Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/2002

KEN nr 9358 af 19/06/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

50/2002

Radio Frederiksberg-Journalen har ved redaktør Ole

Hans Jensen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i

Jyllands-Posten den 6. april 2002, idet man mener, at god presseskik er

tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at

bringe et genmæle.

Den indklagede artikel havde overskriften

"Lokalradio midlertidigt lukket", og i en brødtekst

hed det:

"Det er ikke tilladt at lukke hvad som helst ud i

æteren. Det må lokalradiostationen Frederiksberg-Journalen sande.

Frederiksberg Lokalradionævn har dog ikke fået Kulturministeriets

accept af at fratage stationen sin sendetilladelse for altid."

I artiklen hed det:

"Sendetilladelse

Lokalradiostationen Frederiksberg-Journalen må

slukke mikrofonerne måneden over. Radio- og tv-nævnet under

Kulturministeriet har nemlig tilladt, at Frederiksberg Lokalradionævn

midlertidigt inddrager stationens sendetilladelse.

Faktisk så lokalradionævnet gerne, at

radiostationen fik inddraget tilladelsen endeligt, dvs. indtil den alligevel

udløber til april næste år. Lokalradioen har nemlig

gentagne gange været på kant med reglerne for at drive

lokalradio, mener loklaradionævnet.

"Vi er blevet underkendt, og det er et nederlag,

fordi der var bred enighed om i nævnet, at nu havde vi hørt nok.

Stationen har hele tiden været på kant med alle regler for

anstændig opførsel, og vi har mange andre, som kunne lave radio

i den sendetid uden at svine folk til", siger formanden for

Læs alt

lokalradionævnet, Nils-Ole Heggland (K).

Flere regelbrud

Lokalradionævnet uddelte første advarsel i

marts i fjor, da en lytter gentagne gange blev kaldt for "svin" i

radioen. Sagen drejede sig om, at lokalradioen havde formidlet en kontakt

mellem en katteejer og en mulig aftager af pågældende katte. Der

opstod efterfølgende strid om ejerforholdet til kattene, hvilket blev

heftigt kommenteret af værterne i radioen.

Derudover opdagede man, at der var huslejeudgifter i

regnskaberne, som ifølge lokalradionævnet intet havde med

radiostationen at gøre.

Radioen fortsatte med at angribe lytteren, og da

lokalradionævnet samtidig konstaterede, at hovedparten af bestyrelsen

ikke var bosiddende på Frederiksberg, gav man i maj 2001 stationen en

yderligere advarsel. I tilfælde af fortsatte brud på reglerne

kunne det føre til stationens lukning.

Lytteren havde sideløbende klaget til

Pressenævnet, som i efteråret udtalte, at de grove udtalelser i

radioen var i strid med god presseskik. På den baggrund opfordrede

radio- og tv-nævnet lokalradionævnet til at behandle sagen

på ny og vurdere, om der var grundlag for en alvorligere sanktion.

Derfor mente lokalradionævnet, at der var grundlag

for at inddrage stationens sendetilladelse.

Men radiostationen klagede til Kulturministeriets radio-

og tv-nævn over advarslerne og fik medhold.

"Vi bakker lokalradionævnet op i, at radioen

har overtrådt vilkårene for at drive lokalradio efter den

tilladelse, de har fået. Men vi mener ikke, at tilladelsen bør

inddrages endeligt. Der er tale om en førstegangsovertrædelse,

og den er ikke grov nok til at inddrage hele sendeperioden", siger

sekretær for radio- og tv-nævnet Jette Fievé.

Senest fik lokalradiostationen Oasen i Greve frataget

sendetilladelsen i tre måneder for racistiske udtalelser.

Lokalradionævnet i Frederiksberg vil nu afvente

situationen og tage sagen op igen, hvis der skulle komme flere klager fra

lytterne.

Ansvarshavende redaktør på

Frederiksberg-Journalen Ole Hans Jensen har ikke ønsket at

kommentere afgørelsen, men raser over karantænen på

radioens hjemmeside. Han fastholder, at det var berettiget at kalde kvinden

et svin."

Klageren har anført, at bladet har overtrådt

medieansvarslovens §§ 34 og 36 ved i den indklagede artikel at viderebringe

løgnagtige og injurierende udtalelser om Radio Frederiksberg-Journalen

i forbindelse med radiostationens karantæne i april måned.

Formanden for Lokalradionævnet på Frederiksberg fik i artiklen

lov til at udtale sig om forhold vedrørende lokalradioen udtalelser,

som bevisligt er usande uden at radioen er blevet hørt. Klager har

forsøgt at få optaget en korrigerende artikel, men denne har

bladet som det fremgår af bladets svar til Pressenævnet ikke

ønsket at bringe. Klager forbeholder sig retten til at udfærdige

det genmæle, man er berettiget til, hvis man får medhold i

forbindelse med klagen efter medieansvarslovens §§ 34 og 36.

Klageren har videre anført, at journalisten bevidst

har undladt at citere korrekt, da der blev henvist til klagers hjemmeside,

hvor alt står skriftligt forklaret. Journalisten burde derfor ikke

benytte sig af løgnagtige udtalelser fra formanden for

Lokalradionævnet Nils-Ole Heggland.

Klageren har endelig anført, at der er tale om en

søforklaring, når bladet oplyser, at man ikke ses at have

modtaget den såkaldt korrigerende artikel samt anmodningen om, at denne

måtte blive bragt, ligesom klager finder det pinligt, at bladet

betegner den fremsendte artikel som et læserbrev.

Bladet har oplyst, at det ikke kan afvises, at klagers

faxskrivelse af 7. april 2002, hvorved klager anmoder om optagelse af en

vedlagt artikel, er modtaget på en af bladets redaktioner. Det ligger

imidlertid fast, at ingen i chefredaktionen eller den øvrige

redaktionsledelse har set den. Såfremt man havde set faxskrivelsen og

artiklen, ville man imidlertid have afvist artiklen som et læserbrev.

Uagtet, at klager henviser til medieansvarslovens § 36, ville artiklen ikke

være blevet optaget som et genmæle, idet den ikke opfylder lovens

formkrav.

Bladet har videre anført, at det ikke fremgår

af klagers klageskrivelse, hvorledes man har gjort sig skyldig i en

overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik. Hvis klagen

til Pressenævnet skal opfattes som en klage over afvisning af et

læserbrev, må bladet henholde sig til, at det tilkommer

redaktøren af et medie at afgøre, hvilke indlæg der skal

optages som læserbreve. Hvis klagen skal forstås som en klage

over afvisning af krav om genmæle, må bladet henvise til, at man

ikke har modtaget et sådant krav, dels at det fremlagte ikke opfylder

lovens formkrav og derfor under alle omstændigheder ville være

blevet afvist.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at

anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren

senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der

ønskes imødegået.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klager ikke ses at have fremsat en anmodning om genmæle over for

bladet. Klagers brev af 7. april 2002 samt medfølgende artikel kan

efter nævnets opfattelse ikke anses som en anmodning om genmæle.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ved brev af 2.

maj 2002 orienterede klager om reglen i medieansvarslovens § 36, stk. 3, og

om, at afslag på genmæle kan indbringes for nævnet senest 4

uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Nævnet afviser herefter klagen vedrørende afslag på

genmæle.

Nævnet finder i øvrigt, at bladet

sådan som klagen er forelagt nævnet ikke har handlet i strid

med god presseskik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det

efter sagens oplysninger må lægges til grund, at bladet har

tilbudt klager at komme til orde i den indklagede artikel.

Nævnet bemærker endvidere, at

redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om

redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at

beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Bladet er således ikke

forpligtet til at bringe klagers artikel.

Afsagt den 19. juni 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter