Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Ulovlig publikationsvirksomhed Anden erhvervsvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Straffeloven § 84 11 afgørelser
- Lov om statsautoriserede revisorer § 18 a ophævet 9 afgørelser
- Lov om statsautoriserede revisorer § 10 ophævet 13 afgørelser
- Lov om statsautoriserede revisorer § 18 b ophævet 12 afgørelser
- Lov om statsautoriserede revisorer § 19 ophævet 28 afgørelser
- Lov om statsautoriserede revisorer § 19 a ophævet
Teksten
Tilsidesat pligter stillingen som revisor
medfører
Ulovlig publikationsvirksomhed
Anden erhvervsvirksomhed
KENDELSE
:
Ved kendelse afsagt den 29. maj 1996 af
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr.
S-8/1993) blev 35 i revisionsselskabet ansatte nærmere navngivne
statsautoriserede revisorer frifundet for en af Bernt Ranfelt indgivet klage
over at have drevet virksomhed med udvikling og afsætning af
edb-programmer under hensyn til de foreliggende oplysninger om, at ingen af
de 35 ansatte statsautoriserede revisorer har været beskæftiget
med den ulovlige publikationsvirksomhed og derfor ikke ved udøvelse af
deres revisionsvirksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen som
statsautoriseret revisor medfører.
De ligeledes i kendelsen navngivne 23 statsautoriserede
revisorer, der i perioden er eller har været indehavere af
revisorinteressentskabet, blev i kraft af deres stilling som indehavere anset
for ansvarlige for revisionsfirmaets drift og dermed for den ulovlige
publikationsvirksomhed. De har derfor ved udøvelsen af deres
virksomhed tilsidesat de pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor
medfører og således pådraget sig disciplinæransvar
efter § 18 a i lov om statsautoriserede revisorer.
Disciplinærnævnet fandt imidlertid, at de indklagede indehavere
måtte anses for at have handlet i undskyldelig uvidenhed om eller
undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder handlingens
foretagelse. Indehavernes disciplinærstraf bortfaldt derfor.
Revisionsfirmaet Price Waterhouse/Seier-Petersen blev frifundet for
disciplinæransvar under henvisning til, at det medindklagede
Læs alt
revisionsfirma indtil den 31. december 1995 var organiseret som
interessentskab og at samtlige indehavere og interessenter efter det
anførte måtte anses for at have pådraget sig
disciplinæransvar.
Ved skrivelse af 20. august 1996 har klager i
medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt
kendelsen for Revisornævnet med påstand om at
Disciplinærnævnets afgørelse ændres således,
at der pålægges samtlige indklagede disciplinærstraf.
Indklagede er ved Revisornævnets skrivelse af 25.
november 1996 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse om Revisornævnet.
Sagen er behandlet på et møde i
Revisornævnet den 17. april 1997 med deltagelse af formanden og 4
medlemmer, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt.
Klagers advokat har ved brev af 18. november 1996
anført bl.a.:
"
Ad disciplinæransvar for de ansatte
statsautoriserede revisorer.
Disciplinærnævnet har ved sin
afgørelse lagt til grund, at ingen af de 35 ansatte statsautoriserede
revisorer har været beskæftiget med den ulovlige
publikationsvirksomhed og har på baggrund heraf frifundet de ansatte
revisorer.
Det er min opfattelse, at Disciplinærnævnet
herved har fejlfortolket § 10, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer,
idet jeg bemærker, at forbudet i § 10, stk. 2 ikke retter sig mod en
revisors personlige aktivitet, men mod at en revisor er ansat i en
virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed, end den i § 6a
nævnte.
Den af Disciplinærnævnet anlagte fortolkning
medfører, at statsautoriserede revisorer fremover kan tage
ansættelse i virksomheder, der driver anden virksomhed end den i § 6a
nævnte, blot revisoren ikke personligt involverer sig i den aktivitet,
der ikke er tilladt. Udover at fortolkningen således er indlysende
forkert, vil fortolkningen medføre en retstilstand, der ikke vil kunne
håndhæves i praksis.
Der skal iøvrigt bemærkes, at der efter min
klients opfattelse ikke er anledning til at lægge til grund, at de
ansatte statsautoriserede revisorer ikke har været beskæftiget
med den ulovlige virksomhed.
Det er utvivlsomt, at samtlige ansatte statsautoriserede
revisorer var bekendt med, at SP udøvede virksomheden med udvikling og
afsætning af edb-programmer og herefter bør det være
ubetænkeligt, at træffe afgørelse om, at de ansatte
revisorer ligeledes har pådraget sig disciplinæransvar efter § 18
a i lov om statsautoriserede revisorer.
Ad disciplinæransvar for Revisionsfirmaet
Price Waterhouse/Seier-Petersen I/S
Disciplinærnævnet har udtalt, at der ikke
findes grundlag for at pålægge interessentskabet som sådan
disciplinæransvar i medfør af § 18 a, stk. 4 i lov om
statsautoriserede revisorer, idet der lægges vægt på, at
samtlige indehavere og interessenter har pådraget sig
disciplinæransvar.
Det er min opfattelse, at Disciplinærnævnet
anlægger en indskrænkende fortolkning af bestemmelsen, som der
ikke er hjemmel til....................
Ad disciplinærstraffens bortfald.
Disciplinærnævnet har i medfør af
en analogi af den borgerlige straffelovs § 84, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 ladet
disciplinærstraffen bortfalde, idet der lægges vægt
på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke på det dengang
foreliggende grundlag (dvs. SP's brev af 27. juni 1988) kunne udtale sig om,
hvorvidt den virksomhed SP drev var en lovlig eller ikke lovlig virksomhed, i
relation til lov om statsautoriserede revisorer.
Det er min helt klare opfattelse, at der ikke er grundlag
for denne beslutning om bortfald af disciplinærstraffen.
For at straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 skal
kunne anvendes, må det være et krav, at alle oplysningerne skal
være korrekte og sande i brevet af 27. juni 1988 fra SP til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Hvis indklagede selv har afgivet forkerte og usande
oplysninger, overfor den myndighed, der har udvist passivitet, da bør
straffelovens § 84, stk.1, nr. 3 og stk. 2 slet ikke anvendes.
.....nævnet har udover den manglende reaktion fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens side tillagt det vægt, at SP i
skrivelsen af 27. juni 1988 subsidiært ansøgte om
dispensation.
Med hensyn til dispensation må det konstateres:
1. SP modtog aldrig en dispensation.
2. SP kunne ikke have nogen forventning om, at der
ville blive meddelt dispensation, idet SP havde modtaget kopi af
Revisorkommissionens skrivelse af 8. januar 1988 til Industriministeriet,
hvoraf fremgår, at der ikke kan gives dispensation.
På baggrund af ovennævnte og på baggrund
af det snævre anvendelsesområde for straffelovens ? 84, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 bør det
være oplagt, at der ikke er grundlag for at lade
disciplinærstraffen bortfalde.
Afslutningsvis skal jeg således på vegne af
min klient fastholde opfordringen til, at der fastsættes
disciplinærstraf for de statsautoriserede revisorer, der er indehavere,
for de ansatte statsautoriserede revisorer og for revisionsfirmaet som
sådant."
Indklagedes advokat har i et indlæg af 19. december
1996 bl.a. anført:
"
Lovovertrædelsen
Indledningsvis bemærkes, at den under sagen for
Disciplinærnævnet nedlagte påstand om afvisning fastholdes
for Revisornævnet. Afvisningspåstanden begrundes med, at de
klagepunkter, klageren har fremført for Disciplinærnævnet
ikke på noget punkt afviger fra den problemstilling, der i sin tid blev
behandlet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som dengang ikke gav
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anledning til at fremkomme med indsigelser
eller bemærkninger.
For så vidt angår sagens materielle indhold
bemærkes følgende.
De indklagede er enige i, at Disciplinærnævnet
har udtalt, at den af Revisionsfirmaet Price Waterhouse/Seier-Petersen
(herefter PW/SP) drevne virksomhed på visse nærmere specificerede
punkter ikke har været i overensstemmelse med den gældende
lovgivning om grænserne for statsautoriserede revisorers
virksomhed.
De indklagede er imidlertid ikke enige med
Disciplinærnævnet på dette punkt.
Under henvisning til de under sagen for
Disciplinærnævnet anførte anbringender gøres det
fortsat gældende, at den af PW/SP drevne virksomhed på alle
punkter har ligget indenfor de til enhver tid gældende grænser
for statsautoriserede revisorers virksomhed.
Baggrunden herfor er særligt følgende
forhold.
PW/SP's virksomhed med udvikling af edb-programmer er
etableret med henblik på at udvikle og vedligeholde de bedst mulige
edb-værktøjer for virksomhedens medarbejdere. Dette har i hele
det relevante tidsrum også været afdelingens hovedformål.
Som det fremgår af mit indlæg af 08.02.96 har denne del af
PW/SP's virksomhed ikke været drevet med noget overskud af betydning,
idet indtægterne fra det eksterne salg efter PW/SP's oplysninger stort
set svarer til de omkostninger, der har været forbundet med udviklingen
af de pågældende programmer.
Det eksterne salg har således alene haft karakter af
et naturligt accessorium til den interne udvikling m.v. og en måde,
hvorpå PW/SP har kunnet søge udviklingsomkostningerne
inddækket.
Selve udviklingen indebar således ikke nogen
overtrædelse af de for statsautoriserede revisorer gældende
grænser for virksomhedsudøvelse.
Salget af edb-programmerne er endvidere sket på en
måde, der ikke har været i strid med grænserne for
statsautoriserede revisorers virksomhed. Det skal i den forbindelse
særligt fremhæves, at PW/SP som redegjort for under sagen for
Disciplinærnævnet i alt væsentligt har afsat programmerne
til en enkelt forhandler, der herefter har bragt programmerne i
omsætning overfor en større, anonym køberskare.
Dermed har selve afsætningsmåden også
været udøvet indenfor de lovlige rammer for statsautoriserede
revisorers virksomhed.
Disciplinæransvaret for de ansatte
statsautoriserede revisorer
De ansatte statsautoriserede revisorer har ikke direkte
været beskæftiget med den virksomhed, klageren mener strider mod
reglerne for statsautoriserede revisorers virksomhed. Allerede af denne grund
forekommer det åbenbart, at disse ikke kan pålægges nogen
disciplinær straf, da der ikke foreligger nogen disciplinær
forseelse.
Disciplinæransvar for Revisionsvirksomheden
Price Waterhouse/Seier-Petersen I/S
Der henvises til Disciplinærnævnets
bemærkninger.
Disciplinærstraffens bortfald
Advokat Jan Snogdals bemærkninger under dette punkt
er i det hele en gentagelse af, hvad klager selv såvel skriftligt som
mundtligt i en meget høj detaljeringsgrad har fremført overfor
Disciplinærnævnet.
Dette afsnit indeholder således intet
væsentligt nyt i forhold til det for Disciplinærnævnet
oplyste.
Det er endvidere ikke korrekt, at PW/SP's
dispensationsansøgning fra 1988 indeholdt usandfærdige
oplysninger. De punkter, advokat Jan Snogdal opremser på side 3 i sit
indlæg, vedrører alene mindre væsentlige afvigelser, der
alene skyldes variation over tid i de behandlede spørgsmål. At
medarbejdere hos PW/SP således på ikke-kommerciel basis i 1992
udviklede et mindre edb-program til brug ved folkeafstemninger, var
således vanskeligt at forudse fire år tidligere i 1988, da den
oprindelige dispensationsansøgning blev udarbejdet....
Det forekommer krænkende for retsbevidstheden,
såfremt man skulle kunne blive straffet for en adfærd, der
udførligt er meddelt den myndighed, der påser reglernes
overholdelse og som er bemyndiget til i konkrete tilfælde at udstede
dispensation, når denne myndighed udviser en adfærd, der er egnet
til at give PW/SP det indtryk, at adfærden enten er lovlig, eller at
der er meddelt dispensation.
Dette princip er kendt i en lang række
sammenhænge indenfor de regulerede erhverv. Det er også dette
princip om hensynet til den borger, der ansøger om dispensation i
henhold til fastsatte regler, der ligger bag udformningen af straffelovens §
84.
"
For og med klageren mødte advokat Jan Snogdal,
Århus.
For og med de indklagede mødte advokat Jakob B.
Sørensen, Århus, samt statsautoriseret revisor Jørgen
Dissing og statsautoriseret revisor Niels S. Møller.
Klagers advokat nedlagde påstand om
disciplinærstraf for alle de indklagede.
De indklagedes advokat fastholdt sin primære
begæring om afvisning af sagen. Subsidiært krævede han
frifindelse af såvel indehavere som ansatte samt af revisionsfirmaet
som sådant, og mest subsidiært påstod han
stadfæstelse af Disciplinærnævnets kendelse.
Advokaterne har procederet i det væsentlige som for
Disciplinærnævnet og har herunder henvist til de skriftlige
indlæg til Revisornævnet.
De mødte parter har haft lejlighed til at udtale
sig.
Revisornævnets bemærkninger:
Af de herom i den indbragte kendelse anførte grunde
tiltræder Revisornævnet, at de indklagedes påstand om
afvisning af sagen ikke er taget til følge.
Det tiltrædes endvidere, at de påklagede
overtrædelser af revisorlovgivningen alene er behandlet for perioden
fra den 26. november 1988 til den 31. december 1995, da de omhandlede
aktiviteter efter det oplyste er udskilt fra de indklagedes virksomhed og
overdraget til et selvstændigt aktieselskab med andre ejere.
Også Revisornævnet finder, at det indklagede
revisionsfirmas virksomhed med udvikling og afsætning af EDB-programmer
må anses for at have været i strid med de i
Disciplinærnævnets kendelse nævnte bestemmelser i lov om
statsautoriserede revisorer, og at der af de anførte grunde ikke har
været tilsigtet lempelser af reglerne ved de gennemførte
ændringer i 1994.
Revisornævnet finder samtlige indklagede skyldige i
tilsidesættelse af de pligter, stillingen som statsautoriseret revisor
medfører, for de 23 indehaveres vedkommende med samme begrundelse som
Disciplinærnævnet og for de 35 ansattes vedkommende med den
begrundelse, at de ved ansættelsesforholdet har handlet i strid med lov
om statsautoriserede revisorer § 10, stk. 2. Det bemærkes herved, at
Revisornævnet finder det ubetænkeligt at antage, at også de
ansatte indklagede havde kendskab til den påklagede virksomhed.
Efter dennes karakter og omfang samt den beskrevne
baggrund for aktiviteternes påbegyndelse og udvikling finder
Revisornævnet det naturligt tillige at lade Revisionsfirmaet Price
Waterhouse/Seier-Petersen som sådant bære et medansvar, jf. lov
om statsautoriserede revisorer § 19 a, stk. 1 og § 18 a, stk. 4. Som
også anført af Disciplinærnævnet begrænses
revisionsfirmaets ansvar dog til perioden efter lovændringens
ikrafttræden den 1. juli 1993.
Efter den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i anledning af
de indklagedes henvendelse i 1988 udviste adfærd er Revisornævnet
enig med Disciplinærnævnet i, at der er grundlag for anvendelse
af reglerne i straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
Revisornævnet finder dog som Disciplinærnævnets mindretal,
at der ikke for de 23 indklagede indehaveres vedkommende foreligger
sådanne formildende omstændigheder, at den forskyldte sanktion
kan bortfalde. Det samme findes at gøre sig gældende for det
indklagede revisionsfirma, og Revisornævnet tildeler derfor disse
indklagede en advarsel.
Hvad angår de 35 indklagede, der har været
ansat i revisionsfirmaet, finder Revisornævnet, at der ud over den
sanktionsnedsættende grund i straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3,
foreligger formildende omstændigheder, hvorfor den af disse indklagede
forskyldte disciplinærsanktion bortfalder, jf. straffelovens ? 84, stk. 2.
I medfør at bekendtgørelsen om
Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal
offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse ændres
således, at der tildeles de indklagede statsautoriserede revisorer
Kjeld Bøgild, Jørgen Cramon, Carsten Ehlers, Carsten Gerner,
Dennis Holmark, Lars Holtug, Morten Iversen, Otto Johnsen, Poul-Erik Skou
Larsen, Erling Lohse, Fin Tomy Nielsen, Susanne Nørgaard,
Jørgen Torp, Niels Verdelin, Torben Wolsted, Allan V. Andersen, Kaj
Atzen, Anne-Marie B. Breum, Jørgen Dissing, Kai S. Ehlers, Arne Linaa
Jørgensen, Henrik Myhre, Niels S. Møller og Revisionsfirmaet
Price Waterhouse/Seier-Petersen en advarsel.
Den disciplinærsanktion, der er forskyldt af de
indklagede statsautoriserede revisorer Gert R. L. Andersen, Otto Brorson
Andersen, Jørgen Lund Antonsen, Jens Ditlevsen, Palle Dujardin, Jesper
Otto Edelbo, Lars Engelund, Ditlev Fløjstrup, René Jacobsen,
Henning H. Larsen, Per Jens Løfgren, Birgitte R. Mogensen, Inge
Nilsson, Jan Nygaard, Pia Overgaard, Anders H. Petersen, Casper Rasmussen,
Jan T. Rasmussen, Mikael H. Sørensen, Erik Todbjerg, Jens Amstrup,
Keld Basse, Harald Birkwald, Søren L. Christensen, Henrik Bo Hansen,
Ivan Kjeldsen, Jesper Lund, Kim Lauge Madsen, Kirsten Munk-Stengaard, Birgit
Møller, Jørgen Nicolajsen, Ole Breum Nielsen, Erik W.
Rasmussen, John Szygenda og Marianne Z. Svenningensen bortfalder.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tilbageholdsret Rettidig aflevering af årsregnskab Tilsidesat pligter Retsinformation · 5. maj 1999
- God revisorskik Retsinformation · 1. september 1999
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Omhu nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Revisorskik Tilsidesat pligter Retsinformation · 22. april 1999
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer Retsinformation · 22. april 2003
- 1992 BTB 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 320 OM YDELSE AF ET STATSLÅN PÅ 1,0 MIA. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 104 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 23. september 1993
- Revisorskik Retsinformation · 6. november 1998
- 1992 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (DISCIPLINÆRSYSTEM) Retsinformation · 21. december 1992
- Sagen drejer sig om ophævelse eller nedsættelse af en af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer pålagt bøde Domsdatabasen · 19. juni 2008
- Revisorskik Tilsidesat pligter Retsinformation · 22. april 1999