Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1999

KEN nr 10278 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

67/1999

Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen, [A] og [B] har ved

en telefax af 31. maj 1999 til Pressenævnet klaget over en artikel

bragt i Internetavisen Jyllands-Posten den 15. maj 1999, idet de mener, at

god presseskik er tilsidesat. Ved samme telefax krævede klagerne, at

Internetavisen Jyllands-Posten skulle bringe et genmæle.

Artiklen havde overskriften "Lokalradio uden

hæmninger" og følgende indhold:

"Radio Frederiksberg Journalen er talerør for

journalistparret [B] og [A]s kontroversielle meninger. Deres beskyldninger

mod bl.a. borgmester John Winther, bringer dem ofte på kant med

injurielovgivningen.

Vilde påstande kommer ud af radioen. Væggene i

det lille studie er pyntet med avisforsider. "Justitsministeren indblandet i

mordskandale," står der på en af dem. "Politiker tvangsfjernede

dødfødt foster," står der på en anden.

Det er bestemt ikke kedelige emner, der ryger ud i

æteren, når de to selvlærte journalister, [B] og [A],

sætter sig bag mikrofonerne og afvikler Radio Frederiksberg Journalen,

der har 100.000 potientielle lyttere.

Deres favoritemne er korruption indenfor det offentlige og

budskabet er, at man ikke kan stole på systemet.

De to radioværter slynger om sig med beskyldninger

om magtmisbrug, når de skal formidle deres solohistorier, som for det

meste handler om dem selv.

"Det du læser eller hører, er vores egne

sager. Vores speciale er alle de historier, som andre ikke tør skrive

om," fortæller [A] skråsikkert og læner sig bagover i sin

redaktør- og forfatterstol foran computeren i hjørnestuen.

Læs alt

Det er også her fra Frederiksberg lejligheden, at

han sammen med sin kollega [B], sender 47 timers radio om ugen. Foruden at

han udgiver avis, driver pressebureau, bogforlag samt humanitære

forening.

Risikable metoder

Som hinandens chefer og kollegaer i deres eget

mærkværdige nyhedshus, er [A] og [B] selv herrer over hvilke

historier de skriver. Når de skriver historier som "Mit barnebarn blev

brugt til narkoforsøg på Rigshospitalet" og "PET uddanner

terrorkorps i Uganda," nøjes de med at citere hinanden.

"Det er jo ikke så mærkeligt, for vi er jo

ikke mere end to. Den ene skriver og den anden udtaler sig," siger [A].

Dette er i høj grad i modstrid med normal

presseskik, hvor kravet er, at der skal flere navngivne kilder til at

bekræfte en historie.

Deres historier har flere gange bragt dem på kant

med presseloven.

[A] har foreløbig tre pressenævnssager og en

injuriedom bag sig.

"De stævnede mig for at have sagt i radioen, at en

læge lavede forsøg med at give opium til babyer,"

fortæller han, men har ingen lyst til at ændre praksis af den

grund.

"Det er svært ikke at fortælle i radioen,

når man kender en, der er blevet indlagt på den lukkede afdeling

uden grund. Man bliver jo grebet af det. Men nogle kontroversielle ting kan

du ikke bevise, fordi det er hemmeligt. Derfor er det også altid [B]'s

eller min beskrivelse af, hvordan vi oplever sandheden," siger den

54-årige selvlærte journalist.

Senest har Østre Landsret idømt

redaktøren en bøde på 5000 kr. for ikke at bringe et

genmæle, som Pressenævnet havde pålagt radioen.

Hængt ud i radio og avis

Frederiksbergs borgmester John Winther er en af dem, der

med jævne mellemrum beskyldes for et eller andet i Radio Frederiksberg

Journalen.

Selv er han for længst holdt op med at høre

deres radio eller læse deres avis, da han mener, at deres historier er

det pure opspind samt ikke præger lokalpressen i bydelen.

"Det er komplet grundløst, hvad de kommer med fra

A-Z," siger John Winther, der i deres avis og radio bl.a. er blevet

beskyldt for at en der bryder love og nedværdiger borgere.

Alligevel har den konservative borgmester ikke lyst til at

anklage de to journalister for injurier eller blande sig i hvor meget

sendetid de skal have.

"Vi lever jo i et land, hvor ytringsfriheden har vide

grænser, men jeg har ikke tænkt mig at spille hans spil ved at

lægge sag an mod ham, så han kan skrive endnu en historie i sin

avis," siger John Winther.

En anden, der også føler sig ubegrundet

hængt ud, er Jørgen Tved, der er Fælles Kurs-politiker

og radiovært i Folkets Radio på Nørrebro. Han er blevet

beskyldt for at have deltaget i ulovlige børnetvangsfjernelser samt

for at forfølge foreningen Børnenes Stemme, der tilhører

de to Frederiksberg-journalister.

"Det er jo fuldkommen sygt," siger Jørgen

Tved:

"Jeg tror ikke at der er så mange, der tager ham

alvorligt."

Alle midler tages i brug

Når [B] og [A] ikke passer radioen eller skriver

på avisen, arbejder de på deres bøger.

Ved siden af dette, driver de en humanitær forening

"Børnenes Stemme", der har til formål at hjælpe

mødre, der mener, at de har fået tvangsfjernet deres børn

uden grund.

"Det gør man for bl.a. at skaffe arbejdspladser til

institutioner," forklarer [B], der mener at 2/3 af alle tvangsfjernelser i

Danmark er forkerte.

"Vi er de svages talerør. Vi der tør

må jo komme ud med det vi har på hjertet og så håbe

at andre tør tage det op," siger [A]."

Pressenævnet har vejledt klagerne om, at kravet om

genmæle skal være rettet til den ansvarshavende redaktør

inden 4 uger efter offentliggørelsen.

Klagerne har herefter ikke rettet henvendelse til mediet,

men har efterfølgende som dokumentation for, at kravet om

genmæle var blevet rettet til redaktøren, indsendt kopi af

telefaxen af 31. maj 1999. På denne kopi var adressaten nu

Jyllands-Posten og Pressenævnet, og sidetallene på side 2-5 stod

anført efter den første linie på de

pågældende sider.

Klagerne har anført, at der i artiklen blev fremsat

injurierende udtalelser om dem.

Klagerne har videre anført, at de har anmodet

journalisten om at få artiklen til gennemsyn, inden den blev bragt,

hvilket journalisten lovede og oplyste, at hun ikke var ude på at

skrive en negativ artikel om klagerne. Ingen af delene blev imidlertid

overholdt, selv om der gik mere end 2 måneder fra journalistens

besøg hos klagerne, til artiklen blev bragt.

Klagerne har herudover anført, at der er bragt en

række løgnagtige og uvederhæftige citater og andre

urigtige oplysninger.

Klagerne har i den forbindelse anført, at de to

nævnte personer i underrubrikken omtales som "et par", hvilket ikke er

korrekt, da de ikke er gift og ikke bor sammen.

Klagerne har vedrørende underrubrikken, hvori det

er anført, at deres beskyldninger ofte bringer dem på kant med

injurielovgivningen, anført, at dette ikke er rigtigt, idet kun [A] er

blevet dømt for injurier.

Klagerne har yderligere anført, at de kan

underbygge alle udtalelser med beviser og dokumentation, og at der derfor

ikke er tale om "vilde påstande".

Klagerne har tillige anført, at de har skrevet de

omtalte artikler med rubrikkerne "Justitsministeren indblandet i

mordskandale" og "Politiker tvangsfjernede dødfødt foster", men

at disse artikler ikke findes på studievæggen.

Klagerne har desuden anført, at en lang række

af artiklens øvrige oplysninger er ukorrekte.

Klagerne har endelig klaget over, at citaterne fra

Jørgen Tved og John Winther ikke er blevet forelagt for dem forud

for offentliggørelsen.

Internetavisen Jyllands-Posten har anført, at

artiklen omhandler meninger og påstande, som klagerne har publiceret

på den ene eller den anden måde. Der kan ikke være tvivl

om, at massemedierne har frihed til at orientere læserne om

sådanne offentliggjorte oplysninger og til at gøre det på

en måde, der giver udtryk for, at avisen forholder sig stærkt

kritisk til denne publikationsvirksomhed.

Internetavisen Jyllands-Posten har videre anført,

at de tilkendegivelser, der er fremsat i den påklagede artikel,

må være omfattet af den vidtrækkende ytringsfrihed, der

tilkommer kritiske kommentarer i kunstanmeldelser, politiske meningsartikler

m.v. Hvad specielt angår de gengivne udtalelser af John Winther og

Jørgen Tved, har mediet henvist til Højesterets

præmisser i den dom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

1997 side 259. En samlet vurdering af de kontroversielle synspunkter,

klagerne selv offentligt har givet udtryk for, kan kun føre til, at

behandlingen af denne sag i Jyllands-Postens Internetavis på ingen

måde kan siges at stride mod god presseskik.

Mediet har endelig anført, at klagerne ikke over

for mediet har krævet et genmæle bragt.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup,

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage

stilling til erstatningskrav eller påstande om straf.

Fristen for fremsættelse af genmælekrav er 4

uger, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Mod Internetavisen Jyllands-Postens oplysning om, at man

ikke har modtaget et genmælekrav fra klagerne, anser Pressenævnet

det ikke for bevist, at klagerne over for mediet og inden 4 ugers

fristen har krævet et genmæle. Klagen afvises derfor på

dette punkt.

Pressenævnet kan ikke foretage bevisførelse,

og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om [A] har udtalt sig

ordret, således som han er citeret. På grundlag af klagernes

oplysninger om de emner, de har drøftet med journalisten, finder

Pressenævnet, at de bragte citater har fornøden dækning i

de udtalelser, klagerne har oplyst at være fremkommet med over for

journalisten.

På grundlag af klagernes oplysninger i forbindelse

med klagen finder Pressenævnet i øvrigt, at artiklens

oplysninger har fornøden dækning, og nævnet finder ikke,

at der i artiklen fremkommer oplysninger om klagerne, som burde være

forelagt disse forud for offentliggørelsen. Det bemærkes i den

forbindelse, at udtalelserne fra John Winther og Jørgen Tved er

fremkommet som reaktion på sager og udtalelser, der er bragt af

klagerne.

Pressenævnet finder således, at Internetavisen

Jyllands-Posten ikke har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den

påklagede artikel.

Afsagt den 10. august 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter