Spring til indhold

Retsinformation

Konkurrencerådet kan ikke udlevere oplysninger om prisberegning på sukkerroer. (* 1)

KEN nr 50896 af 20/06/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Konkurrencerådet kan ikke udlevere oplysninger

om prisberegning på sukkerroer. (* 1)

År 1995, den 20. juni afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.

94-74.014, De Danske Sukkerfabrikker A/S (Danisco A/S) ctr. Konkurrencerådet

sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 8. november 1994 har De Danske Sukkerfabrikker A/S

(Danisco A/S) klaget over en af Konkurrencerådet den 28. oktober 1994 meddelt

afgørelse, hvorved rådet i medfør af forvaltningslovens § 9 afslog at

imødekomme selskabets krav om hemmeligholdelse over for en sukkerroedyrker,

Willy Larsen, af det regnskabsmateriale om beregning af prisen for C-roer,

som selskabet på rådets anmodning havde indsendt.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Konkurrencerådet har den 11. november 1994 meddelt klageren, at udlevering

af oplysningerne til roedyrkeren er stillet i bero, indtil ankenævnets

afgørelse foreligger.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

Willy Larsen har givet møde under den mundtlige forhandling.

Der har under den mundtlige forhandling været enighed om, at klagen for

ankenævnet alene angår Willy Larsens aktindsigt i medfør af

forvaltningslovens § 9.

2. Konkurrencerådets skrivelse af 28. oktober 1994 til De Danske

Sukkerfabrikker A/S (DDS) er sålydende:

»Konkurrencerådets forretningsudvalg har taget stilling til DDS«

anmodning om hemmeligholdelse af specifikationen af den gennemsnitlige

salgspris for C-sukker.

DDS' argumentation i telefax af 18. oktober 1994 knyttes til

konkurrencelovens § 10, stk. 2 og 3.

Det skal hertil bemærkes, at bestemmelserne i konkurrencelovens § 10

Læs alt

udelukkende vedrører udlevering af oplysninger til 3. mand. I den

foreliggende sag må sukkerroedyrker Willy Larsen anses som part i sagen, og

derfor berettiget til at få oplysningerne udleveret jf. forvaltningslovens §

9.

Efter en konkret bedømmelse finder forretningsudvalget ikke, at der er

hjemmel til at nægte udlevering af oplysningerne til Willy Larsen, og det vil

derfor ske den 8. november 1994, med mindre DDS for inden har indbragt sagen

for Konkurrenceankenævnet jf. forvaltningslovens § 16.'

3. Det fremgår af sagen, at Willy Larsen den 14. april 1994 rettede

henvendelse til Konkurrencerådet, idet han fandt det uhørt, at klageren ikke

ville oplyse, hvorledes prisen på C-sukker fremkommer. Han har senere under

telefonsamtale med rådet oplyst, at roedyrkerne fra klageren kun får oplyst

det såkaldte nettoprovenu. Det er derfor uklart, hvor meget der trækkes fra

nettosalgsprisen, som fordeles mellem klageren og roedyrkerne.

Erhvervsministeren besvarede den 8. juni 1994 en tilsvarende henvendelse

fra Willy Larsen, og det hedder heri bl.a.:

»Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag efter

konkurrenceloven. Konkurrencerådet er et uafhængigt råd, som har til opgave

at fremme konkurrencen og dermed effektiviteten i erhvervslivet. Rådet skal

efter loven prioritere sin indsats om opgaver af væsentlig, erhvervsmæssig og

samfundsmæssig betydning.

Til Deres spørgsmål om priserne for C-roer har jeg bemærket mig, at

Konkurrencerådets sekretariat har tilbudt at hjælpe Dem med yderligere

oplysninger om prisberegningen. Jeg har derfor bedt sekretariatet tage

kontakt til Dem, om de oplysninger De ønsker.«

I telefonsamtale af 16. juni 1994 med Konkurrencerådets sekretariat gentog

Willy Larsen derefter, at han var interesseret i at få oplyst, hvorledes

klageren beregner nettoprovenuet for C-roer.

Herefter skrev Konkurrencerådet den 22. juni 1994 følgende til klageren:

»I . . . brevveksling har sukkerroedyrker Willy Larsen anmodet

om at få oplyst DDS's faktiske salgspriser for C-roer (og ikke kun

nettoprovenuet jfr. brancheaftalens § 12.3).

Konkurrencerådet skal i medfør af konkurrencelovens § 6 anmode DDS om at

redegøre nærmere for beregningen af prisen for C-sukker relateret til det

senest foreliggende regnskabsår med C-sukkerproduktion.

Selskabet kan overfor Konkurrencerådet begære oplysninger hemmeligholdt i

medfør af forvaltningsloven jf. også konkurrencelovens § 10, stk. 2 og stk.

3. . . . ».

Klageren imødekom den 11. august 1994 denne anmodning med tilføjelse om,

at oplysningerne skulle behandles fortroligt og ikke måtte videregives til

Willy Larsen.

4. Klagerens argumentation

4.1 Klageren har anført, at ankesagen, som det fremgår af sagsforløbet,

drejer sig om berettigelsen af Konkurrencerådets videregivelse til Willy

Larsen af til dette formål indhentede regnskabsoplysninger fra klageren.

Sagen indeholder derimod ikke noget materielt konkurrenceretligt.

4.2 Aktindsigtsreglerne i forvaltningslovens § 9 finder ikke anvendelse,

da Willy Larsen ikke er »part i en sag, hvori der er eller vil blive

truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed«, jf. forvaltningslovens §

9, stk. 1. Det er kun den, der er part i henhold til denne bestemmelse, som

kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Aktindsigt

forudsætter således, at der foreligger en afgørelsessag, hvori den pågældende

er part.

Forvaltningslovens § 9 angår, at den, der er part med hensyn til en sags

realitet, har en særlig adgang til aktindsigt i afgørelsessagen.

Konkurrencerådet har imidlertid på intet tidspunkt i sagsforløbet truffet

eller været på vej til at træffe nogen realitetsafgørelse. Når rådet derfor i

et ankeindlæg har henvist til, at Willy Larsens henvendelse har stillet

spørgsmål ved, om der hersker tilstrækkelig gennemsigtighed omkring

brancheaftalen mellem klageren og foreningen Danske Sukkerroedyrkere, er der

tale om en efterrationalisering. Willy Larsens anmodning har aldrig drejet

sig om noget materielt, men har kun skullet tjene til at få nogle bestemte

oplysninger frem. Rådet synes at kreere en konkurrenceretlig sag, men efter

klagerens opfattelse er dette en fiktion.

Det er muligt, at Willy Larsen kan anses som part i sin egen

aktindsigtssag, hvilket dog ikke er af betydning for adgangen til aktindsigt

i afgørelsessagen, som skal være en realitetssag. En aktindsigtssag er ikke

en sag i den forstand, som er omhandlet i forvaltningslovens § 9, stk. 1.

4.3 Selv om Willy Larsen måtte anses som part i en afgørelsessag, skal der

alligevel ikke meddeles ham aktindsigt, da konkurrencelovens § 6 ikke giver

Konkurrencerådet hjemmel til at kræve dokumenter indsendt med det formål at

videregive disse til en part.

Rådets anmodning om udlevering af regnskabsmateriale om prisen for

C-sukker kan kun være fremkommet med hjemmel i konkurrencelovens § 6 - som

rådet også henviste til i skrivelsen af 22. juni 1994, da man rekvirerede

oplysningerne hos klageren - men anmodningen havde desuagtet som formål at

videregive disse oplysninger til Willy Larsen som part. Dette formål er ikke

omfattet af konkurrencelovens § 6. Det gælder hverken bestemmelsen, hvorefter

rådet kan kræve alle oplysninger: 1) »som skønnes nødvendige for dets

virksomhed« eller 2) »til afgørelse af, om et forhold er omfattet

af lovens bestemmelser.«

Rådet er derfor kommet i besiddelse af regnskabsmaterialet ved en uhjemlet

anvendelse af konkurrencelovens § 6. En udlevering af oplysningerne til Willy

Larsen må derfor allerede af denne grund være udelukket.

4.4 Selv om Willy Larsen måtte anses som part i en afgørelsessag, vil også

forvaltningslovens § 15, stk. 1, være til hinder for aktindsigt i

regnskabsmaterialet om beregning af prisen for C-sukker.

Klagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne skal afvejes over

for Willy Larsens interesse i at få disse udleveret. Willy Larsens interesse

må være at kontrollere, om beregningen af prisen på C-roer er rigtig, således

at roedyrkerne har fået den afregning fra klageren, de har krav på i henhold

til brancheaftalen herom. Disse oplysninger er allerede givet til

brancheforeningen, hvis revisor har haft mulighed for kontrollere

udregningerne. Det er endvidere blevet tilbudt, at klagerens revisor kan

afgive en erklæring til Willy Larsen om prisfastsættelsen. Der eksisterer

således ikke nogen relevant interesse for Willy Larsen i at få oplysningerne

udleveret.

Klageren har derimod væsentlig interesse i, at konkurrenterne ikke får

mulighed for at vurdere klagerens konkurrenceevne på den væsentlige del af

klagerens samlede produktion, som prisfastsættelsen på C-sukker udgør. De

forhold, som gør sig gældende for C-sukker, gælder også for kvotesukker, og

klageren har en meget stor eksport af kvotesukker ud af EU. Eksporten af

kvotesukker udgør ca. 30-35% af klagerens samlede produktion.

Oplysningerne vedrørende C-sukkeret vedrører klagerens salg af sukker på

verdensmarkedet i konkurrence med udenlandske sukkerproducenter. C-sukker må

i henhold til EU-forordning ikke sælges inden for EU-markedet.

Verdensmarkedet må derfor i så henseende defineres som salg uden for

EU-markedet. Oplysningerne bør hemmeligholdes, fordi de udenlandske

konkurrenter ikke er forpligtet til at afgive lignende oplysninger, og fordi

klageren i tilfælde af offentliggørelse vil kunne lide væsentlig økonomisk

skade i konkurrencen over for udenlandske sukkerproducenter på

verdensmarkedet, herunder EU-markedet.

Klageren har ikke adgang til oplysninger vedrørende gennemsnitlige

salgspriser, omkostningsniveau eller omkostningsstruktur samt gennemsnitlige

salgspriser beregnet løst ab fabrik ved salg af C-sukker af andre

sukkerproducenter, som direkte konkurrerer med klageren.

De nærmeste konkurrenter er de øvrige europæiske sukkerindustrier, som

også er underlagt EU's markedsordning, og som derfor på samme måde som

klageren er forpligtet til at afsætte deres C-sukkerproduktion uden for

EU-markedet.

C-sukker sælges ikke til listepriser. Salgsprisen fremkommer ved

individuelle forhandlinger og varierer efter markedet og tidspunktet for

salget.

Offentliggørelse af regnskabsmaterialet tilgodeser heller ikke

konkurrenceretlige forhold i Danmark. Materialet vedrører derimod klagerens

konkurrenceevne på markedet uden for Danmark og ligger derfor uden for

konkurrencelovens rækkevidde - og dermed lovens gennemsigtighedsprincip.

Da brancheaftalen er anmeldelsespligtig, er der for klagerens konkurrenter

skabt mulighed for direkte at få kendskab til fordelingsnøglen mellem

klageren og roedyrkerne.

Der indberettes i hvert EU-land til de respektive statistiske institutter

oplysninger vedrørende totalmængden af C-roer samt afregningsprisen pr. tons

C-roer til roedyrkerne. Disse oplysninger offentliggøres som anonyme

oplysninger pr. land. Da klageren er eneste sukkerproducent i Danmark, kan de

statistiske oplysninger direkte henføres til klageren. I de fleste af de

øvrige EU-lande er der inden for hvert land flere sukkerproducenter.

Med kendskab til de statistiske oplysninger og fordelingsnøglen er det

muligt - med en meget lille usikkerhed - at beregne den gennemsnitlige

nettosalgspris, beregnet løst ab fabrik.

Såfremt klagerens konkurrenter også kan få kendskab til

omkostningsniveauet efter silo, hvorved forstås omkostningerne som lægges til

salgsprisen beregnet løst ab fabrik, vil konkurrenterne kunne vurdere

klagerens konkurrenceevne. Både omkostningsniveauet efter silo og

indtjeningspotentiale vil således være åbenbaret for konkurrenterne.

Hvis oplysningerne videregives til Willy Larsen, har klageren ingen

sikkerhed overhovedet for, at oplysningerne ikke bliver udbredt til en videre

kreds og således kommer klagerens konkurrenter i hænde.

5. Konkurrencerådets argumentation

5.1 Konkurrencerådet har anført, at Willy Larsen opnåede partsstatus

allerede i juni 1994, da rådet rettede henvendelse til klageren. Rådets

sagsbehandling er omfattet af forvaltningslovens regler, herunder reglerne om

parters aktindsigt, og afgørelsen er truffet ud fra en vurdering af disse

regler. Willy Larsen er roedyrker og har som sådan den nødvendige direkte

interesse i sagen.

5.2 Den rejste sag vedrører brancheaftalen mellem klageren og Danske

Sukkerroedyrkere, som er anmeldelsespligtig. Med sin henvendelse til rådet

stillede Willy Larsen spørgsmål ved, om der hersker tilstrækkelig

gennemsigtighed omkring brancheaftalen samt om aftalens begrænsning af hans

erhvervsbetingelser. Willy Larsen er i medfør af brancheaftalen afskåret fra

at levere sukkerroer til andre sukkerfabrikker end klageren. Henvendelsen

drejer sig om de aftaler, der er indgået om fordelingen af et provenu af

salget af C-roer. Dyrkerne leverer disse roer til klageren ud over de (a+b)

kvanta, de er tildelt i henhold til EU-forordningen, og C-roerne vedrører

således den del af sukkerroesalget, som er mindst EU-reguleret. Dette er

konkurrenceretligt relevante spørgsmål, jf. konkurrencelovens § 1, og

forholdet kan søges belyst med hjemmel i konkurrencelovens § 6.

Willy Larsen var medlem af dyrkningsforeningen, der er part i

brancheaftalen med klageren. Der kan endvidere ikke ses bort fra, at Willy

Larsen også individuelt vil kunne anses for part i en sag om priserne for

C-sukker. Afregningen for C-sukkeret sker direkte til den enkelte roedyrker,

og denne har derfor interesse i, om klageren set ud fra dyrkernes synspunkt

optimerer salget.

5.3 Rådet har været berettiget til at anvende konkurrencelovens § 6 for at

indhente de ønskede oplysninger, som stammer fra 1991, om prisen på C-roer.

Oplysningerne er ikke indhentet alene for at kunne udleveres til Willy

Larsen.

Med henvendelsen til klageren var der ikke taget nærmere stilling til,

hvilke af konkurrencelovens bestemmelser der eventuelt ville blive bragt i

anvendelse over for de oplysninger, der måtte fremkomme. At der kunne blive

tale om en eller anden form for offentliggørelse, kan imidlertid næppe være

overraskende for klageren. Gennemsigtighed omkring konkurrenceforhold er en

fundamental del af konkurrenceloven, og spørgsmål om gennemsigtighed

aktualiseres ikke mindst ved klager fra erhvervsdrivende. Det er dog muligt,

at sagen ikke indeholder nogen realitet, men den er sat i bero under

ankesagen.

5.4 Klageren anførte for rådet, at regnskabsmaterialet skulle indeholde

forretningshemmeligheder, der måtte vige over for Willy Larsens interesse i

at få oplysningerne udleveret. Det forhold, at specifikationerne er sendt til

Danske Sukkerroedyrkere, og at den enkelte roedyrkers interesser således

skulle være tilgodeset, kan ikke i forhold til forvaltningslovens regler

afskære den enkelte dyrker fra adgang til oplysningerne.

Rådet har ikke nærmere holdepunkter for at vurdere, hvad

gennemsnitstallene dækker over, og en sammenligning med de almindelige

oplysninger i udenrigshandelens statistikker viser ikke overraskende

forskelle.

Der fremgår heller ikke sådanne detaljer af den modtagne opstilling, at

rådet har kunnet nå frem til, at der skulle foreligge fortrolige oplysninger.

Klagerens opgørelse er helt summarisk og indeholder f.eks. ikke oplysninger

om emballagetyper, -leverandør, konkrete oplysninger om lagres beliggenhed,

fakturaoplysninger, oplysninger om transportør og transportform eller i det

hele taget data om solgte mængder, købere eller salgstidspunkter. Rådet vil

dog ikke afvise, at materialet kan indeholde forretningshemmeligheder: men

klageren har ikke i fornødent omfang påvist dette.

I øvrigt udgør klagerens særstilling som eneste sukkerproducent i Danmark

ikke større risiko for indsigt i konkurrencemæssige forhold end i alle andre

EU-lande. Koncentrationen i disse lande har også en karakter, der betyder

samme muligheder for indsigt som i Danmark.

6. Ankenævnets bemærkninger

Som anført i Konkurrencerådets skrivelse af 22. juni 1994 til klageren er

de omhandlede oplysninger om beregningen af prisen på C-sukker indhentet hos

klageren i medfør af konkurrencelovens § 6. Der er altså tale om indhentelse

af oplysninger, der har været skønnet nødvendige for rådets virksomhed eller

til afgørelse af, om forholdet er omfattet af konkurrencelovens bestemmelser.

Alle sådanne oplysninger har klageren i medfør af lovens § 6 haft pligt til

at udlevere til rådet.

Det forhold, at det er Willy Larsens henvendelse til Konkurrencerådet, der

har givet anledning til, at rådet har rejst sagen om indhentelse af

oplysninger hos klageren, bevirker ikke, at Willy Larsen dermed i

forvaltningslovens forstand kan anses som part i denne sag. For afgørelsen af

Willy Larsens partsstilling efter forvaltningsloven med hensyn til de

oplysninger, som rådet har indhentet hos klageren, er det endvidere i sig

selv uden betydning, om Willy Larsen ved siden af Danske Sukkerroedyrkere

måtte kunne anses som kontraktspart i brancheaftalen mellem denne forening og

klageren.

Da ankenævnet således finder, at Willy Larsen ikke i medfør af

forvaltningslovens § 9 er part i sagen om klagerens meddelelse af de

omhandlede oplysninger til Konkurrencerådet, og da Willy Larsen derfor ikke i

medfør af denne bestemmelse har været berettiget til at få oplysningerne

udleveret, ophæver ankenævnet rådets afgørelse.

Herefter bestemmes:

Konkurrencerådets afgørelse af 28. oktober 1994 ophæves.

Christian Hjorth-Andersen Jens Fejø

Poul Sørensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Konkurrenceankenævnet, den 20. juni 1995.

Jens Denckert

Sekr.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet: Dokumentation 1995-3, s. 494-503

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter