Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1999

KEN nr 10647 af 13/10/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

111/1999

Provinsforlaget A/S har ved advokat Poul Meldgaard klaget

til Pressenævnet over en artikel bragt i HK/Industri, nr. 8, august

1999, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat, og at artiklen

udgør en kommentar i strid med medieansvarslovens § 49. Klageren har

endvidere opfordret nævnet til at indgive politianmeldelse mod bladets

ansvarshavende redaktør for bevidst overtrædelse af

medieansvarslovens § 49.

Ved kendelse af 17. juni 1999 (sag nr. 39/1999) udtalte

Pressenævnet kritik af fagbladet HK/Industri og pålagde bladets

ansvarshavende redaktør at offentliggøre et resumé af

kendelsen.

Bladet offentliggjorde dette resumé på side 6

i det nummer, der udkom i august måned. I indholdsfortegnelsen var

under side 6 anført "Næse fra Pressenævnet".

På næstsidste side i bladet (side 31), under

rubrikken "Det sidste ord" skrev den ansvarshavende redaktør

følgende kommentar:

"Vi skal også være etiske

Disse ord er måske ulovlige, men jeg vover mig

alligevel ud i at skrive dem. Det drejer sig nemlig om den afgørelse

fra Pressenævnet, som du kan læse på side 6. Ifølge

loven skal vi bringe den uden kommentarer, og den lov har jeg tænkt mig

at bryde.

Dette er nemlig min kommentar til Pressenævnets

afgørelse: Tak!

Sagen er ganske klar: Vi har ikke handlet etisk i en sag,

og det undskylder vi naturligvis over for virksomheden.

Vi har ligesom alle andre medier nemlig pligt til at lade

Læs alt

den angrebne part komme til orde. Selv den værste

voldtægtsforbryder, den mest gemene seriemorder og den grimmeste

spritbilist har ret til at forsvare sig mod ethvert angreb. Det gælder

i retten, det gælder i medierne, og det bør selvfølgelig

også gælde os mennesker imellem.

I dette tilfælde var der hverken tale om en

barnemorder eller en ondskabsfuld voldsmand. Der var tale om en virksomhed,

som HK har en sag kørende imod på grund af det psykiske

arbejdsmiljø.

Kvinden fik lov til at fortælle sin version af

historien, og HKs jurist fortalte om baggrunden for retssagen. De angreb, som

virksomheden var udsat for, var ret voldsomme, og redaktionen burde

naturligvis have forelagt dem for virksomhedens ledelse, så

virksomheden kunne forklare og forsvare sig.

Der findes ingen forklaringer på sådan et

uprofessionelt fejltrin, kun bortforklaringer og dårlige

undskyldninger, og dem ønsker jeg ikke at belemre læserne

med.

Jo, måske en enkelt:

I mange år har det været en selvfølge,

at et fagforeningsblad var talerør for fagforeningen eller

organisationen. Et sådant talerør er i sagens natur

propagandistisk og tåler sjældent modsigelser. Med det

udgangspunkt har der været bedrevet sekundajournalistik i langt de

fleste fagblade. Det vil sige, at ledelsen har talt uimodsagt, og at sager

mod arbejdsgivere eller andre er blevet fremlagt ukritisk og uden

kommentarer. Kun medlemmerne, tillidsfolk og topfolk i fagforeningen kom til

orde, for det var jo deres blad.

Sådan arbejder en lang række fagblade

heldigvis ikke længere. Vi for det gælder trods

Pressenævnssagen også dette lille blad forsøger at

forholde os kritisk, objektivt og fair til alle historierne, uanset hvor de

kommer fra.

Midt i tumulten kan det dog ske, at også vi

forfalder til gamle tankegange og lader ensidigheden få overtaget. Hvad

pokker, der er alligevel ingen, der klager, og vi er vel alle sammen enige

om, at arbejdsgiverne er nogle dumme svin?

Men der er nogle, der klager, og arbejdsgiverne er ikke

pr. definition nogle dumme svin. Vi har en række naturlige

interessekonflikter med dem, men vi skal selvfølgelig følge

spillets regler, herunder også de presseetiske regler som alle andre.

Hvis vi var i tvivl om det før, skal vi blot læse

Pressenævnets udtalelse igen. Her står: "Medier, der

repræsenterer interesseorganisationer, kan ikke påberåbe

sig en speciel standard for god presseskik."

At et fagblad er betalt af fagforeningen betyder ikke, at

det er formandens, de fagforeningsansattes og bestyrelsens private og

uimodsagte "talerør". Bladet betales af medlemmerne, og det er

primært deres blad. Udvekslingen af synspunkter skal gå i alle

retninger, hvis vi skal fastholde vores troværdighed, og derfor kan jeg

langt bedre lide begrebet "hørerør", som en kollega har

lanceret her i HK for nylig.

Mangfoldighed er en gave, som vi mennesker bør tage

imod med kyshånd også når vi ikke kan lide det, som vi

hører."

Midt i artiklen stod med større, rød skrift

anført følgende citat fra artiklen:

"Selv den værste voldtægtsforbryder, den mest

gemene seriemorder og den grimmeste spritbilist har ret til at forsvare sig

mod ethvert angreb."

Klageren har anført, at bladet bevidst og

forsætligt har valgt at tilsidesætte bestemmelsen i

medieansvarslovens § 49 ved at bringe en kommentar til kendelsen.

Klageren har videre anført, at bladet derved har

pådraget sig et strafansvar efter medieansvarslovens § 53, stk. 2.

Klageren har yderligere anført, at artiklen er

udtryk for en videreførsel af den pressehetz, bladet har valgt at

føre mod klageren. Artiklen indeholder i sig selv en

tilsidesættelse af god presseskik og er formentlig tillige i strid med

den strafferetlige injurielovgivning.

Klageren har i den forbindelse anført, at artiklens

angivelse af forbrydere og bestemte forbrydelser ikke har relevans for

artiklen eller emnet. Til trods for, at det inde i artiklen nævnes, at

den konkrete sag ikke vedrører disse forbrydertyper, er det klare

formål med artiklens opsætning at efterlade det indtryk hos

læserne, at klageren har udvist en adfærd, der kan sammenlignes

med forbrydelser af den groveste karakter.

Bladet har i en udtalelse anført, at klummen var

ment som en klokkeklar undskyldning over for virksomheden og et signal til

fagbladenes udgivere om, at fagbladene skal være lige så grundige

og etiske i deres journalistik, som andre skal.

Bladet har videre anført, at redaktøren i

denne personlige kommentar netop har skrevet, at virksomheden ikke har

begået kriminalitet, men blot har en sag kørende i forhold til

HK. Eksemplet med forbryderne er brugt for at sige, at alle har ret til et

forsvar.

Bladet har herudover anført, at bladet har

fået en principiel kendelse, der fastslår, at organisationsblade

har pligt til at bedrive etisk journalistik, hvilket er uhyre positivt.

Derfor skrev redaktøren kommentaren.

Bladet har endelig anført, at det er trist, hvis

kommentaren kunne misforstås.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik

Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke kompetence til at tage

stilling til, om straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er

overtrådt.

Pressenævnet har i sin årsberetning for 1997

på side 6 anført: "Det er nævnets opfattelse, at det ikke

er i strid med lovens § 49, at medierne i forbindelse med nævnets

kendelse bringer en redaktionel artikel uden kommentarer og fremkommer med en

kommentar på lederplads. Spørgsmålet om placering og

omfang af kommentarer vil dog kunne gøres til genstand for en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde."

Pressenævnet finder i denne sag ikke grundlag for at

kritisere, at fagbladet HK/Industri bragte en kommentar til kendelsen

udfærdiget af bladets ansvarshavende redaktør, idet dette ikke

skete i umiddelbar forbindelse med kendelsen, men derimod på bladets

faste kommentarplads.

Pressenævnet finder videre, at kommentaren der i

øvrigt fremtræder som en undskyldning over for klageren - ikke

overskrider de grænser, der gælder for kommentarer. Nævnet

finder i den forbindelse, at citatet om voldtægtsforbrydere,

seriemordere og spritbilister, der er anført med rød skrift i

artiklen, ikke med rimelighed kan opfattes således, at det er

møntet på klageren, eller at klageren sammenlignes hermed.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at

udtale kritik af HK/Industri i anledning af den anførte kommentar.

Pressenævnet finder af samme grund ikke grundlag for

at anmelde den ansvarshavende redaktør til politiet for

overtrædelse af medieansvarslovens § 49.

Afsagt den 13. oktober 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter