Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om afholdelse og fordeling af udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 27. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner)

Gældende CIS nr 69 af 29/03/1974CirkulæreskrivelseMiljø- og Ligestillingsministeriet21. maj 1974

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om afholdelse og fordeling af

udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg efter

miljøbeskyttelseslovens § 27.

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd,

hovedstadsrådet og formænd for

landvæsenskommissioner og

overlandvæsenskommissioner)

I. Indledning.

I medfør af § 27 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 372 af 13. juni 1973)

skal udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af fælles

spildevandsanlæg fremtidig afholdes og fordeles efter regler fastsat af

kommunalbestyrelsen. Ved fælles spildevandsanlæg forstås offentlige samt

private anlæg med mere end en interessent.

De nye betalingsregler i denne bestemmelse og i lovens § 28, om

ministerens adgang til at fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved

etablering og drift af rensningsanlæg, må ses på baggrund af den nuværende

ordning på området, jfr. nedenfor under afsnit II.

II. Den nuværende ordning.

Ved vandløbslovens ændring i 1969 indføjedes en ny § 74 b, ifølge hvilken

der åbnedes mulighed for, at der i de enkelte kommuner kunne tilvejebringes

et ensartet grundlag for fordelingen af udgifter til etablering af offentlige

spildevandsanlæg. Baggrunden for denne nye bestemmelse var en erkendelse af,

at man måtte søge at arbejde sig bort fra den hidtidige tilstand på dette

område, hvorefter betalingsordninger vedrørende fælles spildevandsanlæg inden

for den enkelte kommunes område ofte varierede meget betydeligt og dermed

hindrede en hensigtsmæssig og smidig administration.

I henhold til den nævnte bestemmelse i vandløbslovens § 74 b, afholdes

udgifterne til:

- anlæggets fællesledninger

- afskærende ledninger

Læs alt

- rensningsanlæg, samt

- andre dele af det fælles anlæg

efter regler fastsat i en af kommunalbestyrelsen oprettet vedtægt, der

skal godkendes af landvæsensretten.

I henhold til samme paragrafs stk. 6 bemyndiges landbrugsministeriet til

at udfærdige standardvedtægter for udgifternes fordeling.

I medfør af denne bestemmelse udstedte landbrugsministeriet et cirkulære,

nr. 66 af 6. april 1971 om kommunale betalingsvedtægter for spildevandsanlæg

efter vandløbslovens § 74 b. Som bilag til dette cirkulære, der ligeledes er

optaget som bilag til nærværende cirkulæreskrivelse, fulgte en af

landbrugsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer

udarbejdet vejledende standardvedtægt omfattende såvel etablerings- som

drifts- og vedligeholdelsesudgifter vedrørende offentlige, fælles

spildevandsanlæg. I henhold til standardvedtægten skulle de årlige udgifter

til nye anlæg og disses vedligeholdelse og drift tilvejebringes ved:

- tilslutningsbidrag,

- vejbidrag,

- kommunale bidrag, og eventuelt

- vandafledningsafgift, herunder særbidrag for særligt forurenende

virksomheder.

Tilslutningsbidraget beregnedes efter vedtægten på grundlag af de enkelte

ejendommes nettoareal multipliceret med den for området i bygningsvedtægt

eller lignende fastsatte udnyttelsesgrad. Vandafledningsafgiften forudsattes

beregnet efter måler, eller hvor en sådan ikke findes i beboelsesejendomme

efter et skønnet normalforbrug. Det understregedes samtidig, at

vandafledningsafgiften ikke forudsættes at finde anvendelse i kommuner, hvor

hele anlægsudgiften dækkes af tilslutningsbidrag eller på anden måde, og

driftsudgiften afholdes af kommunen.

Som det vil være bekendt, trådte lov nr. 147 af 9. april 1969 om ændring

af vandløbsloven - og dermed § 74 b - i kraft den 1. april 1970. Som forudsat

har en række kommuner siden dette tidspunkt benyttet sig af den herved

tilvejebragte mulighed for med landvæsensrettens godkendelse at gennemføre

ensartede betalingsordninger for etablering og drift af offentlige, fælles

spildevandsanlæg inden for hele kommunens område eller dele heraf i

overensstemmelse med principperne i landbrugsministeriets ovennævnte

cirkulære af 6. april 1971 og den hertil knyttede, vejledende

standardvedtægt.

I Københavns kommune - hvor gældende regler og praksis er taget op til

revision på baggrund af miljøbeskyttelseslovens § 27 og som følge af, at

Københavns kommune indtil miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden ikke har været

omfattet af vandløbsloven og dermed ej heller af ovennævnte § 74 b i denne

lov - gælder for øjeblikket følgende ordning:

Udgiftsfordelingen afgøres i henhold til lov nr. 123 af 28. april 1906 af

vandafledningskommissionen, hvis afgørelse kan ankes til en overkommission.

Af lovens fordelingsregler skal særligt fremhæves, at det er pålagt

kommissionen at fastsætte bidragene under hensyn til den nytte, fordel og

værdistigning, anlægget må antages at ville medføre for de pågældende

ejendomme. Kommissionen pålægger endvidere kommunen bidrag til anlæg, der

efter kommissionens skøn er af mere almen interesse, men kommissionen

bestemmer i øvrigt frit, hvilke principper der skal lægges til grund ved

bidragenes fastsættelse.

Efter praksis er udgifterne til kloak- og rensningsanlæg

(bundfældningsanlæg) i København fordelt som tilslutningsbidrag, beregnet

dels efter arealstørrelse dels efter ejendomsskyldværdi. Kommunen har ydet

tilskud, udregnet som bidraget for offentlige veje. Kommunen har herudover

betalt udgifterne til udførelse af forsøgsrensningsanlæg og udløbsledninger

for den endelige afledning samt bidrag til biologiske rensningsanlæg i visse

nabokommuner.

Siden 1967 opkræves - til afløsning af en ældre ordning - en afgift af

vandforbruget.

Udgifterne til drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg, pumpestationer

og rensningsanlæg betales i henhold til § 5 i loven af 28. april 1906 af

kommunen.

Efter det for ministeriet foreliggende vil situationen ved

miljøbeskyttelseslovens ikrafttrædelse pr. 1. oktober 1974 være den, at ca.

75 pct. af landets kommuner enten har fået godkendt en betalingsvedtægt eller

har en sådan til behandling hos landvæsensretten. Med forskellige

modifikationer følger vedtægterne i disse kommuner principperne i

landbrugsministeriets vejledende standardvedtægt. For Københavns vedkommende

synes de gældende betalingsregler ikke at afvige væsentligt herfra.

Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at man således i

størstedelen af landet har opnået en tilfredsstillende, rationel

betalingsordning for fælles spildevandsanlæg, selvom de enkelte vedtægter som

nævnt udviser visse forskelle. Denne vurdering har været afgørende for

miljøministeriets foreløbige stilling til spørgsmålet om den fremtidige

administration af bestemmelserne i lovens §§ 27 og 28, jfr. nedenfor under

afsnit III.

III. Den fremtidige ordning.

Når miljøbeskyttelsesloven træder i kraft, er det i princippet, som anført

under afsnit I, overladt til kommunerne uden forelæggelse for anden myndighed

at fastsætte de fremtidige betalingsordninger for fælles spildevandsanlæg,

herunder fastlæggelse af opkrævningstidspunktet og afgørelse af om

spildevandsanlæg har »almen offentlig interesse«, jfr. lovens § 27

stk. 1-3. Det er dog samtidig i § 27, stk. 4 bestemt, at kommunalbestyrelsens

afgørelser efter § 27, stk. 1-3 kan indbringes for ministeren for

forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - for så vidt angår spørgsmål om

fordeling af udgifter ved etablering og drift af rensningsanlæg. Den nævnte

klageadgang omfatter såvel generelle afgørelser af denne karakter, d.v.s.

afgørelser vedrørende udforming af nye eller ændring af hidtidige

betalingsregler, som konkrete afgørelser vedrørende fortolkningen og

anvendelsen af hidtidige eller nye regler af denne art.

Der er endvidere i lovens § 28 hjemmel for ministeren til at fastsætte

bindende regler for de principper, hvorefter kommunerne skal kunne fordele

udgifterne til såvel etablering som drift af fælles rensningsanlæg.

Baggrunden herfor er, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

der under forhandlingerne forud for forslagets fremsættelse i folketinget i

januar 1973 fra erhververnes side blev fremsat ønske om et sådant supplement

til klageadgangen i lovens § 27, stk.4.

Blandt de principper, som ministeren i medfør af lovens § 28 herefter vil

kunne pålægge kommunalbestyrelserne at lægge til grund ved udarbejdelsen og

administreringen af fremtidige betalingsordninger for fælles rensningsanlæg,

fremhæves i bemærkningerne til denne bestemmelse især følgende:

- vandforbruget (med korrektion for forbrug i produktionen),

- spildevandets forureningsgrad, samt

- omkostningsprincippet.

Efter ministeriets opfattelse synes de betalingsvedtægter, der er godkent

eller som efter den 1. oktober 1974 kan forventes godkendt af en

landvæsenskommission i henhold til vandløbslovens § 74 b, i det store og hele

at være i overensstemmelse med de ovenfor anførte principper. Da sådanne

vedtægter som nævnt inden længe skønnes at kunne være tilvejebragt i ca. 75

pct. af landets kommuner og da de eksisterende betalingsordninger i de

resterende 25 pct. af kommunerne ej heller skønnes at afvige væsentligt fra

de nævnte principper, er det ministeriets opfattelse, at der ikke på

indeværende tidspunkt synes at være behov for udarbejdelse af bindende regler

for udgiftsfordelingen til fælles rensningsanlæg i medfør af lovens § 28.

Der er mellem ministeriet og de kommunale organisationer samt

erhvervsorganisationerne enighed om at opfordre de kommunalbestyrelser, som

efter den 1. oktober 1974 måtte ønske at foretage ændringer i hidtidige

betalingsordninger for fælles spildevandsanlæg - herunder i

betalingsvedtægter godkendt af en landvæsensret i medfør af vandløbslovens §

74 b, til så vidt muligt at udforme sådanne ændringer i overensstemmelse med

principperne i landbrugsministeriets ovennævnte cirkulære af 6. april 1971

med tilhørende standardvedtægt.

Specielt for så vidt angår de kommuner, der pr. 1. oktober 1974 ikke med

landvæsensrettens godkendelse har sikret sig en betalingsvedtægt efter

vandløbslovens § 74 b, og ej heller inden dette tidspunkt har indbragt

forslag til en sådan vedtægt for landvæsensretten - i Københavns kommune for

vandafledningskommissionen - skal man henstille, at det optages til

overvejelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 27 at gennemføre ensartede

betalingsregler. Disse bør i princippet omfatte hele den pågældende kommune -

i hvert fald for så vidt angår afholdelse og fordeling af udgifter til nye

rensningsanlæg og udvidelser af bestående anlæg.

Sådanne betalingsregler henstilles som nævnt udarbejdet efter de

principper, som er indeholdt i landbrugsministeriets ovennævnte cikulære af

6. april 1971. Det bør dog efter ministeriets opfattelse ved anvendelsen af

hovedprincipperne i det nævnte cirkulære tilstræbes,

at engangsbidraget til etablering (tidligere kaldet tilslutningsbidraget)

alene betragtes som etableringsbidrag, hvorved det åbnes mulighed for, at

kommunen kan udskrive et tillægsetableringsbidrag, når der måtte være behov

for investeringer til forbedringer af kommunens spildevandsanlæg,

at der åbnes mulighed for, at særligt vandforbrugende og forurenende

virksomheder kan pålignes såvel særanlægsbidrag som særdriftsbidrag,

at de nævnte særbidrag søges udregnet på grundlag af en formel der

indeholder komponenterne: vandmængde og iltforbrug (kemisk eller biokemisk),

samt

at sådanne betalingsregler - i tilfælde af uenighed mellem interessenterne

- også søges lagt til grund ved fordelingen af udgifter ved etablering af

private, fælles spildevandsanlæg.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på bestemmelserne i lovens § 27, stk. 3,

hvorefter adgangen til at opkræve bidrag allerede fra tidspunktet for

godkendelsen af en spildevandsplan eller delplan, jfr. lovens § 21, stk. 3,

alene gælder arealer, der i henhold til bygge- og planlægningslovgivningen

kan udstykkes og bebygges.

Ministeriet henstiller endvidere, at kommunerne i forbindelse med

udarbejdelsen af nye spildevandsbetalingsregler efter miljølovens § 27 følger

de regler om offentlig fremlæggelse og frister for indsigelser m.v., der er

indeholdt i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om

behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet

m.v.

Det bemærkes, at i det omfang sådanne nye betalingsregler vedrører

rensningsanlæg, vil kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 4 kunne indankes for miljøministeren både

for så vidt angår de heri indeholdte betalingsprincipper som for så vidt

angår den konkrete anvendelse heraf.

I øvrigt vil retstilstanden efter den 1. oktober 1974 være den, at i de

kommuner, hvor landvæsensretten har godkendt en betalingsvedtægt efter

vandløbslovens § 74 b, gælder denne vedtægts udgiftsfordelingsregler fortsat,

indtil kommunalbestyrelsen måtte beslutte at foretage ændringer heri i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 27. Efter den 1. oktober 1974 vil

kommunalbestyrelsen endvidere være kompetent til at afgøre tvivlsspørgsmål om

fortolkningen af en § 74 b-vedtægt, uanset at kompetencen hertil efter

vedtægten er tillagt landvæsensretten. Tilsvarende gælder i de situationer,

hvor betalingsordningerne både for så vidt angår offentlige som private

fælles spildevandsanlæg er baseret på bestemmelser i den pågældende

landvæsensretskendelse (vandafledningskommissionskendelse). I begge de nævnte

situationer vil kommunalbestyrelsens afgørelse dog i medfør af lovens § 27,

stk. 4 kunne påklages til miljøministeren for så vidt angår spørgsmålet om

fordeling af udgifter til etablering og drift af rensningsanlæg. Undtaget

herfra er alene tilfælde, hvor betalingsspørgsmålet beror på afgørelse i en

verserende landvæsensretssag (vandafledningskommissionssag), jfr.

miljøbeskyttelseslovens §§ 92 og 93. Eksempelvis må eventuelle

tvivlsspørgsmål vedrørende betalingsordninger i de kommuner, der har en § 74

b-vedtægt til behandling ved en landvæsensret pr. 1. oktober 1974, afgøres af

vedkommende landvæsensret, indtil denne i en endelig kendelse har godkendt en

betalingsvedtægt for kommunen. Ankes en sådan kendelse rettidigt til

overlandvæsenskommissionen, vil afgørelser af disse spørgsmål, indtil

overlandvæsenskommissionen har afsagt sin kendelse, også bero hos

landvæsenskommissionen.

Det tilføjes, at ministeriet efter aftale med de kommunale organisationer

og erhvervsorganisationerne nøje vil følge udviklingen på dette område med

henblik på den endelige afgørelse af spørgsmålet om behovet for udstedelse af

bindende regler for fordeling af udgifter til etablering og drift af

offentlige såvel som private, fælles rensningsanlæg. Man skal derfor udbede

sig indberetning fra samtlige kommunalbestyrelser pr. 1. juli 1975 om, i

hvilket omfang der til den tid i de respektive kommuner i medfør af lovens §

27 er gennemført ændringer i de hidtidige regler for fordelingen af sådanne

udgifter i kommunerne. Der vil herefter blive optaget forhandlinger med

erhvervsorganisationerne og de kommunale organisationer med henblik på en

vurdering af behovet for eventuel udarbejdelse af bindende regler for

fordeling af udgifter til fælles rensningsanlæg i medfør af lovens § 28 samt

i bekræftende fald med henblik på det nærmere indhold af sådanne regler.

Miljøministeriet, den 29. marts 1974.

Holger Hansen.

/ Niels Borre.

Bilag.

Landbrugsministeriets cirkulære nr. 66 af 6. april 1971 om kommunale

betalingsvedtægter for spildevandsanlæg efter vandløbslovens § 74 b.

(udelades her.)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter