Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
74/1999
Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen, [A] og Lokalavisen
Frederiksberg-Journalen har ved en telefax modtaget i Pressenævnet 15.
juni 1999 klaget over et telegram udsendt af Ritzaus Bureau den 4. maj 1999,
idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget
over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et genmæle.
Telegrammet havde følgende ordlyd:
"PRESSEBØDE
Redaktør dømt for ikke at bringe
genmæle:
Redaktøren af den lokal "Radio
Frederiksberg-Journalen", [A], har i Østre Landsret fået en
bøde på 5000 kr. for ikke at efterkomme et pålæg fra
Pressenævnet om at bringe et såkaldt genmæle.
Den 28. september 1996 bragte radio-stationen i programmet
"romers Hjørne" en omtale af flere navngivne personer, som
følte sig krænkede. En klage til Pressenævnet fik ikke
radioen til at indhente en kommentar fra de krænkede.
Pressenævnet afsagde i november 1996 en kendelse om,
at god presseskik var overtrådt og pålagde stationen at
offentliggøre kendelsen. Det skete ikke, og derefter tildelte retten
på Frederiksberg stationen en bøde på 5000 kr. og
pålagde radioen at efterkomme Pressenævnets kendelse inden en
måned. I modsat fald skulle radioen betale fortløbende
bøder på 1000 kr. pr. påbegyndt uge.
Den dom har landsretten nu stadfæstet, dog
således at fristen for at efterkomme nævnets kendelse er sat til
14 dage efter landsrettens dom."
Klagerne har krævet følgende genmæle
Læs alt
bragt:
"Genmæle
Ritzaus Bureau beklager, at man i en artikel den ????? har
udsendt, mod bedre vidende har bragt en fejlagtig overskrift i en
artikel.
I overskriften stod: "Redaktør dømt for ikke
at bringe genmæle" og der burde have stået: "Redaktør
dømt for ikke at bringe kendelse".
Ritzaus Bureau beklager den skade, redaktøren har
lidt på hans ære, ligesom man undskylder den skade, man har
forvoldt for lokalradioen og lokalavisen Frederiksberg-Journalen, som
også er nævnt.
Ritzaus Bureau."
Klagerne har anført, at klagerne er blevet
dømt til at bringe en "kendelse" og ikke et "genmæle".
Der er derfor tale om, at der i telegrammet er
anført en forkert overskrift, hvilket er et nyt forsøg på
at tilsværte klagerne.
Klagerne har i den forbindelse anført, at der er
stor forskel på ikke at ville bringe et "genmæle" og ikke ville
bringe en "kendelse", der drejer sig om § 34, som er en mere løs
paragraf, hvor man kan diskutere, hvad der er god presseskik eller ikke.
Klagerne har videre anført, at et genmæle
efter § 36 er meget mere alvorligt ikke at efterkomme, da denne paragraf
taler om oplysninger af "faktisk karakter, som er egnet til at
påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning".
Et genmæle har faktisk karakter af en overtrædelse af
straffeloven, og klagerne kan derfor ikke acceptere, at man beskylder dem for
noget "kriminelt".
Klagerne har yderligere anført, at Ritzaus Bureau
ikke har forelagt artiklen for dem til gennemsyn på trods af de grove
ulovligheder i denne.
Klagerne har endelig anført, at den afsagte dom er
anket til Højesteret og behandles i Procesbevillingsnævnet i
øjeblikket.
Ritzaus Bureau har anført, at den faktuelt forkerte
brug af ordet "genmæle" er en bagatel, der ikke bør ofres flere
ressourcer på. Alene af denne grund må kravet om genmæle
kunne afvises.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Fristen for klager over overtrædelse af god
presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf.
medieansvarslovens § 34, stk. 2.
Da fristen i denne sag er overskredet, afvises klagen over
overtrædelse af god presseskik i medfør af medieansvarslovens §
43, stk. 3.
Ifølge medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal en
anmodning om genmæle sendes skriftligt til redaktøren senest 4
uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der
ønskes imødegået. Klagerens anmodning om genmæle
blev ikke sendt til mediet inden denne frist. Ikke desto mindre har mediet
behandlet og afvist - klagerens anmodning. Efter medieansvarslovens § 43,
stk. 3, har Pressenævnets formand - når det drejer sig om et
genmælekrav - alene kompetence til at afvise sager, hvor klagefristen i
§ 40 ikke er overholdt. Pressenævnet har derfor
realitetsbehandlet klagerens krav om genmæle
Et genmæle er medieansvarslovens betegnelse for den
korrektion af forkerte faktiske oplysninger, som sker på initiativ af
den, der er blevet forkert omtalt i et medie, eller efter dennes død
af de nærmeste pårørende.
Da Lokalavisen Frederiksberg-Journalen ikke er nævnt
i telegrammet fra Ritzaus Bureau, afvises klagen fra denne klager.
Hvad angår kravet om genmæle fra Lokal-radioen
Frederiksberg-Journalen og [A], bemærker Pressenævnet, at man
efter medieansvarslovens § 36, stk. 1, har krav på genmæle, hvis
der er bragt oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at
påføre nogen skade af betydning.
Pressenævnet finder, at der i denne sag ikke er tale
om en så betydelig skade, at klagerne har krav på
genmæle.
Afsagt den 10. august 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379 Retsinformation · 9. januar 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00313 Retsinformation · 22. september 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06118 Retsinformation · 15. september 2026
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00372 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0800 Retsinformation · 24. juni 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0842 Retsinformation · 14. oktober 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0842 Retsinformation · 23. september 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1999 Retsinformation · 12. august 1999