Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om administrationen af sager om afledning af vand fra veje. (* 1) (Til kommunalbestyrelser og amtsråd, hovedstadsrådet og formænd for landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner.)

Gældende CIS nr 153 af 22/07/1976CirkulæreskrivelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri14. september 1976

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om administrationen af sager

om afledning af vand fra veje. (* 1)

(Til kommunalbestyrelser og amtsråd,

hovedstadsrådet og formænd for

landvæsenskommissioner og

overlandvæsenskommissioner.)

Indholdsfortegnelse.

1. Indledning.

2. Regelgrundlaget.

2.1. Lovbestemmelser.

2.2. Bekendtgørelser.

2.3. Cirkulærer.

3. Definitioner.

3.1. Spildevand.

3.2. Spildevandsanlæg.

3.3. Kloakoplandet.

4. Eksisterende vejafvandingsanlæg.

4.1. Miljøbeskyttelseslovens § 19.

4.2. Tilledninger til vejafvandingsanlæg.

4.3. Indgrebsmuligheder.

4.4. Nye tilledninger af spildevand til vejafvandingsanlæg.

4.5. Nye tilledninger af drænvand m.v. til vejafvandingsanlæg.

5. Sager om etablering af afvandingsanlæg ved nye veje

eller ved ændring af bestående veje.

5.1. Afledning af vejvand til recipient.

5.1.1. Inden for et kloakopland.

5.1.1.1. I allerede bebyggede områder.

5.1.1.2. Nye kloakeringer.

5.1.2. Uden for et kloakopland.

5.2. Gennemførelse af kulturtekniske reguleringer i vandløb i forbindelse

Læs alt

med udledning af vejvand.

5.3. Ændring af bestående afvandings- eller spildevandsforhold.

5.3.1. Indgreb i vandløb.

5.3.2. Indgreb i eksisterende dræn.

5.3.3. Indgreb i fremtidige afvandingsmuligheder.

5.3.4. Indgreb i eksisterende spildevandsafledninger.

5.4. Ekspropiationer til afvandingsanlæg i forbindelse med etablering af

nye veje samt anlæg af afvandingssystemer herfor.

5.4.1. Ejendomsret til arealer.

5.4.2. Midlertidig ejendomsret samt pålæg af ledningsservitut.

5.4.3. Amtsrådets anvendelse af spildevandsbekendtgørelsens § 4.

5.4.4. Vandløbsreguleringer.

6. Tilsynet med vejafvandingsanlæg.

7. Klage og erstatninger.

1. Indledning.

Ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974 og den

samtidige ophævelse af en række bestemmelser i den gældende vandløbslov, blev

der skabt lovmæssigt grundlag for at lade det regnvand, der falder på veje og

befæstede arealer, være omfattet af reglerne om afledning af spildevand, jfr.

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974, § 2, stk. 1.

Ønsket om at lade spildevandsreglerne omfatte også afledt regnvand er

begrundet i, at undersøgelser af afstrømningen fra bymæssige bebyggelser, som

refereret i spildevandskomiteens skrift nr. 13, har vist, at regnvand, der

afledes fra veje og andre befæstede arealer, især ved starten af et regnskyl,

kan være forurenet i en sådan grad, at en regulering og kontrol med

afledningerne er nødvendig.

Efter miljøreformens ikrafttræden har der især hos kommuner og

amtskommuner været en del usikkerhed om, hvorledes sager om afledning af vand

fra veje skal behandles, herunder blandt andet om sagsbehandlingen i relation

til reglerne i vandløbsloven og de gældende vejlove. Endvidere har en række

spørgsmål omkring ekspropriationer og betalinger til fælles spildevandsanlæg

været rejst over for blandt andet miljøstyrelsen og vejdirektoratet.

Miljøstyrelsen har derfor i samarbejde med vejdirektoratet samt

repræsentanter for amtsvejinspektørforeningen, amtsvandinspektørforeningen og

stadsingeniørforeningen udarbejdet nærværende cirkulæreskrivelse. Endvidere

har repræsentanter for hovedstadsrådet deltaget i en del af arbejdsgruppens

møder som observatører.

Cirkulæreskrivelsen har været forelagt de kommunale organisationer,

sammenslutningen af formænd for afvandings- og landvæsenskommissioner samt

foreningen af formænd for landvæsensnævn.

Cirkulæreskrivelsen omfatter alene spørgsmål om kompetence- og

sagsbehandlingsregler ved etablering af vejafvandingsanlæg samt tilsynet med

disse anlæg. Spørgsmålet om opkrævning af bidrag fra offentlige veje til

fælles spildevandsanlæg afventer den generelle drøftelse, betalingsreglerne

skal underkastes med de kommunale organisationer og erhvervsorganisationerne,

når statusrapporter om betalingsregler fra de enkelte kommuner, indsamlet pr.

1. juli 1975, er behandlet.

Miljøstyrelsen har for tiden en række overvejelser i gang om, hvilken

rensning af vejvand der bør anbefales. Specielt agter styrelsen at undersøge,

i hvilket omfang det er forsvarligt at bortskaffe spildevandet (evt. efter en

vis rensning) gennem nedsivningsanlæg til undergrunden.

2. Regelgrundlaget.

2.1. Lovbestemmelser.

Miljøbeskyttelseslovens (lov nr. 372 af 13. juni 1973), kapitel 4, §§

17-34, om beskyttelse af overfladevand.

Det bemærkes, at amtsrådets opgaver efter miljøbeskyttelseslovens regler

inden for hovedstadsområdet varetages af hovedstadsrådet.

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975), §

102, stk. 3, om tilledning af spildevand og drænvand til vejafvandingsanlæg.

Ifølge denne regel er det ikke tilladt at lede spildevand til

vejafvandingsanlæggene. I praksis har landvæsensretterne efter vandløbsloven

dog kunnet tillade, at der ledes vand fra omgivelserne til

vejafvandingsanlæggene, selv om vejbestyrelsen har modsat sig, at tilladelse

blev givet. Der er ikke ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden tilsigtet

nogen materiel ændring heraf.

Vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 523 af 26. september 1973), § 4, stk.

1 og 3, § 7, kap. VI, §§ 89, 94 og 100 om fremtidige afvandingsmuligheder ved

anlæg af veje, om vandløbsretter, herunder procedure ved anlæg af offentlige

veje, om forøgelse af afstrømning fra vejarealer, om regulering af vandløb

samt erstatningsspørgsmål ved arbejder udført efter vandløbsloven.

Lov om landvæsensretter (lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970).

Lov om naturfredning (lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. oktober 1975), § 43,

stk. 2, om ændring af offentlige vandløb samt ændring af vandløb i

naturfredede arealer, jfr. § 34.

2.2. Bekendtgørelser.

Miljøministeriets bekendtgørelser af 29. marts 1974:

Nr. 170 af reglement om miljøbeskyttelse (reglementet), kapitel 6.

Nr. 174 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb,

søer eller havet m.v. (spildevandsbekendtgørelsen).

Nr. 175 om ekspropriation til spildevandsanlæg

(spildevandsekspropriationsbekendtgørelsen.)

Nr. 177 om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder

(spildevandstilsynsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelserne er optrykt i nr. 5 - 1974 af Nyt fra Miljøstyrelsen.

2.3. Cirkulærer.

Miljøministeriets cirkulære af 17. april 1974 om spildevand,*) særlig

kapitel 4, II D, pkt. 10.

Cirkulæret er optrykt i nr. 7 - 1974 af Nyt fra Miljøstyrelsen.

3. Definitioner.

3.1. Spildevand er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, alt

vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse iøvrigt samt

befæstede arealer. Vand, der afledes fra veje, er som følge heraf spildevand.

Husspildevand er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 2,

spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Andet

spildevand end husspildevand omhandles i spildevandsbekendtgørelsens kapitel

9 og 10. I sager om afledning af husspildevand kan tagvand og andet

overfladevand, der afledes i forbindelse hermed, behandles sammen med

afledningen af husspildevand, også selv om afledningen sker gennem

separatsystemer for regnvand.

3.2. Spildevandsanlæg er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 3,

åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og

behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller

havet (overfladevand).

Offentlige spildevandsanlæg er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2,

stk. 4, spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har

ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Sager vedrørende disse

anlæg skal behandles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4,

5, 6 eller 10.

Se under afsnit 5, hvilke dele af anlægget der kræver godkendelse.

Private spildevandsanlæg er ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk.

5, spildevandsanlæg, hvor kommunalbestyrelsen ikke har ansvaret for anlæggets

drift og/eller vedligeholdelse. Sager vedrørende tilløb til såvel som afløb

fra disse anlæg behandles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsens

kapitel 7, 8 eller 9, medmindre det private spildevandsanlæg skal tilsluttes

et godkendt offentligt spildevandsanlæg, jfr. spildevandsbekendtgørelsens

kapitel 6.

Se under afsnit 5, hvilke dele af anlægget der kræver godkendelse.

3.3. Kloakoplandet for et spildevandsanlæg er det område, hvorfra

spildevandsafledningen ifølge den meddelte spildevandstilladelse kan og

principielt også skal tilføres anlægget. Udledningen fra spildevandsanlægget

til recipient afslutter det enkelte kloakopland.

Tilslutning til et spildevandsanlæg inden for kloakoplandet kan meddeles

af kommunalbestyrelsen under forudsætning af, at der er ledig kapacitet i

anlægget, jfr. spildevandsbekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2 og § 27.

Tilslutning til et spildevandsanlæg af en ejendom, der ligger uden for

kloakoplandet for spildevandsanlægget, forudsætter, at der rejses sag om

udvidelse af spildevandsanlægget efter reglerne i kapitel 4 eller 7 i

spildevandsbekendtgørelsen.

4. Eksisterende vejafvandingsanlæg.

4.1. Afledning af vand til recipienter fra eksisterende vejafvandingsanlæg

kan ifølge miljøbeskyttelseslovens § 19 fortsat ske for så vidt de pågældende

anlæg var lovligt etableret efter den hidtidige lovgivning, i første række

vandløbslovens regler.

4.2. Eksisterende tilledninger af spildevand og drænvand til

vejafvandingsanlæggenes ledninger og grøfter vil fortsat kunne anvendes under

forudsætning af, at anlæggene var lovlige efter den hidtil gældende

lovgivning.

4.3. Såfremt eksisterende afledning af vand fra veje findes miljømæssigt

uforsvarlig, vil amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kunne gribe ind og kræve

forholdene udbedret, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 25. Sager om afledning af

spildevand fra veje til recipienter, der rejses efter miljøbeskyttelseslovens

§ 25, skal behandles efter samme regler, som gælder ved sager om etablering

af nye veje, jfr. nedenfor under 5. Kommunalbestyrelsen vil iøvrigt, hvis en

eksisterende udledning medfører uhygiejniske forhold, kunne kræve disse

forhold afhjulpet, jfr. reglementets kapitel 6.

4.4. Ny tilledning af spildevand til eksisterende vejafvandingsanlæg skal

behandles efter samme regler, som gælder for afledning af vejvand til en

recipient, se afsnit 5.

4.5. Ny tilledning af vand fra dræn eller åbne grøfter (ikke spildevand)

til vejafvandingsanlæg behandles efter samme regler, som gælder for

tilledning af spildevand, jfr. 4.4.

5. Sager om etablering af afvandingsanlæg ved nye veje

eller ved ændring af bestående veje.

Afvandingssystemer i vejarealer projekteres og udføres ved vejbestyrelsens

foranstaltning. Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens og/eller

vandløbslovens bestemmelser kræves kun for de dele, der vedrører

spildevandsafledningen og da kun med hensyn til:

a. De dele af systemet, der er en del af en recipient med interesse for

andre.

b. Afløbsarrangement til recipienter og herunder eventuelt

regnvandsbassiner med fornødne udløbsbygværker m.v.

c. Udledningsmængder og rensningsgrad.

5.1. Afledning af vejvand til recipient.

5.1.1. Inden for et kloakopland.

5.1.1.1. Anlæg af veje i et allerede kloakeret (og bebygget) område.

Afledning af vandet fra den nye vej skal normalt ske gennem det allerede

eksisterende kloakanlæg, eventuelt gennem et særligt regnvandssystem. Normalt

vil den spildevandstilladelse, der gælder for området, have forudsat anlægget

af den pågældende vej, således at spildevandsanlægget i området har den

fornødne kapacitet til at modtage vandet fra den nye vej. I sådanne tilfælde

vil afvandingssagen kunne behandles af kommunalbestyrelsen som en

tilslutningssag, uanset om områdets eksisterende spildevandsanlæg er privat

eller offentligt, jfr. spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6 og 8 og

spildevandscirkulærets kapitel 4, II, D, 10 samt kapitel 9.3.

Har det eksisterende - fælles eller separate - anlæg i området ikke

tilstrækkelig kapacitet til at modtage spildevandet fra den nye vej, må

anlægget i givet fald udvides, og sagen herom behandles efter de regler, som

gælder for anlæg eller udvidelse af det pågældende spildevandsanlæg, jfr.

spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4, 5 og 7 samt nedenfor under 5.1.1.2.

5.1.1.2. Anlæg af veje i forbindelse med etablering af spildevandsanlæg

for det øvrige spildevand i området (nye kloakeringer).

Anlæggets fællessystem for vejvand og andet spildevand, skal tilladelse

til den samlede spildevandsafledning meddeles efter reglerne i

spildevandsbekendtgørelsens kapitel 4 (5), (offentlige anlæg) eller 7,

(private anlæg), jfr. i øvrigt spildevandscirkulærets kapitel 4, II, D, 10.

Tilladelse til etablering af det fælles afløbssystem vil normalt skulle

indhentes fra amtsrådet, med mindre det drejer sig om et privat

spildevandsanlæg i en lille bebyggelse (afledningen mindre end, hvad der

svarer til 30 personækvivalenter (ca. 10 husstande)), eller der foreligger en

spildevandsplan for beboelsesområdet med det private spildevandsanlæg, jfr.

spildevandsbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Anlægges der separatsystemer, skal tilladelse til afledning af vejvand

meddeles af de samme myndigheder, som meddeler tilladelse til afledning af

det øvrige spildevand fra området. Der gælder altså de samme regler for

separatsystemer som for fællessystemer, jfr. det ovenfor anførte samt

reglerne i den indtil 1. oktober 1974 gældende vandløbslovs § 70, stk. 2. Det

henstilles, at sagerne om bortskaffelse af regnvandet og det øvrige

spildevand behandles samtidig af de kompetente myndigheder.

Reglerne for sagsbehandling (fremlæggelse, offentligt møde m.v.), er

nærmere beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen.

5.1.2. Uden for et kloakopland.

Skal den nye vej anlægges uden for et kloakopland, skal der meddeles

tilladelse til afledning af vejvand til recipient efter reglerne i

spildevandsbekendtgørelsens kapitel 9 eller 10.

5.2. Gennemførelse af kulturtekniske reguleringer i vandløb i forbindelse

med udledning af vejvand.

Kulturtekniske spørgsmål i forbindelse med vandløbene hører stadigvæk

under vandløbsretternes kompetence, jfr. vandløbslovens kapitel VI og

spildevandscirkulærets kapitel 4, II, F.

I forbindelse med meddelelse af en udledningstilladelse er amtsrådet dog i

henhold til spildevandsbekendtgørelsens § 4 kompetent til at behandle sager

om de fornødne reguleringer af vandløbet under iagttagelse af vandløbslovens

regler ved behandlingen af sagen. Det må derfor kræves, at der, ligesom når

vandløbsretten behandler sager, afholdes offentligt møde. Reglen i § 4 om

amtsrådets kompetence finder anvendelse både i tilfælde, hvor det er

amtsrådet, der behandler selve tilladelsessagen, og hvor sagen behandles af

kommunalbestyrelsen.

Miljøstyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det med bestemmelsen i

spildevandsbekendtgørelsens § 4 har været hensigten at give amtsrådet

mulighed for at behandle de omhandlede sager om kulturtekniske reguleringer i

vandløbene i forbindelse med spildevandsudledninger i tilfælde, hvor dette

skønnes hensigsmæssigt. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvor der skal

foretages mindre kulturtekniske reguleringer, eller hvor omfanget eller arten

af de nødvendige kulturtekniske reguleringer vil gøre en anden afledning af

vejvandet særlig aktuel.

Sager om større kulturtekniske reguleringer i vandløbene bør normalt

forelægges vandløbsretterne til afgørelse.

5.3. Ændring af bestående afvandings- eller spildevandsforhold i

forbindelse med anlæg af nye veje eller ændringer af eksisterende veje.

Ifølge vandløbslovens § 4, stk. 3, må ingen egenmægtig rørlægge, overbygge

eller foretage andre foranstaltninger ved vandløb, hvorved bestående

afvandingsforhold eller foreliggende muligheder for fremtidige

afvandingsforanstaltninger forringes eller iøvrigt andres berettigede

interesse skades.

5.3.1. Medfører vejanlægget indgreb i et bestående vandløbssystem må

spørgsmålet om retablering forelægges vandløbsretten til afgørelse.

For kommuneveje og amtsveje gennemføres sagsbehandlingen efter reglerne i

vandløbslovens § 94, stk. 2 og for statsveje efter reglerne i vandløbslovens

§ 94, stk. 3.

5.3.2. Medfører vejanlægget indgreb i bestående dræn forelægges

spørgsmålet om retablering vandløbsretten eller ekspropriationskommissionen

efter samme regler som anført under 5.3.1.

5.3.3. Sikring af de fremtidige afvandingsmuligheder i afskårne oplande

forelægges ligeledes vandløbsretten eller ekspropriationskommissionen efter

de under 5.3.1. anførte regler.

5.3.4. Medfører vejanlægget indgreb i bestående afledninger af spildevand,

må spildevandsanlægget retableres efter aftale med den myndighed eller

privatperson, der er ansvarlig for anlægget. Medfører retableringen ændringer

i spildevandsanlæggets virkemåde eller ledes spildevandet til vejens

afvandingssystem, skal ændringen forelægges de kompetente myndigheder til

behandling og godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens regler.

5.4. Ekspropriationer til afvandingsanlæg i forbindelse med etableringen

af nye veje samt anlæg af afvandingssystemer herfor.

5.4.1. Er det i forbindelse med etableringen af vejafvandingsanlægget

nødvendigt, at vejbestyrelsen opnår ejendomsret til arealer til

udligningsbassiner m.v. foretages fornødne ekspropriationer efter

vejlovgivningens regler.

5.4.2. Midlertidig ekspropriation af arealer samt pålæg af

ledningsservitut m.v. til vejafvandingsanlæg, der er godkendt efter

miljøbeskyttelsesloven, foretages efter reglerne i denne lovs § § 31 og 32

samt spildevandsekspropriationsbekendtgørelsen, for såvidt ekspropriationerne

ikke gennemføres efter reglerne under 5.4.1.

5.4.3. Hvor amtsrådet foretager kulturtekniske reguleringer efter

bestemmelsen i spildevandsbekendtgørelsens § 4, som omtalt i afsnit 5.2.,

skal de fornødne ekspropriationer hertil, samt til endelig og midlertidig

arealerhvervelse, servitutpålæg m.v., foretages efter reglerne som anført

under 5.4.2.

5.4.4. Hvor kulturtekniske reguleringer af recipienter samt retablering af

bestående afvandingsforhold udføres ifølge vandløbsrettens afgørelse,

foretages den fornødne ekspropriation efter vandløbslovens bestemmelser.

6. Tilsynet med vejafvandingsanlæg.

Tilsynet med, at vejens spildevandsanlæg fungerer tilfredsstillende,

udøves af vejbestyrelsen efter vejlovgivningens regler. Tilsynet med, at

vejafvandingsanlægget yder den tilstrækkelige beskyttelse af recipienten,

udøves efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 og

spildevandstilsynsbekendtgørelsen:

Tilsynet med kommuneveje føres af amtsrådet (hovedstadsrådet), jfr. § 1,

stk. 2, i spildevandstilsynsbekendtgørelsen.

Tilsynet med landeveje føres af miljøstyrelsen, jfr. § 1, stk. 3, i

spildevandstilsynsbekendtgørelsen.

Tilsynet med hovedlandeveje føres af kommunalbestyrelsen, jfr. §1, stk. 1,

i spildevandstilsynsbekendtgørelsen.

De nævnte regler i miljøbeskyttelsesloven og

spildevandstilsynsbekendtgørelsen om tilsynet med, at vejafvandingsanlæg yder

den tilstrækkelige beskyttelse af recipienterne, kan i en række tilfælde

forekomme mindre hensigtsmæssige. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med den

kommende revision af miljøbeskyttelsesloven, der efter lovens § 96 skal finde

sted i folketingsåret 1977-78, overveje mulighederne for en ændret udformning

af kompetencereglerne i relation til tilsynet. Med henblik på en foreløbig

tilrettelæggelse af tilsynet anmodes vejbestyrelserne om at optage kontakt

med tilsynsmyndighederne om den mest hensigtsmæssige gennemførelse af

tilsynsopgaverne.

7. Klage og erstatninger.

Klage over de efter miljøbeskyttelseslovgivningen trufne afgørelser kan

indbringes for miljøstyrelsen. Det særlige spørgsmål om

erstatningsfastsættelse for ekspropriationer foretaget efter

spildevandsekspropriationsbekendtgørelsen forelægges dog landvæsensretterne

til afgørelse, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2.

Miljøstyrelsen, den 22. juli 1976.

Helge Odel.

/ Erik Somer.

Officielle noter

(* 1) Nr. 92 i Ministerialtidende 1974

Lignende dokumenter