Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i klasserne 30, 32 og 33.

KEN nr 50887 af 13/03/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet

forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i

klasserne 30, 32 og 33.

År 1995, den 13. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 16/93: Klage fra

Societe des Produits Nestle S.A.,

Schweiz,

v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 16. marts 1993

af varemærkeansøgning nr. VA 4445 1991 fra

After Eight I/S,

v/Rene Yde,

Fredericia.

Den 25. juni 1991 indleverede After Eight I/S v/Rene Yde,

Fredericia, en ansøgning om registrering af varemærket After Eight

(figurmærke) for alle varer i klasse 41.

Ansøgningen blev den 11. december 1991 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 10. februar 1992 nedlagde klageren i denne

sag, Societe des Produits Nestle S.A., Schweiz v/Hofman-Bang &

Boutard A/S, i medfør af varemærkeloven af 11. juni 1959, § 20,

stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som

begrundelse for indsigelsen anførtes:

»....Indsigelsen støttes på de danske varemærkeregistreringer

VR 2328 1966 fig, VR 1279 1966 AFTER EIGHT w, VR 3292 1978 AFTER

Læs alt

EIGHT w og VR 3070 1980 AFTER EIGHT w.

Hvad angår mærkerne som sådan, er der tale om en skriveform i

stor lighed, og dertil kommer, at betegnelsen AFTER EIGHT i det

danske samfund anses for at være et stærkt indarbejdet varemærke.

Det kan derfor ikke accepteres, at andre har tilsvarende

mærke registreret, ej heller for underholdningsvirksomhed, da

indsigernes varemærke netop finder anvendelse ved underholdning og

almindelig selskabelighed.

Som det vil fremgå af vedlagte fotokopi, er der tale om en

meget tætgående typografi, og det kan kun give anledning til

undren, at anmelderen har valgt netop denne konkrete udformning.

Når det hævdes, at betegnelsen er indarbejdet for indsigerne,

henvises der til vedlagte oversigt over, hvor mange personer i det

danske samfund i alderen 13-49 år, der kender indsigernes produkt,

og her drejer det sig om 94-95%, og over den nævnte alder 88%. En

sådan AIM-undersøgelse giver anledning til, at det på det

bestemteste må hævdes, at der foreligger klar indarbejdelse af

betegnelsen AFTER EIGHT for indsigerne, Societe des Produits

Nestle S.A.

Der henvises til Varemærkelovens § 15, stk. 1 og 2, samt i

øvrigt til Varemærkelovens § 4, stk. 2....«

I skrivelse af 30. juni 1992 har patentdirektoratet til

indsiger bl.a. udtalt følgende:

»....Til støtte for indsigelsen har De henvist til de under

numrene: VR 2328 1966, VR 1279 1966, VR 3292 1978 og VR 3070 1980

registrerede varemærker, alle bestående af eller indeholdende

ordene After Eight. Registreringerne omfatter klasse 30 og visse

nærmere angivne varer i klasse 32 og 33.

Hvad angår mærkelighed er der tale om en skriveform i stor

lighed, og betegnelsen After Eight i det danske samfund må anses

for at være et stærkt indarbejdet varemærke.

Det kan derfor ikke accepteres, at andre har tilsvarende

mærker registreret, ej heller for underholdningsvirksomhed, da

indsigers varemærke netop finder anvendelse ved underholdning og

almindelig selskabelighed.

Som dokumentation for at indsigers mærke er indarbejdet, har

De medsendt en AIM undersøgelse, der viser hvor mange brugere af

chokolade, der kender indsigers produkt.

Ansøger har trods opfordring hertil i skrivelse af 11 feb.

1992 ikke udtalt sig til sagen.

Direktoratet skal herefter meddele følgende:

Det skal indledningsvis bemærkes, at ansøgningen, der er

offentliggjort den 11 dec. 1991 skal behandles efter varemærkelov

af 11 juni 1959. Henvisningen i Deres skrivelse af 10 feb. 1992

til § 15, stk. 1 og 2, samt § 4 stk. 2 i varemærkeloven af 06 jun.

1991 er derfor anset for retteligt at skulle være § 14, stk. 1 nr.

6 og § 6 stk. 2, nr. 1 i loven af 1959.

Selv om ordene i indsigers registrerede mærker står med

almindelig typer, er der mærkelighed, idet ordene After Eight i

ansøgers mærke er identiske med ordene i de for indsiger

registrerede mærker.

På trods af det i indsigelsen anførte, at indsigers varemærke

netop finder anvendelse ved underholdning og almindelig

selskabelighed, mener direktoratet ikke, at der er ligeartethed

mellem de af ansøgningen omfattede tjenesteydelser nemlig klasse

41 og de varer, der er omfattet af indsigers registreringer i

klasserne 30, 32 og 33. Ved en samlet vurdering af mærkelighed og

ligeartethed er mærkerne ikke forvekslelige.

Indsigelsen nedlagt i medfør af § 14 stk. 1 nr. 6 i

varemærkeloven af 11. juni 1959 agtes derfor ikke taget til følge.

De har i Deres skrivelse yderligere oplyst, at der foreligger

en klar indarbejdelse af indsigers mærke og henvist til § 6 stk. 2

nr. 1.

I medfør af denne bestemmelse kan forvekslelighed foreligge

når et varemærke er særligt stærkt indarbejdet og endvidere så

velkendt i vide kredse her i landet, at en andens brug af et

lignende mærke selv for varer af anden art, indebærer en

utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi (goodwill).

Betingelserne for undtagelsesvis at anse mærker for

forvekslelige efter § 6 stk. 2, nr. 1 er altså, at det skal dreje

sig om lignende mærker, og det varemærke, som menes krænket, skal

både være særlig stærkt indarbejdet og velkendt i vide kredse. Der

skal tillige foreligge en udnyttelse af den goodwill, der er

knyttet til det varemærke, som menes krænket.

Efter direktoratets opfattelse er der i nærværende tilfælde

tale om lignende mærker, idet ordene After Eight er identiske i

det ansøgte mærke og i indsigers mærker.

Den med indsigelsen indsendte AIM undersøgelse viser, at

indsigers mærke er meget kendt af brugere af chokolade.

Direktoratet mener derfor, at indsigers mærke nok må anses for

særligt stærkt indarbejdet for chokolade.

Direktoratet mener derimod ikke, at det er dokumenteret, at

indsigers mærke er velkendt i vide kredse, det vil sige også ud

over den egentlige kundekreds, idet den indsendte AIM undersøgelse

som nævnt kun vedrører brugere af chokolade.

Direktoratet mener endvidere ikke, at der er indsendt

dokumentation for, at ansøger ved brugen af et mærke for

tjenesteydelser i klasse 41 utilbørlig udnytter den goodwill, der

er knyttet til indsigers mærke. Det må i den forbindelse tages i

betragtning, at ordene After Eight er helt almindelige ord i det

engelske sprog.

Der må derfor indsendes yderligere dokumentation for de

ovennævnte forhold.

Indsendes der ikke den fornødne dokumentation inden

ovennævnte frist, vil endelig afgørelse af indsigelsen i dens

helhed blive truffet på det foreliggende grundlag.«

Indsiger bemærkede hertil i skrivelse af 15. oktober 1992 som

følger:

»Under henvisning til Patentdirektoratets skrivelse af 30.

juni 1992 har vi noteret os, at man ikke finder, at der er

dokumentation for, at ansøgeren ved brugen af et mærke for

tjenesteydelser i klasse 41 utilbørligt har udnyttet den goodwill,

der er knyttet - og det er erkendt - til indsigerens mærke.

Det bemærkes endvidere i Patentdirektoratets ovennævnte

skrivelse, at ordene AFTER EIGHT er helt almindelige ord i det

engelske sprog.

Hvad angår det sidstnævnte, er det selvfølgelig rigtigt, at

betegnelsen AFTER EIGHT blot betyder efter otte, men betegnelsen

bliver altså anvendt som et varemærke og et særdeles stærkt

indarbejdet mærke for indsigerne, så der er ikke tale om, at

ordene er ganske almindelige ord.

Det, der er tale om, er, at der foreligger et godt og stærkt

varemærke, der bør nyde den fornødne beskyttelse.

Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at AFTER

EIGHT chokolade netop og ofte serveres i forbindelse med for

eksempel kaffe på hoteller og restauranter. Situationen er altså

med andre ord, at varen AFTER EIGHT udleveres samtidig med, at der

ydes en tjenesteydelse under klasse 41, her musik, og derved er

der skabt den fornødne, utilbørlige udnyttelse af varemærkets

goodwill. Der er da heller ikke nogen grund til, at den anmeldte

betegnelse er AFTER EIGHT, det kunne ligesom så godt være AFTER

SIX, AFTER TEN el.lign. betegnelse - hvorfor AFTER EIGHT?

Hvorom alting er, har vi imidlertid også noteret os, at

tredjemand driver virksomhed under betegnelsen AFTER 8, jf.

telefonbogen. Kopi af udklip vedlægges til Deres orientering.

Der er her om en virksomhed, der også falder ind under klasse

41 med klar prioritet forud for den indsendte ansøgning, idet SAS

Scandinavia Hotel har virksomhed i hvert fald i de sidste 5 år

under betegnelsen AFTER 8.

Da Patentdirektoratet skal tage alt foreliggende i

betragtning ved et varemærkes registrerbarhed alt efter den ældre

varemærkelovgivning, skal vi henstille, at anmeldelsen VA 04.445

1991 AFTER EIGHT fig afslås fra registrering af denne årsag

tillige.«

Direktoratet traf afgørelse i sagen den 16. marts 1993 og

afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

»....Til Deres henvisning til, at der ifølge KTAS

telefonfagbog findes en virksomhed under betegnelsen After 8 (SAS

Scandinavia Hotel), skal vi bemærke følgende:

Direktoratet går ud fra, at De hermed sigter til § 14, stk.

1, nr. 4, i varemærkelov af 11. juni 1959, der bestemmer, at et

varemærke ikke kan registreres, hvis det indeholder noget, der er

egnet til at opfattes som anden mands firma.

Direktoratet mener ikke, at det ansøgte mærke kan opfattes

som den nævnte virksomhed. Ifølge Patentdirektoratets praksis

kræves der en stor grad af lighed, næsten identitet, mellem

varemærket og det pågældende firma før varemærket kan anses for

egnet til at opfattes som anden mands firma. Direktoratet mener

ikke, at en sådan lighed er til stede i nærværende tilfælde.

Direktoratet har særlig lagt vægt på, at der ikke er anvendt ordet

Eight, men tallet 8, og at virksomhedsnavnet endvidere er

efterfulgt af betegnelsen (SAS Scandinavia Hotel). Det vil iøvrigt

i dette tilfælde være naturligt af opfatte betegnelsen after 8 som

angivende, at diskoteket først er åbent efter 8.

Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1,

nr. 4, tages derfor ikke til følge.

Som anført i direktoratets skrivelse til Dem af 30. juni 1992

er der mærkelighed mellem det ansøgte mærke og indsigers

registrerede mærker. Selvom indsigers varemærke anvendes i

forbindelse med servering af kaffe og lignende på hoteller og

restauranter, hvor der også ydes underholdning, finder

direktoratet ikke, at der er ligeartethed mellem de af ansøgningen

omfattede tjenesteydelser i klasse 41 og indsigers registreringer

i klasserne 30, 32 og 33.

Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1,

nr. 6 tages derfor ikke til følge, da mærkerne efter en samlet

vurdering ikke anses for forvekslelige.

Hvad angår indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens §

6, stk. 2, nr. 1 skal det meddeles, at direktoratet fortsat ikke

finder det dokumenteret, at indsigers mærke er velkendt i vide

kredse også udover den egentlige kundekreds.

Direktoratet finder det endvidere ikke dokumenteret, at

ansøger utilbørlig udnytter den goodwill, der er knyttet til

indsigers mærke. Det forhold, at varer, der forhandles under

indsigers mærker serveres på steder, hvor der ydes underholdning

er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en utilbørlig

udnyttelse af den goodwill, der er knyttet til indsigers mærker.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der findes en

virksomhed inden for underholdningsbranchen, der betegner sig

After 8 (SAS Scandinavia Hotel), og at der iøvrigt ifølge KTAS

telefonfagbog også findes et diskotek, der hedder After Six

medvirker til, at der ikke kan anses at foreligge en utilbørlig

udnyttelse af indsigers mærke, også når henses til, at After 8 og

lignende betegnelser blot giver associationer til, at der er tale

om underholdning, der foregår efter et bestemt klokkeslet.

Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 6, stk. 2,

nr. 1, tages derfor heller ikke tilfølge....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 13. maj 1993

indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets

afgørelse omstødes, og varemærkeansøgning 4445 1991 AFTER EIGHT

afslås. Klageren udtaler:

»....I Patentdirektoratets afgørelse af 16. marts 1993 hedder

det, at Patentdirektoratet ikke mener, at den omstændighed, at

KTAS telefonfagbog viser, at der drives virksomhed under

betegnelsen AFTER 8, medfører, at det ansøgte mærke kan opfattes

som anden mands firma. Patentdirektoratet mener ikke, at man

påberåbe sig den gamle Varemærkelovs § 14, stk. 1, nr. 4,

hvorefter et varemærke ikke kan registreres, hvis det indeholder

andenmands firmanavn.

Den omstændighed, at der er tale om et tal henholdsvis et

bogstaveret tal, burde være underordnet, eftersom betegnelsen ikke

kan udtales anderledes (eight), og der er altså herefter tale om i

hvert fald auditiv lighed og identitet mellem de her omhandlede

mærker.

Patentdirektoratet anfører endvidere, at det ville være

naturligt at forstå betegnelsen AFTER 8 som angivende, at

diskoteket først er åbent efter klokken 8. Det er muligt, men også

dette må være sagen uvedkommende. Det er en ren antagelse, og

betegnelsen er efter appellanternes opfattelse i hvert fald kun

suggestiv. Problematikken har intet med den omstændighed at gøre,

at der eksisterer et firma eller en virksomhed under betegnelsen

AFTER 8.

Man skal derfor henstille, at ansøgningen afslås under

henvisning netop til den gamle Varemærkelovs § 14, stk. 1, nr. 4.

Hvad angår spørgsmålet om vareartslighed mellem de varer som

betegnelsen AFTER EIGHT er registreret for, jvf.

varemærkeregistrering VR 02.328 1966 - nemlig samtlige varer i

klasse 30 - og de varer, som det ansøgte mærke er søgt registreret

for -nemlig tjenesteydelser i klasse 41 - finder Direktoratet

ikke, at der er den fornødne ligeartethed.

Nu forholder det sig imidlertid således, at der er tale om

varer/tjenesteydelser, der kan supplere hinanden og som anvendes

indenfor samme branche, og det er ganske tænkeligt og forekommer

iøvrigt i praksis, at appellantens produkt

chokolademintstykker AFTER EIGHT serveres på underholdningssteder

i forbindelser med kaffe og læskedrikke. Der er altså tale om en i

praksis generende anvendelse af betegnelsen AFTER EIGHT , uden at

mærkeindehaveren har kontrol herover.

Man kan jo gøre sig den modsatte tanke, om eksempelvis Hotel

D'Angleterre ville synes det var acceptabelt, om man i

chokoladeindustrien udbød chokoladestykker under

betegnelsen D'ANGLETERRE . Det vil næppe være tilfældet!

Der må derfor være mulighed for at strække begrebet

vareartslighed også til klasse 41 - eller i hvert fald til

underholdningsvirksomhed indenfor klasse 41. Vi skal derfor

henstille, at også Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 skal danne

grundlag for varemærkeansøgnings afslag.

Endelig har Patentdirektoratet ikke taget hensyn til

indsigernes påstand om, at varemærket AFTER EIGHT er et velkendt

mærke, og at der i princippet er tale om et kodakmærke her i

landet, hvorved altså spørgsmålet om vareartslighed ophæves.

Man finder det fra Patentdirektoratet ikke dokumenteret, at

ansøgerne af varemærket AFTER EIGHT utilbørligt udnytter den

goodwill, der er knyttet til appellantens mærke AFTER EIGHT .

Det forekommer ikke rimeligt at indtage dette standpunkt. Som

det vil fremgå af det allerede indleverede materiale, kender

totalt set i den danske befolkning 93% appellantens

varemærke AFTER EIGHT . Det drejer sig om aldersklassen 13 år og

derover. Der er altså tale om et særlig stærkt indarbejdet mærke,

der endvidere er så velkendt i vide kredse her i landet, at en

andens brug af et lignende - og der er faktisk tale om et næsten

identisk mærke - selv for varer af anden art kan indebære en

utilbørlig udnyttelse af dette varemærkes værdi.

Patentdirektoratet giver ikke nogen egentlig begrundelse for,

hvorfor der ikke foreligger nogen egentlig udnyttelse af

appellantens goodwill til betegnelsen AFTER EIGHT , udover at der

henvises til det førnævnte firma AFTER 8. Her synes man at modsige

sig selv, eftersom man jo ikke fandt AFTER 8 forveksleligt

med AFTER EIGHT .

Hvad firmaet After Six har med sagen at gøre, forstås ikke

ganske, eftersom der jo drejer sig om mærkerne AFTER EIGHT , der i

nærværende sag er identiske i auditiv henseende og næsten også i

visuel henseende. Idag anvendes appellantens mærke AFTER EIGHT

nemlig også med skråtstillet skrift, (jvf. vedlagte bilag 1).

Under henvisning til det anførte skal vi derfor henstille, at

den nedlagte påstand følges.«

Ansøger har trods opfordring hertil ikke kommenteret klagen.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december

1994.

For klageren (indsigeren) mødte advokat Chr. Levin Nielsen.

Ansøgeren var ikke mødt.

Klageren anførte navnlig, at indsigermærket må nyde

beskyttelse efter varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren

bør kende indsigermærket og tilegner sig dettes good-will, ligesom

indsigeren ikke har indflydelse på kvaliteten af de ydelser, der

udbydes under ansøgermærket.

Ankenævnet skal udtale:

Det tiltrædes af de af Direktoratet anførte grunde, at

indsigelsen efter § 14, stk. 1, nr. 4 og 6 er afvist.

Ankenævnet finder, at indsigermærket er så indarbejdet og

velkendt, at det kan påberåbe sig beskyttelse efter § 6, stk. 2,

nr. 1, men at der ikke foreligger utilbørlig udnyttelse af

good-will, idet indsigermærket er så indarbejdet, at der ikke vil

være tvivl om, at ydelser under ansøgermærket ikke stammer fra

indsiger.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter