Revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Revisorskik
Den 11. februar 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr.
96-133.087
- Benny Christensen mod registreret revisor Frank Clarence
Provetgaard Frederiksen sålydende
KENDELSE:
Ved kendelse afsagt den 30. april 1996 af Disciplinærnævnet
for Registrerede Revisorer (sag nr. R-4/1994) blev registreret revisor Frank
Clarence Provetgaard Frederiksen på baggrund af en klage fra Benny
Christensen pålagt en bøde på 50.000 kr. for at have
tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.
Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i at have handlet i strid
med god Revisorskik i følgende forhold:
Ved under trussel om indgivelse af konkursbegæringer mod klageren
og hans selskab (Bejaru ApS), at have forsøgt at opnå betaling
dels af endnu ikke forfaldne tilgodehavender, dels af et betydeligt
beløb, som hverken klageren eller pågældende selskab
hæftede for.
Ved at have truet med indgivelse af konkursbegæring mod klageren,
hvilket må anses for et på daværende tidspunkt urimeligt og
unødvendigt inkassoskridt, da hverken eksekutionsfundament var
opnået eller fogedforretning begæret.
Ved til klageren at have medsendt kopi af et brev til sin advokat,
indeholdende en bemærkning om at orientere klagerens
ægtefælles arbejdsplads om den påtænkte
konkursbegæring mod klageren.
At have overtrådt § 2, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr.
126 af 28. februar 1989, ved at have været direktør i en
virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed end bogførings-,
regnskabs- og revisionsvirksomhed.
Læs alt
Ved at underskrive Årsregnskab og afgive erklæring i
revisionsprotokol for nævnte virksomhed trods sin inhabile stilling som
direktør.
Ved skrivelse af 27. juli 1996 har indklagedes advokat i medfør af
lov om registrerede revisorer § 11 b rettidigt indbragt kendelsen for
Revisornævnet med påstand principalt om, at indklagede frifindes
for de rejste klager, punkterne 1-3, samt at der for punkterne 4 og 5
fastsættes en mildere sanktion, eventuelt irettesættelse.
Subsidiært nedlægges påstand om fastsættelse af en
mildere sanktion for de påtalte forhold.
Klagers advokat er ved Revisornævnets skrivelse af 26. september
1996 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse om Revisornævnet.
Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 23.
januar 1997 med deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om
registrerede revisorer § 11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede revisorer
§ 19, stk. 3, 1. pkt.
Indklagedes advokat har i sin indbringelsesskrivelse anført bl.a.:
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . .
Ad 1.
......................................... . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
For det første bemærkes, at skrivelsen af 2. januar 1994
alene omtaler 'tidligere fakturerede tilgodehavende', ligesom det ikke i
denne skrivelse på nogen måde er tilkendegivet, at
konkursbegæring mod een skyldner skal fremkalde betaling fra en anden.
Ved almindelig læsning må skrivelsen forstås sådan,
at der var overvejet konkursbegæring mod hver af de 3 nævnte
skyldnere (idet BC Engros er en personligt ejet virksomhed) for disses
respektive gældsposter.
Ved min klients skrivelse af 8. januar 1994 foreligger alene udkast til et
påtænkt senere brev, indeholdende data for klageren og
øvrige skyldnere, samt bl.a. overvejelsen om klagerens
ægtefælle.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skrivelsen indeholder i øvrigt ingen ordlyd om trussel mod
klageren, hvorfor Disciplinærnævnet præmis herom er
urigtig.
Det bør tillægges betydning, at klageren ikke i sin skrivelse
af 9. januar 1994 overhovedet stiller sig afvisende overfor at skulle
medvirke til betaling af den gæld, der påhviler Handelskompagniet
af 1. januar 1991 ApS. ...
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
Ved sin skrivelse af 14. januar 1994 forlanger min klient indbetaling af
mindst halvdelen af det samlede krav. Netop under hensyn til klagerens
tilkendegivelse om sin vilje til at drøfte også
Handelskompagniets gæld, forekommer det naturligt, at min klient har
omtalt sit tilgodehavende hos dette selskab på lige fod mod de
øvrige krav, som klageren også formelt var adressat for.
Ud fra denne forudsætning er det urigtigt at lægge til grund,
at min klient har fremsat krav om betaling af ikke-forfaldne tilgodehavender.
Den til skrivelsen vedhæftede opgørelse viser netop, at der var
faktureret tilgodehavender udover den halvdel, som der kræves betaling
af...
Ad 2.
Når der henses til beløbets betydelige størrelse
forekommer det ikke urimeligt at overveje konkurs som umiddelbart
retsskridt.
Konkurslovens almindelige betingelser var tilsyneladende opfyldt i
relation til hver af skyldnerne i januar 1994, og der ses ikke at være
særlig grund til at afskære min klient som revisor fra et
sådant lovligt retsskridt, når domstolene poser den
fornødne retsbeskyttelse for klageren, og en konkursbegæring
således ikke ubetinget kan fremmes...........
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
Så længe der utvivlsomt anvendes lovlige, retlige skridt,
bør der udvises en mere nuanceret forståelse for valg af
inddrivelsesmåde, idet de konkrete erfaringer i kunde- og
skyldforholdet tillægges betydning. ........... . . . . . . . . . . . .
. . .
Ad 3.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
Det skal under alle omstændigheder understreges, at der som det
fremgår af ordlyden i skrivelsen - var tale om en overvejelse på
absolut 'forberedende' niveau. Bemærkningen indgik blandt andre
oplysninger, som min klient dengang forelagde mig, og som han af praktiske
grunde valgte at orientere klageren om under et. Klageren havde ikke på
daværende tidspunkt efter ordlyden grund til at tro, at overvejelsen
ville blive realiseret..............
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
Ad 4.
Min klient ønsker at fremhæve, at pågældende
selskab var uden reel erhvervsmæssig aktivitet, at hans formelle
ansættelse som direktør ikke i realiteten var forbundet med
aktiviteter, og at han ved indsættelsen som direktør
søgte at opnå sikkerhed for sit tilgodehavende.
Min klient har orienteret mig om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i maj
1996 har offentliggjort en undersøgelse af revisorens tilknytning til
selskabsledelser, hvoraf tilsyneladende fremgår, at et større
antal revisorer har optrådt på ledende poster i strid med
lovgivningen. Undersøgelsen førte angiveligt ikke til
strafsanktioner, men derimod til henstillinger til de enkelte om at bringe
forholdene til ophør. Dette standpunkt udtrykker efter min opfattelse
en praksis, der bør komme min klient tilgode i nærværende
sag.
Ad 5.
Min klient ønsker blot at anføre, at der ikke i realiteten
har foreligger nogen hindring for at afgive habilitetserklæring som
sket, efter som min klient ikke har forestået pågældende
selskabs drift og sædvanlige ledelsesmæssige dispositioner.
Klageren har ikke kommenteret advokatens skrivelse, men har meddelt, at
han nedlægger påstand om stadfæstelse af
Disciplinærnævnets kendelse.
Kun indklagede revisor gav møde for Revisornævnet. Han havde
lejlighed til at udtale sig om forholdene.
Vedrørende forholdene 1-3
forklarede indklagede i
overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.
Han forklarede således, at han fandt at
Disciplinærnævnet havde overfortolket hans skrivelse af 2. januar
1994 til klageren, med hvem han plejede en bramfri omgangstone, men han
vedgik, at han havde ment det alvorligt med, at han ville sine
tilgodehavender betalt, og derfor havde han vedlagt en check på
45.000,- kr. til sin advokat til betaling af retsafgiften for at begære
klager og de to anpartsselskaber taget under konkursbehandling.
Han havde fundet, at der måske kunne opstå problemer for det
pengeinstitut, hvor klagers ægtefælle var ansat, hvis klager blev
erklæret konkurs og havde derfor rejst spørgsmålet om at
underrette pengeinstituttet om konkursen.
Vedrørende forhold 4
(ulovlig virksomhed) forklarede
indklagede, at han i 1990 havde købt 3 eller 4 anpartsselskaber,
herunder Bejaru ApS. af direktør Henrik Vinten med det formål at
have selskaberne parat til salg til klienter. Han havde derfor været
direktør for selskaberne i tiden indtil et salg fandt sted, men han
havde ikke fundet det nødvendigt at ændre formålene i
selskaberne, selv om disse omfattede virksomhed, som en registreret revisor
ikke måtte drive i henhold til lovgivningen.
Lånet til ledelsen på 174.183,- kr. i årsregnskabet for
1992 for Bejaru ApS var ikke ydet til ham selv som direktør for
selskabet, men til klager, der på det tidspunkt havde fået
overdraget alle anparter i selskabet. Lånet skulle derfor have
været posteret som 'anpartshaverlån'. Lånebeløbet
var blevet udbetalt til klager, for at denne kunne betale blandt andet
regningerne til indklagede, og udbetalingen var ikke forestået af
indklagede som direktør, men derimod af klager, der havde
generalfuldmagt til at handle på selskabets vegne. Indklagedes stilling
som direktør havde kun været rent formel, og den var for
så vidt angår perioden efter klagerens køb af anparterne i
maj 1992 og til indklagede fratrådte 1. marts 1993 ment som en
sikringsakt vedrørende betalingen.
Registreret revisor Tenna Vest ejede i en periode fra den 1. marts 1993
halvparten af Viva Revision ApS. men var ikke indklagedes kompagnon i den
periode, hun var revisor for Bejaru ApS. Vedrørende forhold 5:
Indklagedes underskrivelse som revisor den 27. oktober 1993 af regnskabet
for 1992 og hans erklæring om habilitet i revisionsprotokollen for
Bejaru ApS. som han havde været direktør for i
regnskabsperioden, er en overtrædelse af § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 18. maj
1993, nu lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1996.
Revisornævnet tiltræder, at indklagede er skyldig i
tilsidesættelse af de i Disciplinærnævnets kendelse
anførte bestemmelser i virksomhedsbekendtgørelsen, og anser det
for en skærpende omstændighed, at der foreligger en
overtrædelse af de udtrykkelige habilitetsbestemmelser i
lovgivningen.
Revisornævnet finder, at den pålagte bøde skal
forhøjes med 25.000,kr. til 75.000,-kr.
I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11,
stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at der
pålægges registreret revisor Frank Clarence Provstgaard
Frederiksen en bøde på 75.000,- kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Disciplinærsystemets kompetenceområde Retlig interesse Retsinformation · 24. september 1997
- God revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Retsinformation · 1. februar 1999
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
- God revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- Tilsidesat god revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 6. november 1998