Spring til indhold

Retsinformation

Revisorskik

AFG nr 60152 af 11/02/1997AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Revisorskik

Den 11. februar 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr.

96-133.087

- Benny Christensen mod registreret revisor Frank Clarence

Provetgaard Frederiksen sålydende

KENDELSE:

Ved kendelse afsagt den 30. april 1996 af Disciplinærnævnet

for Registrerede Revisorer (sag nr. R-4/1994) blev registreret revisor Frank

Clarence Provetgaard Frederiksen på baggrund af en klage fra Benny

Christensen pålagt en bøde på 50.000 kr. for at have

tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.

Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i at have handlet i strid

med god Revisorskik i følgende forhold:

Ved under trussel om indgivelse af konkursbegæringer mod klageren

og hans selskab (Bejaru ApS), at have forsøgt at opnå betaling

dels af endnu ikke forfaldne tilgodehavender, dels af et betydeligt

beløb, som hverken klageren eller pågældende selskab

hæftede for.

Ved at have truet med indgivelse af konkursbegæring mod klageren,

hvilket må anses for et på daværende tidspunkt urimeligt og

unødvendigt inkassoskridt, da hverken eksekutionsfundament var

opnået eller fogedforretning begæret.

Ved til klageren at have medsendt kopi af et brev til sin advokat,

indeholdende en bemærkning om at orientere klagerens

ægtefælles arbejdsplads om den påtænkte

konkursbegæring mod klageren.

At have overtrådt § 2, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr.

126 af 28. februar 1989, ved at have været direktør i en

virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed end bogførings-,

regnskabs- og revisionsvirksomhed.

Læs alt

Ved at underskrive Årsregnskab og afgive erklæring i

revisionsprotokol for nævnte virksomhed trods sin inhabile stilling som

direktør.

Ved skrivelse af 27. juli 1996 har indklagedes advokat i medfør af

lov om registrerede revisorer § 11 b rettidigt indbragt kendelsen for

Revisornævnet med påstand principalt om, at indklagede frifindes

for de rejste klager, punkterne 1-3, samt at der for punkterne 4 og 5

fastsættes en mildere sanktion, eventuelt irettesættelse.

Subsidiært nedlægges påstand om fastsættelse af en

mildere sanktion for de påtalte forhold.

Klagers advokat er ved Revisornævnets skrivelse af 26. september

1996 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i

bekendtgørelse om Revisornævnet.

Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 23.

januar 1997 med deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om

registrerede revisorer § 11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede revisorer

§ 19, stk. 3, 1. pkt.

Indklagedes advokat har i sin indbringelsesskrivelse anført bl.a.:

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

Ad 1.

......................................... . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.

For det første bemærkes, at skrivelsen af 2. januar 1994

alene omtaler 'tidligere fakturerede tilgodehavende', ligesom det ikke i

denne skrivelse på nogen måde er tilkendegivet, at

konkursbegæring mod een skyldner skal fremkalde betaling fra en anden.

Ved almindelig læsning må skrivelsen forstås sådan,

at der var overvejet konkursbegæring mod hver af de 3 nævnte

skyldnere (idet BC Engros er en personligt ejet virksomhed) for disses

respektive gældsposter.

Ved min klients skrivelse af 8. januar 1994 foreligger alene udkast til et

påtænkt senere brev, indeholdende data for klageren og

øvrige skyldnere, samt bl.a. overvejelsen om klagerens

ægtefælle.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skrivelsen indeholder i øvrigt ingen ordlyd om trussel mod

klageren, hvorfor Disciplinærnævnet præmis herom er

urigtig.

Det bør tillægges betydning, at klageren ikke i sin skrivelse

af 9. januar 1994 overhovedet stiller sig afvisende overfor at skulle

medvirke til betaling af den gæld, der påhviler Handelskompagniet

af 1. januar 1991 ApS. ...

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . .

Ved sin skrivelse af 14. januar 1994 forlanger min klient indbetaling af

mindst halvdelen af det samlede krav. Netop under hensyn til klagerens

tilkendegivelse om sin vilje til at drøfte også

Handelskompagniets gæld, forekommer det naturligt, at min klient har

omtalt sit tilgodehavende hos dette selskab på lige fod mod de

øvrige krav, som klageren også formelt var adressat for.

Ud fra denne forudsætning er det urigtigt at lægge til grund,

at min klient har fremsat krav om betaling af ikke-forfaldne tilgodehavender.

Den til skrivelsen vedhæftede opgørelse viser netop, at der var

faktureret tilgodehavender udover den halvdel, som der kræves betaling

af...

Ad 2.

Når der henses til beløbets betydelige størrelse

forekommer det ikke urimeligt at overveje konkurs som umiddelbart

retsskridt.

Konkurslovens almindelige betingelser var tilsyneladende opfyldt i

relation til hver af skyldnerne i januar 1994, og der ses ikke at være

særlig grund til at afskære min klient som revisor fra et

sådant lovligt retsskridt, når domstolene poser den

fornødne retsbeskyttelse for klageren, og en konkursbegæring

således ikke ubetinget kan fremmes...........

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . .

Så længe der utvivlsomt anvendes lovlige, retlige skridt,

bør der udvises en mere nuanceret forståelse for valg af

inddrivelsesmåde, idet de konkrete erfaringer i kunde- og

skyldforholdet tillægges betydning. ........... . . . . . . . . . . . .

. . .

Ad 3.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . .

Det skal under alle omstændigheder understreges, at der som det

fremgår af ordlyden i skrivelsen - var tale om en overvejelse på

absolut 'forberedende' niveau. Bemærkningen indgik blandt andre

oplysninger, som min klient dengang forelagde mig, og som han af praktiske

grunde valgte at orientere klageren om under et. Klageren havde ikke på

daværende tidspunkt efter ordlyden grund til at tro, at overvejelsen

ville blive realiseret..............

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . .

Ad 4.

Min klient ønsker at fremhæve, at pågældende

selskab var uden reel erhvervsmæssig aktivitet, at hans formelle

ansættelse som direktør ikke i realiteten var forbundet med

aktiviteter, og at han ved indsættelsen som direktør

søgte at opnå sikkerhed for sit tilgodehavende.

Min klient har orienteret mig om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i maj

1996 har offentliggjort en undersøgelse af revisorens tilknytning til

selskabsledelser, hvoraf tilsyneladende fremgår, at et større

antal revisorer har optrådt på ledende poster i strid med

lovgivningen. Undersøgelsen førte angiveligt ikke til

strafsanktioner, men derimod til henstillinger til de enkelte om at bringe

forholdene til ophør. Dette standpunkt udtrykker efter min opfattelse

en praksis, der bør komme min klient tilgode i nærværende

sag.

Ad 5.

Min klient ønsker blot at anføre, at der ikke i realiteten

har foreligger nogen hindring for at afgive habilitetserklæring som

sket, efter som min klient ikke har forestået pågældende

selskabs drift og sædvanlige ledelsesmæssige dispositioner.

Klageren har ikke kommenteret advokatens skrivelse, men har meddelt, at

han nedlægger påstand om stadfæstelse af

Disciplinærnævnets kendelse.

Kun indklagede revisor gav møde for Revisornævnet. Han havde

lejlighed til at udtale sig om forholdene.

Vedrørende forholdene 1-3

forklarede indklagede i

overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.

Han forklarede således, at han fandt at

Disciplinærnævnet havde overfortolket hans skrivelse af 2. januar

1994 til klageren, med hvem han plejede en bramfri omgangstone, men han

vedgik, at han havde ment det alvorligt med, at han ville sine

tilgodehavender betalt, og derfor havde han vedlagt en check på

45.000,- kr. til sin advokat til betaling af retsafgiften for at begære

klager og de to anpartsselskaber taget under konkursbehandling.

Han havde fundet, at der måske kunne opstå problemer for det

pengeinstitut, hvor klagers ægtefælle var ansat, hvis klager blev

erklæret konkurs og havde derfor rejst spørgsmålet om at

underrette pengeinstituttet om konkursen.

Vedrørende forhold 4

(ulovlig virksomhed) forklarede

indklagede, at han i 1990 havde købt 3 eller 4 anpartsselskaber,

herunder Bejaru ApS. af direktør Henrik Vinten med det formål at

have selskaberne parat til salg til klienter. Han havde derfor været

direktør for selskaberne i tiden indtil et salg fandt sted, men han

havde ikke fundet det nødvendigt at ændre formålene i

selskaberne, selv om disse omfattede virksomhed, som en registreret revisor

ikke måtte drive i henhold til lovgivningen.

Lånet til ledelsen på 174.183,- kr. i årsregnskabet for

1992 for Bejaru ApS var ikke ydet til ham selv som direktør for

selskabet, men til klager, der på det tidspunkt havde fået

overdraget alle anparter i selskabet. Lånet skulle derfor have

været posteret som 'anpartshaverlån'. Lånebeløbet

var blevet udbetalt til klager, for at denne kunne betale blandt andet

regningerne til indklagede, og udbetalingen var ikke forestået af

indklagede som direktør, men derimod af klager, der havde

generalfuldmagt til at handle på selskabets vegne. Indklagedes stilling

som direktør havde kun været rent formel, og den var for

så vidt angår perioden efter klagerens køb af anparterne i

maj 1992 og til indklagede fratrådte 1. marts 1993 ment som en

sikringsakt vedrørende betalingen.

Registreret revisor Tenna Vest ejede i en periode fra den 1. marts 1993

halvparten af Viva Revision ApS. men var ikke indklagedes kompagnon i den

periode, hun var revisor for Bejaru ApS. Vedrørende forhold 5:

Indklagedes underskrivelse som revisor den 27. oktober 1993 af regnskabet

for 1992 og hans erklæring om habilitet i revisionsprotokollen for

Bejaru ApS. som han havde været direktør for i

regnskabsperioden, er en overtrædelse af § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov

om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 18. maj

1993, nu lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1996.

Revisornævnet tiltræder, at indklagede er skyldig i

tilsidesættelse af de i Disciplinærnævnets kendelse

anførte bestemmelser i virksomhedsbekendtgørelsen, og anser det

for en skærpende omstændighed, at der foreligger en

overtrædelse af de udtrykkelige habilitetsbestemmelser i

lovgivningen.

Revisornævnet finder, at den pålagte bøde skal

forhøjes med 25.000,kr. til 75.000,-kr.

I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11,

stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

Thi bestemmes:

Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at der

pålægges registreret revisor Frank Clarence Provstgaard

Frederiksen en bøde på 75.000,- kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter