8. juni 2025 kl. 07.18 skrev Frihedsbrevet følgende til [Advokaten]:
”Kære [Advokaten],
Jeg skriver for at orientere dig om at Frihedsbrevet onsdag den 11. Juni 2025 udkommer med podcastserien “[Klager] Båndene”, som bygger på syv interviews, som din klient gav Frihedsbrevet tilbage i 2021, da hun var ansat på kontrakt hos os.
I de syv interview fortæller [Klager] om sit liv fra sin barndom i [Land] og til kontoret i [Vejnavn A], ligesom hun undervejs forklarer sin motivation for at stå frem, samt hvad hun håber, hendes fortælling kan bidrage med.
I podcastserien lytter undertegnede, journalist [Journalisten] og tilrettelægger [Tilrettelæggeren] (som i sin tid interviewede [Klager]), optagelserne af de syv interviews igennem, samt knytter kommentarer til [Klager]s udtalelser.
På onsdag udgiver vi de første to interviews, hvori [Klager] primært fortæller om tiden i [Land], flugten og siden ankomsten til Danmark.
De følgende fem afsnit handler om henholdsvis tiden hos [Revisoren], kontoret i [Vejnavn A], hendes relation til og arbejde for rockerne og som nævnt [Sagen]. Opfølgende og opklarende spørgsmål til disse afsnit vil blive fremsendt i løbet af den kommende uge.
Vi har i forbindelse med udgivelsen af de første to afsnit et enkelt opfølgende og opklarende spørgsmål, vi gerne vil stille [Klager]:
“Undervejs i de to interviews, der udgives på onsdag, fortæller du, at din søster i den [Koncentrationslejren] fik snittet et hagekors i næsen. Ifølge vores oplysninger har ingen af dine søstre arret fra et hagekors på næsen. Men en kilde siger til Frihedsbrevet, at du har fortalt vedkommende, at din mor fik snittet et hagekors i panden. Hvordan forklarer du dette? ”
Deadline for svar på ovenstående spørgsmål, samt yderligere kommentarer og udtalelser, er tirsdag den 10. juni klokken 12.
Hvis det er muligt, vil vi gerne gennemføre et opfølgende interview med [Klager] i forbindelse med udgivelsen. Såfremt hun ikke ønsker dette, håber vi, at hun vil svare os på skrift.
Mvh / Regards, [Chefredaktøren]”
Samme dag kl. 09.40 svarede [Advokaten] følgende:
”Kære [Chefredaktøren].
Vil du indledningsvis sende mig en kopi af Frihedsbrevets kontrakt med [Klager] sammen med en redegørelse for den aftale der måtte foreligge vedrørende anvendelsen af de omtalte interviews.
Med venlig hilsen
[Advokaten]”
Frihedsbrevet skrev herefter samme dag kl. 13.18:
”Kære [Advokaten],
Tak for mail.
Vi deler principielt ikke kontrakter med vores personale med tredjepart. Men jeg kan sige så meget at der er tale om en standard konsulentkontrakt som bl.a. stipulerer at alt arbejde som konsulenten udfører for Frihedsbrevet naturligvis tilhører Frihedsbrevet. Men jeg tænker at du kan få kontrakten at se hos din klient? Hvis ikke må du lige vende tilbage.
Der foreligger ingen aftale som giver [Klager] ret til at skulle forhåndsgodkende eller samtykke til at materialet udkommer. Det fremgår klart af interview-rækken at hun er on the record, og er med på at hun medvirker i en podcastserie som skal udsendes engang i fremtiden.
Læs alt
Fortsat god pinse til dig og dine.
Mvh / Regards, [Chefredaktøren]”
Den 10. juni 2025 kl. 10.26 skrev Frihedsbrevet på ny:
”Kære [Advokaten],
Vi er snart en halv time over deadline så fremt din klient har en kommentar til de første to episoder.
Jeg kan trække den til kl 11.00, men så heller ikke længere.
Ser frem til at høre fra dig.
Mvh / Regards, [Chefredaktøren]”
Samme dag kl. 10.48 svarede [Advokaten]:
”Kære [Chefredaktøren].
Jeg henviser til vores telefonsamtale i formiddag.
Som jeg nævnte, er det [Klager]s klare holdning, at hun ikke har givet samtykke til eller indgået nogen aftale om at indholdet af de interviews og optagelser som blev foretaget i anden halvdel af 2021 kan anvendes i Frihedsbrevets varslede podcastserie “[Klager] Båndene”. Jeg noterer mig at Frihedsbrevet og du ikke er enige heri.
[Klager] oplyser at samtalerne med [Tilrettelæggeren] var under den klare forudsætning at en eventuel anvendelse af optagelserne skulle finde sted efter nærmere aftale herom og at anvendelsen af optagelserne i øvrigt skulle finde sted i et samarbejde med [Klager], herunder i henseende til hvilke dele af samtalerne som kunne indgå i en mulig offentliggørelse af hendes historie. Dertil kommer at det ikke var aftalt i hvilken form en offentliggørelse i givet fald skulle finde sted.
Frihedsbrevets offentliggørelse af podcastserien er ikke aftalt med [Klager], der heller ikke har haft indflydelse på eller er blevet forelagt indholdet af de syv planlagte udsendelser.
Det er derfor min opfattelse at en offentliggørelse som I har annonceret, er strid med de aftaler der er indgået med [Klager] og en offentliggørelse er også i øvrigt retsstridig. Der er, som jeg forstår det, meget personlige oplysninger i de omhandlede interviews, som [Klager] ikke er interesseret i bliver offentliggjort. Sagen stiller sig i øvrigt også anderledes nu hvor samarbejdet mellem jer er ophørt og hvor hun i dag er i en meget anderledes og sårbar position end hun var på det tidspunkt optagelserne fandt sted. Hun ville derfor også være berettiget til at tilbagekalde et eventuelt samtykke hvis et sådant var givet.
Jeg kan af gode grunde ikke vide hvilke oplysninger i har ladet indgå i jeres podcastserie, men der kan være tale om helt personlige oplysninger som kan forlanges unddraget offentligheden, jf. herved straffelovens § 264d og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, samt reglerne om GDPR. Det samme kan være gældende for [Klager]s nærmeste familie.
Vælger Frihedsbrevet at bringe udsendelserne er I selvsagt ansvarlige herfor og jeg forbeholder mig derfor [Klager]s rettigheder i enhver henseende, herunder at rejse krav om godtgørelse og erstatning, ligesom jeg forbeholder mig at gøre gældende at Straffelovens § 264d er overtrådt.
Jeg noterer mig din oplysning om at udsendelserne ikke vil indeholde oplysninger om navnene på [Klager]s familiemedlemmer.
Med venlig hilsen
[Advokaten]”
Den påklagede podcastserie
Frihedsbrevet bragte i perioden fra den 11. juni 2025 til den 17. juli 2025 syv podcastepisoder i podcastserien ”[Klager] Båndene” på frihedsbrevet.dk med følgende omtale:
”[Klager] om [Klager]! Før erhvervsjuristen [Klager] blev landskendt i TV 2’s dokumentarserie [Programserien], var hun forbi Frihedsbrevet, hvor hun fortalte sin livshistorie. Her gav hun syv interviews om sin rejse fra borgerkrigen i [Regionen] til et liv i [Bynavn A] som de kriminelles foretrukne økonomiske rådgiver. Disse syv “bånd” har aldrig været offentliggjort før nu. I hvert kapitel tager chefredaktør [Chefredaktøren], krimireporter [Journalisten] og [Tilrettelæggeren] lytterne ved hånden og leder dem igennem [Klager]s univers, hvor tiden virkelig ikke står stille.
Der udkommer nye afsnit i serien ugentligt til og med det syvende afsnit. ”
Podcastepisoderne, som blev bragt under titlerne ”Bånd 1: Der er et menneske gemt i mig, der angrer”, ”Bånd 2: Pigen fra barak nummer ni”, ”Bånd 3: En spinkel mand med Johnny Bravo-hår”, ”Bånd 4: Der er en grundsten, der skal fjernes, og så vælter det hele”, ”Bånd 5: Revisor for rockerne”, ”Bånd 6: Kontoret i [Vejnavn A]” og ”Bånd 7: Sorteper” har hver en varighed på ca. 36-72 minutter.
Podcastepisoden ”Bånd 1: Der er et menneske gemt i mig, der angrer”, som er første episode i podcastserien ”[Klager] Båndene”, har en varighed på ca. 36 minutter og er ledsaget af følgende omtale:
“Jeg er et reflekteret og ansvarsbevidst menneske, som vil gøre Danmark til et bedre sted,” siger [Klager]. I dette indledende interview hører vi lidt om [Klager]s bevæggrunde og motiver for at ville stille sig frem, og så tager vi tilbage til barndomsbyen i [Land], hvor hun voksede op med en far, der ligner Tom Cruise, og en mor, som med det samme tører læbestiften af, når hun er færdig med at være fin. ”
Af podcastepisoden fremgår blandt andet følgende:
[Tidskode 00:00-11:58]
”[Der afspilles en række lydklip med dramatisk underlægningsmusik og lydeffekter]
Lydklip: Og vi begynder som sagt med ”[Programserien]”, for der dukker forsat nyt op om TV 2s dokumentarserie. [Klager] har i mere end et halvt år ageret muldvarp for TV 2. Jeg bliver vred på fællesskabets vegne, men jeg bliver simpelthen også rasende. Den 36-årige erhvervsjurist har været central i dokumentarens afsløring af, hvordan den kriminelle underverden arbejder tæt sammen med navngivne erhvervsfolk, ejendomsinvestorer og advokater i toppen af vores samfund. Jamen, det er jo de vildeste stykker journalistik, vi har set i mange, mange år. Fascinerende, væsentlig og problematisk.
[Underlægningsmusik og lydeffekter ophører]
[Chefredaktøren]: [Journalisten], hvad ved du om, hvad vi skal lave nu?
[Journalisten]: Jeg ved absolut ingenting.
[Chefredaktøren]: Så krudtet er meget tørt?
[Journalisten]: Det er knastørt.
[Chefredaktøren]: Arbejdstitlen er ”[Klager] Båndene” og et godt stykke tid siden, før [Klager] kom til TV 2, og det blev til ”[Programserien]”, der var hun forbi Frihedsbrevet. Og mens hun er i Frihedsbrevets regi, der går vi i gang med at udvikle en podcastserie med og om [Klager]. Og det bliver til syv interviews i alt, som den daværende podcastredaktør [Tilrettelæggeren] laver. Og så bliver der trykket på pause-knappen, fordi at vi, og når jeg siger vi, så mener jeg Frihedsbrevet, indser, at [Klager] er simpelthen for vild en krabat. Vi kan ikke håndtere hende i forhold til, hvor lille en organisation Frihedsbrevet er. Og så drager hun videre til TV 2, og resten er historie. Men disse syv bånd er her jo stadig. Og jeg tænker, at tiden er inde til, at de skal offentliggøres, for de er interessante. Det er syv samtaler med [Klager], der er foretaget, før ”[Programserien]” blev publiceret. Alene det gør dem interessante. Og så er det også syv bånd, hvor hun kaster lys på sit liv, hvor hun kommer fra, sin barndom i [Land], krigen, krigens rædsler, flugten til Danmark, hendes formative år hos den bedragidømte revisor [Revisoren] i [Bynavn B], hvor hun er troldmandens lærling, som hun vokser over hovedet. Hun kommer til [Bynavn A], åbner sin egen butik, kommer tæt ind på rockernes verden og indleder også et samarbejde med politiet og alt muligt andet. Det er i disse bånd. Og det, jeg tænker, vi gør, helt didaktisk og praktisk, det er, at vi lytter dem sammen, du og jeg, fra en ende af.
[Journalisten]: Det vil jeg gerne.
[Chefredaktøren]: Det godt. Jeg var også blevet slemt skuffet, hvis du havde sagt nej. Men [Journalisten], hvis man lytter det her, og man har levet under en sten det seneste års tid, og ikke aner, hvem [Klager] er. Helt kort, hvem er hun?
[Journalisten]: Jamen, det, synes jeg, stadigvæk står hen i det uvisse. Det er et virkeligt godt og meget åbent spørgsmål, som jeg ikke tror nogen, måske ikke engang [Klager] selv, kan svare på. Altså, du er inde på, at hun har været troldmandens lærling. Hun har været det medierende led mellem ”over- og underdanmark”, hun har været meddeler for politiet, hun har været kilde for nogen journalister, men hun har også været lidt det hele på en gang. Så nogen sådan eksakt. Noget eksakt prædikat, synes jeg, det er umuligt at sætte på hende.
[Der afspilles en række lydklip med dramatisk underlægningsmusik og lydeffekter]
Lydklip: Jamen, hendes troværdighed den bliver jo rullet baglæns op, da vi kommer til afsnit fem. Altså hun har jo ingen troværdighed. Hun siger, hun vil gøre et og gør noget andet. Der er en meget, meget rodet sammenblanding af hvilken rolle, hun egentligt spiller. Hun siger, hun har en fortid. Den kender vi ikke noget til. Den kan ikke verificeres.
[Underlægningsmusik og lydeffekter ophører]
[Chefredaktøren]: Det, som gør det her særligt, tænker jeg, det er, at vi også har den person, der i sin tid interviewede [Klager] til Frihedsbrevet, nemlig [Tilrettelæggeren], der sidder i studiet sammen med os. Velkommen [Tilrettelæggeren].
[Tilrettelæggeren]: Tak, [Chefredaktøren].
[Chefredaktøren]: [Tilrettelæggeren], de her samtaler finder sted tilbage i 2021.
[Tilrettelæggeren]: Præcis.
[Chefredaktøren]: Prøv lige at sæt scenen. Altså hvad, hvor er vi henne i verden? Hvor mange gange mødes du og [Klager]? Hvordan husker du tilbage på det?
[Tilrettelæggeren]: Jeg er praktisk talt lige startet på Frihedsbrevet, og det er sådan en af de første opgaver, der ligesom lander på mit bord. Den her person, som vi skal lave en podcast med, det er en person med en mørk fortid i den danske underverden. Jeg får en adresse og aftaler et møde med [Klager], kører ud på et lille kontor i [Bydelen] og møder hende for første gang der. Og jeg mødes med hende jævnligt over nogle måneder.
[Chefredaktøren]: Altid det samme sted?
[Tilrettelæggeren]: Ja, vi optog altid det samme sted, og mit udgangspunkt var på en eller anden måde lidt at starte med, hvem er hun? Og det var sådan lidt indgangen til det. Lad os prøve at starte helt fra starten af og finde ud af, hvem er det her menneske.
[Chefredaktøren]: Hvordan ser hun ud?
[Tilrettelæggeren]: Hun er klædt i helt mørkt tøj. Sort hættetrøje, håret i en stram hestehale. Hun ser også lidt træt ud, vil jeg sige, da jeg sidder over for hende. Og noget af det første, jeg spørger hende om, det er, hvorfor vi overhovedet sidder her og snakker? Hvad er det ligesom, der har fået hende til at sætte sig ned og vil fortælle sin historie. Og da hun begynder at fortælle det, så begynder det måske at give mening, hvorfor hun har lidt trætte øjne. Fordi der er jo rigtig meget på spil for [Klager] ved at fortælle sin historie.
[Chefredaktøren]: Og det er jo altså syv interessante stykker dokumentation, fordi det er [Klager], der selv fortæller om sit liv, før tv-serien ”[Programserien]” blev offentliggjort.
[Tilrettelæggeren]: Det er måske også vigtigt lige at sige, at de her syv interviews jo ikke er færdige produkter, fordi altså det er jo egentligt optagelser, som skulle have været en del af sådan et større podcastprojekt på Frihedsbrevet. Og derfor var det jo egentligt også planen, at der skulle laves mange flere interviews med [Klager]. Så de her syv bånd var egentligt kun tænkt som begyndelsen på sådan et længere forløb, der gik ud på at folde hendes historie ud. Og man kan sige sådan, mit fokus i de her interviews var sådan lidt at prøve at holde lidt igen med at stille alt for mange spørgsmål.
[Chefredaktøren]: Det er jo meget godt at vide som lytter, [Tilrettelæggeren], hvis man spørger sig selv, hvorfor du som en anden revolver-journalist ikke overdænger hende med kritiske hv-spørgsmål.
[Tilrettelæggeren]: Ja, og altså sådan uden det skal blive alt for teknisk, men bare lige så lytterne forstår, hvad det er, vi skal til at lytte til, så var det jo som sagt planen, at det var et forløb i sådan flere faser, hvor det her så var det første, og de næste skulle vi så arbejde videre med [Klager] og selvfølgelig spørge mere ind til hendes historie.
[Chefredaktøren]: Så hermed går tæppet for det første bånd, der har fået titlen ”Der er et menneske gemt i mig, der angrer”. Og det er et kort interview og et intenst interview. Og i virkeligheden en god prolog til de andre bånd.
[Der afspilles en dramatisk skiller]
[Tilrettelæggeren]: Fedt, nu optager vi. Men det er jo totalt altså, tag det bare stille og roligt. Der er slet ikke noget. Du kan tage tingene så mange gange, du vil.
[Klager]: Jamen, det er det. Det er sådan friheden i det.
[Tilrettelæggeren]: Jamen fuldstændig.
[Klager]: Men jeg tænker, at udgangspunktet for mig det er, du ved jo ikke hvem jeg er, eller hvorfor jeg er her, eller hvorfor jeg laver det, jeg laver, så det er sådan at tage en gennemgang af det og de ting, jeg har været igennem, tænker jeg.
[Tilrettelæggeren]: Men skal vi bare for lige at varme stemmen op, kan du prøve bare lige at, hvis du skulle beskrive, hvem du er nu.
[Klager]: Uha, jeg kan beskrive i grove træk, hvem jeg er nu. Jeg tror ikke helt, jeg sådan selv har fundet ud af, hvem jeg er, eller, jeg har nogle ambitioner om, hvor jeg gerne vil hen, og det definerer jo ofte en. Men på nuværende tidspunkt er jeg 33 år og mor til en lille dreng på næsten fire, og så er jeg i gang med at udvikle en masse ting og udvikle mig selv og skrive en bog. Det er den, jeg er nu sådan på karriere. Der er jo mange, der definerer sig selv på, hvad de laver. Det har jeg altid synes var sådan lidt paradoksalt, for det er jo ikke, det, jeg laver, er jo ikke den, jeg er. Men jeg synes selv, jeg er et meget reflekterende og på nuværende tidspunkt ansvarsbevidst menneske, der sådan gerne vil, ja, det her det kommer til at lyde som noget, jeg har taget fra en film eller en eller anden skønhedskonkurrence, men gøre Danmark til et bedre sted. Kan man sige det? Ikke sådan gøre det til et bedre sted. Nu er det ikke fordi, at jeg er Greenpeace-aktivist, eller det kunne jeg godt have været, men det er jeg ikke, men jeg tænker bare sådan at sørge for, at de rigtige midler ligger i de rigtige kasser, og folk ikke udnytter dem. Sørge for, at der også er noget til os, når vi bliver gamle.
