Spørgsmål om grænsen mellem patenterbar opfindelse og programmer for datamaskiner samt opfindelseshøjde ved opfindelse til styring af kontrasten ved reproduktion.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Spørgsmål om grænsen mellem patenterbar
opfindelse og programmer for datamaskiner samt opfindelseshøjde ved
opfindelse til styring af kontrasten ved reproduktion.
År 1990, den 29. maj afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.
Thomsen, Franck, Grønbæk, Laubst)
følgende
K E N D E L S E
i sagen j.nr. P 30/88:
Klage fra
Danagraf A/S,
Sorø,
v/Larsen & Birkeholm A/S
Skandinavisk Patentbureau
over
Patentdirektoratets afgørelse af 22. august 1988 af patentansøgning nr.
1463/81 fra
Eskofot A/S,
Ballerup,
v/Patentbureau Chas. Hude.
Den 14. 1985 fremlagdes under nr. 147.954 en den 31. marts 1981 indleveret
ansøgning om patent på en »Fremgangsmåde og apparat til styring af
kontrasten ved reproduktion«.
De fremlagte krav lød således:
»1. Fremgangsmåde til styring af kontrasten ved reproduktion, såsom
rasterproduktion, eksempelvis rasterreproduktion af halvtonebilleder, ved
hjælp af en hovedbelysning og en hjælpebelysning, idet man først ved hjælp af
et densitometer udmåler sværtningen i såvel billedets lyseste område som
billedets mørkeste område og dermed halvtonebilledets kontrastomfang,
hvorefter man måler forholdet mellem den valgte baggrunds lyseste sted og
originalens lyseste sted og korrigerer hovedbelysningen i overensstemmelse
Læs alt
hermed og foretager en eksponering af en farvetoneskala med rasteret indlagt
og aflæser det maksimale kontrastomfang (det omfang man vælger at arbejde
med) og indstiller hjælpebelysningen i afhængighed af halvtonebilledets
kontrastomfang og rasteromfanget, idet hjælpebelysningens procentdel af
hovedbelysningen afhænger af halvtonebilledets kontrastomfang B og
rasteromfanget R på en enentydig måde, eventuelt efter formlen
hjælpebelysningsprocent = ***FIGUR***
hvorefter halvtonebilledet eller den pågældende original vil kunne
eksponeres, idet dog hovedbelysningen korrigeres, således at summen af
hovedbelysningen og hjælpebelysningen i hovedsagen forbliver uændret, hvorhos
udmålingen af sværtningen i såvel halvtonebilledets lyseste område som
halvtonebilledets mørkeste område foretages ved at føre densitometeret hen
til udvalgte punkter af halvtonebilledet, hvor aflæsning foretages, hvorefter
hjælpebelysningsprocenten beregnes på basis af sværtningen i henholdsvis
lyseste og mørkeste område, kendetegnet ved , at den største
henholdsvis den mindste værdi af sværtningen løbende registreres i et lager
(1A, 1B) med stor hastighed, idet de beregninger af forskellige
belysningsparametre, såsom hjælpebelysningsprocenten, som er tidskrævende, og
som skal foretages på basis af sværtningen i henholdsvis lyseste og mørkeste
område, først foretages efter afslutningen af densitometerets bevægelse hen
over biledet.
2. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 omfattende en
fotodiode (3) og mindst en forstærker (4), som står i forbindelse med en
A/D-omsætter (2), kendetegnet ved , et lager (1A, 1B) til registrering
af sværtningen i henholdsvis lyseste og mørkeste område, idet de beregninger
af forskellige belysningsparametre, såsom hjælpebelysningsprocenten, som er
tidskrævende, og som skal foretages på basis af sværtningen i henholdsvis
lyseste og mørkeste område, først foretages efter afslutningen af
densitometerets bevægelse henover billedet.«
Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 12. april 1985 indsigelse
mod udstedelse af patent bl.a. under henvisning til, at den i ansøgningen
beskrevne opfindelse alene angår en programmeringsforskrift der i medfør af
patentlovens § 1,stk. 2, ikke er patenterbar.
Klageren anførte endvidere, at apparatkravet ikke angiver et komplet
apparat til udøvelse af fremgangsmåden, samt at apparatet heller ikke er
omtalt og forklaret i beskrivelsen på en reproducerbar måde.
I skrivelse af 11. juni 1985 fremsendte klager en nærmere begrundelse for
indsigelsen.
Klager anførte bl.a.:
»Det første fremgangsmådetrin 1), nemlig punktformig måling af
sværtningen for at finde det lyseste og mørkeste område, må da vist betragtes
som en teknik, der har været kendt og anvendt i utallige år, jfr. også
forklaringen i beskrivelsens indledning, især side 2's første tre afsnit.
Især tredje afsnit på side 2 angiver jo direkte, at det er kendt at måle og
finde det lyseste og det mørkeste område. Vi kender udmærket det apparat, som
der tænkes på og som omtales i dette afsnit.
Trin 2) i fremgangsmåden siger blot, at man først udfører beregningerne,
når målingerne er fuldført, hvilket turde være en selvfølgelighed. Sådan har
man vel altid gjort, ellers kan man jo simpelthen ikke foretage de ønskede
beregninger, idet man skal bruge begge måleresultater til beregningerne.
Det eneste nye overhovedet er således angivelsen: »at den største
henholdsvis den mindste værdi af sværtningen løbende registreres i et
lager«. Denne angivelse må nok siges at være en ret banal angivelse af
almindelig kendt teknik, og det er nok heller ikke helt det der menes. Man
registrerer formentlig hele tiden den øjebliksværdi, som densitometeret
måler, og indfører denne målte værdi i en mikrodatamat, der med stor
hastighed sammenligner den med lagerindholdet i lager A og i lager B. Angiver
øjebliksværdien et lysere område end hvad der allerede er registreret i lager
A, udskiftes lageer indholdet med øjebliksværdien, ellers bibeholdes
lagerindholdet. Angiver øjebliksværdien et mørkere område end hvad der
allerede er registreret i lager B, udskiftes lagerindholdet med
øjebliksværdien, ellers bibeholdes lagerindholdet.
Dette står der faktisk ikke i krav 1, men sådan må fremgangsmåden
formentlig være, for at man får det resultat.
Den eneste forskel på de kendte fremgangsmåder, jfr. forklaringen i
beskrivelsens indledning, er altså en måde hvormed datastrømmen fra
densitometeret styres, hvilket sker ved en programmering af en mikrodatamat,
eller et andet passende logisk kredsløb, på en måde som iøvrigt er helt
almindelig kendt, når man ønsker at finde minimums- eller maksimumsværdier af
en række målinger eller en række tal.
Det eneste nye ved fremgangsmåden ifølge krav 1 i forhold til den
almindelig kendte teknik forklaret i beskrivelsens indledning, er således en
programforskrift, der ikke er patenterbar i henhold til Patentlovens § 1,
stk. 2.
Apparat ifølge den fremlagte ansøgning er karakteriseret i krav 2 som
værende et apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1. Dette ses
imidlertid ikke at være helt korrekt. Apparatkravets indledning angiver, at
apparatet består af en fotodiode, en forstærker og en A/D-omsætter, og i
kravets kendetegnende del er blot angivet, at det herudover har et lager med
to lagerenheder, samt en virkningsangivelse i det væsentlige identisk med
krav 1's kendetegnende del. Kravet er efter vor mening meget ukomplet, og med
apparat angivet i kravet, kan man ikke udøve den fremgangsmåde, der er
angivet i krav 1.
F.eks. står der i kravets tredje-sidste virkningsangivelsen »først
foretages efter afslutningen af densitometerets bevægelse henover
billedet«. Der må således enten være nogle midler hertil, eller også er
det blot en programmering af anlægget, der styrer dette. Dette blot som et
eksempel på hvor ubestemt og utilstrækkeligt apparatkravet er affattet.
Opfindelsen er desuden ikke forklaret i beskrivelsen på en sådan måde, at
Patentlovens § 8, stk. 2, er opfyldt »Beskrivelsen skal være så tydelig,
at en fagmand på området på grundlag deraf kan udøve opfindelsen«. Som
eksempel herpå kan angives:
Fremgangsmådekravet.
Krav 1's indledning angiver i kravets linie 9 til 12 »og fortager en
eksponering af en farvetoneskala med rasteret indlagt og aflæser det
maksimale kontrastomfang«. Dette ses ikke at være umiddelbart
forståeligt, og der er ikke nogen nærmere forklaring herpå i beskrivelsen.
Apparatkravet.
Apparatet ifølge krav 1 er ikke forklaret i beskrivelsen, idet der om
apparatet kun er forklaret: »Selve densitometeret udgøres af en
fotodiode, hvorfra signalet via en eller flere forstærkere går til en
A/D-omsætter. De digitaliserede værdier for lyseste og mørkeste sted går til
hver sit lager 1A, 1B, idet signalerne herfra først videreføres, når
densitometerets bevægelse henover billedet som før nævnt er afsluttet.«
Denne forklaring af opfindelsen i beskrivelsen side 4, andet afsnit, er i det
væsentlige identisk med krav 2's indledning, således at det faktisk indirekte
angives, at apparatet er indrettet som de almindelig kendte apparater, men er
»programmerede« på en bestemt måde.'
Ansøger imødegik ved skrivelse af 3. oktober 1985 indsigelsen og udtalte:
»Indsigeren bestrider kun opfindelsens tekniske karakter, og der
henvises i denne forbindelse til ankenævnskendelse af 7. jan. 1985 (sag nr. P
1/83). Denne kendelse angår en selvindstillende regulator og rummer ikke
noget egentligt nyt og er da også blot en stadfæstelse af Direktoratets
afgørelse.
Til indsigerens bemærkning om, at der blot skulle være tale om en
programmeringsforskrift - jf. side 5, linie 4- skal blot bemærkes, at der er
tale om klare anvisninger til teknisk handlen (en lysregulering), og det er
da heller ikke blevet bestridt af indsigeren, at der er opnået en teknisk
virkning, nemlig mulighed for hurtig skandering.
Apparatkravet er blot medtaget for at illustrere, at der også er tale om
et nyt apparatur. Ej heller dette er blevet bestridt af indsigeren.
Indsigeren har kun gjort gældende, at kravet skulle være ukomplet.
Indsigeren anfører endvidere, at opfindelsen ikke er forklaret på en sådan
måde, at en fagmand på området kan udøve opfindelsen, og der henvises til
udtrykket »og foretager en eksponering af en farvetoneskala med rasteret
indlagt og aflæser det maksimale kontrastomfang«. Udtrykket
»omfang« er imidlertid kendt fra tysk fagterminologi - jf. tysk
fremlæggelsesskrift nr. 2.046.887, spalte 1, linie 2 f.n.'
Patentdirektoratet foreslog ved skrivelse af 27. juni 1986, at ansøger
tydeliggjorde krav 2 samt ændrede beskrivelsen.
Ansøger fremsendte ved skrivelse af 23. december 1986 et nyt krav 2 samt
en ny fuldstændig beskrivelse i overensstemmelse med direktoratets
anvisninger.
Krav 2 lød således:
»Apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1
omfattende en fotodiode (3) og mindst en forstærker (4), som står i
forbindelse med en A/D-omsætter (2), kendetegnet ved et lager (1A,
1B) til registrering af sværtningen i henholdsvis lyseste og mørkeste område,
idet de beregninger af forskellige belysningsparametre, såsom
hjælpebelysprocenten, som er tidskrævende, og som skal foretages på basis af
sværtningen i henholdsvis lyseste og mørkeste område, først foretages efter
afslutningen af densitometerets bevægelse henover området.«
Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 22. august 1988 at udstede
patent, idet indsigelsen afvistes med følgende begrundelse:
» 1. Vi kan ikke give Dem ret i, at den i ansøgningen
omhandlede opfindelse kun er en programmeringsforskrift, idet vi mener, at
indholdet af patentkravene klart må siges at være forskrifter for en teknisk
handlen.
2. Vedrørende bemærkningen på side 4 i indsigelsesbegrundelsen
mener vi, at det her angivne må være en umiddelbar følge af indholdet af krav
1, som går ud på, at den største henholdsvis den mindste værdi af sværtningen
løbende registreres i et lager. Lagerets øjeblikkelige indhold under
måleperioden må derfor være den indtil nu registrerede højeste og mindste
værdi, som således er lagret i stedet for de tidligere målte værdier.
3. Ordet »kontrastomfang«, som på side 6 i
indsigelsesbegrundelsen anses for ubestemt, anser vi for tilstrækkelig
tydeligt defineret i krav 1's indledning, linie 4-6 i kravet.
4. Med hensyn til krav 2 mener vi, at kravet i den nuværende
formulering er tilstrækkeligt tydeligt til at en fagmand kan udøve
opfindelsen.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. oktober 1988 indbragt
for Patentankenævnet med påstand om, at direktorates afgørelse omstødes, og
at ansøgningen afslås i sin helhed på grund af manglende patenterbarhed.
Klager har henvist til sine indsigelsesbegrundelser af 12. april 1985 og
11. juni 1985.
Ansøgeren har ved skrivelse af 9. januar 1989 nedlagt påstand om
stadfæstelse af direktoratets afgørelse.
Ansøgeren har iøvrigt henvist til sin skrivelse af 3. oktober 1985.
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 10. april 1990.
Parterne gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale:
Selv om det kan tiltrædes, at det fremlagte patentkrav 1 for så vidt
indeholder mere end en programmeringsforskrift, findes den kendetegnende del
af kravet nærliggende for en fagmand. Da der endvidere findes at måtte gives
klageren medhold i, at det fremlagte apparatkrav af de af klageren anførte
grunde er ufuldstændigt,
bestemmes:
Ansøgning nr. 1463/81 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.
F. Grønbæk. T. Laubst.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Opfindelse fandtes at adskille sig væsentligt fra tidligere kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2017 00013 – PR 178353 ”Støbt dæksel med påstøbt pakning” – Indsigelse – Manglende nyhed og opfindelseshøjde Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2018
- P 22/95 patent nr. 164845 farmaceutiske midler Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. august 1998
- AN 2012 00011 – PA 2007 01820 - Fremgangsmåde og forbagt anode til aluminiumfremstilling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2012
- AN 2000 00053 - Patent nr. 171837 på en fremgangsmåde til affedtning af tarme. Maskiner. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. april 2002
- AN 2018 00004 – PR 177480 “Pelt board with expansion means” – Indsigelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. januar 2019
Lignende dokumenter
- Nyhedskrav ikke opfyldt i patentansøgning. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentansøgning afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse fandtes at adskille sig væsentligt fra tidligere kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997
- P 15/96 patent nr. 167.462 fremgangsmåde og anlæg til brug ved behandling af et kødemne Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. april 1998
- Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en marksprøjte tiltrådt. Sagen tilbagesendt til fortsat behandling efter ansøgers fremlæggelse af nye krav. Retsinformation · 24. september 1997
- Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997