Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om omlægning af visse retsmedicinske ydelser

Gældende CIS nr 60385 af 17/09/1999CirkulæreskrivelseJustitsministeriet14. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om omlægning af

visse retsmedicinske ydelser

Til samtlige politimestre, Politidirektøren i

København, Rigsadvokaten samt statsadvokaterne

1. Omlægning med virkning fra den 1. oktober

1999.

Efter drøftelser mellem Sundhedsministeriet,

Forskningsministeriet og Justitsministeriet finder der med virkning fra den

1. oktober 1999 en omlægning sted af en række retsmedicinske

ydelser.

Omlægningen omfatter følgende ydelser:

-

Personundersøgelser (i bl.a. volds- og

sædelighedssager)

-

Retslægelige obduktioner og eventuelle

findestedsundersøgelser

-

Ambulante mentalundersøgelser

-

Benådningssager

Omlægningen indebærer, at embedslægerne

ikke længere skal varetage de nævnte opgaver. Først og

fremmest medfører omlægningen en realitetsændring i

forhold til personundersøgelser, idet opgaverne på de

øvrige områder allerede i dag overvejende varetages af

andre.

Embedslægerne skal fortsat bistå politiet

på andre områder, eksempelvis i forbindelse med udtagning af

blodprøver i faderskabssager.

Læs alt

Omlægningen hviler på et notat af 18. maj

1998. Notatet, der er udarbejdet af Justitsministeriet i samarbejde med

Sundhedsministeriet og Forskningsministeriet, og som har været forelagt

for Samarbejdsudvalget vedrørende Retsmedicinske Ydelser,

vedlægges som bilag 1.

2. Personundersøgelser.

Ved omlægningen overføres ansvaret for

foretagelse af retslægelige undersøgelser af personers legeme i

bl.a. volds- og sædelighedssager (personundersøgelser) og

udstedelse af erklæringer i tilknytning hertil fra embedslægerne

til de retsmedicinske institutter. Overførslen sker med henblik

på at sikre, at personundersøgelser til stadighed kan foretages

med den fornødne og ensartede høje ekspertise og

rutine.

Samtidig er det særdeles vigtigt, at

personundersøgelser sker så skånsomt som muligt, og at der

i forbindelse med opgavevaretagelsen fra alle sider udvises en høj

grad af fleksibilitet og smidighed.

Det understreges, at der med den nye ordning ikke

tilsigtes nogen ændring af praksis med hensyn til, i hvilke sager der

skal rekvireres en egentlig retslægelig personundersøgelse. I

voldssager, der vurderes at være ukomplicerede, vil undersøgelse

af ofre m.v. således fortsat skulle ske på f.eks. skadestuen med

henblik på udfærdigelse af sædvanlig politiattest.

Det overlades til de retsmedicinske institutter at

vurdere, i hvilket omfang betjeningen af politikredsene vil

nødvendiggøre, at personundersøgelser i visse

tilfælde foretages på institutternes vegne af andre end

institutternes faste læger.

De retsmedicinske institutter har oplyst, at institutterne

hurtigst muligt vil tage initiativ til oprettelse af eksterne

undersøgelsessteder, med henblik på at kunne sikre en bedre

betjening af de politikredse, hvis geografiske placering medfører en

særlig lang transporttid til det nærmeste institut. Ved

rekvirering af en personundersøgelse vil det retsmedicinske institut

efter drøftelse med den pågældende politikreds

træffe afgørelse om, hvor undersøgelsen mest

hensigtsmæssigt kan foretages.

I sager, hvor der er indgivet politianmeldelse, og ofret

ønsker at benytte sig af omsorgstilbud fra et eventuelt særligt

beredskab for volds- og voldtægtsramte kvinder i sundhedsvæsenets

regi, vil de retsmedicinske institutter tilstræbe, at

personundersøgelsen så vidt muligt foretages i tilknytning til

dette særlige beredskabs lokaliteter. Også i disse situationer er

det vigtigt, at der fra alle involverede myndigheders side udvises den

fornødne fleksibilitet og smidighed for at sikre, at den

retslægelige undersøgelse kan gennemføres så

skånsomt som muligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen

i løbet af kort tid forventes at udsende en vejledning om den

fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og

voldtægtsramte kvinder.

Politikredsenes rekvirering af retslægelige

personundersøgelser vil skulle ske ved henvendelse til de

retsmedicinske institutter på følgende telefonnumre:

Retsmedicinsk Institut i København

(politikredsene 1-22)

:

I dagtimerne:

35 32 61 70

Vagttelefon:

35 32 61 71

(oplyser telefonnr. m.v. på vagthavende læge

og laboratoriebetjent)

Retsmedicinsk Institut i Odense (politikredsene

23-26)

:

I dagtimerne:

65 50 30 00

Vagttelefon:

65 50 30 19

(oplyser personsøgernr. m.v. på vagthavende

læge)

Retsmedicinsk Institut i Århus (politikredsene

37-54)

:

I dagtimerne:

86 12 56 77

Vagttelefon:

86 12 56 77

(oplyser personsøgernr. m.v. på vagthavende

læge)

De retsmedicinske institutters bistand til politi og

anklagemyndighed ved foretagelse af personundersøgelser honoreres i

overensstemmelse med priserne for de retsmedicinske ydelser, som

fastsættes årligt. Udgifterne afholdes over

strafferetsplejekontoen. De aftalte takster for 1999 vedlægges som

bilag 2.

De retsmedicinske institutter og Forskningsministeriet har

oplyst, at den nærmere tilrettelæggelse af den permanente ordning

først vil kunne afsluttes i løbet af de kommende måneder.

I indkøringsfasen særligt indtil de retsmedicinske institutter

har etableret eksterne undersøgelsessteder må det derfor

påregnes, at personundersøgelser i videre omfang vil skulle

finde sted på de retsmedicinske institutter.

3. Retslægelige obduktioner og

findestedsundersøgelser.

Retslægelige obduktioner skal efter ligsynslovens §

10, stk. 1, udføres af en statsobducent. Det fremgår af

bestemmelsen, at obduktionen foretages sammen med en embedslæge eller

en læge, der repræsenterer denne. Efter omlægningen kan

retslægelige obduktioner fremover foretages uden embedslægernes

deltagelse, hvilket imidlertid i vidt omfang er i overensstemmelse med

praksis.

Når en person findes død under

mistænkelige omstændigheder, eller når det er

åbenbart, at der er begået et drab, vil kriminalpolitiet

sætte sig i forbindelse med en retslæge, som derefter sammen med

efterforskningslederen, Rigspolitichefens tekniske afdeling og eventuelt

Centralbureauet for identifikation foretager de indledende

undersøgelser på findestedet (findestedsundersøgelse),

jf. punkt 1.2. i Justitsministeriets cirkulære af 21. november 1995 om

foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v. I disse

tilfælde kan der rettes henvendelse til de retsmedicinske institutter

med henblik på eventuel deltagelse i

findestedsundersøgelsen.

4. Ambulante mentalundersøgelser.

Der er ikke med fratagelsen af embedslægernes

formelle ansvar for varetagelse af de ambulante mentalundersøgelser

tilsigtet nogen realitetsændring, idet disse undersøgelser de

seneste år i realiteten udelukkende har været foretaget af

Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik i København,

Retspsykiatrisk Klinik i Risskov samt privatpraktiserende speciallæger

i psykiatri.

5. Benådningssager.

Embedslægernes i praksis meget begrænsede

medvirken i benådningssager ophører helt, således at al

behandling af benådningsansøgninger samles hos

Kriminalforsorgens henholdsvis "Almenlægelige og Hygiejniske

Konsulent" og "Psykiatriske Konsulent".

6. Orientering af embedslægerne og de

retsmedicinske institutter.

Til orientering vedlægges som bilag 3

Sundhedsministeriets skrivelse af 7. september 1999 til samtlige

embedslægeinstitutioner og Landslægen på

Færøerne.

Forskningsministeriet vil give universiteterne

særskilt besked om omlægningen.

Justitsministeriet, den 17. september

1999

Lars Bay Larsen

Bilag 1

N O T A T

om embedslægernes retsmedicinske ydelser.

1. Baggrund

Embedslægernes betjening af politi og retsvæsen har gennem

de seneste år flere gange været genstand for drøftelser

mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

Initiativet hertil blev først taget af Sundhedsministeriet i

1990 som led i en almindelig gennemgang af embedslægeområdet.

Overvejelserne på området har på det seneste fået

fornyet aktualitet, ikke mindst fordi det fra politiets og

anklagemyndighedens side på ny er blevet anført, at situationen

i en række politikredse ikke er tilfredsstillende, navnlig i relation

til embedslægernes udførelse af personundersøgelser i

volds- og sædelighedssager.

Sigtet med dette notat er med udgangspunkt i de hidtidige overvejelser

sammenholdt med den nuværende situation på området

-

at skabe et overblik over den aktuelle situation på

området

-

at vurdere behovet for ændringer i det retsmedicinske

opgavevaretagelse

-

og at fremkomme med konkrete forslag til mulige ændringer på

området.

2. Generelle bemærkninger om den aktuelle struktur

.

Omfanget af de retsmedicinske opgaver, som det påhviler

embedslægerne at varetage, er nærmere fastlagt i

bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om

embedslægeinstitutionernes virksomhed.

Varetagelsen af de retsmedicinske opgaver i politikreds 1

(Københavns Politi) er imidlertid delt mellem Retsmedicinsk Institut,

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, samt stadslægen, ligesom

der i Århus Amt er etableret forskellige særordninger.

Hertil kommer, at politi og anklagemyndighed også udenfor disse

områder efterhånden af forskellige årsager rekvirerer en

del retslægelige ydelser fra andre end embedslægerne.

En oversigt over embedslægernes retslægelige ydelser

fremgår af bilag 1.

En oversigt over ydelser foretaget i 1994 og 1995 af de retsmedicinske

institutter, Retspsykiatrisk Klinik, Risskov, Retspsykiatrisk Afdeling,

Middelfart, samt Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik fremgår af

bilag 2.

En talmæssig oversigt over embedslægernes retsmedicinske

ydelser i årene 1994, 1995 og 1996 er gengivet i bilag 3, mens

der i bilag 4 er gengivet en oversigt over antallet af de ydelser, som

er udført på de retsmedicinske institutter og af

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, samt antallet af ambulante

ydelser, udført af Retspsykiatrisk Klinik, Risskov, og Retspsykiatrisk

Afdeling, Middelfart, hvorved bemærkes, at de to afdelinger også

foretager mentalobservation af indlagte.

3. Generelle bemærkninger vedrørende den fremtidige

struktur

.

De fælles overvejelser vedrørende embedslægernes

fremtidige retsmedicinske virksomhed har hidtil og bør fortsat tage

udgangspunkt i følgende forudsætninger:

-

Embedslægevæsenet bør fortsat varetage nogle

retsmedicinske opgaver,

-

eventuelle opgaveomlægninger bør tage udgangspunkt i en

kodificering af den praksis, der har udviklet sig på flere

områder,

-

kvaliteten af de retsmedicinske ydelser, som embedslægerne leverer,

må sikres, og embedslægerne må derfor sikres den

fornødne retsmedicinske uddannelse og efteruddannelse,

-

på områder, hvor antallet af retsmedicinske opgaver er meget

begrænset, bør mulighederne undersøges for at foretage en

specialisering/samling af opgaverne - uden for eller inden for

embedslægevæsenet.

-

for politikredse, som ligger nær et af de 3 retsmedicinske

institutter, må det overvejes at samle de retsmedicinske opgaver

på institutterne, svarende til den nuværende ordning i

Københavns Kommune,

-

eventuelle opgaveomlægninger vil medføre merudgifter for

Justitsministeriet, men vil i et vist omfang modsvares af besparelser for

Sundhedsministeriet som følge af, at opgaver fjernes fra

embedslægevæsenet,

-

i det omfang embedslægerne fortsat skal varetage retsmedicinske

opgaver, der medfører behov for betjening hele døgnet,

bør der for embedslægerne etableres ordninger, der tilgodeser

dette behov,

-

Justitsministeriet vil i øvrigt bl.a. gennem de faglige udvalg

på området bidrage til at sikre en tilstrækkelig og

ensartet kvalitet af de retsmedicinske ydelser, som embedslægerne

fortsat skal levere.

Til belysning af de økonomiske aspekter ved en eventuel

opgaveomlægning vedlægges som bilag 5 en oversigt over

priserne pr. 1. januar 1998 for retsmedicinske ydelser ved institutterne og

som bilag 6 en skønsmæssigt beregnet oversigt over

omkostningsniveauet for embedslægernes varetagelse af de enkelte

ydelser.

4. Status over embedslægernes retsmedicinske

ydelser

.

A. Ligsyn

Efter ligsynslovens § 6, stk. 1, foretages retslægelige ligsyn af

politiet og en embedslæge i forening.

I politikreds 1 (Københavns politi) foretages ligsyn dog af

Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling, i København.

Hvad angår ligsyn fra politikredsene 2-8 (Frederiksberg Kommune og

Københavns Amt) bemærkes, at ligene indbringes til

Retspatologisk Afdeling i København, hvor ligsynet afholdes af

embedslæge og politi, mens Retsmedicinsk Institut stiller betjent og

sekretærbistand til rådighed.

Tilsvarende gør sig gældende for Retsmedicinsk Institut i

Odense, hvor ligene fra Odense politikreds indbringes til instituttet med

henblik på afholdelse af ligsyn ved en embedslæge.

Vurdering

.

Der har under de seneste drøftelser mellem Sundhedsministeriet og

Justitsministeriet været principiel enighed om at udskille

spørgsmålet om foretagelse af ligsyn i

Københavnsområdet (politikredsene 2 8) og i Odense politikreds

til særskilt behandling.

I de øvrige politikredse er der enighed om at bevare status quo.

Det indebærer, at ligsynene i politikredsene 9-22 og 24-54 fortsat

varetages af embedslægerne.

B. Retslægelige obduktioner.

Beslutning om obduktion tages af politiet. I ligsynslovens § 10, stk. 1,

er det fastsat, at obduktionen foretages af en statsobducent sammen med en

embedslæge.

I realiteten deltager embedslægerne imidlertid ikke overalt i landet

ved obduktionerne. Det forekommer således kun særdeles

sjældent, at embedslægerne deltager ved obduktioner i

København og på Sjælland i øvrigt.

Vurdering

Under de hidtidige drøftelser har der været enighed mellem

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet om, at embedslægernes

deltagelse ved obduktionerne kan ophøre. Dette rejser

spørgsmålet, om der er anledning til at ændre

ligsynslovens § 10, stk. 1, hvorefter obduktionen udføres sammen med

en embedslæge eller en anden læge, der repræsenterer

denne.

C. Findestedsundersøgelser.

Efter punkt 1.2. i Justitsministeriets cirkulære af 21. november

1995 om foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v., der er

fastsat med hjemmel i ligsynslovens § 18, stk. 1., sætter

kriminalpolitiet sig i kontakt med en retslæge, når en person

findes død under mistænkelige omstændigheder, eller

når det er åbenbart, at der er begået et drab. Politiet og

retslægen foretager derefter sammen med efterforskningslederen,

rigspolitichefens tekniske afdeling og eventuelt centralbureauet for

identifikation de indledende undersøgelser på findestedet.

Vurdering.

Under hensyn til, at der er opnået enighed om, at retslægelige

obduktioner fremover skal foretages af lægerne ved de retsmedicinske

institutter, bør det sikres, at læger fra de retsmedicinske

institutter endvidere deltager ved findestedsundersøgelser, i

tilfælde hvor en person findes død under mistænkelige

omstændigheder, eller når det er åbenbart, at der er

begået et drab.

D. Ligpas.

Efter bekendtgørelse nr. 152 af 14. april 1983 udsteder

embedslægerne ligpas, når lig eller ligdele transporteres til

eller fra udlandet.

Vurdering.

I de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og

Justitsministeriet har der været enighed om, at der ikke er behov for

at ændre på opgavefordelingen på dette område.

E. Personundersøgelse i forbindelse med voldssager og

seksualforbrydelser.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutioner es

virksomhed udfører embedslægerne personundersøgelser i

forbindelse med voldssager og sager om seksualforbrydelser.

I politikreds 1 (Københavns politi) foretages disse

undersøgelser af Retsmedicinsk Institut, København. I

politikredsene i Århus Amt foretages undersøgelserne på

Retsmedicinsk Institut, Århus.

Herudover må det konstateres, at politiet i praksis i ganske

betydeligt omfang har foranlediget disse undersøgelser foretaget af

andre end embedslægerne. Dette forhold må formentlig navnlig

tilskrives den omstændighed, at der ikke er etableret en vagtordning

for embedslægerne, samt at flere embedslæger ikke har den

fornødne uddannelse og erfaring. Hertil kommer, at politiet i en

række tilfælde har haft vanskeligt ved at finde

embedslæger, der kunne/ville påtage sig at medvirke ved de

konkrete undersøgelser.

På denne baggrund har såvel de retsmedicinske institutter som

det amtskommunale sygehusvæsen (f.eks. i tilfælde hvor den

forvoldte skade er behandlingskrævende eller lignende) udført en

del af personundersøgelserne i forbindelse med voldssager og

seksualforbrydelser.

Vurdering

.

Det er af afgørende betydning, at disse undersøgelser

udføres af læger med retsmedicinsk ekspertise. Dette

forudsætter dels en adækvat retsmedicinsk uddannelse dels den

fornødne rutine i såvel at udføre sådanne

undersøgelser som at udfærdige erklæringer, der er

fyldestgørende og opbygget på en sådan måde, at de

tjener det formål, som retsvæsenet har med disse

undersøgelser.

Det må erkendes, at den nuværende embedslægeuddannelse

ikke er tilstrækkelig i relation til udførelsen af disse

undersøgelser.

Endvidere er embedslægernes medvirken ved undersøgelse af

voldssager og seksualforbrydelser af et så begrænset omfang, at

det kan vanskeliggøre opnåelse/fastholdelse af den

fornødne rutine.

Endelig er det ikke mindst af hensyn til ofrene for volds- og

sædelighedsforbrydelser af afgørende betydning, at der er

mulighed for døgnet rundt at rekvirere lægelig assistance til

undersøgelse af disse personer.

Embedslægerne er alene omfattet af en almindelig

rådighedsforpligtelse, og der er således ikke etableret en

egentlig vagtordning. I praksis har det vist sig, at politiet i aften- og

nattetimerne ofte har meget vanskeligt ved at rekvirere lægelig

assistance fra embedslægerne med henblik på udførelse af

disse undersøgelser.

På den baggrund er det fra politiets side gentagne gange blevet

anført, at den eksisterende ordning er utilfredsstillende. Med henblik

på at imødegå disse problemer bør mulighederne for

at foretage en specialisering/samling af undersøgelserne inden for

eller uden for embedslægevæsenet undersøges.

Der har under de seneste drøftelser mellem Sundhedsministeriet og

Justitsministeriet været principiel enighed om, at ikke alle

embedslæger har den fornødne retsmedicinske ekspertise til at

udføre personundersøgelser, samt at det årlige antal af

personundersøgelser heller ikke kan give embedslægerne det

fornødne grundlag for at opnå rutine i at foretage

undersøgelserne.

På den baggrund er der enighed om at anbefale, at ansvaret for

udførelse af personundersøgelser i forbindelse med voldssager

og seksualforbrydelser fremover bør overgå til de retsmedicinske

institutter.

Der er endvidere enighed om som udgangspunkt at overlade det til de

retsmedicinske institutter at vurdere, om personudersøgelserne mest

hensigtsmæssigt foretages af institutternes faste læger, eller om

der er behov for at etablere andre ordninger, der i givet fald administreres

af de retsmedicinske institutter. Det kunne f.eks. ske ved oprettelse af

satellitundersøgelsessteder, der som satellitter til de retsmedicinske

institutter skulle betjene politikredse, hvis geografiske placering

medfører en særlig lang transporttid for ofrene til

nærmeste retsmedicinske institut.

Antallet af personundersøgelser forekommer så relativt

begrænset, at der formentlig ikke er behov for oprettelse af ret mange

satellitundersøgelsessteder. Det må endvidere anses for

tvivlsomt, om der foretages tilstrækkelig mange retsmedicinske

undersøgelser til, at lokale læger, der fast tilknyttes et

sådant satellitundersøgelsessted, vil kunne opretholde den

nødvendige faglige ekspertise. Det må f.eks. anses for udelukket

at knytte faste lokale læger til satellitundersøgelsessteder

på Bornholm, Læsø og Samsø, idet øernes

befolkningsmæssige underlag trods den geografiske placering ikke er

tilstrækkelig til opretholdelse af den retsmedicinske ekspertise

på området.

Der er derfor enighed om, at man for at sikre den retsmedicinske

ekspertise på området så vidt muligt bør lade

personundersøgelserne på eventuelle

satellitundersøgelsessteder udføre af læger fra de

retsmedicinske institutter.

Satellitundersøgelsesstederne bør på den baggrund som

udgangspunkt have karakter af aftaler mellem det enkelte retsmedicinske

institut og et eller flere udvalgte centrale sygehuse om lån af de

nødvendige faciliteter (undersøgelsesrum m.v.), således

at personundersøgelserne kan foretages her af læger fra de

retsmedicinske institutter.

Der bør alene oprettes satellitundersøgelsessteder til at

dække de geografiske områder, hvorfra det ud fra en samlet

vurdering ikke kan anses for rimeligt at transportere de

pågældende ofre til det nærmeste retsmedicinske

institut.

I konkrete tilfælde, hvor ofre af lægelige grunde ikke kan

flyttes fra det pågældende hospital, må læger fra de

retsmedicinske institutter endvidere foretage personundersøgelser

på hospitaler, der ikke er omfattet af satellitordningen.

Satellitundersøgelsessteder tænkes umiddelbart oprettet i

Aalborg, Herning, Kolding, Næstved og Rønne. Som bilag 7

vedlægges en oversigt over, hvilke politikredse, der som

udgangspunkt tænkes knyttet til de enkelte institutter og

satellitundersøgelsessteder.

F. Mentalundersøgelser.

I medfør af § 18 i bekendtgørelse om

embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne

ambulante mentalundersøgelser, hvilket vil sige

mentalundersøgelser af varetægtsarrestanter og sigtede på

fri fod.

Embedslægevæsenets udførelse af

mentalundersøgelser har dog i praksis i en årrække

været under afvikling, idet institutionerne gradvis er blevet fritaget

for disse.

For politikreds 1 8 foretages undersøgelserne således af

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik.

I Århus-området eksisterer en særordning, hvorefter

Retspsykiatrisk Klinik på Risskov efter fast praksis foretager

ambulante mentalundersøgelser for politikredsene i Århus Amt.

Dette sker for tiden vederlagsfrit. Klinikken foretager i vidt omfang

også ambulante undersøgelser for politikredse uden for

Århus Amt. I disse tilfælde kræves der almindeligt

speciallægehonorar. Det bemærkes i den forbindelse, at klinikken

efter overførselslovens § 3 ikke er forpligtet til at foretage disse

undersøgelser.

På Fyn er der ligeledes etableret en særordning, hvorefter

Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus foretager alle ambulante

mentalundersøgelser for politikredsene på Fyn.

I resten af landet foretager embedslægerne i realiteten kun i uhyre

begrænset omfang mentalundersøgelser. Omkring halvdelen af

embedslægerne er af Sundhedsstyrelsen fritaget for at foretage disse

undersøgelser, og politiet rekvirerer i praksis mod betaling disse

undersøgelser fra speciallæger i psykiatri.

Vurdering

.

Det er af væsentlig betydning, at mentalundersøgelserne

foretages af læger, som ud over at have den fornødne

uddannelsesmæssige baggrund tillige har en vis rutine i på

grundlag af undersøgelserne at udfærdige

lægeerklæringer, der tjener formålet med

undersøgelserne.

Under de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og

Justitsministeriet har der været principiel enighed om, at

embedslægerne ikke har den fornødne indsigt eller rutine i at

foretage disse undersøgelser, hvorfor disse undersøgelser

også formelt bør overføres fra

embedslægevæsenet til speciallæger i psykiatri. Som det

fremgår vil dette i vidt omfang blot være udtryk for en

kodificering af gældende praksis på området.

Det bør således overvejes at lade de retspsykiatriske

klinikkers arbejdsområde udvide til at omfatte et større antal

politikredse, eventuelt hele landet. Justitsministeriets Retspsykiatriske

Klinik kunne eksempelvis dække de politikredse, der hører under

statsadvokaturerne for København m.v. og Sjælland samt muligvis

også flere af de politikredse, der hører under Statsadvokaten

for Fyn.

Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus kunne på

tilsvarende måde principielt betjene hele Fyn, og Retspsykiatrisk

Klinik i Risskov kunne betjene i al fald hele det midtjyske område.

Det kan alternativt overvejes at overføre ambulante

undersøgelser vedrørende sigtede, der er indlagt eller på

fri fod, til sygehusvæsenet i amtskommunalt regi, herunder til de

retspsykiatriske afdelinger, der er etableret i flere amter.

G. Benådningssager.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes

virksomhed foretager embedslægerne undersøgelser af personers

sundhedstilstand i benådningssager.

I praksis medvirker embedslægerne kun i ganske få sager og

foretager i disse alene et lægeligt overskøn over de

lægeerklæringer, som ansøgeren fremlægger til

støtte for en ansøgning begrundet i somatiske forhold. Herefter

forelægges sagerne for Kriminalforsorgens Almenlægelige og

Hygiejniske Konsulent, der normalt tager stilling til alle

benådningssager af denne art.

Psykiatrisk begrundede ansøgninger vurderes af Kriminalforsorgens

psykiatriske konsulent.

Efter fast praksis skal domfældte, der ansøger om

benådning, selv afholde udgifterne til de fornødne

lægeerklæringer.

Vurdering

.

I de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og

Justitsministeriet har der været enighed om, at embedslægernes

medvirken ved benådningssager bør ophøre, således

at al behandling af benådningsansøgninger samles i

Kriminalforsorgen.

Som situation er nu, vurderes denne type benådningssager på

tre lægelige niveauer. Det forekommer tilstrækkeligt, at det

lægelige overskøn foretages af Kriminalforsorgens

Almenlægelige og Hygiejniske Konsulent, respektive den Psykiatriske

Konsulent, som uanset embedslægens vurdering alligevel får

sagerne forelagt. Dette skyldes navnlig deres kendskab til

afsoningsforholdene, deres kliniske erfaring samt nødvendige

koordinationshensyn.

H. Værgemål.

Ifølge § 18 i bekendtgørelse om

embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne

undersøgelser i sager vedrørende umyndiggørelse og

lavværgemål.

Under de tidligere drøftelser er det tilkendegivet, at

stillingtagen til den fremtidige opgavevaretagelse på området

bør afvente betænkningen fra Justitsministeriets

myndighedslovudvalg.

Værgemålsbetænkningen (nr. 1247/1993) er fulgt op af

Værgemålsloven (lov nr. 388 af 14. juni 1995). I lovens § 18,

stk. 2, findes en regel om indhentelse af lægeerklæringer. Der

stilles herefter ikke krav om, at erklæringen skal være afgivet

af en læge med en særlig faglig baggrund. Det afgørende

er, at den, der afgiver erklæringen, har et godt kendskab til den

pågældende.

I værgemålsbetænkningen forudsættes, at

embedslægerne og Retslægerådet i et vist omfang vil kunne

yde bistand i forbindelse med udarbejdelse af lægeerklæringer. I

bemærkningerne til lovforslaget er det endvidere anført, at

embedslægerne og Retslægerådet, hvor der er behov for det,

kan yde bistand til at søge at løse uklarheder i konkrete

værgemålssager.

Vurdering.

Der er næppe behov for at ændre på opgavefordelingen

på dette område.

I. Faderskabssager.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes

virksomhed forestår embedslægerne blodprøvetagningen i

faderskabssager, ligesom de afgiver erklæringer om

avlingstidspunktet.

I realiteten benytter de fleste personer egen læge i forbindelse med

blodprøveudtagning i faderskabssager.

Vurdering

.

Børnelovsudvalget afgav den 17. november 1997 betænkning nr.

1350 om børns retsstilling.

I betænkningen foreslås det blandt andet, at den

nuværende procedure for udtagelse af blodprøver til brug for

DNA-undersøgelser i faderskabssager ændres således, at

blodprøveudtagningen i fremtiden foretages ved et antal fast udvalgte

sygehuse eller lægelaboratorier.

Betænkningen har været sendt i høring ved en

række myndigheder og organisationer m.v. På baggrund af de

indkomne høringssvar forventes et lovforslag fremsat i næste

samling (1998-99).

En nærmere stillingtagen til en eventuel opgaveomlægning

bør således afvente lovforslagets udarbejdelse og

vedtagelse.

J. Kørekortsager.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes

virksomhed vurderer embedslægerne lægeerklæringer til brug

ved udstedelse eller fornyelse af kørekort.

I Trafikministeriets cirkulære nr. 102 af 20. juni 1996 og i

Sundhedsstyrelsens cirkulære af 29. januar 1968 er der fastsat

nærmere retningslinier for hvilke sager, som skal forelægges for

henholdsvis embedslægerne og Sundhedsstyrelsen.

Vurdering

.

Under de hidtidige drøftelser har der været principiel

enighed om, at embedslægerne fortsat vurderer disse sager i

overensstemmelse med de gældende retningslinier i samarbejde med

Sundhedsstyrelsen.

K. Vagtordning for spiritusprøver.

Embedslægernes opgave består efter § 19 i

bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed i at

bistå ved etablering af en vagtordning samt om nødvendigt at

fungere som hjælper.

Vurdering

.

Der er næppe behov for at ændre opgavefordelingen på

dette område. Derimod kan det konstateres, at der visse steder i landet

er behov for, at embedslægerne bedre lever op til deres forpligtelse

på dette område.

Justitsministeriet har haft drøftet spørgsmålet med

Embedslægeforeningen, der tilbød at kontakte embedslægerne

de steder, hvor Embedslægeforeningen måtte få kendskab til

sådanne problemer.

Bilag 1a

Oversigt

over embedslægernes retsmedicinske funktioner

(bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974).

1.

Retslægelige obduktioner.

2.

Retslægelige ligsyn.

3.

Findestedsundersøgelser.

4.

Personundersøgelser:

A.

Voldssager

B.

Seksualforbrydelser

C.

Benådningssager.

5.

Psykiatriske undersøgelser:

A.

Mentalobservationer

B.

Benådningssager.

6.

Umyndiggørelser og lavværgemål.

7.

Faderskabssager:

A.

Blodprøveudtagelse

B.

Avlingsbestemmelse.

8.

Kørekortssager.

9.

Etablere en vagtordning for spiritusprøver.

10.

Arresthusvirksomhed (bortfaldet.)

11.

Godkendelse af tvangsindlæggelse (bortfaldet).

Bilag 2a

Oversigt

over retsmedicinske funktioner,

som varetages af de retsmedicinske institutter m.fl.

Retsmedicinsk Institut i København:

1.

Obduktioner

2.

Ligsyn for politikreds 1

3.

Ligsyn v/embedslæge for politikreds 2-8

4.

Findestedsundersøgelser for politikreds 1

5.

Personundersøgelser for politikreds 1

A.

Voldssager

B.

Seksualforbrydelser

Retsmedicinsk Institut i Århus:

1.

Obduktioner

2.

Personundersøgelser for politikreds 42-46

A.

Voldssager

B.

Seksualforbrydelser

3.

Findestedsundersøgelser

Retsmedicinsk Institut i Odense:

1.

Obduktioner

2.

Ligsyn v/embedslæge

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik:

1.

Ambulante mentalundersøgelser for politikreds 1-8

2.

Visse benådningssager

Retspsykiatrisk Klinik, Risskov:

1.

Ambulante mentalundersøgelser for politikreds 42-46 Århus

amt

Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart:

1.

Ambulante mentalundersøgelser for politikredsene på Fyn

Bilag 3a

Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne

1994

Kbh.-

Fr.berg

Frederiksborg

Ros-

kilde

Vest-

sjælland

Stor-

strøm

Born-

holm

Fyn

Sønder-

jylland

Ribe

Vejle

Ring-

købing

Århus

Vi-

borg

Nord-

jylland

Fær-

øerne

I alt

Retslægelige

ligsyn

781

413

162

328

223

27

601

214

168

319

213

552

174

455

33

4664

Retslægelige *)

obduktioner

211

99

34

86

54

9

155

66

-

84

66

216

22

111

13

1213

Ligpas

50

15

2

7

14

7

16

12

7

4

4

13

3

18

4

176

Personundersøgelser

for volds- og sexkr.

57

23

19

36

30

2

52

18

26

31

21

-

14

36

-

365

Medicin- og alkoholpåvirkning

-

-

2

57

2

-

1

3

9

13

4

-

4

8

-

103

Mental-

Undersøgelser

10

-

12

1

5

-

11

-

3

11

8

25

-

86

Umyndiggørelses-

og lavværgemålsund.

29

15

9

35

28

4

25

21

13

25

13

59

25

75

-

376

Benådnings-

ansøgninger

3

9

7

1

4

5

12

1

-

4

2

8

10

12

-

78

Avlingstids-

bestemmelser

153

71

41

83

58

12

108

53

80

75

45

173

39

87

6

1084

Faderskabssager

14

9

1

2

12

9

131

5

3

23

5

13

7

17

-

251

Kørekort

30

1277

687

823

1403

224

1925

1296

926

1075

1542

2857

1739

2368

329

18501

* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn.

Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne

1995

Kbh.-

Fr.berg

Frederiksborg

Ros-

kilde

Vest-

sjælland

Stor-

strøm

Born-

holm

Fyn

Sønder-

jylland

Ribe

Vejle

Ring-

købing

Århus

Vi-

borg

Nord-

jylland

Fær-

øerne

I alt

Retslægelige

ligsyn

850

385

131

393

258

26

614

178

159

357

195

527

174

442

38

4721

Retslægelige *)

obduktioner

204

74

23

100

68

9

176

59

38

-

56

173

30

113

8

1026

Ligpas

35

71

7

8

8

2

19

12

10

9

7

23

5

34

1

201

Personundersøgelser

for volds- og sexkr.

40

13

15

30

28

9

50

33

24

25

20

14

35

1

327

Medicin- og alkoholpåvirkning

-

-

80

3

-

-

1

10

16

7

-

1

8

1

126

Mental-

Undersøgelser

-

-

-

-

5

-

10

-

-

15

13

26

-

69

Umyndiggørelses-

og lavværgemålsund.

15

10

10

28

18

1

17

24

11

26

25

60

32

67

-

344

Benådnings-

ansøgninger

-

10

4

-

3

1

7

1

-

3

-

10

6

26

-

71

Avlingstids-

bestemmelser

140

45

52

75

73

11

97

44

68

68

37

134

44

100

11

999

Faderskabssager

-

3

1

1

7

19

176

-

-

31

-

18

3

6

1

265

Kørekort

25

1247

694

942

1306

152

2016

1403

953

1159

1424

3322

1617

2527

355

19142

* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn

Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne

1996

Frederiksborg

Ros-

kilde

Vest-

sjælland

Stor-

strøm

Born-

holm

Fyn

Sønder-

jylland

Ribe

Vejle

Ring-

købing

Århus

Vi-

borg

Nord-

jylland

Fær-

øerne

I alt

Retslægelige

ligsyn

805

343

39

340

227

26

602

197

141

289

202

560

141

438

43

4399

Retslægelige *)

obduktioner

222

90

36

83

67

9

148

57

37

62

55

227

26

141

12

1272

Ligpas

45

19

7

10

9

2

17

18

13

8

5

21

9

29

1

213

Personundersøgelser

for volds- og sexkr.

16 1)

21

7

24

34

9

53

18

16

19

20

5

9

26

-

277

Medicin- og alkoholpåvirkning

-

-

-

79

4

-

14

-

10

4

23

-

4

8

-

146

Mental-

Undersøgelser

-

-

-

-

13

5

-

-

10

-

-

6

10

41

-

85

Umyndiggørelses-

og lavværgemålsund.

7

18

11

15

21

1

25

21

9

14

19

58

17

47

-

283

Benådnings-

Ansøgninger

-

4

-

1

3

1

9

-

-

1

2

8

2

13

-

44

Avlingstids-

Bestemmelser

142

52

38

83

49

11

73

54

60

94

41

160

43

91

8

999

Faderskabssager

-

1

1

1

10

19

143

-

-

12

4

5

6

-

1

203

Kørekort

27

1032

728

966

1304

152

2176

1646

1072

1320

1641

2771

182

2575

418

18010

1) Kun 1. halvår, i 2. halvår udført af

Retsmedicinsk Institut i København

* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn

Bilag 4a

Oversigt

over antallet af undersøgelser foretaget

på

de retsmedicinske institutter m.v. i 1994 og 1995.

1994

1995

Retsmedicinsk Institut i København:

Obduktioner ..799

793

Ligsyn .1227

1217

Ligsyn v/embedslæge ...780

852

Person- og findestedsundersøgelser .253

230

Retsmedicinsk Institut i Odense:

Obduktioner ..233

246

Ligsyn v/embedslæge 338

353

Retsmedicinsk Institut i Århus:

Obduktioner ...545

523

Findestedsundersøgelser ..31

22

Personundersøgelser ..108

124

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik:

Ambulante mentalundersøgelser ...104

103

Visse benådningssager ..8

17

Retspsykiatrisk Klinik, Risskov:

Ambulante mentalundersøgelser .

41

Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart:

Ambulante mentalundersøgelser .

50

Bilag 5a

Priserne er med virkning fra 1. Januar 1998 fastsat således pr.

prøve:

1. Københavns Universitet

Retsgenetik

Standard ...1.524,- kr.

Udvidet 4.413,- kr.

Sporundersøgelse 699,- kr.

Retskemi

Alkohol ...160,- kr.

Retsmedicinsk ..1.195,- kr.

Narko ...1.194,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ..10.841,- kr.

Personundersøgelse ..3.817,- kr.

Findestedsundersøgelse 3.817,- kr.

Ligsyn ...1.792,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregie 979,-

kr.

2. Århus Universitet

Retskemi

Alkohol ...168,- kr.

Retsmedicinsk .1.255,- kr.

Narko ..1.255,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi .10.601,- kr.

Personundersøgelse .3.303,- kr.

Findestedsundersøgelse ...3.303,- kr.

3. Odense Universitet

Retskemi

Alkohol ...227,- kr.

Retskemisk ..1.666,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi .12.822,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi ..1.037,-

kr.

Bilag 6a

Fordeling af udgifter til retsmedicinske opgaver i

embedslægevæsenet

(med udgangspunkt i finanslovens virksomhedstal på 2,4 mill.

kr.)

1.

Ligsyn/obduktion = 56% = 1.344.000/285 kr. pr. ydelse.

2.

Ligpas = 1,5% = 36.000/180 kr. pr. ydelse.

3.

Vold/sexundersøgelser = 6,5% = 156.000/480 kr. pr. ydelse.

4.

Medicin- og alkoholpåvirkning = 0,5% = 12.000/95 kr. pr.

ydelse.

5.

Mentalundersøgelser = 6,0% = 144.000/2.100 kr. pr. ydelse.

6.

Umyndiggørelse = 6,5% = 156.000/455 kr. pr. ydelse.

7.

Benådning = 1,5% = 36.000/505 kr. pr. ydelse.

8.

Avlingstid = 1,0% = 24.000/240 kr. pr. ydelse.

9.

Faderskab = 0,5% = 12.000/45 kr. pr. ydelse

10.

Kørekort = 20% = 480.000/25 kr. pr. ydelse

Bilag 7a

+++KORTBILAG+++

Bilag 2

Priserne er med virkning for den resterende del af 1999 fastsat

således pr. prøve:

1. Københavns Universitet

Retsgenetik

Straffesager 1.072,- kr.

Retskemi

Alkohol .190,- kr.

Retskemisk 1.242,- kr.

Narko 1.372,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ...12.228,- kr.

Personundersøgelse ...3.873,- kr.

Findestedsundersøgelse .3.873,- kr.

Ligsyn 1.903,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi 1.031,-

kr.

2. Århus Universitet

Retskemi

Alkohol .173,- kr.

Retskemisk 1.364,- kr.

Narko .1.364,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ...12.090,- kr.

Personundersøgelse 3.332,- kr.

Findestedsundersøgelse .3.332,- kr.

Ligsyn 1.726,- kr.

3. Odense Universitet

Retskemi

Alkohol .197,- kr.

Retskemisk 1.478,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ...13.264,- kr.

Personundersøgelse 3.873,- kr.

Findestedsundersøgelse .3.873,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi .1.145,-

kr.

Bilag 3

Samtlige embedslægeinstitutioner herunder Landslægen på

Færøerne

Vedrørende overdragelse af visse retsmedicinske opgaver pr. 1.

oktober 1999

Efter drøftelse mellem Justitsministeriet, Finansministeriet,

Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen den 30. august 1999

vedrørende embedslægernes retsmedicinske opgaver er der

opnået enighed om, at embedslægerne med virkning fra 1. oktober

1999 fritages for følgende retsmedicinske opgaver:

1. Personundersøgelser i forbindelse med volds- og

sædelighedsforbrydelser

2. Ambulante mentalundersøgelser

3. Retslægelige obduktioner

4. Benådningssager

Sundhedsministeriet er bekendt med, at opgaverne allerede i et vist omfang

er overført fra embedslægerne til varetagelse andetsteds

på politimestrenes m.fl. foranledning.

Sundhedsministeriet vil sikre, at der som følge af

overførslen foretages de nødvendige ændringer af

Sundhedsministeriets (tidligere Indenrigsministeriets) bekendtgørelse

nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed,

§§ 18 og 19 om retsmedicinske forhold.

Justitsministeriet og Forskningsministeriet vil sende særskilt

meddelelse til de berørte parter om den fremtidige varetagelse af de

nævnte retsmedicinske opgaver.

Justitsministeriet og forskningsministeriet samt Sundhedsstyrelsen og

Stadslægen i København har modtaget kopi af skrivelsen.

Med venlig hilsen

Steen Loiborg

Lignende dokumenter