[Tilrettelæggeren]: Hvordan vil du gøre det?
[Klager]: Jamen, det tænker jeg, at jeg vil gøre ved at beskrive de ting, jeg selv har været vidne til og observeret i forhold til, hvordan man tømmer kasserne, og hvordan de havner i de forkerte hænder. Så tænker jeg, hvis man kunne bibringe dem tilbage, ved at politikerne eller Rigspolitiet tog ansvar, så kunne man måske fordele det sådan lidt mere jævnligt, så der er til os alle sammen.
[Tilrettelæggeren]: Hvad tænker du for eksempel den her podcast og også de andre projekter. Altså hvordan tænker du, det kommer til at hjælpe dig i den, hvad kan man sige, mission?
[Klager]: Jamen, jeg tror, at når jeg nu kommer ud med mine historier, og jeg kommer ud med dokumentarfilm, hvad end det så munder ud i, så tror jeg, der er rigtig mange, der gerne vil stille det spørgsmål sådan, hvorfor gør hun det? Gør hun det for at blive rig, eller gør hun det for at blive berømt eller? Og jeg tror, at gennem min gennemgang af historien og sådan, hvor banalt noget skattesnyd er, så tror jeg, folk, altså folk vil opdage sådan, det er jo mange millioner, der ryger ud. Og når jeg forklarer hvorfor, og hvad mit motiv er, så håber jeg, at det kan sådan bibringe til, at folk forstår, at der er, der er et menneske gemt i mig, der både angrer det, jeg har været med til, det jeg har observeret og også reflekterer over sådan, hvad vil jeg stå inde for, eller hvem vil jeg være. Det er også det, når du spørger, hvem er du, det er svært, fordi det jo sådan en proces, jeg er i gang med at finde ud af. Men jeg vil bare gerne vise, at jeg gør ikke det her for at blive rig eller for at blive berømt. Jeg gør det her, fordi jeg oprigtigt angrer og væmmes ved nogle af de ting, jeg har været med til, og tror på, at der er ting, der kan forandres, så det bliver bedre. For hvis jeg ikke kunne se en mulighed, hvis jeg ikke kunne se nogle løsningsmodeller til, at det her kunne blive anderledes, så var der måske ikke så meget pointe i, udover en selvreflektion, at stå frem med min historie. Men det er jo fordi, jeg godt kan se, at der er nogle huller, der godt kan ændres, og der godt kan gøre de her ting umulige, og det er jo derfor, jeg står frem også. Fordi man kan sige, hvis det bare var en eller anden selvreflektion, så kunne jeg have skrevet en bog, og så var det det. Så kunne vi se, hvor mange der gad at købe den, ikke. Men for mig er det også fordi, jeg godt ved, nu er jeg selv uddannet jurist, så jeg ved jo godt, at man gennem lovgivning og gennem kontrol og sådan forskellige foretagender kan gøre meget for at forhindre nogle af de her ting. Derfor føler jeg særdeles et ansvar. ”
[Tidskode 25:06-35:34]
”[Chefredaktøren]: Det var det første bånd.
[Tilrettelæggeren]: Det var det første bånd, og jeg vil faktisk sige, noget af det jeg husker sådan tydeligst fra det første interview, det var egentligt sådan, hvor hurtigt hun kom i gang med at fortælle om sådan de svære ting. Fordi sådan altså typisk, når man interviewer nogen, så skal man jo sådan, man skal jo lige tale sig ind på hinanden. Men sådan allerede her i starten så, ja, så åbner [Klager] jo op for nogen sådan ret følelsesladede emner.
[Chefredaktøren]: Der slutter bevægende, [Journalisten].
[Journalisten]: Det gør det, ja. Altså, det første, der faldt mig ind, da jeg hører også hendes eget anslag, eller hvad man skal sige, det er, at jeg synes faktisk, der er en form for sårbarhed i [Klager], som jeg i hvert fald ikke har oplevet før. Altså, en side. som man måske ikke har set i ”[Programserien]”. Da hun indledningsvist taler om sig selv og sin motivation for at sidde der og så i forhold til hendes historie. Der er én ting, som jeg ikke rigtigt kan få ud af hovedet. Det er, at hun faktisk overhovedet ikke siger noget om sig selv. Altså, hun fortæller jo detaljeret om sine forældre. Sådan nogle historier, som vi alle sammen har, og som vi jo af gode grunde ikke selv har oplevet, fordi det er noget, der ligger tilbage, fra før hun selv blev født. Og så ligger hele hendes fortælling faktisk der. Det synes jeg er meget bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogle personlige erindringsglimt, men at det alt sammen er noget, der er bundet op på familiefortælling og historien om, hvordan hendes forældre fandt sammen.
[Chefredaktøren]: Det er som om, hun slet ikke er til stede.
[Journalisten]: Ja, hun er ikke til stede fysisk i den her fortælling. Den her del af fortællingen om sig selv.
[Chefredaktøren]: Noget jeg tænker på, og det var bemærkelsesværdigt fra starten af, og når jeg siger starten, så er det fra, at [Klager] kom ombord i Frihedsbrevet, at hun utroligt gerne ville publiceres, kolporteres, ud med et budskab. Hun sendte mig en mail, hvor hun skrev om, at hun havde planer om podcastserier, op til flere bogudgivelser, hun ville gerne lave dokumentarfilm, tv-serier. Det var vigtigt for hende at udkomme på så stor en platform som muligt. Hun vil virkeligt ud med noget, og det synes jeg også, man kan fornemme her.
[Journalisten]: Hun er også virkelig, virkelig god til at fortælle. Altså, hun er god til at fortælle i billeder. Altså, man kan ligesom se den her Tom Cruise-lignende far foran sig og sådan noget, ikke. Altså, hun er ekstremt god til at fortælle.
[Chefredaktøren]: Moren, der tørrer læbestift af.
[Journalisten]: Ja, præcis, og så jeg synes jeg virkelig også, at man tydeligt kan mærke i hendes fortælling, at familie virkelig er vigtigt for hende. Og derfor så er det jo også nærliggende ligesom at tænke på sådan hendes overvejelser i forhold til at åbne op om underverdenen, fordi så står der jo også en familie og ser på fra sidelinjen. Altså, hun fortæller, at hun har et barn.
[Chefredaktøren]: Hun har søskende.
[Journalisten]: Ja, og søskende.
[Chefredaktøren]: Jeg møder hende første gang på en sushirestaurant i bunden af [Vejnavn B], som [Klager] har valgt. Hvis man går på Tripadvisor får den ikke de bedste anmeldelser. Og der spørger jeg selvfølgelig helt oplagt, hvorfor vil du træde frem og fortælle den her historie med eget navn og ansigt og stemme. Og det spørger jeg hende om mange gange undervejs, men det her er første gang, jeg stiller hende det spørgsmål. Og der fortæller hun om faren som det første. Om hvordan faren er gået bort. Vi hører her, hvordan han får terminal cancer. Og det, der smerter hende, det er, hvis faren havde vidst, at hun havde brugt sin fine erhvervsjuristuddannelse, som hun har fået af det land, der har givet [Klager] og hendes forældre tryghed og sikkerhed, så havde han taget det ilde op. Så det er simpelthen for at sone sine synder med tilbagevirkende kraft i forhold til faren, at hun vil træde frem og tage bladet for munden. Når man hører hende fortælle om sit forhold til forældrene her, så giver det jo mening, for man fornemmer klart, at det er noget, der har en klangbund inde i hende, ikke?
[Journalisten]: Jo, helt bestemt. Altså, jeg kan ikke slippe tanken om, at det er selvfølgelig også lidt efterrationaliserende, fordi vi kender [Klager]s karakter fra ”[Programserien]”, og egentligt også lidt i forlængelse af det [Tilrettelæggeren] siger, at hun er jo også ekstremt god til at lave fortællingen til lejligheden. Altså, hun er jo ekstremt dygtig til at fortælle det, som folk gerne vil høre. Altså, du er jo som journalist nødt til at vide, hvad er hendes dagsorden. Og det kan så være at sikre farens eftermæle, at lægge afstand til fortidens synder, det kan være, at barnet ikke skal vokse op med en mor med en fortsat kriminel løbebane, men som en der pludseligt gør noget godt i stedet for. Hun siger jo, hun gerne vil gøre noget godt for Danmark. Altså, det er jo et flot udsagn, men jeg kan i hvert fald ikke slippe tanken om, at det også er sådan, der ligger også en form for strategisk overvejelse i de fortællinger, hun giver. Og vi kommer ikke tæt på hende selv. Der er ikke noget af det, der er tæt på hende. Det kan være, det er tæt på faren, det kan være, det er tæt på, ja, hendes egen familie eller noget andet, men det er ikke tæt på hende selv.
[Chefredaktøren]: Ja, fordi sidenhen er det jo kommet frem, at hun har været involveret i dokumentfalsk blandt andet i forbindelse med en frisør, der gik konkurs i Ikast. Hun har bedraget [Foreningen] for over en million kroner. Hun er også dømt for at stjæle biblioteksbøger. Mangt og meget. Som skurrer en del i forhold til den [Klager], vi møder i det her tilfælde i den her samtale.
[Journalisten]: Ja, man kan også sige. Der er jo mange kriminelle, der har gode råd til, hvordan man skal bekæmpe kriminalitet. Altså, sådan, ”it takes one to know one”. Altså, det element ligger der måske også i det. Det er ikke første gang i verdenshistorien, vi hører kriminelle sige, nu vil jeg gerne hjælpe jer andre til ikke at være kriminelle mere, fordi jeg ved godt, hvad det vil sige. Altså, så det jo også konsekvenseksperten, der taler ud på en måde.
[Chefredaktøren]: Man skal bruge en tyv til at fange en tyv.
[Journalisten]: Det skal man, ja.
[Chefredaktøren]: Hun er god til at konstruere fortællinger. Og hun synger en sirenesang, så hun gør journalister bløde i knæene. De altså dåner, falder i svime, når de hører [Klager] fortælle. Og hvis man ikke ser sig for, og man ikke holder hus med de historier, hun fortæller, så opdager man måske ikke, at de ændrer sig undervejs. Fordi senere hen spørger jeg hende, hvorfor, [Klager], gør du det her? Og der fortæller hun pludseligt om, at hun kommer gående ned ad en hovedgade i [Bynavn A] sammen med sin lille søn, og så møder de en gammel, garvet Hells Angels-rocker, der løfter drengen op i sine bakkede næver. Og da hun ser, altså sin søn, i hænderne på denne altså gamle, nu giver jeg det lidt kolorit, men altså gamle, beskidte HA-rocker, så tænker hun, nu er det nok, nu skal jeg ud af det her. Og der er det så det, der er vendepunktet, og ikke længere faren.
[Journalisten]: Og uden at vide hvad der er sandt og falsk i den sammenhæng, så kan flere ting jo selvfølgelig godt være rigtige på samme tid. Men det er jo lidt det, der er især med det her bånd 1 og egentligt også det næste bånd, vi skal høre. Vi er jo inde i et område, hvor meget af det, [Klager] siger, er rigtigt svært at efterprøve. Det er hendes erindringer, og det er hendes barndomsminder, som hun husker dem.
[Chefredaktøren]: Det er barndommens land og fremstår jo som en slags [Udgave] af Gabriel García Márquez’ ”Hundrede års ensomhed”. Næsten en slags magisk realisme. Men det er jo hendes historie, den har hun jo ret til at fortælle.
[Journalisten]: Og jeg må bare sige, den sad hos mig længe. Jeg synes, det var meget stærkt.
[Chefredaktøren]: Bare for en god ordens skyld så skal [Klager] orienteres om, at disse programmer udkommer, og hun skal også forelægges, hvad der er i programmerne, selv om hun jo har givet samtykke ved at stille op. Og man kan jo klart fornemme på hende, hun har lyst til at udkomme, hun har lyst til at meddele sig. Ikke desto mindre har jeg sendt en e-mail til hendes advokat [Advokaten], hvor jeg meddeler, hvad der er i svang. Og eftersom jeg stadig ikke har fået et svar fra ham, mangler vi lige at ringe til [Advokaten].
[Der afspilles en opkaldstone]
[Advokaten]: Det er [Advokaten].
[Chefredaktøren]: Hej [Advokaten]. Det er [Chefredaktøren].
[Advokaten]: Hej [Chefredaktøren] [utydelig tale efterfulgt af latter]
[Chefredaktøren]: Jamen, [Advokaten], det er fordi, jeg sidder i et podcaststudie sammen med [Tilrettelæggeren], og jeg optager, i fald du har noget at sige på vegne af din klient, [Klager].
[Advokaten]: Ja, men det har jeg ikke. Jeg kommer lige tilbage til dig på skrift.
[Chefredaktøren]: Sagde altså [Advokaten], og kort tid efter modtog jeg en e-mail fra [Advokaten], der skriver: ”Kære [Chefredaktøren]. Jeg henviser til vores telefonsamtale i formiddag. Som jeg nævnte, er det [Klager]s klare holdning, at hun ikke har givet samtykke til eller indgået nogen aftale om, at indholdet af de interviews og optagelser, som blev foretaget i anden halvdel af 2021, kan anvendes i Frihedsbrevets varslede podcastserie ”[Klager] Båndene”. Jeg noterer mig, at Frihedsbrevet og du ikke er enige heri. ” Skrev altså [Advokaten]. Og det er nemlig rigtigt, vi er ikke enige heri, og det er derfor, at du, altså lytteren, lige nu lytter til ”[Klager] Båndene”. ”
[Klager]s klage over podcastepisoderne ”Bånd 1: Der er et menneske gemt i mig, der angrer”, ”Bånd 2: Pigen fra barak nummer ni” og ”Bånd 3: En spinkel mand med Johnny Bravo-hår” er modtaget i Pressenævnet den 23. juni 2025. [Klager] har den 31. juli 2025 udvidet klagen til også at omfatte podcastepisoderne ”Bånd 4: Der er en grundsten, der skal fjernes, og så vælter det hele”, ”Bånd 5: Revisor for rockerne”, ”Bånd 6: Kontoret i [Vejnavn A]” og ”Bånd 7: Sorteper”.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Undertegnede klager hermed over podcast-serien med titlen ’[Klager] båndene’, som er udgivet på Frihedsbrevet fra den 11.6.2025 og frem, produceret af [Tilrettelæggeren] med værterne [Chefredaktøren] og [Journalisten].
[Link]
Klagepunkt 1) Manglende samtykke
Jeg har ikke givet samtykke til, at indholdet af de interviews og optagelser, som blev foretaget for 4 år siden kan anvendes i Frihedsbrevets podcastserie “[Klager] Båndene”.
Optagelserne fandt sted i anden halvdel af 2021, hvor frihedsbrevet.dk var ganske nystartet. Den gang udgav frihedsbrevet.dk mig bekendt ikke podcasts endnu.
Samtalerne blev den gang optaget med [Tilrettelæggeren] under den klare forudsætning, at en eventuel anvendelse af optagelserne skulle finde sted efter nærmere aftale herom og at anvendelsen af optagelserne i øvrigt skulle finde sted i et samarbejde med mig, herunder i henseende til hvilke dele af samtalerne, som kunne indgå i en mulig offentliggørelse af min historie. Der er meget personlige oplysninger i de omhandlede interviews, som jeg i dag ikke er interesseret i bliver offentliggjort og ikke har givet samtykke til bliver brugt offentligt.
Dertil kommer, at det ikke var aftalt, i hvilken form og under hvilke betingelser en offentliggørelse i givet fald skulle finde sted.
Klagepunkt 2) ændrede forudsætninger
Da jeg i 2021 deltog i optagelserne af samtalerne med [Tilrettelæggeren] var jeg ikke i livsfare. Det er jeg i dag, hvor der efter publicering af programmerne [Programserien] mod min vilje og samtykke foreligger en trusselsvurdering fra politiet, og jeg derfor lever ’under jorden’. Jeg er således i en meget anderledes og særdeles sårbar position, som jeg ikke befandt mig i, da optagelserne fandt sted.
Publiceringen af podcasten forværrer og forlænger min nuværende ekstremt dårlige, nærmest umulige situation, som er altødelæggende for opretholdelse af et liv med job, familie og omgangskreds.
Den gang optagelserne fandt sted, var jeg ikke i fare for skade på mit og mine nærmestes liv og helbred. Jeg var desuden i gang med de indledende, positive manøvrer til et større samarbejde med [Chefredaktøren] og Frihedsbrevet. Vi var i den opstartende, afsøgende fase, hvor optagelserne af samtalerne indgik i de indledende manøvrer til samarbejdet, som ingen af os vidste, hvad skulle munde ud i eller hvor skulle ende.
Men det endte som bekendt et sted, hvor samarbejdet er brudt sammen og jeg har mistet alt.
Pga sammenbruddet i samarbejdet, har jeg ingen indflydelse haft på anvendelsen af de nu publicerede podcasts. Jeg var end ikke bekendt med, at de var på vej, før to arbejdsdage inden publicering.
Jeg mener, at forudsætningerne for at bruge optagelserne med min historie er markant forandret fra optagetidspunktet, og at jeg derfor ville være berettiget til at tilbagekalde et eventuelt samtykke, hvis et sådant var givet i 2021.
Man kan også sige, at jeg i 2021 var uvidende om den situation, jeg ville befinde mig i 2024, og at udgivelsen derfor er i strid med de presseetiske reglers stk B. 6 om at ”ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes. ”
Klagepunkt 3) manglende forelæggelse
Jeg er ikke reelt blevet forelagt indholdet af de syv planlagte udsendelser.
Jeg har godt nok via min advokat modtaget en mail, som har titlen ’forelæggelse’ i emnefeltet. Men det er mere af navn end af gavn, at den mail skulle være en forelæggelse.
Mailens indhold er i min optik ikke en egentlig forelæggelse af podcastens detaljerede indhold. (Bortset fra én enkelte detalje, som der spørges ind til ud fra en eller anden unavngiven kildes forvirrede forståelse af en mindre delhistorie i min livshistorie).
Herunder er jeg ikke blevet forelagt podcastens indhold, endsige værternes kommentarer, analyser, synsninger og holdninger til mine 4 år gamle udtalelser om min livshistorie, ligesom jeg ikke er orienteret om, hvilke dele af de optagede samtaler, der anvendes og i hvilken kontekst.
Jeg finder det uacceptabelt at værterne kommenterer og vurderer mine udtalelser, psykoanalyserer mig og piller mine udsagn fra hinanden, uden at jeg får lov til at forsvare mig, eller blot få at vide, hvad det er, der skal udkomme.
Selvom der i mailen udtrykkes et ønske om at få et interview, stilles der kun et enkelt egentligt spørgsmål til mig. Der orienteres ikke om alle de andre direkte og indirekte beskyldninger, der udgives i podcasten, som i sin helhed har til formål at skade, krænke og miskreditere mig, min person og udstille min livshistorie i det lidet flatterende lys, som [Chefredaktøren] og Frihedsbrevet ønsker at stille mig i.
Jeg vedlægger her forelæggelsen, som korrespondancen med min advokat, [Advokaten] i sin helhed.
Klagepunkt 4) for kort svar tid
Som I kan se, fremsendes mailen med emnet ’forelæggelse’ desuden søndag morgen kl 7.18 og der bedes om svar tirsdagen efter kl 12. Dvs der reelt er 1,5 arbejdsdag til at svare.
Da optagelserne er 4 år gamle, og da der ikke er et ”nyhedshensyn” at tage, kan jeg ikke se begrundelsen for denne meget korte svartid.
Den eneste grund til denne timing synes at være, at tage hensyn til frihedsbrevets.dk indtjeningsmuligheder, da dens publicering er timet til at ramme samtidig med udgivelsen af TV 2s nye programmer om [Programserien]. Men så kunne de have fremsendt ”forelæggelsen” tidligere.
Timingen af denne mail med information om at optagelserne bruges til en podcast, er med al tydelighed stillet ind på at umuliggøre, at jeg skulle kunne nå forsøge at nedlægge et fogedforbud eller på anden vis standse podcastens udgivelse.
Dette er ikke ret og rimeligt, endsige indenfor de presseetiske regler om ’rimelig svartid’.
Klagepunkt 5) tilbageholdelse af væsentlige informationer mod bedre vidende
Endvidere ved [Chefredaktøren] udmærket godt – ligesom en stor del af befolkningen i Danmark nu – at jeg i 2021 ikke fortalte hele min historie til [Tilrettelæggeren], og at min historie i den fremstilling de nu udgiver, derfor har væsentlige udeladelser og dertilhørende fordrejninger.
Dels fortalte jeg dengang ikke om mit samarbejde med politiet. Trods det faktum at [Chefredaktøren] kendte til det.
Dels fortalte jeg ikke om den 3. mand, som [Chefredaktøren] udmærket godt ved, at mine nyhedsbreve for frihedsbrevet.dk, mit samlede narrativ og min fortælling til [Tilrettelæggeren] var voldsomt påvirket af.
Også af disse grunde mener jeg ikke, at disse optagelser bør publiceres i dag.
Opsummering af klagen
Jeg mener således ikke, at frihedsbrevet.dk har overholdt de presseetiske regler ved udarbejdelse af denne podcast grundet manglende samtykke og manglende rettidig forelæggelse af indholdet i podcasten, som at den klart har til formål at skade min anseelse. Ligeledes overtrædes de presseetiske regler ift at bringe korrekte informationer.
Jeg ønsker derfor at frihedsbrevet.dk afpublicerer podcasten hurtigst muligt. ”
[Klager] har supplerende anført blandt andet:
”Udvidelse af klagen
Jeg ønsker hermed at udvide min klage til at omfatte samtlige afsnit i podcastserien ”[Klager] båndene” udgivet på Frihedsbrevet i 7 dele. Klagepunkterne er de samme som vedrørende de første 3 afsnit, hvorfor jeg mener, at sagsbehandlingen blot kan udvides til at gælde alle 7 afsnit.
Jeg fastholder hermed desuden samtlige klagepunkter med henvisning til begrundelserne anført i min fremsendte klage.
Desuden har jeg disse bemærkninger til [Journalistisk chefredaktør]s svar i mail fremsendt 10.7. :
Vedrørende klagepunkt 1) – MANGLENDE SAMTYKKE
Min kontrakt med Frihedsbrevet var udfærdiget i forbindelse med og møntet på de nyhedsbreve, jeg skrev under pseudonymet [Pseudonymet]. Det var dem, jeg blev betalt for. Jeg blev ikke betalt for deltagelsen i podcasten, ligesom der ikke foreligger en aftale om, hvordan jeg skal afregnes for min deltagelse og udgivelsen af (dele af) min livsfortælling.
Min advokat har bedt Frihedsbrevet om at fremsende den kontrakt, de henviser til, da jeg ikke har en sådan. Men dette er ikke blevet imødekommet af Frihedsbrevet. Således er de kontraktuelle forhold ikke blevet ordentligt belyst inden udgivelsen.
Den aftale, som jeg henviser til vedrørende SAMARBEJDE omkring podcasten, var mundtlig, hvorfor Frihedsbrevet nu kan skrive, at de ikke er ’i besiddelse’ af en sådan aftale. Men derfor var det nu alligevel den klare aftale, der var indgået mundtligt mellem mig og [Chefredaktøren] og [Tilrettelæggeren]. Som bekendt er også mundtlige aftaler bindende. Det var en soleklar aftale, at vi SAMMEN skulle finde ud af, om, hvornår og hvordan disse interviews skulle bruges – herunder at jeg skulle være med til at afgøre, om der var dele der skulle redigeres eller bippes bort – af personlige, sikkerhedsmæssige eller andre årsager.
Vores samarbejde var dengang spædt og afsøgende, der var flere former for samarbejde på tegnebrættet – og denne podcast blev skrinlagt, inden vi nåede at gøre interviewene færdige, hvorfor vi heller aldrig aftalte om, hvordan, hvornår og under hvilke forudsætninger (herunder de økonomiske), den skulle udgives.
Jeg har således IKKE givet samtykke til at denne podcast udgives.
Vedrørende klagepunkt 2) – ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Den situation som chefredaktør [Chefredaktøren] på Frihedsbrevet har bragt mig i ved at udgive [Programserien] programmerne i deres endelige form på TV 2, har ændret forudsætningerne radikalt for mig, da mit og mine nærmestes liv er kommet i fare og selv små detaljer om mit og deres liv, udseende, alder, livssituation eller andre informationer kan hæve trusselniveauet.
Jeg mener derfor, at forudsætningerne for at bruge de 4 år gamle optagelser, er markant forandret, og jeg derfor ville være berettiget til at tilbagekalde et eventuelt samtykke, hvis et sådan var givet i 2021.
At jeg havde gjort mig mange overvejelser om at blive offentlig kendt og få fortalt min historie, er ikke sagen vedkommende, da der ikke var tale om at jeg skulle bringes i livsfare i så heftig en grad, som TV 2-programmerne endte med at gøre – mod min vilje. Det er dette, der har ændret forudsætningerne.
Min henvisning til stk B6 : ”ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes” går alene på ’offentliggørelse’ og ’tillid’ og ’uvidenhed’. Jeg mener således at Frihedsbrevet ved offentliggørelse af [Klager] båndene misbruger den tillid, jeg den gang viste dem ved at indtale interviewene under en mundtlig aftale om et samarbejde ved udgivelse. Ligesom jeg mener, at jeg dengang, jeg indtalte interviewene, var uvidende om den livsfare, jeg ville komme i. Altså at Frihedsbrevet offentliggør en podcast, som jeg indtalte, da jeg endnu var tillidsfuld og uvidende om den ændrede livssituation, jeg nu befinder mig. Altså de ændrede forudsætninger.
Vedrørende klagepunkt 3) – MANGLENDE FORELÆGGELSE
Jeg er ikke blevet forelagt programmernes kritik af mig. Kritikken af min person i programmerne er ikke alene som [Journalistisk chefredaktør] skriver ”kommentarer, analyser og perspektiveringer”.
Podcasten indeholder en hel del direkte og indirekte kritik, som jeg ikke er blevet forelagt. En stor del af kritikken er ’subtil’, da hele formålet med podcasten forekommer at være, at så tvivl om min sandhedsværdi og beklikke samtlige udsagn, jeg er fremkommet med om mit eget liv.
Men der er også en del mere direkte kritik, som jeg burde være blevet forelagt:
Værterne stiller spørgsmålstegn ved sandhedsværdien i mine udsagn og i min genfortælling af min livshistorie. Dette gøres løbende, ja det er nærmest understrømmen i podcasten, at de skal finde punkter, hvor de kan tage mig i at lyve. Dette lykkedes ikke reelt en eneste gang, men det indikeres og menes nu alligevel mange gange. Her er blot 3 udvalgte eksempler:
Eksempel 1: Jeg fortæller om min barndom under [Borgerkrigen]. Efterfølgende beklikker værterne min historie, som de opfatter som overdrevet, vanskelige at få bekræftet (altså nok løgn) og beskriver som ’magisk realisme’. Man sidder som lytter tilbage med indtrykket af, at min (for mig sårbare og meget personlige) fortælling om mine krigsoplevelser som barn var løgn, opspind, overdrivelser mv. Det var de ikke. Det vil hele min familie have kunnet bevidne, hvis de havde fået chancen.
Jeg er ikke blevet forelagt denne kritik om, at jeg skulle have fortalt løgne og overdrivelser om min tid som krigsbarn.
Eksempel 2: Jeg fortæller, at jeg hjalp Satudarah med at sætte deres organisation i
system ift organisation, medlemskab, regnskab mv. Dette beklikker værterne, navnlig [Journalisten], som mener at vide, at Satudarah havde vældig godt styr på deres organisation og dokumenter i deres opstartsperiode og årene derefter. Ikke at han reel indsigt heri, men han har hørt om ”at det har rockerklubber generelt”, og derfor mener han, at jeg nok lyver og overdriver på det punkt: for han har svært ved at forestille sig, at rockerne ikke havde styr på det formelle og organisatoriske…
Jeg er ikke blevet forelagt, at jeg skulle have løjet eller overdrevet min rolle i forbindelse med mit arbejde for Satudarah.
Eksempel 3: Jeg fortæller om, hvorfor jeg ønsker at stå frem og lægge kriminaliteten bag mig. Efterfølgende beklikker [Chefredaktøren] mine motiver, ved at sige, at han har hørt mig fortælle ’en anden historie’ som skulle være årsag til, at jeg ville lægge min mørke fortid bag mig. De taler om, at det er vanskeligt at gennemskue mine motiver og mine fortællinger herom. Lytteren sidder tilbage med en opfattelse af, at jeg har løjet om mine motiver (og ergo er nok også alt andet jeg har sagt løgn).
Det er ikke blevet mig forelagt, at jeg har løjet om mine motiver.
(Jeg kan i øvrigt oplyse, at der var MANGE hændelser og grunde til, at jeg ville lægge min kriminelle fortid bag mig, og at det således ikke kun én enkelt hændelse, der fik mig dertil.)
Vedrørende klagepunkt 4) og 5)
Jeg fastholder også mine klagepunkter 4 og 5, men henviser til min oprindelige klage uden yderligere kommentarer.
Sluttelig vil jeg gerne gentage, at der er absolut ingen tvivl om, at podcastens primære formål er at skade, krænke og miskreditere mig, min person og udstille min livshistorie i et lidet flatterende lys. Det vil enhver, der har hørt podcasten give mig ret i. ”
[Klager] har afsluttende anført blandt andet:
”Frihedsbrevet har i deres svar skrevet, at de har en kontrakt med mig, som giver dem ret til at udgive den podcast, jeg har klaget over.
Jeg har grundet vanskelige livsomstændigheder de sidste 1,5 år ikke adgang til mine gamle ting og er derfor ikke længere i besiddelse af kontrakten.
Men jeg erindrer dog kun at have en kontrakt med Frihedsbrevet gældende for de nyhedsbreve, jeg skrev for dem.
Jeg kan jo tage fejl eller huske forkert, og derfor har jeg nu i flere omgange forsøgt at få denne kontrakt udleveret af Frihedsbrevet.
Det er, som I kan se i vedhæftede korrespondance, ikke lykkedes mig trods utallige forsøg, og trods det faktum at det er lovpligtigt for dem at opbevare den og udlevere den til mig.
Jeg er bekendt med, at Pressenævnet ikke forholder sig til de kontraktlige forhold, og derfor heller ikke de lovpligtige forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Men eftersom Frihedsbrevet argumenterer med en kontrakt overfor Pressenævnet, finder jeg det relevant at oplyse Pressenævnet om dette forhold i sagen. ”
2.2 Frihedsbrevets synspunkter
Frihedsbrevet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet:
”Frihedsbrevet afviser samtlige [Klager]s (herefter Klager) klagepunkter.
[Klager] har givet sit samtykke til at medvirke i de interview, der indgår i podcasten, ligesom hun var ansat af Frihedsbrevet, da de blev gennemført. Der foreligger ingen aftaler om, at hun har haft redigeringsret over det materiale, som alene tilhører Frihedsbrevet, som vi som publicistisk medie har valgt at publicere. Ej heller nogen aftale om, at hun har skullet genbekræfte sit samtykke forud for publiceringen.
Frihedsbrevet har desuden fulgt praksis fra Pressenævnets tidligere afgørelser vedrørende svarfrist på forelæggelse.
Podcast-serien har i høj grad offentlighedens interesse, da den afdækker nye vigtige og relevante oplysninger om den offentligt kendte person [Klager]. Frihedsbrevet mener derfor, at der har været tungtvejende grunde til at publicere serien.
Herunder følger vores svar på hver enkelt af de fem klagepunkter.
Klagepunkt 1 - manglende samtykke
Klager skriver, at hun ikke har “givet samtykke til, at indholdet af de interviews og optagelser, som blev foretaget for 4 år siden kan anvendes i Frihedsbrevets podcastserie “[Klager] Båndene”. ”
Klager var ansat på Frihedsbrevet, da interviewene, der indgår i podcasten, blev optaget, og af kontrakten mellem Frihedsbrevet og Klager fremgår det utvetydigt, at alt arbejde udført for og med Frihedsbrevet er Frihedsbrevets ejendom, og at vi har retten til at publicere det indhold, der er blevet produceret under ansættelsen.
Der har således fra start været en klar aftale om netop produktion af redaktionelt indhold for Frihedsbrevet. Det fremgår intet sted af hverken kontrakten eller andetsteds, at Klager skulle have fået redigeringsret over dette indhold, eller at hun som medvirkende i podcasten havde fået indført et krav om efterfølgende at skulle genbekræfte sit samtykke forud for publicering.
Videre fremhæver Klager, at interviewene blev gennemført i anden halvdel af 2021, og at Frihedsbrevet på dette tidspunkt “var ganske nystartet”.
At Frihedsbrevet var et relativt nystartet medie på tidspunktet for gennemførelsen af interviewene, finder Frihedsbrevet irrelevant i denne sammenhæng. Blot vil vi fremhæve, at Frihedsbrevet fra start har været tilmeldt Pressenævnet, samt produceret journalistisk indhold. Det står os derfor uklart, hvorfor denne information er inddraget i klagen.
Det samme gør sig gældende for Klagers fremhævelse af, at interviewene blev foretaget i anden halvdel af 2021, og at Frihedsbrevet på dette tidspunkt ikke endnu havde publiceret podcasts.
Siden 2021 er Klager blevet landskendt for sin medvirken i TV 2-dokumentaren [Programserien], hvilket øger offentlighedens interesse i, hvem hun er, og hvad der ledte op til, at hun medvirkede i dokumentaren. Dette mener Frihedsbrevet blot bestyrker relevansen i at offentliggøre disse interviews.
Klager skriver videre: “Samtalerne blev den gang optaget med [Tilrettelæggeren] under den klare forudsætning, at en eventuel anvendelse af optagelserne skulle finde sted efter nærmere aftale herom og at anvendelsen af optagelserne i øvrigt skulle finde sted i et samarbejde med mig, herunder i henseende til hvilke dele af samtalerne, som kunne indgå i en mulig offentliggørelse af min historie. ”
Dette er usandt, da der netop var indgået en kontrakt mellem Frihedsbrevet og Klager forud for interviewene.
Frihedsbrevet er ikke i besiddelse af en sådan aftale, som Klager påstår skulle findes. Derfor afviser vi også dette klagepunkt.
Klager benytter betegnelsen “samtalerne” om interviewene. Frihedsbrevet vil i den forbindelse henvise til, at det fremgår klart og tydeligt af de optagede interview, der indgår i podcasten, at Klager er fuldt ud bevidst om, at hun deltager i interviews, og at hun bliver interviewet af Frihedsbrevet i et podcaststudie.
Der kan derfor, efter Frihedsbrevets opfattelse, ikke herske nogen tvivl om, at præmisserne og rammerne for interviewene har været klare fra start, og at Klager har været fuldt ud bevidst om, hvad hun medvirkede i.
At der, som Klager videre anfører, er tale om “meget personlige oplysninger”, som hun i dag “ikke er interesseret i bliver offentliggjort”, ændrer ikke på, at hun har givet sit samtykke til, at Frihedsbrevet har kunnet bringe disse interviews jf. ovenstående.
Endelig påpeger Klager, at det ifølge hende ikke var aftalt, “i hvilken form og under hvilke betingelser en offentliggørelse i givet fald skulle finde sted”.
Frihedsbrevet har på intet tidspunkt givet klager redigeringsret over, hvad vi skal publicere eller i hvilken form. Klager medvirkede i en serie interviews, som skulle indgå i en podcast-serie, hvilket nu er blevet publiceret. Frihedsbrevet mener derfor ikke at have handlet i strid med de presseetiske regler.
Klagepunkt 2 - ændrede forudsætninger
Klager fremhæver, at hun ifølge eget udsagn ikke var i livsfare, da interviewene med Frihedsbrevet blev gennemført i 2021, og at hun i dag – efter udgivelsen af TV 2-dokumentaren [Programserien] – “lever ’under jorden’. ”
Frihedsbrevet finder ikke, at det er relevant i relation til, om Frihedsbrevet har handlet i overensstemmelse med de presseetiske regler ved at publicere podcast-serien [Klager] båndene, at klagers situation er ændret som følge af en TV 2-dokumentar.
Siden interviewene fandt sted er Klager blevet landskendt for sin medvirken i dokumentaren, hvilket kun har øget relevansen af at bringe hendes udtalelser.
Klager var på tidspunktet for interviewene, som tidligere anført, fuldt ud bevidst om, at det var med henblik på publicering, de blev optaget, og at Frihedsbrevet har den fulde redigeringsret over indholdet.
Frihedsbrevet har valgt at bringe interviewene, da vi mener, at de åbenlyst har offentlighedens interesse, da klager – siden de blev gennemført i 2021 – er blevet en offentligt kendt person. Frihedsbrevet mener, at det faktum, at klager har medvirket i dokumentaren [Programserien] øger den publicistiske relevans i at publicere disse interviews, hvori [Klager] selv fortæller om sin opvækst og vej ind i det miljø, som hun selv har valgt at afsløre i samarbejde med TV 2.
At klager på tidspunktet for interviewene indgik i en dialog med chefredaktør på Frihedsbrevet [Chefredaktøren] om et større samarbejde, finder Frihedsbrevet uden betydning for det, denne klage handler om.
Sammenfattende mener Frihedsbrevet ikke, at Klagers ændrede livssituation ændrer ved det samtykke, hun har givet til at medvirke i de interviews, som Frihedsbrevet har publiceret i podcasten [Klager] båndene.
Klager henviser slutteligt til stk B. 6 og citerer: ”ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes. ”
Frihedsbrevet mener ikke at have handlet i strid med denne paragraf, da aftalen med Klager fra start har været klar og utvetydig med hensyn til sin medvirken og sit samtykke, og at Klager på intet tidspunkt har fremstået hverken uvidende, uerfaren eller som en kilde med svigtende herredømme.
Her vil vi desuden henvise til, at Klagers medvirken i TV 2-dokumentaren [Programserien] tjener som dokumentation for, at Klager over en længere årrække har været bevidst – og bevidst opsøgt – medier med henblik på publicering af indhold.
Det fremgår desuden af en mail fra Klager til [Chefredaktøren], at hun tidligt i processen havde gjort sig mange og velovervejede tanker om, hvordan hun skulle blive offentligt kendt, og at hun ønskede det miljø, hun havde været en del af, blotlagt, ligesom hendes personlige historie skulle blive kendt i offentligheden.
Frihedsbrevet mener derfor ikke at have handlet i strid med god presseskik og afviser dette punkt.
Klagepunkt 3 – manglende forelæggelse
Klager skriver: “Jeg er ikke reelt blevet forelagt indholdet af de syv planlagte udsendelser. Jeg har godt nok via min advokat modtaget en mail, som har titlen ’forelæggelse’ i emnefeltet. Men det er mere af navn end af gavn, at den mail skulle være en
forelæggelse. ”
Klager skriver i den forbindelse, at der i hendes optik ikke er “en egentlig forelæggelse af podcastens detaljerede indhold”, da Frihedsbrevet kun har bedt om Klagers kommentar til en enkelt detalje i hendes historie, da der hersker tvivl om de faktuelle forhold omkring denne.
Frihedsbrevet har som tidligere nævnt orienteret Klager om den forestående publicering. Da der er tale om Klagers personlige historie, og der ikke er indgået nogen aftale om redigeringsret, mener Frihedsbrevet ikke, at der har været nogen oplysninger at forelægge Klager i forbindelse med publicering ud over den ene detalje, som Klager fremhæver.
Der er derfor alene tale om en orientering om, at indholdet bliver publiceret, da Klager i Frihedsbrevets optik ikke har krav på at blive forelagt sine egne udtalelser, jf de presseetiske regler.
Derfor mener Frihedsbrevet ikke at have handlet i strid med de presseetiske regler og afviser derfor dette punkt.
Værternes kommentarer og analyser i podcast-serien mener Frihedsbrevet ligger inden for rammerne af, hvad medier kan publicere, uden at den omtalte, her Klager, har krav på genmæle.
Der er alene tale om kommentarer, analyser og perspektiveringer af de ting, som klager fortæller i interviewene.
Frihedsbrevet kan ikke genkende klagers beskrivelse af, at “psykoanalyserer mig og piller mine udsagn fra hinanden”, som klager skriver.
Flere steder i podcast-serien oplyser chefredaktør [Chefredaktøren] lytterne om, at Klager er dømt for dokumentfalsk og henstiller til, at man som lytter ikke skal tro på alt, hvad man hører. Dette mener Frihedsbrevet er en vigtig og relevant deklarering af klagers udtalelser.
Det af Frihedsbrevet fremsatte ønske om at gennemføre et opfølgende interview med klager er oprigtigt og stadig gyldigt.
Podcast-serien har ikke “til formål at skade, krænke og miskreditere mig, min person og udstille min livshistorie i det lidet flatterende lys, som [Chefredaktøren] og Frihedsbrevet ønsker at stille mig i”, som Klager skriver.
Frihedsbrevet mener, at podcast-serien har en høj publicistisk værdi, da den bringer nye og yderst relevante oplysninger frem om en højaktuel og landskendt person.
Klagepunkt 4 – for kort svar tid
Slutteligt klages der over, at Klager har haft “1,5 arbejdsdag til at svare” på Frihedsbrevets forelæggelse.
Dette ligger inden for Pressenævnets praksis på området, og Frihedsbrevet afviser derfor denne del af klagen.
Som tidligere nævnt var der tale om en orientering om, at podcast-serien ville blive publiceret, samt en forelæggelse af en konkret oplysning. Frihedsbrevet mener ikke, at Klager har fået en urimelig kort svarfrist til at besvare dette ene konkrete spørgsmål.
På den baggrund afvises denne del af klagen.
Klagepunkt 5 – tilbageholdelse af væsentlige informationer mod bedre vidende
De forhold, Klager bringer frem under dette punkt, kan Frihedsbrevet ikke se er relevant for klagen over podcast-serien [Klager] båndene.
At der skulle være dele af Klagers livshistorie, samarbejde og relationer, som hun ikke berører under interviewene med Frihedsbrevet i 2021, kan næppe komme bag på nogen. Frihedsbrevet påstår intet sted i podcast-serien, at det skulle være tilfældet, tværtimod deklareres det tydeligt.
Sammenfattende mener Frihedsbrevet derfor ikke at have handlet i strid med de presseetiske regler i forbindelse med podcast-serien [Klager] båndene. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D. 1 i retningslinjer for god presseskik, da [Klager] ikke har fremsendt en anmodning til Frihedsbrevet, som Frihedsbrevet har afvist at imødekomme.
God presseskik
Samtykke og aftalegrundlag
[Klager] har klaget over, at hun ikke har givet samtykke til offentliggørelsen af optagelserne, og at forudsætningerne for anvendelsen er ændrede.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at hun ikke har givet samtykke til, at de interviews og optagelser, som blev foretaget i 2021, kan anvendes i podcastserien, at forudsætningerne for at anvende optagelserne er markant forandret fra optagetidspunktet, og at hun derfor ville være berettiget til at tilbagekalde et eventuelt samtykke, hvis et sådant var givet i 2021.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B. 1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret. Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar
over, hvad den pågældende offentliggørelse omhandler. Der er ingen formkrav til samtykke, eksempelvis skriftlighed. Samtykket kan gives såvel skriftligt som stiltiende.
Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at [Klager] er en i offentligheden kendt person, der har været særdeles omtalt i forbindelse med TV 2s programserie ”[Programserien]”, som blandt andet omhandlede hvidvask i kriminelle miljøer, og hvor [Klager] berettede om, hvilke metoder der anvendes blandt kriminelle i forsøget på at hvidvaske penge. Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner i almindelighed må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Frihedsbrevets podcastserie ”[Klager] Båndene” er baseret på syv interviewoptagelser med [Klager], som blev foretaget i 2021, mens hun var ansat på Frihedsbrevet på en standard konsulentkontrakt. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ved advokat [Advokaten] forud for offentliggørelsen af podcastserien i forbindelse med Frihedsbrevets forelæggelse meddelte over for Frihedsbrevet, at der ikke forelå et samtykke til offentliggørelse af optagelserne i podcastserien, og at hun var berettiget til at tilbagekalde et eventuelt samtykke, hvilket Frihedsbrevet ikke imødekom.
[Klager] og Frihedsbrevet har over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt det var en betingelse for [Klager]s medvirken i interviewoptagelserne, at en eventuel anvendelse af optagelserne skulle finde sted efter nærmere aftale herom, og at anvendelsen af optagelserne i øvrigt skulle finde sted i et samarbejde med [Klager].
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om. Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det derfor ikke muligt for nævnet at tage stilling til, om der er indgået en mundtlig nærmere aftale om anvendelsen af optagelserne.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedsbrevet for offentliggørelsen af optagelserne og for ikke at efterkomme [Klager]s ønske om at tilbagekalde sit samtykke. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager]s ansættelse på Frihedsbrevet og medvirken i interviewoptagelserne må anses for at udgøre et gyldigt samtykke til, at Frihedsbrevet kunne anvende optagelserne som led i mediets redaktionelle virksomhed, og at præmissen for de konkrete interviewoptagelser ikke kan anses for at have ændret sig. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det må have stået klart for [Klager], at optagelserne, som blev foretaget under hendes ansættelse på mediet, skete med henblik på efterfølgende offentliggørelse af redaktionelt indhold på Frihedsbrevet baseret på optagelserne.
Nævnet har også lagt vægt på, at indholdet af de konkrete interviewoptagelser har klar offentlig interesse, og at Frihedsbrevet inden offentliggørelsen i tilstrækkeligt omfang gjorde [Klager] opmærksom på podcastseriens indhold og form, herunder at de første to afsnit navnlig ville omhandle [Klager]s barndom i [Land], flugten og siden ankomsten til Danmark, mens de efterfølgende fem afsnit ville omhandle hendes tid hos [Revisoren], hendes arbejde fra kontoret i [Vejnavn A], hendes relation til og arbejde for rockermiljøet samt [Sagen]. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet det ikke dokumenteret, at [Klager] havde ret til at tilbagekalde sit samtykke til medvirken, eller at hun ikke kunne overskue konsekvenserne af at deltage i Frihedsbrevets optagelser. Det er herefter nævnets vurdering, at den offentlige interesse ud fra en presseetisk betragtning må veje tungere end hensynet til [Klager].
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedsbrevet.
Forelæggelse
[Klager] har klaget over, at hun ikke blev forelagt indholdet af podcastepisoderne, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at hun ikke blev forelagt podcastepisodernes detaljerede indhold, herunder værternes kommentarer, analyser, ”synsninger” og holdninger til hendes fire år gamle udtalelser om hendes livshistorie, ligesom hun ikke blev orienteret om, hvilke dele af de optagede samtaler, der skulle anvendes og i hvilken kontekst.
[Klager] har endvidere henvist til, at mailen med forelæggelsen blev fremsendt en søndag morgen kl. 07.18 med svarfrist tirsdag kl. 12, og at der derfor reelt var 1,5 arbejdsdag til at svare. Da optagelserne er fire år gamle, og da der ikke var et nyhedshensyn at tage, kan det ikke begrunde den meget korte svartid.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A. 3.
Det er Pressenævnets opfattelse, at et krav om gennemsyn ikke kan indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst om indholdet.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager]s forbindelser til personer i det kriminelle miljø og hendes rolle som økonomisk rådgiver for personer fra dette miljø kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor i den konkrete situation forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Frihedsbrevet den 8. juni 2025 kl. 07.18 via mail kontaktede [Klager]s advokat [Advokaten] med oplysning om, at Frihedsbrevet den 11. juni 2025 ville bringe podcastserien ”[Klager] Båndene”, som var baseret på syv interviews, som [Klager] gav Frihedsbrevet i 2021, da hun var ansat på kontakt på Frihedsbrevet. Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at advokat [Advokaten] blev præsenteret for podcastseriens emner samt at ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren], journalist [Journalisten] og tilrettelægger [Tilrettelæggeren] undervejs i podcastserien ville knytte kommentarer til [Klager]s udtalelser, og Frihedsbrevet fremsatte i samme forbindelse et spørgsmål til [Klager] og bad i den forbindelse om hendes kommentarer hertil med svarfrist den 10. juni 2025 kl. 12.00.
Nævnet lægger endvidere til grund, at advokat [Advokaten] samme dag kl. 09.40 anmodede Frihedsbrevet om at fremsende [Klager]s kontrakt med Frihedsbrevet og en redegørelse for den aftale, der måtte foreligge vedrørende anvendelsen af de omtalte interviews. Frihedsbrevet svarede herefter blandt andet, at der var tale om en standard konsulentkontrakt, der som udgangspunkt ikke deles med tredjeparter, og som fastslog, at alt arbejde, konsulenten udførte for Frihedsbrevet, tilhørte Frihedsbrevet. Frihedsbrevet oplyste samtidig, at der ikke forelå en aftale om forhåndsgodkendelse. Nævnet lægger herudover til grund, at advokat [Advokaten] herefter svarede blandt andet, at [Klager] gjorde gældende, at en eventuel anvendelse af optagelserne alene kunne ske efter nærmere aftale herom, og at Frihedsbrevet derfor ikke var berettiget til at udgive podcastserien uden hendes samtykke.
Frihedsbrevet bragte herefter i perioden fra den 11. juni 2025 til den 17. juli 2025 syv podcastepisoder i podcastserien ”[Klager] Båndene” på frihedsbrevet.dk.
Pressenævnet finder, at Frihedsbrevet i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde [Klager] bekendt med kritikpunkterne i podcastserien, og at [Klager] fik fornøden mulighed for at kommentere podcastseriens indhold. Nævnet har lagt vægt på, at henvendelsen havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Frihedsbrevet har gengivet [Klager]s advokats svar til Frihedsbrevet om, at det er [Klager]s klare holdning, at hun ikke har givet samtykke til eller indgået nogen aftale om, at indholdet af interviewene og optagelser kunne anvendes i podcastserien, og at [Klager]s synspunkter i forhold til offentliggørelsen af optagelserne således er afspejlet i podcastepisoderne. Nævnet har herudover lagt vægt på, at [Klager] ved modtagelsen af den første mail fra Frihedsbrevet måtte være vidende om, at Frihedsbrevet planlagde en snarlig offentliggørelse af podcastserien, og at [Klager] ikke udbad sig yderligere svartid.
For så vidt angår kommentarerne fra ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren] og journalist [Journalisten] finder nævnet i den konkrete sag, at deres udsagn ikke fremstår som faktiske oplysninger, men som deres subjektive vurderinger og synspunkter, som er fremsat som en reaktion på [Klager]s beretning på interviewoptagelser. Nævnet finder således, at der i den konkrete situation ikke er tale om udsagn, der har en sådan karakter, at der er tale om beskyldninger, der kan gøres til genstand for efterprøvelse.
Pressenævnet finder således ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedsbrevets forelæggelse.
Vinkling
[Klager] har klaget over, at der er udeladt væsentlige oplysninger i podcastepisoderne, og at fremstillingen indeholder fordrejninger.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at Frihedsbrevet var bekendt med, at hun ikke fortalte om sit samarbejde med politiet og om en tredjemand, som hendes nyhedsbreve for Frihedsbrevet og hendes samlede narrativ og interviewene var voldsomt påvirket af.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.
Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i optagelser, såfremt budskabet i optagelserne efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket, og at optagelserne ikke bringes i en krænkende eller misvisende sammenhæng.
Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at vælge, i hvilken udstrækning et interview skal gengives i en podcastepisode.
Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet, at Frihedsbrevets valg og fravalg af informationer i podcastserien ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s budskab fra interviewene og baggrunden for disse ikke fremstår forvansket i podcastserien, herunder navnlig at hun vil ”gøre Danmark til et bedre sted”, ”sørge for, at de rigtige midler ligger i de rigtige kasser, og folk ikke udnytter dem”, at hun ”ikke [gør] det her for at blive rig eller for at blive berømt”, og at hun ”gør det her, fordi [hun] oprigtigt angrer og væmmes ved nogle af de ting, [hun] har været med til, og tror på, at der er ting, der kan forandres, så det bliver bedre”. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i podcastserien stammer fra [Klager] selv, der var ansat på Frihedsbrevet og frivilligt medvirkede i interviews, hvor hun udtalte sig om blandt andet sine motiver og efterfølgende refleksioner og fremkom i den forbindelse med oplysninger om blandt andet sin opvækst og erhvervsmæssige virke. Nævnet har også lagt vægt på, at interviewene ikke er bragt i en anden kontekst, og at der ikke var indgået nogen aftale om Frihedsbrevets brug af interviewene. Det er herefter nævnets vurdering, at Frihedsbrevets udeladelse af oplysninger om [Klager]s samarbejde med politiet og om en tredjemand ikke over for lytterne giver et misvisende indtryk af [Klager]s synspunkter.
På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Frihedsbrevet har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Frihedsbrevet.
Afgjort den 22. september 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tiltale for overtrædelse af bl.a. Identitetsmisbrug efter straffelovens § 264 og Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved at have udgivet sig for at være tv vært og fået forurettede parter til at udlevere intime billeder. Påstand om konfiskation Domsdatabasen · 21. januar 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 232 – blufærdighedskrænkelse og overtrædelse af straffelovens § 264 a - uberettiget fotografering og straffelovens § 264 d stk. 2, jf. stk. 1- uberettiget videregivelse af fotos og videoer under skærpende omstændigheder. Påstand om konfiskation og bolig- og besøgsforbud Domsdatabasen · 21. december 2023
- Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte straffes med 5 dagbøder på hver 500 kr. Domsdatabasen · 20. april 2018
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d – uberettiget videregivelse af billeder ved den 2. januar 2019 i tidsrummet fra ca. kl. 08.00 til kl. 10.17 på Domsdatabasen · 16. maj 2019
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 21, stk. 1, nr. 1-3, straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 17, stk. 1. Påstand om at optagelserne slettes med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse heraf, jf. straffelovens § 271 Domsdatabasen · 30. april 2025
- Sagen drejer sig om meddelse af forbud mod tv-udsendelser mv. Domsdatabasen · 7. maj 2024
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13308 Retsinformation · 30. september 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06100 Retsinformation · 26. marts 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00395 Retsinformation · 20. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10228 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10230 Retsinformation · 1. oktober 2026