Cirkulære om ophør af landvæsensretternes behandling af sager om afledning af spildevand m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsens- og overlandvæsenskommissioner)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ophør af landvæsensretternes
behandling af sager om afledning af spildevand m.v.
(Til samtlige kommunalbestyrelser,
amtsråd, hovedstadsrådet og
formænd for landvæsens- og
overlandvæsenskommissioner)
1. Indledning.
I forbindelse med miljøbeskyttelseslovens (lov nr. 372 af 13. juni 1973)
ikrafttræden den 1. oktober 1974 blev kompetencen til at behandle sager om
afledning af spildevand m.v. overført fra landvæsensretterne til
kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsråd.
For at lette overgangen til anvendelsen af de nye regler er det i
miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 1 og 2, bestemt, at sager om forurening af
vandløb, søer eller havet, herunder sager om godkendelse af projekter for
spildevandsanlæg m.v., der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved en
landvæsensret, færdigbehandles af landvæsensretten. Endvidere giver de nævnte
bestemmelser adgang til at anke afsagte kendelser efter de hidtil gældende
regler. Det var herved forudsat, at behandlingen af sagerne ved
landvæsensretterne i reglen ville være forholdsvis kortvarig.
Lovens bestemmelser bygger iøvrigt på det princip, at afsagte
landvæsensretskendelser bevarer deres gyldighed, indtil der måtte blive
truffet anden afgørelse af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente
myndigheder, jfr. lovens § 19, stk. 1, og § 25.
Samtidig blev det i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 3 og 4, bestemt, at
miljøministeren kan beslutte - enten generelt eller i konkrete sager eller
grupper af disse - at behandlingen af sagerne skal ske efter
miljøbeskyttelseslovens regler.
Under hensyn til, at miljøbeskyttelsesloven har været i kraft siden 1.
oktober 1974, og at de kommunale spildevandsplaner (§ 21-planer) skal
foreligge udarbejdet inden 1. oktober 1976, og da det må anses for
Læs alt
hensigtsmæssigt, at der under udarbejdelsen af planerne samt ved behandlingen
og godkendelsen af disse hersker størst mulig sikkerhed om eksisterende
spildevandsforhold og afsagte landvæsensretskendelser m.v. anser
miljøministeriet det for hensigtsmæssigt, at afviklingen af
landvæsensretternes behandling af spildevandssager fremskyndes.
Miljøministeriet er opmærksom på, at de nævnte hensyn ikke gør sig gældende
med samme vægt i alle sager. Især er ministeriet opmærksom på, at visse
kategorier af sager næppe vil berøre spildevandsplanlægningen; dette gælder
f.eks. sager, der alene beror på sagens formelle afslutning. Hertil kommer,
at det i en række sager vil være uhensigtsmæssigt at afbryde den ved
landvæsensretterne stedfindende sagsbehandling, idet en overførsel af den
verserende sag vil kunne medføre, at iværksættelse af projekter og opkrævning
af kloakbidrag m.v. forsinkes unødigt. Endvidere vil hensynet til evt.
private parter, især i verserende ankesager, kunne tale for, at sagen
færdigbehandles af landvæsensretterne. De nævnte hensyn vil indgå i
styrelsens vurdering af sager, hvor landvæsensretsbehandlingen ønskes
fortsat, jfr. nedenfor under 3.
2. Afviklingen af de verserende landvæsensretssager.
På denne baggrund har miljøministeren benyttet hjemmelen i
miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 4 og § 93, og i en bekendtgørelse af dags
dato bestemt, at sager om forurening af vandløb, søer eller havet, herunder
sager om godkendelse af projekter for spildevandsanlæg, der ikke er
færdigbehandlet ved landvæsenretterne inden 1. december 1976, overgår til
behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler og ved de efter denne
lovgivning konpetente myndigheder i 1. instans. Det anførte gælder, selvom
sagen verserer for en overlandvæsenskommission, jfr. dog nedenfor om
behandlingen af de afsagte landvæsenskommissionskendelser, der ankes til
overlandvæsenskommissionen efter den 1. oktober 1976 (bekendtgørelsens § 3).
Ankes en landvæsenskommissionskendelse ikke forinden ankefristens udløb, er
sagen afsluttet og skal derfor ikke viderebehandles efter reglerne i
miljøbeskyttelsesloven.
Som ovenfor nævnt, og som præciseret i bekendtgørelsens § 4, bevarer
allerede afsagte landvæsensretskendelser deres gyldighed, indtil der træffes
anden afgørelse af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder.
Dette gælder også i tilfælde, hvor det i en landvæsenskommissionskendelse er
bestemt, at kendelsens bestemmelser, f.eks. om opkrævning af a conto bidrag,
uanset anke, kan iværksættes straks.
Undtaget fra hovedreglen om overgang til behandling ved de nye
miljømyndigheder er ifølge bekendtgørelses § 1, stk. 2, verserende
landvæsensretssager, hvor sagens afslutning alene beror på administrative
foranstaltninger f.eks. ekspropriationer til gennemførelse af et godkendt
spildevandsanlæg, på fastsættelse af erstatning eller på regnskabsgodkendelse
eller -kendelse. Disse sager, der typisk ikke vil berøre den kommunale
spildevandsplanlægning, vil fortsat kunne behandles af landvæsensretterne.
Med henblik på sagernes afslutning agter miljøstyrelsen at anmode
landvæsensretterne om senest 1. januar 1977 til miljøstyrelsen at give
indberetning om sådanne verserende sager med angivelse af, hvorpå den enkelte
sags afslutning beror, samt hvornår behandlingen ved landvæsensretten kan
forventes afsluttet. Miljøministeriet vil fortsat overveje, hvorvidt der er
behov for at anvende reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk 3 og 4.
Miljøministeriet skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at det er
landvæsensretten, der afgør, hvorvidt en verserende sag kan betragtes som
afsluttet.
Reglerne i bekendtgørelsens § 1 indebærer, at de forskellige kategorier af
sager, der verserer ved en landvæsensret den 1. december 1976,efter denne
dato, med mindre der meddeles dispensation efter bekendtgørelsens § 2, jfr.
nedenfor under 3, skal behandles af følgende myndigheder og efter
nedenstående regler:
1) Sager om kloakdispositionsplaner overgår til behandling efter reglerne
om spildevandsplaner i spildevandsplaner i spildevandsbekendtgørelsens
kapitel 3 (bekendtgørelse nr. 174 af 29.marts 1974 om behandling af sager om
tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.). Arbejdet med
spildevandsplanlægningen vil på tidspunktet for sagernes overgang være
iværksat i de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd (hovedstadsrådet), og
behandlingen af sagerne vil derfor indgå i dette arbejde. I denne forbindelse
henvises til miljøstyrelsens vejledende bestemmelser af oktober 1975 for
udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner, afholdelse af offentligt møde
samt amtsrådets godkendelse af planen.
2) Sager om kloakbetalingsvedtægter overgår til behandling af
kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, jfr.
miljøministeriets cirkulæreskrivelse af 29. marts 1974 om afdelse og
fordeling af udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af
spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 27. I denne forbindelse
henledes opmærksomheden på reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 3,
hvorefter bidrag til fælles spildevandsanlæg fastsat i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 27 først kan opkræves fra det tidspunkt, hvor der
foreligger en efter miljøbeskyttelsesloven godkendt spildevandsplan eller et
godkendt projekt til spildevandsanlæg, jfr. lovens § 22, stk. 2. Det
henstilles til kommunalbestyrelserne, at der i forbindelse med behandlingen
af sager om kloakbetalingsvedtægter afholdes offentligt møde, jfr. den
ovennævnte cirkulæreskrivelse. Det henstilles endvidere til
kommunalbestyrelserne, at der i forbindelse med meddelelse til de berørte
grundejere om vedtagelsen af betalingsreglerne gives vejledning i
overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 66 om, at kommunalbestyrelsens
afgørelse, for så vidt angår udgifterne til rensningsanlæg, kan indbringes
for miljøstyrelsen og i givet fald for miljøministeren i medfør af reglerne i
miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 4.
3) Sager om projekter til afledning af spildevand overgår til behandling
efter § 18 i miljøbeskyttelsesloven. Som følge heraf skal sager om projekter
til spildevandsanlæg behandles efter de regler i spildevandsbekendtgørelsen,
som gælder for vedkommende anlægstype, jfr. spildevandsbekendtgørelses
kapitel 4-10. Det samme gælder tilfælde, hvor landvæsensretsagen drejer sig
om forbedringer af allerede bestående spildevandsudledninger, jfr.
miljøbeskyttelseslovens § 25.
Grundlaget for behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens regler
vil være det for landvæsensretten forelagte projekt med det yderligere
materiale, som den efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndighed måtte
kræve.
Opmærksomheden henledes på, at en række sager formentlig vil kunne indgå i
den kommunale spildevandsplan.
4) Sager om projektændringer overgår ligeledes til behandling efter
reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.
Specielt for så vidt angår sager, der ankes til
overlandvæsenskommissionerne, bemærkes følgende:
1) Såfremt landvæsenskommissionens kendelse ankes før den 1. oktober
1976, behandles ankesagen som udgangspunkt videre af
overlandvæsenskommissionen. Såfremt behandlingen ved
overlandvæsenskommissionen ikke er afsluttet inden 1. december 1976,
forudsætter fortsat overlandvæsenskommissionsbehandling efter denne dato, at
der meddeles dispensation efter bekendtgørelsens § 2. Begæring om
dispensation skal være fremsat over for overlandvæsenskommissionen inden den
1. oktober 1976, jfr. bekendtgørelsens § 2, 2. punktum og nærmere nedenfor
under 3.
2) Såfremt landvæsenskommissionens kendelse ankes efter den 1. oktober
1976, skal eventuel anke ske efter reglerne i lov om landvæsensretter
(lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970). Så snart
overlandvæsenskommissionen har modtaget anken, fremsendes sagen til
miljøstyrelsen, der efter at have indhentet udtalelse fra de implicerede,
træffer afgørelse om, hvorvidt ankesagen skal færdigbehandles af
overlandvæsenskommissionen eller af de efter miljøbeskyttelsesloven
kompetente myndigheder i 1. instans. Landvæsenskommissionerne anmodes om,
forinden kendelse afsiges, at gøre parterne opmærksomme på de nævnte regler
om ankesager i bekendtgørelsens § 3.
3. Miljøstyrelsens dispensationsadgang i medfør af
bekendtgørelsens § 2.
Baggrunden for de ovennævnte regler om ophør af landvæsensretternes
behandling af sager om afledning af spildevand er, som nævnt, især hensynet
til den igangværende spildevandsplanlægning i kommunerne. Endvidere har
ministeriet lagt vægt på i videst muligt omfang at undgå et dobbeltarbejde
som følge af, at der i forbindelse med den kommunale spildevandsplanlægning
skal foretages en statusopgørelse over de eksisterende spildevandsanlæg i
kommunen, samt over i hvilket omfang eksisterende og planlagte
spildevandsanlæg skal udbygges og etableres i overensstemmelse med en af
landvæsensretten godkendt kloakdispositionsplan.
Miljøministeriet er opmærksom på, at disse hensyn ikke gør sig gældende
med samme vægt i alle de af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, omhandlede sager,
ligesom ministeriet er opmærksom på, at en række hensyn med vekslende vægt
fra sag til sag kan tale for at lade en sag færdigbehandle ved
landvæsensretterne. Det må således sikres, at der ikke ved
landvæsensretssagernes overgang til behandling af de efter
miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder sker en unødig forsinkelse af
sagsbehandlingen, hvilket især vil kunne tænkes at være tilfældet ved sager,
hvor landvæsensretbehandlingen står umiddelbart foran sin afslutning. I
sådanne sager vil der endvidere kunne være foretaget undersøgelser og
udarbejdet projekter m.v., som ikke umiddelbart i den foreliggende form vil
kunne indgå i sagens fortsatte behandling efter miljøbeskyttelseslovens
regler, og hvor der derfor må påregnes et vist dobbeltarbejde, såfremt
sagerne overføres fra landvæsensretterne til de nye miljømyndigheder. Endelig
kan det også i visse ankesager over for evt. private parter forekomme
urimeligt, at en af den private part iværktsat ankebehandling af en sag
afbrydes på et tidspunkt, hvor der måske er investeret tid og penge på en
sagsbehandling for overlandvæsenskommissionen.
Da de nævnte hensyn gør sig gældende med forskellig vægt fra sag til sag,
vil miljøstyrelsens stillingtagen til anmodninger om anvendelse af
bekendtgørelsens § 2 blive baseret på et konkret skøn over hver sags særlige
omstændigheder.
I øvrigt kan anføres følgende om de forskellige typer af sager:
Generelt kan det anføres, at der i sager vedrørende fælleskommunale
spildevandsanlæg, normalt vil kunne opnås dispensation til fortsat behandling
ved landvæsensretten. Endvidere må det forventes, at der vil kunne meddeles
dispensation i videre omfang i relation til verserende
overlandvæsenskommissionssager end i relation til tilsvarende
landvæsenskommissionssager.
1) Ved sager, der alene drejer sig om kommunale kloakbetalingsvedtægter,
og som ikke indeholder momenter af betydning for spildevandsplanlægningen, må
det forventes, at der kan meddeles tilladelse til, at sagen fortsat behandles
af landvæsensretterne.
2) Derimod må det anses for ønskeligt, at sager, der alene drejer sig om
kommunale kloakdispositionsplaner bl.a. også for at undgå unødigt
dobbeltarbejde, indgår i det igangværende arbejde med de kommunale
spildevandsplaner.
3) Ved sager om kloakbetalingsvedtægter, hvor planlægningsgrundlaget ikke
er endeligt afklaret, vil det bero på et konkret skøn, om sagsbehandlingen
kan fortsætte ved landvæsensretterne.
4) Sager vedrørende konkrete projekter for spildevandsanlæg falder i
flere grupper.
Såfremt der efter den egentlige projektgodkendelse resterer spørgsmål om
betaling eller lignende, vil dispensation til færdigbehandling kunne
påregnes, for så vidt sagen ikke allerede falder ind under bekendtgørelsens §
1, stk. 2.
For de øvrige sagers vedkommende vil dispensation blive meddelt efter et
konkret skøn, idet det dog bemærkes, at dispensation ikke kan påregnes i
relation til sager, der ikke kan forventes at være afsluttet inden amtsrådets
godkendelse af kommunens spildevandsplan.
I denne forbindelse skal bemærkes, at miljøstyrelsen i de grupper af
sager, der er nævnt under 3) og 4) vil tillægge amtsrådets (hovedstadsrådets)
opfattelse af sagens konsekvenser for spildevandsplanlægningen betydeligt
vægt.
Er amtsrådet (hovedstadsrådet) således indforstået med fortsat
landvæsensretsbehandling, vil dette normalt tale for en dispensation.
Anmodning om dispensation efter bekendtgørelsens § 2 kan fremsættes af
sagens parter eller den behandlende landvæsensret.
Af hensyn til dispensationssagernes hurtige behandling og for hurtigst
muligt at fjerne den usikkerhed, der kan være om en sags fortsatte
behandling, henstilles det til landvæsensretterne, at der snarest muligt,
eventuelt i forbindelse med et møde i landvæsensretten informeres om
indholdet af bekendtgørelsen og nærværende cirkulære, herunder at
opmærksomheden henledes på fristen i bekendtgørelsens § 2, 2. punktum, for
ansøgning om dispensation.
4) Sagsomkostninger, honorarer m.v.
Såfremt en verserende landvæsensretssag efter bekendtgørelsens regler
overgår til behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler og ved de ifølge
denne lov kompetente myndigheder, opstår spørgsmålet om dækning af de af
landvæsensretten foreløbigt afholdte udgifter, der ved landvæsensrettens
kendelse henregnes til sagens omkostninger og pålægges sagens parter, jfr. §
34 i lov om landvæsensretter.
Miljøministeriet har opnået finansudvalgets tilslutning til, at de
sagsomkostninger, som ved landvæsenskendelser pålægges private parter i
sager, der efter bekendtgørelsens regler overgår til behandling ved de nye
miljømyndigheder, kan dækkes af miljøministeriet, jfr. bekendtgørelsens § 5.
Landvæsensretterne anmodes om, så snart kendelse om fordeling af
sagsomkostninger er endelig, at fremsende anmodning om udbetaling til
miljøstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.
Miljøministeriet, den 13. august 1976.
Helge Nielsen.
/ Gertrud Goldschmidt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse om administrationen af sager om afledning af vand fra veje. (* 1) (Til kommunalbestyrelser og amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner.) Retsinformation · 14. september 1976
- Cirkulæreskrivelse om afholdelse og fordeling af udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 27. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner) Retsinformation · 21. maj 1974
- Sag om, hvorvidt ejerne af en ejendom har pligt til at betale vandafledningsbidrag af udledning af vand fra en swimmingpool til en nærliggende å og i den forbindelse, om vandet kan kategoriseres som spildevand Domsdatabasen · 16. december 2024
- Cirkulære om visse processuelle spørgsmål ved behandling af sager for landvæsensretterne. (TIL formændene for landvæsensretterne) Retsinformation · 20. august 1975
- Sag om, pligt til betaling af spildevandsbidrag ved udledning af vand i nærliggende å. Domsdatabasen · 4. december 2025
- Cirkulære til samtlige amtsråd, byråd og sogneråd. Retsinformation · 23. juli 1949