Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
67/1999
Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen, [A] og [B] har ved
en telefax af 31. maj 1999 til Pressenævnet klaget over en artikel
bragt i Internetavisen Jyllands-Posten den 15. maj 1999, idet de mener, at
god presseskik er tilsidesat. Ved samme telefax krævede klagerne, at
Internetavisen Jyllands-Posten skulle bringe et genmæle.
Artiklen havde overskriften "Lokalradio uden
hæmninger" og følgende indhold:
"Radio Frederiksberg Journalen er talerør for
journalistparret [B] og [A]s kontroversielle meninger. Deres beskyldninger
mod bl.a. borgmester John Winther, bringer dem ofte på kant med
injurielovgivningen.
Vilde påstande kommer ud af radioen. Væggene i
det lille studie er pyntet med avisforsider. "Justitsministeren indblandet i
mordskandale," står der på en af dem. "Politiker tvangsfjernede
dødfødt foster," står der på en anden.
Det er bestemt ikke kedelige emner, der ryger ud i
æteren, når de to selvlærte journalister, [B] og [A],
sætter sig bag mikrofonerne og afvikler Radio Frederiksberg Journalen,
der har 100.000 potientielle lyttere.
Deres favoritemne er korruption indenfor det offentlige og
budskabet er, at man ikke kan stole på systemet.
De to radioværter slynger om sig med beskyldninger
om magtmisbrug, når de skal formidle deres solohistorier, som for det
meste handler om dem selv.
"Det du læser eller hører, er vores egne
sager. Vores speciale er alle de historier, som andre ikke tør skrive
om," fortæller [A] skråsikkert og læner sig bagover i sin
redaktør- og forfatterstol foran computeren i hjørnestuen.
Læs alt
Det er også her fra Frederiksberg lejligheden, at
han sammen med sin kollega [B], sender 47 timers radio om ugen. Foruden at
han udgiver avis, driver pressebureau, bogforlag samt humanitære
forening.
Risikable metoder
Som hinandens chefer og kollegaer i deres eget
mærkværdige nyhedshus, er [A] og [B] selv herrer over hvilke
historier de skriver. Når de skriver historier som "Mit barnebarn blev
brugt til narkoforsøg på Rigshospitalet" og "PET uddanner
terrorkorps i Uganda," nøjes de med at citere hinanden.
"Det er jo ikke så mærkeligt, for vi er jo
ikke mere end to. Den ene skriver og den anden udtaler sig," siger [A].
Dette er i høj grad i modstrid med normal
presseskik, hvor kravet er, at der skal flere navngivne kilder til at
bekræfte en historie.
Deres historier har flere gange bragt dem på kant
med presseloven.
[A] har foreløbig tre pressenævnssager og en
injuriedom bag sig.
"De stævnede mig for at have sagt i radioen, at en
læge lavede forsøg med at give opium til babyer,"
fortæller han, men har ingen lyst til at ændre praksis af den
grund.
"Det er svært ikke at fortælle i radioen,
når man kender en, der er blevet indlagt på den lukkede afdeling
uden grund. Man bliver jo grebet af det. Men nogle kontroversielle ting kan
du ikke bevise, fordi det er hemmeligt. Derfor er det også altid [B]'s
eller min beskrivelse af, hvordan vi oplever sandheden," siger den
54-årige selvlærte journalist.
Senest har Østre Landsret idømt
redaktøren en bøde på 5000 kr. for ikke at bringe et
genmæle, som Pressenævnet havde pålagt radioen.
Hængt ud i radio og avis
Frederiksbergs borgmester John Winther er en af dem, der
med jævne mellemrum beskyldes for et eller andet i Radio Frederiksberg
Journalen.
Selv er han for længst holdt op med at høre
deres radio eller læse deres avis, da han mener, at deres historier er
det pure opspind samt ikke præger lokalpressen i bydelen.
"Det er komplet grundløst, hvad de kommer med fra
A-Z," siger John Winther, der i deres avis og radio bl.a. er blevet
beskyldt for at en der bryder love og nedværdiger borgere.
Alligevel har den konservative borgmester ikke lyst til at
anklage de to journalister for injurier eller blande sig i hvor meget
sendetid de skal have.
"Vi lever jo i et land, hvor ytringsfriheden har vide
grænser, men jeg har ikke tænkt mig at spille hans spil ved at
lægge sag an mod ham, så han kan skrive endnu en historie i sin
avis," siger John Winther.
En anden, der også føler sig ubegrundet
hængt ud, er Jørgen Tved, der er Fælles Kurs-politiker
og radiovært i Folkets Radio på Nørrebro. Han er blevet
beskyldt for at have deltaget i ulovlige børnetvangsfjernelser samt
for at forfølge foreningen Børnenes Stemme, der tilhører
de to Frederiksberg-journalister.
"Det er jo fuldkommen sygt," siger Jørgen
Tved:
"Jeg tror ikke at der er så mange, der tager ham
alvorligt."
Alle midler tages i brug
Når [B] og [A] ikke passer radioen eller skriver
på avisen, arbejder de på deres bøger.
Ved siden af dette, driver de en humanitær forening
"Børnenes Stemme", der har til formål at hjælpe
mødre, der mener, at de har fået tvangsfjernet deres børn
uden grund.
"Det gør man for bl.a. at skaffe arbejdspladser til
institutioner," forklarer [B], der mener at 2/3 af alle tvangsfjernelser i
Danmark er forkerte.
"Vi er de svages talerør. Vi der tør
må jo komme ud med det vi har på hjertet og så håbe
at andre tør tage det op," siger [A]."
Pressenævnet har vejledt klagerne om, at kravet om
genmæle skal være rettet til den ansvarshavende redaktør
inden 4 uger efter offentliggørelsen.
Klagerne har herefter ikke rettet henvendelse til mediet,
men har efterfølgende som dokumentation for, at kravet om
genmæle var blevet rettet til redaktøren, indsendt kopi af
telefaxen af 31. maj 1999. På denne kopi var adressaten nu
Jyllands-Posten og Pressenævnet, og sidetallene på side 2-5 stod
anført efter den første linie på de
pågældende sider.
Klagerne har anført, at der i artiklen blev fremsat
injurierende udtalelser om dem.
Klagerne har videre anført, at de har anmodet
journalisten om at få artiklen til gennemsyn, inden den blev bragt,
hvilket journalisten lovede og oplyste, at hun ikke var ude på at
skrive en negativ artikel om klagerne. Ingen af delene blev imidlertid
overholdt, selv om der gik mere end 2 måneder fra journalistens
besøg hos klagerne, til artiklen blev bragt.
Klagerne har herudover anført, at der er bragt en
række løgnagtige og uvederhæftige citater og andre
urigtige oplysninger.
Klagerne har i den forbindelse anført, at de to
nævnte personer i underrubrikken omtales som "et par", hvilket ikke er
korrekt, da de ikke er gift og ikke bor sammen.
Klagerne har vedrørende underrubrikken, hvori det
er anført, at deres beskyldninger ofte bringer dem på kant med
injurielovgivningen, anført, at dette ikke er rigtigt, idet kun [A] er
blevet dømt for injurier.
Klagerne har yderligere anført, at de kan
underbygge alle udtalelser med beviser og dokumentation, og at der derfor
ikke er tale om "vilde påstande".
Klagerne har tillige anført, at de har skrevet de
omtalte artikler med rubrikkerne "Justitsministeren indblandet i
mordskandale" og "Politiker tvangsfjernede dødfødt foster", men
at disse artikler ikke findes på studievæggen.
Klagerne har desuden anført, at en lang række
af artiklens øvrige oplysninger er ukorrekte.
Klagerne har endelig klaget over, at citaterne fra
Jørgen Tved og John Winther ikke er blevet forelagt for dem forud
for offentliggørelsen.
Internetavisen Jyllands-Posten har anført, at
artiklen omhandler meninger og påstande, som klagerne har publiceret
på den ene eller den anden måde. Der kan ikke være tvivl
om, at massemedierne har frihed til at orientere læserne om
sådanne offentliggjorte oplysninger og til at gøre det på
en måde, der giver udtryk for, at avisen forholder sig stærkt
kritisk til denne publikationsvirksomhed.
Internetavisen Jyllands-Posten har videre anført,
at de tilkendegivelser, der er fremsat i den påklagede artikel,
må være omfattet af den vidtrækkende ytringsfrihed, der
tilkommer kritiske kommentarer i kunstanmeldelser, politiske meningsartikler
m.v. Hvad specielt angår de gengivne udtalelser af John Winther og
Jørgen Tved, har mediet henvist til Højesterets
præmisser i den dom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
1997 side 259. En samlet vurdering af de kontroversielle synspunkter,
klagerne selv offentligt har givet udtryk for, kan kun føre til, at
behandlingen af denne sag i Jyllands-Postens Internetavis på ingen
måde kan siges at stride mod god presseskik.
Mediet har endelig anført, at klagerne ikke over
for mediet har krævet et genmæle bragt.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup,
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage
stilling til erstatningskrav eller påstande om straf.
Fristen for fremsættelse af genmælekrav er 4
uger, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.
Mod Internetavisen Jyllands-Postens oplysning om, at man
ikke har modtaget et genmælekrav fra klagerne, anser Pressenævnet
det ikke for bevist, at klagerne over for mediet og inden 4 ugers
fristen har krævet et genmæle. Klagen afvises derfor på
dette punkt.
Pressenævnet kan ikke foretage bevisførelse,
og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om [A] har udtalt sig
ordret, således som han er citeret. På grundlag af klagernes
oplysninger om de emner, de har drøftet med journalisten, finder
Pressenævnet, at de bragte citater har fornøden dækning i
de udtalelser, klagerne har oplyst at være fremkommet med over for
journalisten.
På grundlag af klagernes oplysninger i forbindelse
med klagen finder Pressenævnet i øvrigt, at artiklens
oplysninger har fornøden dækning, og nævnet finder ikke,
at der i artiklen fremkommer oplysninger om klagerne, som burde være
forelagt disse forud for offentliggørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at udtalelserne fra John Winther og Jørgen Tved er
fremkommet som reaktion på sager og udtalelser, der er bragt af
klagerne.
Pressenævnet finder således, at Internetavisen
Jyllands-Posten ikke har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den
påklagede artikel.
Afsagt den 10. august 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 48/2000 Retsinformation · 26. maj 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0739 Retsinformation · 4. marts 2022
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/2002 Retsinformation · 30. juli 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/2002 Retsinformation · 30. juli 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1999 Retsinformation · 15. oktober 1999