Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i klasserne 30, 32 og 33.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet
forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i
klasserne 30, 32 og 33.
År 1995, den 13. marts afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 16/93: Klage fra
Societe des Produits Nestle S.A.,
Schweiz,
v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 16. marts 1993
af varemærkeansøgning nr. VA 4445 1991 fra
After Eight I/S,
v/Rene Yde,
Fredericia.
Den 25. juni 1991 indleverede After Eight I/S v/Rene Yde,
Fredericia, en ansøgning om registrering af varemærket After Eight
(figurmærke) for alle varer i klasse 41.
Ansøgningen blev den 11. december 1991 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 10. februar 1992 nedlagde klageren i denne
sag, Societe des Produits Nestle S.A., Schweiz v/Hofman-Bang &
Boutard A/S, i medfør af varemærkeloven af 11. juni 1959, § 20,
stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som
begrundelse for indsigelsen anførtes:
»....Indsigelsen støttes på de danske varemærkeregistreringer
VR 2328 1966 fig, VR 1279 1966 AFTER EIGHT w, VR 3292 1978 AFTER
Læs alt
EIGHT w og VR 3070 1980 AFTER EIGHT w.
Hvad angår mærkerne som sådan, er der tale om en skriveform i
stor lighed, og dertil kommer, at betegnelsen AFTER EIGHT i det
danske samfund anses for at være et stærkt indarbejdet varemærke.
Det kan derfor ikke accepteres, at andre har tilsvarende
mærke registreret, ej heller for underholdningsvirksomhed, da
indsigernes varemærke netop finder anvendelse ved underholdning og
almindelig selskabelighed.
Som det vil fremgå af vedlagte fotokopi, er der tale om en
meget tætgående typografi, og det kan kun give anledning til
undren, at anmelderen har valgt netop denne konkrete udformning.
Når det hævdes, at betegnelsen er indarbejdet for indsigerne,
henvises der til vedlagte oversigt over, hvor mange personer i det
danske samfund i alderen 13-49 år, der kender indsigernes produkt,
og her drejer det sig om 94-95%, og over den nævnte alder 88%. En
sådan AIM-undersøgelse giver anledning til, at det på det
bestemteste må hævdes, at der foreligger klar indarbejdelse af
betegnelsen AFTER EIGHT for indsigerne, Societe des Produits
Nestle S.A.
Der henvises til Varemærkelovens § 15, stk. 1 og 2, samt i
øvrigt til Varemærkelovens § 4, stk. 2....«
I skrivelse af 30. juni 1992 har patentdirektoratet til
indsiger bl.a. udtalt følgende:
»....Til støtte for indsigelsen har De henvist til de under
numrene: VR 2328 1966, VR 1279 1966, VR 3292 1978 og VR 3070 1980
registrerede varemærker, alle bestående af eller indeholdende
ordene After Eight. Registreringerne omfatter klasse 30 og visse
nærmere angivne varer i klasse 32 og 33.
Hvad angår mærkelighed er der tale om en skriveform i stor
lighed, og betegnelsen After Eight i det danske samfund må anses
for at være et stærkt indarbejdet varemærke.
Det kan derfor ikke accepteres, at andre har tilsvarende
mærker registreret, ej heller for underholdningsvirksomhed, da
indsigers varemærke netop finder anvendelse ved underholdning og
almindelig selskabelighed.
Som dokumentation for at indsigers mærke er indarbejdet, har
De medsendt en AIM undersøgelse, der viser hvor mange brugere af
chokolade, der kender indsigers produkt.
Ansøger har trods opfordring hertil i skrivelse af 11 feb.
1992 ikke udtalt sig til sagen.
Direktoratet skal herefter meddele følgende:
Det skal indledningsvis bemærkes, at ansøgningen, der er
offentliggjort den 11 dec. 1991 skal behandles efter varemærkelov
af 11 juni 1959. Henvisningen i Deres skrivelse af 10 feb. 1992
til § 15, stk. 1 og 2, samt § 4 stk. 2 i varemærkeloven af 06 jun.
1991 er derfor anset for retteligt at skulle være § 14, stk. 1 nr.
6 og § 6 stk. 2, nr. 1 i loven af 1959.
Selv om ordene i indsigers registrerede mærker står med
almindelig typer, er der mærkelighed, idet ordene After Eight i
ansøgers mærke er identiske med ordene i de for indsiger
registrerede mærker.
På trods af det i indsigelsen anførte, at indsigers varemærke
netop finder anvendelse ved underholdning og almindelig
selskabelighed, mener direktoratet ikke, at der er ligeartethed
mellem de af ansøgningen omfattede tjenesteydelser nemlig klasse
41 og de varer, der er omfattet af indsigers registreringer i
klasserne 30, 32 og 33. Ved en samlet vurdering af mærkelighed og
ligeartethed er mærkerne ikke forvekslelige.
Indsigelsen nedlagt i medfør af § 14 stk. 1 nr. 6 i
varemærkeloven af 11. juni 1959 agtes derfor ikke taget til følge.
De har i Deres skrivelse yderligere oplyst, at der foreligger
en klar indarbejdelse af indsigers mærke og henvist til § 6 stk. 2
nr. 1.
I medfør af denne bestemmelse kan forvekslelighed foreligge
når et varemærke er særligt stærkt indarbejdet og endvidere så
velkendt i vide kredse her i landet, at en andens brug af et
lignende mærke selv for varer af anden art, indebærer en
utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi (goodwill).
Betingelserne for undtagelsesvis at anse mærker for
forvekslelige efter § 6 stk. 2, nr. 1 er altså, at det skal dreje
sig om lignende mærker, og det varemærke, som menes krænket, skal
både være særlig stærkt indarbejdet og velkendt i vide kredse. Der
skal tillige foreligge en udnyttelse af den goodwill, der er
knyttet til det varemærke, som menes krænket.
Efter direktoratets opfattelse er der i nærværende tilfælde
tale om lignende mærker, idet ordene After Eight er identiske i
det ansøgte mærke og i indsigers mærker.
Den med indsigelsen indsendte AIM undersøgelse viser, at
indsigers mærke er meget kendt af brugere af chokolade.
Direktoratet mener derfor, at indsigers mærke nok må anses for
særligt stærkt indarbejdet for chokolade.
Direktoratet mener derimod ikke, at det er dokumenteret, at
indsigers mærke er velkendt i vide kredse, det vil sige også ud
over den egentlige kundekreds, idet den indsendte AIM undersøgelse
som nævnt kun vedrører brugere af chokolade.
Direktoratet mener endvidere ikke, at der er indsendt
dokumentation for, at ansøger ved brugen af et mærke for
tjenesteydelser i klasse 41 utilbørlig udnytter den goodwill, der
er knyttet til indsigers mærke. Det må i den forbindelse tages i
betragtning, at ordene After Eight er helt almindelige ord i det
engelske sprog.
Der må derfor indsendes yderligere dokumentation for de
ovennævnte forhold.
Indsendes der ikke den fornødne dokumentation inden
ovennævnte frist, vil endelig afgørelse af indsigelsen i dens
helhed blive truffet på det foreliggende grundlag.«
Indsiger bemærkede hertil i skrivelse af 15. oktober 1992 som
følger:
»Under henvisning til Patentdirektoratets skrivelse af 30.
juni 1992 har vi noteret os, at man ikke finder, at der er
dokumentation for, at ansøgeren ved brugen af et mærke for
tjenesteydelser i klasse 41 utilbørligt har udnyttet den goodwill,
der er knyttet - og det er erkendt - til indsigerens mærke.
Det bemærkes endvidere i Patentdirektoratets ovennævnte
skrivelse, at ordene AFTER EIGHT er helt almindelige ord i det
engelske sprog.
Hvad angår det sidstnævnte, er det selvfølgelig rigtigt, at
betegnelsen AFTER EIGHT blot betyder efter otte, men betegnelsen
bliver altså anvendt som et varemærke og et særdeles stærkt
indarbejdet mærke for indsigerne, så der er ikke tale om, at
ordene er ganske almindelige ord.
Det, der er tale om, er, at der foreligger et godt og stærkt
varemærke, der bør nyde den fornødne beskyttelse.
Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at AFTER
EIGHT chokolade netop og ofte serveres i forbindelse med for
eksempel kaffe på hoteller og restauranter. Situationen er altså
med andre ord, at varen AFTER EIGHT udleveres samtidig med, at der
ydes en tjenesteydelse under klasse 41, her musik, og derved er
der skabt den fornødne, utilbørlige udnyttelse af varemærkets
goodwill. Der er da heller ikke nogen grund til, at den anmeldte
betegnelse er AFTER EIGHT, det kunne ligesom så godt være AFTER
SIX, AFTER TEN el.lign. betegnelse - hvorfor AFTER EIGHT?
Hvorom alting er, har vi imidlertid også noteret os, at
tredjemand driver virksomhed under betegnelsen AFTER 8, jf.
telefonbogen. Kopi af udklip vedlægges til Deres orientering.
Der er her om en virksomhed, der også falder ind under klasse
41 med klar prioritet forud for den indsendte ansøgning, idet SAS
Scandinavia Hotel har virksomhed i hvert fald i de sidste 5 år
under betegnelsen AFTER 8.
Da Patentdirektoratet skal tage alt foreliggende i
betragtning ved et varemærkes registrerbarhed alt efter den ældre
varemærkelovgivning, skal vi henstille, at anmeldelsen VA 04.445
1991 AFTER EIGHT fig afslås fra registrering af denne årsag
tillige.«
Direktoratet traf afgørelse i sagen den 16. marts 1993 og
afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
»....Til Deres henvisning til, at der ifølge KTAS
telefonfagbog findes en virksomhed under betegnelsen After 8 (SAS
Scandinavia Hotel), skal vi bemærke følgende:
Direktoratet går ud fra, at De hermed sigter til § 14, stk.
1, nr. 4, i varemærkelov af 11. juni 1959, der bestemmer, at et
varemærke ikke kan registreres, hvis det indeholder noget, der er
egnet til at opfattes som anden mands firma.
Direktoratet mener ikke, at det ansøgte mærke kan opfattes
som den nævnte virksomhed. Ifølge Patentdirektoratets praksis
kræves der en stor grad af lighed, næsten identitet, mellem
varemærket og det pågældende firma før varemærket kan anses for
egnet til at opfattes som anden mands firma. Direktoratet mener
ikke, at en sådan lighed er til stede i nærværende tilfælde.
Direktoratet har særlig lagt vægt på, at der ikke er anvendt ordet
Eight, men tallet 8, og at virksomhedsnavnet endvidere er
efterfulgt af betegnelsen (SAS Scandinavia Hotel). Det vil iøvrigt
i dette tilfælde være naturligt af opfatte betegnelsen after 8 som
angivende, at diskoteket først er åbent efter 8.
Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1,
nr. 4, tages derfor ikke til følge.
Som anført i direktoratets skrivelse til Dem af 30. juni 1992
er der mærkelighed mellem det ansøgte mærke og indsigers
registrerede mærker. Selvom indsigers varemærke anvendes i
forbindelse med servering af kaffe og lignende på hoteller og
restauranter, hvor der også ydes underholdning, finder
direktoratet ikke, at der er ligeartethed mellem de af ansøgningen
omfattede tjenesteydelser i klasse 41 og indsigers registreringer
i klasserne 30, 32 og 33.
Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1,
nr. 6 tages derfor ikke til følge, da mærkerne efter en samlet
vurdering ikke anses for forvekslelige.
Hvad angår indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens §
6, stk. 2, nr. 1 skal det meddeles, at direktoratet fortsat ikke
finder det dokumenteret, at indsigers mærke er velkendt i vide
kredse også udover den egentlige kundekreds.
Direktoratet finder det endvidere ikke dokumenteret, at
ansøger utilbørlig udnytter den goodwill, der er knyttet til
indsigers mærke. Det forhold, at varer, der forhandles under
indsigers mærker serveres på steder, hvor der ydes underholdning
er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en utilbørlig
udnyttelse af den goodwill, der er knyttet til indsigers mærker.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der findes en
virksomhed inden for underholdningsbranchen, der betegner sig
After 8 (SAS Scandinavia Hotel), og at der iøvrigt ifølge KTAS
telefonfagbog også findes et diskotek, der hedder After Six
medvirker til, at der ikke kan anses at foreligge en utilbørlig
udnyttelse af indsigers mærke, også når henses til, at After 8 og
lignende betegnelser blot giver associationer til, at der er tale
om underholdning, der foregår efter et bestemt klokkeslet.
Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 6, stk. 2,
nr. 1, tages derfor heller ikke tilfølge....«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 13. maj 1993
indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets
afgørelse omstødes, og varemærkeansøgning 4445 1991 AFTER EIGHT
afslås. Klageren udtaler:
»....I Patentdirektoratets afgørelse af 16. marts 1993 hedder
det, at Patentdirektoratet ikke mener, at den omstændighed, at
KTAS telefonfagbog viser, at der drives virksomhed under
betegnelsen AFTER 8, medfører, at det ansøgte mærke kan opfattes
som anden mands firma. Patentdirektoratet mener ikke, at man
påberåbe sig den gamle Varemærkelovs § 14, stk. 1, nr. 4,
hvorefter et varemærke ikke kan registreres, hvis det indeholder
andenmands firmanavn.
Den omstændighed, at der er tale om et tal henholdsvis et
bogstaveret tal, burde være underordnet, eftersom betegnelsen ikke
kan udtales anderledes (eight), og der er altså herefter tale om i
hvert fald auditiv lighed og identitet mellem de her omhandlede
mærker.
Patentdirektoratet anfører endvidere, at det ville være
naturligt at forstå betegnelsen AFTER 8 som angivende, at
diskoteket først er åbent efter klokken 8. Det er muligt, men også
dette må være sagen uvedkommende. Det er en ren antagelse, og
betegnelsen er efter appellanternes opfattelse i hvert fald kun
suggestiv. Problematikken har intet med den omstændighed at gøre,
at der eksisterer et firma eller en virksomhed under betegnelsen
AFTER 8.
Man skal derfor henstille, at ansøgningen afslås under
henvisning netop til den gamle Varemærkelovs § 14, stk. 1, nr. 4.
Hvad angår spørgsmålet om vareartslighed mellem de varer som
betegnelsen AFTER EIGHT er registreret for, jvf.
varemærkeregistrering VR 02.328 1966 - nemlig samtlige varer i
klasse 30 - og de varer, som det ansøgte mærke er søgt registreret
for -nemlig tjenesteydelser i klasse 41 - finder Direktoratet
ikke, at der er den fornødne ligeartethed.
Nu forholder det sig imidlertid således, at der er tale om
varer/tjenesteydelser, der kan supplere hinanden og som anvendes
indenfor samme branche, og det er ganske tænkeligt og forekommer
iøvrigt i praksis, at appellantens produkt
chokolademintstykker AFTER EIGHT serveres på underholdningssteder
i forbindelser med kaffe og læskedrikke. Der er altså tale om en i
praksis generende anvendelse af betegnelsen AFTER EIGHT , uden at
mærkeindehaveren har kontrol herover.
Man kan jo gøre sig den modsatte tanke, om eksempelvis Hotel
D'Angleterre ville synes det var acceptabelt, om man i
chokoladeindustrien udbød chokoladestykker under
betegnelsen D'ANGLETERRE . Det vil næppe være tilfældet!
Der må derfor være mulighed for at strække begrebet
vareartslighed også til klasse 41 - eller i hvert fald til
underholdningsvirksomhed indenfor klasse 41. Vi skal derfor
henstille, at også Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 skal danne
grundlag for varemærkeansøgnings afslag.
Endelig har Patentdirektoratet ikke taget hensyn til
indsigernes påstand om, at varemærket AFTER EIGHT er et velkendt
mærke, og at der i princippet er tale om et kodakmærke her i
landet, hvorved altså spørgsmålet om vareartslighed ophæves.
