Tilbageholdsret Rettidig aflevering af årsregnskab Tilsidesat pligter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tilbageholdsret
Rettidig aflevering af årsregnskab
Tilsidesat pligter
KENDELSE
:
Ved kendelse afsagt den 24. januar 1997 af
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr.
S-22/1995) blev statsautoriseret revisor Jørn Schmidt på
baggrund af en klage fra VITAFAKTA Forlag ApS pålagt en bøde
på 10.000 kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor
medfører.
Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i at have
udøvet tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale, hvilket
blandt andet medførte, at klageren ikke kunne aflevere selskabets
årsregnskab for 1994/95 rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
med deraf følgende risiko for tvangsopløsning, betaling af
afgifter m.v., hvorved indklagede havde tilsidesat sine pligter som
statsautoriseret revisor.
Ved skrivelse af 24. april 1997 har indklagede i
medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt
kendelsen for Revisornævnet med påstand om frifindelse.
Klageren er ved Revisornævnets skrivelse af 2. juni
1997 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse om Revisornævnet.
Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse blandt andet
anført:
»
Jeg må på det kraftigste afvise, at jeg eller
nogen anden på kontoret på noget tidspunkt har afvist at udlevere
klagerens originale regnskabsbilag for perioden 1. juni 1994 til 31. marts
Læs alt
1995.
Da alle disse problemer begyndte at opstå med
klager, og efter de mange forskellige trusler og hentydninger der fremkom fra
Pernille Knudtzon, ønskede jeg at sikre, at vi ikke på et senere
tidspunkt skulle bruge megen tid på, evt. at skulle diskutere om
hvorvidt alt regnskabsmateriale var udleveret, og hvem det var udleveret til
o.l., og derfor søgte jeg bistand hos en af vore advokater, og vor
advokat foreslog derfor, at der blev afholdt en såkaldt
afleveringsforretning, som enten kunne være på vort kontor, eller
som vor advokat udtrykte det, helst på vor advokats kontor, og hvor
dels vor advokat var til stede, og dels hvor enten jeg var til stede eller
registreret revisor Pia Nielsen. Da det var Pia Nielsen og indklagede, der
havde beskæftiget sig med den pågældende klient, ville det
ikke have været nogen særlig god idé, at have sendt en 3.
person fra vort kontor, som ikke havde beskæftiget sig med sagen,
såfremt der måtte opstå diskussioner o.l., hvilket
også skal ses på baggrund af, at erklæringen til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen ikke havde det indhold og den konklusion som Pernille
Knudtzon fra klager ønskede.
Jeg gør endvidere tydeligt opmærksom på
i skrivelse af 27. juni 1995, udover at foreslå en af eftermiddagene i
uge 27/95, at vort kontor holdt ferielukket fra 10. juli til 31. juli 1995,
ligesom jeg orienterede om, at jeg tidligst selv personligt vendte tilbage i
slutningen af august måned 1995, og det var under forudsætning
af, at jeg ikke fik yderligere helbredsmæssige problemer, (som jeg
beklageligvis fik). Endvidere oplyste jeg om, at registreret revisor Pia
Nielsen var i lykkelige omstændigheder, og hvilket ville
medføre, at Pia Nielsen formentlig umiddelbart efter sommerferien gik
på barselsorlov. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, og
det finder jeg ret væsentligt, at dette forslag ikke på noget
tidspunkt er blevet kommenteret af klager. Klager har forholdt sig total
passiv til vor henvendelse om en afleveringsforretning.
Jeg vil gerne tilføje til de bemærkninger,
der er fremsat af Disciplinærnævnet, at årsagen til, at
bilagene blev udleveret den 19. januar 1996 ikke var på grund af, at
sagen var indbragt for fogedretten, men vor advokat foreslog, at vi, netop
p.g.a. at hverken jeg eller Pia Nielsen havde været til stede på
kontoret igennem længere tid, og jeg skulle påbegynde nogle nye
behandlinger, at vi simpelthen afleverede bilagene direkte til fogeden, for
at få denne afleveringsforretning afsluttet. På det tidspunkt
havde vi og vor advokat allerede brugt megen unødig tid på denne
afleveringsforretning, og forgæves forsøgt på at få
Pernille Knudtzon i tale.
At jeg har været fraværende fra kontoret
igennem meget lang tid p.g.a. helbredsmæssige problemer, er der jo ikke
noget at gøre ved, og at revisor Pia Nielsen var på
barselsorlov, havde vi allerede tilkendegivet på et tidligere
tidspunkt, hvorfor det er min opfattelse, at det er uberettiget at
påstå, at vi derved har forsøgt at udøve
tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale. Vi har derimod
også en pligt til at sørge for, at klienters bilagsmateriale
m.v. kommer i de rigtige hænder, og til de rette ejermænd, og
bortset fra, at der har været et hav af opringninger til kontoret, og
besøg af nogle personer, som vi ikke på noget tidspunkt har
været bekendt med, at disse overhovedet var beskæftiget i
VITAFAKTA Forlag ApS, så er det min opfattelse, at den passivitet der
blev udvist i maj/juni 1995 fra klagers side efter min skrivelse og ved mine
telefoniske henvendelser til Pernille Knudtzon (hun var aldrig til at
træffe og ringede ikke tilbage), og bl.a. om møde og en
afleveringsforretning, og den manglende reaktion fra klagers side, ikke
på nogen måde kan lægges os til last. Klager ønskede
at skabe en "sag" og lave ballade, hvilket vi var
blevet truet med, og det er da også lykkedes for klager.
Jeg må ligeledes afvise, at vi på nogen som
helst måde har gjort forsøg på at forhindre klager i at
aflægge årsregnskab, eller kunne få sit bogholderi
afsluttet, idet det skal bemærkes, at vi ikke har haft
regnskabsmaterialer på vort kontor for perioden efter 31. marts 1995.
Vi har heller ikke haft klagers Pc er, programmer, filer o.l.
Tværtimod har vi, som vi ikke var forpligtet til,
udleveret det af os producerede materiale, og d.v.s. erklæringen til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at virksomheden ikke fik
problemer ved en eventuel manglende erklæring, og vi har anmodet om en
afleveringsforretning som klager har forholdt sig helt fuldkommen passiv til
Derimod har der, som tidligere nævnt, været en del
besøg af personer, som jeg har gjort opmærksom på, vi
aldrig har været bekendt med havde tilknytning til VITAFAKTA Forlag
ApS, og som er dukket op på kontoret på de mest mystiske
tidspunkter, uden aftale, og som inden havde ringet og sikret sig, at hverken
Pia Nielsen eller jeg var til stede.
Vi må helt klart afvise, at vi har opkrævet
honorar for arbejde, som vi ikke er blevet bedt om at udføre, og
påstanden om, at vi har afskediget os selv for at udføre
arbejdet, er ukorrekt. Jeg kan i den forbindelse tilføje, at vi har
udtaget stævning mod den pågældende klient, og hvorfor vi
skal anmode om, at sagen ikke færdigbehandles, før denne retssag
er færdig.
«
Klageren har ved skrivelse af 27. juni 1997
anført:
»
Vi er fortsat af den opfattelse at alle vore klagepunkter
over revisor Jørn Schmidt opretholdes. Der er efterhånden
skrevet meget i denne sag og dette skrift fra revisor Jørn Schmidt er
endnu et eksempel på et umådeligt forbrug af ord og papir i
sagen. Angående anmodningen om at udskyde behandlingen af denne sag
indtil Civilretten i Lyngby har afsagt dom finder vi dette komplet urimeligt,
idet det ifølge tidligere oplysninger fra
Disciplinærnævnet ligger uden for nævnets rammer at
behandle sager om honorering.
«
Sagen, der har været berammet flere gange, men er
blevet udsat på foranledning af indklagede, er behandlet på et
møde i Revisornævnet den 22. oktober 1998.
Ingen af parterne gav møde.
Indklagede har ønsket sagen udsat.
Bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 128 af 17.
februar 1994 om Revisornævnet § 8, stk. 1, giver sagens parter ret til
at give møde for Revisornævnet og afgive forklaring.
Bestemmelsen giver dog ikke en part en ubetinget ret til
til enhver tid at kræve en sag udsat, ejheller i tilfælde af
sygdom, idet såvel hensynet til begge parter som hensynet til
offentlighedens interesser tilsiger, at disciplinærsagerne søges
afgjort inden rimelig tid og så hurtigt, det er forsvarligt.
Det afgørende hensyn er, at der er givet begge
parter adgang til at fremføre deres synspunkter, og hvis personligt
fremmøde ikke ønskes eller ikke er muligt, da på anden
forsvarlig måde.
Nærværende sag har tidligere været
berammet 3 gange, men er hver gang blevet udsat efter begæring fra
indklagede, der er blevet opfordret til hvis han ikke, som han
ønsker, kan give personligt møde at afgive en supplerende
skriftlig redegørelse, at lade en anden person møde for sig
eller telefonisk redegøre for sine supplerende synspunkter over for
Revisornævnet under møde den 22. oktober 1998 kl. 13.15.
Indklagede har herefter alene fremsendt telefaxskrivelse modtaget den 22.
oktober 1998 kl. 10.35. Denne vedrører i det væsentlige forhold
i den civile retssag.
Revisornævnet har herefter ikke fundet grundlag for
på ny at udsætte sagen.
Det bemærkes i øvrigt i denne forbindelse, at
den fremsendte lægeerklæring af 21. august 1998, der den 22.
oktober 1998 kl. 13.15 alene var modtaget pr. telefax, efter sit indhold ikke
giver udtryk for, at indklagede skulle være ude af stand til at afgive
en supplerende skriftlig redegørelse om sagen, instruere en person,
der kunne møde for ham, eller deltage i et telefonmøde om
sagen.
Sagen afgøres derfor på det foreliggende
skriftlige grundlag, idet Revisornævnet ikke har fundet anledning til
at udsætte disciplinærsagen på den verserende retssag.
Disciplinærnævnets tidligere kendelse af 15.
juni 1995 blev ved Revisornævnets kendelse af 11. april 1997
ændret således, at statsautoriseret revisor Jørn Schmidt
blev tildelt en advarsel.
Revisornævnets bemærkninger:
Ad 1. klagepunkt
:
Det tiltrædes, at indklagede har udøvet
tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale for perioden 1. juli
1994 31. marts 1995.
En revisor er alene berettiget til at tilbageholde
materiale, såfremt klienten ikke derved forhindres i at overholde sine
forpligtelser over for offentlige myndigheder.
En revisor skal derfor på forlangende udlevere
originale bilag og lignende til klienten.
I den foreliggende sag har indklagede ved først at
udlevere materialet den 19. januar 1996, efter at klageren flere
måneder forinden havde indbragt spørgsmålet for
fogedretten, som anført i kendelsen tilsidesat sine pligter som
statsautoriseret revisor. Det tiltrædes derfor, at han er fundet
skyldig i dette klagepunkt, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18a,
stk. 1, jf. § 6a, stk. 2.
Ad 2. klagepunkt
:
Af de grunde Disciplinærnævnet har
anført, tiltrædes det, at dette klagepunkt er afvist.
Bøden, der fastsættes under henvisning til
straffelovens § 89, findes passende. Revisornævnet stadfæster
derfor kendelsen.
I medfør af bekendtgørelsen om
Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal
offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse
stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Ulovlig publikationsvirksomhed Anden erhvervsvirksomhed Retsinformation · 22. april 1999
Lignende dokumenter
- God revisorskik, tilbageholdelsesret. Retsinformation · 1. februar 1999
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Tilbageholdsret Retsinformation · 1. august 2001
- Tilbageholdsret Afvisning af honorarspørgsmål Manglende retlig interesse Retsinformation · 1. august 2001
- 2009-0019448 - Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. (11. november 2009) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2009
- Revisorskik Tilsidesat pligter Retsinformation · 22. april 1999