Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/1994

KEN nr 9922 af 18/08/1994Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

56/1994

Mogens Camre har klaget til Pressenævnet over

nogle artikler i Søndagsavisen den 15. maj og den 5. juni 1994. Han

finder, at bladet har overtrådt god presseskik. Han har endvidere

klaget over, at Søndagsavisen har undladt at tage en anmodning om

genmæle til følge.

Artiklerne har overskrifterne " Lykketoft inddrages i

skrotskandalen" og " Lykketoft forsvarer skæg og blå briller". I

artiklerne belyste Søndagsavisen Mogens Camres rolle i forberedelsen

af loven om præmie for skrotning af gamle biler.

I artiklen den 15. maj 1994 hed det bl.a.:

"Forberedelsen til loven om skrotningspræmien, der i

huj og hast blev vedtaget i december 1993, var temmelig usædvanlig.

Det var nemlig ikke først og fremmest

skatteministeren, der fremsatte forslaget eller miljøministeren, der

fik ansvaret for den miljømæssige side, der gjorde

forarbejdet.

Arbejdet blev i al hemmelighed gjort af en

fuldmægtig i Finansministeriet, der er bedre kendt som tidligere

folketingsmedlem for samme parti som sin arbejdsgiver, finansminister Mogens

Lykketoft."

.....

"I november måned 1993 henvender Mogens Camre sig

til sin gamle ven og partifælle Poul Suhr, der er autoophugger

på Amager. Camre skal ikke som sædvanligt have ordnet noget ved

en af sine gamle veteranbiler.

Det, han denne gang skal bruge, er oplysninger. Han vil

blandt andet vide, hvor meget gamle biler sviner, hvor meget olie og andre

affaldsstoffer, der er i dem o.s.v. Nogle af oplysningerne skaffer Poul

Læs alt

Suhrs medarbejdere hos Dansk Auto Genbrug, som Mogens Camre imidlertid

ikke har ønsket at tale med selv.

DE SKULLE HOLDE KÆFT.

"Vi måtte være sikre på, at der ikke

slap noget ud. Så derfor talte vi kun med folk, som vi kunne være

100 procent sikre på, ville holde kæft", forklarer Camre overfor

Søndagsavisen.

En af dem, som både Mogens Camre og skatteminister

Ole Stavad kunne stole på, var formanden for Dansk Automobilhandler

Forening, DAF, Preben Kjær, der er en gammel ven af Ole Stavad.

"Ham har vi talt med 27 gange", siger Camre."

.....

"I det oprindelige udkast til skrotloven var

miljøet da heller ikke nævnt. Det blev det først efter

indsigelse fra Miljøministeriet, som først sent blev inddraget

i sagen.

Mogens Camre siger godt nok til Søndagsavisen, at

Miljøministeriets folk i det såkaldte afgiftsudvalg blev

orienteret om Finans- og Skatteministeriets planer.

Men Jørgen Magner og Hans S. Kristensen, der

begge arbejder i Miljøstyrelsen og var med i udvalget, husker ikke, at

have hørt noget fra hverken Mogens Camre eller andre i udvalget om

skrotningssagen."

Det fremgik af artiklen, at skrotningsordningen havde

været behandlet i en "45-minutters" - udsendelse i DR den 22. marts

1994.

I en pressemeddelelse om autoordningen samme dag havde

Poul Suhr forsvaret ordningen. I følge Søndagsavisen havde

Suhr talt med Camre inden pressemeddelelsen, men det hed i artiklen, at

begge benægtede, at meddelelsen var fabrikeret af Camre.

Det hed herefter i artiklen:

"Søndagen efter (TV-udsendelsen) har

Søndagsavisen endnu en kritisk artikel om skrotnings-præmien,

som Camre dagen efter reagerer på. Han mener, at Søndagsavisen

fordrejer sagen og henviser i sit følgebrev desuden til det, han

betegner som den skandaløse 45 minutters udsendelse.

Indlægget, der ligesom Poul Suhrs pressemeddelelse

er et forsvar for skrot-ordningen, er underskrevet " Mogens Camre, tidl.

folketingsmedlem (S)".

Selv mener Mogens Camre ikke, at der er noget forkert i,

at han som sagsbehandler på skrot-sagen i Finansministeriet, sender

politiske indlæg om sagen, hvor han udelukkende præsenterer sig

som eks-politiker."

I følge artiklen ville SFs Steen Gade rejse

spørgsmål over for finansministeren om forberedelsen af

loven.

I finansministerens besvarelse den 24. maj 1994 hed det

bl.a.:

"Spørgsmålet om en skrotningspræmie

blev første gang behandlet i 2. kontor i april 1993.

Spørgsmålet om miljøvirkningen af en skrotningsordning

indgik i behandlingen allerede ved denne lejlighed. Sagen blev fulgt op i

november 1993 med forarbejdet til loven om tilbagebetaling af afgift for

ældre køretøjer (ændring af lov om

registreringsafgift), der siden blev vedtaget af Folketinget.

Sagsbehandlingen blev på hel normal vis foretaget af

de fuldmægtige, der varetog det sagsområde, som forslaget

vedrørte.

Jeg kan derfor ikke bekræfte Søndagsavisens

beskrivelse af sagsforløbet."

I artiklen den 5. juni 1994 refererede

Søndagsavisen konklusionen i finansministerens besvarelse. På

grundlag af besvarelsen drog bladet følgende slutning:

"Politiske embedsmænd må godt (mis)bruge deres

forbindelser til at forberede lovgivning udenom de normale kanaler."

Til støtte for klagen over, at artiklerne er i

strid med god presseskik, har klageren anført, at de indeholder usande

udsagn, og at de er skrevet mod bedre vidende.

Af generelle udsagn om det forberedende arbejde og udsagn

om klageren har han fremhævet følgende:

at loven blev vedtaget i huj og hast,

at det forberedende arbejde i al hemmelighed blev gjort af

en fuldmægtig,

at han rettede henvendelse til Poul Suhr for at få

oplysning om, hvor meget olie og andre affaldsstoffer, der er i gamle biler

o.s.v.,

at Jørgen Magner, Miljøministeriet, ikke

husker at have hørt fra Camre eller andre om skrotningssagen, og

at politiske embedsmænd godt må misbruge deres

forbindelser til at forberede lovgivning udenom de normale kanaler.

Til støtte for at de to første og det sidste

udsagn er usande og ubeføjede, har klageren henvist til

finansministerens svar på SFs Steen Gades spørgsmål. Om

forespørgelsen til Poul Suhr har klageren gjort gældende, at

han alene ønskede oplysning om prisniveauet på nedslidte

forurenende biler for på den baggrund at finde det optimale niveau for

godtgørelse af registreringsafgift (skrotningspræmien). Klageren

har tilføjet, at Suhr er en fremtrædende branche- og

organisationsmand, og at det derfor var naturligt at rette henvendelse til

ham. For så vidt angår udsagnet om Miljøministeriets

kendskab til det forberedende arbejde har klageren gjort gældende, at

lovforslaget blev til på basis af en undersøgelse fremsendt til

Finansministeriet af Jørgen Magner, Miljøministeriet.

Klageren har endvidere anført, at han i en

skrivelse direkte til bladet anmodede om genmæle på de samme

punkter, som er nævnt i klageskrivelsen, men at denne skrivelse er

forblevet ubesvaret, hvilket klageren finder kritisabelt.

I en udtalelse om klagen har Søndagsavisen gjort

gældende, at klagen er af holdningspræget karakter, og at

indsigelserne vedrører bladets vurderinger, ikke fakta. Vurderingerne

i artiklerne står for bladets egen regning, og klageren kommer efter

bladets opfattelse til orde både direkte og indirekte.

Søndagsavisen har yderligere anført, at

loven blev hurtigt vedtaget, og at det forberedende arbejde

blev udført i hemmelighed. Disse forhold er i følge

bladet også tidligere erkendt af Camre. Bladet har endvidere

påpeget, at klageren rettede henvendelse til formanden for Dansk

Automobilhandler Forening, men ikke til formanden for Dansk Auto Genbrug. Da

der var tale om forberedelse til en genbrugsordning, finder bladet, at

brancheorganisationen på området må være

fremtrædende. Om Miljøministeriets involvering har bladet

fastholdt, at Jørgen Magner har udtalt sig som anført i

artiklen. Bladet har tilføjet, at Miljøministeriet ganske

rigtigt tidligere arbejdede på en permanent skrotordning, men at det

ikke er dette arbejde, der danner grundlag for den gældende lov.

Søndagsavisen har endelig anført, at udsagnet om, at politiske

embedsmænd godt må misbruge deres forbindelser til at forberede

lovgivning udenom de normale kanaler, er et udtryk for bladets vurdering.

For så vidt angår behandlingen af Camres

anmodning om genmæle har Søndagsavisen erkendt, at denne er

forblevet ubesvaret. Forholdet beror i følge udtalelsen på en

fejl, men bladet har samtidig meddelt, at den manglende besvarelse meget

beklages og undskyldes.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Else Mols, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Preben

Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Artiklerne indeholder en kritisk belysning af tilblivelsen

af en aktuel lovgivning. I artiklen den 5. juni 1994 har Søndagsavisen

videregivet en generel afvisning af bladets fremstilling af det konkrete

sagsforløb fra klagerens foresatte, finansministeren. Det

tiltrædes derfor, at klageren ikke har fået offentliggjort et

genmæle over for de anfængtede faktiske oplysninger i

fremstillingen, ligesom Pressenævnet ikke finder, at god presseskik er

overtrådt.

Pressenævnet har endelig noteret sig

Søndagsavisens beklagelse af, at klagerens genmæleanmodning ikke

blev besvaret, men nævnet ønsker alligevel at udtale sin kritik

af, at der ikke snarest muligt blev givet et skriftligt svar med

klagevejledning, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Afsagt den 18. august 1994.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter