Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999

KEN nr 10282 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

74/1999

Lokal-radioen Frederiksberg-Journalen, [A] og Lokalavisen

Frederiksberg-Journalen har ved en telefax modtaget i Pressenævnet 15.

juni 1999 klaget over et telegram udsendt af Ritzaus Bureau den 4. maj 1999,

idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget

over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et genmæle.

Telegrammet havde følgende ordlyd:

"PRESSEBØDE

Redaktør dømt for ikke at bringe

genmæle:

Redaktøren af den lokal "Radio

Frederiksberg-Journalen", [A], har i Østre Landsret fået en

bøde på 5000 kr. for ikke at efterkomme et pålæg fra

Pressenævnet om at bringe et såkaldt genmæle.

Den 28. september 1996 bragte radio-stationen i programmet

"romers Hjørne" en omtale af flere navngivne personer, som

følte sig krænkede. En klage til Pressenævnet fik ikke

radioen til at indhente en kommentar fra de krænkede.

Pressenævnet afsagde i november 1996 en kendelse om,

at god presseskik var overtrådt og pålagde stationen at

offentliggøre kendelsen. Det skete ikke, og derefter tildelte retten

på Frederiksberg stationen en bøde på 5000 kr. og

pålagde radioen at efterkomme Pressenævnets kendelse inden en

måned. I modsat fald skulle radioen betale fortløbende

bøder på 1000 kr. pr. påbegyndt uge.

Den dom har landsretten nu stadfæstet, dog

således at fristen for at efterkomme nævnets kendelse er sat til

14 dage efter landsrettens dom."

Klagerne har krævet følgende genmæle

Læs alt

bragt:

"Genmæle

Ritzaus Bureau beklager, at man i en artikel den ????? har

udsendt, mod bedre vidende har bragt en fejlagtig overskrift i en

artikel.

I overskriften stod: "Redaktør dømt for ikke

at bringe genmæle" og der burde have stået: "Redaktør

dømt for ikke at bringe kendelse".

Ritzaus Bureau beklager den skade, redaktøren har

lidt på hans ære, ligesom man undskylder den skade, man har

forvoldt for lokalradioen og lokalavisen Frederiksberg-Journalen, som

også er nævnt.

Ritzaus Bureau."

Klagerne har anført, at klagerne er blevet

dømt til at bringe en "kendelse" og ikke et "genmæle".

Der er derfor tale om, at der i telegrammet er

anført en forkert overskrift, hvilket er et nyt forsøg på

at tilsværte klagerne.

Klagerne har i den forbindelse anført, at der er

stor forskel på ikke at ville bringe et "genmæle" og ikke ville

bringe en "kendelse", der drejer sig om § 34, som er en mere løs

paragraf, hvor man kan diskutere, hvad der er god presseskik eller ikke.

Klagerne har videre anført, at et genmæle

efter § 36 er meget mere alvorligt ikke at efterkomme, da denne paragraf

taler om oplysninger af "faktisk karakter, som er egnet til at

påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning".

Et genmæle har faktisk karakter af en overtrædelse af

straffeloven, og klagerne kan derfor ikke acceptere, at man beskylder dem for

noget "kriminelt".

Klagerne har yderligere anført, at Ritzaus Bureau

ikke har forelagt artiklen for dem til gennemsyn på trods af de grove

ulovligheder i denne.

Klagerne har endelig anført, at den afsagte dom er

anket til Højesteret og behandles i Procesbevillingsnævnet i

øjeblikket.

Ritzaus Bureau har anført, at den faktuelt forkerte

brug af ordet "genmæle" er en bagatel, der ikke bør ofres flere

ressourcer på. Alene af denne grund må kravet om genmæle

kunne afvises.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Fristen for klager over overtrædelse af god

presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf.

medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Da fristen i denne sag er overskredet, afvises klagen over

overtrædelse af god presseskik i medfør af medieansvarslovens §

43, stk. 3.

Ifølge medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal en

anmodning om genmæle sendes skriftligt til redaktøren senest 4

uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der

ønskes imødegået. Klagerens anmodning om genmæle

blev ikke sendt til mediet inden denne frist. Ikke desto mindre har mediet

behandlet og afvist - klagerens anmodning. Efter medieansvarslovens § 43,

stk. 3, har Pressenævnets formand - når det drejer sig om et

genmælekrav - alene kompetence til at afvise sager, hvor klagefristen i

§ 40 ikke er overholdt. Pressenævnet har derfor

realitetsbehandlet klagerens krav om genmæle

Et genmæle er medieansvarslovens betegnelse for den

korrektion af forkerte faktiske oplysninger, som sker på initiativ af

den, der er blevet forkert omtalt i et medie, eller efter dennes død

af de nærmeste pårørende.

Da Lokalavisen Frederiksberg-Journalen ikke er nævnt

i telegrammet fra Ritzaus Bureau, afvises klagen fra denne klager.

Hvad angår kravet om genmæle fra Lokal-radioen

Frederiksberg-Journalen og [A], bemærker Pressenævnet, at man

efter medieansvarslovens § 36, stk. 1, har krav på genmæle, hvis

der er bragt oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at

påføre nogen skade af betydning.

Pressenævnet finder, at der i denne sag ikke er tale

om en så betydelig skade, at klagerne har krav på

genmæle.

Afsagt den 10. august 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter