Spring til indhold

Retsinformation

Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke NOVON og det registrerede varemærke NOVOLEN. Dissens

KEN nr 60501 af 15/10/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke

NOVON og det registrerede varemærke NOVOLEN. Dissens

År 1993, den 15. oktober afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 34/92: Klage fra

Warner-Lambert Company,

USA,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 12. juni 1992 af varemærke-

ansøgning VA 1688/90

efter indsigelse fra

BASF Aktiengesellschaft,

Tyskland,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 1. marts 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket NOVON (ordmærke) for visse varer i klasse 1: kemikalier til

industriel brug, nemlig polymerer brugt som plasticerstatning, herunder

polymerer udledt af landbrugsprodukter, plastic i rå tilstand, kunstig

harpiks i rå tilstand i klasse 1.

Ansøgningen blev den 11. december 1991 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 7. februar 1992 nedlagde BASF Aktiengesellschaft,

Tyskland v/Hofman-Bang & Boutard A/S i medfør af varemærkelovens § 20,

stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for

indsigelsen anførtes:

Læs alt

»Til støtte for indsigelsen gøres gældende, at det ansøgte mærke er

forveksleligt med det for BASF Aktiengesellschaft registrerede mærke VR 24 91

1968 NOVOLEN, registreret for bl.a.

klasse 1:kemiske produkter til industriel formål, plastic i rå tilstand i

form af pulver, væske eller masse.

Der foreligger således varesammenfald mellem NOVOLEN registreringen og

ovennævnte NOVON ansøgning.

Endvidere skal anføres, at der foreligger mærkelighed, jvf. at mærkerne er

opbygget

som følger:

N O V O (LE) N

N O V O N

Selvom det anmeldte mærke kun består af 2 stavelser, indeholder dette

mærke dog alligevel fuldstændigt alle væsentlige bogstaver i indsigernes

mærke, herunder i særdeleshed de identiske bogstaver i de to første

stavelser. Dette giver derfor ikke mindst en auditiv mærkelighed mellem

mærkerne NOVOLEN og NOVON.

Under henvisning til det ovenfor anførte, er det indsigernes opfattelse,

at det anmeldte mærke bør afslås under henvisning til varemærkelovens § 15,

stk. 1, nr. 2.«

I skrivelse af 10. april 1992 bestred klageren, at der foreligger

mærkelighed mellem mærkerne NOVON og NOVOLEN.

I skrivelsen anførtes bl.a. følgende:

»I den anledning skal det anføres, at forstavelsen »NOVO-»

i det af indsigeren påberåbte mærke må anses for at være en særdeles svag

mærkebestanddel. Jeg henviser til Varemærkeregisterets klasse 1, hvoraf det

fremgår, at ca. 17 varemærkeregistreringer, alle indeholdende forstavelsen

»NOVO-», sameksisterer. Den omstændighed, at begge mærker

indeholder bogstaverne/forstavelsen »NOVO-» vil således i sig selv

ikke være tilstrækkeligt til, at mærkerne kan anses for forvekslelige.

Samtidig foreligger der en visuel forskel mærkerne imellem, idet det

ansøgte mærke består af fem bogstaver overfor indsigerens mærke, som

indeholder syv bogstaver.

Endelig er der tale om et tostavelsesord overfor et trestavelsesord,

hvilket betyder, at der tillige vil være en væsentlig forskel mellem mærkerne

udtalemæssigt. En forskel, der vil være tilstede, hvadenten mærket NOVOLEN

udtales med tryk på første eller på tredje stavelse, hvorfor den

udtalemæssige »rytme« i ordene vil adskille sig tilstrækkeligt fra

hinanden.

På baggrund af de mange registreringer med forstavelsen »NOVO-»

i klasse 1 forekommer der ikke at være noget til hinder for, at det korte ord

NOVON kan sameksistere med bl.a. mærket NOVOLEN. Direktoratet fandt da heller

ikke mærket NOVON forveksleligt med mærket NOVOLEN under behandlingen af

ansøgningen eller iøvrigt med andre trestavelsesord med forstavelsen

»NOVO-».

Som en parallelsag skal jeg iøvrigt henvise til afgørelsen NULON = NULODOR

som nævnt i Registreringspraksis ved Rigmor Carlsen, side 198.

Ud fra en helhedsmæssig vurdering af mærkeligheden, hvorunder der specielt

lægges vægt på, at forstavelsen »NOVO-» må anses for at være en

svag mærkebestanddel, finder jeg således ikke, at der vil være nogen aktuel

risiko for forveksling af de omhandlede mærker.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 12. juni 1992 og tog

indsigelsen til følge med følgende begrundelse:

»Der er varesammenfald. Det afgørende for, om mærkerne kan anses for

forvekslelige er derfor, om der er mærkelighed.

Der findes adskillige registreringer med forstavelsen NOVO. Det er derfor

rigtigt, at denne forstavelse må betragtes som svag. Imidlertid er, foruden

denne forstavelse, det sidste bogstav N fælles for de to mærker. Samtlige bog

staver i NOVON indgår således i indsigers mærke NOVOLEN. Indsigers mærke

adskiller sig alene ved, at der er indskudt LE mellem den fælles forstavelse

og det fælles slutbogstav.

Der er således både en auditiv og en visuel lighed mellem mærkerne.

Det af Dem fremdragne eksempel NULON 53 NULODOR er således ikke helt

sammenligneligt med nærværende sag.

Da der således er såvel mærkelighed som varekollision, er mærkerne

forvekslelige. Indsigelsen tages til følge, og ansøgningen afslås i medfør af

bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven af 11 jun 1959 af hensyn

til den under VR 2491 1968 foretagne registrering.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. august 1992 indbragt for

Patentankenævnet.

Som klagebegrundelse anførtes følgende:

»Ved bedømmelsen af forvekslingsrisikoen bør der efter min opfattelse

lægges vægt på følgende omstændigheder: Der er store visuelle såvel som

auditive forskelle mellem de to mærker

NO-VON og

NO-VO-LEN

De visuelle forskelle er indlysende, idet NOVON er et tostavelsesord,

hvorimod NOVOLEN er på tre stavelser. De forskellige antal stavelser og

dermed ordenes længde er årsag til, at de to mærker vil blive opfattet som

væsentligt forskellige rent visuelt af forbrugerne.

Også de auditive forskelle er tydelige: NOVON vil naturligt blive udtalt

med tryk på anden stavelse, nemlig NO-VON, mens ordet NOVOLEN naturligt vil

blive udtalt med tryk på tredie stavelse, nemlig NO-VO-LEN. Ved at udtale

ordene lige efter hinanden

NOVON

NOVOLEN

er der faktisk ingen reelle auditive ligheder.

Derudover bør der i denne sag lægges vægt på, at ordet NOVO, som betyder

»ny« på latin, må betragtes som et svagt mærkeelement, hvorfor

tilstedeværelsen af denne stavelse i begge mærker ikke kan være tilstrækkelig

til, at mærkerne kan anses for forvekslelige.

Dette medfører, at der må lægges så meget mere vægt på de øvrige

elementer, og her forekommer der en markant forskel, idet indsigeren har

kombineret ordet NOVO med en hel stavelse, hvorimod mine klienter kun har

tilføjet et bogstav til anden stavelse i ordet NOVO.

Til trods for at de to mærker har en vis lighed som følge af den svage

forstavelse NOVO-, vil en helhedsbedømmelse af de to mærkers forvekslingsgrad

efter min opfattelse føre til, at de ikke kan anses for forvekslelige.

Derudover skal jeg høfligst tillade mig at henvise til Patentdirektoratets

afgørelser i tidligere sager, hvor der netop er lagt vægt på mærkernes

forskellige stavelsesantal:

VR 1791/1979 BAMBO BAMBINO (brug)

VR 3610/1979 COTRIM COMBITRIM,

som nævnt i Registreringspraksis ved Rigmor Carlsen s. 172 og s. 173.'

Indsigeren har ved skrivelse af 10. december 1992 anført følgende:

»Patentdirektoratets opfattelse er, at der foreligger både auditiv og

visuel lighed, idet samtlige bogstaver i varemærket NOVON indgår fuldstændigt

i mærket NOVOLEN, og den indskudte stavelse -LE- bør ikke kunne begrunde, at

der ikke foreligger den fornødne mærkelighed.

Dette ses ikke bestridt i appellantens skrivelse af 10. august 1992.

De af appellanten anførte to eksempler er jo ikke sammenlignelige med de

her omhandlede mærker. Betegnelsen BAMBINO er et begreb modsat betegnelsen

BAMBO, og det andet eksempel er slet ikke ens med det her angivne.«

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 25. juni 1993.

For klageren mødte cand.jur. Henrik Jespersen.

For indsigeren mødte cand.jur. Birgit Wiborg.

Klageren anførte til støtte for, at de to mærker ikke er forvekslelige, at

de alene ved deres længde - to over for tre stavelser - adskiller sig fra

hinanden. De udtales forskelligt, og det ansøgte mærke er ikke fuldt ud

indeholdt i indsigermærket NOVOLEN, der da heller ikke blev modholdt af

Direktoratet.

Indsigeren har henvist til registreringspraksis og har i øvrigt påpeget,

at forstavelsen NOVO - ikke er særligt almindelig i klasse 1.

Ankenævnet skal udtale:

To medlemmer (Grønning-Nielsen og Gulmann) finder, at der - også under

hensyn til, at der er tale om kunstord - foreligger en auditiv lighed,

ligesom det visuelle helhedsbillede fører til forvekslelighed.

Et medlem (Hans Chr. Thomsen) finder ud fra en helhedsvurdering, at der

består sådanne auditive og visuelle forskelle, at der ikke er

forvekslingsrisiko.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Dissens.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter