Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
25/2000
Mogens Camre og Pia Kjærsgaard har ved advokat
Ole Malmqvist klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Politiken
den 6. februar 2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Det er anført på forsiden af bladets
kultursektion den 6. februar 2000, at på side 6 i sektionen omtales
"Landsforræderne Pia og Mogens".
Det fremgår bl.a. af artiklen, der havde
overskriften: "Hvad er der galt i Danmark? Politiken beder en række
intelektuelle og kulturpersonligheder tage stilling til indvandrerdebatten.
Jan Sonnergaard forfatter" , at:
"Er der plads til alle i Danmark?
"I virkeligheden
er der plads. Så tæt befolket er her ikke. Men vi opfører
os, som om der ikke er plads nok". Hvorfor gør vi det?
"På mig virker det, som om at der er et behov for syndebukke. For nogle
år siden var det de arbejdsløse, der ikke gad lave noget og bare
havde snablen nede i statskassen. Senere var det bz'erne og de autonome, som
truede statssikkerheden. Nu har man så vedtaget at indvandrerne skal
være vores fjender.
I min bekendtskabskreds har der ikke på noget
tidspunkt været indvandrere. Og det er ellers en kreds af tolerante
mennesker med arbejde og uddannelse. Den eneste udlænding, der
nogensinde er blevet lukket ind, var en franskmand, som engang kom sammen med
en pige i klassen. Danskere er ikke særlig nysgerrige og de er ikke
særlig gæstfri. Er flygtninge og indvandrere en trussel mod
dansk kultur? Næh. Truslen mod dansk kultur er, at vi lader
sådan nogle landsforræddere som Mogens Camre og Pia
Kjærsgaard udtale sig så kategorisk. De skader Danmarks anseelse
Læs alt
lige så meget, som Jörg Haider i øjeblikket skader
Østrig."
Klagerne har anført, at beskyldningen for
landsforræderi er så grov, at bladet burde have strøget
udtalelsen, og da det ikke er sket, anmodes Pressenævnet om at udtrykke
sin alvorlige kritik af bladets handlemåde.
Klagerne har endvidere anført, at der ved
bedømmelsen bør tages hensyn til, at klagerne på forsiden
af kultursektionen ligeledes benævnes "Landsforræderne Pia og
Mogens".
Klagerne har tillige anført, at det er en
skærpende omstændighed, når bladet påstår, at
man nøje har overvejet brugen af udtrykket "landsforræder", og
at man herefter har besluttet at bringe det. Udtrykket "landsforræder"
har en meget præcis betydning, som indebærer overtrædelse
af Grundloven og Straffeloven, og der er ikke tale om et "generaliserende
ordvalg". Endvidere kan der ikke som anført af bladet skelnes mellem
at anvende udtrukket "landsforræder" som en "politisk karakteristik"
eller i "juridisk betydning".
Klagerne har endvidere anført, at der ikke er tale
om acceptabel politisk sprogbrug, og at ingen af klagerne i den politiske
debat har anvendt ærekrænkende udtryk eller sigtelser mod nogen.
Endvidere kan det tidligere folketingsmedlem Mogens Glistrups ordvalg ikke
være normdannende for, hvilke udtryk der er acceptable i den offentlige
debat.
Endelig anfører klagerne, at det forhold, at Jan
Sonnergaard har en anden opfattelse af flygtningepolitikken end klagerne,
ikke berettiger til anvendelsen af udtrykket "landsforræder".
Bladet har anført, at man ikke uden videre trykker
ordet "landsforræder", og at man i interviewet med Jan Sonnergaard
nøje har overvejet brugen af ordet, før det blev bragt.
Bladet har endvidere anført, at Jan Sonnergaard
er en erfaren debattør, der kender ordenes betydning og bruger dem med
omhu for at understrege sine pointer. Jan Sonnergaards udtalelse er
altså et velovervejet indlæg i den aktuelle debat om indvandrere,
og han anvender ordet "landsforræder" som en politisk karakteristik og
ikke i dets juridiske betydning. Jan Sonnergaard benytter således
udtrykket "landsforræder" i en anden betydning end den, som især
knytter sig til begivenhederne under anden verdenskrig, hvor danskere
forrådte deres land ved at "sælge" det til tyskerne. Jan
Sonnergaard tager ordet, vender det 180 grader og ironiserer dermed over
politikerne (klagerne) fra Dansk Folkeparti, der ikke tjener landets
interesser, når de vil smide indvandrere og flygtninge ud af landet.
Jan Sonnergaard og bladet ønsker at provokere/stimulere
læserne til selvstændig tankevirksomhed, ikke at fremsætte
en påstand om landforræderisk virksomhed i lovens herunder
injurielovgivningens forstand. I lyset af klagernes ekstremt nationale
synspunkter ville en sådan påstand da heller ikke give
mening.
Bladet har endvidere anført, at der i den politiske
debat ofte anvendes kraftfulde og værdiladede ord af aktørerne
selv, og at det derfor må være acceptabelt, at andre
aktører anvender samme generaliserende ordvalg. Endvidere må de
folkevalgte politikere tåle mere end ikke-scenevante personer.
Endelig anfører bladet, at indvandrerdebatten er
præget af både fornufts- og følelsesargumenter, og at
bladet ser det som sin opgave at være med til at bringe alle relevante
synspunkter frem, herunder også dem der er kontroversielle. En
forfatters sproglige kreativitet i forbindelse med kritik af kontroversielle
politikere er en naturlig del af den offentlige debat, som de
pågældende må tåle. Under henvisning hertil mener
bladet ikke, at man har handlet i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
I sagen må der foretages en afvejning mellem
hensynet til beskyttelsen af klagernes personlige anseelse og
ytringsfriheden.
Begge klagere er kendte og toneangivende politikere, der
har markeret sig i indvandrer- og flygtningedebatten med kraftfulde og
værdiladede synspunkter.
Da rammerne for den politiske debat i samfundet er vide,
finder Pressenævnets ikke, at bladet har handlet i strid med god
presseskik.
Et medlem, Kirsten Dyregaard, lægger tillige
vægt på, at udtrykket "landsforræder" i artiklen ikke er
brugt i ordets traditionelle betydning.
Afsagt den 12. april 2000.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00131 Retsinformation · 11. november 2011
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/1994 Retsinformation · 5. juli 1999