Revisorskik Tilsidesat pligter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Revisorskik
Tilsidesat pligter
KENDELSE
:
Ved kendelse afsagt den 15. juni 1995 af
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr.
S-9/1993) blev statsautoriseret revisor Jørn Schmidt på baggrund
af en klage fra Bjørn Riise pålagt en bøde på 5.000
kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor
medfører.
Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i
tilsidesættelse af sine pligter som revisor ved ikke at have
efterkommet klagerens anmodning om yderligere specifikation, jf.
bekendtgørelse nr. 779 af 21. november 1990 § 4, stk. 3, samt i en
selvstændig tilsidesættelse af god revisorskik ved i indlæg
til nævnet at have fremsat grove og utilbørlige udtalelser
vedrørende personer, som ikke var part i sagen.
Ved skrivelse af 19. september 1995 har indklagede i
medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt
kendelsen for Revisornævnet med påstand om frifindelse
Klager er ved Revisornævnets skrivelse af 7.
november 1995 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse om Revisornævnet.
Sagen er behandlet på et møde i
Revisornævnet den 13. marts 1997 med deltagelse af formanden og 4
medlemmer, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt. Sagen
har tidligere været berammet, men er blevet udsat på foranledning
af indklagede.
Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse af 19.
september 1995 anført:
Læs alt
"
ad 1.: Klagepunkt 3:
Vi har - som nævnt - her på kontoret
ikke på nogen som helst måde haft opfattelsen af, at det man har
ønsket fra klagers side, er en udskrift af vort
time/sagsregnskab.............
Det var iøvrigt heller ikke det, klager var
interesseret i ved den udgående fogedforretning, fordi formålet
med denne fogedforretning, var naturligvis ikke at få de bilag, som
Bjørn Riise allerede havde modtaget retur, men eet, hvad jeg vil
tillade mig at kalde, desperat forsøg på at få fat i vore
arbejdspapirer, herunder kladdemateriale og grønne ark. Resultatet af
fogedforretningen var som bekendt, at Bjørn Riise kun fik fotokopier
af fotokopier, vi havde taget af Bjørn Riise's materiale, og som
indgik i vore arbejdspapirer, som dokumentation......
Jeg kan iøvrigt tilføje, at vi ikke på
nogen som helst måde havde haft indvendinger mod at udlevere en
udskrift af vort
time/sagsregnskab...........................................................
Det er således vor opfattelse, at
Disciplinærnævnet har fejlfortolket bemærkningerne, der er
anført i klagers skrivelse af 24. oktober 1993, og derfor har jeg
naturligvis ikke kommenteret noget som helst om time/sagsregnskabet, fordi
hverken jeg, eller revisor Pia Nielsen, på noget tidspunkt har haft
opfattelsen af, at det var et udskrift af time/sagsregnskabet, klageren
ønskede. Derimod har både Pia Nielsen og jeg den helt klare
opfattelse, at det var en kopi af de materialer vi arbejdede med, klageren
ønskede at få udleveret.
Vi underbygger vor påstand om, at det sagen har
drejet sig om, og det klager har ønsket udleveret, er "produkterne",
ved at henvise til klagers skrivelse/telefax af 11. oktober 1993 (bilagAS),
hvor der udelukkende rykkes for regnskaber samt skrivelse/telefax af 15.
oktober 1993, der vedlægges som sagens bilag AT Såvidt jeg kan
se, er bilag AT ikke fremlagt i sagen.
I svarskriftet anmoder man således heller ikke om
udskrift af time/sagsregnskab, og klager henviser heller ikke på anden
vis til Faktureringsbekendtgørelsen.
Dertil kan jeg så tilføje, at os bekendt, har
sagsøgtes advokat (klagers advokat) fortsat ikke udfærdiget
endeligt svarskrift med tilhørende bilag i sagen. Men derimod er sagen
blevet udsat på det svarskrift, og derfor har vi endnu ikke fået
fremlagt udskrift af vort time/sagsregnskab. Vor advokat har ønsket at
afvente det endelig svarskrift, inden vi fremlagde yderligere
dokumentation.
Det fremgår således meget tydeligt, at det,
der har været diskussionsemnet, og det fremgår jo ligeledes meget
tydeligt, hvis man læser klagers mange breve igennem, det er, at klager
ønsker at få udleveret "produkterne", og de produkter er jo for
ham de færdige regnskaber/indkomst- & formueopgørelser for
de omtalte indkomstår. Det er ikke på noget tidspunkt
drøftet, at klager ønskede at få tilsendt udskrift af
time/sagsregnskabet, eller at der på anden måde er drøftet
noget med hensyn til Faktureringsbekendtgørelsen.
Der findes ikke et eneste sted i den jo så ret
omfattende korrespondance, hvor der er anmodet om udskrift af
time/sagsregnskab, timespecifikationer, beskrivelse af det udførte
arbejde, og/eller henvisninger til Faktureringsbekendtgørelsen.
Det er derfor min helt klare opfattelse, at
Disciplinærnævnet har misfortolket diskussionsemnerne som vi har
haft med klager. Jeg vil derfor gentage, at vi her på kontoret, i hvert
fald ikke på nogen måde har haft opfattelse af, at det, der har
været ønsket, har været udskrift af vort
time/sagsregnskab, men udelukkende som tidligere anført gentagne
gange, de "produkter", som vi skulle producere, og d.v.s indkomst- &
formueopgørelser/regnskaber, skatteberegninger, selvangivelser
m.v.
Derfor må jeg på det kraftigste afvise, at jeg
har tilsidesat mine pligter m.h.t. at nægte at udlevere en udskrift af
time/sagsregnskabet, ligesom jeg helt klart må tilkendegive, at jeg
netop i mit svar af 28. februar 1994 til Disciplinærnævnet har
anført de bemærkninger, som er citeret ovenfor, p.g.a. vi
opfattede og fortsat opfatter klagers "ønske" som en anmodning om
udlevering af en kopi af "produkterne".
Jeg vil gentage, at havde klager anmodet om en udskrift af
time/sagsregnskabet, var det blevet ham tilsendt. Der er ikke i et eneste
brev anført, at man har ønsket time/sagsregnskabet, og heller
ikke en specifikation af den forbrugte tid. Det man har ytret ønske
om, har været, og er opfattet af os på den vis, at man
ønskede at få kopier af det udarbejdede regnskabsmateriale,
grønne ark, vore arbejdspapirer m.v. (produkterne). Det er ligeledes
vor opfattelse, som tidligere omtalt, at det også var formålet
med den udgående fogedforretning...
ad 2.: FSR:
Derfor mener jeg mig fuldt berettiget til at
kommentere FSR og den tidligere formand i denne sag, da FSR jo frivilligt er
indtrådt som part i sagen, og man kan faktisk sige, at FSR har
pådraget sig et organisationsansvar. Hvis man fra FSR's side havde
forholdt sig saglig i denne sag, havde jeg naturligvis ikke anført de
bemærkninger, som er anført i mit svar af 28. februar 1994. Mine
bemærkninger er derfor fuldt ud berettigede. En bemærkning om, at
jeg ikke var medlem, og at FSR derfor ikke kunne hjælpe, havde jo
været fuldt tilstrækkelig og samtidig også saglig, men FSR
ønskede jo tilsyneladende at "puste til ilden", gøre sig
interessant og muligvis også at påvirke
klager............................................................
Det er korrekt, at jeg ikke har høje tanker om FSR,
men det er der mange andre i den danske befolkning, der ikke har! Som
tidligere anført i denne sag, har jeg i årevis kritiseret
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer under mit medlemskab, og herunder
kritiseret foreningens passivitet og manglende lyst til at gøre noget
ved de kritisable ting. I betragtning af, at der siden min kritik har
været den ene skandale-sag efter den anden, og også efter denne
sags start, og efter min skrivelse af 28. februar 1994. De statsautoriserede
revisorer er jo igen kommet meget uheldigt i søgelyset, og denne gang
i forbindelse med FSR's medlemmers deltagelse, på den ene eller anden
måde, i selskabstømninger.........................
ad 3.: Afsluttende bemærkninger:
Da jeg ikke mener, at jeg på nogen som helst
måde, har tilsidesat god revisorskik, bl.a. p.g.a. at jeg mener, at
klienters eller tidligere klienters breve bør udformes på en
måde, så det ikke for os bliver en gættekonkurrence for at
finde ud af, hvordan indholdet skal fortolkes, og da jeg mener, at FSR selv
har gjort sig til part i sagen, og da der er en grundlovssikret
ytringsfrihed, hvorfor jeg lovligt kan tage til genmæle og forsvare mig
mod urigtige, useriøse og uvederhæftige beskyldninger, vil jeg
fastholde, at jeg ikke har tilsidesat god revisorskik, og således
heller ikke pådraget mig et
disciplinæransvar........................."
Indklagede har ved 4 yderligere indlæg uddybet sine
bemærkninger i indbringelsesskrivelsen af 19. september 1995. Med sit
seneste indlæg af 18. september 1996 har indklagede fremsendt en kopi
af et brev, han angiveligt har tilsendt klager den 20. december 1993 bilagt
bl.a. time-/sagsregnskaber for perioden indtil 30. juni 1993 og for perioden
fra 1. juli til 30. november 1993.
I et indlæg af 7. februar 1996 har indklagede
vedrørende spørgsmålet om hans udtalelser om Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer og dertil knyttede personer bl.a.
anført:
"Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, jeg
mener, at det er berettiget, at jeg tager til genmæle, når der i
en sag frembringes og citeres forskellige oplysninger, som angiveligt kommer
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Iøvrigt er det min opfattelse, at
Disciplinærnævnet slet ikke er bemyndiget til at give en
bøde for de fremsatte udtalelser, idet det sådan set er
irrelevant, idet det anføres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Bekendtgørelse nr. 841, 21. oktober 1993, § 1, at:
"Disciplinærnævnet behandler klager over, at en
statsautoriseret revisor ved udøvelse af sin virksomhed har tilsidesat
de pligter, som stillingen medfører. Klager over en revisors vederlag
samt kollegiale sager kan ikke indbringes for
Disciplinærnævnet"......................................"
Klagers advokat har i skrivelse af 25. januar 1996
anført:
"
Der henvises til tidligere redegørelser,
sagsfremstilling og bilag m.v. ved sagens behandling for
Disciplinærnævnet, idet Bjørn Riise fuldt ud fastholder i
indlæggene til Disciplinærnævnet anførte
påstande og anbringender samt den tidligere anførte
sagsfremstilling.
Disse påstande og anbringender samt sagsfremstilling
m.v. fastholdes således fuldt ud for Revisornævnet."
Klagers advokat gav møde i sagen.
Indklagede gav ikke møde, men har i
telefax-skrivelse af 12. marts 1997 meddelt, at han er forhindret på
grund af helbredsmæssige problemer.
Han har accepteret, at sagen bliver afgjort på det
foreliggende, skriftlige grundlag.
Den med indklagedes seneste indlæg fremsendte
skrivelse af 20. december 1993 til klageren blev ved mødet forelagt
klagers advokat, som udtalte, at skrivelsen aldrig var modtaget af
klager.
Revisornævnets bemærkninger:
Ad klagepunkt 1:
Revisornævnet tiltræder, at der ikke er
grundlag for at antage, at indklagede efter fogedforretningen den 10. februar
1994 har tilbageholdt dokumenter og andet bilagsmateriale, der
tilhører klageren. Sagens oplysninger giver ikke Revisornævnet
mulighed for at fastslå, at klageren ikke den 7. april 1993 fik alt sit
materiale tilbageleveret, idet det ikke mod indklagedes benægtelse kan
lægges til grund, at det ved fogedforretningen forefundne omfattede
originaldokumenter.
Som følge heraf stadfæster
Revisornævnet, at indklagede er frifundet for dette klagepunkt.
Ad klagepunkt 2:
Af de i Disciplinærnævnets kendelse
anførte grunde stadfæstes frifindelsen af indklagede.
Ad klagepunkt 3:
Revisornævnet tiltræder, at klagen over
indklagedes honorarkrav falder uden for disciplinærsystemets
kompetence.
Af de af Disciplinærnævnet herom
anførte grunde tiltræder Revisornævnet, at klagerens
anmodning i skrivelse af 24. oktober 1993 burde have givet indklagede
anledning til at tilsende klageren time-sags-regnskabet, jf.
bekendtgørelsen om faktureringsregler § 4, stk. 3.
Den med indklagedes seneste indlæg af 18. september
1996 til Revisornævnet fremsendte skrivelse af 20. december 1993 til
klageren findes ikke at burde føre til andet resultat, hvorfor
Disciplinærnævnets kendelse stadfæstes vedrørende
dette klagepunkt.
Ad klagepunkt 4:
Af de grunde, som er anført af
Disciplinærnævnet, stadfæstes frifindelsen af
indklagede.
Revisornævnet tiltræder
Disciplinærnævnets vurdering, hvorefter indklagedes sprogbrug og
omtale i sine indlæg af navngivne personer, foreninger og institutioner
må karakteriseres som grov, utilbørlig og helt overflødig
for behandlingen af sagen.
Udtalelserne kan imidlertid ikke anses for at være
fremsat af indklagede i forbindelse med udøvelsen af hvervet som
revisor.
Revisornævnet finder det derfor rettest at tage
indklagedes påstand om at ophæve den indbragte kendelses
bestemmelse om, at dette forhold udgør en selvstændig
tilsidesættelse af god revisorskik, til følge, jf. lov om
statsautoriserede revisorer § 18, stk. 3, 1. pkt.
Som følge af det anførte ændres den
ikendte sanktion til en advarsel.
I medfør af bekendtgørelsen om
Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal
offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse ændres
således, at statsautoriseret revisor Jørn Schmidt tildeles en
advarsel.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Omhu nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Tilsidesat god revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 6. november 1998
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Ulovlig publikationsvirksomhed Anden erhvervsvirksomhed Retsinformation · 22. april 1999
Lignende dokumenter
- God revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- God revisorskik, tilbageholdelsesret. Retsinformation · 1. februar 1999
- Tilsidesat god revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Omhu nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Retsinformation · 1. februar 1999