Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om ophør af landvæsensretternes behandling af sager om afledning af spildevand m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsens- og overlandvæsenskommissioner)

Gældende CIR nr 164 af 13/08/1976CirkulæreMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri15. oktober 1976

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om ophør af landvæsensretternes

behandling af sager om afledning af spildevand m.v.

(Til samtlige kommunalbestyrelser,

amtsråd, hovedstadsrådet og

formænd for landvæsens- og

overlandvæsenskommissioner)

1. Indledning.

I forbindelse med miljøbeskyttelseslovens (lov nr. 372 af 13. juni 1973)

ikrafttræden den 1. oktober 1974 blev kompetencen til at behandle sager om

afledning af spildevand m.v. overført fra landvæsensretterne til

kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsråd.

For at lette overgangen til anvendelsen af de nye regler er det i

miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 1 og 2, bestemt, at sager om forurening af

vandløb, søer eller havet, herunder sager om godkendelse af projekter for

spildevandsanlæg m.v., der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved en

landvæsensret, færdigbehandles af landvæsensretten. Endvidere giver de nævnte

bestemmelser adgang til at anke afsagte kendelser efter de hidtil gældende

regler. Det var herved forudsat, at behandlingen af sagerne ved

landvæsensretterne i reglen ville være forholdsvis kortvarig.

Lovens bestemmelser bygger iøvrigt på det princip, at afsagte

landvæsensretskendelser bevarer deres gyldighed, indtil der måtte blive

truffet anden afgørelse af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente

myndigheder, jfr. lovens § 19, stk. 1, og § 25.

Samtidig blev det i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 3 og 4, bestemt, at

miljøministeren kan beslutte - enten generelt eller i konkrete sager eller

grupper af disse - at behandlingen af sagerne skal ske efter

miljøbeskyttelseslovens regler.

Under hensyn til, at miljøbeskyttelsesloven har været i kraft siden 1.

oktober 1974, og at de kommunale spildevandsplaner (§ 21-planer) skal

foreligge udarbejdet inden 1. oktober 1976, og da det må anses for

Læs alt

hensigtsmæssigt, at der under udarbejdelsen af planerne samt ved behandlingen

og godkendelsen af disse hersker størst mulig sikkerhed om eksisterende

spildevandsforhold og afsagte landvæsensretskendelser m.v. anser

miljøministeriet det for hensigtsmæssigt, at afviklingen af

landvæsensretternes behandling af spildevandssager fremskyndes.

Miljøministeriet er opmærksom på, at de nævnte hensyn ikke gør sig gældende

med samme vægt i alle sager. Især er ministeriet opmærksom på, at visse

kategorier af sager næppe vil berøre spildevandsplanlægningen; dette gælder

f.eks. sager, der alene beror på sagens formelle afslutning. Hertil kommer,

at det i en række sager vil være uhensigtsmæssigt at afbryde den ved

landvæsensretterne stedfindende sagsbehandling, idet en overførsel af den

verserende sag vil kunne medføre, at iværksættelse af projekter og opkrævning

af kloakbidrag m.v. forsinkes unødigt. Endvidere vil hensynet til evt.

private parter, især i verserende ankesager, kunne tale for, at sagen

færdigbehandles af landvæsensretterne. De nævnte hensyn vil indgå i

styrelsens vurdering af sager, hvor landvæsensretsbehandlingen ønskes

fortsat, jfr. nedenfor under 3.

2. Afviklingen af de verserende landvæsensretssager.

På denne baggrund har miljøministeren benyttet hjemmelen i

miljøbeskyttelseslovens § 92, stk. 4 og § 93, og i en bekendtgørelse af dags

dato bestemt, at sager om forurening af vandløb, søer eller havet, herunder

sager om godkendelse af projekter for spildevandsanlæg, der ikke er

færdigbehandlet ved landvæsenretterne inden 1. december 1976, overgår til

behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler og ved de efter denne

lovgivning konpetente myndigheder i 1. instans. Det anførte gælder, selvom

sagen verserer for en overlandvæsenskommission, jfr. dog nedenfor om

behandlingen af de afsagte landvæsenskommissionskendelser, der ankes til

overlandvæsenskommissionen efter den 1. oktober 1976 (bekendtgørelsens § 3).

Ankes en landvæsenskommissionskendelse ikke forinden ankefristens udløb, er

sagen afsluttet og skal derfor ikke viderebehandles efter reglerne i

miljøbeskyttelsesloven.

Som ovenfor nævnt, og som præciseret i bekendtgørelsens § 4, bevarer

allerede afsagte landvæsensretskendelser deres gyldighed, indtil der træffes

anden afgørelse af de efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder.

Dette gælder også i tilfælde, hvor det i en landvæsenskommissionskendelse er

bestemt, at kendelsens bestemmelser, f.eks. om opkrævning af a conto bidrag,

uanset anke, kan iværksættes straks.

Undtaget fra hovedreglen om overgang til behandling ved de nye

miljømyndigheder er ifølge bekendtgørelses § 1, stk. 2, verserende

landvæsensretssager, hvor sagens afslutning alene beror på administrative

foranstaltninger f.eks. ekspropriationer til gennemførelse af et godkendt

spildevandsanlæg, på fastsættelse af erstatning eller på regnskabsgodkendelse

eller -kendelse. Disse sager, der typisk ikke vil berøre den kommunale

spildevandsplanlægning, vil fortsat kunne behandles af landvæsensretterne.

Med henblik på sagernes afslutning agter miljøstyrelsen at anmode

landvæsensretterne om senest 1. januar 1977 til miljøstyrelsen at give

indberetning om sådanne verserende sager med angivelse af, hvorpå den enkelte

sags afslutning beror, samt hvornår behandlingen ved landvæsensretten kan

forventes afsluttet. Miljøministeriet vil fortsat overveje, hvorvidt der er

behov for at anvende reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 92, stk 3 og 4.

Miljøministeriet skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at det er

landvæsensretten, der afgør, hvorvidt en verserende sag kan betragtes som

afsluttet.

Reglerne i bekendtgørelsens § 1 indebærer, at de forskellige kategorier af

sager, der verserer ved en landvæsensret den 1. december 1976,efter denne

dato, med mindre der meddeles dispensation efter bekendtgørelsens § 2, jfr.

nedenfor under 3, skal behandles af følgende myndigheder og efter

nedenstående regler:

1) Sager om kloakdispositionsplaner overgår til behandling efter reglerne

om spildevandsplaner i spildevandsplaner i spildevandsbekendtgørelsens

kapitel 3 (bekendtgørelse nr. 174 af 29.marts 1974 om behandling af sager om

tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.). Arbejdet med

spildevandsplanlægningen vil på tidspunktet for sagernes overgang være

iværksat i de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd (hovedstadsrådet), og

behandlingen af sagerne vil derfor indgå i dette arbejde. I denne forbindelse

henvises til miljøstyrelsens vejledende bestemmelser af oktober 1975 for

udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner, afholdelse af offentligt møde

samt amtsrådets godkendelse af planen.

2) Sager om kloakbetalingsvedtægter overgår til behandling af

kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, jfr.

miljøministeriets cirkulæreskrivelse af 29. marts 1974 om afdelse og

fordeling af udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af

spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 27. I denne forbindelse

henledes opmærksomheden på reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 3,

hvorefter bidrag til fælles spildevandsanlæg fastsat i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 27 først kan opkræves fra det tidspunkt, hvor der

foreligger en efter miljøbeskyttelsesloven godkendt spildevandsplan eller et

godkendt projekt til spildevandsanlæg, jfr. lovens § 22, stk. 2. Det

henstilles til kommunalbestyrelserne, at der i forbindelse med behandlingen

af sager om kloakbetalingsvedtægter afholdes offentligt møde, jfr. den

ovennævnte cirkulæreskrivelse. Det henstilles endvidere til

kommunalbestyrelserne, at der i forbindelse med meddelelse til de berørte

grundejere om vedtagelsen af betalingsreglerne gives vejledning i

overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 66 om, at kommunalbestyrelsens

afgørelse, for så vidt angår udgifterne til rensningsanlæg, kan indbringes

for miljøstyrelsen og i givet fald for miljøministeren i medfør af reglerne i

miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 4.

3) Sager om projekter til afledning af spildevand overgår til behandling

efter § 18 i miljøbeskyttelsesloven. Som følge heraf skal sager om projekter

til spildevandsanlæg behandles efter de regler i spildevandsbekendtgørelsen,

som gælder for vedkommende anlægstype, jfr. spildevandsbekendtgørelses

kapitel 4-10. Det samme gælder tilfælde, hvor landvæsensretsagen drejer sig

om forbedringer af allerede bestående spildevandsudledninger, jfr.

miljøbeskyttelseslovens § 25.

Grundlaget for behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens regler

vil være det for landvæsensretten forelagte projekt med det yderligere

materiale, som den efter miljøbeskyttelsesloven kompetente myndighed måtte

kræve.

Opmærksomheden henledes på, at en række sager formentlig vil kunne indgå i

den kommunale spildevandsplan.

4) Sager om projektændringer overgår ligeledes til behandling efter

reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

Specielt for så vidt angår sager, der ankes til

overlandvæsenskommissionerne, bemærkes følgende:

1) Såfremt landvæsenskommissionens kendelse ankes før den 1. oktober

1976, behandles ankesagen som udgangspunkt videre af

overlandvæsenskommissionen. Såfremt behandlingen ved

overlandvæsenskommissionen ikke er afsluttet inden 1. december 1976,

forudsætter fortsat overlandvæsenskommissionsbehandling efter denne dato, at

der meddeles dispensation efter bekendtgørelsens § 2. Begæring om

dispensation skal være fremsat over for overlandvæsenskommissionen inden den

1. oktober 1976, jfr. bekendtgørelsens § 2, 2. punktum og nærmere nedenfor

under 3.

2) Såfremt landvæsenskommissionens kendelse ankes efter den 1. oktober

1976, skal eventuel anke ske efter reglerne i lov om landvæsensretter

(lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970). Så snart

overlandvæsenskommissionen har modtaget anken, fremsendes sagen til

miljøstyrelsen, der efter at have indhentet udtalelse fra de implicerede,

træffer afgørelse om, hvorvidt ankesagen skal færdigbehandles af

overlandvæsenskommissionen eller af de efter miljøbeskyttelsesloven

kompetente myndigheder i 1. instans. Landvæsenskommissionerne anmodes om,

forinden kendelse afsiges, at gøre parterne opmærksomme på de nævnte regler

om ankesager i bekendtgørelsens § 3.

3. Miljøstyrelsens dispensationsadgang i medfør af

bekendtgørelsens § 2.

Baggrunden for de ovennævnte regler om ophør af landvæsensretternes

behandling af sager om afledning af spildevand er, som nævnt, især hensynet

til den igangværende spildevandsplanlægning i kommunerne. Endvidere har

ministeriet lagt vægt på i videst muligt omfang at undgå et dobbeltarbejde

som følge af, at der i forbindelse med den kommunale spildevandsplanlægning

skal foretages en statusopgørelse over de eksisterende spildevandsanlæg i

kommunen, samt over i hvilket omfang eksisterende og planlagte

spildevandsanlæg skal udbygges og etableres i overensstemmelse med en af

landvæsensretten godkendt kloakdispositionsplan.

Miljøministeriet er opmærksom på, at disse hensyn ikke gør sig gældende

med samme vægt i alle de af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, omhandlede sager,

ligesom ministeriet er opmærksom på, at en række hensyn med vekslende vægt

fra sag til sag kan tale for at lade en sag færdigbehandle ved

landvæsensretterne. Det må således sikres, at der ikke ved

landvæsensretssagernes overgang til behandling af de efter

miljøbeskyttelsesloven kompetente myndigheder sker en unødig forsinkelse af

sagsbehandlingen, hvilket især vil kunne tænkes at være tilfældet ved sager,

hvor landvæsensretbehandlingen står umiddelbart foran sin afslutning. I

sådanne sager vil der endvidere kunne være foretaget undersøgelser og

udarbejdet projekter m.v., som ikke umiddelbart i den foreliggende form vil

kunne indgå i sagens fortsatte behandling efter miljøbeskyttelseslovens

regler, og hvor der derfor må påregnes et vist dobbeltarbejde, såfremt

sagerne overføres fra landvæsensretterne til de nye miljømyndigheder. Endelig

kan det også i visse ankesager over for evt. private parter forekomme

urimeligt, at en af den private part iværktsat ankebehandling af en sag

afbrydes på et tidspunkt, hvor der måske er investeret tid og penge på en

sagsbehandling for overlandvæsenskommissionen.

Da de nævnte hensyn gør sig gældende med forskellig vægt fra sag til sag,

vil miljøstyrelsens stillingtagen til anmodninger om anvendelse af

bekendtgørelsens § 2 blive baseret på et konkret skøn over hver sags særlige

omstændigheder.

I øvrigt kan anføres følgende om de forskellige typer af sager:

Generelt kan det anføres, at der i sager vedrørende fælleskommunale

spildevandsanlæg, normalt vil kunne opnås dispensation til fortsat behandling

ved landvæsensretten. Endvidere må det forventes, at der vil kunne meddeles

dispensation i videre omfang i relation til verserende

overlandvæsenskommissionssager end i relation til tilsvarende

landvæsenskommissionssager.

1) Ved sager, der alene drejer sig om kommunale kloakbetalingsvedtægter,

og som ikke indeholder momenter af betydning for spildevandsplanlægningen, må

det forventes, at der kan meddeles tilladelse til, at sagen fortsat behandles

af landvæsensretterne.

2) Derimod må det anses for ønskeligt, at sager, der alene drejer sig om

kommunale kloakdispositionsplaner bl.a. også for at undgå unødigt

dobbeltarbejde, indgår i det igangværende arbejde med de kommunale

spildevandsplaner.

3) Ved sager om kloakbetalingsvedtægter, hvor planlægningsgrundlaget ikke

er endeligt afklaret, vil det bero på et konkret skøn, om sagsbehandlingen

kan fortsætte ved landvæsensretterne.

4) Sager vedrørende konkrete projekter for spildevandsanlæg falder i

flere grupper.

Såfremt der efter den egentlige projektgodkendelse resterer spørgsmål om

betaling eller lignende, vil dispensation til færdigbehandling kunne

påregnes, for så vidt sagen ikke allerede falder ind under bekendtgørelsens §

1, stk. 2.

For de øvrige sagers vedkommende vil dispensation blive meddelt efter et

konkret skøn, idet det dog bemærkes, at dispensation ikke kan påregnes i

relation til sager, der ikke kan forventes at være afsluttet inden amtsrådets

godkendelse af kommunens spildevandsplan.

I denne forbindelse skal bemærkes, at miljøstyrelsen i de grupper af

sager, der er nævnt under 3) og 4) vil tillægge amtsrådets (hovedstadsrådets)

opfattelse af sagens konsekvenser for spildevandsplanlægningen betydeligt

vægt.

Er amtsrådet (hovedstadsrådet) således indforstået med fortsat

landvæsensretsbehandling, vil dette normalt tale for en dispensation.

Anmodning om dispensation efter bekendtgørelsens § 2 kan fremsættes af

sagens parter eller den behandlende landvæsensret.

Af hensyn til dispensationssagernes hurtige behandling og for hurtigst

muligt at fjerne den usikkerhed, der kan være om en sags fortsatte

behandling, henstilles det til landvæsensretterne, at der snarest muligt,

eventuelt i forbindelse med et møde i landvæsensretten informeres om

indholdet af bekendtgørelsen og nærværende cirkulære, herunder at

opmærksomheden henledes på fristen i bekendtgørelsens § 2, 2. punktum, for

ansøgning om dispensation.

4) Sagsomkostninger, honorarer m.v.

Såfremt en verserende landvæsensretssag efter bekendtgørelsens regler

overgår til behandling efter miljøbeskyttelseslovens regler og ved de ifølge

denne lov kompetente myndigheder, opstår spørgsmålet om dækning af de af

landvæsensretten foreløbigt afholdte udgifter, der ved landvæsensrettens

kendelse henregnes til sagens omkostninger og pålægges sagens parter, jfr. §

34 i lov om landvæsensretter.

Miljøministeriet har opnået finansudvalgets tilslutning til, at de

sagsomkostninger, som ved landvæsenskendelser pålægges private parter i

sager, der efter bekendtgørelsens regler overgår til behandling ved de nye

miljømyndigheder, kan dækkes af miljøministeriet, jfr. bekendtgørelsens § 5.

Landvæsensretterne anmodes om, så snart kendelse om fordeling af

sagsomkostninger er endelig, at fremsende anmodning om udbetaling til

miljøstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Miljøministeriet, den 13. august 1976.

Helge Nielsen.

/ Gertrud Goldschmidt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter