Spring til indhold

Retsinformation

Revisorskik Tilsidesat pligter

AFG nr 9353 af 11/04/1997AfgørelseErhvervsministeriet22. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Revisorskik

Tilsidesat pligter

KENDELSE

:

Ved kendelse afsagt den 15. juni 1995 af

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr.

S-9/1993) blev statsautoriseret revisor Jørn Schmidt på baggrund

af en klage fra Bjørn Riise pålagt en bøde på 5.000

kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor

medfører.

Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i

tilsidesættelse af sine pligter som revisor ved ikke at have

efterkommet klagerens anmodning om yderligere specifikation, jf.

bekendtgørelse nr. 779 af 21. november 1990 § 4, stk. 3, samt i en

selvstændig tilsidesættelse af god revisorskik ved i indlæg

til nævnet at have fremsat grove og utilbørlige udtalelser

vedrørende personer, som ikke var part i sagen.

Ved skrivelse af 19. september 1995 har indklagede i

medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt

kendelsen for Revisornævnet med påstand om frifindelse

Klager er ved Revisornævnets skrivelse af 7.

november 1995 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i

bekendtgørelse om Revisornævnet.

Sagen er behandlet på et møde i

Revisornævnet den 13. marts 1997 med deltagelse af formanden og 4

medlemmer, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt. Sagen

har tidligere været berammet, men er blevet udsat på foranledning

af indklagede.

Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse af 19.

september 1995 anført:

Læs alt

"

ad 1.: Klagepunkt 3:

Vi har - som nævnt - her på kontoret

ikke på nogen som helst måde haft opfattelsen af, at det man har

ønsket fra klagers side, er en udskrift af vort

time/sagsregnskab.............

Det var iøvrigt heller ikke det, klager var

interesseret i ved den udgående fogedforretning, fordi formålet

med denne fogedforretning, var naturligvis ikke at få de bilag, som

Bjørn Riise allerede havde modtaget retur, men eet, hvad jeg vil

tillade mig at kalde, desperat forsøg på at få fat i vore

arbejdspapirer, herunder kladdemateriale og grønne ark. Resultatet af

fogedforretningen var som bekendt, at Bjørn Riise kun fik fotokopier

af fotokopier, vi havde taget af Bjørn Riise's materiale, og som

indgik i vore arbejdspapirer, som dokumentation......

Jeg kan iøvrigt tilføje, at vi ikke på

nogen som helst måde havde haft indvendinger mod at udlevere en

udskrift af vort

time/sagsregnskab...........................................................

Det er således vor opfattelse, at

Disciplinærnævnet har fejlfortolket bemærkningerne, der er

anført i klagers skrivelse af 24. oktober 1993, og derfor har jeg

naturligvis ikke kommenteret noget som helst om time/sagsregnskabet, fordi

hverken jeg, eller revisor Pia Nielsen, på noget tidspunkt har haft

opfattelsen af, at det var et udskrift af time/sagsregnskabet, klageren

ønskede. Derimod har både Pia Nielsen og jeg den helt klare

opfattelse, at det var en kopi af de materialer vi arbejdede med, klageren

ønskede at få udleveret.

Vi underbygger vor påstand om, at det sagen har

drejet sig om, og det klager har ønsket udleveret, er "produkterne",

ved at henvise til klagers skrivelse/telefax af 11. oktober 1993 (bilagAS),

hvor der udelukkende rykkes for regnskaber samt skrivelse/telefax af 15.

oktober 1993, der vedlægges som sagens bilag AT Såvidt jeg kan

se, er bilag AT ikke fremlagt i sagen.

I svarskriftet anmoder man således heller ikke om

udskrift af time/sagsregnskab, og klager henviser heller ikke på anden

vis til Faktureringsbekendtgørelsen.

Dertil kan jeg så tilføje, at os bekendt, har

sagsøgtes advokat (klagers advokat) fortsat ikke udfærdiget

endeligt svarskrift med tilhørende bilag i sagen. Men derimod er sagen

blevet udsat på det svarskrift, og derfor har vi endnu ikke fået

fremlagt udskrift af vort time/sagsregnskab. Vor advokat har ønsket at

afvente det endelig svarskrift, inden vi fremlagde yderligere

dokumentation.

Det fremgår således meget tydeligt, at det,

der har været diskussionsemnet, og det fremgår jo ligeledes meget

tydeligt, hvis man læser klagers mange breve igennem, det er, at klager

ønsker at få udleveret "produkterne", og de produkter er jo for

ham de færdige regnskaber/indkomst- & formueopgørelser for

de omtalte indkomstår. Det er ikke på noget tidspunkt

drøftet, at klager ønskede at få tilsendt udskrift af

time/sagsregnskabet, eller at der på anden måde er drøftet

noget med hensyn til Faktureringsbekendtgørelsen.

Der findes ikke et eneste sted i den jo så ret

omfattende korrespondance, hvor der er anmodet om udskrift af

time/sagsregnskab, timespecifikationer, beskrivelse af det udførte

arbejde, og/eller henvisninger til Faktureringsbekendtgørelsen.

Det er derfor min helt klare opfattelse, at

Disciplinærnævnet har misfortolket diskussionsemnerne som vi har

haft med klager. Jeg vil derfor gentage, at vi her på kontoret, i hvert

fald ikke på nogen måde har haft opfattelse af, at det, der har

været ønsket, har været udskrift af vort

time/sagsregnskab, men udelukkende som tidligere anført gentagne

gange, de "produkter", som vi skulle producere, og d.v.s indkomst- &

formueopgørelser/regnskaber, skatteberegninger, selvangivelser

m.v.

Derfor må jeg på det kraftigste afvise, at jeg

har tilsidesat mine pligter m.h.t. at nægte at udlevere en udskrift af

time/sagsregnskabet, ligesom jeg helt klart må tilkendegive, at jeg

netop i mit svar af 28. februar 1994 til Disciplinærnævnet har

anført de bemærkninger, som er citeret ovenfor, p.g.a. vi

opfattede og fortsat opfatter klagers "ønske" som en anmodning om

udlevering af en kopi af "produkterne".

Jeg vil gentage, at havde klager anmodet om en udskrift af

time/sagsregnskabet, var det blevet ham tilsendt. Der er ikke i et eneste

brev anført, at man har ønsket time/sagsregnskabet, og heller

ikke en specifikation af den forbrugte tid. Det man har ytret ønske

om, har været, og er opfattet af os på den vis, at man

ønskede at få kopier af det udarbejdede regnskabsmateriale,

grønne ark, vore arbejdspapirer m.v. (produkterne). Det er ligeledes

vor opfattelse, som tidligere omtalt, at det også var formålet

med den udgående fogedforretning...

ad 2.: FSR:

Derfor mener jeg mig fuldt berettiget til at

kommentere FSR og den tidligere formand i denne sag, da FSR jo frivilligt er

indtrådt som part i sagen, og man kan faktisk sige, at FSR har

pådraget sig et organisationsansvar. Hvis man fra FSR's side havde

forholdt sig saglig i denne sag, havde jeg naturligvis ikke anført de

bemærkninger, som er anført i mit svar af 28. februar 1994. Mine

bemærkninger er derfor fuldt ud berettigede. En bemærkning om, at

jeg ikke var medlem, og at FSR derfor ikke kunne hjælpe, havde jo

været fuldt tilstrækkelig og samtidig også saglig, men FSR

ønskede jo tilsyneladende at "puste til ilden", gøre sig

interessant og muligvis også at påvirke

klager............................................................

Det er korrekt, at jeg ikke har høje tanker om FSR,

men det er der mange andre i den danske befolkning, der ikke har! Som

tidligere anført i denne sag, har jeg i årevis kritiseret

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer under mit medlemskab, og herunder

kritiseret foreningens passivitet og manglende lyst til at gøre noget

ved de kritisable ting. I betragtning af, at der siden min kritik har

været den ene skandale-sag efter den anden, og også efter denne

sags start, og efter min skrivelse af 28. februar 1994. De statsautoriserede

revisorer er jo igen kommet meget uheldigt i søgelyset, og denne gang

i forbindelse med FSR's medlemmers deltagelse, på den ene eller anden

måde, i selskabstømninger.........................

ad 3.: Afsluttende bemærkninger:

Da jeg ikke mener, at jeg på nogen som helst

måde, har tilsidesat god revisorskik, bl.a. p.g.a. at jeg mener, at

klienters eller tidligere klienters breve bør udformes på en

måde, så det ikke for os bliver en gættekonkurrence for at

finde ud af, hvordan indholdet skal fortolkes, og da jeg mener, at FSR selv

har gjort sig til part i sagen, og da der er en grundlovssikret

ytringsfrihed, hvorfor jeg lovligt kan tage til genmæle og forsvare mig

mod urigtige, useriøse og uvederhæftige beskyldninger, vil jeg

fastholde, at jeg ikke har tilsidesat god revisorskik, og således

heller ikke pådraget mig et

disciplinæransvar........................."

Indklagede har ved 4 yderligere indlæg uddybet sine

bemærkninger i indbringelsesskrivelsen af 19. september 1995. Med sit

seneste indlæg af 18. september 1996 har indklagede fremsendt en kopi

af et brev, han angiveligt har tilsendt klager den 20. december 1993 bilagt

bl.a. time-/sagsregnskaber for perioden indtil 30. juni 1993 og for perioden

fra 1. juli til 30. november 1993.

I et indlæg af 7. februar 1996 har indklagede

vedrørende spørgsmålet om hans udtalelser om Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer og dertil knyttede personer bl.a.

anført:

"Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, jeg

mener, at det er berettiget, at jeg tager til genmæle, når der i

en sag frembringes og citeres forskellige oplysninger, som angiveligt kommer

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Iøvrigt er det min opfattelse, at

Disciplinærnævnet slet ikke er bemyndiget til at give en

bøde for de fremsatte udtalelser, idet det sådan set er

irrelevant, idet det anføres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Bekendtgørelse nr. 841, 21. oktober 1993, § 1, at:

"Disciplinærnævnet behandler klager over, at en

statsautoriseret revisor ved udøvelse af sin virksomhed har tilsidesat

de pligter, som stillingen medfører. Klager over en revisors vederlag

samt kollegiale sager kan ikke indbringes for

Disciplinærnævnet"......................................"

Klagers advokat har i skrivelse af 25. januar 1996

anført:

"

Der henvises til tidligere redegørelser,

sagsfremstilling og bilag m.v. ved sagens behandling for

Disciplinærnævnet, idet Bjørn Riise fuldt ud fastholder i

indlæggene til Disciplinærnævnet anførte

påstande og anbringender samt den tidligere anførte

sagsfremstilling.

Disse påstande og anbringender samt sagsfremstilling

m.v. fastholdes således fuldt ud for Revisornævnet."

Klagers advokat gav møde i sagen.

Indklagede gav ikke møde, men har i

telefax-skrivelse af 12. marts 1997 meddelt, at han er forhindret på

grund af helbredsmæssige problemer.

Han har accepteret, at sagen bliver afgjort på det

foreliggende, skriftlige grundlag.

Den med indklagedes seneste indlæg fremsendte

skrivelse af 20. december 1993 til klageren blev ved mødet forelagt

klagers advokat, som udtalte, at skrivelsen aldrig var modtaget af

klager.

Revisornævnets bemærkninger:

Ad klagepunkt 1:

Revisornævnet tiltræder, at der ikke er

grundlag for at antage, at indklagede efter fogedforretningen den 10. februar

1994 har tilbageholdt dokumenter og andet bilagsmateriale, der

tilhører klageren. Sagens oplysninger giver ikke Revisornævnet

mulighed for at fastslå, at klageren ikke den 7. april 1993 fik alt sit

materiale tilbageleveret, idet det ikke mod indklagedes benægtelse kan

lægges til grund, at det ved fogedforretningen forefundne omfattede

originaldokumenter.

Som følge heraf stadfæster

Revisornævnet, at indklagede er frifundet for dette klagepunkt.

Ad klagepunkt 2:

Af de i Disciplinærnævnets kendelse

anførte grunde stadfæstes frifindelsen af indklagede.

Ad klagepunkt 3:

Revisornævnet tiltræder, at klagen over

indklagedes honorarkrav falder uden for disciplinærsystemets

kompetence.

Af de af Disciplinærnævnet herom

anførte grunde tiltræder Revisornævnet, at klagerens

anmodning i skrivelse af 24. oktober 1993 burde have givet indklagede

anledning til at tilsende klageren time-sags-regnskabet, jf.

bekendtgørelsen om faktureringsregler § 4, stk. 3.

Den med indklagedes seneste indlæg af 18. september

1996 til Revisornævnet fremsendte skrivelse af 20. december 1993 til

klageren findes ikke at burde føre til andet resultat, hvorfor

Disciplinærnævnets kendelse stadfæstes vedrørende

dette klagepunkt.

Ad klagepunkt 4:

Af de grunde, som er anført af

Disciplinærnævnet, stadfæstes frifindelsen af

indklagede.

Revisornævnet tiltræder

Disciplinærnævnets vurdering, hvorefter indklagedes sprogbrug og

omtale i sine indlæg af navngivne personer, foreninger og institutioner

må karakteriseres som grov, utilbørlig og helt overflødig

for behandlingen af sagen.

Udtalelserne kan imidlertid ikke anses for at være

fremsat af indklagede i forbindelse med udøvelsen af hvervet som

revisor.

Revisornævnet finder det derfor rettest at tage

indklagedes påstand om at ophæve den indbragte kendelses

bestemmelse om, at dette forhold udgør en selvstændig

tilsidesættelse af god revisorskik, til følge, jf. lov om

statsautoriserede revisorer § 18, stk. 3, 1. pkt.

Som følge af det anførte ændres den

ikendte sanktion til en advarsel.

I medfør af bekendtgørelsen om

Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal

offentliggøres.

Thi bestemmes:

Disciplinærnævnets kendelse ændres

således, at statsautoriseret revisor Jørn Schmidt tildeles en

advarsel.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter