Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
111/1999
Provinsforlaget A/S har ved advokat Poul Meldgaard klaget
til Pressenævnet over en artikel bragt i HK/Industri, nr. 8, august
1999, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat, og at artiklen
udgør en kommentar i strid med medieansvarslovens § 49. Klageren har
endvidere opfordret nævnet til at indgive politianmeldelse mod bladets
ansvarshavende redaktør for bevidst overtrædelse af
medieansvarslovens § 49.
Ved kendelse af 17. juni 1999 (sag nr. 39/1999) udtalte
Pressenævnet kritik af fagbladet HK/Industri og pålagde bladets
ansvarshavende redaktør at offentliggøre et resumé af
kendelsen.
Bladet offentliggjorde dette resumé på side 6
i det nummer, der udkom i august måned. I indholdsfortegnelsen var
under side 6 anført "Næse fra Pressenævnet".
På næstsidste side i bladet (side 31), under
rubrikken "Det sidste ord" skrev den ansvarshavende redaktør
følgende kommentar:
"Vi skal også være etiske
Disse ord er måske ulovlige, men jeg vover mig
alligevel ud i at skrive dem. Det drejer sig nemlig om den afgørelse
fra Pressenævnet, som du kan læse på side 6. Ifølge
loven skal vi bringe den uden kommentarer, og den lov har jeg tænkt mig
at bryde.
Dette er nemlig min kommentar til Pressenævnets
afgørelse: Tak!
Sagen er ganske klar: Vi har ikke handlet etisk i en sag,
og det undskylder vi naturligvis over for virksomheden.
Vi har ligesom alle andre medier nemlig pligt til at lade
Læs alt
den angrebne part komme til orde. Selv den værste
voldtægtsforbryder, den mest gemene seriemorder og den grimmeste
spritbilist har ret til at forsvare sig mod ethvert angreb. Det gælder
i retten, det gælder i medierne, og det bør selvfølgelig
også gælde os mennesker imellem.
I dette tilfælde var der hverken tale om en
barnemorder eller en ondskabsfuld voldsmand. Der var tale om en virksomhed,
som HK har en sag kørende imod på grund af det psykiske
arbejdsmiljø.
Kvinden fik lov til at fortælle sin version af
historien, og HKs jurist fortalte om baggrunden for retssagen. De angreb, som
virksomheden var udsat for, var ret voldsomme, og redaktionen burde
naturligvis have forelagt dem for virksomhedens ledelse, så
virksomheden kunne forklare og forsvare sig.
Der findes ingen forklaringer på sådan et
uprofessionelt fejltrin, kun bortforklaringer og dårlige
undskyldninger, og dem ønsker jeg ikke at belemre læserne
med.
Jo, måske en enkelt:
I mange år har det været en selvfølge,
at et fagforeningsblad var talerør for fagforeningen eller
organisationen. Et sådant talerør er i sagens natur
propagandistisk og tåler sjældent modsigelser. Med det
udgangspunkt har der været bedrevet sekundajournalistik i langt de
fleste fagblade. Det vil sige, at ledelsen har talt uimodsagt, og at sager
mod arbejdsgivere eller andre er blevet fremlagt ukritisk og uden
kommentarer. Kun medlemmerne, tillidsfolk og topfolk i fagforeningen kom til
orde, for det var jo deres blad.
Sådan arbejder en lang række fagblade
heldigvis ikke længere. Vi for det gælder trods
Pressenævnssagen også dette lille blad forsøger at
forholde os kritisk, objektivt og fair til alle historierne, uanset hvor de
kommer fra.
Midt i tumulten kan det dog ske, at også vi
forfalder til gamle tankegange og lader ensidigheden få overtaget. Hvad
pokker, der er alligevel ingen, der klager, og vi er vel alle sammen enige
om, at arbejdsgiverne er nogle dumme svin?
Men der er nogle, der klager, og arbejdsgiverne er ikke
pr. definition nogle dumme svin. Vi har en række naturlige
interessekonflikter med dem, men vi skal selvfølgelig følge
spillets regler, herunder også de presseetiske regler som alle andre.
Hvis vi var i tvivl om det før, skal vi blot læse
Pressenævnets udtalelse igen. Her står: "Medier, der
repræsenterer interesseorganisationer, kan ikke påberåbe
sig en speciel standard for god presseskik."
At et fagblad er betalt af fagforeningen betyder ikke, at
det er formandens, de fagforeningsansattes og bestyrelsens private og
uimodsagte "talerør". Bladet betales af medlemmerne, og det er
primært deres blad. Udvekslingen af synspunkter skal gå i alle
retninger, hvis vi skal fastholde vores troværdighed, og derfor kan jeg
langt bedre lide begrebet "hørerør", som en kollega har
lanceret her i HK for nylig.
Mangfoldighed er en gave, som vi mennesker bør tage
imod med kyshånd også når vi ikke kan lide det, som vi
hører."
Midt i artiklen stod med større, rød skrift
anført følgende citat fra artiklen:
"Selv den værste voldtægtsforbryder, den mest
gemene seriemorder og den grimmeste spritbilist har ret til at forsvare sig
mod ethvert angreb."
Klageren har anført, at bladet bevidst og
forsætligt har valgt at tilsidesætte bestemmelsen i
medieansvarslovens § 49 ved at bringe en kommentar til kendelsen.
Klageren har videre anført, at bladet derved har
pådraget sig et strafansvar efter medieansvarslovens § 53, stk. 2.
Klageren har yderligere anført, at artiklen er
udtryk for en videreførsel af den pressehetz, bladet har valgt at
føre mod klageren. Artiklen indeholder i sig selv en
tilsidesættelse af god presseskik og er formentlig tillige i strid med
den strafferetlige injurielovgivning.
Klageren har i den forbindelse anført, at artiklens
angivelse af forbrydere og bestemte forbrydelser ikke har relevans for
artiklen eller emnet. Til trods for, at det inde i artiklen nævnes, at
den konkrete sag ikke vedrører disse forbrydertyper, er det klare
formål med artiklens opsætning at efterlade det indtryk hos
læserne, at klageren har udvist en adfærd, der kan sammenlignes
med forbrydelser af den groveste karakter.
Bladet har i en udtalelse anført, at klummen var
ment som en klokkeklar undskyldning over for virksomheden og et signal til
fagbladenes udgivere om, at fagbladene skal være lige så grundige
og etiske i deres journalistik, som andre skal.
Bladet har videre anført, at redaktøren i
denne personlige kommentar netop har skrevet, at virksomheden ikke har
begået kriminalitet, men blot har en sag kørende i forhold til
HK. Eksemplet med forbryderne er brugt for at sige, at alle har ret til et
forsvar.
Bladet har herudover anført, at bladet har
fået en principiel kendelse, der fastslår, at organisationsblade
har pligt til at bedrive etisk journalistik, hvilket er uhyre positivt.
Derfor skrev redaktøren kommentaren.
Bladet har endelig anført, at det er trist, hvis
kommentaren kunne misforstås.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik
Holmstrup og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke kompetence til at tage
stilling til, om straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er
overtrådt.
Pressenævnet har i sin årsberetning for 1997
på side 6 anført: "Det er nævnets opfattelse, at det ikke
er i strid med lovens § 49, at medierne i forbindelse med nævnets
kendelse bringer en redaktionel artikel uden kommentarer og fremkommer med en
kommentar på lederplads. Spørgsmålet om placering og
omfang af kommentarer vil dog kunne gøres til genstand for en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde."
Pressenævnet finder i denne sag ikke grundlag for at
kritisere, at fagbladet HK/Industri bragte en kommentar til kendelsen
udfærdiget af bladets ansvarshavende redaktør, idet dette ikke
skete i umiddelbar forbindelse med kendelsen, men derimod på bladets
faste kommentarplads.
Pressenævnet finder videre, at kommentaren der i
øvrigt fremtræder som en undskyldning over for klageren - ikke
overskrider de grænser, der gælder for kommentarer. Nævnet
finder i den forbindelse, at citatet om voldtægtsforbrydere,
seriemordere og spritbilister, der er anført med rød skrift i
artiklen, ikke med rimelighed kan opfattes således, at det er
møntet på klageren, eller at klageren sammenlignes hermed.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at
udtale kritik af HK/Industri i anledning af den anførte kommentar.
Pressenævnet finder af samme grund ikke grundlag for
at anmelde den ansvarshavende redaktør til politiet for
overtrædelse af medieansvarslovens § 49.
Afsagt den 13. oktober 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0995 Retsinformation · 11. maj 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00911 Retsinformation · 16. februar 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0986 Retsinformation · 18. marts 2023
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 39/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 84/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-186 Retsinformation · 7. juli 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 95/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/1999 Retsinformation · 24. september 1999