Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994

KEN nr 9937 af 19/01/1995Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

111/1994

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over

artikler i Ekstra Bladet i perioden den 19. november til den 27. november

1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik.

På forsiden af Ekstra Bladet den 19. november under

overskriften " Lykketoft afviser utroskab" hed det:

"Det socialdemokratiske folketingsmedlem Anne-Marie

Meldgaards nære personlige forhold til finansministeren

medførte ifølge Børsens Nyhedsmagasin, at hun ikke fik

den skatteministerpost, hun var udset til. Lykketoft tilbageviser

beskyldningerne om utroskab overfor hustruen, kulturminister Jytte

Hilden."

Der var endvidere på forsiden et billede af Mogens

Lykketoft og Jytte Hilden og et af Anne-Marie Meldgaard.

I en artikel samme dato under overskriften: "Det er

løgn Børsens Nyhedsmagasin bryder tabu om politikeres

privatliv. Bladet hævder, at Mogens Lykketofts forhold til

partifællen Anne-Marie Meldgaard kostede hende skatteministerposten",

hed det bl.a.:

"Det toppolitiske ægtepar finansminister Mogens

Lykketoft og kulturminister Jytte Hilden blev i går hængt ud

som hovedpersoner i et pikant ægteskabeligt trekantsdrama uden

sidestykke i dansk politisk journalistik. Tredjeparten i dramaet er deres

socialdemokratiske partifælle, skatteordfører Anne-Marie

Meldgaard.

Det er det højt ansete 14-dags medie

"Børsens Nyhedsmagasin" med et oplag på 15.000 og med en

læserskare på 200.000 af landets mest betydningsfulde personer,

der "på grund af de realpolitiske konsekvenser ved den nylige

Læs alt

regeringsdannelse" har valgt at slagte én af de helligste køer

i den skrevne presse. Nemlig dén, at politikeres privatliv er fredet -

ikke mindst, når det drejer sig om regionerne under

bæltestedet.

Det er journalist Peter Kjærgaard, der fra

december skal være leder af De tre Stiftstidenders

Christiansborg-redaktion, der har forfattet en analyse om Nyrups ledelse i

nyhedsmagasinet. Han skriver på side 23 i det seneste nummer, som udkom

i går, under kapitlet Forceret regeringsdannelse var en

brøler blandt andet følgende:

Imidlertid indtraf den største fadæse

denne grimme tirsdag aldrig. Statsministeren nåede at forhøre

sig hos Socialdemokratiets skatteordfører, Anne-Marie Meldgaard, om

hun var klar til at blive skatteminister. Hun fik sit livs skuffelse, da

Nyrup sadlede om. Meldgaard har i perioder haft et nært forhold til

finansministeren - hvilket Nyrup efter alle solemærker er bekendt med -

og det ville have været undergravende for regeringens proklamerede

moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone,

kulturministeren, og en nær bekendt med i regeringen.

KUN ÉN TOLKNING.

Dette afsnit, som bladets ledelse naturligvis har

godkendt, fortolkes af samtlige politikere og embedsmænd, som Ekstra

Bladet talte med i går, kun på én måde:

Børsens Nyhedsmagasin mere end insinuerer, at Mogens Lykketoft og

Anne-Marie Meldgaard har haft en affære. Og denne affære

kostede hende posten som skatteminister.

Og så var holdningen ellers den, at dén slags

- altså om de to politikeres kærlighedsaffære - skriver man

da ikke". Nyhedsmagasinets chefredaktør, Kristian Lund, er ikke

enig:

- Vi har følt, at det var nødvendigt at

træde over tærsklen om privatlivets fred, fordi forholdet havde

realpolitiske konsekvenser. Der er nogle brikker, der falder på plads

omkring regeringsdannelsen, og jeg synes, at vi præsenterer det

på den rigtige måde. Men grænsen går

selvfølgelig ved, at sådanne oplysninger skal have reel

indflydelse på de politiske forhold, siger Kristian Lund til Ekstra

Bladet.

Journalist Peter Kjærgaard har ikke ønsket

at kommentere sin analyse og henviser til sin chefredaktion.

REGERINGSDANNELSEN.

At Mogens Lykketofts person har spillet en

afgørende rolle i regeringsdannelsen er uomtvisteligt. Og derfor er

Børsens Nyhedsmagasin gået ind i sagen.

Det står fast, at statsminister Poul Nyrup

Rasmussens lederevner konstant har været til debat lige siden

regeringsdannelsen i september. Her præsterede statsministeren at fyre

Ole Stavad, tilbyde Anne-Marie Meldgaard posten, for så senere at

genansætte Stavad og lade Anne-Marie Meldgaard stå

tomhændet.

....

Under disse politiske fægterier har der på

rygteplan ligget en langt mere pikant sag fra den private sfære.

Finansminister Mogens Lykketoft er som bekendt gift med kulturminister

Jytte Hilden - men rygterne kæder gang på gang Lykketofts navn

sammen med Anne- Marie Meldgaard fra Århus. Det er en kendsgerning,

at Meldgaard og Lykketoft har kendt hinanden i mange år.

Det er disse spekulationer - og altså de direkte

politiske konsekvenser af det påståede erotiske forhold mellem

Lykketoft og Meldgaard, der har fået Nyhedsmagasinet til at bryde det

ældgamle tabu.

USANDT.

Peter Kjærsgaards artikler skabte i øvrigt

fredag total panik i det politiske system. Ekstra Bladet traf Mogens

Lykketoft midt i finanslovsforhandlingerne med V og K og forelagde ham

oplysningerne fra Børsens Nyhedsmagasin.

- Det er usandt, og jeg synes, at det her er dybt

forargeligt. Den fremstilling har intet med virkeligheden at gøre,

siger Mogens Lykketoft.

- Fremstillingen er grundlæggende usand. På

alle punkter.

- Med hensyn til regeringsdannelsen?

- Ja.

- Og med hensyn til dit påståede forhold

til Anne-Marie Meldgaard?

- Ja.

Og så ønsker finansministeren ikke at

debattere dén sag mere.

INGEN KILDER.

Talrige velplacerede kilder - både i

Socialdemokratiet, i oppositionen og i embedsmandsværket omkring

regeringstoppen - nikker genkendende til Nyhedsmagasinets version af

forholdet mellem Lykketoft og Meldgaard. En udtaler:

- Men, men. Jeg kan den ondelynemig ikke tro på, at

journalisten har nogle konkrete kilder til sine slibrige oplysninger. Det

må være rygterne, han opererer ud fra.

En socialdemokrat fra Nyrup-fløjen siger:

- Sådanne nogle rygter er der jo mange af. Dem med

Mogens og Meldgaard stammer tilbage fra formandsopgøret mellem

Nyrup og Auken. Svend har mange støtter på Århus-egnen.

Det er sgu da dem, der har ladet noget sive.

Poul Nyrup havde, da Ekstra Bladet fangede ham .... kun

én kommentar, da vi høfligt bad om en udtalelse til det

prekære afsnit i Børsens Nyhedsmagasin:

- Dét der har jeg ikke tid til.

....

Det var i går ikke muligt - trods talrige

forsøg - at træffe Anne-Marie Meldgaard."

På forsiden den 20. november 1994 under overskriften

" Nyrup om Lykketoft-affæren: Det er fortid" hed det:

"Det er et ondsindet rygte, som kan føres tilbage

til formandsopgøret, siger vred Mogens Lykketoft - Anne- Marie

Meldgaard har endnu ikke villet kommentere, at deres nære bekendtskab

skulle have kostet hende skatteministerposten."

På forsiden var endvidere et billede af Mogens

Lykketoft og Jytte Hilden og et af Anne-Marie Meldgaard.

I lederen samme dato hed det under overskriften "Privatliv

og Politik":

"Ekstra Bladets hovedregler for omtale af politikeres

følsomme privatliv er, at:

1) Enten skal oplysningerne have offentlig betydning.

2) Eller også skal de implicerede politikere selv

føle trang til at fortælle om, hvad der foregår.

Hverken finansminister Mogens Lykketoft, hustruen,

kulturminister Jytte Hilden eller det socialdemokratiske folketingsmedlem

Anne-Marie Meldgaard har tigget Ekstra Bladet om at viderebringe

Børsens Nyhedsmagasins oplysninger om, at Meldgaard blev forkastet af

Poul Nyrup Rasmussen som ny skatteminister, fordi hun var kæreste

med Lykketoft - hvis ægteviede kone allerede sad i regeringen.

Næ, det var ovennævnte regel 1), der

trådte i kraft i vores lørdagsudgave. For selvfølgelig er

det af offentlig interesse at vide, hvorfor den ene vælges til

skatteminister frem for den anden. Baggrunden for, hvem der sættes til

at udplyndre os, er ikke ligegyldig.

Og skulle oplysningen om Meldgaards og Lykketofts

seksuelle træfninger være forkert, hvilket Lykketoft mener i

Ekstra Bladets lørdagsudgave, er det fortsat interessant, at

Børsens Nyhedsmagasin, der gerne vil være en seriøs

opinionsleder i den politiske og økonomiske verden, føler sig

så sikker på forholdets eksistens - og dets realpolitiske

konsekvenser - at magasinet træder over tærsklen for privatlivets

fred.

Ekstra Bladet har ærlig talt længe kendt

rygtet om den hede socialkammeratlige forbindelse - men ikke hidtil ment, at

den var udslaggivende for statsministerens valg af skatteminister.

Kæresteri er der selvsagt en del af i Folketinget - som på andre

arbejdspladser. Selv politikere i mindre partier markerer sig på

feltet, hvilket vi plejer at forholde os diskret til. Netop fordi vi har det

liberale synspunkt, at sådanne menneskelige forbindelser

tilhører privatlivets fred, indtil det øjeblik, hvor de

får politiske - det vil sige alment interessevækkende -

virkninger.

For at nævne et tilfældigt eksempel undlod vi

således at informere offentligheden om Lone Dybkjær og Poul

Nyrup Rasmussens indbyrdes betagelse, indtil vi var sikre på, at

to-parti-alliancen var en realitet, hvis følger vælgerne var

nødt til at tage stilling til.

Tilsvarende beskæftiger vi os ikke med politikeres

privatøkonomiske eller alkoholiske udskejelser, før disse

får politiske konsekvenser. Så synes vi til gengæld, at

private hensyn må vige for vælgernes berettigede interesse i at

vide besked om de individer, om de har betroet den politiske magt.

Ud fra disse overvejelser har vi fremdraget Børsens

Nyhedshedsmagasins omtale af Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard.

Dersom fremstillingen er korrekt, smutter nogle fordækte kort fra

regerings-rokaden på plads. Hvis den rummer fejl, er det på

høje tid, at de implicerede rykker ud med en bedre offentlig

forklaring end dyb rødmen."

Inde i bladet under overskriften " Auken og hans venner

står bag sex-rygter - Sex-rygterne kan føres tilbage til

formandsopgøret, siger Mogens Lykketoft om hans påståede

affære med partifællen Anne-Marie Meldgaard", hed det

bl.a.:

"- Det er et ondsindet rygte, som jeg har kendt til i

nogen tid. Jeg kan føre det tilbage til formandsopgøret i 1992,

siger Mogens Lykketoft til Ekstra Bladet om hans påståede

affære med den socialdemokratiske folketingskollega Anne-Marie

Meldgaard. Det tvang statsminister Nyrup Rasmussen til at vrage hende som

skatteminister.

Det er Børsens Nyhedsmagasin, der har

afsløret kærligheds-forholdet mellem Lykketoft og Meldgaard

"for at få nogle brikker til at falde på plads omkring

regeringsdannelsen", hvor Nyrup først tilbød Anne-Marie

Meldgaard ministerposten, men efterfølgende alligevel udnævnte

den ramponerede Ole Stavad.

FORTØRNET LYKKETOFT.

Klokken 10.30 var meget tidligt for finansminister Mogens

Lykketoft, der havde siddet oppe hele natten for at forhandle om

finansloven. Med strittende hår var han lige stået ud af

kanesengen, da Ekstra Bladet i går ringede på i Odensegade nr. 17

på Østerbro i København.

Vi havde vækket ham, og da fru Jytte ikke var

hjemme, måtte han selv modtage os, søvndrukken og i

badekåbe og ikke spor andet. Forlegen over sit forpjuskede ydre stod

han dér på bare fødder og bad fotografen holde sig

væk.

Han var synligt fortørnet over historien i

Børsens Nyhedsmagasin, hvor han anklages for at skrue sit privatliv

så uheldigt sammen, at han selv, hustruen Jytte Hilden og elskerinden

Anne-Marie Meldgaard nær var kommet til at sidde i regering

sammen.

Irriteret og utilpas over dyneløfteriet og pressens

behandling af det private gebet, som hidtil har været fredet i det

liberale Danmark, vandrer han hvileløs rundt i stuen, mens han

forklarer:

- Det er en lodret løgn. Pas på, hvad I

skriver, ellers lægger jeg sag an. Ikke for krænkelse af

privatlivets fred, for det hele har ikke noget på sig, men for

bagvaskelse, siger Lykketoft og hans øjne bliver sorte af vrede.

Da Ekstra Bladet troskyldigt kaster et spørgende

blik hen mod soveværelset, føler finansministeren, at han er

nødt til at forklare sig også på dette punkt, og siger med

et forlegent smil:

- Jytte er ikke hjemme. Hun havde et tidligt møde

og er allerede taget afsted...

VENTEDE PÅ HÆVNEN.

Forhandlingerne om finansloven natten til lørdag og

angrebet på hans privatliv har tilsyneladende taget på

Lykketoft. Han ser træt og hærget ud, og han er også meget

mere tavs, end man plejer at opleve ham.

Lige siden Nyrup Rasmussen blev valgt til S-formand

på den ekstraordinære partikongres i april 1992, har Mogens

Lykketoft ventet på hævnen for sin rolle i magtskiftet. Han var

nemlig den, der hvæssede kniven til kongemordet. I et usædvanligt

brutalt opgør måtte Auken vige for den politiske uerfarne

Nyrup Rasmussen.

- Det er et ondsindet rygte, som kan føres tilbage

til formandsopgøret, siger Lykketoft om anklagerne mod

utilbørlig sammenblanding af sexliv og politik, der nu rejses mod ham.

Dermed viser han, at han selv tillægger rygterne politisk betydning.

Han har ligefrem sat adresse på ophavsmændene: Det er Auken

& Co.

AUKEN: IKKE MIG.

Konfronteret med beskyldningen for rygtemageri som

hævnakt for tabet af formandsposten, siger Svend Auken roligt til

Ekstra Bladet:

- Per, du ved jo, at jeg aldrig udtaler mig om folks

privatliv eller udspreder rygter om dem. Ring om noget seriøst en

anden gang!"

Under overskriften " Anne-Marie siger ikke ja til alt -

Men skatteminister-posten sagde Anne-Marie Meldgaard ja til, indtil Nyrup

fortrød sit tilbud af "private" årsager" hed endvidere

bl.a.:

"I socialdemokratiske kredse har Anne-Marie Meldgaard

længe været et godt bud på en ministerpost.

Umiddelbart efter valget udråbte Socialdemokratisk

Ungdom hende som den bedste til at overtage boligministeriet. I de

højere socialdemokratiske cirkler var hun et varmt bud på

skatteministerposten efter, at Stavad havde kludret i sagen om

Himmerlandsbanken.

Men den chance fik hun aldrig.

Påstanden om et forhold til Lykketoft forvandlede

hende fra et "varmt bud" til en "varm kartoffel"."

Endelig hed det i en artikel under overskriften "Det er

fortid - Poul Nyrup afviser, at sex-rygter havde indflydelse på

minister-kabalen":

"Det var en tydeligt beklemt statsminister, som Ekstra

Bladet i går mødte uden for Marienborg.

Poul Nyrup Rasmussen havde mildest talt ikke meget lyst

til at tale om den påståede affære mellem Mogens

Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard.

- Hvorfor skal vi bruge tid på en historie, der

ligger tilbage i tiden? Det er en gang person-snask, der ikke hører

hjemme i en ordentlig politisk debat, siger Nyrup til Ekstra Bladet.

Statsministeren hævder, at sex-rygterne ikke har

haft indflydelse på, hvordan skatteministerposten blev besat:

- De rygter har - og det vil jeg gerne slå fast -

ikke haft nogen som helst indflydelse på ministerkabalen.

- Jeg kendte intet til rygterne, før jeg

læste om det i avisen. De rygter må stå helt for

journalisternes egen regning. Derfor havde de selvfølgelig heller ikke

indflydelse på, hvordan posten som skatteminister blev besat.

Statsministeren mener, at dansk presse har bevæget

sig i en farlig retning ved for første gang at have beskæftiget

sig så indgående med politikernes privatliv.

- Jeg håber ikke, det er en ny vej, dansk presse vil

slå ind på, sagde Nyrup.

- Min appel til den danske presse er, at den fremover vil

tage fat i emner, der optager befolkningen: Arbejdsløsheden osv.

- Vi har forlængst passeret regeringsdannelsen og

ministerkabalen. Der er ingen grund til at beskæftige sig med

historier, der hører fortiden til. Nu må vi se fremad."

Den 22. november 1994 under overskriften "De skinhellige

aber" hed det bl.a.:

""Hvad er det her for noget? Er der nogen, der læser

det, vi skriver? Hvor er vi så henne? Jamen, der er jo skruen uden

ende!" Nogenlunde disse spørgsmål må have foresvævet

chefredaktøren for Børsens Nyhedsmagasin Kristian Lund og

bladets journalist Peter Kjærgaard. Nu undskylder Peter

Kjærgaard i Det ufri Aktuelt, at han har bragt sagen om Mogens

Lykketofts påståede kæresteri med det socialdemokratiske

folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard frem.

Den ynkelige bodsgang i sæk og aske finder sted

på denne måde:

"Jeg fortryder i dag, at jeg bragte sagen på bane,

omend i nok så diskret form. Omtalen i Børsens Nyhedsmagasin

byggede på troværdige kilder. De omtalte politikere fastholder

imidlertid, at omtalen er usand. Jeg må tro på deres udsagn og

skal derfor yderligere beklage, at jeg har bragt forkerte oplysninger og

givet anledning til efterfølgende forkert omtale i Ekstra Bladet."

Her man hørt mage?

....

Lad os kort repetere: I det seneste nummer af

Børsens Nyhedsmagasin fortæller journalist Peter

Kjærgaard, at den største fadæse omkring

regeringsdannelsen var, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen nåede

at spørge socialdemokraternes skatteordfører Anne-Marie

Meldgaard, om hun var klar til at blive skatteminister i stedet for Ole

Stavad. At hun fik sit livs skuffelse, da han senere sadlede om.

Årsagen skulle være, at statsministeren mente, det ville

være undergraverende for regeringens proklamerede moralske ansigt, hvis

finansminister Mogens Lykketoft kunne slæbe mere end én

sengekammerat ind i regeringen. Den anden er som bekendt Mogens Lykketofts

kone, kulturminister Jytte Hilden.

Se, det er en nyhed, der vasker sig. At den er forkert

anbragt alenlangt nede i artiklen, gør den ikke til andet end det, den

er: En ligefrem beskyldning om, at statsministeren anvender besynderlige

argumenter for, hvem der skal være minister, og hvem der ikke skal. At

der lugter langt væk af nedslidt sengehalm, når Nyrup foretager

sine morsomme folkedansertrin: et skridt frem og to tilbage.

Ekstra Bladet gør efterfølgende det rigtige.

Løfter nyheden op, hvor den hører hjemme: i toppen og på

forsiden, og modsat Peter Kjærgaard og Børsens Nyhedsmagasin

foretager vi den eneste anstændige manøvre i den sag.

Vi spørger Mogens Lykketoft og statsminister

Poul Nyrup Rasmussen, om beskyldningerne passer. Lykketoft siger, det er

løgn. Nyrup spørger, hvorfor vi skal bruge tid på en

minister-kabale, der ligger tilbage i tiden. Som enhver kan se, er der en

overordentlig interessant lille forskel på de to

bemærkninger.

Modsat Børsens Nyhedsmagasin har Ekstra Bladet i

fuld offentlighed afsøgt sagens muligheder, minus Anne-Marie

Meldgaard, der indtil nu foretrækker at holde munden lukket.

Det er hun i sin gode ret til, men det hjælper ikke

til sagens afklaring.

....

Men der er ikke noget forkert i Ekstra Bladets omtale. Vi

kendte rygterne og valgte at lade det være Lykketofts og Meldgaards

private sag. Indtil det øjeblik, sagen bringes i sammenhæng med

regeringsdannelsen. Så er den ikke privat. Så enkelt er det.

....

I efterhånden rigtig mange år har dansk

presses ledende poster været befolket af skinhellige aber. Ikke se.

Ikke høre. Ikke tale. Den fornemste opgave har de set i at

begrænse ytringsfriheden - især konkurrenternes - under alverdens

klistrede moralske påskud. Ideen med aviser er ellers indlysende nok

den modsatte: at bruge og udbygge ytringsfriheden eller de stumper, der er

tilbage af den. Men nej da. Ytringsfriheden forudsætter konkurrence og

hårdt arbejde.

....

Det er en typisk dansk presse-facon at ride rundt på

løse rygter, forarges over dem og skælde ud på andre, som

bringer lys over land."

I Ekstra Bladet den 24. november 1994 var overskriften

"Journalisten smidt ud - Børsens Nyhedsmagasin fastholder sin version

af Lykketofts og Meldgaards forhold, selv om journalisten selv dementerer

artiklen."

Samme dato hed det under overskriften "Hykleri for

åben skærm - Ekstra Bladets Bent Falbert udmanøvrerede

fire frelste redaktør-kollegaer i tv-debat om påstået

skred i presseetikken" bl.a.:

"TV 2's aftenudsendelse "Pressemøde" blev et

mislykket forsøg på at mistænkeliggøre Ekstra

Bladet for avisens dækning af Lykketoft/ Meldgaard-sagaen.

....

Ekstra Bladets redaktør redegjorde nøgternt

for, at man i den konkrete sag - med udgangspunkt i analysen fra

Børsens Nyhedsmagasin - måtte se på de overordnede

politiske konsekvenser, som en sådan affære kunne have på

reelle politiske forhold. Hér Nyrups valg af skatteminister.

Især Metz, Bistrup og Smidt slog knuder på

sig selv for at tage afstand fra Ekstra Bladets dækning.

Falbert svarede igen og henviste til Bente

Juncker-sagen, hvor det netop var Junckers udtalelser i privat regi,

der blev hendes politiske endeligt. Havde Poul Nyrup ihukommet hendes

udtalelser, før han gav CD'eren ministerposten, var der næppe

blevet peget på hende, mente Falbert.

Det kunne de fire redaktører ikke give igen

på.

....

.. konklusionen blev, at de fire redaktører mente,

at der var sket et skred i dansk presse. Det kunne Bent Falbert ikke

give dem ret i."

Den 27. november 1994 hed det i Ekstra Bladet under

overskriften "Liderlighed er en dyd" bl.a.:

"Bagvaskelse! hvæser Mogens Lykketoft, da Ekstra

Bladets Per Michaelsen beder finansministeren fortælle om sin

forbindelse med Anne-Marie Meldgaard.

Jamen, jamen ... Mogens dog! At bagvaske betyder at

føre ondsindet og æreskrænkende tale. Krænker det

Lykketofts ære og er det ondsindet imod ham at påstå, at

en velbegavet og smuk dame som Anne-Marie Meldgaard har forelsket sig i

ham?

Det er da en anerkendelse af finansministeren -

måske ikke som finansminister, men som menneske.

Man kan ikke lade være med at smile lidt ad

Lykketoft og Nyrup. De bliver begge to helt ude af jaketten, fordi en

kærlighedsaffære - nå ja, en formentlig

kærlighedsaffære - som så mange af os har kendt et stykke

tid, nu står at læse i Ekstra Bladet.

....

Kærligheden kommer ikke økonomien ved. Ergo

kommer den heller ikke politikken ved, påstår de.

Helt forkert. En toppolitiker er ikke kun sit lands

bogholder mellem kl. 9 og 17. Er man høvding, har man forskrevet sig

til sit folk med hud og hår, hjerte, hormoner og det hele.

Vi kan godt tilgive, at vore høvdinge elsker flere

end deres ægteviede hustru.

Jytte Hilden, der ikke er ukendt med kønslivets

veje og vildveje, kan nok også tilgive det. Men vi kan ikke tilgive

høvdingene, hvis de smækker døren i for næsen af

os, der har valgt dem til vores høvdinge.

....

Jeg skrev omkring 1970 bøgerne "Tør du

være fri?" og "Tør du være med?". Jens Otto Krag

anbefalede på partiets kongres socialdemokrater at studere

bøgerne. De var et opgør med klassekamptænkning,

dårlig kvalitet og regeltvang. Men de hævdede også, at

erotikken var en god og ikke en ond vejleder for det fællesskab,

Socialdemokratiet arbejder for. Bøgerne var et opgør med en

småborgerlige kønsmoral i Socialdemokratiet.

Ekspeditionen lykkedes over al måde.

....

Og sådan er sæderne mildnet.

....

Derfor virker det grinagtigt, når Lykketoft

går i panik over at blive taget i at være menneske.

Liderlighed er en dyd. Kærlighed er en lykke. Frihed

og kærlighed - det er faktisk det, vort partis politik går ud

på, Mogens! Finansloven kommer i anden række."

Artiklen var ledsaget af billeder af de implicerede

parter.

Klageren har fremlagt en pressemeddelelse af 19. november

1994, hvoraf fremgår:

"I anledning af en artikel i Ekstra Bladet lørdag,

som tog udgangspunkt i en artikel i Børsens Nyhedsmagasin fredag, skal

undertegnede dybt beklage, at jeg har givet anledning til skriverier om

finansminister Mogens Lykketofts, kulturminister Jytte Hildens og

folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaards private forhold.

Jeg fortryder i dag, at jeg bragte emnet på bane,

omend i nok så diskret form. Hensigten var af realpolitisk karakter og

drejede sig om at kaste lys over statsministerens dømmekraft ved

regeringsdannelsen.

Omtalen i Børsens Nyhedsmagasin byggede på

troværdige kilder. De omtalte politikere fastholder imidlertid, at

omtalen er usand. Jeg må tro på deres udsagn og skal derfor

yderligere dybt beklage, at jeg har bragt forkerte oplysninger og givet

anledning til efterfølgende forkert omtale i Ekstra Bladet.

Denne pressemeddelelse er for egen regning og på

eget initiativ. Jeg har ikke mere at tilføje i sagen.

Venligst

Journalist Peter Kjærgaard,

Børsens Nyhedsmagasin."

Klageren har endvidere fremlagt en skrivelse af 25.

november 1994 fra Poul Nyrup Rasmussen til Danmarks Radio, hvor det bl.a.

er anført:

"Jeg er orienteret om din henvendelse til

Statsministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at du har "hørt" at

artiklen i Børsens Nyhedsmagasin vedrørende regeringsdannelsen

har været "til gennemsyn" i Statsministeriet forinden den blev

offentliggjort.

....

Rygterne om finansministeren og et medlem af den

socialdemokratiske folketingsgruppe er ondsindet sladder, der er afvist af de

pågældende. Jeg har intet kendskab haft til denne sladder

før de blev bragt til torvs af Børsens Nyhedsmagasin, og

på den mest utiltalende måde fulgt op af Ekstra Bladet.

Allerede af den grund er de ikke på nogen måde

indgået i mine overvejelser om regeringsdannelsen.

Artiklerne er et brud på dansk presseetik i en grad,

vi ikke har set før.

Jeg vælger at tro, at der for Børsens

Nyhedsmagasin er tale om en enkeltstående udskridning i dansk

presse.

Jeg kan oplyse, at journalist Peter Kjærgaard i

forbindelse med en anmodning om fotos af mig til illustration for artiklen

har fremsendt et artikeludkast til Statsministeriet.

Anmodningen om fotos blev afvist. Statsministeriet tog i

den forbindelse afstand fra sladderen om Mogens Lykketoft og advarede

journalisten mod at bringe rygterne, herunder den påståede

forbindelse til regeringsdannelsen, til torvs."

I anledning af klagesagen har Anne-Marie Meldgaard sendt

en skrivelse til Pressenævnet, hvoraf bl.a. fremgår, at hun ikke

på noget tidspunkt har ønsket at være bidragyder til

medierne i sagen.

Ekstra Bladet har fremlagt en artikel fra Århus

Stiftstidende fra den 30. september 1994. I artiklen hed det:

"Socialdemokratiets 46-årige - hidtidige

skatteordfører sad på sit kontor på 2. sal i

Proviantgården, da henvendelsen fra Nyrup kom om eftermiddagen. Et par

timer var hun i den syvende himmel, men så brast drømmen som en

sæbeboble.

- Jeg vil helst ikke snakke om det, siger hun. - Vi skal

jo gerne kunne være her allesammen bagefter. Men jeg er i hvert fald

ikke skatteordfører længere. Det ville ikke være til at

bære.

Anne-Marie Meldgaard nedlagde sit ordførerskab i

protest og skuffelse.

Som et plaster på såret opfyldte S-ledelsen

til gengæld alle hendes andre ønsker.

Anne-Marie Meldgaard er nu blevet

uddannelsesordfører og næstformand i folketingets

uddannelsesudvalg. Hun er også blevet medlem af Europaudvalget,

Grønlandsudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, udenrigsudvalget og

kulturudvalget.

- Det er jeg godt tilfreds med, når det nu skulle

være, siger Anne-Marie Meldgaard."

Til støtte for klagen er det gjort gældende,

at Ekstra Bladet har bygget en helt usmagelig kioskbasker op over en

historie, der er usand og som er afvist af alle, der omtales i historien.

Viderebringelsen af den ondsindede sladder er dybt krænkende for de

implicerede parter. Samtidig har omtalen en karakter, der i praksis er umulig

at værge sig imod, fordi ingen af de såkaldte kilder står

frem med navns nævnelse. Ekstra Bladet burde have forholdt sig til, at

de såkaldte kilders udsagn kunne være farvet af personlig

interesse eller kunne være af skadevoldende hensigt.

Klageren har endvidere gjort gældende, at der er

sket en grov manipulation i artiklen den 20. november 1994, idet den har

efterladt det forkerte indtryk, at statsministeren har bekræftet, at

der har været et forhold.

Klageren har endelig anført, at skriveri af den

omtalte art er et voldsomt angreb på de impliceredes muligheder for at

passe deres arbejde og blive bedømt på deres politiske indsats.

En sådan krænkelse rammer hårdest hos den nærmeste

familie, børnene og de gode venner.

I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet bl.a.

anført, "at Danmark for tiden styres af et kabinet præget af

usædvanligt tætte private bånd. Jeg nævner i

flæng, at de regerende stats- og finansministre har haft samme hustru.

I dag er statsministeren gift med en fremtrædende radikal politiker,

mens finansministeren er gift med kulturministeren. Familierne deler i

øvrigt sommerhus. Socialministerens samlever var indtil for nylig

statsministerens højre hånd. Mange andre tætte

forbindelser i regeringens top kunne nævnes....

Kort sagt: Danmark ledes af et kabinet, hvis

sammensætning, gerninger og skjulte dagsordener påvirkes

stærkt af personlige relationer. Netop denne tilstand bør

påkalde sig pressens opmærksomhed, idet den stærkt

påvirker den politiske beslutningsproces.

Udenlandske politikeres intimeste privatliv omtales uden

betænkning af den samlede presse - fra Se og Hør til

Weekendavisen. Men så snart politikere har dansk statsborgerskab,

rammes mange medier af ikke blot moralske men dobbeltmoralske

anfægtelser. Hvad de rask væk skriver om en Willy Brandts, en

Bill Clintons eller talrige britiske politikeres privatliv, bliver

pludselig upassende og forargeligt. Dog med mindre at politikerne er

døde.

....

Spørgsmålet er altså: Hvor døde

eller udenlandske skal folk være, for at danske moralvogtere kan

godkende offentlig omtale af private forhold?

På Ekstra Bladet har vi den hovedregel for omtale af

politikeres private forhold, at medmindre de implicerede selv har lyst til at

udtale sig herom, skal sådanne tilstande, forbindelser eller

forløb have konsekvenser af offentlig betydning for at kunne omtales.

Typisk skal de spille en rolle for en politisk eller administrativ

beslutning.

Særligt angående den foreliggende klage:

* Anonyme kilder er almindelige i politisk journalistik. I

den påklagede sag har Ekstra Bladet foretaget selvstændig

research, som bekræfter Børsens Nyhedsmagasins oplysninger. Det

er ikke overraskende - men dansk sædvane - at oplysninger om utroskab

afvises, idet sådanne benægtelser fremmer freden i familien. I

anden form for politisk journalistik er det heller ikke almindeligt at lade

sin reportage lede af politikeres benægtelse, hvis man har

dokumentation fra anden side.

Ekstra Bladet har - journalistisk korrekt - opsøgt

de implicerede, Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og Anne-Marie

Meldgaard. De to første fik lejlighed til at svare, så langt de

ville - og deres reaktion fik plads i overskrifterne. Anne-Marie Meldgaard

har valgt alene at udtale sig til Billed-Bladet.

* Offentligheden har en oplagt interesse i at vide besked,

når andre hensyn end minister-kandidaters faglige kundskaber er

udslaggivende for en udnævnelse eller en manglende sådan. I dette

tilfælde er det kendt, at Anne-Marie Meldgaard blev stillet posten

som skatteminister i udsigt ved regeringsrokaden efter valget. Det ved vi fra

hende selv, jf. udtalelser til adskillige medier.

....

* Jeg bestrider, at Meldgaard og Lykketofts politiske

karriere skulle lide skade ved omtalen af, at de er optaget af andet end

statens økonomiske forhold. Men selv om dette antages at være en

fejlslutning, fastholder jeg, at vælgerne har krav på at få

oplyst, hvorfor Danmark fik en anden skatteminister end den, som

statsministeren ubestridt først havde udpeget.

* Klageren kalder omtalen af sagen en "kioskbasker". Jeg

kan afkræfte hans antagelse om, at historien har fremmet salget af

Ekstra Bladet. Den første artikel fremkom i Ekstra Bladet

lørdag den 19. november. Salget denne dag var det laveste af ni

lørdage - og 5.000 lavere end den næstdårligste

lørdag i denne periode. Hermed bekræftes det kendte

fænomen, at sætter man politikere på forsiden, hæmmes

salget. Det er altså ikke af økonomisk-spekulative grunde, at

man gør det.

Sammenfattende er det mit syn, at vælgerne har krav

på at kende baggrunden for deres politikeres karrierer og beslutninger.

Medierne er folkets eneste mulighed for at følge magthaverne. Ekstra

Bladet har intet moral-regulerende sigte med artiklerne. Men når privat

adfærd giver realpolitiske udslag, må politikere tåle

offentlig omtale heraf - i udlandet som i Danmark. Den avis, som foregiver,

at alle beslutninger alene træffes ud fra saglige, politiske hensyn,

fører sine læsere bag lyset."

For så vidt angår artiklen den 27. november

1994 er endvidere tilføjet, at der er tale om personlige synspunkter

på kærlighedslivet i socialdemokratiet, hvilket må ligge

indenfor ytringsfrihedens rammer.

Såfremt klagen tages helt eller delvist til

følge, anmoder Ekstra Bladet om Pressenævnets vurdering af,

hvorvidt den udbredte medieomtale af afdøde danskere og nulevende

udenlandske politikeres privatliv ligeledes strider mod god presseskik. I

benægtende fald ønskes meddelt, hvor længe danske

politikere skal være døde, før en omtale af deres private

forhold kan ventes godkendt.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Det bemærkes, at Pressenævnet alene

træffer afgørelser i konkrete klagesager, hvorfor Ekstra Bladets

generelle spørgsmål om god presseskik ikke kan besvares.

I en sag som den foreliggende må der foretages en

afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til

ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en

krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der

foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det

påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen

interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det

påståede forhold skulle have haft indflydelse på

regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det

omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet har

sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om

finansministerens privatliv har haft indflydelse på

regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

Ekstra Bladets handlemåde.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet

herefter at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

I artikler i Ekstra Bladet i perioden fra den 19. november

1994 til den 27. november 1994 blev et påstået forhold mellem

Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard omtalt. Det påståede

forhold skulle have haft den betydning, at Anne-Marie Meldgaard ikke som

lovet blev skatteminister.

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over

artiklerne, idet han mener, at Ekstra Bladet har overtrådt god

presseskik.

Ekstra Bladet har gjort gældende, at offentligheden

har en oplagt interesse i at vide besked, når andre hensyn end

minister-kandidaters faglige kundskaber er udslaggivende for en

udnævnelse eller en manglende sådan.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at der i

en sag som den foreliggende må foretages en afvejning mellem hensynet

til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en

krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der

foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det

påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen

interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det

påståede forhold skulle have haft indflydelse på

regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det

omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet har

sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om

finansministerens privatliv har haft indflydelse på

regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

Ekstra Bladets handlemåde.

København, den 19. januar 1995.

Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben

Sørensen."

Afsagt den 19. januar 1995.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter