Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
111/1994
Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over
artikler i Ekstra Bladet i perioden den 19. november til den 27. november
1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik.
På forsiden af Ekstra Bladet den 19. november under
overskriften " Lykketoft afviser utroskab" hed det:
"Det socialdemokratiske folketingsmedlem Anne-Marie
Meldgaards nære personlige forhold til finansministeren
medførte ifølge Børsens Nyhedsmagasin, at hun ikke fik
den skatteministerpost, hun var udset til. Lykketoft tilbageviser
beskyldningerne om utroskab overfor hustruen, kulturminister Jytte
Hilden."
Der var endvidere på forsiden et billede af Mogens
Lykketoft og Jytte Hilden og et af Anne-Marie Meldgaard.
I en artikel samme dato under overskriften: "Det er
løgn Børsens Nyhedsmagasin bryder tabu om politikeres
privatliv. Bladet hævder, at Mogens Lykketofts forhold til
partifællen Anne-Marie Meldgaard kostede hende skatteministerposten",
hed det bl.a.:
"Det toppolitiske ægtepar finansminister Mogens
Lykketoft og kulturminister Jytte Hilden blev i går hængt ud
som hovedpersoner i et pikant ægteskabeligt trekantsdrama uden
sidestykke i dansk politisk journalistik. Tredjeparten i dramaet er deres
socialdemokratiske partifælle, skatteordfører Anne-Marie
Meldgaard.
Det er det højt ansete 14-dags medie
"Børsens Nyhedsmagasin" med et oplag på 15.000 og med en
læserskare på 200.000 af landets mest betydningsfulde personer,
der "på grund af de realpolitiske konsekvenser ved den nylige
Læs alt
regeringsdannelse" har valgt at slagte én af de helligste køer
i den skrevne presse. Nemlig dén, at politikeres privatliv er fredet -
ikke mindst, når det drejer sig om regionerne under
bæltestedet.
Det er journalist Peter Kjærgaard, der fra
december skal være leder af De tre Stiftstidenders
Christiansborg-redaktion, der har forfattet en analyse om Nyrups ledelse i
nyhedsmagasinet. Han skriver på side 23 i det seneste nummer, som udkom
i går, under kapitlet Forceret regeringsdannelse var en
brøler blandt andet følgende:
Imidlertid indtraf den største fadæse
denne grimme tirsdag aldrig. Statsministeren nåede at forhøre
sig hos Socialdemokratiets skatteordfører, Anne-Marie Meldgaard, om
hun var klar til at blive skatteminister. Hun fik sit livs skuffelse, da
Nyrup sadlede om. Meldgaard har i perioder haft et nært forhold til
finansministeren - hvilket Nyrup efter alle solemærker er bekendt med -
og det ville have været undergravende for regeringens proklamerede
moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone,
kulturministeren, og en nær bekendt med i regeringen.
KUN ÉN TOLKNING.
Dette afsnit, som bladets ledelse naturligvis har
godkendt, fortolkes af samtlige politikere og embedsmænd, som Ekstra
Bladet talte med i går, kun på én måde:
Børsens Nyhedsmagasin mere end insinuerer, at Mogens Lykketoft og
Anne-Marie Meldgaard har haft en affære. Og denne affære
kostede hende posten som skatteminister.
Og så var holdningen ellers den, at dén slags
- altså om de to politikeres kærlighedsaffære - skriver man
da ikke". Nyhedsmagasinets chefredaktør, Kristian Lund, er ikke
enig:
- Vi har følt, at det var nødvendigt at
træde over tærsklen om privatlivets fred, fordi forholdet havde
realpolitiske konsekvenser. Der er nogle brikker, der falder på plads
omkring regeringsdannelsen, og jeg synes, at vi præsenterer det
på den rigtige måde. Men grænsen går
selvfølgelig ved, at sådanne oplysninger skal have reel
indflydelse på de politiske forhold, siger Kristian Lund til Ekstra
Bladet.
Journalist Peter Kjærgaard har ikke ønsket
at kommentere sin analyse og henviser til sin chefredaktion.
REGERINGSDANNELSEN.
At Mogens Lykketofts person har spillet en
afgørende rolle i regeringsdannelsen er uomtvisteligt. Og derfor er
Børsens Nyhedsmagasin gået ind i sagen.
Det står fast, at statsminister Poul Nyrup
Rasmussens lederevner konstant har været til debat lige siden
regeringsdannelsen i september. Her præsterede statsministeren at fyre
Ole Stavad, tilbyde Anne-Marie Meldgaard posten, for så senere at
genansætte Stavad og lade Anne-Marie Meldgaard stå
tomhændet.
....
Under disse politiske fægterier har der på
rygteplan ligget en langt mere pikant sag fra den private sfære.
Finansminister Mogens Lykketoft er som bekendt gift med kulturminister
Jytte Hilden - men rygterne kæder gang på gang Lykketofts navn
sammen med Anne- Marie Meldgaard fra Århus. Det er en kendsgerning,
at Meldgaard og Lykketoft har kendt hinanden i mange år.
Det er disse spekulationer - og altså de direkte
politiske konsekvenser af det påståede erotiske forhold mellem
Lykketoft og Meldgaard, der har fået Nyhedsmagasinet til at bryde det
ældgamle tabu.
USANDT.
Peter Kjærsgaards artikler skabte i øvrigt
fredag total panik i det politiske system. Ekstra Bladet traf Mogens
Lykketoft midt i finanslovsforhandlingerne med V og K og forelagde ham
oplysningerne fra Børsens Nyhedsmagasin.
- Det er usandt, og jeg synes, at det her er dybt
forargeligt. Den fremstilling har intet med virkeligheden at gøre,
siger Mogens Lykketoft.
- Fremstillingen er grundlæggende usand. På
alle punkter.
- Med hensyn til regeringsdannelsen?
- Ja.
- Og med hensyn til dit påståede forhold
til Anne-Marie Meldgaard?
- Ja.
Og så ønsker finansministeren ikke at
debattere dén sag mere.
INGEN KILDER.
Talrige velplacerede kilder - både i
Socialdemokratiet, i oppositionen og i embedsmandsværket omkring
regeringstoppen - nikker genkendende til Nyhedsmagasinets version af
forholdet mellem Lykketoft og Meldgaard. En udtaler:
- Men, men. Jeg kan den ondelynemig ikke tro på, at
journalisten har nogle konkrete kilder til sine slibrige oplysninger. Det
må være rygterne, han opererer ud fra.
En socialdemokrat fra Nyrup-fløjen siger:
- Sådanne nogle rygter er der jo mange af. Dem med
Mogens og Meldgaard stammer tilbage fra formandsopgøret mellem
Nyrup og Auken. Svend har mange støtter på Århus-egnen.
Det er sgu da dem, der har ladet noget sive.
Poul Nyrup havde, da Ekstra Bladet fangede ham .... kun
én kommentar, da vi høfligt bad om en udtalelse til det
prekære afsnit i Børsens Nyhedsmagasin:
- Dét der har jeg ikke tid til.
....
Det var i går ikke muligt - trods talrige
forsøg - at træffe Anne-Marie Meldgaard."
På forsiden den 20. november 1994 under overskriften
" Nyrup om Lykketoft-affæren: Det er fortid" hed det:
"Det er et ondsindet rygte, som kan føres tilbage
til formandsopgøret, siger vred Mogens Lykketoft - Anne- Marie
Meldgaard har endnu ikke villet kommentere, at deres nære bekendtskab
skulle have kostet hende skatteministerposten."
På forsiden var endvidere et billede af Mogens
Lykketoft og Jytte Hilden og et af Anne-Marie Meldgaard.
I lederen samme dato hed det under overskriften "Privatliv
og Politik":
"Ekstra Bladets hovedregler for omtale af politikeres
følsomme privatliv er, at:
1) Enten skal oplysningerne have offentlig betydning.
2) Eller også skal de implicerede politikere selv
føle trang til at fortælle om, hvad der foregår.
Hverken finansminister Mogens Lykketoft, hustruen,
kulturminister Jytte Hilden eller det socialdemokratiske folketingsmedlem
Anne-Marie Meldgaard har tigget Ekstra Bladet om at viderebringe
Børsens Nyhedsmagasins oplysninger om, at Meldgaard blev forkastet af
Poul Nyrup Rasmussen som ny skatteminister, fordi hun var kæreste
med Lykketoft - hvis ægteviede kone allerede sad i regeringen.
Næ, det var ovennævnte regel 1), der
trådte i kraft i vores lørdagsudgave. For selvfølgelig er
det af offentlig interesse at vide, hvorfor den ene vælges til
skatteminister frem for den anden. Baggrunden for, hvem der sættes til
at udplyndre os, er ikke ligegyldig.
Og skulle oplysningen om Meldgaards og Lykketofts
seksuelle træfninger være forkert, hvilket Lykketoft mener i
Ekstra Bladets lørdagsudgave, er det fortsat interessant, at
Børsens Nyhedsmagasin, der gerne vil være en seriøs
opinionsleder i den politiske og økonomiske verden, føler sig
så sikker på forholdets eksistens - og dets realpolitiske
konsekvenser - at magasinet træder over tærsklen for privatlivets
fred.
Ekstra Bladet har ærlig talt længe kendt
rygtet om den hede socialkammeratlige forbindelse - men ikke hidtil ment, at
den var udslaggivende for statsministerens valg af skatteminister.
Kæresteri er der selvsagt en del af i Folketinget - som på andre
arbejdspladser. Selv politikere i mindre partier markerer sig på
feltet, hvilket vi plejer at forholde os diskret til. Netop fordi vi har det
liberale synspunkt, at sådanne menneskelige forbindelser
tilhører privatlivets fred, indtil det øjeblik, hvor de
får politiske - det vil sige alment interessevækkende -
virkninger.
For at nævne et tilfældigt eksempel undlod vi
således at informere offentligheden om Lone Dybkjær og Poul
Nyrup Rasmussens indbyrdes betagelse, indtil vi var sikre på, at
to-parti-alliancen var en realitet, hvis følger vælgerne var
nødt til at tage stilling til.
Tilsvarende beskæftiger vi os ikke med politikeres
privatøkonomiske eller alkoholiske udskejelser, før disse
får politiske konsekvenser. Så synes vi til gengæld, at
private hensyn må vige for vælgernes berettigede interesse i at
vide besked om de individer, om de har betroet den politiske magt.
Ud fra disse overvejelser har vi fremdraget Børsens
Nyhedshedsmagasins omtale af Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard.
Dersom fremstillingen er korrekt, smutter nogle fordækte kort fra
regerings-rokaden på plads. Hvis den rummer fejl, er det på
høje tid, at de implicerede rykker ud med en bedre offentlig
forklaring end dyb rødmen."
Inde i bladet under overskriften " Auken og hans venner
står bag sex-rygter - Sex-rygterne kan føres tilbage til
formandsopgøret, siger Mogens Lykketoft om hans påståede
affære med partifællen Anne-Marie Meldgaard", hed det
bl.a.:
"- Det er et ondsindet rygte, som jeg har kendt til i
nogen tid. Jeg kan føre det tilbage til formandsopgøret i 1992,
siger Mogens Lykketoft til Ekstra Bladet om hans påståede
affære med den socialdemokratiske folketingskollega Anne-Marie
Meldgaard. Det tvang statsminister Nyrup Rasmussen til at vrage hende som
skatteminister.
Det er Børsens Nyhedsmagasin, der har
afsløret kærligheds-forholdet mellem Lykketoft og Meldgaard
"for at få nogle brikker til at falde på plads omkring
regeringsdannelsen", hvor Nyrup først tilbød Anne-Marie
Meldgaard ministerposten, men efterfølgende alligevel udnævnte
den ramponerede Ole Stavad.
FORTØRNET LYKKETOFT.
Klokken 10.30 var meget tidligt for finansminister Mogens
Lykketoft, der havde siddet oppe hele natten for at forhandle om
finansloven. Med strittende hår var han lige stået ud af
kanesengen, da Ekstra Bladet i går ringede på i Odensegade nr. 17
på Østerbro i København.
Vi havde vækket ham, og da fru Jytte ikke var
hjemme, måtte han selv modtage os, søvndrukken og i
badekåbe og ikke spor andet. Forlegen over sit forpjuskede ydre stod
han dér på bare fødder og bad fotografen holde sig
væk.
Han var synligt fortørnet over historien i
Børsens Nyhedsmagasin, hvor han anklages for at skrue sit privatliv
så uheldigt sammen, at han selv, hustruen Jytte Hilden og elskerinden
Anne-Marie Meldgaard nær var kommet til at sidde i regering
sammen.
Irriteret og utilpas over dyneløfteriet og pressens
behandling af det private gebet, som hidtil har været fredet i det
liberale Danmark, vandrer han hvileløs rundt i stuen, mens han
forklarer:
- Det er en lodret løgn. Pas på, hvad I
skriver, ellers lægger jeg sag an. Ikke for krænkelse af
privatlivets fred, for det hele har ikke noget på sig, men for
bagvaskelse, siger Lykketoft og hans øjne bliver sorte af vrede.
Da Ekstra Bladet troskyldigt kaster et spørgende
blik hen mod soveværelset, føler finansministeren, at han er
nødt til at forklare sig også på dette punkt, og siger med
et forlegent smil:
- Jytte er ikke hjemme. Hun havde et tidligt møde
og er allerede taget afsted...
VENTEDE PÅ HÆVNEN.
Forhandlingerne om finansloven natten til lørdag og
angrebet på hans privatliv har tilsyneladende taget på
Lykketoft. Han ser træt og hærget ud, og han er også meget
mere tavs, end man plejer at opleve ham.
Lige siden Nyrup Rasmussen blev valgt til S-formand
på den ekstraordinære partikongres i april 1992, har Mogens
Lykketoft ventet på hævnen for sin rolle i magtskiftet. Han var
nemlig den, der hvæssede kniven til kongemordet. I et usædvanligt
brutalt opgør måtte Auken vige for den politiske uerfarne
Nyrup Rasmussen.
- Det er et ondsindet rygte, som kan føres tilbage
til formandsopgøret, siger Lykketoft om anklagerne mod
utilbørlig sammenblanding af sexliv og politik, der nu rejses mod ham.
Dermed viser han, at han selv tillægger rygterne politisk betydning.
Han har ligefrem sat adresse på ophavsmændene: Det er Auken
& Co.
AUKEN: IKKE MIG.
Konfronteret med beskyldningen for rygtemageri som
hævnakt for tabet af formandsposten, siger Svend Auken roligt til
Ekstra Bladet:
- Per, du ved jo, at jeg aldrig udtaler mig om folks
privatliv eller udspreder rygter om dem. Ring om noget seriøst en
anden gang!"
Under overskriften " Anne-Marie siger ikke ja til alt -
Men skatteminister-posten sagde Anne-Marie Meldgaard ja til, indtil Nyrup
fortrød sit tilbud af "private" årsager" hed endvidere
bl.a.:
"I socialdemokratiske kredse har Anne-Marie Meldgaard
længe været et godt bud på en ministerpost.
Umiddelbart efter valget udråbte Socialdemokratisk
Ungdom hende som den bedste til at overtage boligministeriet. I de
højere socialdemokratiske cirkler var hun et varmt bud på
skatteministerposten efter, at Stavad havde kludret i sagen om
Himmerlandsbanken.
Men den chance fik hun aldrig.
Påstanden om et forhold til Lykketoft forvandlede
hende fra et "varmt bud" til en "varm kartoffel"."
Endelig hed det i en artikel under overskriften "Det er
fortid - Poul Nyrup afviser, at sex-rygter havde indflydelse på
minister-kabalen":
"Det var en tydeligt beklemt statsminister, som Ekstra
Bladet i går mødte uden for Marienborg.
Poul Nyrup Rasmussen havde mildest talt ikke meget lyst
til at tale om den påståede affære mellem Mogens
Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard.
- Hvorfor skal vi bruge tid på en historie, der
ligger tilbage i tiden? Det er en gang person-snask, der ikke hører
hjemme i en ordentlig politisk debat, siger Nyrup til Ekstra Bladet.
Statsministeren hævder, at sex-rygterne ikke har
haft indflydelse på, hvordan skatteministerposten blev besat:
- De rygter har - og det vil jeg gerne slå fast -
ikke haft nogen som helst indflydelse på ministerkabalen.
- Jeg kendte intet til rygterne, før jeg
læste om det i avisen. De rygter må stå helt for
journalisternes egen regning. Derfor havde de selvfølgelig heller ikke
indflydelse på, hvordan posten som skatteminister blev besat.
Statsministeren mener, at dansk presse har bevæget
sig i en farlig retning ved for første gang at have beskæftiget
sig så indgående med politikernes privatliv.
- Jeg håber ikke, det er en ny vej, dansk presse vil
slå ind på, sagde Nyrup.
- Min appel til den danske presse er, at den fremover vil
tage fat i emner, der optager befolkningen: Arbejdsløsheden osv.
- Vi har forlængst passeret regeringsdannelsen og
ministerkabalen. Der er ingen grund til at beskæftige sig med
historier, der hører fortiden til. Nu må vi se fremad."
Den 22. november 1994 under overskriften "De skinhellige
aber" hed det bl.a.:
""Hvad er det her for noget? Er der nogen, der læser
det, vi skriver? Hvor er vi så henne? Jamen, der er jo skruen uden
ende!" Nogenlunde disse spørgsmål må have foresvævet
chefredaktøren for Børsens Nyhedsmagasin Kristian Lund og
bladets journalist Peter Kjærgaard. Nu undskylder Peter
Kjærgaard i Det ufri Aktuelt, at han har bragt sagen om Mogens
Lykketofts påståede kæresteri med det socialdemokratiske
folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard frem.
Den ynkelige bodsgang i sæk og aske finder sted
på denne måde:
"Jeg fortryder i dag, at jeg bragte sagen på bane,
omend i nok så diskret form. Omtalen i Børsens Nyhedsmagasin
byggede på troværdige kilder. De omtalte politikere fastholder
imidlertid, at omtalen er usand. Jeg må tro på deres udsagn og
skal derfor yderligere beklage, at jeg har bragt forkerte oplysninger og
givet anledning til efterfølgende forkert omtale i Ekstra Bladet."
Her man hørt mage?
....
Lad os kort repetere: I det seneste nummer af
Børsens Nyhedsmagasin fortæller journalist Peter
Kjærgaard, at den største fadæse omkring
regeringsdannelsen var, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen nåede
at spørge socialdemokraternes skatteordfører Anne-Marie
Meldgaard, om hun var klar til at blive skatteminister i stedet for Ole
Stavad. At hun fik sit livs skuffelse, da han senere sadlede om.
Årsagen skulle være, at statsministeren mente, det ville
være undergraverende for regeringens proklamerede moralske ansigt, hvis
finansminister Mogens Lykketoft kunne slæbe mere end én
sengekammerat ind i regeringen. Den anden er som bekendt Mogens Lykketofts
kone, kulturminister Jytte Hilden.
Se, det er en nyhed, der vasker sig. At den er forkert
anbragt alenlangt nede i artiklen, gør den ikke til andet end det, den
er: En ligefrem beskyldning om, at statsministeren anvender besynderlige
argumenter for, hvem der skal være minister, og hvem der ikke skal. At
der lugter langt væk af nedslidt sengehalm, når Nyrup foretager
sine morsomme folkedansertrin: et skridt frem og to tilbage.
Ekstra Bladet gør efterfølgende det rigtige.
Løfter nyheden op, hvor den hører hjemme: i toppen og på
forsiden, og modsat Peter Kjærgaard og Børsens Nyhedsmagasin
foretager vi den eneste anstændige manøvre i den sag.
Vi spørger Mogens Lykketoft og statsminister
Poul Nyrup Rasmussen, om beskyldningerne passer. Lykketoft siger, det er
løgn. Nyrup spørger, hvorfor vi skal bruge tid på en
minister-kabale, der ligger tilbage i tiden. Som enhver kan se, er der en
overordentlig interessant lille forskel på de to
bemærkninger.
Modsat Børsens Nyhedsmagasin har Ekstra Bladet i
fuld offentlighed afsøgt sagens muligheder, minus Anne-Marie
Meldgaard, der indtil nu foretrækker at holde munden lukket.
Det er hun i sin gode ret til, men det hjælper ikke
til sagens afklaring.
....
Men der er ikke noget forkert i Ekstra Bladets omtale. Vi
kendte rygterne og valgte at lade det være Lykketofts og Meldgaards
private sag. Indtil det øjeblik, sagen bringes i sammenhæng med
regeringsdannelsen. Så er den ikke privat. Så enkelt er det.
....
I efterhånden rigtig mange år har dansk
presses ledende poster været befolket af skinhellige aber. Ikke se.
Ikke høre. Ikke tale. Den fornemste opgave har de set i at
begrænse ytringsfriheden - især konkurrenternes - under alverdens
klistrede moralske påskud. Ideen med aviser er ellers indlysende nok
den modsatte: at bruge og udbygge ytringsfriheden eller de stumper, der er
tilbage af den. Men nej da. Ytringsfriheden forudsætter konkurrence og
hårdt arbejde.
....
Det er en typisk dansk presse-facon at ride rundt på
løse rygter, forarges over dem og skælde ud på andre, som
bringer lys over land."
I Ekstra Bladet den 24. november 1994 var overskriften
"Journalisten smidt ud - Børsens Nyhedsmagasin fastholder sin version
af Lykketofts og Meldgaards forhold, selv om journalisten selv dementerer
artiklen."
Samme dato hed det under overskriften "Hykleri for
åben skærm - Ekstra Bladets Bent Falbert udmanøvrerede
fire frelste redaktør-kollegaer i tv-debat om påstået
skred i presseetikken" bl.a.:
"TV 2's aftenudsendelse "Pressemøde" blev et
mislykket forsøg på at mistænkeliggøre Ekstra
Bladet for avisens dækning af Lykketoft/ Meldgaard-sagaen.
....
Ekstra Bladets redaktør redegjorde nøgternt
for, at man i den konkrete sag - med udgangspunkt i analysen fra
Børsens Nyhedsmagasin - måtte se på de overordnede
politiske konsekvenser, som en sådan affære kunne have på
reelle politiske forhold. Hér Nyrups valg af skatteminister.
Især Metz, Bistrup og Smidt slog knuder på
sig selv for at tage afstand fra Ekstra Bladets dækning.
Falbert svarede igen og henviste til Bente
Juncker-sagen, hvor det netop var Junckers udtalelser i privat regi,
der blev hendes politiske endeligt. Havde Poul Nyrup ihukommet hendes
udtalelser, før han gav CD'eren ministerposten, var der næppe
blevet peget på hende, mente Falbert.
Det kunne de fire redaktører ikke give igen
på.
....
.. konklusionen blev, at de fire redaktører mente,
at der var sket et skred i dansk presse. Det kunne Bent Falbert ikke
give dem ret i."
Den 27. november 1994 hed det i Ekstra Bladet under
overskriften "Liderlighed er en dyd" bl.a.:
"Bagvaskelse! hvæser Mogens Lykketoft, da Ekstra
Bladets Per Michaelsen beder finansministeren fortælle om sin
forbindelse med Anne-Marie Meldgaard.
Jamen, jamen ... Mogens dog! At bagvaske betyder at
føre ondsindet og æreskrænkende tale. Krænker det
Lykketofts ære og er det ondsindet imod ham at påstå, at
en velbegavet og smuk dame som Anne-Marie Meldgaard har forelsket sig i
ham?
Det er da en anerkendelse af finansministeren -
måske ikke som finansminister, men som menneske.
Man kan ikke lade være med at smile lidt ad
Lykketoft og Nyrup. De bliver begge to helt ude af jaketten, fordi en
kærlighedsaffære - nå ja, en formentlig
kærlighedsaffære - som så mange af os har kendt et stykke
tid, nu står at læse i Ekstra Bladet.
....
Kærligheden kommer ikke økonomien ved. Ergo
kommer den heller ikke politikken ved, påstår de.
Helt forkert. En toppolitiker er ikke kun sit lands
bogholder mellem kl. 9 og 17. Er man høvding, har man forskrevet sig
til sit folk med hud og hår, hjerte, hormoner og det hele.
Vi kan godt tilgive, at vore høvdinge elsker flere
end deres ægteviede hustru.
Jytte Hilden, der ikke er ukendt med kønslivets
veje og vildveje, kan nok også tilgive det. Men vi kan ikke tilgive
høvdingene, hvis de smækker døren i for næsen af
os, der har valgt dem til vores høvdinge.
....
Jeg skrev omkring 1970 bøgerne "Tør du
være fri?" og "Tør du være med?". Jens Otto Krag
anbefalede på partiets kongres socialdemokrater at studere
bøgerne. De var et opgør med klassekamptænkning,
dårlig kvalitet og regeltvang. Men de hævdede også, at
erotikken var en god og ikke en ond vejleder for det fællesskab,
Socialdemokratiet arbejder for. Bøgerne var et opgør med en
småborgerlige kønsmoral i Socialdemokratiet.
Ekspeditionen lykkedes over al måde.
....
Og sådan er sæderne mildnet.
....
Derfor virker det grinagtigt, når Lykketoft
går i panik over at blive taget i at være menneske.
Liderlighed er en dyd. Kærlighed er en lykke. Frihed
og kærlighed - det er faktisk det, vort partis politik går ud
på, Mogens! Finansloven kommer i anden række."
Artiklen var ledsaget af billeder af de implicerede
parter.
Klageren har fremlagt en pressemeddelelse af 19. november
1994, hvoraf fremgår:
"I anledning af en artikel i Ekstra Bladet lørdag,
som tog udgangspunkt i en artikel i Børsens Nyhedsmagasin fredag, skal
undertegnede dybt beklage, at jeg har givet anledning til skriverier om
finansminister Mogens Lykketofts, kulturminister Jytte Hildens og
folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaards private forhold.
Jeg fortryder i dag, at jeg bragte emnet på bane,
omend i nok så diskret form. Hensigten var af realpolitisk karakter og
drejede sig om at kaste lys over statsministerens dømmekraft ved
regeringsdannelsen.
Omtalen i Børsens Nyhedsmagasin byggede på
troværdige kilder. De omtalte politikere fastholder imidlertid, at
omtalen er usand. Jeg må tro på deres udsagn og skal derfor
yderligere dybt beklage, at jeg har bragt forkerte oplysninger og givet
anledning til efterfølgende forkert omtale i Ekstra Bladet.
Denne pressemeddelelse er for egen regning og på
eget initiativ. Jeg har ikke mere at tilføje i sagen.
Venligst
Journalist Peter Kjærgaard,
Børsens Nyhedsmagasin."
Klageren har endvidere fremlagt en skrivelse af 25.
november 1994 fra Poul Nyrup Rasmussen til Danmarks Radio, hvor det bl.a.
er anført:
"Jeg er orienteret om din henvendelse til
Statsministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at du har "hørt" at
artiklen i Børsens Nyhedsmagasin vedrørende regeringsdannelsen
har været "til gennemsyn" i Statsministeriet forinden den blev
offentliggjort.
....
Rygterne om finansministeren og et medlem af den
socialdemokratiske folketingsgruppe er ondsindet sladder, der er afvist af de
pågældende. Jeg har intet kendskab haft til denne sladder
før de blev bragt til torvs af Børsens Nyhedsmagasin, og
på den mest utiltalende måde fulgt op af Ekstra Bladet.
Allerede af den grund er de ikke på nogen måde
indgået i mine overvejelser om regeringsdannelsen.
Artiklerne er et brud på dansk presseetik i en grad,
vi ikke har set før.
Jeg vælger at tro, at der for Børsens
Nyhedsmagasin er tale om en enkeltstående udskridning i dansk
presse.
Jeg kan oplyse, at journalist Peter Kjærgaard i
forbindelse med en anmodning om fotos af mig til illustration for artiklen
har fremsendt et artikeludkast til Statsministeriet.
Anmodningen om fotos blev afvist. Statsministeriet tog i
den forbindelse afstand fra sladderen om Mogens Lykketoft og advarede
journalisten mod at bringe rygterne, herunder den påståede
forbindelse til regeringsdannelsen, til torvs."
I anledning af klagesagen har Anne-Marie Meldgaard sendt
en skrivelse til Pressenævnet, hvoraf bl.a. fremgår, at hun ikke
på noget tidspunkt har ønsket at være bidragyder til
medierne i sagen.
Ekstra Bladet har fremlagt en artikel fra Århus
Stiftstidende fra den 30. september 1994. I artiklen hed det:
"Socialdemokratiets 46-årige - hidtidige
skatteordfører sad på sit kontor på 2. sal i
Proviantgården, da henvendelsen fra Nyrup kom om eftermiddagen. Et par
timer var hun i den syvende himmel, men så brast drømmen som en
sæbeboble.
- Jeg vil helst ikke snakke om det, siger hun. - Vi skal
jo gerne kunne være her allesammen bagefter. Men jeg er i hvert fald
ikke skatteordfører længere. Det ville ikke være til at
bære.
Anne-Marie Meldgaard nedlagde sit ordførerskab i
protest og skuffelse.
Som et plaster på såret opfyldte S-ledelsen
til gengæld alle hendes andre ønsker.
Anne-Marie Meldgaard er nu blevet
uddannelsesordfører og næstformand i folketingets
uddannelsesudvalg. Hun er også blevet medlem af Europaudvalget,
Grønlandsudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, udenrigsudvalget og
kulturudvalget.
- Det er jeg godt tilfreds med, når det nu skulle
være, siger Anne-Marie Meldgaard."
Til støtte for klagen er det gjort gældende,
at Ekstra Bladet har bygget en helt usmagelig kioskbasker op over en
historie, der er usand og som er afvist af alle, der omtales i historien.
Viderebringelsen af den ondsindede sladder er dybt krænkende for de
implicerede parter. Samtidig har omtalen en karakter, der i praksis er umulig
at værge sig imod, fordi ingen af de såkaldte kilder står
frem med navns nævnelse. Ekstra Bladet burde have forholdt sig til, at
de såkaldte kilders udsagn kunne være farvet af personlig
interesse eller kunne være af skadevoldende hensigt.
Klageren har endvidere gjort gældende, at der er
sket en grov manipulation i artiklen den 20. november 1994, idet den har
efterladt det forkerte indtryk, at statsministeren har bekræftet, at
der har været et forhold.
Klageren har endelig anført, at skriveri af den
omtalte art er et voldsomt angreb på de impliceredes muligheder for at
passe deres arbejde og blive bedømt på deres politiske indsats.
En sådan krænkelse rammer hårdest hos den nærmeste
familie, børnene og de gode venner.
I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet bl.a.
anført, "at Danmark for tiden styres af et kabinet præget af
usædvanligt tætte private bånd. Jeg nævner i
flæng, at de regerende stats- og finansministre har haft samme hustru.
I dag er statsministeren gift med en fremtrædende radikal politiker,
mens finansministeren er gift med kulturministeren. Familierne deler i
øvrigt sommerhus. Socialministerens samlever var indtil for nylig
statsministerens højre hånd. Mange andre tætte
forbindelser i regeringens top kunne nævnes....
Kort sagt: Danmark ledes af et kabinet, hvis
sammensætning, gerninger og skjulte dagsordener påvirkes
stærkt af personlige relationer. Netop denne tilstand bør
påkalde sig pressens opmærksomhed, idet den stærkt
påvirker den politiske beslutningsproces.
Udenlandske politikeres intimeste privatliv omtales uden
betænkning af den samlede presse - fra Se og Hør til
Weekendavisen. Men så snart politikere har dansk statsborgerskab,
rammes mange medier af ikke blot moralske men dobbeltmoralske
anfægtelser. Hvad de rask væk skriver om en Willy Brandts, en
Bill Clintons eller talrige britiske politikeres privatliv, bliver
pludselig upassende og forargeligt. Dog med mindre at politikerne er
døde.
....
Spørgsmålet er altså: Hvor døde
eller udenlandske skal folk være, for at danske moralvogtere kan
godkende offentlig omtale af private forhold?
På Ekstra Bladet har vi den hovedregel for omtale af
politikeres private forhold, at medmindre de implicerede selv har lyst til at
udtale sig herom, skal sådanne tilstande, forbindelser eller
forløb have konsekvenser af offentlig betydning for at kunne omtales.
Typisk skal de spille en rolle for en politisk eller administrativ
beslutning.
Særligt angående den foreliggende klage:
* Anonyme kilder er almindelige i politisk journalistik. I
den påklagede sag har Ekstra Bladet foretaget selvstændig
research, som bekræfter Børsens Nyhedsmagasins oplysninger. Det
er ikke overraskende - men dansk sædvane - at oplysninger om utroskab
afvises, idet sådanne benægtelser fremmer freden i familien. I
anden form for politisk journalistik er det heller ikke almindeligt at lade
sin reportage lede af politikeres benægtelse, hvis man har
dokumentation fra anden side.
Ekstra Bladet har - journalistisk korrekt - opsøgt
de implicerede, Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og Anne-Marie
Meldgaard. De to første fik lejlighed til at svare, så langt de
ville - og deres reaktion fik plads i overskrifterne. Anne-Marie Meldgaard
har valgt alene at udtale sig til Billed-Bladet.
* Offentligheden har en oplagt interesse i at vide besked,
når andre hensyn end minister-kandidaters faglige kundskaber er
udslaggivende for en udnævnelse eller en manglende sådan. I dette
tilfælde er det kendt, at Anne-Marie Meldgaard blev stillet posten
som skatteminister i udsigt ved regeringsrokaden efter valget. Det ved vi fra
hende selv, jf. udtalelser til adskillige medier.
....
* Jeg bestrider, at Meldgaard og Lykketofts politiske
karriere skulle lide skade ved omtalen af, at de er optaget af andet end
statens økonomiske forhold. Men selv om dette antages at være en
fejlslutning, fastholder jeg, at vælgerne har krav på at få
oplyst, hvorfor Danmark fik en anden skatteminister end den, som
statsministeren ubestridt først havde udpeget.
* Klageren kalder omtalen af sagen en "kioskbasker". Jeg
kan afkræfte hans antagelse om, at historien har fremmet salget af
Ekstra Bladet. Den første artikel fremkom i Ekstra Bladet
lørdag den 19. november. Salget denne dag var det laveste af ni
lørdage - og 5.000 lavere end den næstdårligste
lørdag i denne periode. Hermed bekræftes det kendte
fænomen, at sætter man politikere på forsiden, hæmmes
salget. Det er altså ikke af økonomisk-spekulative grunde, at
man gør det.
Sammenfattende er det mit syn, at vælgerne har krav
på at kende baggrunden for deres politikeres karrierer og beslutninger.
Medierne er folkets eneste mulighed for at følge magthaverne. Ekstra
Bladet har intet moral-regulerende sigte med artiklerne. Men når privat
adfærd giver realpolitiske udslag, må politikere tåle
offentlig omtale heraf - i udlandet som i Danmark. Den avis, som foregiver,
at alle beslutninger alene træffes ud fra saglige, politiske hensyn,
fører sine læsere bag lyset."
For så vidt angår artiklen den 27. november
1994 er endvidere tilføjet, at der er tale om personlige synspunkter
på kærlighedslivet i socialdemokratiet, hvilket må ligge
indenfor ytringsfrihedens rammer.
Såfremt klagen tages helt eller delvist til
følge, anmoder Ekstra Bladet om Pressenævnets vurdering af,
hvorvidt den udbredte medieomtale af afdøde danskere og nulevende
udenlandske politikeres privatliv ligeledes strider mod god presseskik. I
benægtende fald ønskes meddelt, hvor længe danske
politikere skal være døde, før en omtale af deres private
forhold kan ventes godkendt.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Det bemærkes, at Pressenævnet alene
træffer afgørelser i konkrete klagesager, hvorfor Ekstra Bladets
generelle spørgsmål om god presseskik ikke kan besvares.
I en sag som den foreliggende må der foretages en
afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til
ytringsfriheden.
Pressenævnet finder, at der er sket en
krænkelse af de involverede personers privatliv.
Pressenævnet har herefter vurderet, om der
foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det
påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen
interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det
påståede forhold skulle have haft indflydelse på
regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det
omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.
Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet har
sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om
finansministerens privatliv har haft indflydelse på
regeringsdannelsen.
Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
Ekstra Bladets handlemåde.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet
herefter at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
I artikler i Ekstra Bladet i perioden fra den 19. november
1994 til den 27. november 1994 blev et påstået forhold mellem
Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard omtalt. Det påståede
forhold skulle have haft den betydning, at Anne-Marie Meldgaard ikke som
lovet blev skatteminister.
Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over
artiklerne, idet han mener, at Ekstra Bladet har overtrådt god
presseskik.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at offentligheden
har en oplagt interesse i at vide besked, når andre hensyn end
minister-kandidaters faglige kundskaber er udslaggivende for en
udnævnelse eller en manglende sådan.
I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at der i
en sag som den foreliggende må foretages en afvejning mellem hensynet
til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.
Pressenævnet finder, at der er sket en
krænkelse af de involverede personers privatliv.
Pressenævnet har herefter vurderet, om der
foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det
påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen
interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det
påståede forhold skulle have haft indflydelse på
regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det
omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.
Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet har
sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om
finansministerens privatliv har haft indflydelse på
regeringsdannelsen.
Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
Ekstra Bladets handlemåde.
København, den 19. januar 1995.
Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben
Sørensen."
Afsagt den 19. januar 1995.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- 1992 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. (STATSTILSKUD TIL ELEVER I SKOLEFRITIDSORDNINGER) NR L 47 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1992 BTL 22 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (ÆNDRING AF LOVENS INDKOMSTBEGREB SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF RESSORTOMLÆGNING FRA UNDERVISNINGS- OG FORSKNINGSMINISTERIET TIL FINANSMINISTERIET) NR L 22 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 4. december 1992
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- 1992 BTL 104 BETÆNKNING OVER I. (L 104) FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION II. (L 105) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (FOR PERIODEN 1. JANUAR 1993 TIL 31. DECEMBER 1995) III. (L 106) FORSLAG TIL LOV OM SKOLEPRAKTIK I ERHVERVSUDDANNELSERNE NR L 104 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 19. januar 1993
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01072 Retsinformation · 5. april 2017