Konkurrencerådet kan ikke udlevere oplysninger om prisberegning på sukkerroer. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Konkurrencerådet kan ikke udlevere oplysninger
om prisberegning på sukkerroer. (* 1)
År 1995, den 20. juni afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
94-74.014, De Danske Sukkerfabrikker A/S (Danisco A/S) ctr. Konkurrencerådet
sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 8. november 1994 har De Danske Sukkerfabrikker A/S
(Danisco A/S) klaget over en af Konkurrencerådet den 28. oktober 1994 meddelt
afgørelse, hvorved rådet i medfør af forvaltningslovens § 9 afslog at
imødekomme selskabets krav om hemmeligholdelse over for en sukkerroedyrker,
Willy Larsen, af det regnskabsmateriale om beregning af prisen for C-roer,
som selskabet på rådets anmodning havde indsendt.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Konkurrencerådet har den 11. november 1994 meddelt klageren, at udlevering
af oplysningerne til roedyrkeren er stillet i bero, indtil ankenævnets
afgørelse foreligger.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
Willy Larsen har givet møde under den mundtlige forhandling.
Der har under den mundtlige forhandling været enighed om, at klagen for
ankenævnet alene angår Willy Larsens aktindsigt i medfør af
forvaltningslovens § 9.
2. Konkurrencerådets skrivelse af 28. oktober 1994 til De Danske
Sukkerfabrikker A/S (DDS) er sålydende:
»Konkurrencerådets forretningsudvalg har taget stilling til DDS«
anmodning om hemmeligholdelse af specifikationen af den gennemsnitlige
salgspris for C-sukker.
DDS' argumentation i telefax af 18. oktober 1994 knyttes til
konkurrencelovens § 10, stk. 2 og 3.
Det skal hertil bemærkes, at bestemmelserne i konkurrencelovens § 10
Læs alt
udelukkende vedrører udlevering af oplysninger til 3. mand. I den
foreliggende sag må sukkerroedyrker Willy Larsen anses som part i sagen, og
derfor berettiget til at få oplysningerne udleveret jf. forvaltningslovens §
9.
Efter en konkret bedømmelse finder forretningsudvalget ikke, at der er
hjemmel til at nægte udlevering af oplysningerne til Willy Larsen, og det vil
derfor ske den 8. november 1994, med mindre DDS for inden har indbragt sagen
for Konkurrenceankenævnet jf. forvaltningslovens § 16.'
3. Det fremgår af sagen, at Willy Larsen den 14. april 1994 rettede
henvendelse til Konkurrencerådet, idet han fandt det uhørt, at klageren ikke
ville oplyse, hvorledes prisen på C-sukker fremkommer. Han har senere under
telefonsamtale med rådet oplyst, at roedyrkerne fra klageren kun får oplyst
det såkaldte nettoprovenu. Det er derfor uklart, hvor meget der trækkes fra
nettosalgsprisen, som fordeles mellem klageren og roedyrkerne.
Erhvervsministeren besvarede den 8. juni 1994 en tilsvarende henvendelse
fra Willy Larsen, og det hedder heri bl.a.:
»Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag efter
konkurrenceloven. Konkurrencerådet er et uafhængigt råd, som har til opgave
at fremme konkurrencen og dermed effektiviteten i erhvervslivet. Rådet skal
efter loven prioritere sin indsats om opgaver af væsentlig, erhvervsmæssig og
samfundsmæssig betydning.
Til Deres spørgsmål om priserne for C-roer har jeg bemærket mig, at
Konkurrencerådets sekretariat har tilbudt at hjælpe Dem med yderligere
oplysninger om prisberegningen. Jeg har derfor bedt sekretariatet tage
kontakt til Dem, om de oplysninger De ønsker.«
I telefonsamtale af 16. juni 1994 med Konkurrencerådets sekretariat gentog
Willy Larsen derefter, at han var interesseret i at få oplyst, hvorledes
klageren beregner nettoprovenuet for C-roer.
Herefter skrev Konkurrencerådet den 22. juni 1994 følgende til klageren:
»I . . . brevveksling har sukkerroedyrker Willy Larsen anmodet
om at få oplyst DDS's faktiske salgspriser for C-roer (og ikke kun
nettoprovenuet jfr. brancheaftalens § 12.3).
Konkurrencerådet skal i medfør af konkurrencelovens § 6 anmode DDS om at
redegøre nærmere for beregningen af prisen for C-sukker relateret til det
senest foreliggende regnskabsår med C-sukkerproduktion.
Selskabet kan overfor Konkurrencerådet begære oplysninger hemmeligholdt i
medfør af forvaltningsloven jf. også konkurrencelovens § 10, stk. 2 og stk.
3. . . . ».
Klageren imødekom den 11. august 1994 denne anmodning med tilføjelse om,
at oplysningerne skulle behandles fortroligt og ikke måtte videregives til
Willy Larsen.
4. Klagerens argumentation
4.1 Klageren har anført, at ankesagen, som det fremgår af sagsforløbet,
drejer sig om berettigelsen af Konkurrencerådets videregivelse til Willy
Larsen af til dette formål indhentede regnskabsoplysninger fra klageren.
Sagen indeholder derimod ikke noget materielt konkurrenceretligt.
4.2 Aktindsigtsreglerne i forvaltningslovens § 9 finder ikke anvendelse,
da Willy Larsen ikke er »part i en sag, hvori der er eller vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed«, jf. forvaltningslovens §
9, stk. 1. Det er kun den, der er part i henhold til denne bestemmelse, som
kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Aktindsigt
forudsætter således, at der foreligger en afgørelsessag, hvori den pågældende
er part.
Forvaltningslovens § 9 angår, at den, der er part med hensyn til en sags
realitet, har en særlig adgang til aktindsigt i afgørelsessagen.
Konkurrencerådet har imidlertid på intet tidspunkt i sagsforløbet truffet
eller været på vej til at træffe nogen realitetsafgørelse. Når rådet derfor i
et ankeindlæg har henvist til, at Willy Larsens henvendelse har stillet
spørgsmål ved, om der hersker tilstrækkelig gennemsigtighed omkring
brancheaftalen mellem klageren og foreningen Danske Sukkerroedyrkere, er der
tale om en efterrationalisering. Willy Larsens anmodning har aldrig drejet
sig om noget materielt, men har kun skullet tjene til at få nogle bestemte
oplysninger frem. Rådet synes at kreere en konkurrenceretlig sag, men efter
klagerens opfattelse er dette en fiktion.
Det er muligt, at Willy Larsen kan anses som part i sin egen
aktindsigtssag, hvilket dog ikke er af betydning for adgangen til aktindsigt
i afgørelsessagen, som skal være en realitetssag. En aktindsigtssag er ikke
en sag i den forstand, som er omhandlet i forvaltningslovens § 9, stk. 1.
4.3 Selv om Willy Larsen måtte anses som part i en afgørelsessag, skal der
alligevel ikke meddeles ham aktindsigt, da konkurrencelovens § 6 ikke giver
Konkurrencerådet hjemmel til at kræve dokumenter indsendt med det formål at
videregive disse til en part.
Rådets anmodning om udlevering af regnskabsmateriale om prisen for
C-sukker kan kun være fremkommet med hjemmel i konkurrencelovens § 6 - som
rådet også henviste til i skrivelsen af 22. juni 1994, da man rekvirerede
oplysningerne hos klageren - men anmodningen havde desuagtet som formål at
videregive disse oplysninger til Willy Larsen som part. Dette formål er ikke
omfattet af konkurrencelovens § 6. Det gælder hverken bestemmelsen, hvorefter
rådet kan kræve alle oplysninger: 1) »som skønnes nødvendige for dets
virksomhed« eller 2) »til afgørelse af, om et forhold er omfattet
af lovens bestemmelser.«
Rådet er derfor kommet i besiddelse af regnskabsmaterialet ved en uhjemlet
anvendelse af konkurrencelovens § 6. En udlevering af oplysningerne til Willy
Larsen må derfor allerede af denne grund være udelukket.
4.4 Selv om Willy Larsen måtte anses som part i en afgørelsessag, vil også
forvaltningslovens § 15, stk. 1, være til hinder for aktindsigt i
regnskabsmaterialet om beregning af prisen for C-sukker.
Klagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne skal afvejes over
for Willy Larsens interesse i at få disse udleveret. Willy Larsens interesse
må være at kontrollere, om beregningen af prisen på C-roer er rigtig, således
at roedyrkerne har fået den afregning fra klageren, de har krav på i henhold
til brancheaftalen herom. Disse oplysninger er allerede givet til
brancheforeningen, hvis revisor har haft mulighed for kontrollere
udregningerne. Det er endvidere blevet tilbudt, at klagerens revisor kan
afgive en erklæring til Willy Larsen om prisfastsættelsen. Der eksisterer
således ikke nogen relevant interesse for Willy Larsen i at få oplysningerne
udleveret.
Klageren har derimod væsentlig interesse i, at konkurrenterne ikke får
mulighed for at vurdere klagerens konkurrenceevne på den væsentlige del af
klagerens samlede produktion, som prisfastsættelsen på C-sukker udgør. De
forhold, som gør sig gældende for C-sukker, gælder også for kvotesukker, og
klageren har en meget stor eksport af kvotesukker ud af EU. Eksporten af
kvotesukker udgør ca. 30-35% af klagerens samlede produktion.
Oplysningerne vedrørende C-sukkeret vedrører klagerens salg af sukker på
verdensmarkedet i konkurrence med udenlandske sukkerproducenter. C-sukker må
i henhold til EU-forordning ikke sælges inden for EU-markedet.
Verdensmarkedet må derfor i så henseende defineres som salg uden for
EU-markedet. Oplysningerne bør hemmeligholdes, fordi de udenlandske
konkurrenter ikke er forpligtet til at afgive lignende oplysninger, og fordi
klageren i tilfælde af offentliggørelse vil kunne lide væsentlig økonomisk
skade i konkurrencen over for udenlandske sukkerproducenter på
verdensmarkedet, herunder EU-markedet.
Klageren har ikke adgang til oplysninger vedrørende gennemsnitlige
salgspriser, omkostningsniveau eller omkostningsstruktur samt gennemsnitlige
salgspriser beregnet løst ab fabrik ved salg af C-sukker af andre
sukkerproducenter, som direkte konkurrerer med klageren.
De nærmeste konkurrenter er de øvrige europæiske sukkerindustrier, som
også er underlagt EU's markedsordning, og som derfor på samme måde som
klageren er forpligtet til at afsætte deres C-sukkerproduktion uden for
EU-markedet.
C-sukker sælges ikke til listepriser. Salgsprisen fremkommer ved
individuelle forhandlinger og varierer efter markedet og tidspunktet for
salget.
Offentliggørelse af regnskabsmaterialet tilgodeser heller ikke
konkurrenceretlige forhold i Danmark. Materialet vedrører derimod klagerens
konkurrenceevne på markedet uden for Danmark og ligger derfor uden for
konkurrencelovens rækkevidde - og dermed lovens gennemsigtighedsprincip.
Da brancheaftalen er anmeldelsespligtig, er der for klagerens konkurrenter
skabt mulighed for direkte at få kendskab til fordelingsnøglen mellem
klageren og roedyrkerne.
Der indberettes i hvert EU-land til de respektive statistiske institutter
oplysninger vedrørende totalmængden af C-roer samt afregningsprisen pr. tons
C-roer til roedyrkerne. Disse oplysninger offentliggøres som anonyme
oplysninger pr. land. Da klageren er eneste sukkerproducent i Danmark, kan de
statistiske oplysninger direkte henføres til klageren. I de fleste af de
øvrige EU-lande er der inden for hvert land flere sukkerproducenter.
Med kendskab til de statistiske oplysninger og fordelingsnøglen er det
muligt - med en meget lille usikkerhed - at beregne den gennemsnitlige
nettosalgspris, beregnet løst ab fabrik.
Såfremt klagerens konkurrenter også kan få kendskab til
omkostningsniveauet efter silo, hvorved forstås omkostningerne som lægges til
salgsprisen beregnet løst ab fabrik, vil konkurrenterne kunne vurdere
klagerens konkurrenceevne. Både omkostningsniveauet efter silo og
indtjeningspotentiale vil således være åbenbaret for konkurrenterne.
Hvis oplysningerne videregives til Willy Larsen, har klageren ingen
sikkerhed overhovedet for, at oplysningerne ikke bliver udbredt til en videre
kreds og således kommer klagerens konkurrenter i hænde.
5. Konkurrencerådets argumentation
5.1 Konkurrencerådet har anført, at Willy Larsen opnåede partsstatus
allerede i juni 1994, da rådet rettede henvendelse til klageren. Rådets
sagsbehandling er omfattet af forvaltningslovens regler, herunder reglerne om
parters aktindsigt, og afgørelsen er truffet ud fra en vurdering af disse
regler. Willy Larsen er roedyrker og har som sådan den nødvendige direkte
interesse i sagen.
5.2 Den rejste sag vedrører brancheaftalen mellem klageren og Danske
Sukkerroedyrkere, som er anmeldelsespligtig. Med sin henvendelse til rådet
stillede Willy Larsen spørgsmål ved, om der hersker tilstrækkelig
gennemsigtighed omkring brancheaftalen samt om aftalens begrænsning af hans
erhvervsbetingelser. Willy Larsen er i medfør af brancheaftalen afskåret fra
at levere sukkerroer til andre sukkerfabrikker end klageren. Henvendelsen
drejer sig om de aftaler, der er indgået om fordelingen af et provenu af
salget af C-roer. Dyrkerne leverer disse roer til klageren ud over de (a+b)
kvanta, de er tildelt i henhold til EU-forordningen, og C-roerne vedrører
således den del af sukkerroesalget, som er mindst EU-reguleret. Dette er
konkurrenceretligt relevante spørgsmål, jf. konkurrencelovens § 1, og
forholdet kan søges belyst med hjemmel i konkurrencelovens § 6.
Willy Larsen var medlem af dyrkningsforeningen, der er part i
brancheaftalen med klageren. Der kan endvidere ikke ses bort fra, at Willy
Larsen også individuelt vil kunne anses for part i en sag om priserne for
C-sukker. Afregningen for C-sukkeret sker direkte til den enkelte roedyrker,
og denne har derfor interesse i, om klageren set ud fra dyrkernes synspunkt
optimerer salget.
5.3 Rådet har været berettiget til at anvende konkurrencelovens § 6 for at
indhente de ønskede oplysninger, som stammer fra 1991, om prisen på C-roer.
Oplysningerne er ikke indhentet alene for at kunne udleveres til Willy
Larsen.
Med henvendelsen til klageren var der ikke taget nærmere stilling til,
hvilke af konkurrencelovens bestemmelser der eventuelt ville blive bragt i
anvendelse over for de oplysninger, der måtte fremkomme. At der kunne blive
tale om en eller anden form for offentliggørelse, kan imidlertid næppe være
overraskende for klageren. Gennemsigtighed omkring konkurrenceforhold er en
fundamental del af konkurrenceloven, og spørgsmål om gennemsigtighed
aktualiseres ikke mindst ved klager fra erhvervsdrivende. Det er dog muligt,
at sagen ikke indeholder nogen realitet, men den er sat i bero under
ankesagen.
5.4 Klageren anførte for rådet, at regnskabsmaterialet skulle indeholde
forretningshemmeligheder, der måtte vige over for Willy Larsens interesse i
at få oplysningerne udleveret. Det forhold, at specifikationerne er sendt til
Danske Sukkerroedyrkere, og at den enkelte roedyrkers interesser således
skulle være tilgodeset, kan ikke i forhold til forvaltningslovens regler
afskære den enkelte dyrker fra adgang til oplysningerne.
Rådet har ikke nærmere holdepunkter for at vurdere, hvad
gennemsnitstallene dækker over, og en sammenligning med de almindelige
oplysninger i udenrigshandelens statistikker viser ikke overraskende
forskelle.
Der fremgår heller ikke sådanne detaljer af den modtagne opstilling, at
rådet har kunnet nå frem til, at der skulle foreligge fortrolige oplysninger.
Klagerens opgørelse er helt summarisk og indeholder f.eks. ikke oplysninger
om emballagetyper, -leverandør, konkrete oplysninger om lagres beliggenhed,
fakturaoplysninger, oplysninger om transportør og transportform eller i det
hele taget data om solgte mængder, købere eller salgstidspunkter. Rådet vil
dog ikke afvise, at materialet kan indeholde forretningshemmeligheder: men
klageren har ikke i fornødent omfang påvist dette.
I øvrigt udgør klagerens særstilling som eneste sukkerproducent i Danmark
ikke større risiko for indsigt i konkurrencemæssige forhold end i alle andre
EU-lande. Koncentrationen i disse lande har også en karakter, der betyder
samme muligheder for indsigt som i Danmark.
6. Ankenævnets bemærkninger
Som anført i Konkurrencerådets skrivelse af 22. juni 1994 til klageren er
de omhandlede oplysninger om beregningen af prisen på C-sukker indhentet hos
klageren i medfør af konkurrencelovens § 6. Der er altså tale om indhentelse
af oplysninger, der har været skønnet nødvendige for rådets virksomhed eller
til afgørelse af, om forholdet er omfattet af konkurrencelovens bestemmelser.
Alle sådanne oplysninger har klageren i medfør af lovens § 6 haft pligt til
at udlevere til rådet.
Det forhold, at det er Willy Larsens henvendelse til Konkurrencerådet, der
har givet anledning til, at rådet har rejst sagen om indhentelse af
oplysninger hos klageren, bevirker ikke, at Willy Larsen dermed i
forvaltningslovens forstand kan anses som part i denne sag. For afgørelsen af
Willy Larsens partsstilling efter forvaltningsloven med hensyn til de
oplysninger, som rådet har indhentet hos klageren, er det endvidere i sig
selv uden betydning, om Willy Larsen ved siden af Danske Sukkerroedyrkere
måtte kunne anses som kontraktspart i brancheaftalen mellem denne forening og
klageren.
Da ankenævnet således finder, at Willy Larsen ikke i medfør af
forvaltningslovens § 9 er part i sagen om klagerens meddelelse af de
omhandlede oplysninger til Konkurrencerådet, og da Willy Larsen derfor ikke i
medfør af denne bestemmelse har været berettiget til at få oplysningerne
udleveret, ophæver ankenævnet rådets afgørelse.
Herefter bestemmes:
Konkurrencerådets afgørelse af 28. oktober 1994 ophæves.
Christian Hjorth-Andersen Jens Fejø
Poul Sørensen
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Konkurrenceankenævnet, den 20. juni 1995.
Jens Denckert
Sekr.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet: Dokumentation 1995-3, s. 494-503
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Offentliggørelse af oplysninger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aktindsigt i dokumenter hos Helsingør Kommune i forbindelse med kommunens godkendelse af projektforslag Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. november 2010
- Ankestyrelsens principafgørelse O-57-94 om aktindsigt - part - samværsbegrænsning - psykolograpport Retsinformation · 11. juli 2013
- Klage over afgørelse om aktindsigt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2009
- Aktindsigt i arbejdsmiljøsag om psykisk arbejdsmiljø på plejehjem, hvor klager var pårørende til beboer. Retsinformation · 23. juli 2009
- Pålæggelse af indberetningspligten i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Aftale om dyrkning og levering af sukkerroer anmeldelsespligt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afvisning af klage over Konkurrencerådets beslutning om ikke at foretage undersøgelse (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat La Pergola fremsat den 17. juni 1997. - Danisco Sugar AB mod Allmänna ombudet. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Länsrätt i Jönköpings län - Sverige. - Kongeriget Sveriges tiltrædelse - Landbrug - Sukker - National lagerafgift af sukker. - Sag C-27/96 EU-domme · 17. juni 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen aktivt skal arbejde for en fuld og hurtig liberalisering af EU's sukkermarked Retsinformation · 20. marts 2003
- Ophævelse af Konkurrencerådets afgørelse om revision af faktureringsregler for bygge- og anlægsområdet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen aktivt skal arbejde for en fuld og hurtig liberalisering af EU's sukkermarked Retsinformation · 4. august 2003