Arbejdsskade - erstatning uden for kontraktforhold (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Arbejdsskade - erstatning uden for
kontraktforhold (* 2)
Erstatning uden for kontraktforhold 3212.1. og 43.2.
Skadelidte ved arbejdsulykke havde ikke haft krav, der kunne kræves
forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16.
Af anke 3. afd. B. 1010/1992 -A ApS. Christiansfeld (lrs. Per Markussen,
København) mod S (adv. Ulrik Rasmussen, København) - fremgik, at indstævnte,
der den 30. januar 1990 var kommet til skade under sit arbejde hos
appellanten, havde påstået denne dømt til betaling af en erstatning på
102.419,55 kr. med nærmere angivne renter. Beløbet udgjorde erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt refusion af
udgifter i perioden fra ulykken til 23. maj 1991. Appellanten, der ikke havde
haft indvendinger mod den beløbsmæssige opgørelse af kravet, havde påstået
frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Til støtte for den
principale påstand var det gjort gældende, at der havde været tale om et
hændeligt uheld, og til støtte for den subsidiære påstand, at
stationærtidspunktet havde været den 31. oktober 1990.
Ved Haderslev civilrets dom 13. maj 1992 blev indstævntes påstand i det
hele taget til følge.
V.L.D. 2. september 1993 (Inger Nørgaard, Ulrik Jensen, Chr. Notlevsen
(kst.)). (* 1)
- - For landsretten har appellanten, A Aps, påstået frifindelse,
subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Indstævnte, S, har efter sin endelige påstand påstået appellanten dømt til
betaling af 204.271,33 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 25.590 kr.
fra den 30. januar 1990 at regne, af 41.710,48 kr. fra den 17. oktober 1990
at regne, af 348 kr. fra den 20. februar 1991 at regne og af 34.771,07 kr.
fra den 12. juni 1991 at regne, alt til betaling sker.
Indstævntes påstand fremkommer således:
Menerstatning i henhold til
Læs alt
erstatningsansvarlovens § 4..............30.780,00 kr.
Renter, jf. EAL § 16 heraf fra
ulykkestidspunktet den 30.
januar 1990 til tidspunktet for
udbetaling af menerstatning i
henhold til ASFL den 30.
august 1991 ..............................6.266,72 kr.
Menerstatning og renter i henhold
til EAL, i alt ..........................37.046,72 kr.
Udbetalt i henhold til ASFL .............34.441,00 kr.
-------------
Resterstatning, men ......................2.605,72 kr.
Erhvervsevnetabserstatning i
henhold til erstatningsansvarslovens
§ 5, årsløn: 173.000 kr. ...............519.000,00 kr.
Renter, jfr. EAL § 16 heraf fra
ulykkestidspunktet den 30. januar
1990 til tidspunktet for udbetaling
af erhvervsevnetabserstatning i
henhold til ASFL, den 1. oktober
1991 ...................................113.610,54 kr.
Erhvervsevnetab og renter i henhold
til EAL, i alt .........................632.610,54 kr.
efter bekendtgørelse nr. 210 af 30.
marts 1978, er kapitaliseringen
sket med udgangspunkt i skadelidtes
alder, 55 år, på tidspunktet for
udbetaling af erhvervsevnetabserstatning
i henhold til ASFL, den 1. oktober
1991
7,360 x 6.039 x 12 ....................533.364,48 kr.
---------------
Resterstatning erhvervsevnetab..........99.246,06 kr.
Resterstatning i alt ..................101.851,78 kr.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
svie og smerte samt refusion af
positive udgifter i henhold til
den indankede dom .....................102.419,55 kr.
--------------
204.271,33 kr.
--------------
Appellanten har ikke protesteret imod, at indstævntes påstand om
resterstatning tages under pådømmelse af landsretten. - -
Til støtte for sin påstand om tilkendelse af resterstatningen har
indstævnte anført, at bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 16 skal ses i
sammenhæng med lovens § 15, stk. 3, idet forrentningen indtil
udbetalingstidspunktet skal kompensere for, at erstatning og godtgørelse i
modsætning til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven fastsættes på
grundlag af de beløb, der var gældende på skadestidspunktet. Renter til
udbetalingstidspunktet i henhold til erstatningsansvarslovens § 16 må derfor
indgå i det krav, der efter den daværende bestemmelse i
arbejdsskadeforsikringslovens § 55, nu § 59, skal nedsættes med beløb, der
udbetales efter denne lov, idet udligningen må foretages i beløb, der begge
er ajourførte til udligningstidspunktet. I modsat fald vil den omstændighed,
at en tilskadekommet er omfattet af arbejds- skadeforsikringslovens
bestemmelser, i strid med formålet med denne lov kunne føre til en ringere
dækning. Også ordlyden af arbejdsskadeforsikringslovens § 55 må føre til
dette resultat, idet »krav« i denne bestemmelse efter naturlig
forståelse må omfatte de renter, skadelidte efter erstatningsansvarsloven har
krav på.
Til støtte for sin påstand om frifindelse vedrørende kravet om
resterstatning har appellanten anført, at ydelser efter
arbejdsskadeforsikringsloven fastsættes, som om skaden var indtruffet på
afgørelsens tidspunkt. Skadelidte er som følge heraf blevet kompenseret for
et forsinket udbetalingstidspunkt, således at der kun bliver tale om
forrentning af godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, hvis denne
godtgørelse i sig selv overstiger godtgørelsen efter
arbejdsskadeforsikringsloven. I modsat fald vil skadelidtes krav blive
reguleret efter begge love således, at skadelidte kan vælge udbetaling i
henhold til den reguleringsmåde, der i det konkrete tilfælde fører til det
for ham gunstigste resultat. Også reglen om, at udligning af
godtgørelsesbeløb skal ske »post for post« må indebære, at der kun
kan blive tale om forrentning, hvis der fortsat består et krav, efter at
udligningen har fundet sted.
Landsretten udtaler:
Af de grunde, som er anført af civilretten, tiltrædes det, at appellanten
er fundet erstatningsansvarlig for den skade, indstævnte har pådraget sig, og
at tilstanden er anset for værende stationær fra den 23. maj 1991.
Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 55, nu § 59, nedsættes skadelidtes
krav mod den erstatningsansvarlige i det omfang, et forsikringsselskab er
pligtig at betale erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Da
appellantens forsikringsselskab efter arbejdsulykken har været pligtig at yde
indstævnte godtgørelse for men og erhvervsevnetab med beløb, der overstiger
godtgørelserne herfor i medfør af er- statningsansvarslovens bestemmelser,
har indstævnte ikke haft krav efter erstatningsansvarsloven, der kan kræves
forrentet i medfør af lovens § 16.
Landsretten tager derfor appellantens påstand om frifindelse for
indstævntes krav på resterstatning til følge og stadfæster herefter dommen. -
-
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den
anden part.
Officielle noter
(* 1) Gengives i uddrag.
Lignende dokumenter
- Arbejdsskade - erstatning uden for kontraktforhold (* 1) Retsinformation · 16. marts 1998
- Arbejdsskade - asbestskader - sen menfremkaldelse - forældelsesfrist (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Erstatning for tab af erhvervsevne - erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven - efterladt ægtefælle - differencekrav (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1 - Berettiget udnyttelse af fortrolige kundeoplysninger - Arbejdsskadesag Finanstilsynet · 24. juli 2003
- 60.2020 (Denne sag drejer sig navnlig om ophævelse af uddannelsesaftalen som følge af sygdom, om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, erstatning for løn i opsigelsesperioden efter funktionærlovens § 3 og om erstatning efter erstatningsansvarsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. februar 2022
- Arbejdsskade - utjenestedygtighed - pension - forrentning af pensionskrav (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997