Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om behandling af lig

Gældende BEK nr 152 af 14/04/1983BekendtgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet28. april 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om behandling af lig

I henhold til § 24 og § 29, stk. 2, i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om

foranstaltninger mod smitsomme sygdomme fastsættes:

KAPITEL I

TRANSPORT AF LIG

§ 1. Når lig eller ligdele transporteres til eller

fra udlandet, skal der medfølge et særligt dokument (ligpas). Ved transport

her til landet skal ligpasset være udstedt af afsendelsesstatens kompetente

myndighed, og ved transport her fra landet til udlandet af vedkommende

embedslægeinstitution, i Københavns kommune stadslægen. Bestemmelsen gælder

også, hvor opgravede lig eller ligdele transporteres til eller fra udlandet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for transport

af aske til eller fra udlandet.

Stk. 3. Ligpas (LAISSER-PASSER for a corpse eller

LAISSER-PASSER mortuaire), der udstedes her i landet, skal udstedes enten på

dansk og engelsk eller på dansk og fransk.

Stk. 4. Ved transport af lig eller ligdele til Finland,

Island, Norge eller Sverige kan ligpas dog udstedes alene på dansk.

§ 2. Embedslægeinstitutionen, i Københavns kommune

stadslægen, skal, forinden ligpasset udstedes, sikre sig,

a) at alle sundhedsmæssige og administrative krav i henhold til

bestemmelserne om begravelse, transport, opgravning og flytning af lig er

iagttaget,

b) at liget eller ligdelene er anbragt i en kiste, som opfylder de i § 3

og § 4 fastsatte betingelser,

c) at kisten kun indeholder liget eller ligdelene af den person, for hvem

ligpasset er udstedt, samt evt. sådanne personlige ejendele, som her i landet

kan tillades begravet eller brændt sammen med liget.

Stk. 2. Ved transport af lig eller ligdele til Finland,

Island, Norge eller Sverige finder § 2, stk. 1, ikke anvendelse.

Læs alt

§ 3. Kisten skal være af et materiale, der er

uigennemtrængeligt for fugtighed, og indeholde et væskeopsugende materiale,

f.eks. tørvesmuld eller trækulspulver.

Stk. 2. Kisten kan bestå af enten

a) en udvendig trækiste, hvis sider er mindst 20 mm tykke, og en

indvendig kiste af omhyggeligt sammenloddet zink, eller

b) en enkelt trækiste, hvis sider er mindst 30 mm tykke og foret med et

lag zink.

Stk. 3. Såfremt kisten skal transporteres med fly, skal

den være forsynet med en af sundhedsstyrelsen godkendt anordning til

udligning af indvendigt og udvendigt tryk, og som er forsynet med et filter.

En sådan trykudligningsanordning er dog unødvendig, såfremt kisten er i en

udførelse som angivet i stk. 2, litra a), og liget er balsameret.

Stk. 4. Såfremt dødsårsagen er en smitsom sygdom,

finder bestemmelserne i kapitel II anvendelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 3, stk. 1-3 finder ikke

anvendelse ved transport af lig eller ligdele til eller fra Finland, Island,

Norge eller Sverige, med mindre dette kræves af den, der skal udføre

transporten. Ved alle transporter kræves dog, at kisten er tæt og

tilstrækkeligt solid.

§ 4. Hvis kisten skal transporteres som almindelig

forsendelse, skal den emballeres på en sådan måde, at det ikke kan ses, at

emballagen indeholder en kiste, og det skal anføres, at den skal behandles

med forsigtighed.

§ 5. Transporten til udlandet skal iværksættes

snarest muligt og senest 8 dage efter dødsfaldet. Den ligpasudstedende

myndighed kan dog tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler

derfor.

Stk. 2. Transport af opgravede lig eller ligdele skal

iværksættes umiddelbart efter, at opgravningen er afsluttet.

§ 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for

udstedelse af ligpas. Ligpas udfærdiges på en særlig blanket, der er trykt

ved sundhedsstyrelsens foranstaltning.

KAPITEL II

BEHANDLING AF SMITTEFARLIGE LIG

§ 7. Når en person, der lider af en alment farlig

sygdom, jfr. § 2 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod

smitsomme sygdomme, afgår ved døden, skal de i §§ 8-15 nævnte forskrifter om

behandling af lig iagttages, såfremt sygdommen er i akut smittefarligt

stadium.

Stk. 2. Forskrifterne i §§ 8-15 kommer tillige til

anvendelse, hvor det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at den pågældende

sygdom har været til stede i akut smittefarligt stadium.

§ 8. Når en person, der lider af en alment farlig

sygdom, afgår ved døden, skal der snarest muligt tilkaldes læge.

Stk. 2. Den læge, der tilkaldes i anledning af

dødsfaldet, skal snarest muligt afgive indberetning herom til

embedslægeinstitutionen, i København stadslægen.

Stk. 3. Liget må ikke berøres af andre personer end den

tilkaldte læge og kun i den udstrækning, det er nødvendigt for konstatering

af dødens indtræden.

Stk. 4. Liget må ikke vaskes eller klædes, men skal

blive i de klædningsstykker, i hvilke den syge er død.

§ 9. Ligsyn foretages af embedslægen eller af anden

læge, der særskilt bemyndiges hertil af embedslægen.

Stk. 2. Hvis obduktion skal foretages, foranlediger

epidemikommissionen, at den nødvendige transport af liget foretages under

iagttagelse af de af embedslægen angivne sikkerhedsforanstaltninger.

§ 10. Når ligsyn er afsluttet og dødsattest udstedt,

indsvøbes liget i et klæde (mest hensigtsmæssigt det lagen, hvorpå liget

ligger), der er vædet i et egnet desinfektionsmiddel, f.eks. karbol (2-5

pct.) eller formalin (4-10 pct.).

Stk. 2. Ligets nedlæggelse i kisten skal så vidt muligt

foregå i det rum, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Forinden kisten

fjernes fra rummet, lukkes den forsvarligt og desinficeres udvendigt med et

egnet desinfektionsmiddel efter anvisning fra embedslægen. Kisten må herefter

ikke åbnes.

§ 11. Kisten, som den døde nedlægges i, skal være

uigennemtrængelig for fugtighed. Kisten skal bestå af en trækiste foret

sammenhængende i bund og sider med f.eks. zink. Liget skal nedlægges i kisten

omgivet af et væskeopsugende, ikke støvende materiale, f.eks. høvlspåner.

Stk. 2. Hvis liget skal transporteres til udlandet,

skal kisten udføres i materiale som angivet i § 3, stk. 2, litra a).

§ 12. Begravelse eller ligbrænding skal ske snarest

muligt.

§ 13. De personer, der er beskæftiget med liget, skal

være iklædt en hensigtsmæssig beskyttelsesdragt.

Stk. 2. Beskyttelsesdragten anbringes efter endt brug i

en lukket og uigennemtrængelig beholder.

Stk. 3. Embedslægen foranlediger det nødvendige antal

beskyttelsesdragter udleveret og sikrer sig, at disse destrueres eller

desinficeres efter endt brug.

§ 14. Personer, der har været beskæftiget med liget

eller opholdt sig i det rum, i hvilket kisten henstod, førend den blev

lukket, uden at have været iklædt beskyttelsesdragt, skal efter anvisning fra

embedslægen lade sig desinficere.

§ 15. Det rum, i hvilket dødsfaldet har fundet sted,

skal snarest muligt, efter at liget er lagt i kiste og denne desinficeret,

desinficeres efter anvisning fra embedslægen.

§ 16. Hvis dødsfaldet har fundet sted på sygehus,

eller hvis obduktion af liget er foretaget, kan embedslægen efter

omstændighederne tillade fravigelse af de i §§ 9, 14 og 15 nævnte

forskrifter.

KAPITEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder den, der

overtræder §§ 1-5 og §§ 8-15.

§ 18. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj

1983.

Stk. 2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af

7. marts 1977 om transport af lig til eller fra udlandet og

indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 503 af 12. december 1979 om

behandling af smittefarlige lig ophæves.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 14. APRIL 1983

BRITTA SCHALL HOLBERG

/J. Tørning

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter