To varemærker, begge bestående af et stribemotiv, fundet forvekslelige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
To varemærker, begge bestående af et
stribemotiv, fundet forvekslelige
År 1995, 31. juli afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 13/93: Klage fra
Matas A/S,
Farum,
v/Patentbureauet Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 10. marts 1993 vedrørende
varemærkeansøgning nr. 8275 1986
efter indsigelse fra
Schou-Epa af 1.10.1975 A/S,
København,
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S.
Den 16. december 1986 indleverede klageren, Matas A/S v/patentbureauet
Chas. Hude, en ansøgning om registrering af et varemærke, en figur bestående
af et stribemotiv, for alle varer i klasserne 1, 3, 5 og 16.
Ansøgningen blev den 19. april 1988 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 31. maj 1988 nedlagde Schou-Epa af 1.10.1975 A/S
v/Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S, i medfør af varemærkeloven af
11. juni 1959, § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte
mærke.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»...Det gøres gældende, at det anmeldte mærke er forveksleligt med
det for indsigerne under VR 728-1983 registrerede varemærke bestående af et
Læs alt
figurmærke udført i farver. Dette mærke er registreret for alle varer i
klasserne 1 -15, nogle nærmere angivne varer i klasse 16 og alle varer i
klasserne 17 - 34 samt alle tjenesteydelser i klasserne 35 - 42
(registreringen omfatter ikke svejse- og skæreredskaber, der fungerer under
anvendelse af gas eller elektricitet).
Ansøgningen påstås afslået i sin helhed jfr. bestemmelsen i § 14, stk. 1
nr. 6 i varemærkeloven, idet der foreligger mærkelighed, og det der
foreligger fuldstændigt varesammenfald, jfr. herved bestemmelsen i § 6, stk.
1, i varemærkeloven.
For så vidt angår mærkeligheden kan det anføres, at det ansøgte mærke
består af et rektangulært felt indeholdende 4 parallelogrammer og i øverste
venstre hjørne samt i højre nederste hjørne afsluttet af to trekanter.
Det for vore klienter registrerede varemærke, VR 728-1983, er opbygget på
nøjagtig samme facon som det ansøgte mærke. Indsigermærket består ligeledes
af en række parallelogrammer anbragt på skrå og med mellemrum og ligeledes
afsluttet af trekanter.
Mærkerne er begge udført i samme størrelsesforhold, og selv om antallet af
parallelogrammer varierer, giver begge mærkerne dog det samme helhedsindtryk,
nemlig at der er tale om et bånd til anbringelse på vare.
Vore klienters mærke er udført i farver og anvendes i rødt/hvidt med rødt
som den dominerende bestanddel af mærket. Det ansøgte mærke er anmeldt i
sort/hvidt, hvorfor en evt. registrering af dette mærke ville omfatte brug i
alle farver og farvesammensætninger. En anvendelse af det ansøgte mærke i
farver, der holdt sig inden for den rødlige skala, måtte derfor anses at
udgøre en krænkelse af vore klienters mærke.
I øvrigt kan det tilføjes, at Direktoratet efter offentliggørelsen i sin
tid af vore klienters varemærke modtog en indsigelse fra indehaveren af et
tidligere under VA 5320 1977 ansøgt varemærke, ligeledes bestående af en
figur, og at denne indsigelse i Direktoratets skrivelse af 4. december 1981
blev taget til følge under forudsætning af, at indsigernes verserende
ansøgning førte til registrering. Sagen blev imidlertid forligt mellem
parterne, men da Direktoratet i sin tid anså disse to figurmærker for
forvekslelige, må man så meget desto mere anse det ansøgte mærke for
forveksleligt med vore klienters varemærke, idet der ses at være endnu større
lighed mellem disse mærker.
Som et yderligere argument for at tage indsigelsen til følge bemærkes det,
at vore klienter formentlig kan dokumentere brug af mærket for varer omfattet
af det ansøgte mærke.«
Den 21. juni 1988 nedlagde også A/S Th. Wessel & Vett Magasin du Nord,
København, ligeledes v/Hofman-Bang & Boutard A/S indsigelse mod
registrering af mærket.
Denne indsigelse var nedlagt efter indsigelsesfristens udløb og blev i
øvrigt ikke taget til følge.
Klageren udtalte i skrivelse af 12. december 1988 i anledning af de to
indsigelser følgende:
»Hermed henviser jeg til direktoratets skrivelser i ovennævnte sag,
senest direktoratets skrivelse af 2. november, 1988. Der er nedlagt to
indsigelser mod registrering af nærværende ansøgning, nemlig dels af
Schou-Epa af 1.10.1975 A/S på grundlag af registrering nr. 728/83 og dels af
A/S Th. Wessel & Vett Magasin du Nord, hvis indsigelse baseres på brug af
et stribemotiv.
Jeg skal anmode om, at begge disse indsigelser afslås, allerede fordi mine
klienter så tidligt som i 1968 har taget nærværende stribemotiv i brug, og
jeg kan henvise til, at man i dette år fik Emballageinstituttets diplom for
en emballageserie bl.a. til toiletartikler, hvori dette stribemotiv er blevet
brugt.
Jeg kan endvidere nævne, at man siden 1975 2-5 gange årligt gennem
husstandsomdelte brochurer har brugt det pågældende stribemotiv - og altså
både før Schou-Epa af 1.10.1975 A/S, der ved ansøgning af 8. juni 1979 har
anmeldt deres mærke til registrering, men også forud for A/S Th. Wessel &
Vett Magasin du Nord, idet dette selskab i skrivelse af 2. september 1988
fremhæver, at man har taget stribemotivet i brug i 1976. For god ordens skyld
skal jeg gøre opmærksom på, at denne påstand er udokumenteret.
Til dokumentation for min påstand vedlægges kopi af Sø- og Handelsretten i
Københavns dom af 5. maj 1986 samt højesterets dom af 20. november 1987
mellem mine klienter og Dansk Supermarked Indkøb A/S.
I Sø- og Handelsrettens dom udtales det bl.a., at retten finder det under
sagen som påstået godtgjort, at sagsøgerens årelange brug af et motiv med
lige brede, skrå (højrehældende) striber - skiftevis hvide og en anden farve
forneden på emballagen til midler til personlig pleje er almindelig kendt her
i landet. Stribemotivet er også gennem en længere periode anvendt af
sagsøgeren på andre produkter og som forretningskendetegn f.eks. i annoncer,
på skilte og forretningsudsmykninger.
Sagsøgerens nævnte stribemotiv, der uanset det store antal farver og de
forskellige størrelser, det er anvendt i, findes at være tilstrækkelig
entydigt, og er herved så stærkt indarbejdet og må anses for så velkendt, at
der er opnået varemærkeretlig beskyttelse.
Og i højesterets dom bekræftes dette, idet det siges: »Indstævnte har
ved brugen af det pågældende stribemotiv i forbindelse med sine produkter til
den personlige pleje opnået en varemærkeretlig beskyttelse efter
varemærkelovens § 6, stk. 1.«
Jeg finder det i og for sig unødvendigt på ny at fremlægge den
dokumentation, der er blevet fremlagt i både Sø- og Handelsretten i København
og i Højesteret, og jeg går ud fra, at højesterets dom kan anerkendes som
tilstrækkelig bevis for, at nærværende stribemotiv, der iøvrigt er ganske
nøje beskrevet i selve dommen, kan og må betragtes som et varemærke, og
allerede - altså uden registrering - nyder varemærkeretlig beskyttelse.
Nærværende ansøgning er affødt dommen i Sø- og Handelsretten, idet jeg fik
til opgave efter domfældelsen at søge registrering af det motiv, der allerede
var accepteret af domstolene som et varemærke.
På baggrund af overstående må jeg konstatere, at mine klienter har de
ældste rettigheder, nemlig gående tilbage til 1968, at domstolene har
anerkendt, at det pågældende stribemotiv er et varemærke, jvf.
varemærkelovens § 6, stk. 1, og jeg må derfor anmode direktoratet om at
afvise de to nedlagte indsigelser som værende ubeføjede.'
Indsiger udtalte i skrivelse af 10. maj 1989, at man ikke havde yderligere
at tilføje til sagen, og at man derfor anmodede om, at sagen blev afgjort på
det foreliggende grundlag.
Klageren anførte i skrivelse af 3. december 1992 bl.a. følgende:
»....Mine klienter er for det første forud i tid, set i forhold til
Schou-Epa af 1.10.1975 A/S, men mine klienter er endvidere af den opfattelse,
at deres mærke ikke kan karakteriseres som forveksleligt med det mærke, der
indehaves af Schou-Epa af 1.10.1975.
Der er væsentlige forskelle i opbygning, dels hældningen af stribemotivet,
dels størrelsesforholdet mellem de enkelte striber og i det hele er der så
store forskelle mærkerne imellem, at der næppe kan opstå
forvekslingsrisiko.«
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 10. marts 1993 og tog
indsigelsen til følge med følgende begrundelse:
»....Ifølge bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6, i varemærkelov af
1959 må et varemærke ikke registreres, når det er forveksleligt med et her i
landet tidligere registreret varemærke.
For at mærker kan anses for forvekslelige skal der både være mærkelighed
og varesammenfald. Der er varesammenfald, og det er direktoratets opfattelse,
at de to varemærker, når de betragtes i deres helhed, trods forskelle i
enkeltheder, ligner hinanden så meget, at der er risiko for forveksling.
Indsigelsen tages derfor til følge, og ansøgningen afslås herefter i
medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1 nr. 6, i varemærkelov af 1959.
Den afgørelse, der er truffet her, er alene truffet i henhold til
varemærkelovens bestemmelser om registreringshindringer og angår derfor alene
det forhold, at mærket ikke opfylder betingelserne for at kunne registreres.
De har henvist til, at Deres brug af det ansøgte mærke ligger forud i tid
i forhold til indsigers brug af sit mærke, bl.a. fordi De allerede i 1968 har
taget det ansøgte mærke i brug. Spørgsmålet om, hvem af parterne, der har
brugt mærket først, ser direktoratet sig imidlertid ikke i stand til at tage
stilling til. Afgørelse af dette spørgsmål må anses for at henhøre under
domstolene....«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 6. maj 1993 indbragt for
Patentankenævnet.
I ankebegrundelse af 11. november 1993 påstår klageren primært
Patentdirektoratets afgørelse af 10. marts 1993 omgjort og det ansøgte mærke
fremmet til registrering, subsidiært, at det ansøgte mærke fremmes til
registrering for alle farver med undtagelse af rødt.
Endvidere udtaler klageren:
»....Om ligheden mellem mærkerne skal det anføres, at begge mærker
består af et stribemotiv, men at stribemotiverne hver for sig er udført på en
sådan måde, at forveksling ikke kan opstå. Det bør holdes for øje, at der
ikke kan opnås eneret til enhver form for et stribemotiv, gennem registrering
af et konkret stribemotiv, idet man i dansk ret ikke har såkaldt
idebeskyttelse.
Til dokumentation heraf henviser jeg til praksis, og jeg vedlægger kopi af
en direktoratetsafgørelse i en sag om to bjørne som bilag 2.
Det bør således lægges til grund, at man ikke kan opnå eneret til et
stribemotiv, hvor striberne hælder mod venstre, er lodrette, eller vender mod
højre, idet man som sagt ikke kan opnå beskyttelse for selve ideen. Dette må
være en klar konsekvens af højesteretsdommen i sagen mellem Matas A/S og
Dansk Supermarked A/S og jeg henviser til dommen under bilag 1 og vedlægger
tillige, til Ankenævnets orientering, som bilag 3 fotokopi af en afbildning
visende de i sagen omhandlede produkter.
Det må således være evident, at det der skal bedømmes, er den konkrete
udformning af de to mærker overfor hinanden og jeg vil i denne forbindelse
fremhæve, at mærkerne i grundopbygningen adskiller sig væsentligt fra
hinanden.
For det første skal jeg henvise til, at skråstregernes vinkel adskiller
sig væsentligt fra hinanden, at forholdet mellem skråstriberne i de to mærker
er forskellige, idet opbygningen i registrering nr. 728/83 er sket som brede
bånd, adskilt af smallere striber, medens stribemotivet i det her ansøgte
varemærke er opbygget med lige store skråstriber i et løbende bånd.
Der er således efter min opfattelse væsentlige forskelle i udformningen af
de konkrete stribemotiver og det er min opfattelse, at forbrugerne uden
videre vil kunne adskille mærkerne.
På baggrund heraf finder jeg, at mærkerne bør kunne accepteres sideordnet
i registreret og jeg skal derfor anmode om at registrering foretages.
Vedrørende den subsidiære påstand skal det gøres gældende, at registrering
nr. 728/83 er begrænset til farven rød og såfremt denne farve undtages ved
registrering af mine klienters varemærke, vil der således under ingen
omstændigheder længere være en forvekslingsrisiko.
Når henses til at mærkerne efter min opfattelse adskiller sig væsentligt
fra hinanden, ses en begrænsning ved undtagelse af farven rød at være mere
end tilstrækkeligt til at fjerne den risiko, der hævdes at være, for at
forbrugerne kunne forveksle mærkerne....«
Indsiger har i skrivelse af 27. januar 1994 påstået direktoratets
afgørelse stadfæstet og bl.a. udtalt følgende:
»...Vi vil for det første skarpt imødegå den subsidiære påstand om,
at det af Matas A/S ansøgte mærke accepteres til registrering for alle farver
med undtagelse af rød.
En sådan bemærkning er ganske uacceptabel, idet man i Patentdirektoratet
enten registrerer et varemærke i sort/hvid eller i farver, dvs. at man lægger
et farveaftryk til grund for registreringen. At et mærke skulle kunne
registreres i sort/hvidt som dækkende alle farver med undtagelse af rød er
næppe acceptabelt for Patentdirektoratet og er i hvert fald slet ikke
acceptabelt for modparten, Schou-Epa af 1.10.1975 A/S, da vi så ender med en
fortolkning af, hvad ordet rødt dækker af farver, og da en farve jo ikke er
eneafgørende for, om der foreligger forvekslelighed.
Iøvrigt er vi ikke enige i de af ansøger fremsatte bemærkninger for så
vidt angår idebeskyttelse gennem varemærkeregistrering i Danmark.
En ting er, at man ikke kan opnå eneret til selve den ide at anvende en
tegning af en bjørn eller en bamse som varemærke, hvilket den af ansøger
indsendte afgørelse tydeligt illustrerer. Her er der tale om to vidt
forskellige tegninger af bjørne, som ganske vist begge slikker honning i sig
fra henholdsvis en kop og en beholder. I det ene billede er kun bjørnens
hoved vist, mens bjørnen er vist i sin helhed på det andet.
Det er imidlertid ikke den ide at udforme et varemærke som et stribemotiv,
som Direktoratet har beskyttet ved at anse vor klients registrerede varemærke
VR 728 1983 for forveksleligt med det af Matas A/S ansøgte varemærke VA 8275
1986.
Det udtrykkes yderst klart i afgørelsen fra Patentdirektoratet, at
»det er Direktoratets opfattelse, at de to varemærker, når de betragtes
i deres helhed, trods forskelle i enkeltheder ligner hinanden så meget, at
der er risiko for forveksling«.
Her har Direktoratet truffet en helt klar afgørelse om, at de to
figurmærker begge bestående af stribemotiver må anses for forvekslelige.
At det skulle være en klar konsekvens af højesteretsdommen i sagen mellem
Matas A/S og Dansk Supermarked A/S, at man ikke kan opnå beskyttelse for
selve ideen, som vi går ud fra er den ide at forsyne en serie af ensartede
flasker til toiletmidler med et stribemotiv, kan vi vel godt være enige i,
men det er jo ikke denne problemstilling, der er tale om i nærværende sag.
Her vedrører sagen som ovenfor nævnt to varemærker (figurmærker), som begge
består af stribemotiver, og hvor det konkrete udseende af begge mærker er
det, der skal vurderes som værende afgørende for, om der foreligger
forveksling eller ej.
Vi er ikke i tvivl om, at der foreligger forveksling....'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 17. maj 1995.
For klageren (ansøger) mødte varemærkeagent Claus Hyllinge.
For indsigeren mødte cand.jur. Birgit Wiborg.
Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige henholdt sig til de
skriftlige indlæg, som nærmere blev uddybet.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det overfor
Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Finn Mikkelsen
Officielle noter
Indsigelsessag
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om medlemmer af opløst duos brug af kunstnernavn, herunder om gyldighed af registreret ordmærke Domsdatabasen · 21. maj 2024
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendt varemærke for tændstikker ikke til hinder for registrering af mærket for chokolade. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket HAIBLO forveksleligt med figurmærker indeholdende ordet HARIBO Retsinformation · 10. marts 1999
- Ikke tilstrækkelig mærkelighed til at anvende varemærkelovens § 6, stk. 2 a, (kodakreglen). Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i klasserne 30, 32 og 33. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Varemærket MEM-O-MATIC fundet forveksleligt med det tidligere registrerede varemærke MEM. Retsinformation · 24. september 1997
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket KISS-KISS ikke anset for forveksleligt med mærkerne FRISKIES og KISSER Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket MAC ikke forveksleligt med mærkerne SUPERMAX og SUPERMAX MULTISERVER. Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke HEMUCRYL og det registrerede varemærke HERBOCRYL Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke NOVON og det registrerede varemærke NOVOLEN. Dissens Retsinformation · 24. september 1997