Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/1994
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
56/1994
Mogens Camre har klaget til Pressenævnet over
nogle artikler i Søndagsavisen den 15. maj og den 5. juni 1994. Han
finder, at bladet har overtrådt god presseskik. Han har endvidere
klaget over, at Søndagsavisen har undladt at tage en anmodning om
genmæle til følge.
Artiklerne har overskrifterne " Lykketoft inddrages i
skrotskandalen" og " Lykketoft forsvarer skæg og blå briller". I
artiklerne belyste Søndagsavisen Mogens Camres rolle i forberedelsen
af loven om præmie for skrotning af gamle biler.
I artiklen den 15. maj 1994 hed det bl.a.:
"Forberedelsen til loven om skrotningspræmien, der i
huj og hast blev vedtaget i december 1993, var temmelig usædvanlig.
Det var nemlig ikke først og fremmest
skatteministeren, der fremsatte forslaget eller miljøministeren, der
fik ansvaret for den miljømæssige side, der gjorde
forarbejdet.
Arbejdet blev i al hemmelighed gjort af en
fuldmægtig i Finansministeriet, der er bedre kendt som tidligere
folketingsmedlem for samme parti som sin arbejdsgiver, finansminister Mogens
Lykketoft."
.....
"I november måned 1993 henvender Mogens Camre sig
til sin gamle ven og partifælle Poul Suhr, der er autoophugger
på Amager. Camre skal ikke som sædvanligt have ordnet noget ved
en af sine gamle veteranbiler.
Det, han denne gang skal bruge, er oplysninger. Han vil
blandt andet vide, hvor meget gamle biler sviner, hvor meget olie og andre
affaldsstoffer, der er i dem o.s.v. Nogle af oplysningerne skaffer Poul
Læs alt
Suhrs medarbejdere hos Dansk Auto Genbrug, som Mogens Camre imidlertid
ikke har ønsket at tale med selv.
DE SKULLE HOLDE KÆFT.
"Vi måtte være sikre på, at der ikke
slap noget ud. Så derfor talte vi kun med folk, som vi kunne være
100 procent sikre på, ville holde kæft", forklarer Camre overfor
Søndagsavisen.
En af dem, som både Mogens Camre og skatteminister
Ole Stavad kunne stole på, var formanden for Dansk Automobilhandler
Forening, DAF, Preben Kjær, der er en gammel ven af Ole Stavad.
"Ham har vi talt med 27 gange", siger Camre."
.....
"I det oprindelige udkast til skrotloven var
miljøet da heller ikke nævnt. Det blev det først efter
indsigelse fra Miljøministeriet, som først sent blev inddraget
i sagen.
Mogens Camre siger godt nok til Søndagsavisen, at
Miljøministeriets folk i det såkaldte afgiftsudvalg blev
orienteret om Finans- og Skatteministeriets planer.
Men Jørgen Magner og Hans S. Kristensen, der
begge arbejder i Miljøstyrelsen og var med i udvalget, husker ikke, at
have hørt noget fra hverken Mogens Camre eller andre i udvalget om
skrotningssagen."
Det fremgik af artiklen, at skrotningsordningen havde
været behandlet i en "45-minutters" - udsendelse i DR den 22. marts
1994.
I en pressemeddelelse om autoordningen samme dag havde
Poul Suhr forsvaret ordningen. I følge Søndagsavisen havde
Suhr talt med Camre inden pressemeddelelsen, men det hed i artiklen, at
begge benægtede, at meddelelsen var fabrikeret af Camre.
Det hed herefter i artiklen:
"Søndagen efter (TV-udsendelsen) har
Søndagsavisen endnu en kritisk artikel om skrotnings-præmien,
som Camre dagen efter reagerer på. Han mener, at Søndagsavisen
fordrejer sagen og henviser i sit følgebrev desuden til det, han
betegner som den skandaløse 45 minutters udsendelse.
Indlægget, der ligesom Poul Suhrs pressemeddelelse
er et forsvar for skrot-ordningen, er underskrevet " Mogens Camre, tidl.
folketingsmedlem (S)".
Selv mener Mogens Camre ikke, at der er noget forkert i,
at han som sagsbehandler på skrot-sagen i Finansministeriet, sender
politiske indlæg om sagen, hvor han udelukkende præsenterer sig
som eks-politiker."
I følge artiklen ville SFs Steen Gade rejse
spørgsmål over for finansministeren om forberedelsen af
loven.
I finansministerens besvarelse den 24. maj 1994 hed det
bl.a.:
"Spørgsmålet om en skrotningspræmie
blev første gang behandlet i 2. kontor i april 1993.
Spørgsmålet om miljøvirkningen af en skrotningsordning
indgik i behandlingen allerede ved denne lejlighed. Sagen blev fulgt op i
november 1993 med forarbejdet til loven om tilbagebetaling af afgift for
ældre køretøjer (ændring af lov om
registreringsafgift), der siden blev vedtaget af Folketinget.
Sagsbehandlingen blev på hel normal vis foretaget af
de fuldmægtige, der varetog det sagsområde, som forslaget
vedrørte.
Jeg kan derfor ikke bekræfte Søndagsavisens
beskrivelse af sagsforløbet."
I artiklen den 5. juni 1994 refererede
Søndagsavisen konklusionen i finansministerens besvarelse. På
grundlag af besvarelsen drog bladet følgende slutning:
"Politiske embedsmænd må godt (mis)bruge deres
forbindelser til at forberede lovgivning udenom de normale kanaler."
Til støtte for klagen over, at artiklerne er i
strid med god presseskik, har klageren anført, at de indeholder usande
udsagn, og at de er skrevet mod bedre vidende.
Af generelle udsagn om det forberedende arbejde og udsagn
om klageren har han fremhævet følgende:
at loven blev vedtaget i huj og hast,
at det forberedende arbejde i al hemmelighed blev gjort af
en fuldmægtig,
at han rettede henvendelse til Poul Suhr for at få
oplysning om, hvor meget olie og andre affaldsstoffer, der er i gamle biler
o.s.v.,
at Jørgen Magner, Miljøministeriet, ikke
husker at have hørt fra Camre eller andre om skrotningssagen, og
at politiske embedsmænd godt må misbruge deres
forbindelser til at forberede lovgivning udenom de normale kanaler.
Til støtte for at de to første og det sidste
udsagn er usande og ubeføjede, har klageren henvist til
finansministerens svar på SFs Steen Gades spørgsmål. Om
forespørgelsen til Poul Suhr har klageren gjort gældende, at
han alene ønskede oplysning om prisniveauet på nedslidte
forurenende biler for på den baggrund at finde det optimale niveau for
godtgørelse af registreringsafgift (skrotningspræmien). Klageren
har tilføjet, at Suhr er en fremtrædende branche- og
organisationsmand, og at det derfor var naturligt at rette henvendelse til
ham. For så vidt angår udsagnet om Miljøministeriets
kendskab til det forberedende arbejde har klageren gjort gældende, at
lovforslaget blev til på basis af en undersøgelse fremsendt til
Finansministeriet af Jørgen Magner, Miljøministeriet.
Klageren har endvidere anført, at han i en
skrivelse direkte til bladet anmodede om genmæle på de samme
punkter, som er nævnt i klageskrivelsen, men at denne skrivelse er
forblevet ubesvaret, hvilket klageren finder kritisabelt.
I en udtalelse om klagen har Søndagsavisen gjort
gældende, at klagen er af holdningspræget karakter, og at
indsigelserne vedrører bladets vurderinger, ikke fakta. Vurderingerne
i artiklerne står for bladets egen regning, og klageren kommer efter
bladets opfattelse til orde både direkte og indirekte.
Søndagsavisen har yderligere anført, at
loven blev hurtigt vedtaget, og at det forberedende arbejde
blev udført i hemmelighed. Disse forhold er i følge
bladet også tidligere erkendt af Camre. Bladet har endvidere
påpeget, at klageren rettede henvendelse til formanden for Dansk
Automobilhandler Forening, men ikke til formanden for Dansk Auto Genbrug. Da
der var tale om forberedelse til en genbrugsordning, finder bladet, at
brancheorganisationen på området må være
fremtrædende. Om Miljøministeriets involvering har bladet
fastholdt, at Jørgen Magner har udtalt sig som anført i
artiklen. Bladet har tilføjet, at Miljøministeriet ganske
rigtigt tidligere arbejdede på en permanent skrotordning, men at det
ikke er dette arbejde, der danner grundlag for den gældende lov.
Søndagsavisen har endelig anført, at udsagnet om, at politiske
embedsmænd godt må misbruge deres forbindelser til at forberede
lovgivning udenom de normale kanaler, er et udtryk for bladets vurdering.
For så vidt angår behandlingen af Camres
anmodning om genmæle har Søndagsavisen erkendt, at denne er
forblevet ubesvaret. Forholdet beror i følge udtalelsen på en
fejl, men bladet har samtidig meddelt, at den manglende besvarelse meget
beklages og undskyldes.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben
Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Artiklerne indeholder en kritisk belysning af tilblivelsen
af en aktuel lovgivning. I artiklen den 5. juni 1994 har Søndagsavisen
videregivet en generel afvisning af bladets fremstilling af det konkrete
sagsforløb fra klagerens foresatte, finansministeren. Det
tiltrædes derfor, at klageren ikke har fået offentliggjort et
genmæle over for de anfængtede faktiske oplysninger i
fremstillingen, ligesom Pressenævnet ikke finder, at god presseskik er
overtrådt.
Pressenævnet har endelig noteret sig
Søndagsavisens beklagelse af, at klagerens genmæleanmodning ikke
blev besvaret, men nævnet ønsker alligevel at udtale sin kritik
af, at der ikke snarest muligt blev givet et skriftligt svar med
klagevejledning, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.
Afsagt den 18. august 1994.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00431 Retsinformation · 16. marts 2013
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2000 Retsinformation · 14. april 2000