Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af straffeloven

Ikke gældende LBK nr 648 af 12/08/1997LovbekendtgørelseJustitsministeriet22. august 1997

Gældende udgave: LBK nr 1294 af 07/11/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.721 afgørelser

Domsdatabasen 3.180, Retsinformation 844, Landsskatteretten 275, Klagenævn (Nævnenes Hus) 205, Advokatnævnet 86, Klagenævnet for Domænenavne 48

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af straffeloven

Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 886 af 30. oktober 1992 med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af

18. maj 1994, lov nr. 367 af 18. maj 1994, lov nr. 369 af 18. maj 1994, lov

nr. 431 af 1. juni 1994, lov nr. 1100 af 21. december 1994, lov nr. 309 af

17. maj 1995, lov nr. 388 af 22. maj 1996, lov nr. 474 af 12. juni 1996, lov

nr. 274 af 15. april 1997, lov nr. 349 af 23. maj 1997, lov nr. 350 af 23.

maj 1997, lov nr. 411 af 10. juni 1997 og lov nr. 412 af 10. juni 1997.

Almindelig del

1. kapitel

Indledende bestemmelser

§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis

strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et

sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende

regel.

§ 2. Denne lovs kapitler 1-11 finder, for så vidt

ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.

2. kapitel

Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers

anvendelse

§ 3. Er den ved en handlings påkendelse gældende

straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,

afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at

afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror

ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold,

bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov.

Stk. 2. Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved

lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte,

men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om

straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den

Læs alt

ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.

§ 4. Hvorvidt den strafbare handling skal medføre

retsfølger af sådan art som i §§ 56-61, 62-70, 73 og 79 nævnt, afgøres efter

den ved handlingens påkendelse gældende lovgivning.

Stk. 2. Andre retsfølger af handlingen indtræder, for

så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet også ved den ved

handlingens foretagelse gældende lovgivning.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 3, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på andre retsfølger af handlingen end straf, hvis deres indtræden

var betinget af handlingens strafbarhed.

§ 5. Hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er

foreskrevet i gentagelsestilfælde, kommer afgørelser, der er truffet i

henhold til tidligere ret, i betragtning efter deres indhold lige med

afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken den foreliggende handling

bedømmes.

§ 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger,

som foretages

1) i den danske stat,

2) på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt

anerkendte område,

3) på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt

område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med

dette.

§ 7. Under dansk straffemyndighed hører fremdeles

handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den

danske stat, har foretaget uden for denne,

1) for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt

statsområde, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf

end hæfte,

2) for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den

er strafbar også efter den der gældende lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til handlinger begået af en person, der har indfødsret

eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i

landet.

§ 8. Under dansk straffemyndighed hører endvidere

handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til, hvor

gerningsmanden hører hjemme,

1) når handlingen krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed,

forfatning eller offentlige myndigheder, en embedspligt mod staten eller

sådanne interesser, hvis retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en

særlig tilknytning til denne,

2) når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler

gerningsmanden at iagttage i udlandet, eller en ham over for dansk fartøj

påhvilende tjenestepligt,

3) når en uden for folkeretligt anerkendt statsområde foretagen handling

krænker nogen, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og

handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end hæfte,

4) når handlingen er omfattet af § 183 a. Påtalen kan tillige omfatte

overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med

overtrædelsen af § 183 a,

5) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning, eller

6) når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås,

og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt

statsområde, er strafbar efter den der gældende lovgivning og den efter dansk

ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.

§ 9. I de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed

afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes

handlingen tillige som foretaget der, hvor virkningen er indtrådt eller

tilsigtet at skulle indtræde.

§ 10. Når i medfør af foranstående regler påtale sker

her i landet, skal afgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af

handlingen ske efter dansk lovgivning.

Stk. 2. I de i § 7 nævnte tilfælde kan der, hvis

handlingen er begået inden for fremmed folkeretligt anerkendt område, dog

ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning.

§ 10 a. En person, over for hvem der er afsagt en

straffedom i den stat, hvor handlingen er begået, eller en dom, der er

omfattet af den europæiske konvention om straffedommes internationale

retsvirkninger eller af lov om overførsel til andet land af retsforfølgning i

straffesager, kan ikke strafforfølges her i landet for den samme handling,

såfremt

1) han er endeligt frifundet,

2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er

bortfaldet efter domslandets regler, eller

3) han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

a) handlinger, der falder ind under § 6, stk. 1, eller

b) de i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnte handlinger,

medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning af den

danske anklagemyndighed.

§ 10 b. Sker der strafforfølgning mod en person, som

i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal der, i det

omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske en tilsvarende nedsættelse af den

sanktion, der pålægges her i landet.

§ 11. Er en person, der har dansk indfødsret eller er

bosat i den danske stat, i fremmed stat straffet for en handling, der efter

dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af kald eller erhverv

eller anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i

landet.

§ 12. Anvendelsen af reglerne i §§ 6-8 begrænses ved

de i folkeretten anerkendte undtagelser.

3. kapitel

Strafbarhedsbetingelser

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri,

for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt

eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der

under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne

retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt

nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet

i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på

handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud

adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller

tvangsanbragt persons rømning.

§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar,

straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på

person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis

underordnet betydning.

§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15 år

straffes ikke.

§ 16. Personer, der på gerningstiden var

utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles

hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt

retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse

af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom

eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt

retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder

taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en

tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.

§§ 17-18. (Ophævet)

§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov

omhandlende lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. På andre

lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når

lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig

hjemmel.

§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at

en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne

straf dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom,

eller han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet

opmærksom på faren.

4. kapitel

Forsøg og medvirken

§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller

bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes,

som forsøg.

Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan

ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller

fasthed i det forbryderiske forsæt.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes

forsøg kun, når der for lovovertrædelsen er foreskrevet højere straf end

hæfte.

§ 22. Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden

frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse

eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra

iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som

ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var

mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

§ 23. Den for en lovovertrædelse givne

straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har

medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet

yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt

når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er

mislykkedes.

Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der

medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for

dette.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf

for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end

hæfte, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig

bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken

skyldes uagtsomhed.

§ 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han under

de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller foretager

handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham

uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

5. kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§ 25. En juridisk person kan straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov.

§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v.

omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder

aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,

boer, kommuner, og statslige myndigheder.

Stk. 2. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser

enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres

størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.

§ 27. Strafansvar for en juridisk person forudsætter,

at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes

en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske

person som sådan.

Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene

straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed,

der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

§§ 28-30. (Ophævet)

6. kapitel

Straffene

§ 31. De almindelige straffe er fængsel, hæfte og

bøde.

§ 32. Når frihedsstraf idømmes for kortere tid end 3

måneder, fastsættes den i dage, ellers i måneder og år.

§ 33. Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke

under 30 dage og ikke over 16 år.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje

den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog idømmes

fængsel indtil 20 år.

§ 34. Justitsministeren fastsætter regler om, i

hvilket omfang fængsel skal fuldbyrdes i enrum eller i fællesskab. De dømte

skal dog så vidt muligt have ophold i enrum om natten.

§ 35. De dømte har pligt til at udføre arbejde, der

pålægges dem, efter regler, der fastsættes af justitsministeren. I disse

fastsættes tillige regler om arbejdspenge til de dømte. Arbejdspengene kan

anvendes som erstatning for skade eller udgifter, som den dømte under

fængselsopholdet bliver ansvarlig for.

Stk. 2. Arbejde uden for anstaltens område kan finde

sted under anstaltens ledelse og tilsyn. Når det anses for formålstjenligt,

og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der meddeles tilladelse

til ophold uden for anstalten til deltagelse i undervisning eller til

beskæftigelse hos arbejdsgiver.

§ 36. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

der meddeles den dømte udgangstilladelse for et kortere tidsrum. Til

personer, der udstår længerevarende fængselsstraf, kan sådan tilladelse

endvidere meddeles, når det må anses for formålstjenligt med henblik på den

pågældendes behandling, herunder forberedelse af hans løsladelse.

Udgangstilladelse kan kun meddeles, når fare for misbrug ikke antages at

foreligge.

§ 37. (Ophævet)

§ 38. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2

måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, han bemyndiger

dertil, om den dømte skal løslades på prøve.

Stk. 2. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når

særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af

straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af

justitsministeren eller den, som han med hensyn til bestemte grupper af sager

bemyndiger dertil.

Stk. 3. Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske,

når den resterende straffetid er mindre end 30 dage.

Stk. 4. Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den

ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.

Stk. 5. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes

forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende

ophold og arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville

overholde de vilkår for, løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2.

§ 39. Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke

i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år.

Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en

prøvetid på indtil 5 år.

Stk. 2. Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen,

at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn

og fører et ordentligt liv. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i

§ 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke

gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. § 57, stk. 2, og

§ 59, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 40. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i

prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved

han sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse i overensstemmelse med §

61, stk. 2, således at reststraffen ligestilles med en betinget dom.

Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de

fastsatte vilkår, kan justitsministeren

1) tildele advarsel,

2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte

længstetid eller

3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til

udståelse af reststraffen.

Stk. 3. Begår den prøveløsladte strafbart forhold i

prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk. 2

tilsvarende anvendelse. Det samme gælder, såfremt den prøveløsladte i

udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i

forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af

reststraffen.

Stk. 4. Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun

træffes inden prøvetidens udløb.

Stk. 5. Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af

reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for

udstået på det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted.

Stk. 6. Såfremt genindsættelse er bestemt i medfør af

stk. 2, jf. stk 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige

betingelser i § 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen.

Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39

fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere

har været prøveløsladt.

§ 40 a. Ved eftergivelse af resten af en straf ved

betinget benådning af en person, der har udstået mere end 3 måneder af

straffetiden, kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at

bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.

§§ 41-43. (Ophævet)

§ 44. Hæfte idømmes fra 7 dage til 6 måneder.

Bestemmelserne i § 34 og § 36, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Fangerne må ikke hensættes sammen med andre

fanger end sådanne, som udstår straf af hæfte. Forplejningen er ikke

indskrænket til den anordnede fangekost. Inden for de grænser, som god orden

i fængslet kræver, har fangerne ret til selv at forskaffe sig, hvad de ønsker

til personlig brug og udstyr af cellen.

Stk. 3. Fangerne er berettigede til selv at skaffe sig

arbejde, der er foreneligt med sikkerheden og god orden i fængslet;

arbejdsudbyttet tilfalder fangen. Skaffer fangen sig ikke sådant arbejde,

pålægges det ham mod vederlag at udføre et under hensyn til hans

dannelsestrin og livsstilling passende arbejde i et sådant omfang, som er

nødvendigt til en rimelig sysselsættelse.

§ 45. Fanger må ikke sysselsættes med sundhedsfarligt

arbejde. De skal holdes forsikrede mod følger af ulykkestilfælde. Nærmere

regler for gennemførelsen af sidstnævnte bestemmelse, derunder om udbetaling

og bestyrelse af forsikringssummer, kan fastsættes ved kgl. anordning.

§ 46. Den tid, i hvilken en fange indlægges på

sygehus, medregnes til straffetiden, medmindre indlæggelsen skyldes hans eget

forhold under strafudståelsen.

Stk. 2. Den tid, i hvilken en indsat unddrager sig

strafudståelsen, medregnes ikke i straffetiden.

§ 47. Over for dømte, der udstår frihedsstraf, kan

følgende disciplinærstraffe anvendes:

1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte, hvis

opførsel er tilfredsstillende.

2) udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage.

3) hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, for dømte, der udstår

hæfte, dog kun indtil 14 dage.

4) over for dømte, der udstår fængsel: udelukkelse fra arbejdsgodtgørelse

eller inddragelse af allerede erhvervet arbejdsgodtgørelse.

5) over for dømte, der udstår hæfte: udelukkelse i indtil 30 dage fra

adgang til selv at sørge for deres forplejning.

Stk. 2. Flere disciplinærstraffe kan anvendes i

forening.

Stk. 3. Såfremt en person, der udstår frihedsstraf,

findes i besiddelse af genstande, som ulovligt er indført, erhvervet eller

tilvirket i anstalten, kan genstandene konfiskeres, medmindre de tilhører

nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.

§ 48. Spændetrøje, håndjern, hensættelse i

sikringscelle eller andre sikringsmidler kan i det for øjemedet nødvendige

omfang anvendes for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller

forebygge rømning. Hensættelse i sikringscelle i længere tid end 6 måneder

kræver justitsministerens godkendelse.

§ 49. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

fuldbyrdelse af fængsel og hæfte.

Stk. 2. Findes det hensigtsmæssigt på grund af

domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder, kan

justitsministeren bestemme, at den pågældende midlertidigt eller for resten

af straffetiden skal overføres til hospital eller til egnet hjem eller

institution til særlig pleje eller forsorg.

§ 50. Bøde, der pålægges i henhold til denne lov,

tilfalder statskassen.

Stk. 2. Bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden

strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at

opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

§ 51. Når bøde i henhold til denne lov idømmes eller

vedtages i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke

bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal

bestemmes under hensyn til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte

omstændigheder til mindst 1 og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod

fastsættes til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige

dagsindtægt, idet der dog ved beløbets fastsættelse bør tages hensyn til

bødefældtes livsvilkår, herunder hans formue, forsørgerpligter og andre

forhold, der indvirker på betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes

til et lavere beløb end 2 kr.

Stk. 2. Når bøde skal fastsættes for en forseelse,

hvorved den pågældende har opnået eller tilsigtet at opnå betydelig økonomisk

vinding for sig selv eller andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at

bødebeløbet ansættes lavere, end det skønnes rimeligt under hensyn til

størrelsen af den fortjeneste, der enten er eller kunne være opnået ved

lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet for dagbøder anvende anden straf af

bøde.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af andre bøder vil der inden

for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80

nævnte omstændigheder tilsteder, være at tage særligt hensyn til den

skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller

besparelse.

§ 52. Retten kan fastsætte en frist af indtil 3

måneder til bødens betaling.

Stk. 2. Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet.

Stk. 3. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre

politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe

den pågældendes levevilkår.

Stk. 4. Politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger

og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved

udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5. Pålæg om indeholdelse efter stk. 4 gives af

politiet, som også modtager de indeholdte beløb. Indeholdelsen sker efter

indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav på underholdsbidrag. Politiet

kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er

nødvendige for at varetage indeholdelsen, herunder oplysninger om indkomst-

og formueforhold. Endvidere kan politiet fra alle af offentlige myndigheder

førte registre og de af domstolene førte registre over rettigheder over

løsøre og fast ejendom kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som

findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles

skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om

indeholdelse af indtægter efter stk. 4, herunder om politiets kontrol med

indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige,

om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for, og om

skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved

indeholdelsen.

Stk. 7. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af

bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 6, kan fastsættes bødestraf.

Der kan tillige fastsættes bestemmelser om bødeansvar for juridiske personer.

Stk. 8. Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt

eller erstattet af andre.

§ 53. Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en

forvandlingsstraf af hæfte eller fængsel.

§ 54. Bøde, der er idømt eller vedtaget for en

domstol, afsones efter reglerne om straf af hæfte. Fængsel kan dog anvendes,

hvis den pågældende i løbet af de sidste 5 år har udstået strengere

frihedsstraf end hæfte eller mere end en gang har udstået forvandlingsstraf.

Om arten af forvandlingsstraffen samt om dens varighed træffer retten

afgørelse samtidig med bødens fastsættelse. Når bøden er fastsat som dagbod,

iagttages ved forvandlingsstraffens beregning, at en dags hæfte eller fængsel

svarer til en dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes lavere end

2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan forvandlingsstraffen ikke sættes

lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage; i særlige tilfælde kan

forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder.

Stk. 2. Er en del af bøden betalt, bliver

forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog således, at en del af en

dag regnes som en hel dag, og at forvandlingsstraffen ikke kan nedsættes

under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden afsonet, men resten tilbydes

betalt, tages ved beregningen af denne rest alene hensyn til de hele dage,

hvori forvandlingsstraf er udstået.

Stk. 3. For bøder, der idømmes juridiske personer,

fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 55. Bøde, der ikke er idømt eller vedtaget for en

domstol, afsones efter reglerne om hæfte.

Stk. 2. Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er

vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala:

Bøden: Forvandlingsstraffen:

0 - 499 kr. ........................ 2 dage

500 - 999 kr. ...................... 4 dage

1.000 - 3.999 kr. .................. 6 dage

4.000 - 5.999 kr. .................. 8 dage

6.000 - 10.000 kr. ................. 10 dage

For andre bøder fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den

retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 54, stk. 1, sidste punktum,

og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

7. kapitel

Betingede domme

§ 56. Finder retten det upåkrævet, at straf kommer

til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at spørgsmålet om straffastsættelse

udsættes og bortfalder efter en prøvetid.

Stk. 2. Såfremt det må anses for mere formålstjenligt,

kan retten fastsætte straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og

bortfalder ved udløbet af prøvetiden.

Stk. 3. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i

prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de vilkår, som måtte

være fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i

almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog

fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

§ 57. Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme,

at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal undergives tilsyn.

Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige,

herunder at den dømte

1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer,

2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold

fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1

år,

3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende

medikamenter,

4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika

eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig

institution,

5) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,

6) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i

rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske

forpligtelser,

7) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,

8) efter bestemmelse af børne- og ungdomsforsorgens myndigheder

undergives børne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere angivet art, og

efterkommer de forskrifter, forsorgsmyndigheden meddeler ham.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte vilkår.

§ 58. Skønnes anvendelse af ubetinget frihedsstraf

påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes personlige forhold for

anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten bestemme, at en del af den

forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i

øvrigt gøres betinget. I dette tilfælde kan ubetinget hæftestraf anvendes,

selv om denne strafart ikke i øvrigt er hjemlet for overtrædelsen. Ubetinget

hæftestraf kan idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf.

Stk. 2. I forbindelse med betinget dom kan der idømmes

bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.

§ 59. Er der i medfør af § 57 truffet bestemmelse om

tilsyn, meddeler tilsynsmyndigheden de forskrifter, der er nødvendige til

gennemførelsen af tilsynet og de yderligere vilkår, som måtte være fastsat.

Stk. 2. De i medfør af § 57 fastsatte vilkår kan senere

ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra anklagemyndigheden

eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over for

anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.

Tages en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny

begæring, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte spørgsmål indbringes for den

byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den retskreds,

hvor den dømte bor eller opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i

første instans, træffes afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den

dømte bor eller opholder sig.

§ 60. Hvis den dømte overtræder de i medfør af § 57

fastsatte vilkår, kan retten i den anledning

1) tildele advarsel,

2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i §

56, stk. 3, fastsatte længstetid,

3) ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede

lovovertrædelse eller - hvis straf er fastsat i den betingede dom - træffe

afgørelse om fuldbyrdelse af denne straf. § 58, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Med hensyn til de i stk. 1 nævnte

retsafgørelser finder § 59, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 61. Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages

rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold,

der er begået før den betingede dom, fastsætter retten retsfølgen for dette

forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.

Stk. 2. Begår den dømte nyt strafbart forhold i

prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved

han sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller anden

retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved

finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. Når

omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i

forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller

2) afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser i

overensstemmelse med reglerne i dette eller det følgende kapitel.

§ 61 a. Ved hel eller delvis eftergivelse af straf

ved betinget benådning kan det uden for de i § 40 a omhandlede tilfælde

indsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i §§ 59-61 om

domstolenes kompetence med hensyn til fuldbyrdelse af eller ændring af vilkår

i betingede domme finder tilsvarende anvendelse.

8. kapitel

Samfundstjeneste

§ 62. Såfremt betinget dom efter reglerne i §§ 56 og

57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil,

afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Stk. 2. Afgørelsen om udsættelse af frihedsstraf

træffes efter reglerne i § 56, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i en

prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder de i medfør af § 63

fastsatte vilkår.

§ 63. Som vilkår for udsættelsen af frihedsstraf

bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 40 og

højst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en

længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer.

Stk. 2. Den i medfør af stk. 1 fastsatte længstetid kan

af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke

ud over prøvetiden. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af

længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for retten.

Stk. 3. I dommen fastsættes en prøvetid på højst 2 år.

Prøvetiden ophører dog, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er

udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.

Stk. 4. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden.

Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte vilkår som

nævnt i § 57.

§ 64. I forbindelse med betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget frihedsstraf eller bøde efter

reglerne i § 58. En i medfør af § 58, stk. 1, fastsat frihedsstraf kan dog

ikke overstige 3 måneder. Ubetinget hæftestraf kan idømmes, selv om der

fastsættes straf af fængsel i den betingede dom.

§ 65. Bestemmelserne i § 59 om tilsynsmyndighedens

forskrifter og om ændring eller ophævelse af vilkår finder tilsvarende

anvendelse på de i medfør af § 63 trufne bestemmelser.

§ 66. Hvis den dømte overtræder vilkåret om

samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten

1) træffe afgørelse om ubetinget frihedsstraf for den begåede

lovovertrædelse eller

2) bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse

med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden

inden for den i § 63 nævnte grænse.

Stk. 2. Ved fastsættelse af ubetinget straf efter stk.

1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget delstraf efter denne

bestemmelse træder da i stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan

knyttes de i medfør af § 63, stk. 3, fastsatte vilkår. Uanset disse

bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en

ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.

Stk. 3. Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn

til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. En i medfør

af § 56, stk. 2, fastsat straf kan nedsættes.

Stk. 4. Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat straf

træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse. § 59, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 67. Reglerne i § 61 finder tilsvarende anvendelse i

sager om personer, som efter betinget dom med vilkår om samfundstjeneste

sigtes for et strafbart forhold begået før eller efter dommen.

Stk. 2. Såfremt en ubetinget delstraf idømmes efter §

58, stk. 1, eller § 61, stk. 2, nr. 1, træder for den øvrige strafs

vedkommende en betinget dom efter 7. kapitel i stedet for dommen til

samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan der i forbindelse med

fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget frihedsstraf på indtil 3

måneder.

Stk. 3. § 66, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

9. kapitel

Andre retsfølger af den strafbare handling

§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af

§ 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger,

der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser

vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk

behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den

pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for

personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for

administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig

pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser,

der er nævnt i § 70.

§ 69. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare

handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld

udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som

ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes

formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om

foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.

Stk. 2. Medfører en afgørelse efter stk. 1, at den

dømte skal anbringes i institution, eller giver afgørelsen mulighed herfor,

fastsættes ved dommen en længstetid for opholdet, der i almindelighed ikke

kan overstige 1 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning

fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid.

§ 70. En person kan dømmes til forvaring, hvis

1) han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig

voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller brandstiftelse

eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og

2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans

person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han

frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og

3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at

forebygge denne fare.

Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring,

hvis

1) han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig

sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå, og

2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans

person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder

væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og

3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at

forebygge denne fare.

§ 71. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt

til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70,

kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af

hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå

tiltalte under sagen.

Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i

stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der

beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal holde sig underrettet om den

dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger

ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når

foranstaltningen endeligt ophæves.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og

nærmere beføjelser.

§ 72. Bestemmelse om ændring eller om endelig

ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68-70 træffes ved kendelse efter

begæring fra anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den

dømte. Begæring fra anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte

fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer

spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra bistandsværgen eller den dømte

ikke til følge, kan ny begæring ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt

år fra kendelsens afsigelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 59, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse på afgørelser efter stk. 1. Er der spørgsmål om ændring af

foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af

den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.

§ 73. Er den, der har begået en strafbar handling,

efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en ikke blot

forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69, stk. 1, nævnte art, afgør

retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes

formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller §

69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne

fuldbyrdes.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 71-72 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Såfremt en person, der idømmes straf, i medfør

af stk. 1, 2. pkt., anbringes i institution, medregnes varigheden af sådant

ophold i straffetiden.

§ 74. Justitsministeren fastsætter regler om

behandlingen af personer, der anbringes i forvaring.

§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et

hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent

grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som

skønnes at svare til det indvundne udbytte.

Stk. 2. Såfremt det må anses for påkrævet for at

forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt

taler derfor, kan der ske konfiskation af

1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en

strafbar handling,

2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

Stk. 3. I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte

genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del

heraf.

Stk. 4. I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der

træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Stk. 5. Når en forening opløses ved dom, kan dens

formue, arkiv, protokoller og lignende konfiskeres.

§ 76. Konfiskation efter § 75, stk. 1, kan ske hos

den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling.

Stk. 2. Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte

genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen,

og hos den, på hvis vegne han har handlet.

Stk. 3. Særligt sikrede rettigheder over genstande, der

konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser

svarende til de i stk. 2 anførte.

Stk. 4. Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer

efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller

genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller rettigheder

herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres hos erhververen,

såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare

handling eller har udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis

overdragelsen er sket som gave.

Stk. 5. Såfremt en person, der har konfiskationsansvar

efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder dog ikke

konfiskation efter § 75, stk. 1.

§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis

konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en

strafbar handling, når

1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt

udbytte, og

2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er

en overtrædelse af § 286, stk. 1.

Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der

foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den pågældendes

ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre

1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som

danner grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller

2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for

erhvervelsen.

Stk. 3. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der

foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til en

juridiske person, som den pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har

en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende

oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation

kan dog ikke ske, hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person

mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for

konfiskation efter stk. 1.

Stk. 4. Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis

den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde

eller for lovligt erhvervede midler.

Stk. 5. I stedet for konfiskation af bestemte

formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres

værdi eller en del heraf.

§ 77. Sker der konfiskation efter § 75, stk. 1, eller

§ 76 a, og har nogen erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan det

konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet.

Stk. 2. Det samme gælder genstande og værdier

konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes

bestemmelse derom.

Stk. 3. Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte

tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes

konfiskationsbeløbet tilsvarende.

§ 77 a. Genstande, som på grund af deres beskaffenhed

i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville

blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må

anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. § 75, stk. 4,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 78. Strafbart forhold medfører ikke tab af

borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt

næringsbrev eller sønæringsbevis.

Stk. 2. Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog

udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig

autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Stk. 3. Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er

til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af

anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning

om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed

indbringes for retten. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra

den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog

tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller godkendelse kan også inden

udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed.

§ 79. Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2,

omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten

til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under

visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for

misbrug af stillingen.

Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder

taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske

frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af

bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening,

som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Stk. 3. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet

fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om

fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan

indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse

for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.

Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og

2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve

virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen

bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

10. kapitel

Straffens fastsættelse

§ 80. Ved straffens udmåling skal der tages hensyn

til lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens person,

herunder om hans almindelige personlige og sociale forhold, hans forhold før

og efter gerningen samt hans bevæggrunde til denne.

Stk. 2. At gerningen er udført af flere i forening, vil

i reglen være at anse som en skærpende omstændighed.

§ 81. Det er en betingelse for anvendelsen af

bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde,

at gerningsmanden, inden han på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet

skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling, som loven

tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg på eller

medvirken til en sådan.

Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagte uden

for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.

Stk. 3. Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend

den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år, efter at den

tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den

tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den

endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes

fristen fra den endelige dom.

§ 82. (Ophævet)

§ 83. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er

nævnt i §§ 119, 121, 141, 142, 180, 181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og

291, stk. 2, af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter, kan straffen forhøjes til det

dobbelte.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, dersom de der nævnte forbrydelser begås af en tidligere fange

over for en ved den pågældende anstalt ansat person eller med hensyn til

anstalten eller dens ejendele, samt når en tidligere fange gør sig skyldig i

en af de i § 124 omhandlede forbrydelser i forhold til en i den pågældende

anstalt hensiddende fange.

Stk. 3. Dersom den, der er dømt til fængsel på livstid

og ikke benådet, i eller uden for fængslet begår en ny forbrydelse,

fastsættes det ved dommen, hvilken frihedsstraf han ville have forskyldt,

hvis den straf, han tidligere er idømt, ikke var livsvarig. Desuden kan der

efter nærmere ved kgl. anordning fastsatte regler idømmes ham straf, svarende

til en eller flere af de i § 47 nævnte disciplinærstraffe. Det kan ved

anordningen fastsættes, at den i § 47, stk. 1, under nr. 1 foreskrevne straf

skal kunne idømmes på ubestemt tid, ligesom de under nr. 2-3 foreskrevne

største tidsrum kan fordobles.

§ 84. Den for en strafbar handling i loven

foreskrevne straf kan nedsættes:

1) når nogen har overskredet grænserne for lovligt nødværge eller for den

ved § 14 hjemlede nødret;

2) når gerningsmanden, da han foretog den strafbare handling, ikke var

fyldt 18 år, og anvendelsen af lovens fulde straf på grund af hans ungdom må

anses unødvendig eller skadelig. Straffen for sådanne personer må ikke

overstige fængsel i 8 år;

3) når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller

undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder

handlingens foretagelse;

4) når gerningen er udført i en af den skadelidende ved retsstridigt

angreb eller grov fornærmelse fremkaldt oprørt sindsstemning;

5) når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden eller ved trussel

om betydelig skade har ladet sig bevæge til gerningen;

6) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet,

frivilligt har afværget den af hans handling flydende fare;

7) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet,

fuldt ud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade;

8) når han i øvrigt frivilligt har bestræbt sig for at forebygge

fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte skade;

9) når han frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig

tilståelse.

Stk. 2. I de under nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan

straffen under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.

§ 85. Straffen kan nedsættes, når en strafbar

handling er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, eller når der

foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller

omstændighederne ved gerningen, og de nævnte forhold taler for en mildere

straf end den, som ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende

omstændigheder kan straffen bortfalde.

§ 86. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet

eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det

antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den

idømte frihedsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer,

medfører ikke afkortning. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af

frihedsberøvelser og indlæggelser, der medfører afkortning. Retten kan

undtagelsesvis bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv om den

idømte straf er længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet

eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan

afgørelse ved beslutning af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det

i dommen bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for udstået.

Stk. 2. Ved dom efter § 58, stk. 1, skal afkortning ske

i den ubetingede del af straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at

afkortning ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede del af straffen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder også

anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den

betinget dømte før afgørelsen har været anholdt eller varetægtsfængslet.

Stk. 4. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet

eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket

omfang der skal ske afkortning i den idømte straf.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af

frihedsstraf efter at have været anholdt eller varetægtsfængslet på grund af

overtrædelse af vilkår for benådning eller prøveløsladelse.

§ 87. Når nogen i henhold til § 79 frakendes de der

omhandlede rettigheder, kan straffen nedsættes og, hvis den ikke ville have

oversteget hæfte, bortfalde.

§ 88. Har nogen ved en eller flere handlinger begået

flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for

den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i

betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende omstændigheder

kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne

foreskrevne straf med indtil det halve.

Stk. 2. Medfører de til straffens bestemmelse

medvirkende lovovertrædelser frihedsstraf af forskellig art, fastsættes en

fælles frihedsstraf i den strengeste strafart, jf. dog § 58, stk. 1.

Stk. 3. Medfører en af lovovertrædelserne frihedsstraf,

en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles frihedsstraf idømme bøde ved

siden af frihedsstraf.

Stk. 4. Medfører en af lovovertrædelserne dagbod, en

anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af

dagbod, medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fastsætte

straf for hver overtrædelse for sig.

Stk. 5. Medfører en af lovovertrædelserne

foranstaltning efter §§ 68-70, medens der for en anden er forskyldt straf,

kan retten bestemme, at denne straf bortfalder.

§ 89. Findes nogen, som allerede er dømt til straf,

yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en

tillægsstraf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført

forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end

foreskrevet i §§ 33 og 44. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf

ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i § 88.

§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en person

idømmes foranstaltning efter §§ 68-70, kan retten træffe bestemmelse om

bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet.

§ 90. Såfremt en person skal afsone straf af fængsel

i forbindelse med en hæftestraf, kan denne efter bestemmelse af den

straffuldbyrdende myndighed omsættes til fængsel.

Stk. 2. Kan en ved loven hjemlet strafforhøjelse ikke

ske inden for de for den foreskrevne strafart dragne grænser, omsættes

straffen til den nærmest strengere strafart.

Stk. 3. Ved omsætning af hæfte til fængsel efter

reglerne i stk. 1 og 2 regnes 2 dages fængsel lig med 3 dages hæfte.

§ 91. Overstiger den for en handling foreskrevne

straf ikke hæfte, kan i stedet for hæfte fængsel i indtil samme tid idømmes,

hvis den skyldige tidligere har udstået straf af fængsel.

Stk. 2. Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan

straf af bøde eller hæfte anvendes, selv om disse strafarter ikke er hjemlet

for det strafbare forhold.

11. kapitel

Ophør af den strafbare handlings retsfølger

§ 92. En lovovertrædelse straffes ikke, når der er

indtrådt forældelse efter §§ 93-94.

§ 93. Forældelsesfristen er

1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for

overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke ville overstige

bøde.

2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.

3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.

4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt

tid.

Stk. 2. For overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 1,

nr. 2 og 3, og stk. 2, § 297 og § 302 er forældelsesfristen i intet tilfælde

mindre end 5 år. Det samme gælder strafansvar for overtrædelser, hvorved

nogen unddrager sig betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller

som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af

sådanne beløb.

Stk. 3. For overtrædelse af denne lovs §§ 223, stk. 1,

og 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven er

forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.

Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået flere

lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige

forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til

samtlige overtrædelser.

§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den

strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra

følgens eller begivenhedens indtræden.

Stk. 3. Er forholdet begået på et dansk skib uden for

riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn.

Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i

mere end 1 år.

Stk. 4. Forældelsesfristen afbrydes ved ethvert

rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. I sager,

der efter retsplejeloven kan afgøres ved vedtagelse af bødeforelæg udfærdiget

af politiet, afbrydes forældelsesfristen, når sigtede gøres bekendt med

forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en overtrædelse kan pålægges af

en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den pågældende gøres

bekendt med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes forældelsesfristen

over for nogen, som har handlet på en juridisk persons vegne, har

fristafbrydelsen også virkning i forhold til den pågældende juridiske person.

Afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk person har ikke

virkning i forhold til personer, der har handlet på den juridiske persons

vegne.

Stk. 5. Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen

herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige

omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke

havde fundet sted. Dette gælder også, når forfølgning standses på ubestemt

tid. Skyldes standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen,

medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af forældelsesfristen.

§ 95. Når en handling på grund af forældelse ikke kan

straffes, kan den heller ikke medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 164, stk.

4, eller § 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For

konfiskation er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og

for konfiskation efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år.

§ 96. Adgang til privat påtale og til at begære

offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller

fremsat begæring inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at

han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af

påtalebegæring.

Stk. 2. Er der flere påtaleberettigede eller flere

skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt fristen for

begæring om offentlig påtale er overskredet for en af de skyldige, men ikke

for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring

om påtale mod disse skal tages til følge.

Stk. 3. Adgangen til at rejse privat påtale eller

begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er forløbet efter den

forurettedes død.

Stk. 4. Fører en privat påtalt sag ikke til afgørelse

af strafpåstanden, løber fristen videre, således at den tid, hvori

forfølgning har fundet sted, ikke medregnes.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også

anvendelse med hensyn til de retsfølger, der omtales i § 273, dog at

forældelsesfristen er 3 år.

§ 97. Idømt frihedsstraf og andre retsfølger af

frihedsberøvende karakter bortfalder ved forældelse efter reglerne i stk.

2-6.

Stk. 2. Forældelsesfristen er

1) 5 år for hæfte og fængsel indtil 1 år,

2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for

foranstaltninger efter §§ 68-69,

3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for

forvaring efter § 70 og

4) 20 år for fængsel på tid over 8 år.

Stk. 3. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da

dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.

Stk. 4. I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i

hvilken

1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.

2) den pågældende udstår anden frihedsstraf eller er undergivet anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, når fuldbyrdelsen

påbegyndes.

Stk. 6. Er der truffet bestemmelse om genindsættelse

efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller efter betinget benådning

for en del af en straf, regnes forældelsesfristen for reststraffen eller den

resterende del af anden retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse.

Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde end ved prøveløsladelse,

prøveudskrivning eller benådning, regnes fristen fra afbrydelsen.

§ 97 a. Bøde bortfalder efter 3 år, hvis der ikke

forinden er indgivet begæring om udpantning. For bøde på over 3.000 kr. er

fristen dog 5 år.

Stk. 2. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter de

i stk. 1 nævnte tidsrum, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden.

Stk. 3. Konfiskation bortfalder efter 5 år, medmindre

der forinden er indgivet begæring om udlæg. Der kan dog ved dommen fastsættes

en frist på indtil 10 år. En sådan frist kan også fastsættes senere ved

retskendelse. Spørgsmål herom indbringes af anklagemyndigheden for den ret,

der har pådømt sagen i første instans.

Stk. 4. De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1 og

3, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige

regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken

fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.

§ 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke fuldbyrdes

efter den dømtes død.

Stk. 2. Anklagemyndigheden kan dog indbringe

spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der har pådømt

sagen i første instans. Konfiskationen kan kun opretholdes, for så vidt angår

genstande eller beløb, der er indvundet som udbytte ved den strafbare

handling, eller som svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen

om konfiskation, således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

Stk. 3. Afgørelser efter § 164, stk. 4, og § 273, stk.

2, kan fuldbyrdes efter den dømtes død.

§ 97 c. På samme måde som for straf kan der benådes

for konfiskation.

Særlig del

12. kapitel

Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til

ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe

den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at

løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.

Stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også den,

som med det nævnte formål iværksætter mere omfattende sabotage, produktions-

eller trafikstandsning, samt den, der deltager i sådan foranstaltning vidende

om, hvortil handlingen sigter.

§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter til

at påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden

stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden

tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske stats

bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel

indtil på livstid.

Stk. 2. Ved besættelse forstås her og andetsteds i

kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge

den påtvinges landet ved magtanvendelse eller trussel derom.

§ 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder

til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod

den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder

til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den

danske stats anliggender, straffes med hæfte eller fængsel indtil 1 år eller

under formildende omstændigheder med bøde.

§ 101. Den, som med krig, besættelse eller andre

fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden

forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år.

§ 102. Den, som under krig eller besættelse yder

fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig interesse

svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed, straffes

med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. Som bistand til fjenden anses således følgende

forhold:

1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller

besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse virkende

militære eller politimæssige korps eller lignende korps eller organisationer.

2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller

besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter

deltagelse i afhøring eller bevogtning af fanger.

3) Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed

eller dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes

for anholdelse eller overlast.

4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt,

herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad,

tidsskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig

interesse.

5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den

under nr. 4 nævnte art eller til parti eller organisation, der på utilbørlig

måde samarbejder med den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker

til fremme af dennes interesser.

Stk. 3. Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted

under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at nogen derved

blev udsat for overhængende fare for at miste livet, lide alvorlig skade på

legeme eller helbred, blive ført ud af landet eller blive berøvet friheden i

længere tid, eller er overtrædelse af §§ 245, 246 eller 250 begået for derved

at fremtvinge forklaring eller tilståelse eller i øvrigt som led i

mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes.

§ 103. Den, som under krig eller besættelse eller

under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der vedrører de af den

danske stat i den anledning trufne foranstaltninger, eller som på anden måde

modvirker sådanne foranstaltninger, straffes med hæfte eller fængsel indtil 3

år.

Stk. 2. Har misligholdelsen fundet sted af grov

uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte.

§ 104. Den, som på utilbørlig måde, direkte eller

gennem mellemled, i erhvervsmæssig henseende samarbejder med fjendtlig krigs-

eller besættelsesmagt, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 8 år.

Stk. 2. Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges enhver,

der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed. Strafansvar kan

ligeledes pålægges andre i virksomheden beskæftigede personer, når der for

deres vedkommende foreligger en særlig stødende optræden.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad

forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens betydning for

den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt navnlig være at tage i

betragtning, hvorvidt vedkommende

1) selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse indledet,

fortsat eller udvidet,

2) i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en omlægning af

virksomheden eller ydet eller forsøgt at yde større eller hurtigere

produktion end påkrævet,

3) har påkaldt fjendens bistand over for danske myndigheder til fremme af

sine interesser,

4) har hindret eller søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld

adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold eller

5) har opnået eller søgt at opnå urimelig fortjeneste eller andre

fordele, der ikke har været forretningsmæssig rimeligt begrundede.

§ 105. Den, som under besættelse foretager en

handling, der sigter til at formå besættelsesmagten eller nogen med denne

samarbejdende organisation eller person til at krænke danske myndigheders

bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig måde udnytter forbindelse med

besættelsesmagten eller nogen med denne samarbejdende organisation eller

person til at skaffe sig eller andre særlig fordel, straffes med fængsel

indtil 8 år.

§ 106. Den, som handler mod statens tarv under

varetagelsen af et ham overdraget hverv til på statens vegne at forhandle

eller afgøre noget med fremmed stat, straffes med fængsel indtil 16 år.

§ 107. Den, som i fremmed magts eller organisations

tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, udforsker

eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn til danske stats- eller

samfundsinteresser skal holdes hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er

rigtig eller ej, for spionage med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte

forhold, eller handlingen finder sted under krig eller besættelse, kan

straffen stige indtil fængsel på livstid.

§ 108. Den, som, uden at forholdet falder ind under §

107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i

stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for

den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Såfremt det drejer sig om efterretninger

vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig

eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år.

§ 109. Den, som røber eller videregiver meddelelse om

statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager,

hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater

beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for

udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er

straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under formildende

omstændigheder bøde.

§ 110. Den, som forfalsker, ødelægger eller

bortskaffer noget dokument eller anden genstand, der er af betydning for

statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater, straffes

med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er

straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under formildende

omstændigheder bøde.

§ 110 a. Med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller

uagtsomt uden behørig tilladelse

1) beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke

almentilgængelige militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel

el.lign., eller som mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser

eller afbildninger,

2) optager fotografier fra luftfartøj over dansk statsområde eller

offentliggør sådanne ulovligt optagne fotografier,

3) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters

mobilisering og andet krigsberedskab.

§ 110 b. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som

medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske stat fra en fremmed magts

side.

§ 110 c. Med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller

uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte

være givet til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.

Stk. 2. Med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 4 år straffes den, som forsætligt eller

uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte

være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De

Forenede Nationer.

§ 110 d. Begås nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27

omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen af en

fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf forhøjes med

indtil det halve.

§ 110 e. Med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner

en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt

nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.

§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser

er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter

justitsministerens påbud.

13. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder

m.v.

§ 111. Den, som foretager en handling, der sigter til

ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre

statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på

livstid.

§ 112. Den, som foretager nogen handling, der sigter

til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører

regeringen, livet, straffes med fængsel ikke under 6 år.

§ 113. Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller

frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved

magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning

eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil

16 år eller under skærpende omstændigheder på livstid.

Stk. 2. Samme straf kommer til anvendelse på den, der

på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen eller den, der med

hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten

eller Højesteret.

§ 114. Den, som deltager i eller yder væsentlig

økonomisk eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller

sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på

offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen,

straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Den, som deltager i ulovlig militær

organisation eller gruppe, straffes med bøde eller hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 115. Begås, uden at forholdet falder ind under §§

112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod

kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, forhøjes

de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe indtil det dobbelte.

Stk. 2. Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod

dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med

indtil det halve.

§ 116. Den, som hindrer foretagelsen af valg til

Folketinget, Færøernes lagting eller til kommunale eller andre offentlige råd

eller myndigheder eller gør forsøg herpå, eller som forvansker et valgs

udfald eller umuliggør opgørelsen, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse, når sådanne

handlinger foretages ved lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i

offentlige anliggender.

§ 117. Med hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller

under formildende omstændigheder med bøde straffes den, som ved de i § 116

omhandlede valg eller stemmeafgivninger

1) uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i

afstemningen,

2) ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsberøvelse eller ved misbrug af

overordnelsesforhold søger at formå nogen til at stemme på en bestemt måde

eller til at undlade at stemme,

3) ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at

stemme, eller at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes

end tilsigtet,

4) yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at

stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme,

5) modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme

på en vis måde eller for at undlade at stemme.

§ 118. Den, som ved magtanvendelse eller trussel

derom eller under udnyttelse af frygt for fremmed magts indgriben hindrer

eller søger at hindre offentlige myndigheder i den frie udøvelse af deres

virksomhed, straffes, når handlingen foretages med det formål at øve

indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af

samfundsordenen, med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på den, som i den

i stk. 1 nævnte hensigt og ved anvendelse af de der nævnte midler alvorligt

krænker ytringsfriheden eller hindrer foreninger eller andre sammenslutninger

i frit at udøve deres lovlige virksomhed.

Stk. 3. Med samme straf anses endvidere den, der i den

i stk. 1 nævnte hensigt og under anvendelse af de der nævnte midler begår den

i § 193 omhandlede forbrydelse eller lignende almenskadelig handling.

§ 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede

forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter

justitsministerens påbud.

14. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.

§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold

overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste

eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af

samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage

en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en

tjenestehandling, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 6 år, under

formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at

forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om

frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod

nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at

træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af

statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller

hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage

en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en

tjenestehandling.

Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer

hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han

med hæfte eller bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil

6 måneder.

§ 120. De i § 119 foreskrevne straffe finder, når de

der nævnte handlinger iværksættes ved hjælp af opløb, anvendelse på dem, der

anstifter til eller leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at

efterkomme øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden om at skilles.

§ 121. Den, som med hån, skældsord eller anden

fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer under

udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes

med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.

§ 122. Den, som yder, lover eller tilbyder nogen, der

virker i offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå

ham til at foretage eller undlade noget, hvorved han ville gøre sig skyldig i

pligtstridig handlemåde, straffes med fængsel indtil 3 år eller under

formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.

§ 123. Den, som med trussel om vold forulemper, eller

som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266 eller på anden

måde begår en strafbar handling mod en person, dennes nærmeste eller andre

med tilknytning til denne i anledning af personens forventede eller allerede

afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffes med hæfte eller

fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde.

§ 124. Den, der befrier en anholdt, fængslet eller

tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en sådan

person til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte

eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med

bøde.

Stk. 2. Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med

nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller under

skærpende omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 3 måneder.

§ 125. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 2 år

straffes den, som

1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller straf

holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham for en anden,

2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for

en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.

Stk. 2. Den, der foretager de nævnte handlinger for at

unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf,

straffes ikke.

§ 126. Den, som fjerner eller ødelægger noget ved

offentlig foranstaltning anbragt segl eller mærke, straffes med bøde, hæfte

eller med fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes

den, som borttager eller beskadiger nogen ved offentlig foranstaltning

opslået bekendtgørelse.

§ 127. Den, som unddrager sig krigstjeneste eller

bevirker eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder

værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer, der hører

til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige befalinger, straffes med bøde,

hæfte eller med fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Sker det under krig eller truende udsigt

dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.

§ 128. Den, som i den danske stat foretager hvervning

til fremmed krigstjeneste, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2

år.

§ 129. Den, som uberettiget giver offentlig

meddelelse om det ved de i § 116 nævnte valghandlinger og stemmeafgivninger

foregåede eller om forhandlinger af fortrolig karakter inden for offentlige

råd og myndigheder, straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder eller

under skærpende omstændigheder med fængsel i samme tid. På samme måde

straffes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om forhandlinger

inden for kommissioner og udvalg, der er nedsat af regeringen, såfremt det

enten af regeringen eller af vedkommende kommission eller udvalg selv er

fastsat og offentlig meddelt, at forhandlingerne er hemmelige.

§ 129 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år

straffes den, der offentliggør bevidst usande gengivelser eller falske

citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i

Folketingets, kommunale eller offentlige råds eller myndigheders møder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved bevidst

usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller nogen anden offentlig

myndighed en handling, som den ikke har foretaget, skader landets interesser

i forhold til udlandet.

§ 130. Den, som udøver en ham ikke tilkommende

offentlig myndighed, straffes med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 131. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder

straffes den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at

have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed,

eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en

sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er

ham frakendt.

Stk. 2. Med bøde eller under særlig skærpende

omstændigheder med hæfte straffes den, som medvirker til, at en person, der

er frakendt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne.

§ 132. Med bøde straffes den, som forsætligt eller

ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter

1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig

myndighed eller militærpersoner,

2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger

og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig,

eller

3) kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og

betegnelser.

§ 132 a. Den, der deltager i fortsættelsen af en

forenings virksomhed, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller

opløst ved dom, straffes med hæfte eller fængsel indtil 1 år. Den, der efter

forbudet eller opløsningen indtræder som medlem i en sådan forening, straffes

med bøde eller hæfte.

15. kapitel

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred

§ 133. Den, som fremkalder opløb med det forsæt at

øve eller true med vold på person eller gods, straffes med fængsel indtil 3

år eller hæfte.

Stk. 2. På samme måde straffes de, der ved et opløb,

under hvilket nævnte formål er lagt for dagen, optræder som opløbets ledere,

samt enhver deltager, der undlader at efterkomme øvrighedens lovligt

forkyndte påbud til mængden om at skilles. Dog kan straffen for de

sidstnævnte deltagere gå ned til bøde.

Stk. 3. Begås der under sådant opløb nogen under dets

formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere samt

deltagerne i den begåede forbrydelse med fængsel indtil 6 år, for så vidt

forbrydelsen ikke efter sin beskaffenhed medfører højere straf.

§ 134. Deltagere i et opløb, der vidende om, at påbud

om at skilles er forkyndt på foreskreven måde, ikke efterkommer dette,

straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder eller under skærpende

omstændigheder med fængsel i samme tid.

§ 134 a. Deltagere i slagsmål eller i anden grov

forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har

handlet efter aftale eller flere i forening, med hæfte eller med fængsel

indtil 6 måneder.

§ 135. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes

den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal eller

lignende forårsager udrykning af politi, brandvæsen, ambulance, sø- eller

luftredningstjenesten eller civilforsvaret.

§ 136. Den, som uden derved at have forskyldt højere

straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med hæfte eller med

fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af

de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med

hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder

med bøde.

§ 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af

lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller hæfte eller under

skærpende omstændigheder, særlig når handlingen har været forbundet med

voldsom eller truende adfærd, med fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved larm eller

uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færørernes lagting,

kommunale eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig

kirkelig handling, eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.

§ 138. Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed

bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller hæfte, hvis han i

denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for

fare. Under skærpende omstændigheder, navnlig når betydelig skade er sket,

samt i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 6 måneder.

§ 139. Den, som krænker gravfreden eller gør sig

skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller hæfte eller

med fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig skyldig

i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til

kirkeligt brug.

§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller

forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme

eller gudsdyrkelse, straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder

med bøde.

§ 141. Den, som er vidende om, at nogen af de i §§

98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og 113 omhandlede forbrydelser mod

staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører

fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier,

tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at

forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til

øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med

hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder

med bøde.

Stk. 2. Den, der undlader at foretage sådanne

forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham

selv eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd.

§ 142. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes

den, som undlader på opfordring at yde nogen, hvem offentlig myndighed

tilkommer, en bistand, hvorved ulykke eller forbrydelse, der udsætter andres

liv, helbred eller velfærd for fare, skal afvendes, skønt sådan bistand kunne

ydes uden fare eller opofrelse af større betydning.

§ 143. Med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 1 år straffes den, som undlader at oplyse

omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller

dømt er uskyldig, skønt det kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans

nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for

den pågældende forbrydelse.

16. kapitel

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

§ 144. Når nogen i udøvelse af offentlig tjeneste

eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller

anden fordel, straffes han med hæfte eller med fængsel indtil 6 år, under

formildende omstændigheder med bøde.

§ 145. Kræver eller modtager nogen, som virker i

offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for

tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med

fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld sådan i god tro

oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med

fængsel indtil 2 år.

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem

der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der

vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling,

straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Har handlingen medført velfærds fortabelse for

nogen, eller har sådant været tilsigtet, er straffen fængsel fra 3 til 16 år.

§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til

håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for

at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse,

fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde eller hæfte

eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år.

§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden

offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller

hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed,

forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte

fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling

eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller

lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 149. Når nogen, hvem en fanges bevogtning eller

fuldbyrdelse af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet undvige,

hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes på mildere

måde end foreskrevet, straffes han med hæfte eller med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste

eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle

eller undlade noget, straffes han med hæfte eller med fængsel indtil 3 år.

§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at

nogen ham i offentlig tjeneste eller hverv underordnet forbryder sig i denne

tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på

grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, med den for den

pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med indtil det halve.

§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig

tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået

kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år,

hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder.

Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt

er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser.

§ 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende

anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver,

der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den,

som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det

offentlige.

§ 152 b. Med samme straf som efter § 152 straffes

den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af

offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver

eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private

interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.

Stk. 2. Med samme straf som efter § 152 straffes

endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske

Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet i

kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige

statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået

kendskab.

§ 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også

for de pågældende personers medhjælpere.

§ 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder

tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen

uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en

sådan overtrædelse.

Stk. 2. Med samme straf straffes den, der uden at have

medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1,

som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.

Stk. 3. På samme måde straffes den, som uden at have

medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er

fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke

tilfælde, hvor den pågældende:

1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller

2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af

eget eller andres tarv.

§ 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der

alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale.

Stk. 2. Offentlig påtale kan dog ske, når den

forurettede anmoder herom.

§ 153. Når nogen, som virker i post- eller

jernbanevæsenets tjeneste, ulovlig åbner, tilintetgør eller underslår

forsendelser eller understøtter en anden i sådan færd, straffes han med hæfte

eller med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som virker i

statstelegrafvæsenets eller et offentlig anerkendt telegrafanlægs tjeneste,

når han tilintetgør, forvansker eller underslår et samme til befordring

overgivet telegram eller understøtter en anden i sådan færd.

§ 154. Har nogen i udførelsen af offentlig tjeneste

eller hverv gjort sig skyldig i falsk anklage, forbrydelse vedrørende

bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse, underslæb eller mandatsvig, kan

den for den pågældende forbrydelse foreskrevne straf forhøjes med indtil det

halve.

§ 155. Misbruger i øvrigt nogen, som virker i

offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det

offentliges ret, straffes han med bøde eller hæfte. Sker det for at skaffe

sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste

eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller

hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han

med bøde eller hæfte. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis

udførelse hviler på offentlige valg.

§ 157. Samme straf finder anvendelse, når nogen, som

virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere

gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse

eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Bestemmelsen i § 156, 2. punktum, finder tilsvarende anvendelse.

17. kapitel

Falsk forklaring og falsk anklage

§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for retten,

straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på

falsk forklaring for en udenlandsk ret.

Stk. 2. Med samme straf anses den, der afgiver falsk

forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Stk. 3. Angår det falske udsagn alene noget, som er

uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til

hæfte eller bøde.

§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en

offentlig straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge

loven ikke må kræves, straffes han ikke.

Stk. 2. Afgives falsk forklaring under afhøring for

retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at nægte forklaring,

kan straffen nedsættes og under i øvrigt formildende omstændigheder

bortfalde.

§ 160. Gør nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved

afgivelse af urigtig forklaring i et tilfælde, der ellers ville være

strafbart efter § 158 eller § 159, stk. 2, er straffen bøde eller hæfte.

§ 161. Med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år straffes den, som udenfor det i § 158

nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk

erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form

er påbudt eller tilstedt.

§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig

myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er

pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller hæfte eller med fængsel

indtil 4 måneder.

§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der

vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver

urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til

offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt

eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes

med hæfte eller fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør,

forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med

forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.

Stk. 3. Den, der foretager en handling som nævnt i stk.

1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved

bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart

forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 1 år.

Stk. 4. Efter den forurettedes begæring kan det i

dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten

skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller

flere offentlige tidender.

§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en

strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed

indgiver falske klagemål, straffes med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

18. kapitel

Forbrydelser vedrørende penge

§ 166. Den, som eftergør eller forfalsker penge for

at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt forskaffer sig

eller andre eftergjorte eller forfalskede penge, straffes med fængsel indtil

12 år.

Stk. 2. Er forfalskning sket ved at formindske værdien

af gangbar mønt, er straffen fængsel indtil 4 år.

§ 167. Lige med eftergørelse og forfalskning straffes

udgivelse af eftergjorte eller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget

pengene i god tro, kan straffen nedsættes til hæfte eller bøde.

§ 168. Den, der udgiver penge, som han formoder er

eftergjorte eller forfalskede, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 3

år. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen nedsættes til bøde

og under formildende omstændigheder bortfalde.

§ 169. Med bøde straffes den, som forfærdiger,

indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder

væsentlig ydre lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt

værdipapir.

§ 170. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes

den, som uden hjemmel i lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på

ihændehaveren lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i

snævrere eller videre kredse at benyttes som betalingsmiddel mand og mand

imellem, eller som må forventes at ville blive benyttet på denne måde. Uden

for foranstående bestemmelse falder fremmede pengesedler.

19. kapitel

Forbrydelser vedrørende bevismidler

§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at

skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved dokument forstås en skriftlig med

betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der enten fremtræder som

bestemt til at tjene som bevis eller bliver benyttet som bevis for en

rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra

den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører

fra denne.

§ 172. Straffen for dokumentfalsk er fængsel, der i

tilfælde af, at dokumentet angiver sig at indeholde en offentlig myndigheds

afgørelse, eller at det er en offentlig forskrivning, en check, veksel eller

andet til almindeligt omløb bestemt dokument eller en testamentarisk

bestemmelse, kan stige til 8 år.

Stk. 2. Er dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er

forfalskningen eller det, som derved søges opnået, af underordnet betydning,

eller har den skyldige ikke tilsigtet at påføre andre nogen skade, såsom når

øjemedet alene har været at gennemføre et berettiget eller at afværge et

uberettiget krav, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.

§ 173. Med straf som i § 172 angivet anses den, der

benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at skuffe i

retsforhold, når underskriften ved hjælp af en vildfarelse er opnået på et

andet dokument eller på et dokument af andet indhold end af underskriveren

tilsigtet.

§ 174. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte

dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår,

eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde,

hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.

§ 175. Den, som for at skuffe i retsforhold i

offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge

lov eller særligt pligtforhold påhviler ham at udfærdige eller føre, eller i

læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring

om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes

med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold

gør brug af et sådant dokument som indeholdende sandhed.

§ 176. Med fængsel indtil 3 år eller under

formildende omstændigheder med hæfte straffes den, der for at skuffe i

samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med offentligt

stempel eller mærke, der skal afgive borgen for genstandens ægthed, art,

godhed eller mængde.

Stk. 2. Med fængsel indtil 1 år, med hæfte eller under

formildende omstændigheder med bøde straffes den, der på samme måde gør brug

af genstande, som uberettiget er forsynet med privat stempel, mærke eller

anden betegnelse, der tjener til at angive noget genstanden vedrørende

forhold, som er af betydning for samhandelen.

Stk. 3. Med straf som ovenfor angivet anses den, der på

samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt anbragt stempel, mærke

eller betegnelse er forvansket eller fjernet.

§ 177. Med fængsel indtil 8 år anses den, der gør

brug af eftergjort eller forfalsket stempelpapir, stempelmærker, andre til

berigtigelse af offentlige skatter og afgifter tjenende mærker samt

postfrimærker. Med en forholdsmæssig mindre straf anses den, der gør brug af

tidligere benyttet papir eller mærker, på hvilke tegnet på den tidligere

benyttelse er fjernet.

Stk. 2. Regelen i § 169 finder tilsvarende anvendelse

med hensyn til stempelmærker, postfrimærker og lignende frigørelsesmidler.

§ 178. Med fængsel indtil 2 år eller under

formildende omstændigheder med hæfte straffes den, som for at skille nogen

ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et

bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold.

§ 179. Den, som for at skuffe med hensyn til

grænserne for grundejendom, grundrettigheder eller rettigheder med hensyn til

vandløb eller vandstrækninger sætter falsk skelsten eller andet mærke for

disse eller flytter, borttager, forvansker eller ødelægger sådant mærke,

straffes med fængsel indtil 3 år. Sker det for at hævde et berettiget eller

afværge et uberettiget krav, er straffen bøde eller hæfte.

20. kapitel

Almenfarlige forbrydelser

§ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed

ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved

udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde

omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør,

plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med

fængsel indtil på livstid.

§ 181. Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed

ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der med forsæt til

at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres rettigheder eller med

lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på

andens ejendom med ejerens samtykke.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis

der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

§ 182. Den, som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på

fremmed ejendom eller til skade for fremmed formueinteresse, straffes med

bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 183. Den, der med forsæt til skade på andres person

eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter,

oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, straffes med

fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages en af de i stk. 1 nævnte handlinger

under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen fængsel indtil på

livstid.

Stk. 3. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 183 a. Den, som om bord i et luftfartøj eller skib

ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over fartøjet eller griber

ind i dettes manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid.

§ 184. Med fængsel indtil 6 år, under formildende

omstændigheder med hæfte, straffes den, der uden at være strafskyldig efter §

183 eller § 183 a forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers,

motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for

færdsel på offentlige færdselsveje.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde

eller hæfte.

§ 185. Med bøde eller hæfte straffes den, som, uagtet

det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre,

undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne

tjenlig måde efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af

skadevoldende luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller

lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv.

§ 186. Den, som forvolder fare for menneskers liv

eller sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand eller ved at

tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige

stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde

eller hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.

§ 187. Med fængsel indtil 10 år straffes

1) den, der tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt

benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører, at tingens benyttelse

efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for fare,

2) den, der, når sådanne ting er således fordærvede, at nydelsen eller

brugen af dem er på nævnte måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling,

der er egnet til at skjule deres fordærvede tilstand,

3) den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg

eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som under 1) eller 2)

nævnt.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde

eller hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.

§ 188. Den, som uden at være strafskyldig efter §

187, nr. 3, med fortielse af tingens sundhedsfarlige beskaffenhed stiller til

salg eller i øvrigt søger udbredt

1) nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse, mangelfuld

tilberedelse, opbevaringsmåde eller af lignende grunde er sundhedsfarlige,

2) brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers

sundhed for fare,

straffes med fængsel indtil 6 år eller under formildende omstændigheder

med hæfte eller bøde.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen hæfte

eller bøde.

§ 189. Den, som stiller til salg eller i øvrigt søger

udbredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke

han ved, at de er uegnede til det angivne formål, og at deres benyttelse

hertil udsætter menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med fængsel

indtil 6 år.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen hæfte

eller bøde.

§ 190. Udsættes under tilsvarende betingelser som i

§§ 186-189 angivet alene husdyrs liv eller sundhed for fare, bliver en

forholdsmæssig mildere straf inden for de angivne strafarter at anvende.

§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om

euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt

vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager

euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen

en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har

overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan

straffen stige til fængsel i 10 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med

lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører, køber, udleverer,

modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt

til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.

§ 191 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som

modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved

en overtrædelse af § 191, samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til

afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en

sådan overtrædelse.

§ 192. Den, som ved overtrædelse af de forskrifter,

der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller

modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder

indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes med hæfte eller med fængsel

indtil 3 år.

Stk. 2. Er sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen

skal undergives eller på den tid, da handlingen begås, er undergivet

offentlig behandling, eller mod hvis indførelse i riget der er truffet

særlige forholdsregler, er straffen fængsel indtil 6 år.

Stk. 3. Den, som på den angivne måde forvolder fare

for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller

nytte- eller kulturplanter, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 2 år

eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 4. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde,

hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 måneder.

§ 192 a. Den, som i strid med lovgivningen om våben

og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder, bærer, anvender eller

overdrager våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles

farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade, straffes med

fængsel indtil 4 år.

21. kapitel

Forskellige almenskadelige handlinger

§ 193. Den, som på retsstridig måde fremkalder

omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig

postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg,

databehandlingsanlæg eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med

vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med hæfte eller med fængsel

indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde

eller hæfte.

§ 194. Den, der borttager, ødelægger eller beskadiger

offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemte til almindelig nytte

eller pryd, hører til offentlige samlinger eller er særlig fredlyste,

straffes med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 195. Den, som stiller levnedsmidler til salg, der

ham bevidst er eftergjort eller forfalsket, uden at deres særlige

beskaffenhed på utvetydig måde er angivet på varen selv eller på dens

etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis en sådan udstedes, straffes

med bøde eller hæfte indtil 3 måneder.

§ 196. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der

under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen

1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker

betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller

2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den

følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende

fare derfor.

22. kapitel

Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed

§ 197. Den, der imod politiets advarsel gør sig

skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til

hans husstand, betler, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.

Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne

bestemmelse har gyldighed for 5 år.

§ 198. Når en arbejdsfør person som følge af

vanemæssig lediggang, der må anses for selvforskyldt, falder det offentlige

til byrde, forsømmer sin forsørgelsespligt mod nogen, som derved udsættes for

nød, eller ikke udreder ham påhvilende bidrag til hustru eller barn, skal der

af politiet tildeles ham advarsel og så vidt muligt anvises ham arbejde.

Stk. 2. Kommer han inden 1 år herefter som følge af

fortsat selvforskyldt lediggang på ny i noget af de nævnte tilfælde, straffes

han for løsgængeri med fængsel indtil 1 år.

§ 199. Hengiver nogen sig til lediggang under sådanne

forhold, at der er grund til at antage, at han ikke søger at ernære sig på

lovlig vis, skal der af politiet gives ham pålæg om at søge lovligt erhverv

inden en fastsat rimelig frist og så vidt muligt anvises ham sådant erhverv.

Efterkommes pålægget ikke, straffes den pågældende med hæfte eller med

fængsel indtil 1 år. Pålægget har gyldighed for 5 år.

Stk. 2. Som lovligt erhverv anses ikke spil, utugt

eller understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved utugt.

§ 200. (Ophævet)

§ 201. (Ophævet)

§ 202. Den, som erhvervsmæssigt udnytter andres

ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed til at forlede dem til

spekulationsforretninger, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år.

§ 203. Den, som søger erhverv ved hasardspil eller

væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt,

eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel

indtil 1 år.

Stk. 2. Retten afgør, om det vundne udbytte skal

inddrages eller tilbagebetales.

§ 204. Den, som på offentligt sted yder husrum til

eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller hæfte indtil

3 måneder. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til en højere grad af

hæfte eller til fængsel i 6 måneder.

Stk. 2. Lige med offentligt sted anses

foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som

regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i

foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i

spillet.

Stk. 3. Den, som på offentligt sted deltager i utilladt

hasardspil, straffes med bøde.

§ 205. (Ophævet)

§ 206. Den, som i erhvervsøjemed anvender falske

foregivender eller anden svigagtig adfærd for at forlede nogen til at

udvandre, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år.

§ 207. (Ophævet)

23. kapitel

Forbrydelser i familieforhold

§ 208. Den, der indgår ægteskab eller lader sit

partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i et

registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år eller, hvis den

anden person har været uvidende om det bestående ægteskab eller registrerede

partnerskab, med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er

straffen hæfte eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 3. Den, som uden selv være gift eller være part i

et registreret partnerskab indgår ægteskab eller registreret partnerskab med

en person, der allerede er gift eller er part i et registreret partnerskab,

straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år.

Stk. 4. Når ægteskabet eller det registrerede

partnerskab ikke kan omstødes, kan straffen for den, der i forvejen er gift

eller er part i et registreret partnerskab, altid gå ned til hæfte og for den

person, der hverken er gift eller part i et registreret partnerskab, helt

bortfalde.

§ 209. (Ophævet)

§ 210. Den, der har samleje med en slægtning i

nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller

søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der

ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn og

med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.

§ 211. (Ophævet)

§ 212. (Ophævet)

§ 213. Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende

behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller

forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet

eller besvogret, eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for

nogen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt

udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2 år eller under

formildende omstændigheder med hæfte.

Stk. 2. Påtale kan bortfalde, når den forurettede

begærer det.

§ 214. Den, som ved urigtig eller ufuldstændig

anmeldelse til den myndighed, der modtager fødselsanmeldelser, forvansker

beviset for en persons familiestilling, straffes med hæfte eller under

formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Straffen kan bortfalde, når et af en gift

kvinde udenfor ægteskab født barn med ægtefællens samtykke opgives som

ægtebarn.

§ 215. Den, som unddrager en person under 18 år

forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller

bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes

efter reglerne i § 261.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der ulovligt fører

barnet ud af landet.

24. kapitel

Forbrydelser mod kønssædeligheden

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller

trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 6 år. Med vold

sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af

stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis

voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger

særligt skærpende omstændigheder.

§ 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig

tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel indtil

4 år.

§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons

sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab

med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab

med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er

ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4

år, medmindre forholdet er omfattet af § 216.

§ 219. Den, der er ansat eller tilsynsførende ved

fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende,

institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende

institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen,

straffes med fængsel indtil 4 år.

§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons

tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab

med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet

er begået over for en person under 21 år, med fængsel indtil 3 år.

§ 221. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der

tilsniger sig samleje med en person, der vildfarende anser samlejet som

ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en anden.

§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år,

straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af

trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år.

§ 223. Den, som har samleje med en person under 18

år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er

betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med

fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft

misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person

under 18 år til samleje.

§ 224. Bestemmelserne i §§ 216-223 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.

§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223 finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af

samme køn.

§ 226. Har i de tilfælde, hvor efter foranstående

bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger af den krænkede persons fra det

normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand eller af personens alder,

gerningsmanden handlet uden kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og

handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis

han dog har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.

§ 227. Straf efter §§ 216-224 og 226 kan bortfalde,

når de personer, mellem hvilke kønsomgængelsen har fundet sted, er indtrådt i

ægteskab med hinanden.

§ 228. Den, der

1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med

andre,

2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre

eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at

opgive det, eller

3) holder bordel,

straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilskynder

eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig

usædelighed, samt den, der medvirker til en persons befordring ud af riget,

for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller

benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under 21 år

eller uvidende om formålet.

§ 229. Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for

vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand,

eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med

fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller

bøde.

Stk. 2. Den, der udlejer værelse i hotel eller

gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med hæfte eller

med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 3. Med fængsel indtil 4 år straffes den

mandsperson, som helt eller delvis lader sig underholde af en kvinde, der

driver utugt som erhverv.

Stk. 4. Med fængsel indtil 1 år straffes den

mandsperson, som imod politiets advarsel deler bolig med en kvinde, der

driver utugt som erhverv. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5

år.

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 givne straffebestemmelser

finder ikke anvendelse på mandspersoner under 18 år, over for hvem kvinden

har underholdspligt.

§ 230. (Ophævet)

§ 231. Har den, som skal dømmes efter §§ 228 eller

229, tidligere været dømt for nogen i disse bestemmelser omhandlet

forbrydelse eller for løsgængeri, eller har han for en berigelsesforbrydelse

været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker

blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil

4 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.

§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt

eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at

forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med hæfte eller

med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 234. Den, som sælger utugtige billeder eller

genstande til en person under 16 år, straffes med bøde.

§ 235. Den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden

måde udbreder eller med forsæt hertil fremstiller eller skaffer sig utugtige

fotografier, film eller lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Den, som besidder fotografier, film eller

lignende af børn, der har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje,

straffes med bøde. På samme måde straffes den, som besidder fotografier, film

eller lignende af børn, der har kønslig omgang med dyr, eller som anvender

genstande på groft utugtig måde.

§ 236. Når nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk.

1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af

fornævnte bestemmelser, eller efter § 232, kan der ved dommen gives den

pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på

fælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved

sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psykiske

handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter og

strandbredder.

Stk. 2. Der vil derhos ved dommen kunne gives personer,

der dømmes efter de i stk. 1 nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229,

pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller

uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der

opholder sig børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til

børn, over for hvilke den domfældte har forsørgelsespligt.

Stk. 3. Når der er forløbet 3 år efter straffens

udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter

stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen fremsættes over for

anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. §

59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.

Tages begæringen ikke til følge, kan den dømte ikke fremsætte ny begæring,

før der er forløbet 3 år fra kendelsens afsigelse. Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker

før udløbet af denne frist.

Stk. 4. Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og 2

meddelte pålæg straffes med hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.

25. kapitel

Forbrydelser mod liv og legeme

§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for

manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

§ 238. Dræber en moder sit barn under eller straks

efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for

vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse,

forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har

handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.

§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte

begæring, straffes med fængsel indtil 3 år eller med hæfte ikke under 60

dage.

§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig

selv livet, straffes med bøde eller hæfte. Hvis handlingen foretages af

egennyttige bevæggrunde, er straffen fængsel indtil 3 år.

§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

§ 242. (Ophævet)

§ 243. (Ophævet)

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde

angriber en andens legeme, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder.

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå,

brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes

med fængsel indtil 4 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på

legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende

omstændighed.

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde

tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel

indtil 4 år.

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245,

været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden

til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til fængsel i 8 år.

§ 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er

nævnt i §§ 244-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt

legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig

vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som

nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit

arbejde er særlig udsat for vold.

§ 248. For legemsangreb under slagsmål, eller når den

angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig

formildende omstændigheder bortfalde.

§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig

skade på legeme eller helbred, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil

4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs

tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan

tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen har medført døden eller

grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige

til 8 år.

§ 251. En kvinde, der ved sin barnefødsel på

uforsvarlig måde udsætter barnet for alvorlig fare, straffes med hæfte, ikke

under 60 dage, eller med fængsel indtil 1 år. Straffen kan nedsættes eller

bortfalde, hvis barnet lever uden at have taget skade.

§ 252. Med hæfte eller med fængsel indtil 4 år

straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende

hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der på hensynsløs

måde gentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder

forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig

sygdom.

§ 253. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes

den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig

selv eller andre, undlader

1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller

2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til

redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for

personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

§ 254. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes

den, som forsætligt eller uagtsomt overlader barn under 15 år, sindssyg,

mentalt retarderet eller beruset person farligt våben eller sprængstof.

§ 255. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år

straffes den mand, som modvillig unddrager sig fra at yde en af ham uden for

ægteskab besvangret kvinde den til hendes nedkomst fornødne hjælp, hvis hun

derved kommer i nød.

Stk. 2. Undlader nogen, der er vidende om, at en til

hans husstand hørende kvindes nedkomst er nær forestående, at yde hende den i

denne anledning fornødne bistand, straffes han med bøde eller hæfte indtil 3

måneder.

§§ 256-259. (Ophævet)

26. kapitel

Forbrydelser mod den personlige frihed

§ 260. Med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil

2 år straffes for ulovlig tvang den, som

1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om

frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller

ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger

nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,

2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om

at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle

eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig

begrundet ved det forhold, som truslen angår.

§ 261. Den, som berøver en anden friheden, straffes

med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med hæfte.

Stk. 2. Sker det for vindings skyld, eller har

frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget

holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes i

fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed

land, er straffen fængsel fra 1 til 12 år.

§ 262. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en

frihedsberøvelse af den i § 261, stk. 2, nævnte art, straffes med bøde eller

hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Påtale kan bortfalde efter den forurettedes

begæring.

27. kapitel

Freds- og ærekrænkelser

§ 263. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder

straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket

meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser

fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller

forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han

uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder

straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger

eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk

databehandling.

Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med

forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en

virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

§ 264. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder

straffes den, som uberettiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt

sted,

2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med

forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en

virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer,

der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde, hæfte

eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af

kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

§ 264 b. (Ophævet)

§ 264 c. De i §§ 263-264 a indeholdte

straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have

medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger,

som er fremkommet ved overtrædelsen.

§ 264 d. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder

vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den

pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget

offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller

billedet vedrører en afdød person.

§ 265. Den, der krænker nogens fred ved trods forud

af politiet given advarsel at trænge ind på ham, forfølge ham med skriftlige

henvendelser eller på anden lignende måde forulempe ham, straffes med bøde

eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6

måneder. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.

§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos

nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller

velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde, hæfte

eller med fængsel indtil 2 år.

§ 266 a. Med hæfte eller med fængsel indtil 1 år

eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den, der, uden at

forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der

tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til

udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved

hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af

sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle

orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som

en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin

afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de underkendte beskyldninger

mod den samme person så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til

forfølgelse, straffes, når oplysningerne er egnet til at skade den pågældende

i offentlighedens omdømme, med bøde eller hæfte.

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved

fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede

sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i

medborgeres agtelse, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i §

119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste

eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til

anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte som en skærpende

omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte

som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift

eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne

steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i

ytringen.

§ 267 a. Har nogen på den i § 267, stk. 3, angivne

måde fremsat en udtalelse, der indeholder en usandfærdig sigtelse mod en

anden for forhold, der, hvis den var sand, ville gøre denne uværdig til at

beklæde offentlige hverv, skal der, når den, der har fremsat sigtelsen,

påstås idømt straf for ærekrænkelse, hverken ved afgørelsen af

skyldspørgsmålet eller ved straffens fastsættelse kunne tages hensyn til

påstand om, at den i samfundet i almindelighed gældende vurdering af

sigtelsens utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre

vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for

sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse med hæfte eller med fængsel

indtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt offentligt, kan straffen

under formildende omstændigheder gå ned til bøde.

§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed

bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været

forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af

åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses

omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.

§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form

utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267, stk. 1, anvendes, selv om

sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft

rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand

om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke

ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.

§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en strafbar

handling, for hvilken den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller udland er

frikendt.

Stk. 2. Sandhedsbevis for en pådømt strafbar handling

fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til handlingens karakter,

tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav

på, at det pågældende forhold ikke nu blev fremdraget.

§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde, når

handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd af den forurettede, eller denne

har øvet gengæld mod fornærmeren.

§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver

der efter den fornærmedes påstand i domsslutningen at optage en bemærkning

herom.

Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende sigtelse,

kan efter den fornærmedes påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten

fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller

flere offentlige tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af

domsgrundene. Dette gælder, selv om dommen alene lyder på mortifikation efter

bestemmelsen i stk. 1.

§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder

ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes med bøde eller, hvis

bagvaskelse foreligger, med hæfte.

Stk. 2. Ærefornærmende udtalelser, der fremsættes mod

nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales, når den i § 268 nævnte

betingelse foreligger.

§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet

privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266

b.

Stk. 2. I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig

påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det samme gælder, når nogen,

der virker eller på den tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste

eller hverv, sigtes for et forhold, der kan medføre eller kunne have medført

stillingens eller hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes i

navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.

§ 275 a. Sager, hvorunder der gøres ansvar gældende

efter bestemmelserne i §§ 267 og 268, bør fremmes med størst mulig hurtighed.

28. kapitel

Berigelsesforbrydelser

§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens

samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i

det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i

brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet

økonomisk øjemed.

§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den,

som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig

en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens

forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens

varetægt.

§ 278. For underslæb straffes den, som for derigennem

at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at

forholdet falder ind under § 277,

2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en

ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,

3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var

forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke

dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en sælger har

forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen er betalt.

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at

fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en

handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem

handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,

tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk

databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af

sådan databehandling.

§ 280. For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet

ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig

eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab

1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning

for denne eller

2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den

anden, at handle mod dennes tarv.

§ 281. For afpresning straffes, for så vidt forholdet

ikke falder ind under § 288,

1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller

frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller

ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold,

2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart

forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem

at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved

det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse.

§ 282. For åger straffes den, som udnytter en anden

persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende

indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et

aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt

misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.

§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for

derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende

gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen

er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller forhandling

om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet, foretager handlinger, der går ud

på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige

gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller

sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde

unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere

eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art

foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at

straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller

betalingsstandsning var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til

at yde ham sådan begunstigelse.

§ 284. For hæleri straffes den, som modtager eller

skaffer sig eller andre del i en ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods,

underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, skyldnersvig,

røveri eller overtrædelse af § 289, 2. pkt., erhvervet vinding, samt den, som

ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at

sikre en anden udbyttet af en sådan forbrydelse.

§ 285. De i §§ 276, 278-281 og 283 nævnte

forbrydelser, hæleri med hensyn hertil og med hensyn til røveri eller

overtrædelse af § 289, 2. pkt., samt åger straffes med hæfte eller med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde kan

straffen såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned

til bøde.

Stk. 2. Ulovlig omgang med hittegods samt hæleri med

hensyn hertil straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder.

§ 286. Er et tyveri af særlig grov beskaffenhed,

såsom på grund af den måde, hvorpå det er udført, eller fordi det er udført

af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt

redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige

værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, såvel som når tyverier

er begået i større antal, kan straffen stige til fængsel i 4 år.

Stk. 2. Straffen for underslæb, bedrageri,

databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan, når forbrydelsen er af særlig

grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, stige

til fængsel i 8 år.

Stk. 3. Under tilsvarende omstændigheder kan straffen

for afpresning, åger og hæleri stige til fængsel i 6 år.

§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§

276- 284, af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder

handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs

ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt

formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

Stk. 2. Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af stk.

1, er strafbart.

§ 288. For røveri straffes med fængsel indtil 6 år

den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved

vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold

1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,

2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller

3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab

for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis

røveriet har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger

særligt skærpende omstændigheder.

§ 289. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der gør

sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter, jf. skattekontrollovens §

13, stk. 1. På samme måde straffes den, der gør sig skyldig i indsmugling af

særlig grov karakter, jf. toldlovens § 73, stk. 2, smh. med stk. 1, eller

den, der gør sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af toldlovens § 73,

stk. 3.

§ 290. Skyldnersvig, hvorved ingen særlig sikret ret

er krænket, påtales kun, når nogen forurettet begærer det, eller dersom

udlægsforretning er påfulgt uden at have ført til fordringshaverens dækning,

konkurs er indtrådt, forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet,

eller konkursbegæring er nægtet fremme på grund af boets utilstrækkelighed.

Stk. 2. Ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods,

underslæb, bedrageri og hæleri, forøvet mod nogen af den skyldiges nærmeste,

samt i de i § 287 nævnte tilfælde kan påtale bortfalde, når den forurettede

begærer det.

29. kapitel

Andre strafbare formuekrænkelser

§ 291. Den, som ødelægger, beskadiger eller

bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller med

fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang, eller er

gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter

§§ 180, 181, 183, stk. 1 og 2, 184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige

til fængsel i 4 år.

Stk. 3. Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte

omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder.

§ 292. Den, der ved at ødelægge, beskadige eller

bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere

eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, straffes med bøde, hæfte

eller med fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 290, stk. 1, finder her

tilsvarende anvendelse.

§ 293. Den, som uberettiget bruger en ting, der

tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under

skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter

brugen, kan straffen stige til fængsel i 2 år.

Stk. 2. Den, som lægger hindringer i vejen for, at

nogen udøver sin ret til at råde over eller tilbageholde en ting, straffes

med bøde eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil

6 måneder.

§ 294. Den, som ulovligt tager sig selv til rette,

straffes med bøde.

§ 295. Den, som i ferske vande eller på søterritoriet

i strid med privates eller det offentliges ret foretager inddæmning eller

anbringer faste indretninger, straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder.

§ 296. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år

straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger,

1) udspreder løgnagtige meddelelser, hvorved prisen på varer,

værdipapirer eller lignende genstande kan påvirkes,

2) gør urigtige eller vildledende angivelser angående aktieselskabers,

andelsselskabers eller lignende foretagenders forhold gennem offentlige

meddelelser, i beretninger, regnskabsopgørelser eller erklæringer til

generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed, ved anmeldelse til

handelsregistret eller aktieselskabsregistret eller i indbydelse til dannelse

af sådanne selskaber eller udbud af andele i dem,

3) overtræder de for aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset

ansvar gældende bestemmelser med hensyn til udfærdigelse af aktiebreve,

andelsbeviser eller interimsbeviser, anvendelse af overskud, udbetaling af

udbytte og tantieme eller tilbagebetaling af indskud.

Stk. 2. Begås de under nr. 2 og 3 nævnte handlinger af

grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.

§ 297. Med bøde straffes den, som uden for de i § 296

nævnte tilfælde i dokumenter, forretningsbreve, cirkulærer eller

bekendtgørelser mod bedre vidende gør urigtige angivelser om det af ham

bestyrede eller repræsenterede selskabs økonomiske stilling.

§ 298. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 6

måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279

foreligger,

1) ved urigtige foregivender angående betalingsevnen skaffer sig eller

andre lån eller kredit med den følge, at formuetab dermed påføres,

2) ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til at

levere modydelsen,

3) bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring eller anden

ydelse, ved hvilken det har været en kendelig forudsætning, at betaling

erlægges forinden bortfjernelsen,

4) uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til

forestilling, udstilling eller forsamling eller til befordring med offentligt

samfærdselsmiddel eller til benyttelse af anden almentilgængelig indretning.

§ 299. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 6

måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280

foreligger,

1) i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en anden,

ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som

ikke erstattes inden dom i første instans,

2) ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller

andre af tredjemand modtager, fordrer eller lader sig tilsige en

formuefordel, hvis modtagelse skal holdes skjult for den, hvis anliggende

modtageren varetager, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder sådan

fordel.

§ 300. Med fængsel indtil 1 år, med hæfte eller under

formildende omstændigheder med bøde straffes

1) den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er ude af

stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt forværrer sin

formuestilling ved stiftelse af ny gæld eller betaler eller stiller sikkerhed

for betydelige forfaldne gældsposter,

2) den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab ved ødsel

levemåde, ved spil, ved vovelige foretagender, der ikke står i forhold til

hans formue, ved i høj grad uordentlig forretningsførelse eller anden

letsindig adfærd,

3) den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de til åbning af

forhandling om tvangsakkord uden for konkurs fornødne erklæringer giver

urigtige oplysninger eller gør sig skyldig i grov skødesløshed.

Stk. 2. Påtale finder kun sted under de i § 290, stk.

1, angivne betingelser.

§ 300 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279

foreligger, på retsstridig måde forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at

en person, der befinder sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en

handling eller undladelse, og derved påfører ham eller nogen, for hvem

handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et betydeligt formuetab.

§ 300 b. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 282

foreligger, ved indgåelse af en aftale på utilbørlig måde benytter sig af

modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne

stilling.

§ 300 c. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder straffes den, som overdrager et krav, der hidrører fra en andens

handling af den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte beskaffenhed, eller som

gør et sådant krav gældende, såfremt han ved erhvervelsen af kravet kendte

eller udviste grov uagtsomhed med hensyn til dets beskaffenhed. På samme måde

straffes den, som i øvrigt forsætligt eller groft uagtsomt drager utilbørlig

fordel af en andens handling af den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte

beskaffenhed.

§ 301. (Ophævet)

§ 302. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år

straffes den, som under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særlig

groft:

1) foretager urigtige eller vildledende angivelser i forretningsbøger

eller regnskaber, som det ifølge lov påhviler den pågældende at føre eller

udfærdige,

2) undlader at føre forretningsbøger eller udfærdige regnskaber på den

måde, som det ifølge lov påhviler den pågældende at gøre det,

3) undlader at opfylde den ifølge lov foreskrevne pligt til at opbevare

forretningsbøger, bilag eller andet regnskabsmateriale eller ødelægger

sådant.

Stk. 2. Begås en handling eller undladelse som nævnt i

stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde elle hæfte.

§ 303. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at

tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet

ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller hæfte. I

gentagelsestilfælde, samt når den skyldige tidligere har været dømt for en

berigelsesforbrydelse, kan straffen stige til fængsel i 6 måneder.

§ 304. Med bøde eller hæfte straffes den, som i

tilfælde, hvor afgørelse om et formueanliggende træffes ved afstemning,

skaffer sig eller andre adgang til uberettiget at deltage i denne eller til

at afgive flere stemmer, end der tilkommer ham, eller bevirker, at

afstemningen forvanskes.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som ved

afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo eller under forhandling om

tvangsakkord uden for konkurs ved usande foregivender påvirker

stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder, modtager, fordrer eller

lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en bestemt retning eller for

at undlade at stemme.

§ 305. De i § 291, stk. 1 og 3, § 298 og § 299

omhandlede lovovertrædelser påtales kun efter den forurettedes begæring,

medmindre almene hensyn kræver påtale.

Stk. 2. De i § 293, stk. 2, og § 294 omhandlede

lovovertrædelser er undergivet privat påtale.

Lov nr. 366 af 18. maj 1994 (Bekæmpelse af vold)(* 1) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1994.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)

Lov nr. 367 af 18. maj 1994 (Hæleri med hensyn til indsmugling af særlig

grov karakter og afsoningsomkostninger m.v.)(* 2) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1994.

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 369 af 18. maj 1994 (Rejsedommerordning, forkyndelse,

udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder,

sagsomkostninger og konfiskerede beløb m.v.)(* 3) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1994, . . .

(udelades).

Stk. 2. § 1 og § 2, nr. 27 og 28, finder anvendelse på

bøder, sagsomkostninger og konfiskation, der er fastslået ved endelig dom

eller vedtagelse efter lovens ikrafttræden.(* 4)

Stk. 3. (Udelades)

Lov nr. 431 af 1. juni 1994 (Forvoldelse af fare for smitte med

livstruende og uhelbredelig sygdom)(* 5) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 1994.

Lov nr. 1100 af 21. december 1994 (Besiddelse af børnepornografi)(*

6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1995.

Lov nr. 309 af 17. maj 1995 (Racediskrimination m.v.)(* 7) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1995.

Lov nr. 388 af 22. maj 1996 (Datakriminalitet)(* 8) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Lov nr. 474 af 12. juni 1996 (Strafansvar for juridiske personer)(*

9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Lov nr. 274 af 15. april 1997 (Samfundstjeneste og forstærket indsats mod

seksualforbrydelser m.v.)(* 10) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1997.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 7, og §§ 2 og 3 finder anvendelse

i alle sager, der ikke er endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden.(* 11)

Lov nr. 349 af 23. maj 1997 (Styrkelse af retsstillingen for ofre for

forbrydelser m.v.)(* 12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juni 1997.

Lov nr. 350 af 23. maj 1997 (Skærpelse af straffen for særlig grov vold og

for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til

restaurationers indretning m.v.)(* 13) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 14)

Lov nr. 411 af 10. juni 1997 (Styrkelse af politiets muligheder for at

efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og

skærpelse af straffen for våbenbesiddelse m.v.)(* 15) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, § 2, nr. 1, 2, 5, 6 og 7, og § 3

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 16)

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 412 af 10. juni 1997 (Grov miljøkriminalitet)(* 17)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 18)

Justitsministeriet, den 12. august 1997

Frank Jensen

/ Torsten Hesselbjerg

Indholdsfortegnelse

Almindelig del

1. kapitel Indledende bestemmelser §§ 1- 2

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige

bestemmelsers anvendelse §§ 3- 12

3. kapitel Strafbarhedsbetingelser §§ 13- 20

4. kapitel Forsøg og medvirken §§ 21- 24

5. kapitel Strafansvar for juridiske personer §§ 25-

27

6. kapitel Straffene §§ 31- 55

7. kapitel Betingede domme §§ 56- 61 a

8. kapitel Samfundstjeneste §§ 62- 67

9. kapitel Andre retsfølger af den strafbare handling

§§ 68- 79

10. kapitel Straffens fastsættelse §§ 80- 91

11. kapitel Ophør af den strafbare handlingsretsfølger

§§ 92- 97 c

Særlig del

12. kapitel Forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed §§ 98-110 f

13. kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de

øverste statsmyndigheder m.v. §§ 111-118 a

14. kapitel Forbrydelser mod den offentlige myndighed

m.v. §§ 119-132 a

15. kapitel Forbrydelser mod den offentlige orden og

fred §§ 133-143

16. kapitel Forbrydelser i offentlig tjeneste eller

hverv m.v. §§ 144-157

17. kapitel Falsk forklaring og falsk anklage §§

158-165

18. kapitel Forbrydelser vedrørende penge §§ 166-170

19. kapitel Forbrydelser vedrørende bevismidler §§

171-179

20. kapitel Almenfarlige forbrydelser §§ 180-192 a

21. kapitel Forskellige almenskadelige handlinger §§

193-196

22. kapitel Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed §§

197-207

23. kapitel Forbrydelser i familieforhold §§ 208-215

24. kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden §§

216-236

25. kapitel Forbrydelser mod liv og legeme §§ 237-259

26. kapitel Forbrydelser mod den personlige frihed §§

260-262

27. kapitel Freds- og ærekrænkelser §§ 263-275 a

28. kapitel Berigelsesforbrydelser §§ 276-290

29. kapitel Andre strafbare formuekrænkelser §§

291-305

Officielle noter

(* 1) Lovændringen vedrører § 247.

(* 2) Lovændringen vedrører § 40 a, § 61 a, § 284, § 285, stk. 1, og §

289, 2. pkt.

(* 3) Lovændringen vedrører § 52, stk. 3-7, og § 71, stk. 3.

(* 4) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører § 52, stk. 3-7, og § 71, stk.

3.

(* 5) Lovændringen vedrører § 252, stk. 2.

(* 6) Lovændringen vedrører § 235, stk. 2.

(* 7) Lovændringen vedrører § 266 b, stk. 2.

(* 8) Lovændringen vedrører § 163.

(* 9) Lovændringen vedrører 5. kapitel (§§ 25-27) og § 51, stk. 3, § 52,

stk. 8, § 54, stk. 3, og § 94, stk. 4, 4. og 5. pkt.

(* 10) Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, § 16, § 63, stk. 2-4, § 64, §

68, 2. pkt., § 70, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 218, stk. 1, § 219, § 236,

stk. 1, § 254 og § 261, stk. 2.

(* 11) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører § 16 og § 68, 2. pkt.

(* 12) Lovændringen vedrører § 93, stk. 3, og § 210, stk. 3.

(* 13) Lovændringen vedrører §§ 245 og 246.

(* 14) Bekendtgjort i Lovtidende den 24. maj 1997.

(* 15) Lovændringen vedrører § 76 a, § 77, stk. 1, § 123, og § 192 a.

(* 16) Bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.

(* 17) Lovændringen vedrører § 196.

(* 18) Bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.

Lignende dokumenter