Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1992

KEN nr 10185 af 15/12/1992Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

80/1992

[A] og [B] har klaget over, at "Journalisten" har meddelt

afslag på genmæle over for en artikel i bladet nr. 15/1992, der

blev bragt under overskriften "Historien om dødsenglens hemmelige

dagbøger."

Artiklen i "Journalisten" indeholdt en kritisk vurdering

af det grundlag, "The European" og senere to danske dagblade havde haft for

at bringe nogle artikler om en bog under udgivelse - "Maskerne falder" -, der

skulle handle om den danske læge Carl Peter Værnets

hormonforsøg på fanger i koncentrationslejren Buchenwald.

Artiklen "Secret diaries expose Danes' angel of death" i

"The European" og bogen "Maskerne falder" var skrevet af henholdsvis [B] og

Forfatteren af artikel i "Journalisten" fik som ansat

på et dagblad til opgave at undersøge historien om Carl Peter

Værnet og bogen om ham nærmere og opsøgte derfor [B] og

I hedder artiklen hedder det bl.a.:

"Og så var det jo, at jeg gerne ville se de

journaler og den bog, som [B] i European havde skrevet "ville blive en pinlig

sag for den danske regering."

Men bogen var ikke færdig endnu. Og Værnets

journaler og optegnelser havde parret ikke. Men der var ingen tvivl om, at de

var gode nok, sagde de. For de havde selv set dem for en uge siden hos en

kvindelig læge på Frederiksberg, der havde dem liggende i sine

gemmer.

.....

Men de havde set Carl Peter Værnets

ansættelseskontrakt med hans arbejdsbeskrivelse - altså hvad han

skulle lave i Buchenwald. Og de havde set hans håndskrevne journaler

for flere af patienterne, sagde de. Om det var originale papirer eller kopier

Læs alt

var de ikke helt sikre på."

Forfatteren af den påklagede artikel besluttede

herefter at lade historien ligge og konkluderede således:

"Egentlig er jeg ikke i tvivl om, at Værnet har

udført hormonforsøg. Det gjorde han allerede i 1941 i sin

privatpraksis på Platanvej, før han tog ned til tyskerne. Og

egentlig er jeg ret sikker på - efter at have læst hele

avisarkivet igennem - at han sikkert ikke var nogen rar fyr.

Men derfor er det alligevel rystende for mig - og meget

mere end bogen er det for den danske regering - at to mennesker kan sidde i

en lejlighed på Frederiksberg og sende sandheden om Danmark til London

uden den ringeste dokumentation. Og næsten endnu mere rystende er det,

at danske aviser adopterer historien uden større krav til deres

research."

Klagerne bad herefter bladet om en "berigtigelse", hvilket

blev afslået.

Under sagens behandling har Pressenævnet anmodet

klagerne om at udforme det genmæle, som de mener at have krav på.

Nævnet har i tilknytning hertil vejledt klagerne om, at et

genmæles indhold i henhold til medieansvarslovens § 38, stk. 1, i det

væsentlige skal være begrænset til faktiske oplysninger, og

at genmælet således ikke må indeholde vurderinger eller

kommentarer.

Klagerne har herefter anmodet om at få

følgende offentliggjort som genmæle:

"I en artikel i Journalisten, nr. 15/1992, skrevet af

medlem af DJ - Louise Fleischer, Berlingske Tidende - med overskriften:

"Historien om dødsenglens hemmelige dagbøger" gør vi

venligst opmærksom på, at journalisten uden grund har

anført, at [A] og [B], ikke skulle have haft dokumentation i

forbindelse med nævnte historie.

Dokumentationen har naturligvis hele tiden været

tilstede og er nu tilsendt "Journalisten" af "Pressenævnet", som

dokumentation på, at artiklen udelukkende bygger på løgn

og uvederhæftig journalistik.

Vi er rystede over, at en journalist, der end ikke viser

pressekort ved ankomsten - og udgiver sig for at være udsendt af

Berlingske Tidende - kan skrive en uvederhæftig artikel til et andet

blad - på et så lavt journalistisk niveau.

Men værre er, at man i journalisternes eget

"fagblad" ryger på den limpind - og optager en sådan artikel,

uden at man prøver at få oplysninger hos os.

Det er en grundregel indenfor al journalistik, at man

såvidt muligt skal høre begge sider i en sag - det lærer

man endda på Journalisthøjskolen, samt på Berlingske

Tidende, hvor undertegnede har lært det - men det er måske noget,

man er gået væk fra indenfor faget.

Det er dog særlig grelt, når der er så

ærekrænkende og injurierende beskyldninger mod de to

førnævnte journalister

At Louise Fleischer, ikke kan læse engelsk, det

vil vi se stort på, men vi kan ikke acceptere, at en journalist skriver

en artikel under dække - og en artikel, hvor der faktisk ikke er

ét sandt ord i den - uden at det bliver påtalt eller

berigtiget.

Vi kan naturligvis tilbagevise samtlige uvedhæftige

beskyldninger - men vi vil ikke ned på dette niveau - så hvis man

vil have dokumentation, kan man henvende sig til "Pressenævnet" eller

"Journalisten" - som er i besiddelse af denne. Eller man kan læse

undertegnedes bog "Maskerne Falder" - hvor der er mere end rigelig

dokumentation for det, vi har udtalt.

Desværre er det ikke de udtalelser Louise

Fleischer har refereret - så hendes påstande må stå

for hendes egen regning."

I en udtalelse om klagen har "Journalisten" bl.a.

påpeget, at artiklen ikke handler om, hvorvidt klagerne har

dokumentation for deres påstande, men om hvorvidt forfatteren af

artiklen kunne få lejlighed til at se dokumentationen, før hun

skrev en artikel i sit dagblad, og hvorvidt "The European" og de to danske

dagblade, der viderebragte historien, har set denne dokumentation.

"Journalisten" har endvidere gjort gældende, at det

ønskede genmæle ikke er udformet i overensstemmelse med

medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Else Mols, Bent A. Koch, Ulrik Holmstrup og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler:

Allerede af den grund, at medieansvarslovens krav om

indholdet af et genmæle ikke er opfyldt, tages klagen ikke til

følge.

Afsagt den 15. december 1992.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter