Bekendtgørelse af straffeloven
Gældende udgave: LBK nr 1294 af 07/11/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4.721 afgørelser
Domsdatabasen 3.180, Retsinformation 844, Landsskatteretten 275, Klagenævn (Nævnenes Hus) 205, Advokatnævnet 86, Klagenævnet for Domænenavne 48
- § 244 673
- § 245 668
- § 75 643
- § 89 599
- § 237 469
- § 119 379
- § 266 352
- § 192 a 347
- § 69 344
- § 68 340
- § 216 333
- § 16 317
- § 191 271
- § 276 261
- § 232 242
De nyeste afgørelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461 Retsinformation · 11. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11961 Retsinformation · 11. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvorefter en kommunal medarbejders uberettigede opslag i et register ikke var af en sådan grovhed, at det var omfattet af straffelovens § 155 Domsdatabasen · 4. november 2026
- Landsrettens dom stadfæstes, hvorefter Højesteret har fundet, at en kommunal medarbejders uberettigede opslag i et register var ikke af en sådan grovhed, at det var omfattet af straffelovens § 155 Domsdatabasen · 4. november 2026
- Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 180, subsidiært brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 1. november 2026
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens§ 279, jf.§ 287, sk. 1- bedrageri og straffelovens § 155, 1. pkt. - stillingsmisbrug. Påstand om konfiskation og erstatning Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-08015 Retsinformation · 30. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216 voldtægt, § 279 og § 291, våbenbekendtgørelsen § 18, knivlovens § 7. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Advokat frakendt indtil videre og bl.a. pålagt en tillægsbøde på 50.000 kr. Advokatnævnet · 27. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af straffeloven
Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 886 af 30. oktober 1992 med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af
18. maj 1994, lov nr. 367 af 18. maj 1994, lov nr. 369 af 18. maj 1994, lov
nr. 431 af 1. juni 1994, lov nr. 1100 af 21. december 1994, lov nr. 309 af
17. maj 1995, lov nr. 388 af 22. maj 1996, lov nr. 474 af 12. juni 1996, lov
nr. 274 af 15. april 1997, lov nr. 349 af 23. maj 1997, lov nr. 350 af 23.
maj 1997, lov nr. 411 af 10. juni 1997 og lov nr. 412 af 10. juni 1997.
Almindelig del
1. kapitel
Indledende bestemmelser
§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis
strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et
sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende
regel.
§ 2. Denne lovs kapitler 1-11 finder, for så vidt
ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.
2. kapitel
Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers
anvendelse
§ 3. Er den ved en handlings påkendelse gældende
straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,
afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at
afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror
ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold,
bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov.
Stk. 2. Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved
lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte,
men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om
straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den
Læs alt
ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 4. Hvorvidt den strafbare handling skal medføre
retsfølger af sådan art som i §§ 56-61, 62-70, 73 og 79 nævnt, afgøres efter
den ved handlingens påkendelse gældende lovgivning.
Stk. 2. Andre retsfølger af handlingen indtræder, for
så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet også ved den ved
handlingens foretagelse gældende lovgivning.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 3, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre retsfølger af handlingen end straf, hvis deres indtræden
var betinget af handlingens strafbarhed.
§ 5. Hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er
foreskrevet i gentagelsestilfælde, kommer afgørelser, der er truffet i
henhold til tidligere ret, i betragtning efter deres indhold lige med
afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken den foreliggende handling
bedømmes.
§ 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger,
som foretages
1) i den danske stat,
2) på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt
anerkendte område,
3) på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt
område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med
dette.
§ 7. Under dansk straffemyndighed hører fremdeles
handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den
danske stat, har foretaget uden for denne,
1) for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt
statsområde, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf
end hæfte,
2) for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den
er strafbar også efter den der gældende lovgivning.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til handlinger begået af en person, der har indfødsret
eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i
landet.
§ 8. Under dansk straffemyndighed hører endvidere
handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til, hvor
gerningsmanden hører hjemme,
1) når handlingen krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed,
forfatning eller offentlige myndigheder, en embedspligt mod staten eller
sådanne interesser, hvis retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en
særlig tilknytning til denne,
2) når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler
gerningsmanden at iagttage i udlandet, eller en ham over for dansk fartøj
påhvilende tjenestepligt,
3) når en uden for folkeretligt anerkendt statsområde foretagen handling
krænker nogen, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og
handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end hæfte,
4) når handlingen er omfattet af § 183 a. Påtalen kan tillige omfatte
overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med
overtrædelsen af § 183 a,
5) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning, eller
6) når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås,
og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt
statsområde, er strafbar efter den der gældende lovgivning og den efter dansk
ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.
§ 9. I de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed
afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes
handlingen tillige som foretaget der, hvor virkningen er indtrådt eller
tilsigtet at skulle indtræde.
§ 10. Når i medfør af foranstående regler påtale sker
her i landet, skal afgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af
handlingen ske efter dansk lovgivning.
Stk. 2. I de i § 7 nævnte tilfælde kan der, hvis
handlingen er begået inden for fremmed folkeretligt anerkendt område, dog
ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning.
§ 10 a. En person, over for hvem der er afsagt en
straffedom i den stat, hvor handlingen er begået, eller en dom, der er
omfattet af den europæiske konvention om straffedommes internationale
retsvirkninger eller af lov om overførsel til andet land af retsforfølgning i
straffesager, kan ikke strafforfølges her i landet for den samme handling,
såfremt
1) han er endeligt frifundet,
2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er
bortfaldet efter domslandets regler, eller
3) han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke
a) handlinger, der falder ind under § 6, stk. 1, eller
b) de i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnte handlinger,
medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning af den
danske anklagemyndighed.
§ 10 b. Sker der strafforfølgning mod en person, som
i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal der, i det
omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske en tilsvarende nedsættelse af den
sanktion, der pålægges her i landet.
§ 11. Er en person, der har dansk indfødsret eller er
bosat i den danske stat, i fremmed stat straffet for en handling, der efter
dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af kald eller erhverv
eller anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i
landet.
§ 12. Anvendelsen af reglerne i §§ 6-8 begrænses ved
de i folkeretten anerkendte undtagelser.
3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri,
for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt
eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der
under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne
retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt
nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet
i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på
handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud
adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller
tvangsanbragt persons rømning.
§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar,
straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på
person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis
underordnet betydning.
§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15 år
straffes ikke.
§ 16. Personer, der på gerningstiden var
utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles
hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt
retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse
af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom
eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt
retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder
taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en
tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.
§§ 17-18. (Ophævet)
§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov
omhandlende lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. På andre
lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når
lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig
hjemmel.
§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at
en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne
straf dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom,
eller han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet
opmærksom på faren.
4. kapitel
Forsøg og medvirken
§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller
bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes,
som forsøg.
Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan
ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller
fasthed i det forbryderiske forsæt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes
forsøg kun, når der for lovovertrædelsen er foreskrevet højere straf end
hæfte.
§ 22. Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden
frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse
eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra
iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som
ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var
mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne
straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har
medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet
yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt
når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er
mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der
medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for
dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf
for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end
hæfte, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig
bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken
skyldes uagtsomhed.
§ 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han under
de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
5. kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§ 25. En juridisk person kan straffes med bøde, når
det er bestemt ved eller i medfør af lov.
§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v.
omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,
boer, kommuner, og statslige myndigheder.
Stk. 2. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres
størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.
§ 27. Strafansvar for en juridisk person forudsætter,
at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene
straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed,
der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.
§§ 28-30. (Ophævet)
6. kapitel
Straffene
§ 31. De almindelige straffe er fængsel, hæfte og
bøde.
§ 32. Når frihedsstraf idømmes for kortere tid end 3
måneder, fastsættes den i dage, ellers i måneder og år.
§ 33. Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke
under 30 dage og ikke over 16 år.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje
den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog idømmes
fængsel indtil 20 år.
§ 34. Justitsministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang fængsel skal fuldbyrdes i enrum eller i fællesskab. De dømte
skal dog så vidt muligt have ophold i enrum om natten.
§ 35. De dømte har pligt til at udføre arbejde, der
pålægges dem, efter regler, der fastsættes af justitsministeren. I disse
fastsættes tillige regler om arbejdspenge til de dømte. Arbejdspengene kan
anvendes som erstatning for skade eller udgifter, som den dømte under
fængselsopholdet bliver ansvarlig for.
Stk. 2. Arbejde uden for anstaltens område kan finde
sted under anstaltens ledelse og tilsyn. Når det anses for formålstjenligt,
og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der meddeles tilladelse
til ophold uden for anstalten til deltagelse i undervisning eller til
beskæftigelse hos arbejdsgiver.
§ 36. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
der meddeles den dømte udgangstilladelse for et kortere tidsrum. Til
personer, der udstår længerevarende fængselsstraf, kan sådan tilladelse
endvidere meddeles, når det må anses for formålstjenligt med henblik på den
pågældendes behandling, herunder forberedelse af hans løsladelse.
Udgangstilladelse kan kun meddeles, når fare for misbrug ikke antages at
foreligge.
§ 37. (Ophævet)
§ 38. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2
måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, han bemyndiger
dertil, om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når
særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af
justitsministeren eller den, som han med hensyn til bestemte grupper af sager
bemyndiger dertil.
Stk. 3. Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske,
når den resterende straffetid er mindre end 30 dage.
Stk. 4. Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den
ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.
Stk. 5. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende
ophold og arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville
overholde de vilkår for, løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2.
§ 39. Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke
i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år.
Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2. Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen,
at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn
og fører et ordentligt liv. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i
§ 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke
gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. § 57, stk. 2, og
§ 59, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 40. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved
han sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse i overensstemmelse med §
61, stk. 2, således at reststraffen ligestilles med en betinget dom.
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de
fastsatte vilkår, kan justitsministeren
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte
længstetid eller
3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til
udståelse af reststraffen.
Stk. 3. Begår den prøveløsladte strafbart forhold i
prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk. 2
tilsvarende anvendelse. Det samme gælder, såfremt den prøveløsladte i
udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i
forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af
reststraffen.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun
træffes inden prøvetidens udløb.
Stk. 5. Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af
reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for
udstået på det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6. Såfremt genindsættelse er bestemt i medfør af
stk. 2, jf. stk 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige
betingelser i § 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen.
Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39
fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere
har været prøveløsladt.
§ 40 a. Ved eftergivelse af resten af en straf ved
betinget benådning af en person, der har udstået mere end 3 måneder af
straffetiden, kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at
bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.
§§ 41-43. (Ophævet)
§ 44. Hæfte idømmes fra 7 dage til 6 måneder.
Bestemmelserne i § 34 og § 36, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Fangerne må ikke hensættes sammen med andre
fanger end sådanne, som udstår straf af hæfte. Forplejningen er ikke
indskrænket til den anordnede fangekost. Inden for de grænser, som god orden
i fængslet kræver, har fangerne ret til selv at forskaffe sig, hvad de ønsker
til personlig brug og udstyr af cellen.
Stk. 3. Fangerne er berettigede til selv at skaffe sig
arbejde, der er foreneligt med sikkerheden og god orden i fængslet;
arbejdsudbyttet tilfalder fangen. Skaffer fangen sig ikke sådant arbejde,
pålægges det ham mod vederlag at udføre et under hensyn til hans
dannelsestrin og livsstilling passende arbejde i et sådant omfang, som er
nødvendigt til en rimelig sysselsættelse.
§ 45. Fanger må ikke sysselsættes med sundhedsfarligt
arbejde. De skal holdes forsikrede mod følger af ulykkestilfælde. Nærmere
regler for gennemførelsen af sidstnævnte bestemmelse, derunder om udbetaling
og bestyrelse af forsikringssummer, kan fastsættes ved kgl. anordning.
§ 46. Den tid, i hvilken en fange indlægges på
sygehus, medregnes til straffetiden, medmindre indlæggelsen skyldes hans eget
forhold under strafudståelsen.
Stk. 2. Den tid, i hvilken en indsat unddrager sig
strafudståelsen, medregnes ikke i straffetiden.
§ 47. Over for dømte, der udstår frihedsstraf, kan
følgende disciplinærstraffe anvendes:
1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte, hvis
opførsel er tilfredsstillende.
2) udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage.
3) hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, for dømte, der udstår
hæfte, dog kun indtil 14 dage.
4) over for dømte, der udstår fængsel: udelukkelse fra arbejdsgodtgørelse
eller inddragelse af allerede erhvervet arbejdsgodtgørelse.
5) over for dømte, der udstår hæfte: udelukkelse i indtil 30 dage fra
adgang til selv at sørge for deres forplejning.
Stk. 2. Flere disciplinærstraffe kan anvendes i
forening.
Stk. 3. Såfremt en person, der udstår frihedsstraf,
findes i besiddelse af genstande, som ulovligt er indført, erhvervet eller
tilvirket i anstalten, kan genstandene konfiskeres, medmindre de tilhører
nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
§ 48. Spændetrøje, håndjern, hensættelse i
sikringscelle eller andre sikringsmidler kan i det for øjemedet nødvendige
omfang anvendes for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller
forebygge rømning. Hensættelse i sikringscelle i længere tid end 6 måneder
kræver justitsministerens godkendelse.
§ 49. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
fuldbyrdelse af fængsel og hæfte.
Stk. 2. Findes det hensigtsmæssigt på grund af
domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder, kan
justitsministeren bestemme, at den pågældende midlertidigt eller for resten
af straffetiden skal overføres til hospital eller til egnet hjem eller
institution til særlig pleje eller forsorg.
§ 50. Bøde, der pålægges i henhold til denne lov,
tilfalder statskassen.
Stk. 2. Bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden
strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at
opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.
§ 51. Når bøde i henhold til denne lov idømmes eller
vedtages i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke
bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal
bestemmes under hensyn til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte
omstændigheder til mindst 1 og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod
fastsættes til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige
dagsindtægt, idet der dog ved beløbets fastsættelse bør tages hensyn til
bødefældtes livsvilkår, herunder hans formue, forsørgerpligter og andre
forhold, der indvirker på betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke fastsættes
til et lavere beløb end 2 kr.
Stk. 2. Når bøde skal fastsættes for en forseelse,
hvorved den pågældende har opnået eller tilsigtet at opnå betydelig økonomisk
vinding for sig selv eller andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at
bødebeløbet ansættes lavere, end det skønnes rimeligt under hensyn til
størrelsen af den fortjeneste, der enten er eller kunne være opnået ved
lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet for dagbøder anvende anden straf af
bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af andre bøder vil der inden
for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80
nævnte omstændigheder tilsteder, være at tage særligt hensyn til den
skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller
besparelse.
§ 52. Retten kan fastsætte en frist af indtil 3
måneder til bødens betaling.
Stk. 2. Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet.
Stk. 3. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre
politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe
den pågældendes levevilkår.
Stk. 4. Politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger
og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved
udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5. Pålæg om indeholdelse efter stk. 4 gives af
politiet, som også modtager de indeholdte beløb. Indeholdelsen sker efter
indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav på underholdsbidrag. Politiet
kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at varetage indeholdelsen, herunder oplysninger om indkomst-
og formueforhold. Endvidere kan politiet fra alle af offentlige myndigheder
førte registre og de af domstolene førte registre over rettigheder over
løsøre og fast ejendom kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som
findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles
skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om
indeholdelse af indtægter efter stk. 4, herunder om politiets kontrol med
indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige,
om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for, og om
skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved
indeholdelsen.
Stk. 7. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af
bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 6, kan fastsættes bødestraf.
Der kan tillige fastsættes bestemmelser om bødeansvar for juridiske personer.
Stk. 8. Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt
eller erstattet af andre.
§ 53. Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en
forvandlingsstraf af hæfte eller fængsel.
§ 54. Bøde, der er idømt eller vedtaget for en
domstol, afsones efter reglerne om straf af hæfte. Fængsel kan dog anvendes,
hvis den pågældende i løbet af de sidste 5 år har udstået strengere
frihedsstraf end hæfte eller mere end en gang har udstået forvandlingsstraf.
Om arten af forvandlingsstraffen samt om dens varighed træffer retten
afgørelse samtidig med bødens fastsættelse. Når bøden er fastsat som dagbod,
iagttages ved forvandlingsstraffens beregning, at en dags hæfte eller fængsel
svarer til en dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes lavere end
2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan forvandlingsstraffen ikke sættes
lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage; i særlige tilfælde kan
forvandlingsstraffen dog forhøjes indtil 9 måneder.
Stk. 2. Er en del af bøden betalt, bliver
forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog således, at en del af en
dag regnes som en hel dag, og at forvandlingsstraffen ikke kan nedsættes
under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden afsonet, men resten tilbydes
betalt, tages ved beregningen af denne rest alene hensyn til de hele dage,
hvori forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3. For bøder, der idømmes juridiske personer,
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 55. Bøde, der ikke er idømt eller vedtaget for en
domstol, afsones efter reglerne om hæfte.
Stk. 2. Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er
vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala:
Bøden: Forvandlingsstraffen:
0 - 499 kr. ........................ 2 dage
500 - 999 kr. ...................... 4 dage
1.000 - 3.999 kr. .................. 6 dage
4.000 - 5.999 kr. .................. 8 dage
6.000 - 10.000 kr. ................. 10 dage
For andre bøder fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den
retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 54, stk. 1, sidste punktum,
og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
7. kapitel
Betingede domme
§ 56. Finder retten det upåkrævet, at straf kommer
til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at spørgsmålet om straffastsættelse
udsættes og bortfalder efter en prøvetid.
Stk. 2. Såfremt det må anses for mere formålstjenligt,
kan retten fastsætte straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og
bortfalder ved udløbet af prøvetiden.
Stk. 3. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i
prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de vilkår, som måtte
være fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i
almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog
fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
§ 57. Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme,
at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal undergives tilsyn.
Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige,
herunder at den dømte
1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,
uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer,
2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold
fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1
år,
3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter,
4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika
eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig
institution,
5) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,
6) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i
rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske
forpligtelser,
7) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,
8) efter bestemmelse af børne- og ungdomsforsorgens myndigheder
undergives børne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere angivet art, og
efterkommer de forskrifter, forsorgsmyndigheden meddeler ham.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte vilkår.
§ 58. Skønnes anvendelse af ubetinget frihedsstraf
påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes personlige forhold for
anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten bestemme, at en del af den
forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i
øvrigt gøres betinget. I dette tilfælde kan ubetinget hæftestraf anvendes,
selv om denne strafart ikke i øvrigt er hjemlet for overtrædelsen. Ubetinget
hæftestraf kan idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf.
Stk. 2. I forbindelse med betinget dom kan der idømmes
bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.
§ 59. Er der i medfør af § 57 truffet bestemmelse om
tilsyn, meddeler tilsynsmyndigheden de forskrifter, der er nødvendige til
gennemførelsen af tilsynet og de yderligere vilkår, som måtte være fastsat.
Stk. 2. De i medfør af § 57 fastsatte vilkår kan senere
ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra anklagemyndigheden
eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over for
anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.
Tages en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny
begæring, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte spørgsmål indbringes for den
byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den retskreds,
hvor den dømte bor eller opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i
første instans, træffes afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den
dømte bor eller opholder sig.
§ 60. Hvis den dømte overtræder de i medfør af § 57
fastsatte vilkår, kan retten i den anledning
1) tildele advarsel,
2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i §
56, stk. 3, fastsatte længstetid,
3) ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede
lovovertrædelse eller - hvis straf er fastsat i den betingede dom - træffe
afgørelse om fuldbyrdelse af denne straf. § 58, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Med hensyn til de i stk. 1 nævnte
retsafgørelser finder § 59, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 61. Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages
rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold,
der er begået før den betingede dom, fastsætter retten retsfølgen for dette
forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2. Begår den dømte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved
han sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller anden
retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Herved
finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. Når
omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i
forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller
2) afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser i
overensstemmelse med reglerne i dette eller det følgende kapitel.
§ 61 a. Ved hel eller delvis eftergivelse af straf
ved betinget benådning kan det uden for de i § 40 a omhandlede tilfælde
indsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i §§ 59-61 om
domstolenes kompetence med hensyn til fuldbyrdelse af eller ændring af vilkår
i betingede domme finder tilsvarende anvendelse.
8. kapitel
Samfundstjeneste
§ 62. Såfremt betinget dom efter reglerne i §§ 56 og
57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil,
afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Stk. 2. Afgørelsen om udsættelse af frihedsstraf
træffes efter reglerne i § 56, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i en
prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder de i medfør af § 63
fastsatte vilkår.
§ 63. Som vilkår for udsættelsen af frihedsstraf
bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 40 og
højst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en
længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer.
Stk. 2. Den i medfør af stk. 1 fastsatte længstetid kan
af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke
ud over prøvetiden. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af
længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for retten.
Stk. 3. I dommen fastsættes en prøvetid på højst 2 år.
Prøvetiden ophører dog, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er
udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.
Stk. 4. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden.
Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte vilkår som
nævnt i § 57.
§ 64. I forbindelse med betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget frihedsstraf eller bøde efter
reglerne i § 58. En i medfør af § 58, stk. 1, fastsat frihedsstraf kan dog
ikke overstige 3 måneder. Ubetinget hæftestraf kan idømmes, selv om der
fastsættes straf af fængsel i den betingede dom.
§ 65. Bestemmelserne i § 59 om tilsynsmyndighedens
forskrifter og om ændring eller ophævelse af vilkår finder tilsvarende
anvendelse på de i medfør af § 63 trufne bestemmelser.
§ 66. Hvis den dømte overtræder vilkåret om
samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten
1) træffe afgørelse om ubetinget frihedsstraf for den begåede
lovovertrædelse eller
2) bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse
med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden
inden for den i § 63 nævnte grænse.
Stk. 2. Ved fastsættelse af ubetinget straf efter stk.
1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget delstraf efter denne
bestemmelse træder da i stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan
knyttes de i medfør af § 63, stk. 3, fastsatte vilkår. Uanset disse
bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en
ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn
til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. En i medfør
af § 56, stk. 2, fastsat straf kan nedsættes.
Stk. 4. Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat straf
træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse. § 59, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 67. Reglerne i § 61 finder tilsvarende anvendelse i
sager om personer, som efter betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
sigtes for et strafbart forhold begået før eller efter dommen.
Stk. 2. Såfremt en ubetinget delstraf idømmes efter §
58, stk. 1, eller § 61, stk. 2, nr. 1, træder for den øvrige strafs
vedkommende en betinget dom efter 7. kapitel i stedet for dommen til
samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan der i forbindelse med
fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget frihedsstraf på indtil 3
måneder.
Stk. 3. § 66, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
9. kapitel
Andre retsfølger af den strafbare handling
§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af
§ 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger,
der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser
vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk
behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den
pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for
administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig
pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser,
der er nævnt i § 70.
§ 69. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare
handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld
udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som
ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes
formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om
foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
Stk. 2. Medfører en afgørelse efter stk. 1, at den
dømte skal anbringes i institution, eller giver afgørelsen mulighed herfor,
fastsættes ved dommen en længstetid for opholdet, der i almindelighed ikke
kan overstige 1 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning
fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid.
§ 70. En person kan dømmes til forvaring, hvis
1) han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig
voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller brandstiftelse
eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans
person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han
frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at
forebygge denne fare.
Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring,
hvis
1) han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå, og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans
person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder
væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at
forebygge denne fare.
§ 71. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt
til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70,
kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af
hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå
tiltalte under sagen.
Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i
stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der
beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal holde sig underrettet om den
dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger
ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når
foranstaltningen endeligt ophæves.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og
nærmere beføjelser.
§ 72. Bestemmelse om ændring eller om endelig
ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68-70 træffes ved kendelse efter
begæring fra anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den
dømte. Begæring fra anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte
fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer
spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra bistandsværgen eller den dømte
ikke til følge, kan ny begæring ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt
år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 59, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse på afgørelser efter stk. 1. Er der spørgsmål om ændring af
foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af
den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.
§ 73. Er den, der har begået en strafbar handling,
efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en ikke blot
forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69, stk. 1, nævnte art, afgør
retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes
formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller §
69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne
fuldbyrdes.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 71-72 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Såfremt en person, der idømmes straf, i medfør
af stk. 1, 2. pkt., anbringes i institution, medregnes varigheden af sådant
ophold i straffetiden.
§ 74. Justitsministeren fastsætter regler om
behandlingen af personer, der anbringes i forvaring.
§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et
hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent
grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som
skønnes at svare til det indvundne udbytte.
Stk. 2. Såfremt det må anses for påkrævet for at
forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt
taler derfor, kan der ske konfiskation af
1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en
strafbar handling,
2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og
3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar
handling.
Stk. 3. I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte
genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del
heraf.
Stk. 4. I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der
træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til
forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.
Stk. 5. Når en forening opløses ved dom, kan dens
formue, arkiv, protokoller og lignende konfiskeres.
§ 76. Konfiskation efter § 75, stk. 1, kan ske hos
den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling.
Stk. 2. Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte
genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen,
og hos den, på hvis vegne han har handlet.
Stk. 3. Særligt sikrede rettigheder over genstande, der
konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser
svarende til de i stk. 2 anførte.
Stk. 4. Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer
efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller
genstande af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller rettigheder
herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres hos erhververen,
såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare
handling eller har udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis
overdragelsen er sket som gave.
Stk. 5. Såfremt en person, der har konfiskationsansvar
efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder dog ikke
konfiskation efter § 75, stk. 1.
§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis
konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en
strafbar handling, når
1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt
udbytte, og
2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er
en overtrædelse af § 286, stk. 1.
Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der
foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den pågældendes
ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre
1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som
danner grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller
2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for
erhvervelsen.
Stk. 3. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der
foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til en
juridiske person, som den pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har
en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende
oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation
kan dog ikke ske, hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person
mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for
konfiskation efter stk. 1.
Stk. 4. Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis
den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde
eller for lovligt erhvervede midler.
Stk. 5. I stedet for konfiskation af bestemte
formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres
værdi eller en del heraf.
§ 77. Sker der konfiskation efter § 75, stk. 1, eller
§ 76 a, og har nogen erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan det
konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet.
Stk. 2. Det samme gælder genstande og værdier
konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes
bestemmelse derom.
Stk. 3. Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte
tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes
konfiskationsbeløbet tilsvarende.
§ 77 a. Genstande, som på grund af deres beskaffenhed
i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville
blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må
anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. § 75, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 78. Strafbart forhold medfører ikke tab af
borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt
næringsbrev eller sønæringsbevis.
Stk. 2. Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog
udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Stk. 3. Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er
til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af
anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning
om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed
indbringes for retten. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra
den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog
tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller godkendelse kan også inden
udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed.
§ 79. Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2,
omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under
visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen.
Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder
taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske
frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af
bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening,
som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.
Stk. 3. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet
fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om
fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan
indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse
for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.
Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og
2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve
virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
10. kapitel
Straffens fastsættelse
§ 80. Ved straffens udmåling skal der tages hensyn
til lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens person,
herunder om hans almindelige personlige og sociale forhold, hans forhold før
og efter gerningen samt hans bevæggrunde til denne.
Stk. 2. At gerningen er udført af flere i forening, vil
i reglen være at anse som en skærpende omstændighed.
§ 81. Det er en betingelse for anvendelsen af
bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde,
at gerningsmanden, inden han på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet
skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling, som loven
tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg på eller
medvirken til en sådan.
Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagte uden
for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.
Stk. 3. Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend
den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år, efter at den
tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den
tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den
endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes
fristen fra den endelige dom.
§ 82. (Ophævet)
§ 83. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er
nævnt i §§ 119, 121, 141, 142, 180, 181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og
291, stk. 2, af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter, kan straffen forhøjes til det
dobbelte.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, dersom de der nævnte forbrydelser begås af en tidligere fange
over for en ved den pågældende anstalt ansat person eller med hensyn til
anstalten eller dens ejendele, samt når en tidligere fange gør sig skyldig i
en af de i § 124 omhandlede forbrydelser i forhold til en i den pågældende
anstalt hensiddende fange.
Stk. 3. Dersom den, der er dømt til fængsel på livstid
og ikke benådet, i eller uden for fængslet begår en ny forbrydelse,
fastsættes det ved dommen, hvilken frihedsstraf han ville have forskyldt,
hvis den straf, han tidligere er idømt, ikke var livsvarig. Desuden kan der
efter nærmere ved kgl. anordning fastsatte regler idømmes ham straf, svarende
til en eller flere af de i § 47 nævnte disciplinærstraffe. Det kan ved
anordningen fastsættes, at den i § 47, stk. 1, under nr. 1 foreskrevne straf
skal kunne idømmes på ubestemt tid, ligesom de under nr. 2-3 foreskrevne
største tidsrum kan fordobles.
§ 84. Den for en strafbar handling i loven
foreskrevne straf kan nedsættes:
1) når nogen har overskredet grænserne for lovligt nødværge eller for den
ved § 14 hjemlede nødret;
2) når gerningsmanden, da han foretog den strafbare handling, ikke var
fyldt 18 år, og anvendelsen af lovens fulde straf på grund af hans ungdom må
anses unødvendig eller skadelig. Straffen for sådanne personer må ikke
overstige fængsel i 8 år;
3) når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller
undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder
handlingens foretagelse;
4) når gerningen er udført i en af den skadelidende ved retsstridigt
angreb eller grov fornærmelse fremkaldt oprørt sindsstemning;
5) når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden eller ved trussel
om betydelig skade har ladet sig bevæge til gerningen;
6) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet,
frivilligt har afværget den af hans handling flydende fare;
7) når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet,
fuldt ud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade;
8) når han i øvrigt frivilligt har bestræbt sig for at forebygge
fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte skade;
9) når han frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig
tilståelse.
Stk. 2. I de under nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan
straffen under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.
§ 85. Straffen kan nedsættes, når en strafbar
handling er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, eller når der
foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller
omstændighederne ved gerningen, og de nævnte forhold taler for en mildere
straf end den, som ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende
omstændigheder kan straffen bortfalde.
§ 86. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet
eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det
antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den
idømte frihedsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer,
medfører ikke afkortning. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af
frihedsberøvelser og indlæggelser, der medfører afkortning. Retten kan
undtagelsesvis bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv om den
idømte straf er længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet
eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan
afgørelse ved beslutning af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det
i dommen bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for udstået.
Stk. 2. Ved dom efter § 58, stk. 1, skal afkortning ske
i den ubetingede del af straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at
afkortning ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede del af straffen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder også
anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den
betinget dømte før afgørelsen har været anholdt eller varetægtsfængslet.
Stk. 4. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet
eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket
omfang der skal ske afkortning i den idømte straf.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af
frihedsstraf efter at have været anholdt eller varetægtsfængslet på grund af
overtrædelse af vilkår for benådning eller prøveløsladelse.
§ 87. Når nogen i henhold til § 79 frakendes de der
omhandlede rettigheder, kan straffen nedsættes og, hvis den ikke ville have
oversteget hæfte, bortfalde.
§ 88. Har nogen ved en eller flere handlinger begået
flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for
den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i
betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende omstændigheder
kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne
foreskrevne straf med indtil det halve.
Stk. 2. Medfører de til straffens bestemmelse
medvirkende lovovertrædelser frihedsstraf af forskellig art, fastsættes en
fælles frihedsstraf i den strengeste strafart, jf. dog § 58, stk. 1.
Stk. 3. Medfører en af lovovertrædelserne frihedsstraf,
en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles frihedsstraf idømme bøde ved
siden af frihedsstraf.
Stk. 4. Medfører en af lovovertrædelserne dagbod, en
anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af
dagbod, medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fastsætte
straf for hver overtrædelse for sig.
Stk. 5. Medfører en af lovovertrædelserne
foranstaltning efter §§ 68-70, medens der for en anden er forskyldt straf,
kan retten bestemme, at denne straf bortfalder.
§ 89. Findes nogen, som allerede er dømt til straf,
yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en
tillægsstraf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført
forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end
foreskrevet i §§ 33 og 44. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf
ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i § 88.
§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en person
idømmes foranstaltning efter §§ 68-70, kan retten træffe bestemmelse om
bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet.
§ 90. Såfremt en person skal afsone straf af fængsel
i forbindelse med en hæftestraf, kan denne efter bestemmelse af den
straffuldbyrdende myndighed omsættes til fængsel.
Stk. 2. Kan en ved loven hjemlet strafforhøjelse ikke
ske inden for de for den foreskrevne strafart dragne grænser, omsættes
straffen til den nærmest strengere strafart.
Stk. 3. Ved omsætning af hæfte til fængsel efter
reglerne i stk. 1 og 2 regnes 2 dages fængsel lig med 3 dages hæfte.
§ 91. Overstiger den for en handling foreskrevne
straf ikke hæfte, kan i stedet for hæfte fængsel i indtil samme tid idømmes,
hvis den skyldige tidligere har udstået straf af fængsel.
Stk. 2. Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan
straf af bøde eller hæfte anvendes, selv om disse strafarter ikke er hjemlet
for det strafbare forhold.
11. kapitel
Ophør af den strafbare handlings retsfølger
§ 92. En lovovertrædelse straffes ikke, når der er
indtrådt forældelse efter §§ 93-94.
§ 93. Forældelsesfristen er
1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for
overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke ville overstige
bøde.
2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt
tid.
Stk. 2. For overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 1,
nr. 2 og 3, og stk. 2, § 297 og § 302 er forældelsesfristen i intet tilfælde
mindre end 5 år. Det samme gælder strafansvar for overtrædelser, hvorved
nogen unddrager sig betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller
som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af
sådanne beløb.
Stk. 3. For overtrædelse af denne lovs §§ 223, stk. 1,
og 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven er
forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.
Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået flere
lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige
forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til
samtlige overtrædelser.
§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den
strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af
en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra
følgens eller begivenhedens indtræden.
Stk. 3. Er forholdet begået på et dansk skib uden for
riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn.
Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i
mere end 1 år.
Stk. 4. Forældelsesfristen afbrydes ved ethvert
rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. I sager,
der efter retsplejeloven kan afgøres ved vedtagelse af bødeforelæg udfærdiget
af politiet, afbrydes forældelsesfristen, når sigtede gøres bekendt med
forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en overtrædelse kan pålægges af
en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den pågældende gøres
bekendt med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes forældelsesfristen
over for nogen, som har handlet på en juridisk persons vegne, har
fristafbrydelsen også virkning i forhold til den pågældende juridiske person.
Afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk person har ikke
virkning i forhold til personer, der har handlet på den juridiske persons
vegne.
Stk. 5. Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen
herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige
omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke
havde fundet sted. Dette gælder også, når forfølgning standses på ubestemt
tid. Skyldes standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen,
medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af forældelsesfristen.
§ 95. Når en handling på grund af forældelse ikke kan
straffes, kan den heller ikke medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 164, stk.
4, eller § 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For
konfiskation er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og
for konfiskation efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år.
§ 96. Adgang til privat påtale og til at begære
offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller
fremsat begæring inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at
han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af
påtalebegæring.
Stk. 2. Er der flere påtaleberettigede eller flere
skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt fristen for
begæring om offentlig påtale er overskredet for en af de skyldige, men ikke
for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring
om påtale mod disse skal tages til følge.
Stk. 3. Adgangen til at rejse privat påtale eller
begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er forløbet efter den
forurettedes død.
Stk. 4. Fører en privat påtalt sag ikke til afgørelse
af strafpåstanden, løber fristen videre, således at den tid, hvori
forfølgning har fundet sted, ikke medregnes.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også
anvendelse med hensyn til de retsfølger, der omtales i § 273, dog at
forældelsesfristen er 3 år.
§ 97. Idømt frihedsstraf og andre retsfølger af
frihedsberøvende karakter bortfalder ved forældelse efter reglerne i stk.
2-6.
Stk. 2. Forældelsesfristen er
1) 5 år for hæfte og fængsel indtil 1 år,
2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for
foranstaltninger efter §§ 68-69,
3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for
forvaring efter § 70 og
4) 20 år for fængsel på tid over 8 år.
Stk. 3. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da
dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4. I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i
hvilken
1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.
2) den pågældende udstår anden frihedsstraf eller er undergivet anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, når fuldbyrdelsen
påbegyndes.
Stk. 6. Er der truffet bestemmelse om genindsættelse
efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller efter betinget benådning
for en del af en straf, regnes forældelsesfristen for reststraffen eller den
resterende del af anden retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse.
Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde end ved prøveløsladelse,
prøveudskrivning eller benådning, regnes fristen fra afbrydelsen.
§ 97 a. Bøde bortfalder efter 3 år, hvis der ikke
forinden er indgivet begæring om udpantning. For bøde på over 3.000 kr. er
fristen dog 5 år.
Stk. 2. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter de
i stk. 1 nævnte tidsrum, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden.
Stk. 3. Konfiskation bortfalder efter 5 år, medmindre
der forinden er indgivet begæring om udlæg. Der kan dog ved dommen fastsættes
en frist på indtil 10 år. En sådan frist kan også fastsættes senere ved
retskendelse. Spørgsmål herom indbringes af anklagemyndigheden for den ret,
der har pådømt sagen i første instans.
Stk. 4. De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1 og
3, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige
regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken
fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.
§ 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke fuldbyrdes
efter den dømtes død.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan dog indbringe
spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der har pådømt
sagen i første instans. Konfiskationen kan kun opretholdes, for så vidt angår
genstande eller beløb, der er indvundet som udbytte ved den strafbare
handling, eller som svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen
om konfiskation, således at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
Stk. 3. Afgørelser efter § 164, stk. 4, og § 273, stk.
2, kan fuldbyrdes efter den dømtes død.
§ 97 c. På samme måde som for straf kan der benådes
for konfiskation.
Særlig del
12. kapitel
Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til
ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe
den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at
løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også den,
som med det nævnte formål iværksætter mere omfattende sabotage, produktions-
eller trafikstandsning, samt den, der deltager i sådan foranstaltning vidende
om, hvortil handlingen sigter.
§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter til
at påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden
stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden
tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske stats
bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel
indtil på livstid.
Stk. 2. Ved besættelse forstås her og andetsteds i
kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge
den påtvinges landet ved magtanvendelse eller trussel derom.
§ 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder
til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod
den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder
til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den
danske stats anliggender, straffes med hæfte eller fængsel indtil 1 år eller
under formildende omstændigheder med bøde.
§ 101. Den, som med krig, besættelse eller andre
fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden
forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 102. Den, som under krig eller besættelse yder
fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig interesse
svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed, straffes
med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Som bistand til fjenden anses således følgende
forhold:
1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller
besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse virkende
militære eller politimæssige korps eller lignende korps eller organisationer.
2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller
besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter
deltagelse i afhøring eller bevogtning af fanger.
3) Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed
eller dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes
for anholdelse eller overlast.
4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt,
herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad,
tidsskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig
interesse.
5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den
under nr. 4 nævnte art eller til parti eller organisation, der på utilbørlig
måde samarbejder med den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker
til fremme af dennes interesser.
Stk. 3. Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted
under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at nogen derved
blev udsat for overhængende fare for at miste livet, lide alvorlig skade på
legeme eller helbred, blive ført ud af landet eller blive berøvet friheden i
længere tid, eller er overtrædelse af §§ 245, 246 eller 250 begået for derved
at fremtvinge forklaring eller tilståelse eller i øvrigt som led i
mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes.
§ 103. Den, som under krig eller besættelse eller
under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der vedrører de af den
danske stat i den anledning trufne foranstaltninger, eller som på anden måde
modvirker sådanne foranstaltninger, straffes med hæfte eller fængsel indtil 3
år.
Stk. 2. Har misligholdelsen fundet sted af grov
uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte.
§ 104. Den, som på utilbørlig måde, direkte eller
gennem mellemled, i erhvervsmæssig henseende samarbejder med fjendtlig krigs-
eller besættelsesmagt, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges enhver,
der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed. Strafansvar kan
ligeledes pålægges andre i virksomheden beskæftigede personer, når der for
deres vedkommende foreligger en særlig stødende optræden.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad
forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens betydning for
den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt navnlig være at tage i
betragtning, hvorvidt vedkommende
1) selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse indledet,
fortsat eller udvidet,
2) i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en omlægning af
virksomheden eller ydet eller forsøgt at yde større eller hurtigere
produktion end påkrævet,
3) har påkaldt fjendens bistand over for danske myndigheder til fremme af
sine interesser,
4) har hindret eller søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld
adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold eller
5) har opnået eller søgt at opnå urimelig fortjeneste eller andre
fordele, der ikke har været forretningsmæssig rimeligt begrundede.
§ 105. Den, som under besættelse foretager en
handling, der sigter til at formå besættelsesmagten eller nogen med denne
samarbejdende organisation eller person til at krænke danske myndigheders
bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig måde udnytter forbindelse med
besættelsesmagten eller nogen med denne samarbejdende organisation eller
person til at skaffe sig eller andre særlig fordel, straffes med fængsel
indtil 8 år.
§ 106. Den, som handler mod statens tarv under
varetagelsen af et ham overdraget hverv til på statens vegne at forhandle
eller afgøre noget med fremmed stat, straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 107. Den, som i fremmed magts eller organisations
tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, udforsker
eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn til danske stats- eller
samfundsinteresser skal holdes hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er
rigtig eller ej, for spionage med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte
forhold, eller handlingen finder sted under krig eller besættelse, kan
straffen stige indtil fængsel på livstid.
§ 108. Den, som, uden at forholdet falder ind under §
107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i
stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for
den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Såfremt det drejer sig om efterretninger
vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig
eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år.
§ 109. Den, som røber eller videregiver meddelelse om
statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager,
hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater
beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for
udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er
straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under formildende
omstændigheder bøde.
§ 110. Den, som forfalsker, ødelægger eller
bortskaffer noget dokument eller anden genstand, der er af betydning for
statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater, straffes
med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er
straffen hæfte eller fængsel indtil 3 år eller under formildende
omstændigheder bøde.
§ 110 a. Med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller
uagtsomt uden behørig tilladelse
1) beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke
almentilgængelige militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel
el.lign., eller som mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser
eller afbildninger,
2) optager fotografier fra luftfartøj over dansk statsområde eller
offentliggør sådanne ulovligt optagne fotografier,
3) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters
mobilisering og andet krigsberedskab.
§ 110 b. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som
medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske stat fra en fremmed magts
side.
§ 110 c. Med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller
uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte
være givet til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.
Stk. 2. Med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 4 år straffes den, som forsætligt eller
uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte
være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De
Forenede Nationer.
§ 110 d. Begås nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27
omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen af en
fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf forhøjes med
indtil det halve.
§ 110 e. Med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner
en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt
nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.
§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser
er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.
13. kapitel
Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder
m.v.
§ 111. Den, som foretager en handling, der sigter til
ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre
statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på
livstid.
§ 112. Den, som foretager nogen handling, der sigter
til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører
regeringen, livet, straffes med fængsel ikke under 6 år.
§ 113. Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller
frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved
magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning
eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil
16 år eller under skærpende omstændigheder på livstid.
Stk. 2. Samme straf kommer til anvendelse på den, der
på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen eller den, der med
hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten
eller Højesteret.
§ 114. Den, som deltager i eller yder væsentlig
økonomisk eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på
offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, som deltager i ulovlig militær
organisation eller gruppe, straffes med bøde eller hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
§ 115. Begås, uden at forholdet falder ind under §§
112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod
kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, forhøjes
de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe indtil det dobbelte.
Stk. 2. Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod
dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med
indtil det halve.
§ 116. Den, som hindrer foretagelsen af valg til
Folketinget, Færøernes lagting eller til kommunale eller andre offentlige råd
eller myndigheder eller gør forsøg herpå, eller som forvansker et valgs
udfald eller umuliggør opgørelsen, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Samme straf finder anvendelse, når sådanne
handlinger foretages ved lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i
offentlige anliggender.
§ 117. Med hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller
under formildende omstændigheder med bøde straffes den, som ved de i § 116
omhandlede valg eller stemmeafgivninger
1) uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i
afstemningen,
2) ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsberøvelse eller ved misbrug af
overordnelsesforhold søger at formå nogen til at stemme på en bestemt måde
eller til at undlade at stemme,
3) ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at
stemme, eller at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes
end tilsigtet,
4) yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at
stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme,
5) modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme
på en vis måde eller for at undlade at stemme.
§ 118. Den, som ved magtanvendelse eller trussel
derom eller under udnyttelse af frygt for fremmed magts indgriben hindrer
eller søger at hindre offentlige myndigheder i den frie udøvelse af deres
virksomhed, straffes, når handlingen foretages med det formål at øve
indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af
samfundsordenen, med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på den, som i den
i stk. 1 nævnte hensigt og ved anvendelse af de der nævnte midler alvorligt
krænker ytringsfriheden eller hindrer foreninger eller andre sammenslutninger
i frit at udøve deres lovlige virksomhed.
Stk. 3. Med samme straf anses endvidere den, der i den
i stk. 1 nævnte hensigt og under anvendelse af de der nævnte midler begår den
i § 193 omhandlede forbrydelse eller lignende almenskadelig handling.
§ 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede
forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.
14. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.
§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold
overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste
eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af
samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage
en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 6 år, under
formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at
forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om
frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod
nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at
træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af
statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller
hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage
en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling.
Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer
hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han
med hæfte eller bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil
6 måneder.
§ 120. De i § 119 foreskrevne straffe finder, når de
der nævnte handlinger iværksættes ved hjælp af opløb, anvendelse på dem, der
anstifter til eller leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at
efterkomme øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden om at skilles.
§ 121. Den, som med hån, skældsord eller anden
fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer under
udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes
med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.
§ 122. Den, som yder, lover eller tilbyder nogen, der
virker i offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå
ham til at foretage eller undlade noget, hvorved han ville gøre sig skyldig i
pligtstridig handlemåde, straffes med fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.
§ 123. Den, som med trussel om vold forulemper, eller
som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266 eller på anden
måde begår en strafbar handling mod en person, dennes nærmeste eller andre
med tilknytning til denne i anledning af personens forventede eller allerede
afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffes med hæfte eller
fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde.
§ 124. Den, der befrier en anholdt, fængslet eller
tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en sådan
person til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte
eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
Stk. 2. Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med
nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 125. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 2 år
straffes den, som
1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller straf
holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham for en anden,
2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for
en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.
Stk. 2. Den, der foretager de nævnte handlinger for at
unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf,
straffes ikke.
§ 126. Den, som fjerner eller ødelægger noget ved
offentlig foranstaltning anbragt segl eller mærke, straffes med bøde, hæfte
eller med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes
den, som borttager eller beskadiger nogen ved offentlig foranstaltning
opslået bekendtgørelse.
§ 127. Den, som unddrager sig krigstjeneste eller
bevirker eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder
værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer, der hører
til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige befalinger, straffes med bøde,
hæfte eller med fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Sker det under krig eller truende udsigt
dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.
§ 128. Den, som i den danske stat foretager hvervning
til fremmed krigstjeneste, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2
år.
§ 129. Den, som uberettiget giver offentlig
meddelelse om det ved de i § 116 nævnte valghandlinger og stemmeafgivninger
foregåede eller om forhandlinger af fortrolig karakter inden for offentlige
råd og myndigheder, straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder eller
under skærpende omstændigheder med fængsel i samme tid. På samme måde
straffes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om forhandlinger
inden for kommissioner og udvalg, der er nedsat af regeringen, såfremt det
enten af regeringen eller af vedkommende kommission eller udvalg selv er
fastsat og offentlig meddelt, at forhandlingerne er hemmelige.
§ 129 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år
straffes den, der offentliggør bevidst usande gengivelser eller falske
citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i
Folketingets, kommunale eller offentlige råds eller myndigheders møder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved bevidst
usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller nogen anden offentlig
myndighed en handling, som den ikke har foretaget, skader landets interesser
i forhold til udlandet.
§ 130. Den, som udøver en ham ikke tilkommende
offentlig myndighed, straffes med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
§ 131. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder
straffes den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at
have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed,
eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en
sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er
ham frakendt.
Stk. 2. Med bøde eller under særlig skærpende
omstændigheder med hæfte straffes den, som medvirker til, at en person, der
er frakendt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne.
§ 132. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter
1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig
myndighed eller militærpersoner,
2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger
og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig,
eller
3) kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og
betegnelser.
§ 132 a. Den, der deltager i fortsættelsen af en
forenings virksomhed, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller
opløst ved dom, straffes med hæfte eller fængsel indtil 1 år. Den, der efter
forbudet eller opløsningen indtræder som medlem i en sådan forening, straffes
med bøde eller hæfte.
15. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§ 133. Den, som fremkalder opløb med det forsæt at
øve eller true med vold på person eller gods, straffes med fængsel indtil 3
år eller hæfte.
Stk. 2. På samme måde straffes de, der ved et opløb,
under hvilket nævnte formål er lagt for dagen, optræder som opløbets ledere,
samt enhver deltager, der undlader at efterkomme øvrighedens lovligt
forkyndte påbud til mængden om at skilles. Dog kan straffen for de
sidstnævnte deltagere gå ned til bøde.
Stk. 3. Begås der under sådant opløb nogen under dets
formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere samt
deltagerne i den begåede forbrydelse med fængsel indtil 6 år, for så vidt
forbrydelsen ikke efter sin beskaffenhed medfører højere straf.
§ 134. Deltagere i et opløb, der vidende om, at påbud
om at skilles er forkyndt på foreskreven måde, ikke efterkommer dette,
straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel i samme tid.
§ 134 a. Deltagere i slagsmål eller i anden grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har
handlet efter aftale eller flere i forening, med hæfte eller med fængsel
indtil 6 måneder.
§ 135. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes
den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal eller
lignende forårsager udrykning af politi, brandvæsen, ambulance, sø- eller
luftredningstjenesten eller civilforsvaret.
§ 136. Den, som uden derved at have forskyldt højere
straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med hæfte eller med
fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af
de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med
hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.
§ 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af
lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller hæfte eller under
skærpende omstændigheder, særlig når handlingen har været forbundet med
voldsom eller truende adfærd, med fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved larm eller
uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færørernes lagting,
kommunale eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig
kirkelig handling, eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.
§ 138. Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed
bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller hæfte, hvis han i
denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for
fare. Under skærpende omstændigheder, navnlig når betydelig skade er sket,
samt i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 6 måneder.
§ 139. Den, som krænker gravfreden eller gør sig
skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller hæfte eller
med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig skyldig
i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til
kirkeligt brug.
§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller
forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme
eller gudsdyrkelse, straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder
med bøde.
§ 141. Den, som er vidende om, at nogen af de i §§
98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og 113 omhandlede forbrydelser mod
staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører
fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier,
tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at
forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til
øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med
hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.
Stk. 2. Den, der undlader at foretage sådanne
forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham
selv eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd.
§ 142. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes
den, som undlader på opfordring at yde nogen, hvem offentlig myndighed
tilkommer, en bistand, hvorved ulykke eller forbrydelse, der udsætter andres
liv, helbred eller velfærd for fare, skal afvendes, skønt sådan bistand kunne
ydes uden fare eller opofrelse af større betydning.
§ 143. Med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år straffes den, som undlader at oplyse
omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller
dømt er uskyldig, skønt det kunne ske uden at udsætte ham selv eller hans
nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for
den pågældende forbrydelse.
16. kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§ 144. Når nogen i udøvelse af offentlig tjeneste
eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller
anden fordel, straffes han med hæfte eller med fængsel indtil 6 år, under
formildende omstændigheder med bøde.
§ 145. Kræver eller modtager nogen, som virker i
offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for
tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med
fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld sådan i god tro
oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med
fængsel indtil 2 år.
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem
der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der
vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling,
straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Har handlingen medført velfærds fortabelse for
nogen, eller har sådant været tilsigtet, er straffen fængsel fra 3 til 16 år.
§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til
håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for
at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse,
fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde eller hæfte
eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år.
§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden
offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller
hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed,
forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte
fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling
eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller
lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller hæfte.
§ 149. Når nogen, hvem en fanges bevogtning eller
fuldbyrdelse af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet undvige,
hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes på mildere
måde end foreskrevet, straffes han med hæfte eller med fængsel indtil 3 år
eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste
eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget, straffes han med hæfte eller med fængsel indtil 3 år.
§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at
nogen ham i offentlig tjeneste eller hverv underordnet forbryder sig i denne
tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på
grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, med den for den
pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med indtil det halve.
§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig
tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået
kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år,
hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder.
Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov
eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt
er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser.
§ 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende
anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver,
der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den,
som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det
offentlige.
§ 152 b. Med samme straf som efter § 152 straffes
den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af
offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver
eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private
interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.
Stk. 2. Med samme straf som efter § 152 straffes
endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske
Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet i
kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige
statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået
kendskab.
§ 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også
for de pågældende personers medhjælpere.
§ 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder
tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen
uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en
sådan overtrædelse.
Stk. 2. Med samme straf straffes den, der uden at have
medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1,
som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.
Stk. 3. På samme måde straffes den, som uden at have
medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er
fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.
§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke
tilfælde, hvor den pågældende:
1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af
eget eller andres tarv.
§ 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der
alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale.
Stk. 2. Offentlig påtale kan dog ske, når den
forurettede anmoder herom.
§ 153. Når nogen, som virker i post- eller
jernbanevæsenets tjeneste, ulovlig åbner, tilintetgør eller underslår
forsendelser eller understøtter en anden i sådan færd, straffes han med hæfte
eller med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som virker i
statstelegrafvæsenets eller et offentlig anerkendt telegrafanlægs tjeneste,
når han tilintetgør, forvansker eller underslår et samme til befordring
overgivet telegram eller understøtter en anden i sådan færd.
§ 154. Har nogen i udførelsen af offentlig tjeneste
eller hverv gjort sig skyldig i falsk anklage, forbrydelse vedrørende
bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse, underslæb eller mandatsvig, kan
den for den pågældende forbrydelse foreskrevne straf forhøjes med indtil det
halve.
§ 155. Misbruger i øvrigt nogen, som virker i
offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det
offentliges ret, straffes han med bøde eller hæfte. Sker det for at skaffe
sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste
eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller
hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han
med bøde eller hæfte. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis
udførelse hviler på offentlige valg.
§ 157. Samme straf finder anvendelse, når nogen, som
virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere
gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse
eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.
Bestemmelsen i § 156, 2. punktum, finder tilsvarende anvendelse.
17. kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for retten,
straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på
falsk forklaring for en udenlandsk ret.
Stk. 2. Med samme straf anses den, der afgiver falsk
forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Stk. 3. Angår det falske udsagn alene noget, som er
uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til
hæfte eller bøde.
§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en
offentlig straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge
loven ikke må kræves, straffes han ikke.
Stk. 2. Afgives falsk forklaring under afhøring for
retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at nægte forklaring,
kan straffen nedsættes og under i øvrigt formildende omstændigheder
bortfalde.
§ 160. Gør nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved
afgivelse af urigtig forklaring i et tilfælde, der ellers ville være
strafbart efter § 158 eller § 159, stk. 2, er straffen bøde eller hæfte.
§ 161. Med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 2 år straffes den, som udenfor det i § 158
nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk
erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form
er påbudt eller tilstedt.
§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig
myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er
pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller hæfte eller med fængsel
indtil 4 måneder.
§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der
vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver
urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til
offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt
eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes
med hæfte eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør,
forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med
forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.
Stk. 3. Den, der foretager en handling som nævnt i stk.
1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved
bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart
forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 1 år.
Stk. 4. Efter den forurettedes begæring kan det i
dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten
skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller
flere offentlige tidender.
§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en
strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed
indgiver falske klagemål, straffes med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
18. kapitel
Forbrydelser vedrørende penge
§ 166. Den, som eftergør eller forfalsker penge for
at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt forskaffer sig
eller andre eftergjorte eller forfalskede penge, straffes med fængsel indtil
12 år.
Stk. 2. Er forfalskning sket ved at formindske værdien
af gangbar mønt, er straffen fængsel indtil 4 år.
§ 167. Lige med eftergørelse og forfalskning straffes
udgivelse af eftergjorte eller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget
pengene i god tro, kan straffen nedsættes til hæfte eller bøde.
§ 168. Den, der udgiver penge, som han formoder er
eftergjorte eller forfalskede, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 3
år. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen nedsættes til bøde
og under formildende omstændigheder bortfalde.
§ 169. Med bøde straffes den, som forfærdiger,
indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder
væsentlig ydre lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt
værdipapir.
§ 170. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes
den, som uden hjemmel i lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på
ihændehaveren lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i
snævrere eller videre kredse at benyttes som betalingsmiddel mand og mand
imellem, eller som må forventes at ville blive benyttet på denne måde. Uden
for foranstående bestemmelse falder fremmede pengesedler.
19. kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at
skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved dokument forstås en skriftlig med
betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der enten fremtræder som
bestemt til at tjene som bevis eller bliver benyttet som bevis for en
rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra
den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører
fra denne.
§ 172. Straffen for dokumentfalsk er fængsel, der i
tilfælde af, at dokumentet angiver sig at indeholde en offentlig myndigheds
afgørelse, eller at det er en offentlig forskrivning, en check, veksel eller
andet til almindeligt omløb bestemt dokument eller en testamentarisk
bestemmelse, kan stige til 8 år.
Stk. 2. Er dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er
forfalskningen eller det, som derved søges opnået, af underordnet betydning,
eller har den skyldige ikke tilsigtet at påføre andre nogen skade, såsom når
øjemedet alene har været at gennemføre et berettiget eller at afværge et
uberettiget krav, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.
§ 173. Med straf som i § 172 angivet anses den, der
benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at skuffe i
retsforhold, når underskriften ved hjælp af en vildfarelse er opnået på et
andet dokument eller på et dokument af andet indhold end af underskriveren
tilsigtet.
§ 174. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte
dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår,
eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde,
hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.
§ 175. Den, som for at skuffe i retsforhold i
offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge
lov eller særligt pligtforhold påhviler ham at udfærdige eller føre, eller i
læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring
om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes
med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold
gør brug af et sådant dokument som indeholdende sandhed.
§ 176. Med fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder med hæfte straffes den, der for at skuffe i
samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med offentligt
stempel eller mærke, der skal afgive borgen for genstandens ægthed, art,
godhed eller mængde.
Stk. 2. Med fængsel indtil 1 år, med hæfte eller under
formildende omstændigheder med bøde straffes den, der på samme måde gør brug
af genstande, som uberettiget er forsynet med privat stempel, mærke eller
anden betegnelse, der tjener til at angive noget genstanden vedrørende
forhold, som er af betydning for samhandelen.
Stk. 3. Med straf som ovenfor angivet anses den, der på
samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt anbragt stempel, mærke
eller betegnelse er forvansket eller fjernet.
§ 177. Med fængsel indtil 8 år anses den, der gør
brug af eftergjort eller forfalsket stempelpapir, stempelmærker, andre til
berigtigelse af offentlige skatter og afgifter tjenende mærker samt
postfrimærker. Med en forholdsmæssig mindre straf anses den, der gør brug af
tidligere benyttet papir eller mærker, på hvilke tegnet på den tidligere
benyttelse er fjernet.
Stk. 2. Regelen i § 169 finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til stempelmærker, postfrimærker og lignende frigørelsesmidler.
§ 178. Med fængsel indtil 2 år eller under
formildende omstændigheder med hæfte straffes den, som for at skille nogen
ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et
bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold.
§ 179. Den, som for at skuffe med hensyn til
grænserne for grundejendom, grundrettigheder eller rettigheder med hensyn til
vandløb eller vandstrækninger sætter falsk skelsten eller andet mærke for
disse eller flytter, borttager, forvansker eller ødelægger sådant mærke,
straffes med fængsel indtil 3 år. Sker det for at hævde et berettiget eller
afværge et uberettiget krav, er straffen bøde eller hæfte.
20. kapitel
Almenfarlige forbrydelser
§ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed
ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved
udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde
omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør,
plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med
fængsel indtil på livstid.
§ 181. Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed
ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der med forsæt til
at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres rettigheder eller med
lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på
andens ejendom med ejerens samtykke.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis
der foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 182. Den, som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på
fremmed ejendom eller til skade for fremmed formueinteresse, straffes med
bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
§ 183. Den, der med forsæt til skade på andres person
eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter,
oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, straffes med
fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages en af de i stk. 1 nævnte handlinger
under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen fængsel indtil på
livstid.
Stk. 3. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 183 a. Den, som om bord i et luftfartøj eller skib
ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over fartøjet eller griber
ind i dettes manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid.
§ 184. Med fængsel indtil 6 år, under formildende
omstændigheder med hæfte, straffes den, der uden at være strafskyldig efter §
183 eller § 183 a forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers,
motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for
færdsel på offentlige færdselsveje.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde
eller hæfte.
§ 185. Med bøde eller hæfte straffes den, som, uagtet
det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre,
undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne
tjenlig måde efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af
skadevoldende luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller
lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv.
§ 186. Den, som forvolder fare for menneskers liv
eller sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand eller ved at
tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige
stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde
eller hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.
§ 187. Med fængsel indtil 10 år straffes
1) den, der tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt
benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører, at tingens benyttelse
efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for fare,
2) den, der, når sådanne ting er således fordærvede, at nydelsen eller
brugen af dem er på nævnte måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling,
der er egnet til at skjule deres fordærvede tilstand,
3) den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg
eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som under 1) eller 2)
nævnt.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde
eller hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.
§ 188. Den, som uden at være strafskyldig efter §
187, nr. 3, med fortielse af tingens sundhedsfarlige beskaffenhed stiller til
salg eller i øvrigt søger udbredt
1) nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse, mangelfuld
tilberedelse, opbevaringsmåde eller af lignende grunde er sundhedsfarlige,
2) brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers
sundhed for fare,
straffes med fængsel indtil 6 år eller under formildende omstændigheder
med hæfte eller bøde.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen hæfte
eller bøde.
§ 189. Den, som stiller til salg eller i øvrigt søger
udbredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke
han ved, at de er uegnede til det angivne formål, og at deres benyttelse
hertil udsætter menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen hæfte
eller bøde.
§ 190. Udsættes under tilsvarende betingelser som i
§§ 186-189 angivet alene husdyrs liv eller sundhed for fare, bliver en
forholdsmæssig mildere straf inden for de angivne strafarter at anvende.
§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om
euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt
vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager
euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen
en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har
overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan
straffen stige til fængsel i 10 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med
lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører, køber, udleverer,
modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt
til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.
§ 191 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som
modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved
en overtrædelse af § 191, samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til
afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en
sådan overtrædelse.
§ 192. Den, som ved overtrædelse af de forskrifter,
der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller
modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder
indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes med hæfte eller med fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. Er sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen
skal undergives eller på den tid, da handlingen begås, er undergivet
offentlig behandling, eller mod hvis indførelse i riget der er truffet
særlige forholdsregler, er straffen fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Den, som på den angivne måde forvolder fare
for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller
nytte- eller kulturplanter, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 2 år
eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 4. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde,
hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 måneder.
§ 192 a. Den, som i strid med lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder, bærer, anvender eller
overdrager våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade, straffes med
fængsel indtil 4 år.
21. kapitel
Forskellige almenskadelige handlinger
§ 193. Den, som på retsstridig måde fremkalder
omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig
postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg,
databehandlingsanlæg eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med
vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med hæfte eller med fængsel
indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde
eller hæfte.
§ 194. Den, der borttager, ødelægger eller beskadiger
offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemte til almindelig nytte
eller pryd, hører til offentlige samlinger eller er særlig fredlyste,
straffes med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 195. Den, som stiller levnedsmidler til salg, der
ham bevidst er eftergjort eller forfalsket, uden at deres særlige
beskaffenhed på utvetydig måde er angivet på varen selv eller på dens
etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis en sådan udstedes, straffes
med bøde eller hæfte indtil 3 måneder.
§ 196. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der
under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen
1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker
betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller
2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den
følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende
fare derfor.
22. kapitel
Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§ 197. Den, der imod politiets advarsel gør sig
skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til
hans husstand, betler, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 6 måneder.
Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne
bestemmelse har gyldighed for 5 år.
§ 198. Når en arbejdsfør person som følge af
vanemæssig lediggang, der må anses for selvforskyldt, falder det offentlige
til byrde, forsømmer sin forsørgelsespligt mod nogen, som derved udsættes for
nød, eller ikke udreder ham påhvilende bidrag til hustru eller barn, skal der
af politiet tildeles ham advarsel og så vidt muligt anvises ham arbejde.
Stk. 2. Kommer han inden 1 år herefter som følge af
fortsat selvforskyldt lediggang på ny i noget af de nævnte tilfælde, straffes
han for løsgængeri med fængsel indtil 1 år.
§ 199. Hengiver nogen sig til lediggang under sådanne
forhold, at der er grund til at antage, at han ikke søger at ernære sig på
lovlig vis, skal der af politiet gives ham pålæg om at søge lovligt erhverv
inden en fastsat rimelig frist og så vidt muligt anvises ham sådant erhverv.
Efterkommes pålægget ikke, straffes den pågældende med hæfte eller med
fængsel indtil 1 år. Pålægget har gyldighed for 5 år.
Stk. 2. Som lovligt erhverv anses ikke spil, utugt
eller understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved utugt.
§ 200. (Ophævet)
§ 201. (Ophævet)
§ 202. Den, som erhvervsmæssigt udnytter andres
ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed til at forlede dem til
spekulationsforretninger, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
§ 203. Den, som søger erhverv ved hasardspil eller
væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt,
eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel
indtil 1 år.
Stk. 2. Retten afgør, om det vundne udbytte skal
inddrages eller tilbagebetales.
§ 204. Den, som på offentligt sted yder husrum til
eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller hæfte indtil
3 måneder. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til en højere grad af
hæfte eller til fængsel i 6 måneder.
Stk. 2. Lige med offentligt sted anses
foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som
regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i
foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i
spillet.
Stk. 3. Den, som på offentligt sted deltager i utilladt
hasardspil, straffes med bøde.
§ 205. (Ophævet)
§ 206. Den, som i erhvervsøjemed anvender falske
foregivender eller anden svigagtig adfærd for at forlede nogen til at
udvandre, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
§ 207. (Ophævet)
23. kapitel
Forbrydelser i familieforhold
§ 208. Den, der indgår ægteskab eller lader sit
partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i et
registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år eller, hvis den
anden person har været uvidende om det bestående ægteskab eller registrerede
partnerskab, med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er
straffen hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 3. Den, som uden selv være gift eller være part i
et registreret partnerskab indgår ægteskab eller registreret partnerskab med
en person, der allerede er gift eller er part i et registreret partnerskab,
straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Når ægteskabet eller det registrerede
partnerskab ikke kan omstødes, kan straffen for den, der i forvejen er gift
eller er part i et registreret partnerskab, altid gå ned til hæfte og for den
person, der hverken er gift eller part i et registreret partnerskab, helt
bortfalde.
§ 209. (Ophævet)
§ 210. Den, der har samleje med en slægtning i
nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller
søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der
ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn og
med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.
§ 211. (Ophævet)
§ 212. (Ophævet)
§ 213. Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende
behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller
forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet
eller besvogret, eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for
nogen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt
udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2 år eller under
formildende omstændigheder med hæfte.
Stk. 2. Påtale kan bortfalde, når den forurettede
begærer det.
§ 214. Den, som ved urigtig eller ufuldstændig
anmeldelse til den myndighed, der modtager fødselsanmeldelser, forvansker
beviset for en persons familiestilling, straffes med hæfte eller under
formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. Straffen kan bortfalde, når et af en gift
kvinde udenfor ægteskab født barn med ægtefællens samtykke opgives som
ægtebarn.
§ 215. Den, som unddrager en person under 18 år
forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller
bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes
efter reglerne i § 261.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ulovligt fører
barnet ud af landet.
24. kapitel
Forbrydelser mod kønssædeligheden
§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller
trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 6 år. Med vold
sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af
stand til at modsætte sig handlingen.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis
voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder.
§ 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig
tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel indtil
4 år.
§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons
sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab
med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab
med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er
ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4
år, medmindre forholdet er omfattet af § 216.
§ 219. Den, der er ansat eller tilsynsførende ved
fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende,
institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende
institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen,
straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons
tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab
med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet
er begået over for en person under 21 år, med fængsel indtil 3 år.
§ 221. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der
tilsniger sig samleje med en person, der vildfarende anser samlejet som
ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en anden.
§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har
gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af
trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år.
§ 223. Den, som har samleje med en person under 18
år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er
betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med
fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft
misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person
under 18 år til samleje.
§ 224. Bestemmelserne i §§ 216-223 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.
§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af
samme køn.
§ 226. Har i de tilfælde, hvor efter foranstående
bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger af den krænkede persons fra det
normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand eller af personens alder,
gerningsmanden handlet uden kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og
handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis
han dog har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.
§ 227. Straf efter §§ 216-224 og 226 kan bortfalde,
når de personer, mellem hvilke kønsomgængelsen har fundet sted, er indtrådt i
ægteskab med hinanden.
§ 228. Den, der
1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med
andre,
2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre
eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at
opgive det, eller
3) holder bordel,
straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilskynder
eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig
usædelighed, samt den, der medvirker til en persons befordring ud af riget,
for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller
benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under 21 år
eller uvidende om formålet.
§ 229. Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for
vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand,
eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med
fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller
bøde.
Stk. 2. Den, der udlejer værelse i hotel eller
gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med hæfte eller
med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 3. Med fængsel indtil 4 år straffes den
mandsperson, som helt eller delvis lader sig underholde af en kvinde, der
driver utugt som erhverv.
Stk. 4. Med fængsel indtil 1 år straffes den
mandsperson, som imod politiets advarsel deler bolig med en kvinde, der
driver utugt som erhverv. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5
år.
Stk. 5. De i stk. 3 og 4 givne straffebestemmelser
finder ikke anvendelse på mandspersoner under 18 år, over for hvem kvinden
har underholdspligt.
§ 230. (Ophævet)
§ 231. Har den, som skal dømmes efter §§ 228 eller
229, tidligere været dømt for nogen i disse bestemmelser omhandlet
forbrydelse eller for løsgængeri, eller har han for en berigelsesforbrydelse
været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker
blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil
4 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.
§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt
eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at
forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med hæfte eller
med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 234. Den, som sælger utugtige billeder eller
genstande til en person under 16 år, straffes med bøde.
§ 235. Den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden
måde udbreder eller med forsæt hertil fremstiller eller skaffer sig utugtige
fotografier, film eller lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Den, som besidder fotografier, film eller
lignende af børn, der har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje,
straffes med bøde. På samme måde straffes den, som besidder fotografier, film
eller lignende af børn, der har kønslig omgang med dyr, eller som anvender
genstande på groft utugtig måde.
§ 236. Når nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk.
1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af
fornævnte bestemmelser, eller efter § 232, kan der ved dommen gives den
pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på
fælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved
sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psykiske
handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter og
strandbredder.
Stk. 2. Der vil derhos ved dommen kunne gives personer,
der dømmes efter de i stk. 1 nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229,
pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller
uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der
opholder sig børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til
børn, over for hvilke den domfældte har forsørgelsespligt.
Stk. 3. Når der er forløbet 3 år efter straffens
udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter
stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen fremsættes over for
anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. §
59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Tages begæringen ikke til følge, kan den dømte ikke fremsætte ny begæring,
før der er forløbet 3 år fra kendelsens afsigelse. Når særlige omstændigheder
taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker
før udløbet af denne frist.
Stk. 4. Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og 2
meddelte pålæg straffes med hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.
25. kapitel
Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for
manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238. Dræber en moder sit barn under eller straks
efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for
vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse,
forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har
handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte
begæring, straffes med fængsel indtil 3 år eller med hæfte ikke under 60
dage.
§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig
selv livet, straffes med bøde eller hæfte. Hvis handlingen foretages af
egennyttige bevæggrunde, er straffen fængsel indtil 3 år.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
§ 242. (Ophævet)
§ 243. (Ophævet)
§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde
angriber en andens legeme, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå,
brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes
med fængsel indtil 4 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på
legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende
omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde
tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel
indtil 4 år.
§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245,
været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden
til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel i 8 år.
§ 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er
nævnt i §§ 244-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt
legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig
vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som
nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit
arbejde er særlig udsat for vold.
§ 248. For legemsangreb under slagsmål, eller når den
angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig
formildende omstændigheder bortfalde.
§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig
skade på legeme eller helbred, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs
tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan
tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen har medført døden eller
grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige
til 8 år.
§ 251. En kvinde, der ved sin barnefødsel på
uforsvarlig måde udsætter barnet for alvorlig fare, straffes med hæfte, ikke
under 60 dage, eller med fængsel indtil 1 år. Straffen kan nedsættes eller
bortfalde, hvis barnet lever uden at have taget skade.
§ 252. Med hæfte eller med fængsel indtil 4 år
straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende
hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der på hensynsløs
måde gentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder
forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig
sygdom.
§ 253. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes
den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig
selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til
redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for
personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
§ 254. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes
den, som forsætligt eller uagtsomt overlader barn under 15 år, sindssyg,
mentalt retarderet eller beruset person farligt våben eller sprængstof.
§ 255. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år
straffes den mand, som modvillig unddrager sig fra at yde en af ham uden for
ægteskab besvangret kvinde den til hendes nedkomst fornødne hjælp, hvis hun
derved kommer i nød.
Stk. 2. Undlader nogen, der er vidende om, at en til
hans husstand hørende kvindes nedkomst er nær forestående, at yde hende den i
denne anledning fornødne bistand, straffes han med bøde eller hæfte indtil 3
måneder.
§§ 256-259. (Ophævet)
26. kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed
§ 260. Med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil
2 år straffes for ulovlig tvang den, som
1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om
frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger
nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om
at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig
begrundet ved det forhold, som truslen angår.
§ 261. Den, som berøver en anden friheden, straffes
med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med hæfte.
Stk. 2. Sker det for vindings skyld, eller har
frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget
holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes i
fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed
land, er straffen fængsel fra 1 til 12 år.
§ 262. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en
frihedsberøvelse af den i § 261, stk. 2, nævnte art, straffes med bøde eller
hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Påtale kan bortfalde efter den forurettedes
begæring.
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§ 263. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder
straffes den, som uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket
meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser
fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller
forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han
uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder
straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger
eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk
databehandling.
Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en
virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
§ 264. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder
straffes den, som uberettiget
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt
sted,
2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.
Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en
virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer,
der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde, hæfte
eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af
kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.
§ 264 b. (Ophævet)
§ 264 c. De i §§ 263-264 a indeholdte
straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have
medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger,
som er fremkommet ved overtrædelsen.
§ 264 d. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6
måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den
pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget
offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller
billedet vedrører en afdød person.
§ 265. Den, der krænker nogens fred ved trods forud
af politiet given advarsel at trænge ind på ham, forfølge ham med skriftlige
henvendelser eller på anden lignende måde forulempe ham, straffes med bøde
eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6
måneder. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.
§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos
nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller
velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde, hæfte
eller med fængsel indtil 2 år.
§ 266 a. Med hæfte eller med fængsel indtil 1 år
eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den, der, uden at
forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der
tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af
sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle
orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som
en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin
afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de underkendte beskyldninger
mod den samme person så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til
forfølgelse, straffes, når oplysningerne er egnet til at skade den pågældende
i offentlighedens omdømme, med bøde eller hæfte.
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved
fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede
sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i
medborgeres agtelse, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i §
119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste
eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til
anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte som en skærpende
omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte
som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift
eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne
steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i
ytringen.
§ 267 a. Har nogen på den i § 267, stk. 3, angivne
måde fremsat en udtalelse, der indeholder en usandfærdig sigtelse mod en
anden for forhold, der, hvis den var sand, ville gøre denne uværdig til at
beklæde offentlige hverv, skal der, når den, der har fremsat sigtelsen,
påstås idømt straf for ærekrænkelse, hverken ved afgørelsen af
skyldspørgsmålet eller ved straffens fastsættelse kunne tages hensyn til
påstand om, at den i samfundet i almindelighed gældende vurdering af
sigtelsens utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.
§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre
vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for
sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse med hæfte eller med fængsel
indtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt offentligt, kan straffen
under formildende omstændigheder gå ned til bøde.
§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed
bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været
forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af
åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses
omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.
§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form
utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267, stk. 1, anvendes, selv om
sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft
rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.
Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand
om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke
ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.
§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en strafbar
handling, for hvilken den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller udland er
frikendt.
Stk. 2. Sandhedsbevis for en pådømt strafbar handling
fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til handlingens karakter,
tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav
på, at det pågældende forhold ikke nu blev fremdraget.
§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde, når
handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd af den forurettede, eller denne
har øvet gengæld mod fornærmeren.
§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver
der efter den fornærmedes påstand i domsslutningen at optage en bemærkning
herom.
Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende sigtelse,
kan efter den fornærmedes påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten
fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller
flere offentlige tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af
domsgrundene. Dette gælder, selv om dommen alene lyder på mortifikation efter
bestemmelsen i stk. 1.
§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder
ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes med bøde eller, hvis
bagvaskelse foreligger, med hæfte.
Stk. 2. Ærefornærmende udtalelser, der fremsættes mod
nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales, når den i § 268 nævnte
betingelse foreligger.
§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet
privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266
b.
Stk. 2. I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig
påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det samme gælder, når nogen,
der virker eller på den tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste
eller hverv, sigtes for et forhold, der kan medføre eller kunne have medført
stillingens eller hvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes i
navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.
§ 275 a. Sager, hvorunder der gøres ansvar gældende
efter bestemmelserne i §§ 267 og 268, bør fremmes med størst mulig hurtighed.
28. kapitel
Berigelsesforbrydelser
§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens
samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i
det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i
brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet
økonomisk øjemed.
§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den,
som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig
en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens
forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens
varetægt.
§ 278. For underslæb straffes den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at
forholdet falder ind under § 277,
2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en
ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,
3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var
forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke
dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en sælger har
forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen er betalt.
§ 279. For bedrageri straffes den, som, for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at
fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en
handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem
handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,
tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk
databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af
sådan databehandling.
§ 280. For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet
ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab
1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning
for denne eller
2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den
anden, at handle mod dennes tarv.
§ 281. For afpresning straffes, for så vidt forholdet
ikke falder ind under § 288,
1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller
frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold,
2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart
forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem
at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved
det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse.
§ 282. For åger straffes den, som udnytter en anden
persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et
aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt
misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende
gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen
er uforenelig,
2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller forhandling
om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet, foretager handlinger, der går ud
på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,
3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige
gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller
sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde
unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere
eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.
Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art
foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at
straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller
betalingsstandsning var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til
at yde ham sådan begunstigelse.
§ 284. For hæleri straffes den, som modtager eller
skaffer sig eller andre del i en ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods,
underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, skyldnersvig,
røveri eller overtrædelse af § 289, 2. pkt., erhvervet vinding, samt den, som
ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at
sikre en anden udbyttet af en sådan forbrydelse.
§ 285. De i §§ 276, 278-281 og 283 nævnte
forbrydelser, hæleri med hensyn hertil og med hensyn til røveri eller
overtrædelse af § 289, 2. pkt., samt åger straffes med hæfte eller med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde kan
straffen såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned
til bøde.
Stk. 2. Ulovlig omgang med hittegods samt hæleri med
hensyn hertil straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
§ 286. Er et tyveri af særlig grov beskaffenhed,
såsom på grund af den måde, hvorpå det er udført, eller fordi det er udført
af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt
redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige
værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, såvel som når tyverier
er begået i større antal, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
Stk. 2. Straffen for underslæb, bedrageri,
databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig kan, når forbrydelsen er af særlig
grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, stige
til fængsel i 8 år.
Stk. 3. Under tilsvarende omstændigheder kan straffen
for afpresning, åger og hæleri stige til fængsel i 6 år.
§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§
276- 284, af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder
handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs
ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt
formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
Stk. 2. Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af stk.
1, er strafbart.
§ 288. For røveri straffes med fængsel indtil 6 år
den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved
vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold
1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,
2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller
3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab
for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis
røveriet har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder.
§ 289. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der gør
sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter, jf. skattekontrollovens §
13, stk. 1. På samme måde straffes den, der gør sig skyldig i indsmugling af
særlig grov karakter, jf. toldlovens § 73, stk. 2, smh. med stk. 1, eller
den, der gør sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af toldlovens § 73,
stk. 3.
§ 290. Skyldnersvig, hvorved ingen særlig sikret ret
er krænket, påtales kun, når nogen forurettet begærer det, eller dersom
udlægsforretning er påfulgt uden at have ført til fordringshaverens dækning,
konkurs er indtrådt, forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet,
eller konkursbegæring er nægtet fremme på grund af boets utilstrækkelighed.
Stk. 2. Ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods,
underslæb, bedrageri og hæleri, forøvet mod nogen af den skyldiges nærmeste,
samt i de i § 287 nævnte tilfælde kan påtale bortfalde, når den forurettede
begærer det.
29. kapitel
Andre strafbare formuekrænkelser
§ 291. Den, som ødelægger, beskadiger eller
bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller med
fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang, eller er
gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter
§§ 180, 181, 183, stk. 1 og 2, 184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige
til fængsel i 4 år.
Stk. 3. Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte
omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde, hæfte eller fængsel
indtil 6 måneder.
§ 292. Den, der ved at ødelægge, beskadige eller
bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere
eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, straffes med bøde, hæfte
eller med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 290, stk. 1, finder her
tilsvarende anvendelse.
§ 293. Den, som uberettiget bruger en ting, der
tilhører en anden, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under
skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter
brugen, kan straffen stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2. Den, som lægger hindringer i vejen for, at
nogen udøver sin ret til at råde over eller tilbageholde en ting, straffes
med bøde eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil
6 måneder.
§ 294. Den, som ulovligt tager sig selv til rette,
straffes med bøde.
§ 295. Den, som i ferske vande eller på søterritoriet
i strid med privates eller det offentliges ret foretager inddæmning eller
anbringer faste indretninger, straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder.
§ 296. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år
straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger,
1) udspreder løgnagtige meddelelser, hvorved prisen på varer,
værdipapirer eller lignende genstande kan påvirkes,
2) gør urigtige eller vildledende angivelser angående aktieselskabers,
andelsselskabers eller lignende foretagenders forhold gennem offentlige
meddelelser, i beretninger, regnskabsopgørelser eller erklæringer til
generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed, ved anmeldelse til
handelsregistret eller aktieselskabsregistret eller i indbydelse til dannelse
af sådanne selskaber eller udbud af andele i dem,
3) overtræder de for aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset
ansvar gældende bestemmelser med hensyn til udfærdigelse af aktiebreve,
andelsbeviser eller interimsbeviser, anvendelse af overskud, udbetaling af
udbytte og tantieme eller tilbagebetaling af indskud.
Stk. 2. Begås de under nr. 2 og 3 nævnte handlinger af
grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.
§ 297. Med bøde straffes den, som uden for de i § 296
nævnte tilfælde i dokumenter, forretningsbreve, cirkulærer eller
bekendtgørelser mod bedre vidende gør urigtige angivelser om det af ham
bestyrede eller repræsenterede selskabs økonomiske stilling.
§ 298. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 6
måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279
foreligger,
1) ved urigtige foregivender angående betalingsevnen skaffer sig eller
andre lån eller kredit med den følge, at formuetab dermed påføres,
2) ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til at
levere modydelsen,
3) bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring eller anden
ydelse, ved hvilken det har været en kendelig forudsætning, at betaling
erlægges forinden bortfjernelsen,
4) uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til
forestilling, udstilling eller forsamling eller til befordring med offentligt
samfærdselsmiddel eller til benyttelse af anden almentilgængelig indretning.
§ 299. Med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 6
måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280
foreligger,
1) i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en anden,
ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som
ikke erstattes inden dom i første instans,
2) ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller
andre af tredjemand modtager, fordrer eller lader sig tilsige en
formuefordel, hvis modtagelse skal holdes skjult for den, hvis anliggende
modtageren varetager, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder sådan
fordel.
§ 300. Med fængsel indtil 1 år, med hæfte eller under
formildende omstændigheder med bøde straffes
1) den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er ude af
stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt forværrer sin
formuestilling ved stiftelse af ny gæld eller betaler eller stiller sikkerhed
for betydelige forfaldne gældsposter,
2) den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab ved ødsel
levemåde, ved spil, ved vovelige foretagender, der ikke står i forhold til
hans formue, ved i høj grad uordentlig forretningsførelse eller anden
letsindig adfærd,
3) den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de til åbning af
forhandling om tvangsakkord uden for konkurs fornødne erklæringer giver
urigtige oplysninger eller gør sig skyldig i grov skødesløshed.
Stk. 2. Påtale finder kun sted under de i § 290, stk.
1, angivne betingelser.
§ 300 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6
måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279
foreligger, på retsstridig måde forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at
en person, der befinder sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en
handling eller undladelse, og derved påfører ham eller nogen, for hvem
handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et betydeligt formuetab.
§ 300 b. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6
måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 282
foreligger, ved indgåelse af en aftale på utilbørlig måde benytter sig af
modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne
stilling.
§ 300 c. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6
måneder straffes den, som overdrager et krav, der hidrører fra en andens
handling af den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte beskaffenhed, eller som
gør et sådant krav gældende, såfremt han ved erhvervelsen af kravet kendte
eller udviste grov uagtsomhed med hensyn til dets beskaffenhed. På samme måde
straffes den, som i øvrigt forsætligt eller groft uagtsomt drager utilbørlig
fordel af en andens handling af den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte
beskaffenhed.
§ 301. (Ophævet)
§ 302. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år
straffes den, som under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særlig
groft:
1) foretager urigtige eller vildledende angivelser i forretningsbøger
eller regnskaber, som det ifølge lov påhviler den pågældende at føre eller
udfærdige,
2) undlader at føre forretningsbøger eller udfærdige regnskaber på den
måde, som det ifølge lov påhviler den pågældende at gøre det,
3) undlader at opfylde den ifølge lov foreskrevne pligt til at opbevare
forretningsbøger, bilag eller andet regnskabsmateriale eller ødelægger
sådant.
Stk. 2. Begås en handling eller undladelse som nævnt i
stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde elle hæfte.
§ 303. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at
tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet
ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller hæfte. I
gentagelsestilfælde, samt når den skyldige tidligere har været dømt for en
berigelsesforbrydelse, kan straffen stige til fængsel i 6 måneder.
§ 304. Med bøde eller hæfte straffes den, som i
tilfælde, hvor afgørelse om et formueanliggende træffes ved afstemning,
skaffer sig eller andre adgang til uberettiget at deltage i denne eller til
at afgive flere stemmer, end der tilkommer ham, eller bevirker, at
afstemningen forvanskes.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som ved
afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo eller under forhandling om
tvangsakkord uden for konkurs ved usande foregivender påvirker
stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder, modtager, fordrer eller
lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en bestemt retning eller for
at undlade at stemme.
§ 305. De i § 291, stk. 1 og 3, § 298 og § 299
omhandlede lovovertrædelser påtales kun efter den forurettedes begæring,
medmindre almene hensyn kræver påtale.
Stk. 2. De i § 293, stk. 2, og § 294 omhandlede
lovovertrædelser er undergivet privat påtale.
Lov nr. 366 af 18. maj 1994 (Bekæmpelse af vold)(* 1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1994.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 367 af 18. maj 1994 (Hæleri med hensyn til indsmugling af særlig
grov karakter og afsoningsomkostninger m.v.)(* 2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1994.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 369 af 18. maj 1994 (Rejsedommerordning, forkyndelse,
udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder,
sagsomkostninger og konfiskerede beløb m.v.)(* 3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1994, . . .
(udelades).
Stk. 2. § 1 og § 2, nr. 27 og 28, finder anvendelse på
bøder, sagsomkostninger og konfiskation, der er fastslået ved endelig dom
eller vedtagelse efter lovens ikrafttræden.(* 4)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 431 af 1. juni 1994 (Forvoldelse af fare for smitte med
livstruende og uhelbredelig sygdom)(* 5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 1994.
Lov nr. 1100 af 21. december 1994 (Besiddelse af børnepornografi)(*
6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 1995.
Lov nr. 309 af 17. maj 1995 (Racediskrimination m.v.)(* 7) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 1995.
Lov nr. 388 af 22. maj 1996 (Datakriminalitet)(* 8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 474 af 12. juni 1996 (Strafansvar for juridiske personer)(*
9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 274 af 15. april 1997 (Samfundstjeneste og forstærket indsats mod
seksualforbrydelser m.v.)(* 10) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1997.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 7, og §§ 2 og 3 finder anvendelse
i alle sager, der ikke er endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden.(* 11)
Lov nr. 349 af 23. maj 1997 (Styrkelse af retsstillingen for ofre for
forbrydelser m.v.)(* 12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juni 1997.
Lov nr. 350 af 23. maj 1997 (Skærpelse af straffen for særlig grov vold og
for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til
restaurationers indretning m.v.)(* 13) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 14)
Lov nr. 411 af 10. juni 1997 (Styrkelse af politiets muligheder for at
efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og
skærpelse af straffen for våbenbesiddelse m.v.)(* 15) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Lovens § 1, § 2, nr. 1, 2, 5, 6 og 7, og § 3
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 16)
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 412 af 10. juni 1997 (Grov miljøkriminalitet)(* 17)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 18)
Justitsministeriet, den 12. august 1997
Frank Jensen
/ Torsten Hesselbjerg
Indholdsfortegnelse
Almindelig del
1. kapitel Indledende bestemmelser §§ 1- 2
2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige
bestemmelsers anvendelse §§ 3- 12
3. kapitel Strafbarhedsbetingelser §§ 13- 20
4. kapitel Forsøg og medvirken §§ 21- 24
5. kapitel Strafansvar for juridiske personer §§ 25-
27
6. kapitel Straffene §§ 31- 55
7. kapitel Betingede domme §§ 56- 61 a
8. kapitel Samfundstjeneste §§ 62- 67
9. kapitel Andre retsfølger af den strafbare handling
§§ 68- 79
10. kapitel Straffens fastsættelse §§ 80- 91
11. kapitel Ophør af den strafbare handlingsretsfølger
§§ 92- 97 c
Særlig del
12. kapitel Forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed §§ 98-110 f
13. kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder m.v. §§ 111-118 a
14. kapitel Forbrydelser mod den offentlige myndighed
m.v. §§ 119-132 a
15. kapitel Forbrydelser mod den offentlige orden og
fred §§ 133-143
16. kapitel Forbrydelser i offentlig tjeneste eller
hverv m.v. §§ 144-157
17. kapitel Falsk forklaring og falsk anklage §§
158-165
18. kapitel Forbrydelser vedrørende penge §§ 166-170
19. kapitel Forbrydelser vedrørende bevismidler §§
171-179
20. kapitel Almenfarlige forbrydelser §§ 180-192 a
21. kapitel Forskellige almenskadelige handlinger §§
193-196
22. kapitel Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed §§
197-207
23. kapitel Forbrydelser i familieforhold §§ 208-215
24. kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden §§
216-236
25. kapitel Forbrydelser mod liv og legeme §§ 237-259
26. kapitel Forbrydelser mod den personlige frihed §§
260-262
27. kapitel Freds- og ærekrænkelser §§ 263-275 a
28. kapitel Berigelsesforbrydelser §§ 276-290
29. kapitel Andre strafbare formuekrænkelser §§
291-305
Officielle noter
(* 1) Lovændringen vedrører § 247.
(* 2) Lovændringen vedrører § 40 a, § 61 a, § 284, § 285, stk. 1, og §
289, 2. pkt.
(* 3) Lovændringen vedrører § 52, stk. 3-7, og § 71, stk. 3.
(* 4) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører § 52, stk. 3-7, og § 71, stk.
3.
(* 5) Lovændringen vedrører § 252, stk. 2.
(* 6) Lovændringen vedrører § 235, stk. 2.
(* 7) Lovændringen vedrører § 266 b, stk. 2.
(* 8) Lovændringen vedrører § 163.
(* 9) Lovændringen vedrører 5. kapitel (§§ 25-27) og § 51, stk. 3, § 52,
stk. 8, § 54, stk. 3, og § 94, stk. 4, 4. og 5. pkt.
(* 10) Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, § 16, § 63, stk. 2-4, § 64, §
68, 2. pkt., § 70, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 218, stk. 1, § 219, § 236,
stk. 1, § 254 og § 261, stk. 2.
(* 11) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører § 16 og § 68, 2. pkt.
(* 12) Lovændringen vedrører § 93, stk. 3, og § 210, stk. 3.
(* 13) Lovændringen vedrører §§ 245 og 246.
(* 14) Bekendtgjort i Lovtidende den 24. maj 1997.
(* 15) Lovændringen vedrører § 76 a, § 77, stk. 1, § 123, og § 192 a.
(* 16) Bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
(* 17) Lovændringen vedrører § 196.
(* 18) Bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (RACEDISKRIMINATION M.V.) Retsinformation · 19. maj 1995
- 1994 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (BESIDDELSE AF BØRNEPORNOGRAFI) Retsinformation · 23. december 1994
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 15. december 2020
- 1996 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (ANDELSBOLIGKVOTE FOR 1997, STRAFANSVAR) Retsinformation · 12. december 1996
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Eftergivelse af børnebidrag mv. Retsinformation · 24. februar 2006