Spring til indhold

Retsinformation

Fortolkning af arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (* 1)

DOM nr 19249 af 09/02/1996DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fortolkning af arbejdsskadeforsikringslovens §

59 (* 1)

Østre Landsrets dom 18. november 1994 (8.afd.)

(Ulsig, A.F. Wehner, Nils Erik Jensen (kst.)).

Den 8. februar 1990 kom sagsøgeren, A, til skade ved en arbejdsulykke, for

hvilken sagsøgte, Tryg Forsikring som ansvarsforsikrer for arbejdsgiveren,

efter domsforhandling ved Retten i Vordingborg den 27. april 1992 erkendte at

være erstatningspligtig.

Ved afgørelse truffet af Arbejdsskadestyrelsen den 20. maj 1992 fastsattes

sagsøgtes tab af erhvervsevne til 65%.

Ved afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse den 29. maj 1992

fastsattes sagsøgerens mengrad til 35%.

Der fandt herefter udbetaling sted til sagsøgeren i overensstemmelse med

de førnævnte afgørelser.

Under denne den 27. oktober 1992 ved retten i Lyngby anlagte sag, der i

medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1-3 er henvist til landsretten,

har sagsøgeren påstået sagsøgte dømt til at betale 132.878,56 kr. med tillæg

af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Det påståede beløb fremkommer således:

»Varigt men,

Mengrad 35%

Mengodtgørelse,

jfr. EAL § 4 89.775,00 kr.

Renter fra skade-

dato til 1. udbe-

taling fra ASK

d. 17/1 1992 22.761,70-

Renter fra 1. udbe-

taling fra ASK

d. 17/1 1992

Læs alt

til 2. udbetaling fra

ASK d. 23/6 1992 1.081,36-

------------

113.618,06 kr.

Mengodtgørelse

fra ASK 101.591,00-

-------------

Resterstatning for

varigt men 12.027,06

Erhvervsevnetab,

Erhvervsevne-

tabsgrad 65%

Kapitaliserings

factor 7,818 jfr.

bekendtgørelse

nr. 210 af

d. 30/3 1978.

Årsløn

kr. 188.000,00

Erhvervsevnetab-

jfr. EAL § 5 733.200,00 kr.

Renter fra Skade-

dato d. 8/2 til

udbetaling fra ASK

d. 1/5 1992 216.609,68-

------------

949.809,68 kr.

Erhvervsevnetab

fra ASK i kapita-

liseret form 828.958,18-

------------

Resterstatning for

erhvervsevnetab 120.851,50 kr.

--------------

I alt 132.878,56 kr.«

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om beløbenes størrelse. Tvisten for

landsretten vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt rentebeløb efter

erstatningsansavarslovens § 16 kan medregnes i en eventuel resterstatning.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden om, at rentebeløbet skal

medregnes, blandt andet gjort gældende, at arbejdsskadeforsikringslovens § 59

(tidligere § 55) hjemler modregning i alle krav, der måtte tilkomme en

skadelidt. Der må endvidere tages hensyn til, at ydelserne i henhold til

erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven reguleres på

forskelligt grundlag. Rentekravet efter erstatningsansvarsloven kompenserer i

et vist omfang den pengeforringelse, der måtte ske, inden erstatningssagen

bliver afgjort. Ydelserne efter arbejdsskadeforsikringsloven fastsættes til

»taksten« på tidspunktet for sagens afgørelse og giver derfor

kompensation for pengeforringelsen. Ved gennemførelsen af

arbejdsskadeforsikringslovens var det meningen, at en skadelidt, der er

omfattet af denne lov, skulle stilles bedre end en skadelidt, der skulle have

erstatning på andet grundlag. Nægtes sagsøgeren i denne sag renter, vil han

blive stillet ringere, end hvis han alene kunne støtte sit erstatningskrav på

erstatningsansvarsloven. Således som arbejdsskadeforsikringslovens § 59

(tidligere § 55) er formuleret, er der ikke hjemmel til at foretage fradrag

for renter, der kan kræves på andet grundlag, hvis det samlede

erstatningsbeløb inklusive renter er større end de ydelser, der kommer til

udbetaling i medfør af arbejdsskadeforsikringsloven.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at

rentekravet efter erstatningsansvarslovens § 16 er et sekundært krav, der

ikke særskilt kan gøres gældende over for en skadelidt. Hovedkravet skal

først fastslås og manglende opfyldelse af hovedkravet konstateres, før der

kan blive tale om forrentning af kravet. Formålet med

arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (tidligere § 55) er, ar der skal ske

modregning post for post. Foretages denne modregning, vil der i denne sag

ikke være nogen resterstatning. Sagsøgte har ingen indflydelse på forløbet af

sagsbehandlingen efter arbejdsskadeforsikringsloven og har således ingen

mulighed for at undgå, at et meget betydeligt rentekrav opgjort efter

erstatningsansvarslovens § 16 opstår. Også af denne grund vil en

imødekommelse af sagsøgerens påstand føre til et tilfældigt og urimeligt

resultat.

Retten skal udtale:

Efter erstatningsansvarslovens § 16 tilkommer der en skadelidt renter fra

skadestidspunktet af blandt andet krav på godtgørelse for varigt men og

erstatning for erhvervsevnetab. De sagsøgeren efter denne lov tilkommende

beløb for varigt men efter lovens § 4 og for erhvervsevnetab efter § 5 er

herefter rentebærende fra skadestidspunktet den 8. februar 1990.

Arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (tidligere § 55) foreskriver, at der

skal ske nedsættelse af skadelidtes krav mod den erstatningsansvarlige i det

omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtig at betale erstatning

til de pågældende efter denne lov.

Da skadelidtes rentekrav er lovhjemlet, findes skadelidtes erstatningskrav

at burde opgøres i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens regler

inklusive renter, hvorefter nedsættelse i det således opgjorte samlede

erstatningskrav skal ske efter arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (tidligere

§ 55) med de efter arbejdsskadeforsikringslovens tillagte ydelser.

Som følge af det anførte vil sagsøgerens påstand være at tage til følge.

---

Sagsøgte, Tryg Forsikring, betaler til sagsøger 19.000 kr. i

sagsomkostninger.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Kiil, Riis Hermann, Per Sørensen

og Jørgen Nørgaard.

Appellanten, Tryg/Baltica Forsikring, har påstået frifindelse.

Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse.

Højesterets bemærkninger.

Som lagt til grund ved Højesterets dom af 16. august 1995, gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 1995 side 843, må reglen i § 59 i lov om forsikring

mod følger af arbejdsskader forstås således, at en pligt efter denne lov til

at betale godtgørelse for varigt men eller erstatning for tab af erhvervsevne

med beløb, der overstiger beløbene herfor i medfør af

erstatinigsansvarslovens bestemmelser, indebærer, at den skadelidte ikke har

noget krav efter erstatningsansvarsloven, der kan kræves forrentet i medfør

af denne lovs § 16. Efter de talmæssige oplysninger, som fremgår af

opgørelsen af påstandsbeløbet, er der derfor ikke noget krav, som kan

forlanges forrentet i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. Højesteret

tager herefter Tryg/Baltica Forsikrings påstand om frifindelse til følge.

Thi kendes for ret:

Appellanten, Tryg/Baltica Forsikring, frifindes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal indstævnte, A, inden 14

dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 20.000 kr. til appellanten.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter