Fortolkning af arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fortolkning af arbejdsskadeforsikringslovens §
59 (* 1)
Østre Landsrets dom 18. november 1994 (8.afd.)
(Ulsig, A.F. Wehner, Nils Erik Jensen (kst.)).
Den 8. februar 1990 kom sagsøgeren, A, til skade ved en arbejdsulykke, for
hvilken sagsøgte, Tryg Forsikring som ansvarsforsikrer for arbejdsgiveren,
efter domsforhandling ved Retten i Vordingborg den 27. april 1992 erkendte at
være erstatningspligtig.
Ved afgørelse truffet af Arbejdsskadestyrelsen den 20. maj 1992 fastsattes
sagsøgtes tab af erhvervsevne til 65%.
Ved afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse den 29. maj 1992
fastsattes sagsøgerens mengrad til 35%.
Der fandt herefter udbetaling sted til sagsøgeren i overensstemmelse med
de førnævnte afgørelser.
Under denne den 27. oktober 1992 ved retten i Lyngby anlagte sag, der i
medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1-3 er henvist til landsretten,
har sagsøgeren påstået sagsøgte dømt til at betale 132.878,56 kr. med tillæg
af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Det påståede beløb fremkommer således:
»Varigt men,
Mengrad 35%
Mengodtgørelse,
jfr. EAL § 4 89.775,00 kr.
Renter fra skade-
dato til 1. udbe-
taling fra ASK
d. 17/1 1992 22.761,70-
Renter fra 1. udbe-
taling fra ASK
d. 17/1 1992
Læs alt
til 2. udbetaling fra
ASK d. 23/6 1992 1.081,36-
------------
113.618,06 kr.
Mengodtgørelse
fra ASK 101.591,00-
-------------
Resterstatning for
varigt men 12.027,06
Erhvervsevnetab,
Erhvervsevne-
tabsgrad 65%
Kapitaliserings
factor 7,818 jfr.
bekendtgørelse
nr. 210 af
d. 30/3 1978.
Årsløn
kr. 188.000,00
Erhvervsevnetab-
jfr. EAL § 5 733.200,00 kr.
Renter fra Skade-
dato d. 8/2 til
udbetaling fra ASK
d. 1/5 1992 216.609,68-
------------
949.809,68 kr.
Erhvervsevnetab
fra ASK i kapita-
liseret form 828.958,18-
------------
Resterstatning for
erhvervsevnetab 120.851,50 kr.
--------------
I alt 132.878,56 kr.«
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Der er mellem parterne enighed om beløbenes størrelse. Tvisten for
landsretten vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt rentebeløb efter
erstatningsansavarslovens § 16 kan medregnes i en eventuel resterstatning.
Sagsøgeren har til støtte for påstanden om, at rentebeløbet skal
medregnes, blandt andet gjort gældende, at arbejdsskadeforsikringslovens § 59
(tidligere § 55) hjemler modregning i alle krav, der måtte tilkomme en
skadelidt. Der må endvidere tages hensyn til, at ydelserne i henhold til
erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven reguleres på
forskelligt grundlag. Rentekravet efter erstatningsansvarsloven kompenserer i
et vist omfang den pengeforringelse, der måtte ske, inden erstatningssagen
bliver afgjort. Ydelserne efter arbejdsskadeforsikringsloven fastsættes til
»taksten« på tidspunktet for sagens afgørelse og giver derfor
kompensation for pengeforringelsen. Ved gennemførelsen af
arbejdsskadeforsikringslovens var det meningen, at en skadelidt, der er
omfattet af denne lov, skulle stilles bedre end en skadelidt, der skulle have
erstatning på andet grundlag. Nægtes sagsøgeren i denne sag renter, vil han
blive stillet ringere, end hvis han alene kunne støtte sit erstatningskrav på
erstatningsansvarsloven. Således som arbejdsskadeforsikringslovens § 59
(tidligere § 55) er formuleret, er der ikke hjemmel til at foretage fradrag
for renter, der kan kræves på andet grundlag, hvis det samlede
erstatningsbeløb inklusive renter er større end de ydelser, der kommer til
udbetaling i medfør af arbejdsskadeforsikringsloven.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at
rentekravet efter erstatningsansvarslovens § 16 er et sekundært krav, der
ikke særskilt kan gøres gældende over for en skadelidt. Hovedkravet skal
først fastslås og manglende opfyldelse af hovedkravet konstateres, før der
kan blive tale om forrentning af kravet. Formålet med
arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (tidligere § 55) er, ar der skal ske
modregning post for post. Foretages denne modregning, vil der i denne sag
ikke være nogen resterstatning. Sagsøgte har ingen indflydelse på forløbet af
sagsbehandlingen efter arbejdsskadeforsikringsloven og har således ingen
mulighed for at undgå, at et meget betydeligt rentekrav opgjort efter
erstatningsansvarslovens § 16 opstår. Også af denne grund vil en
imødekommelse af sagsøgerens påstand føre til et tilfældigt og urimeligt
resultat.
Retten skal udtale:
Efter erstatningsansvarslovens § 16 tilkommer der en skadelidt renter fra
skadestidspunktet af blandt andet krav på godtgørelse for varigt men og
erstatning for erhvervsevnetab. De sagsøgeren efter denne lov tilkommende
beløb for varigt men efter lovens § 4 og for erhvervsevnetab efter § 5 er
herefter rentebærende fra skadestidspunktet den 8. februar 1990.
Arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (tidligere § 55) foreskriver, at der
skal ske nedsættelse af skadelidtes krav mod den erstatningsansvarlige i det
omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtig at betale erstatning
til de pågældende efter denne lov.
Da skadelidtes rentekrav er lovhjemlet, findes skadelidtes erstatningskrav
at burde opgøres i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens regler
inklusive renter, hvorefter nedsættelse i det således opgjorte samlede
erstatningskrav skal ske efter arbejdsskadeforsikringslovens § 59 (tidligere
§ 55) med de efter arbejdsskadeforsikringslovens tillagte ydelser.
Som følge af det anførte vil sagsøgerens påstand være at tage til følge.
---
Sagsøgte, Tryg Forsikring, betaler til sagsøger 19.000 kr. i
sagsomkostninger.
Højesterets dom.
Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Kiil, Riis Hermann, Per Sørensen
og Jørgen Nørgaard.
Appellanten, Tryg/Baltica Forsikring, har påstået frifindelse.
Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse.
Højesterets bemærkninger.
Som lagt til grund ved Højesterets dom af 16. august 1995, gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 1995 side 843, må reglen i § 59 i lov om forsikring
mod følger af arbejdsskader forstås således, at en pligt efter denne lov til
at betale godtgørelse for varigt men eller erstatning for tab af erhvervsevne
med beløb, der overstiger beløbene herfor i medfør af
erstatinigsansvarslovens bestemmelser, indebærer, at den skadelidte ikke har
noget krav efter erstatningsansvarsloven, der kan kræves forrentet i medfør
af denne lovs § 16. Efter de talmæssige oplysninger, som fremgår af
opgørelsen af påstandsbeløbet, er der derfor ikke noget krav, som kan
forlanges forrentet i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. Højesteret
tager herefter Tryg/Baltica Forsikrings påstand om frifindelse til følge.
Thi kendes for ret:
Appellanten, Tryg/Baltica Forsikring, frifindes.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal indstævnte, A, inden 14
dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 20.000 kr. til appellanten.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Størrelsen af erhvervsevnetab - lov om social pension - arbejdsskadeforsikringslov - erstatningsansvarslov (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Arbejdsskade - erstatning uden for kontraktforhold (* 1) Retsinformation · 16. marts 1998
- Arbejdsskade - erstatning uden for kontraktforhold (* 2) Retsinformation · 16. marts 1998
- Arbejdsskade - asbestskader - sen menfremkaldelse - forældelsesfrist (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ægteskab - offentlig forsorg - love Skilsmisse - bidragspligt - afkald - hjælp efter bistandsloven (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Arbejdsskade - utjenestedygtighed - pension - forrentning af pensionskrav (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997