Spring til indhold

Retsinformation

Tilbageholdsret Rettidig aflevering af årsregnskab Tilsidesat pligter

AFG nr 9452 af 22/10/1998AfgørelseErhvervsministeriet5. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbageholdsret

Rettidig aflevering af årsregnskab

Tilsidesat pligter

KENDELSE

:

Ved kendelse afsagt den 24. januar 1997 af

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr.

S-22/1995) blev statsautoriseret revisor Jørn Schmidt på

baggrund af en klage fra VITAFAKTA Forlag ApS pålagt en bøde

på 10.000 kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor

medfører.

Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i at have

udøvet tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale, hvilket

blandt andet medførte, at klageren ikke kunne aflevere selskabets

årsregnskab for 1994/95 rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

med deraf følgende risiko for tvangsopløsning, betaling af

afgifter m.v., hvorved indklagede havde tilsidesat sine pligter som

statsautoriseret revisor.

Ved skrivelse af 24. april 1997 har indklagede i

medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt

kendelsen for Revisornævnet med påstand om frifindelse.

Klageren er ved Revisornævnets skrivelse af 2. juni

1997 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i

bekendtgørelse om Revisornævnet.

Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse blandt andet

anført:

»

Jeg må på det kraftigste afvise, at jeg eller

nogen anden på kontoret på noget tidspunkt har afvist at udlevere

klagerens originale regnskabsbilag for perioden 1. juni 1994 til 31. marts

Læs alt

1995.

Da alle disse problemer begyndte at opstå med

klager, og efter de mange forskellige trusler og hentydninger der fremkom fra

Pernille Knudtzon, ønskede jeg at sikre, at vi ikke på et senere

tidspunkt skulle bruge megen tid på, evt. at skulle diskutere om

hvorvidt alt regnskabsmateriale var udleveret, og hvem det var udleveret til

o.l., og derfor søgte jeg bistand hos en af vore advokater, og vor

advokat foreslog derfor, at der blev afholdt en såkaldt

afleveringsforretning, som enten kunne være på vort kontor, eller

som vor advokat udtrykte det, helst på vor advokats kontor, og hvor

dels vor advokat var til stede, og dels hvor enten jeg var til stede eller

registreret revisor Pia Nielsen. Da det var Pia Nielsen og indklagede, der

havde beskæftiget sig med den pågældende klient, ville det

ikke have været nogen særlig god idé, at have sendt en 3.

person fra vort kontor, som ikke havde beskæftiget sig med sagen,

såfremt der måtte opstå diskussioner o.l., hvilket

også skal ses på baggrund af, at erklæringen til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen ikke havde det indhold og den konklusion som Pernille

Knudtzon fra klager ønskede.

Jeg gør endvidere tydeligt opmærksom på

i skrivelse af 27. juni 1995, udover at foreslå en af eftermiddagene i

uge 27/95, at vort kontor holdt ferielukket fra 10. juli til 31. juli 1995,

ligesom jeg orienterede om, at jeg tidligst selv personligt vendte tilbage i

slutningen af august måned 1995, og det var under forudsætning

af, at jeg ikke fik yderligere helbredsmæssige problemer, (som jeg

beklageligvis fik). Endvidere oplyste jeg om, at registreret revisor Pia

Nielsen var i lykkelige omstændigheder, og hvilket ville

medføre, at Pia Nielsen formentlig umiddelbart efter sommerferien gik

på barselsorlov. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, og

det finder jeg ret væsentligt, at dette forslag ikke på noget

tidspunkt er blevet kommenteret af klager. Klager har forholdt sig total

passiv til vor henvendelse om en afleveringsforretning.

Jeg vil gerne tilføje til de bemærkninger,

der er fremsat af Disciplinærnævnet, at årsagen til, at

bilagene blev udleveret den 19. januar 1996 ikke var på grund af, at

sagen var indbragt for fogedretten, men vor advokat foreslog, at vi, netop

p.g.a. at hverken jeg eller Pia Nielsen havde været til stede på

kontoret igennem længere tid, og jeg skulle påbegynde nogle nye

behandlinger, at vi simpelthen afleverede bilagene direkte til fogeden, for

at få denne afleveringsforretning afsluttet. På det tidspunkt

havde vi og vor advokat allerede brugt megen unødig tid på denne

afleveringsforretning, og forgæves forsøgt på at få

Pernille Knudtzon i tale.

At jeg har været fraværende fra kontoret

igennem meget lang tid p.g.a. helbredsmæssige problemer, er der jo ikke

noget at gøre ved, og at revisor Pia Nielsen var på

barselsorlov, havde vi allerede tilkendegivet på et tidligere

tidspunkt, hvorfor det er min opfattelse, at det er uberettiget at

påstå, at vi derved har forsøgt at udøve

tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale. Vi har derimod

også en pligt til at sørge for, at klienters bilagsmateriale

m.v. kommer i de rigtige hænder, og til de rette ejermænd, og

bortset fra, at der har været et hav af opringninger til kontoret, og

besøg af nogle personer, som vi ikke på noget tidspunkt har

været bekendt med, at disse overhovedet var beskæftiget i

VITAFAKTA Forlag ApS, så er det min opfattelse, at den passivitet der

blev udvist i maj/juni 1995 fra klagers side efter min skrivelse og ved mine

telefoniske henvendelser til Pernille Knudtzon (hun var aldrig til at

træffe og ringede ikke tilbage), og bl.a. om møde og en

afleveringsforretning, og den manglende reaktion fra klagers side, ikke

på nogen måde kan lægges os til last. Klager ønskede

at skabe en "sag" og lave ballade, hvilket vi var

blevet truet med, og det er da også lykkedes for klager.

Jeg må ligeledes afvise, at vi på nogen som

helst måde har gjort forsøg på at forhindre klager i at

aflægge årsregnskab, eller kunne få sit bogholderi

afsluttet, idet det skal bemærkes, at vi ikke har haft

regnskabsmaterialer på vort kontor for perioden efter 31. marts 1995.

Vi har heller ikke haft klagers Pc er, programmer, filer o.l.

Tværtimod har vi, som vi ikke var forpligtet til,

udleveret det af os producerede materiale, og d.v.s. erklæringen til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at virksomheden ikke fik

problemer ved en eventuel manglende erklæring, og vi har anmodet om en

afleveringsforretning som klager har forholdt sig helt fuldkommen passiv til

Derimod har der, som tidligere nævnt, været en del

besøg af personer, som jeg har gjort opmærksom på, vi

aldrig har været bekendt med havde tilknytning til VITAFAKTA Forlag

ApS, og som er dukket op på kontoret på de mest mystiske

tidspunkter, uden aftale, og som inden havde ringet og sikret sig, at hverken

Pia Nielsen eller jeg var til stede.

Vi må helt klart afvise, at vi har opkrævet

honorar for arbejde, som vi ikke er blevet bedt om at udføre, og

påstanden om, at vi har afskediget os selv for at udføre

arbejdet, er ukorrekt. Jeg kan i den forbindelse tilføje, at vi har

udtaget stævning mod den pågældende klient, og hvorfor vi

skal anmode om, at sagen ikke færdigbehandles, før denne retssag

er færdig.

«

Klageren har ved skrivelse af 27. juni 1997

anført:

»

Vi er fortsat af den opfattelse at alle vore klagepunkter

over revisor Jørn Schmidt opretholdes. Der er efterhånden

skrevet meget i denne sag og dette skrift fra revisor Jørn Schmidt er

endnu et eksempel på et umådeligt forbrug af ord og papir i

sagen. Angående anmodningen om at udskyde behandlingen af denne sag

indtil Civilretten i Lyngby har afsagt dom finder vi dette komplet urimeligt,

idet det ifølge tidligere oplysninger fra

Disciplinærnævnet ligger uden for nævnets rammer at

behandle sager om honorering.

«

Sagen, der har været berammet flere gange, men er

blevet udsat på foranledning af indklagede, er behandlet på et

møde i Revisornævnet den 22. oktober 1998.

Ingen af parterne gav møde.

Indklagede har ønsket sagen udsat.

Bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 128 af 17.

februar 1994 om Revisornævnet § 8, stk. 1, giver sagens parter ret til

at give møde for Revisornævnet og afgive forklaring.

Bestemmelsen giver dog ikke en part en ubetinget ret til

til enhver tid at kræve en sag udsat, ejheller i tilfælde af

sygdom, idet såvel hensynet til begge parter som hensynet til

offentlighedens interesser tilsiger, at disciplinærsagerne søges

afgjort inden rimelig tid og så hurtigt, det er forsvarligt.

Det afgørende hensyn er, at der er givet begge

parter adgang til at fremføre deres synspunkter, og hvis personligt

fremmøde ikke ønskes eller ikke er muligt, da på anden

forsvarlig måde.

Nærværende sag har tidligere været

berammet 3 gange, men er hver gang blevet udsat efter begæring fra

indklagede, der er blevet opfordret til hvis han ikke, som han

ønsker, kan give personligt møde at afgive en supplerende

skriftlig redegørelse, at lade en anden person møde for sig

eller telefonisk redegøre for sine supplerende synspunkter over for

Revisornævnet under møde den 22. oktober 1998 kl. 13.15.

Indklagede har herefter alene fremsendt telefaxskrivelse modtaget den 22.

oktober 1998 kl. 10.35. Denne vedrører i det væsentlige forhold

i den civile retssag.

Revisornævnet har herefter ikke fundet grundlag for

på ny at udsætte sagen.

Det bemærkes i øvrigt i denne forbindelse, at

den fremsendte lægeerklæring af 21. august 1998, der den 22.

oktober 1998 kl. 13.15 alene var modtaget pr. telefax, efter sit indhold ikke

giver udtryk for, at indklagede skulle være ude af stand til at afgive

en supplerende skriftlig redegørelse om sagen, instruere en person,

der kunne møde for ham, eller deltage i et telefonmøde om

sagen.

Sagen afgøres derfor på det foreliggende

skriftlige grundlag, idet Revisornævnet ikke har fundet anledning til

at udsætte disciplinærsagen på den verserende retssag.

Disciplinærnævnets tidligere kendelse af 15.

juni 1995 blev ved Revisornævnets kendelse af 11. april 1997

ændret således, at statsautoriseret revisor Jørn Schmidt

blev tildelt en advarsel.

Revisornævnets bemærkninger:

Ad 1. klagepunkt

:

Det tiltrædes, at indklagede har udøvet

tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale for perioden 1. juli

1994 31. marts 1995.

En revisor er alene berettiget til at tilbageholde

materiale, såfremt klienten ikke derved forhindres i at overholde sine

forpligtelser over for offentlige myndigheder.

En revisor skal derfor på forlangende udlevere

originale bilag og lignende til klienten.

I den foreliggende sag har indklagede ved først at

udlevere materialet den 19. januar 1996, efter at klageren flere

måneder forinden havde indbragt spørgsmålet for

fogedretten, som anført i kendelsen tilsidesat sine pligter som

statsautoriseret revisor. Det tiltrædes derfor, at han er fundet

skyldig i dette klagepunkt, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18a,

stk. 1, jf. § 6a, stk. 2.

Ad 2. klagepunkt

:

Af de grunde Disciplinærnævnet har

anført, tiltrædes det, at dette klagepunkt er afvist.

Bøden, der fastsættes under henvisning til

straffelovens § 89, findes passende. Revisornævnet stadfæster

derfor kendelsen.

I medfør af bekendtgørelsen om

Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal

offentliggøres.

Thi bestemmes:

Disciplinærnævnets kendelse

stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter