Cirkulæreskrivelse om omlægning af visse retsmedicinske ydelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om omlægning af
visse retsmedicinske ydelser
Til samtlige politimestre, Politidirektøren i
København, Rigsadvokaten samt statsadvokaterne
1. Omlægning med virkning fra den 1. oktober
1999.
Efter drøftelser mellem Sundhedsministeriet,
Forskningsministeriet og Justitsministeriet finder der med virkning fra den
1. oktober 1999 en omlægning sted af en række retsmedicinske
ydelser.
Omlægningen omfatter følgende ydelser:
-
Personundersøgelser (i bl.a. volds- og
sædelighedssager)
-
Retslægelige obduktioner og eventuelle
findestedsundersøgelser
-
Ambulante mentalundersøgelser
-
Benådningssager
Omlægningen indebærer, at embedslægerne
ikke længere skal varetage de nævnte opgaver. Først og
fremmest medfører omlægningen en realitetsændring i
forhold til personundersøgelser, idet opgaverne på de
øvrige områder allerede i dag overvejende varetages af
andre.
Embedslægerne skal fortsat bistå politiet
på andre områder, eksempelvis i forbindelse med udtagning af
blodprøver i faderskabssager.
Læs alt
Omlægningen hviler på et notat af 18. maj
1998. Notatet, der er udarbejdet af Justitsministeriet i samarbejde med
Sundhedsministeriet og Forskningsministeriet, og som har været forelagt
for Samarbejdsudvalget vedrørende Retsmedicinske Ydelser,
vedlægges som bilag 1.
2. Personundersøgelser.
Ved omlægningen overføres ansvaret for
foretagelse af retslægelige undersøgelser af personers legeme i
bl.a. volds- og sædelighedssager (personundersøgelser) og
udstedelse af erklæringer i tilknytning hertil fra embedslægerne
til de retsmedicinske institutter. Overførslen sker med henblik
på at sikre, at personundersøgelser til stadighed kan foretages
med den fornødne og ensartede høje ekspertise og
rutine.
Samtidig er det særdeles vigtigt, at
personundersøgelser sker så skånsomt som muligt, og at der
i forbindelse med opgavevaretagelsen fra alle sider udvises en høj
grad af fleksibilitet og smidighed.
Det understreges, at der med den nye ordning ikke
tilsigtes nogen ændring af praksis med hensyn til, i hvilke sager der
skal rekvireres en egentlig retslægelig personundersøgelse. I
voldssager, der vurderes at være ukomplicerede, vil undersøgelse
af ofre m.v. således fortsat skulle ske på f.eks. skadestuen med
henblik på udfærdigelse af sædvanlig politiattest.
Det overlades til de retsmedicinske institutter at
vurdere, i hvilket omfang betjeningen af politikredsene vil
nødvendiggøre, at personundersøgelser i visse
tilfælde foretages på institutternes vegne af andre end
institutternes faste læger.
De retsmedicinske institutter har oplyst, at institutterne
hurtigst muligt vil tage initiativ til oprettelse af eksterne
undersøgelsessteder, med henblik på at kunne sikre en bedre
betjening af de politikredse, hvis geografiske placering medfører en
særlig lang transporttid til det nærmeste institut. Ved
rekvirering af en personundersøgelse vil det retsmedicinske institut
efter drøftelse med den pågældende politikreds
træffe afgørelse om, hvor undersøgelsen mest
hensigtsmæssigt kan foretages.
I sager, hvor der er indgivet politianmeldelse, og ofret
ønsker at benytte sig af omsorgstilbud fra et eventuelt særligt
beredskab for volds- og voldtægtsramte kvinder i sundhedsvæsenets
regi, vil de retsmedicinske institutter tilstræbe, at
personundersøgelsen så vidt muligt foretages i tilknytning til
dette særlige beredskabs lokaliteter. Også i disse situationer er
det vigtigt, at der fra alle involverede myndigheders side udvises den
fornødne fleksibilitet og smidighed for at sikre, at den
retslægelige undersøgelse kan gennemføres så
skånsomt som muligt.
Det bemærkes i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen
i løbet af kort tid forventes at udsende en vejledning om den
fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og
voldtægtsramte kvinder.
Politikredsenes rekvirering af retslægelige
personundersøgelser vil skulle ske ved henvendelse til de
retsmedicinske institutter på følgende telefonnumre:
Retsmedicinsk Institut i København
(politikredsene 1-22)
:
I dagtimerne:
35 32 61 70
Vagttelefon:
35 32 61 71
(oplyser telefonnr. m.v. på vagthavende læge
og laboratoriebetjent)
Retsmedicinsk Institut i Odense (politikredsene
23-26)
:
I dagtimerne:
65 50 30 00
Vagttelefon:
65 50 30 19
(oplyser personsøgernr. m.v. på vagthavende
læge)
Retsmedicinsk Institut i Århus (politikredsene
37-54)
:
I dagtimerne:
86 12 56 77
Vagttelefon:
86 12 56 77
(oplyser personsøgernr. m.v. på vagthavende
læge)
De retsmedicinske institutters bistand til politi og
anklagemyndighed ved foretagelse af personundersøgelser honoreres i
overensstemmelse med priserne for de retsmedicinske ydelser, som
fastsættes årligt. Udgifterne afholdes over
strafferetsplejekontoen. De aftalte takster for 1999 vedlægges som
bilag 2.
De retsmedicinske institutter og Forskningsministeriet har
oplyst, at den nærmere tilrettelæggelse af den permanente ordning
først vil kunne afsluttes i løbet af de kommende måneder.
I indkøringsfasen særligt indtil de retsmedicinske institutter
har etableret eksterne undersøgelsessteder må det derfor
påregnes, at personundersøgelser i videre omfang vil skulle
finde sted på de retsmedicinske institutter.
3. Retslægelige obduktioner og
findestedsundersøgelser.
Retslægelige obduktioner skal efter ligsynslovens §
10, stk. 1, udføres af en statsobducent. Det fremgår af
bestemmelsen, at obduktionen foretages sammen med en embedslæge eller
en læge, der repræsenterer denne. Efter omlægningen kan
retslægelige obduktioner fremover foretages uden embedslægernes
deltagelse, hvilket imidlertid i vidt omfang er i overensstemmelse med
praksis.
Når en person findes død under
mistænkelige omstændigheder, eller når det er
åbenbart, at der er begået et drab, vil kriminalpolitiet
sætte sig i forbindelse med en retslæge, som derefter sammen med
efterforskningslederen, Rigspolitichefens tekniske afdeling og eventuelt
Centralbureauet for identifikation foretager de indledende
undersøgelser på findestedet (findestedsundersøgelse),
jf. punkt 1.2. i Justitsministeriets cirkulære af 21. november 1995 om
foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v. I disse
tilfælde kan der rettes henvendelse til de retsmedicinske institutter
med henblik på eventuel deltagelse i
findestedsundersøgelsen.
4. Ambulante mentalundersøgelser.
Der er ikke med fratagelsen af embedslægernes
formelle ansvar for varetagelse af de ambulante mentalundersøgelser
tilsigtet nogen realitetsændring, idet disse undersøgelser de
seneste år i realiteten udelukkende har været foretaget af
Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik i København,
Retspsykiatrisk Klinik i Risskov samt privatpraktiserende speciallæger
i psykiatri.
5. Benådningssager.
Embedslægernes i praksis meget begrænsede
medvirken i benådningssager ophører helt, således at al
behandling af benådningsansøgninger samles hos
Kriminalforsorgens henholdsvis "Almenlægelige og Hygiejniske
Konsulent" og "Psykiatriske Konsulent".
6. Orientering af embedslægerne og de
retsmedicinske institutter.
Til orientering vedlægges som bilag 3
Sundhedsministeriets skrivelse af 7. september 1999 til samtlige
embedslægeinstitutioner og Landslægen på
Færøerne.
Forskningsministeriet vil give universiteterne
særskilt besked om omlægningen.
Justitsministeriet, den 17. september
1999
Lars Bay Larsen
Bilag 1
N O T A T
om embedslægernes retsmedicinske ydelser.
1. Baggrund
Embedslægernes betjening af politi og retsvæsen har gennem
de seneste år flere gange været genstand for drøftelser
mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.
Initiativet hertil blev først taget af Sundhedsministeriet i
1990 som led i en almindelig gennemgang af embedslægeområdet.
Overvejelserne på området har på det seneste fået
fornyet aktualitet, ikke mindst fordi det fra politiets og
anklagemyndighedens side på ny er blevet anført, at situationen
i en række politikredse ikke er tilfredsstillende, navnlig i relation
til embedslægernes udførelse af personundersøgelser i
volds- og sædelighedssager.
Sigtet med dette notat er med udgangspunkt i de hidtidige overvejelser
sammenholdt med den nuværende situation på området
-
at skabe et overblik over den aktuelle situation på
området
-
at vurdere behovet for ændringer i det retsmedicinske
opgavevaretagelse
-
og at fremkomme med konkrete forslag til mulige ændringer på
området.
2. Generelle bemærkninger om den aktuelle struktur
.
Omfanget af de retsmedicinske opgaver, som det påhviler
embedslægerne at varetage, er nærmere fastlagt i
bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om
embedslægeinstitutionernes virksomhed.
Varetagelsen af de retsmedicinske opgaver i politikreds 1
(Københavns Politi) er imidlertid delt mellem Retsmedicinsk Institut,
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, samt stadslægen, ligesom
der i Århus Amt er etableret forskellige særordninger.
Hertil kommer, at politi og anklagemyndighed også udenfor disse
områder efterhånden af forskellige årsager rekvirerer en
del retslægelige ydelser fra andre end embedslægerne.
En oversigt over embedslægernes retslægelige ydelser
fremgår af bilag 1.
En oversigt over ydelser foretaget i 1994 og 1995 af de retsmedicinske
institutter, Retspsykiatrisk Klinik, Risskov, Retspsykiatrisk Afdeling,
Middelfart, samt Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik fremgår af
bilag 2.
En talmæssig oversigt over embedslægernes retsmedicinske
ydelser i årene 1994, 1995 og 1996 er gengivet i bilag 3, mens
der i bilag 4 er gengivet en oversigt over antallet af de ydelser, som
er udført på de retsmedicinske institutter og af
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, samt antallet af ambulante
ydelser, udført af Retspsykiatrisk Klinik, Risskov, og Retspsykiatrisk
Afdeling, Middelfart, hvorved bemærkes, at de to afdelinger også
foretager mentalobservation af indlagte.
3. Generelle bemærkninger vedrørende den fremtidige
struktur
.
De fælles overvejelser vedrørende embedslægernes
fremtidige retsmedicinske virksomhed har hidtil og bør fortsat tage
udgangspunkt i følgende forudsætninger:
-
Embedslægevæsenet bør fortsat varetage nogle
retsmedicinske opgaver,
-
eventuelle opgaveomlægninger bør tage udgangspunkt i en
kodificering af den praksis, der har udviklet sig på flere
områder,
-
kvaliteten af de retsmedicinske ydelser, som embedslægerne leverer,
må sikres, og embedslægerne må derfor sikres den
fornødne retsmedicinske uddannelse og efteruddannelse,
-
på områder, hvor antallet af retsmedicinske opgaver er meget
begrænset, bør mulighederne undersøges for at foretage en
specialisering/samling af opgaverne - uden for eller inden for
embedslægevæsenet.
-
for politikredse, som ligger nær et af de 3 retsmedicinske
institutter, må det overvejes at samle de retsmedicinske opgaver
på institutterne, svarende til den nuværende ordning i
Københavns Kommune,
-
eventuelle opgaveomlægninger vil medføre merudgifter for
Justitsministeriet, men vil i et vist omfang modsvares af besparelser for
Sundhedsministeriet som følge af, at opgaver fjernes fra
embedslægevæsenet,
-
i det omfang embedslægerne fortsat skal varetage retsmedicinske
opgaver, der medfører behov for betjening hele døgnet,
bør der for embedslægerne etableres ordninger, der tilgodeser
dette behov,
-
Justitsministeriet vil i øvrigt bl.a. gennem de faglige udvalg
på området bidrage til at sikre en tilstrækkelig og
ensartet kvalitet af de retsmedicinske ydelser, som embedslægerne
fortsat skal levere.
Til belysning af de økonomiske aspekter ved en eventuel
opgaveomlægning vedlægges som bilag 5 en oversigt over
priserne pr. 1. januar 1998 for retsmedicinske ydelser ved institutterne og
som bilag 6 en skønsmæssigt beregnet oversigt over
omkostningsniveauet for embedslægernes varetagelse af de enkelte
ydelser.
4. Status over embedslægernes retsmedicinske
ydelser
.
A. Ligsyn
Efter ligsynslovens § 6, stk. 1, foretages retslægelige ligsyn af
politiet og en embedslæge i forening.
I politikreds 1 (Københavns politi) foretages ligsyn dog af
Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling, i København.
Hvad angår ligsyn fra politikredsene 2-8 (Frederiksberg Kommune og
Københavns Amt) bemærkes, at ligene indbringes til
Retspatologisk Afdeling i København, hvor ligsynet afholdes af
embedslæge og politi, mens Retsmedicinsk Institut stiller betjent og
sekretærbistand til rådighed.
Tilsvarende gør sig gældende for Retsmedicinsk Institut i
Odense, hvor ligene fra Odense politikreds indbringes til instituttet med
henblik på afholdelse af ligsyn ved en embedslæge.
Vurdering
.
Der har under de seneste drøftelser mellem Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet været principiel enighed om at udskille
spørgsmålet om foretagelse af ligsyn i
Københavnsområdet (politikredsene 2 8) og i Odense politikreds
til særskilt behandling.
I de øvrige politikredse er der enighed om at bevare status quo.
Det indebærer, at ligsynene i politikredsene 9-22 og 24-54 fortsat
varetages af embedslægerne.
B. Retslægelige obduktioner.
Beslutning om obduktion tages af politiet. I ligsynslovens § 10, stk. 1,
er det fastsat, at obduktionen foretages af en statsobducent sammen med en
embedslæge.
I realiteten deltager embedslægerne imidlertid ikke overalt i landet
ved obduktionerne. Det forekommer således kun særdeles
sjældent, at embedslægerne deltager ved obduktioner i
København og på Sjælland i øvrigt.
Vurdering
Under de hidtidige drøftelser har der været enighed mellem
Justitsministeriet og Sundhedsministeriet om, at embedslægernes
deltagelse ved obduktionerne kan ophøre. Dette rejser
spørgsmålet, om der er anledning til at ændre
ligsynslovens § 10, stk. 1, hvorefter obduktionen udføres sammen med
en embedslæge eller en anden læge, der repræsenterer
denne.
C. Findestedsundersøgelser.
Efter punkt 1.2. i Justitsministeriets cirkulære af 21. november
1995 om foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v., der er
fastsat med hjemmel i ligsynslovens § 18, stk. 1., sætter
kriminalpolitiet sig i kontakt med en retslæge, når en person
findes død under mistænkelige omstændigheder, eller
når det er åbenbart, at der er begået et drab. Politiet og
retslægen foretager derefter sammen med efterforskningslederen,
rigspolitichefens tekniske afdeling og eventuelt centralbureauet for
identifikation de indledende undersøgelser på findestedet.
Vurdering.
Under hensyn til, at der er opnået enighed om, at retslægelige
obduktioner fremover skal foretages af lægerne ved de retsmedicinske
institutter, bør det sikres, at læger fra de retsmedicinske
institutter endvidere deltager ved findestedsundersøgelser, i
tilfælde hvor en person findes død under mistænkelige
omstændigheder, eller når det er åbenbart, at der er
begået et drab.
D. Ligpas.
Efter bekendtgørelse nr. 152 af 14. april 1983 udsteder
embedslægerne ligpas, når lig eller ligdele transporteres til
eller fra udlandet.
Vurdering.
I de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet har der været enighed om, at der ikke er behov for
at ændre på opgavefordelingen på dette område.
E. Personundersøgelse i forbindelse med voldssager og
seksualforbrydelser.
Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutioner es
virksomhed udfører embedslægerne personundersøgelser i
forbindelse med voldssager og sager om seksualforbrydelser.
I politikreds 1 (Københavns politi) foretages disse
undersøgelser af Retsmedicinsk Institut, København. I
politikredsene i Århus Amt foretages undersøgelserne på
Retsmedicinsk Institut, Århus.
Herudover må det konstateres, at politiet i praksis i ganske
betydeligt omfang har foranlediget disse undersøgelser foretaget af
andre end embedslægerne. Dette forhold må formentlig navnlig
tilskrives den omstændighed, at der ikke er etableret en vagtordning
for embedslægerne, samt at flere embedslæger ikke har den
fornødne uddannelse og erfaring. Hertil kommer, at politiet i en
række tilfælde har haft vanskeligt ved at finde
embedslæger, der kunne/ville påtage sig at medvirke ved de
konkrete undersøgelser.
På denne baggrund har såvel de retsmedicinske institutter som
det amtskommunale sygehusvæsen (f.eks. i tilfælde hvor den
forvoldte skade er behandlingskrævende eller lignende) udført en
del af personundersøgelserne i forbindelse med voldssager og
seksualforbrydelser.
Vurdering
.
Det er af afgørende betydning, at disse undersøgelser
udføres af læger med retsmedicinsk ekspertise. Dette
forudsætter dels en adækvat retsmedicinsk uddannelse dels den
fornødne rutine i såvel at udføre sådanne
undersøgelser som at udfærdige erklæringer, der er
fyldestgørende og opbygget på en sådan måde, at de
tjener det formål, som retsvæsenet har med disse
undersøgelser.
Det må erkendes, at den nuværende embedslægeuddannelse
ikke er tilstrækkelig i relation til udførelsen af disse
undersøgelser.
Endvidere er embedslægernes medvirken ved undersøgelse af
voldssager og seksualforbrydelser af et så begrænset omfang, at
det kan vanskeliggøre opnåelse/fastholdelse af den
fornødne rutine.
Endelig er det ikke mindst af hensyn til ofrene for volds- og
sædelighedsforbrydelser af afgørende betydning, at der er
mulighed for døgnet rundt at rekvirere lægelig assistance til
undersøgelse af disse personer.
Embedslægerne er alene omfattet af en almindelig
rådighedsforpligtelse, og der er således ikke etableret en
egentlig vagtordning. I praksis har det vist sig, at politiet i aften- og
nattetimerne ofte har meget vanskeligt ved at rekvirere lægelig
assistance fra embedslægerne med henblik på udførelse af
disse undersøgelser.
På den baggrund er det fra politiets side gentagne gange blevet
anført, at den eksisterende ordning er utilfredsstillende. Med henblik
på at imødegå disse problemer bør mulighederne for
at foretage en specialisering/samling af undersøgelserne inden for
eller uden for embedslægevæsenet undersøges.
Der har under de seneste drøftelser mellem Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet været principiel enighed om, at ikke alle
embedslæger har den fornødne retsmedicinske ekspertise til at
udføre personundersøgelser, samt at det årlige antal af
personundersøgelser heller ikke kan give embedslægerne det
fornødne grundlag for at opnå rutine i at foretage
undersøgelserne.
På den baggrund er der enighed om at anbefale, at ansvaret for
udførelse af personundersøgelser i forbindelse med voldssager
og seksualforbrydelser fremover bør overgå til de retsmedicinske
institutter.
Der er endvidere enighed om som udgangspunkt at overlade det til de
retsmedicinske institutter at vurdere, om personudersøgelserne mest
hensigtsmæssigt foretages af institutternes faste læger, eller om
der er behov for at etablere andre ordninger, der i givet fald administreres
af de retsmedicinske institutter. Det kunne f.eks. ske ved oprettelse af
satellitundersøgelsessteder, der som satellitter til de retsmedicinske
institutter skulle betjene politikredse, hvis geografiske placering
medfører en særlig lang transporttid for ofrene til
nærmeste retsmedicinske institut.
Antallet af personundersøgelser forekommer så relativt
begrænset, at der formentlig ikke er behov for oprettelse af ret mange
satellitundersøgelsessteder. Det må endvidere anses for
tvivlsomt, om der foretages tilstrækkelig mange retsmedicinske
undersøgelser til, at lokale læger, der fast tilknyttes et
sådant satellitundersøgelsessted, vil kunne opretholde den
nødvendige faglige ekspertise. Det må f.eks. anses for udelukket
at knytte faste lokale læger til satellitundersøgelsessteder
på Bornholm, Læsø og Samsø, idet øernes
befolkningsmæssige underlag trods den geografiske placering ikke er
tilstrækkelig til opretholdelse af den retsmedicinske ekspertise
på området.
Der er derfor enighed om, at man for at sikre den retsmedicinske
ekspertise på området så vidt muligt bør lade
personundersøgelserne på eventuelle
satellitundersøgelsessteder udføre af læger fra de
retsmedicinske institutter.
Satellitundersøgelsesstederne bør på den baggrund som
udgangspunkt have karakter af aftaler mellem det enkelte retsmedicinske
institut og et eller flere udvalgte centrale sygehuse om lån af de
nødvendige faciliteter (undersøgelsesrum m.v.), således
at personundersøgelserne kan foretages her af læger fra de
retsmedicinske institutter.
Der bør alene oprettes satellitundersøgelsessteder til at
dække de geografiske områder, hvorfra det ud fra en samlet
vurdering ikke kan anses for rimeligt at transportere de
pågældende ofre til det nærmeste retsmedicinske
institut.
I konkrete tilfælde, hvor ofre af lægelige grunde ikke kan
flyttes fra det pågældende hospital, må læger fra de
retsmedicinske institutter endvidere foretage personundersøgelser
på hospitaler, der ikke er omfattet af satellitordningen.
Satellitundersøgelsessteder tænkes umiddelbart oprettet i
Aalborg, Herning, Kolding, Næstved og Rønne. Som bilag 7
vedlægges en oversigt over, hvilke politikredse, der som
udgangspunkt tænkes knyttet til de enkelte institutter og
satellitundersøgelsessteder.
F. Mentalundersøgelser.
I medfør af § 18 i bekendtgørelse om
embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne
ambulante mentalundersøgelser, hvilket vil sige
mentalundersøgelser af varetægtsarrestanter og sigtede på
fri fod.
Embedslægevæsenets udførelse af
mentalundersøgelser har dog i praksis i en årrække
været under afvikling, idet institutionerne gradvis er blevet fritaget
for disse.
For politikreds 1 8 foretages undersøgelserne således af
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik.
I Århus-området eksisterer en særordning, hvorefter
Retspsykiatrisk Klinik på Risskov efter fast praksis foretager
ambulante mentalundersøgelser for politikredsene i Århus Amt.
Dette sker for tiden vederlagsfrit. Klinikken foretager i vidt omfang
også ambulante undersøgelser for politikredse uden for
Århus Amt. I disse tilfælde kræves der almindeligt
speciallægehonorar. Det bemærkes i den forbindelse, at klinikken
efter overførselslovens § 3 ikke er forpligtet til at foretage disse
undersøgelser.
På Fyn er der ligeledes etableret en særordning, hvorefter
Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus foretager alle ambulante
mentalundersøgelser for politikredsene på Fyn.
I resten af landet foretager embedslægerne i realiteten kun i uhyre
begrænset omfang mentalundersøgelser. Omkring halvdelen af
embedslægerne er af Sundhedsstyrelsen fritaget for at foretage disse
undersøgelser, og politiet rekvirerer i praksis mod betaling disse
undersøgelser fra speciallæger i psykiatri.
Vurdering
.
Det er af væsentlig betydning, at mentalundersøgelserne
foretages af læger, som ud over at have den fornødne
uddannelsesmæssige baggrund tillige har en vis rutine i på
grundlag af undersøgelserne at udfærdige
lægeerklæringer, der tjener formålet med
undersøgelserne.
Under de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet har der været principiel enighed om, at
embedslægerne ikke har den fornødne indsigt eller rutine i at
foretage disse undersøgelser, hvorfor disse undersøgelser
også formelt bør overføres fra
embedslægevæsenet til speciallæger i psykiatri. Som det
fremgår vil dette i vidt omfang blot være udtryk for en
kodificering af gældende praksis på området.
Det bør således overvejes at lade de retspsykiatriske
klinikkers arbejdsområde udvide til at omfatte et større antal
politikredse, eventuelt hele landet. Justitsministeriets Retspsykiatriske
Klinik kunne eksempelvis dække de politikredse, der hører under
statsadvokaturerne for København m.v. og Sjælland samt muligvis
også flere af de politikredse, der hører under Statsadvokaten
for Fyn.
Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus kunne på
tilsvarende måde principielt betjene hele Fyn, og Retspsykiatrisk
Klinik i Risskov kunne betjene i al fald hele det midtjyske område.
Det kan alternativt overvejes at overføre ambulante
undersøgelser vedrørende sigtede, der er indlagt eller på
fri fod, til sygehusvæsenet i amtskommunalt regi, herunder til de
retspsykiatriske afdelinger, der er etableret i flere amter.
G. Benådningssager.
Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes
virksomhed foretager embedslægerne undersøgelser af personers
sundhedstilstand i benådningssager.
I praksis medvirker embedslægerne kun i ganske få sager og
foretager i disse alene et lægeligt overskøn over de
lægeerklæringer, som ansøgeren fremlægger til
støtte for en ansøgning begrundet i somatiske forhold. Herefter
forelægges sagerne for Kriminalforsorgens Almenlægelige og
Hygiejniske Konsulent, der normalt tager stilling til alle
benådningssager af denne art.
Psykiatrisk begrundede ansøgninger vurderes af Kriminalforsorgens
psykiatriske konsulent.
Efter fast praksis skal domfældte, der ansøger om
benådning, selv afholde udgifterne til de fornødne
lægeerklæringer.
Vurdering
.
I de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet har der været enighed om, at embedslægernes
medvirken ved benådningssager bør ophøre, således
at al behandling af benådningsansøgninger samles i
Kriminalforsorgen.
Som situation er nu, vurderes denne type benådningssager på
tre lægelige niveauer. Det forekommer tilstrækkeligt, at det
lægelige overskøn foretages af Kriminalforsorgens
Almenlægelige og Hygiejniske Konsulent, respektive den Psykiatriske
Konsulent, som uanset embedslægens vurdering alligevel får
sagerne forelagt. Dette skyldes navnlig deres kendskab til
afsoningsforholdene, deres kliniske erfaring samt nødvendige
koordinationshensyn.
H. Værgemål.
Ifølge § 18 i bekendtgørelse om
embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne
undersøgelser i sager vedrørende umyndiggørelse og
lavværgemål.
Under de tidligere drøftelser er det tilkendegivet, at
stillingtagen til den fremtidige opgavevaretagelse på området
bør afvente betænkningen fra Justitsministeriets
myndighedslovudvalg.
Værgemålsbetænkningen (nr. 1247/1993) er fulgt op af
Værgemålsloven (lov nr. 388 af 14. juni 1995). I lovens § 18,
stk. 2, findes en regel om indhentelse af lægeerklæringer. Der
stilles herefter ikke krav om, at erklæringen skal være afgivet
af en læge med en særlig faglig baggrund. Det afgørende
er, at den, der afgiver erklæringen, har et godt kendskab til den
pågældende.
I værgemålsbetænkningen forudsættes, at
embedslægerne og Retslægerådet i et vist omfang vil kunne
yde bistand i forbindelse med udarbejdelse af lægeerklæringer. I
bemærkningerne til lovforslaget er det endvidere anført, at
embedslægerne og Retslægerådet, hvor der er behov for det,
kan yde bistand til at søge at løse uklarheder i konkrete
værgemålssager.
Vurdering.
Der er næppe behov for at ændre på opgavefordelingen
på dette område.
I. Faderskabssager.
Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes
virksomhed forestår embedslægerne blodprøvetagningen i
faderskabssager, ligesom de afgiver erklæringer om
avlingstidspunktet.
I realiteten benytter de fleste personer egen læge i forbindelse med
blodprøveudtagning i faderskabssager.
Vurdering
.
Børnelovsudvalget afgav den 17. november 1997 betænkning nr.
1350 om børns retsstilling.
I betænkningen foreslås det blandt andet, at den
nuværende procedure for udtagelse af blodprøver til brug for
DNA-undersøgelser i faderskabssager ændres således, at
blodprøveudtagningen i fremtiden foretages ved et antal fast udvalgte
sygehuse eller lægelaboratorier.
Betænkningen har været sendt i høring ved en
række myndigheder og organisationer m.v. På baggrund af de
indkomne høringssvar forventes et lovforslag fremsat i næste
samling (1998-99).
En nærmere stillingtagen til en eventuel opgaveomlægning
bør således afvente lovforslagets udarbejdelse og
vedtagelse.
J. Kørekortsager.
Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes
virksomhed vurderer embedslægerne lægeerklæringer til brug
ved udstedelse eller fornyelse af kørekort.
I Trafikministeriets cirkulære nr. 102 af 20. juni 1996 og i
Sundhedsstyrelsens cirkulære af 29. januar 1968 er der fastsat
nærmere retningslinier for hvilke sager, som skal forelægges for
henholdsvis embedslægerne og Sundhedsstyrelsen.
Vurdering
.
Under de hidtidige drøftelser har der været principiel
enighed om, at embedslægerne fortsat vurderer disse sager i
overensstemmelse med de gældende retningslinier i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen.
K. Vagtordning for spiritusprøver.
Embedslægernes opgave består efter § 19 i
bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed i at
bistå ved etablering af en vagtordning samt om nødvendigt at
fungere som hjælper.
Vurdering
.
Der er næppe behov for at ændre opgavefordelingen på
dette område. Derimod kan det konstateres, at der visse steder i landet
er behov for, at embedslægerne bedre lever op til deres forpligtelse
på dette område.
Justitsministeriet har haft drøftet spørgsmålet med
Embedslægeforeningen, der tilbød at kontakte embedslægerne
de steder, hvor Embedslægeforeningen måtte få kendskab til
sådanne problemer.
Bilag 1a
Oversigt
over embedslægernes retsmedicinske funktioner
(bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974).
1.
Retslægelige obduktioner.
2.
Retslægelige ligsyn.
3.
Findestedsundersøgelser.
4.
Personundersøgelser:
A.
Voldssager
B.
Seksualforbrydelser
C.
Benådningssager.
5.
Psykiatriske undersøgelser:
A.
Mentalobservationer
B.
Benådningssager.
6.
Umyndiggørelser og lavværgemål.
7.
Faderskabssager:
A.
Blodprøveudtagelse
B.
Avlingsbestemmelse.
8.
Kørekortssager.
9.
Etablere en vagtordning for spiritusprøver.
10.
Arresthusvirksomhed (bortfaldet.)
11.
Godkendelse af tvangsindlæggelse (bortfaldet).
Bilag 2a
Oversigt
over retsmedicinske funktioner,
som varetages af de retsmedicinske institutter m.fl.
Retsmedicinsk Institut i København:
1.
Obduktioner
2.
Ligsyn for politikreds 1
3.
Ligsyn v/embedslæge for politikreds 2-8
4.
Findestedsundersøgelser for politikreds 1
5.
Personundersøgelser for politikreds 1
A.
Voldssager
B.
Seksualforbrydelser
Retsmedicinsk Institut i Århus:
1.
Obduktioner
2.
Personundersøgelser for politikreds 42-46
A.
Voldssager
B.
Seksualforbrydelser
3.
Findestedsundersøgelser
Retsmedicinsk Institut i Odense:
1.
Obduktioner
2.
Ligsyn v/embedslæge
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik:
1.
Ambulante mentalundersøgelser for politikreds 1-8
2.
Visse benådningssager
Retspsykiatrisk Klinik, Risskov:
1.
Ambulante mentalundersøgelser for politikreds 42-46 Århus
amt
Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart:
1.
Ambulante mentalundersøgelser for politikredsene på Fyn
Bilag 3a
Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne
1994
Kbh.-
Fr.berg
Frederiksborg
Ros-
kilde
Vest-
sjælland
Stor-
strøm
Born-
holm
Fyn
Sønder-
jylland
Ribe
Vejle
Ring-
købing
Århus
Vi-
borg
Nord-
jylland
Fær-
øerne
I alt
Retslægelige
ligsyn
781
413
162
328
223
27
601
214
168
319
213
552
174
455
33
4664
Retslægelige *)
obduktioner
211
99
34
86
54
9
155
66
-
84
66
216
22
111
13
1213
Ligpas
50
15
2
7
14
7
16
12
7
4
4
13
3
18
4
176
Personundersøgelser
for volds- og sexkr.
57
23
19
36
30
2
52
18
26
31
21
-
14
36
-
365
Medicin- og alkoholpåvirkning
-
-
2
57
2
-
1
3
9
13
4
-
4
8
-
103
Mental-
Undersøgelser
10
-
12
1
5
-
11
-
3
11
8
25
-
86
Umyndiggørelses-
og lavværgemålsund.
29
15
9
35
28
4
25
21
13
25
13
59
25
75
-
376
Benådnings-
ansøgninger
3
9
7
1
4
5
12
1
-
4
2
8
10
12
-
78
Avlingstids-
bestemmelser
153
71
41
83
58
12
108
53
80
75
45
173
39
87
6
1084
Faderskabssager
14
9
1
2
12
9
131
5
3
23
5
13
7
17
-
251
Kørekort
30
1277
687
823
1403
224
1925
1296
926
1075
1542
2857
1739
2368
329
18501
* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn.
Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne
1995
Kbh.-
Fr.berg
Frederiksborg
Ros-
kilde
Vest-
sjælland
Stor-
strøm
Born-
holm
Fyn
Sønder-
jylland
Ribe
Vejle
Ring-
købing
Århus
Vi-
borg
Nord-
jylland
Fær-
øerne
I alt
Retslægelige
ligsyn
850
385
131
393
258
26
614
178
159
357
195
527
174
442
38
4721
Retslægelige *)
obduktioner
204
74
23
100
68
9
176
59
38
-
56
173
30
113
8
1026
Ligpas
35
71
7
8
8
2
19
12
10
9
7
23
5
34
1
201
Personundersøgelser
for volds- og sexkr.
40
13
15
30
28
9
50
33
24
25
20
14
35
1
327
Medicin- og alkoholpåvirkning
-
-
80
3
-
-
1
10
16
7
-
1
8
1
126
Mental-
Undersøgelser
-
-
-
-
5
-
10
-
-
15
13
26
-
69
Umyndiggørelses-
og lavværgemålsund.
15
10
10
28
18
1
17
24
11
26
25
60
32
67
-
344
Benådnings-
ansøgninger
-
10
4
-
3
1
7
1
-
3
-
10
6
26
-
71
Avlingstids-
bestemmelser
140
45
52
75
73
11
97
44
68
68
37
134
44
100
11
999
Faderskabssager
-
3
1
1
7
19
176
-
-
31
-
18
3
6
1
265
Kørekort
25
1247
694
942
1306
152
2016
1403
953
1159
1424
3322
1617
2527
355
19142
* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn
Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne
1996
Frederiksborg
Ros-
kilde
Vest-
sjælland
Stor-
strøm
Born-
holm
Fyn
Sønder-
jylland
Ribe
Vejle
Ring-
købing
Århus
Vi-
borg
Nord-
jylland
Fær-
øerne
I alt
Retslægelige
ligsyn
805
343
39
340
227
26
602
197
141
289
202
560
141
438
43
4399
Retslægelige *)
obduktioner
222
90
36
83
67
9
148
57
37
62
55
227
26
141
12
1272
Ligpas
45
19
7
10
9
2
17
18
13
8
5
21
9
29
1
213
Personundersøgelser
for volds- og sexkr.
16 1)
21
7
24
34
9
53
18
16
19
20
5
9
26
-
277
Medicin- og alkoholpåvirkning
-
-
-
79
4
-
14
-
10
4
23
-
4
8
-
146
Mental-
Undersøgelser
-
-
-
-
13
5
-
-
10
-
-
6
10
41
-
85
Umyndiggørelses-
og lavværgemålsund.
7
18
11
15
21
1
25
21
9
14
19
58
17
47
-
283
Benådnings-
Ansøgninger
-
4
-
1
3
1
9
-
-
1
2
8
2
13
-
44
Avlingstids-
Bestemmelser
142
52
38
83
49
11
73
54
60
94
41
160
43
91
8
999
Faderskabssager
-
1
1
1
10
19
143
-
-
12
4
5
6
-
1
203
Kørekort
27
1032
728
966
1304
152
2176
1646
1072
1320
1641
2771
182
2575
418
18010
1) Kun 1. halvår, i 2. halvår udført af
Retsmedicinsk Institut i København
* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn
Bilag 4a
Oversigt
over antallet af undersøgelser foretaget
på
de retsmedicinske institutter m.v. i 1994 og 1995.
1994
1995
Retsmedicinsk Institut i København:
Obduktioner ..799
793
Ligsyn .1227
1217
Ligsyn v/embedslæge ...780
852
Person- og findestedsundersøgelser .253
230
Retsmedicinsk Institut i Odense:
Obduktioner ..233
246
Ligsyn v/embedslæge 338
353
Retsmedicinsk Institut i Århus:
Obduktioner ...545
523
Findestedsundersøgelser ..31
22
Personundersøgelser ..108
124
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik:
Ambulante mentalundersøgelser ...104
103
Visse benådningssager ..8
17
Retspsykiatrisk Klinik, Risskov:
Ambulante mentalundersøgelser .
41
Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart:
Ambulante mentalundersøgelser .
50
Bilag 5a
Priserne er med virkning fra 1. Januar 1998 fastsat således pr.
prøve:
1. Københavns Universitet
Retsgenetik
Standard ...1.524,- kr.
Udvidet 4.413,- kr.
Sporundersøgelse 699,- kr.
Retskemi
Alkohol ...160,- kr.
Retsmedicinsk ..1.195,- kr.
Narko ...1.194,- kr.
Retspatologi
Obduktion, inkl. Mikroskopi ..10.841,- kr.
Personundersøgelse ..3.817,- kr.
Findestedsundersøgelse 3.817,- kr.
Ligsyn ...1.792,- kr.
Ligsyn v/embedslæge i universitetsregie 979,-
kr.
2. Århus Universitet
Retskemi
Alkohol ...168,- kr.
Retsmedicinsk .1.255,- kr.
Narko ..1.255,- kr.
Retspatologi
Obduktion, inkl. Mikroskopi .10.601,- kr.
Personundersøgelse .3.303,- kr.
Findestedsundersøgelse ...3.303,- kr.
3. Odense Universitet
Retskemi
Alkohol ...227,- kr.
Retskemisk ..1.666,- kr.
Retspatologi
Obduktion, inkl. Mikroskopi .12.822,- kr.
Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi ..1.037,-
kr.
Bilag 6a
Fordeling af udgifter til retsmedicinske opgaver i
embedslægevæsenet
(med udgangspunkt i finanslovens virksomhedstal på 2,4 mill.
kr.)
1.
Ligsyn/obduktion = 56% = 1.344.000/285 kr. pr. ydelse.
2.
Ligpas = 1,5% = 36.000/180 kr. pr. ydelse.
3.
Vold/sexundersøgelser = 6,5% = 156.000/480 kr. pr. ydelse.
4.
Medicin- og alkoholpåvirkning = 0,5% = 12.000/95 kr. pr.
ydelse.
5.
Mentalundersøgelser = 6,0% = 144.000/2.100 kr. pr. ydelse.
6.
Umyndiggørelse = 6,5% = 156.000/455 kr. pr. ydelse.
7.
Benådning = 1,5% = 36.000/505 kr. pr. ydelse.
8.
Avlingstid = 1,0% = 24.000/240 kr. pr. ydelse.
9.
Faderskab = 0,5% = 12.000/45 kr. pr. ydelse
10.
Kørekort = 20% = 480.000/25 kr. pr. ydelse
Bilag 7a
+++KORTBILAG+++
Bilag 2
Priserne er med virkning for den resterende del af 1999 fastsat
således pr. prøve:
1. Københavns Universitet
Retsgenetik
Straffesager 1.072,- kr.
Retskemi
Alkohol .190,- kr.
Retskemisk 1.242,- kr.
Narko 1.372,- kr.
Retspatologi
Obduktion, inkl. Mikroskopi ...12.228,- kr.
Personundersøgelse ...3.873,- kr.
Findestedsundersøgelse .3.873,- kr.
Ligsyn 1.903,- kr.
Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi 1.031,-
kr.
2. Århus Universitet
Retskemi
Alkohol .173,- kr.
Retskemisk 1.364,- kr.
Narko .1.364,- kr.
Retspatologi
Obduktion, inkl. Mikroskopi ...12.090,- kr.
Personundersøgelse 3.332,- kr.
Findestedsundersøgelse .3.332,- kr.
Ligsyn 1.726,- kr.
3. Odense Universitet
Retskemi
Alkohol .197,- kr.
Retskemisk 1.478,- kr.
Retspatologi
Obduktion, inkl. Mikroskopi ...13.264,- kr.
Personundersøgelse 3.873,- kr.
Findestedsundersøgelse .3.873,- kr.
Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi .1.145,-
kr.
Bilag 3
Samtlige embedslægeinstitutioner herunder Landslægen på
Færøerne
Vedrørende overdragelse af visse retsmedicinske opgaver pr. 1.
oktober 1999
Efter drøftelse mellem Justitsministeriet, Finansministeriet,
Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen den 30. august 1999
vedrørende embedslægernes retsmedicinske opgaver er der
opnået enighed om, at embedslægerne med virkning fra 1. oktober
1999 fritages for følgende retsmedicinske opgaver:
1. Personundersøgelser i forbindelse med volds- og
sædelighedsforbrydelser
2. Ambulante mentalundersøgelser
3. Retslægelige obduktioner
4. Benådningssager
Sundhedsministeriet er bekendt med, at opgaverne allerede i et vist omfang
er overført fra embedslægerne til varetagelse andetsteds
på politimestrenes m.fl. foranledning.
Sundhedsministeriet vil sikre, at der som følge af
overførslen foretages de nødvendige ændringer af
Sundhedsministeriets (tidligere Indenrigsministeriets) bekendtgørelse
nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed,
§§ 18 og 19 om retsmedicinske forhold.
Justitsministeriet og Forskningsministeriet vil sende særskilt
meddelelse til de berørte parter om den fremtidige varetagelse af de
nævnte retsmedicinske opgaver.
Justitsministeriet og forskningsministeriet samt Sundhedsstyrelsen og
Stadslægen i København har modtaget kopi af skrivelsen.
Med venlig hilsen
Steen Loiborg
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (12. januar 2000) - L 167 Retsinformation · 12. januar 2000
- Vejledning til politiet om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Retsinformation · 12. januar 2000
- 1989 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM LIGSYN, OBDUKTION OG TRANSPLANTATION M.V. Retsinformation · 4. juli 1990
- 1987 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM LIGSYN, OBDUKTION OG TRANSPLANTATION M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Retsinformation · 28. marts 2000
- 1989 BTL 173 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DØDSKRITERIUM OG TRANSPLANTATION M.V. NR L 173 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990