Man finder det fra Patentdirektoratet ikke dokumenteret, at
ansøgerne af varemærket AFTER EIGHT utilbørligt udnytter den
goodwill, der er knyttet til appellantens mærke AFTER EIGHT .
Det forekommer ikke rimeligt at indtage dette standpunkt. Som
det vil fremgå af det allerede indleverede materiale, kender
totalt set i den danske befolkning 93% appellantens
varemærke AFTER EIGHT . Det drejer sig om aldersklassen 13 år og
derover. Der er altså tale om et særlig stærkt indarbejdet mærke,
der endvidere er så velkendt i vide kredse her i landet, at en
andens brug af et lignende - og der er faktisk tale om et næsten
identisk mærke - selv for varer af anden art kan indebære en
utilbørlig udnyttelse af dette varemærkes værdi.
Patentdirektoratet giver ikke nogen egentlig begrundelse for,
hvorfor der ikke foreligger nogen egentlig udnyttelse af
appellantens goodwill til betegnelsen AFTER EIGHT , udover at der
henvises til det førnævnte firma AFTER 8. Her synes man at modsige
sig selv, eftersom man jo ikke fandt AFTER 8 forveksleligt
med AFTER EIGHT .
Hvad firmaet After Six har med sagen at gøre, forstås ikke
ganske, eftersom der jo drejer sig om mærkerne AFTER EIGHT , der i
nærværende sag er identiske i auditiv henseende og næsten også i
visuel henseende. Idag anvendes appellantens mærke AFTER EIGHT
nemlig også med skråtstillet skrift, (jvf. vedlagte bilag 1).
Under henvisning til det anførte skal vi derfor henstille, at
den nedlagte påstand følges.«
Ansøger har trods opfordring hertil ikke kommenteret klagen.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december
1994.
For klageren (indsigeren) mødte advokat Chr. Levin Nielsen.
Ansøgeren var ikke mødt.
Klageren anførte navnlig, at indsigermærket må nyde
beskyttelse efter varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren
bør kende indsigermærket og tilegner sig dettes good-will, ligesom
indsigeren ikke har indflydelse på kvaliteten af de ydelser, der
udbydes under ansøgermærket.
Ankenævnet skal udtale:
Det tiltrædes af de af Direktoratet anførte grunde, at
indsigelsen efter § 14, stk. 1, nr. 4 og 6 er afvist.
Ankenævnet finder, at indsigermærket er så indarbejdet og
velkendt, at det kan påberåbe sig beskyttelse efter § 6, stk. 2,
nr. 1, men at der ikke foreligger utilbørlig udnyttelse af
good-will, idet indsigermærket er så indarbejdet, at der ikke vil
være tvivl om, at ydelser under ansøgermærket ikke stammer fra
indsiger.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Varemærket HAIBLO forveksleligt med figurmærker indeholdende ordet HARIBO Retsinformation · 10. marts 1999
- AN 2002 00078 - VR 1999 01290 - HORNUNG & MØLLER <fig> - Administrativ ophævelse - Vildledende - Ibrugtagen ret og vedvarende brug. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. december 2003
- Administrativ ophævelse af MP1230805 GRANDFAR <fig> - AN 2019 00032 - Hjemvisning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. februar 2021
- Sag om medlemmer af opløst duos brug af kunstnernavn, herunder om gyldighed af registreret ordmærke Domsdatabasen · 21. maj 2024
- En hjemlandsregistrering blev ikke anset for at være hjemmel til registrering af udenlandsk navn, der fandtes i telefonbog her i landet. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om registrering af varemærket CONTOUR for visse varer i klasse 5 afslået efter indsigelse. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket AFTER EIGHT Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærker egnet til væsentligt at forringe et identisk mærke, indarbejdet for varer i en anden klasse Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket KISS-KISS ikke anset for forveksleligt med mærkerne FRISKIES og KISSER Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket SUPERKINGS forveksleligt med varemærket KINGS Retsinformation · 2. marts 1999
- 2 figurmærker indeholdende bogstavet M anset for forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket SILHOUETTE Yoplait (figurmærke) fundet forvekseligt med tidligere registrerede varemærke SILHOUET Retsinformation · 3. august 1998