Varemærket M c (ordmærke) fundet uegnet til registrering på grund af manglende særpræg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket M c (ordmærke) fundet uegnet til
registrering på grund af manglende særpræg.
År 1994, den 22. november afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 46/93: Klage fra
McDonald's Corporation,
USA,
v/Patentbureau Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 3. september 1993
fra varemærkeansøgning
nr. 9672 1990.
Den 14. december 1990 indleverede klageren en ansøgning om
registrering af varemærket M c (ordmærke) for
restaurationsvirksomhed i klasse 42.
I skrivelse af 21. juni 1991 udtalte Patentdirektoratet:
»Mærket er fundet uegnet til registrering, da det ikke er
anset for at være i besiddelse af det til registrering som
varemærke fornødne særpræg jf. bestemmelsen i § 13 i
varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr 249 af 17 apr. 1989.
Begrundelsen herfor er, at mærket Mc består af ikke særligt
udformede bogstaver....«
Klageren skrev i denne anledning den 20. februar 1992
følgende til direktoratet:
»....Jeg skal anmode om, at den trufne afgørelse tages op til
fornyet overvejelse, idet jeg vil hævde, at betegnelsen Mc, der
ganske vist er en forkortelse, også samtidig har en betydning og
Læs alt
dermed kan udtales.
Endvidere skal jeg påberåbe mig, at betegnelsen Mc er
indarbejdet for mine klienter som kendetegn for så vidt angår
»restaurationsvirksomhed« i klasse 42, nemlig de serviceydelser
nærværende ansøgning omfatter.
Min primære påstand underbygges med henvisning til »Webster's
Encyclopedic Unabridged Dictonary of the English Language«, hvor
det på pag. 887 forklares, at Mc er synonymt med MAC, til
»Gyldendals Fremmedordbog«, pag. 363, hvor Mc også har
lighedstegn
med ordet Mac.
Det er således min påstand, at forbrugerne, når de ser
forkortelsen Mc straks vil sætte lighedstegn med ordet Mac og da
ordet Mac kan udtales og dermed også Mc, må mærket kunne nyde
beskyttelse i henhold til varemærkeloven.
Mine klienter driver som bekendt virksomhed med fast food
forretninger stort set over hele verden bl.a. under betegnelsen
McDonald's og hertil kommer, at mine klienter er indehavere af en
lang række varemærkeregistreringer, hvori betegnelsen Mc eller Mac
udgør første led og jeg kan bl.a. henvise til følgende:
VR 2089/63 McDONALD'S,
VR 509/80 MAYOR McCHEESE fig.
VR 1006/81 BIG MAC fig.
VR 4111/83 McHAPPY DAY fig.
VR 3364/87 RONALD McDONALD PLAYLAND
VR 3115/88 McMENU.
Karakteristisk for disse mærker er, at Mc resp. MAC udgør en
væsentlig bestanddel og endvidere omfatter disse registreringer
alle tjenesteydelser i klasse 42, herunder
restaurationsvirksomhed. I mine klienters koncept og markedsføring
ligger endvidere, at de retter, der serveres på deres fast food
restauranter over den ganske verden, som hovedregel er
karakteriseret ved, at Mc eller MAC udgør en væsentlig bestanddel
tillige med et beskrivende element, der refererer til den
pågældende vare.
Mine klienter har også registreret en rækker mærker med dette
karaktertiska, hvoraf jeg skal tillade mig at henvise til
følgende:
VR 3653/79 EGG McMUFFIN,
VR 779/80 MAC FRIES,
VR 3849/81 McCHICKEN,
VR 3343/82 McRIB,
VR 375/85 CHICKEN McNUGGETS,
VR 730/87 McPIZZA,
VR 789/89 McDONALD'S CHICKEN L. T.
Det er typisk for mine klienter, at man gennem en ensartet
brug af ordet Mc/MAC sammen med en generisk eller suggestiv
betegnelse har vænnet (indarbejdet) forbrugerne til, at alt i
restauranten har fiktive navne med et fast holdepunkt, nemlig
ordet Mc/MAC. Det man har opnået er, at kunden (forbrugeren) har
et udvisket erindringsbillede, hvor der alene er et fast
holdepunkt - Mc/MAC. Der vil derfor ske en genkendelse, når kunden
(forbrugeren) møder ordet Mc/MAC og dermed har man skabt et image
og slået eksistensen af betegnelsen Mc/MAC fast hos forbrugeren.
Til dokumentation af denne indarbejdelse kan jeg oplyse, at
McDonald's Corporation har eksisteret siden 1955, hvor de første
restauranter blev åbnet i U.S.A. og disse har stadig været drevet
under betegnelsen McDONALD'S samt med de ovenfor nævnte
forskellige retter.
På nuværende tidspunkt findes der mere end 6.800 restauranter
i U.S.A. og ialt i verden over drives der nu mere end 9.000
restauranter i navnet McDONALD'S og med retter som nævnt ovenfor.
Det skal tilføjes, at det er et særkende fra mine klienter,
at deres restaurationsvirksomhed drives under et identisk koncept
ligegyldigt hvor i verden dette sker og varemærker, udstyr m.v. er
fuldkommen identisk og det samme gælder kvalitet m.m. af de varer
der forhandles.
De enkelte restauranter drives på grundlag af en
licenskontrakt med McDONALD'S Corporation og mine klienter stiller
viden og varemærker til rådighed for de enkelte restauranter, samt
foretager kontrol af kvalitet m.m. for at opretholde denne
ensartede ydelse ligegyldig hvor i verden man opererer. Den samme
kontrol findes også for så vidt angår brugen af varemærker og man
lægger stor vægt på i koncernen dels at beskytte sine rettigheder
og dels at værne om forstavelsen MC/MAC, fordi denne udgør det
væsentligste element i retter, koncept og kontakt med kunderne,
når naturligvis bortses fra selve varens kvalitet. Al reklame, det
være sig i biografer, blade og lignende, vil ske under
fællesnavnet McDONALD'S enten ordmærket eller det kendte
figurmærke bestående af McDONALD'S skrevet gennem nedre del af et
rundbuet M.
Jeg kan tilføje, at en væsentlig del af den reklamering, der
også sker for mine klienters virksomhed, foregår centralt gennem
TV og man kører identiske kampagner over hele verden. For så vidt
angår udgifter i forbindelse med reklame kan jeg nævne, at
McDonald's Corporation og selskabets licenstagere i hele verden i
finansåret 1984 havde et reklamebudget på mere end 300 mio.
dollars og i 1985 på mere end 350 mio. dollars. Dette tal har
naturligvis været stigende op igennem årene.
For så vidt angår situationen i Danmark kan jeg oplyse, at de
første McDONALD'S restauranter blev åbnet i 1981 i København og
Ålborg og idag findes der udover restauranter i disse byer,
restauranter i Århus, Esbjerg og Odense og dernæst er der oprettet
en række restauranter efter amerikansk princip i nærheden af store
veje, så som i nærheden af Horsens, langs motorvejen til Køge og
mange andre steder.
Omsætningen McDONALD'S restauranter i Danmark har andraget
som følger:
1981 kr. .. 9.541.540,00
1982 kr. .. 20.607.440,00
1983 kr. .. 35.708.820,00
1984 kr. .. 57.651.230,00
1985 kr. .. 69.546.922,00
1986 kr. .. 76.359.637,00
1987 kr. .. 87.956.705,00
1988 kr. .. 99.818.793,00
og som det vil fremgå heraf har der været en jævn stigning.
I Danmark alene er der i samme periode blevet brugt følgende
beløb på reklamering:
1981 kr. ... 630.000,00
1982 kr. .. 1.400.000,00
1983 kr. .. 2.499.000,00
1984 kr. .. 4.275.000,00
1985 kr. .. 5.175.000,00
1986 kr. .. 6.320.000,00
1987 kr. .. 8.090.000,00
1988 kr. .. 8.930.000,00
Jeg vil derfor tillade mig at konstatere, at betegnelser med
Mc/MAC er indarbejdet på det danske marked og globalt for
»restaurationsvirksomhed« i mine klienters navn. Jeg skal
endvidere tillade mig at henvise til bogen »Brands an
International Review by Interbrand«, hvor der er en gennemgang af
verdensberømte mærker og jeg henviser til pag. 22, hvor de 10 mest
kendte mærker nævnes sammen med de 40 næstfølgende mærker, og som
det vil fremgå heraf er mine klienters varemærke McDONALD'S
placeret på 3. pladsen. Dette siger en hel del om den
bekendthedsgrad, som varemærket McDONALD'S har og dermed også
forstavelsen Mc for »restaurationsvirksomhed«. Jeg vedlægger
kopi
af forsiden til den pågældende bog samt kopi af den nævnte side.
I denne forbindelse henviser jeg også til »Lærebog i
Immaterialeret« 2. udgave af Professor, dr.jur. Mogens
Koktvedgaard, hvor det på pag. 284 nævnes, at af en nylig
gennemført større undersøgelse fremgår det, at de 10 mest kendte
varemærker i verden er følgende efter bekendthedsniveau, hvor mine
klienters varemærke McDONALD'S kommer ind på 8. pladsen. Jeg
vedlægger kopi af den pågældende side fra Lærebogen.
Grunden til at mine klienter søger betegnelsen Mc såvel som
MAC registreret som varemærke her i landet er naturligvis, at man
vil hævde sin eneret til den pågældende betegnelse og jeg mener,
at dette må karakteriseres som rimeligt, selvom betegnelsen Mc
aldrig af mine klienter har været brugt alene.
I denne forbindelse skal jeg tillade mig at henvise til § 15
i varemærkeloven, der trådte i kraft 1. januar 1992, stk. 1, nr.
2, hvor det anføres, at et varemærke er udelukket fra
registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at det
antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi
det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke
og varene eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.
Jeg skal samtidig henvise til artiklen »Varemærkeloven og
Fællesmærkeloven« af fuldmægtig Anders J. Andersen og
specialkonsulent Knud Wallberg, i JURISTEN Nr. 1, 1992, på pag.
36, hvor denne regel yderligere uddybes og jeg kan fuldtud
tiltræde de eksempler, der nævnes her, hvor det netop anføres, at
en serie af varemærker, hvori en bestemt forstavelse genfindes,
vil kunne forhindre andre i at opnå mærker registreret med denne
forstavelse, da dette vil kunne medføre, at et sådant varemærke
kunne falde ind under reglen i § 15, stk. 1, nr. 2.
Situationen ved indarbejdede varemærker må således være endnu
mere præcis og have krav på en større beskyttelse i henhold til
praksis og også i henhold til reglen om velkendte varemærkers
beskyttelse, jfr. varemærkelovens § 4, stk. 2 og § 15, stk. 4, nr.
1.
Når henses til at mine klienter efter min opfattelse helt
klart vil kunne forhindre registrering og brug af varemærker for
»restaurationsvirksomhed«, hvori betegnelsen Mc resp. MAC
indgår
må det modsætningsvis også være muligt for mine klienter at
registrere varemærket Mc resp. MAC, da retten til monopol på denne
betegnelse Mc/MAC i princippet allerede eksisterer, da det vil
være noget hult, om man i virkeligheden har en ret i henhold til
varemærkeloven, men samtidig ikke kan få registreret det
pågældende mærke.
Under henvisning hertil henstilles det, at nærværende
ansøgning fremmes til registrering.'
Den 2. oktober 1992 fastholdt direktoratet, at mærket er
uegnet til registrering, da det består af ikke særligt udformede
bogstaver.
Direktoratet anførte følgende:
»Det indsendte materiale om omfanget af McDonald's
restaurantskæde, anvendelsen og registrering af forskellige
varemærker i denne forbindelse, kan ikke bevirke, at
registreringshindringen overvindes. De anfører i Deres brev på
side 5 første afsnit, at betegnelsen Mc aldrig har været brugt
alene.
Der foreligger således heller ikke dokumentation for brug
eller indarbejdelse.
De anfører, at varemærkelovens § 15, stk. 1 nr. 2 skulle
kunne bevirke, at mærket registreres, fordi det er en velkendt
varemærkedel for ansøger, og påberåber Dem en artikel i Juristen
skrevet af medarbejdere fra Patentdirektoratet. Den pågældende
artikel kan bemeldte sted ikke tages til indtægt for Deres
synspunkt, da den uudsagte forudsætning er, at den gennemgående
mærkedel selvstændigt kan registreres. Der kan ikke drages
modsætningsslutning til lovens ordlyd, at enhver gennemgående
mærkedel, der er omfattet af denne bestemmelse, kan antages til
registrering alene.
§ 15, stk. 1, nr. 2 vedrører alene beskyttelsen af allerede
registrerede mærker overfor efterstillede ansøgninger.
§ 15, stk. 4, nr. 1 »kodak-reglen« kan ikke finde
anvendelse,
allerede fordi der ikke er en aktuel konflikt overfor et
efterstillet mærke.'
Klageren fastholdt ved skrivelse af 4. maj 1993 sin
opfattelse af, at mærket er registrerbart og anførte:
»Jeg er glad for, at direktoratet et langt stykke ad vejen er
enig med mig i de argumenter, der fremføres, og jeg har forstået,
at mine argumenter er afhængig af den uudsagte forudsætning, at
den gennemgående mærkedel selvstændigt kan registreres.
Rent faktisk er jeg af den opfattelse, at Mc således som
anvendt ved nærværende, nemlig skrevet med stort
begyndelsesbogstav og lille andet bogstav efter dansk opfattelse
må anses for at være i sig selv registrerbar.
Det gøres gældende, at åbenbare forkortelser efter sædvanlig
praksis anses for i sig selv registrerbare, idet direktoratet i
sådanne tilfælde ikke anser bogstavkombinationen som rene
bogstavmærker, men rent faktisk som udtalelige ord. Der skal i den
anledning henvises til Registreringspraksis udgivet af
Patentdirektoratet, pag. 41, 2. spalte, øverst, hvor det anføres:
»En anden gruppe er de bogstavforbindelser, der danner kendte gængse
forkortelser såsom A.B.C., S.O.S., V.I.P., OK., NB. De vil normalt
ikke blive opfattet som ord i egentlig betydning, men dækker dog
på samme måde som ord et begreb. De anses derfor også som
registrerbare«.
I nærværende sag drejer det sig således om
bogstavkombinationen Mc, hvilket er den accepterede forkortelse
for Mac, der betyder søn, jfr. kopi fra Engelsk/Dansk Ordbog, hvor
dette anføres.
Ordet MAC mangler ikke efter direktoratets opfattelse
fornødent særpræg og anses for i sig selv registrerbar, og da der
er tale om den autoriserede forkortelse skrevet eksakt således,
som man efter engelske skriftsregler forlanger, og da det
endvidere er min påstand, at forbrugerne har kendskab til denne
autoriserede forkortelse og straks forbinder den med ordet MAC, er
det min opfattelse, at bogstaverne Mc bør kunne betragtes som i
sig selv registrerbare.'
Hertil bemærkede direktoratet i skrivelse af 6. maj 1993:
»Der henvises til Deres brev af 4. maj 1993 med bilag hvori
De atter anmoder om, at sagen overvejes på ny. De refererer bl.a.
til betydningen af Mc.
I denne anledning skal vi meddele, at det fortsat fastholdes,
at mærket er uden særpræg, og derfor uegnet til registrering, jf.
varemærkelovens § 13..
Den indsendte fotokopi af 2 sider fra B. Kjærulff Nielsens
Engelsk-dansk Ordbog viser alene, at Mc på engelsk er lig med
ordet Mac, der som forstavelse i skotske og irske familienavne har
betydningen »søn af«.
Mc er ikke dansk og ikke så kendt her i landet, at danskere
automatisk opfatter bogstaverne Mc som lig med MAC. Mc kan derfor
ikke sammenlignes med A.B.C., S.O.S., V.I.P., OK., og NB., der er
almen bekendte her i landet, og som De analogiserer til i et citat
fra Registreringspraksis.'
Klageren henviste i skrivelse af 31. august 1993 til sine
tidligere indlæg og tilføjede:
»....Jeg er uenig med direktoratet i, at forkortelsen Mc ikke
er så kendt her i landet, at danskerne automatisk opfatter
bogstaverne Mc som lig med Mac. Det kan godt være, at ikke alle
danskere opfatter Mc som forkortelse for Mac, men det er min
påstand og opfattelse, at de danske forbrugere uden videre vil
forstå forkortelsen Mc på en eller anden måde. Forholdet er det,
at forkortelsen Mc i realiteten har mange betydninger og folk kan
læse denne og forstå den på den måde, der stemmer overens med
deres egen livsstil.
Som supplement af det tidligere indleverede vedlægger jeg
kopi fra Forkortelsesleksikon, Monna Cronquist, hvor der angives
en række forkortelser af MC, og det er min opfattelse, at langt de
fleste danskere fra deres uddannelse, deres dagligdag eller på
anden måde har en klar oversættelse i hovedet af forkortelsen Mc.
Folk med stærk interesse for U.S.A. vil formentlig tro, at der er
tale om »Member of Congress«. Folk indenfor bogholderibranchen
vil
formentlig kende udtrykket »mensis currentis«. Folk med
interesse
for motorsport og lign. vil oversætte ordet til »motor cycle«
og
sådan kunne man blive ved.
Jeg finder, at der er en helt klar analogi til de
forkortelser, jeg har henvist til fra registreringspraksis og skal
anmode om, at dette synspunkt bliver lagt til grund for bedømmelse
af sagen.
Endvidere skal det gøres gældende, at nærværende ansøgning
alene omfatter tjenesteydelsen »restaurationsvirksomhed« i
klasse
42 og jeg finder det også væsentligt, at der er lagt vægt på, at
forkortelsen Mc for sådanne tjenesteydelser vil blive forbundet
med mine klienters virksomhed, allerede fordi varemærket
McDONALD'S må karakteriseres som et særdeles stærkt indarbejdet
varemærke på det danske marked for »restaurationsvirksomhed« og
når hertil lægges den lange række af mærker, der er indarbejdet
for tjenesteydelser i mine klienters virksomhed, hvori
forstavelsen Mc eller MAC indgår som det bærende element, er der
en klar indikation af, at forbrugerne kender betegnelsen Mc for
»restaurationsvirksomhed«.
Jeg finder det derfor stadig rimeligt, at varemærkelovens §
15, stk. 1, nr. 2, bør kunne lægges til grund for registrering af
betegnelsen Mc for mine klienter, allerede fordi betegnelsen er
indarbejdet som sådan for disse.
Jeg kan ikke acceptere det synspunkt, at grundlaget for
indarbejdelse må være en selvstændig brug af eksakt det mærke, der
er til bedømmelse. Det er for mig at se ikke ualmindeligt, at dele
af kendte varemærker rent faktisk får en selvstændig værdi, og det
bedste eksempel er vel nok COCA-COLA, hvor mærkebestanddelen COCA
vel uomtvisteligt er indarbejdet som et kendetegn for varer
stammende fra The Coca-Cola Company og jeg kan i denne forbindelse
henvise til Højesterets afgørelse i sagen COCA-COLA vs. COCA-LINE.
På trods af det forhold, at der ikke var identitet mellem
mærkerne og på trods af det forhold, at kun en del at The
Coca-Cola Company's verdensberømte varemærke COCA-COLA genfandtes
i mærket COCA-LINE, fandt Højesteret, at brugen af betegnelsen
COCA-LINE var en klar krænkelse af det verdensberømte varemærke
COCA-COLA. Dette indikerer for mig hel klart, at dele af
varemærker også kan nyde selvstændig beskyttelse og anses for
indarbejdet for virksomheder på trods af det forhold, at disse
dele af varemærket aldrig er blevet brugt selvstændigt.
Et andet nærliggende eksempel kunne være NOVO NORDISK's
virksomhed, hvor man også må karakteriserer mærkebestanddelen NOVO
som stærkt indarbejdet på trods af det forhold, at der på
nuværende tidspunkt ingen som helst brug sker af ordet NOVO alene.
For at summere sagen skal jeg anmode om, at det bliver lagt
til grund for bedømmelse af nærværende ansøgning, at forkortelsen
Mc er kendt på det danske marked som en forkortelse for Mac eller
på anden måde og dermed af forbrugerne umiddelbart vil kunne
opfattes og udtales i lighed med andre forkortelser, der er
registrerbare efter Patentdirektoratets opfattelse. Endvidere
bedes det lægges til grund, at mine klienter gennem sin
verdensomspændende virksomhed har indarbejdet en række varemærker
indeholdende forstavelsen Mc for »restaurationsvirksomhed« og
at
dette sammenholdt med mærkets principielle registrerbarhed
bevirker, at mine klienter har en eneret til denne forkortelse for
den præciserede tjenesteydelse - restaurationsvirksomhed.'
Den 3. september 1993 afslog direktoratet ansøgningen under
henvisning til varemærkelovens § 13 og anførte endvidere som
følger:
»....Direktoratet er ikke enig i, at Mc her i landet er så
kendt, at bogstaverne automatisk opfattes som lig med mac. Den
fremsendte kopi af forkortelseslexikon side 122 til 123 viser, at
Mc kan stå for mange forskellige forhold, hvortil De nævner, at
nogen formentlig vil opfatte bogstaverne som forkortelse for
»Member of Congress«.
Det kan ikke lægges til grund, at Mc skulle kunne opfattes på
samme måde som Cola stammende fra Coca-cola-mærket eller Novo
stammende fra Novo Nordisk, som De anfører, det sker for visse
dele af kendte mærker. Der ligger imidlertid ikke her en accept
af, at det skulle forholde sig som af Dem anført med de nævnte
mærker.
Det kan heller ikke lægges til grund på det blotte udsagn
herom, at Mc skulle være indarbejdet her i landet som kendetegn
for ansøger for den søgte tjenesteydelse....'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 28. oktober
1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at
direktoratets afgørelse ændres.
I ankebegrundelsen skriver klageren bl.a.:
»....Direktoratet hævder, at varemærket Mc ikke kan
accepteres til registrering, idet mærket mangler det til
registrering fornødne særpræg, jfr. bestemmelsen i § 13 i
varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.
Denne afgørelse er efter min opfattelse ikke i
overensstemmelse med sædvanlig praksis og jeg henviser til det i
korrespondancen med Patentdirektoratet anførte.
Jeg skal ved nærværende tillade mig at opsummere sagen og
fremhæve de argumenter, der efter min opfattelse bør lægges til
grund for afgørelse af sagen.
Ved bedømmelse af varemærkers principielle registrerbarhed i
henhold til varemærkelovens § 13 henviser jeg til Betænkning
vedrørende en ny dansk lov om varemærker, nr. 199, 1958, pag. 118,
2. spalte, hvor det siges:
»Ved mærkets bedømmelse bør myndigheden således stille sig følgende
spørgsmål: Er mærket egnet til i det praktiske liv at fungere som
differentieringsmiddel, og kan det forbeholdes en enkelt
erhvervsdrivende, uden at konkurrenternes frihed til loyalt at
afbilde, beskrive, eller iøvrigt reklamere for varen bliver
utilbørlig beskåret.«
Såfremt et af disse spørgsmål må besvares benægtende, har
mærket i sig selv ikke fornøden distinctivitet.
Det skal anføres, at dette pricipielle, teoretiske grundlag
ikke er ændret ved den nu ikraftværende varemærkelov, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989, og jeg skal endvidere
understrege, at det er et i Skandinavien gennem mange årtier
accepteret registreringskriterium for varemærker. Til
dokumentation herfor vedlægger jeg kopi af Lærebog i
Immaterialret, Mogens Koktvedgaard, 1991, pag. 258 og 259, hvor
det bl.a. fastslås, at dette stadig er det gældende princip for
bedømmelse af varemærkers særpræg.
For mig at se, er der ingen tvivl om, at Mc må anses for at
være egnet til at adskille en erhvervsdrivendes varer fra andre
erhvervsdrivendes varer, og jeg kan henvise til, at der i
Registeret findes en lang række registreringer bestående af to
bogstaver. Endvidere kan jeg henvise til en lang række varemærker,
kendt fra det daglige liv, bestående af to bogstaver, f.eks. OK,
kendt for olie på adskillige benzinstationer landet over, MF kendt
som betegnelse for landbrugsudstyr og BR for legetøj.
Der er for mig at se ej heller nogensomhelst grund til, at
bogstaverne Mc skulle friholdes med henvisning til, at en eventuel
eneret til disse bogstaver for et enkelt firma, ville bevirke en
urimelig indskrænkning af den frie konkurrence. Jeg kan ingen
grund se til, at Mc skulle være en friholdt betegnelse for
»restaurationsvirksomhed«, de tjenesteydelser, der omfattes af
nærværende ansøgning.
Alene af den grund, er det min opfattelse, at direktoratets
afgørelse er forkert.
Jeg skal dernæst henvise til, at direktoratet i henhold til
sin egen praksis anser forkortelser, der umiddelbart er
forståelige for den danske forbruger, for i sig selv registrebare,
og jeg henviser her til mit indlæg af 4. maj 1993 samt
direktoratets skrivelse af 6. maj 1993. Det er min påstand, at
betegnelsen Mc må jævnføres med de af direktoratet fremførte og
viste eksempler, nemlig f.eks. OK og NB.
Det er uomtvisteligt, at forkortelsen Mc er en anerkendt
engelsk (skotsk) forkortelse for »Mac«, der står for
»søn« i
forbindelse med dannelse af personnavne.
Da den danske befolkning har en meget høj grad af kendskab
til det engelske sprog, vil jeg anse det for ganske
selvindlysende, at betegnelsen Mc uden videre forstås af den
danske befolkning.
Man må i denne forbindelse specielt lægge vægt på, at skotske
navne har haft en gennemslagskraft i det danske sprog, specielt i
forbindelse med markedsføringen af varer fra Skotland og film om
Skotland, og jeg tænker her specielt på f.eks. whiskeyprodukter,
der gennem mere end 50 år har været en mere eller mindre fast
bestanddel af den danske befolknings levevis.
Jeg tænker naturligvis også på en række kendte personer, der
uden videre må være den danske befolkning bekendt, f.eks.
tidligere premierminister McMillan, den amerikanske general
McArthur og mange flere. Endvidere er det vel også sådan, at langt
de fleste danskere har kendskab til sange og lignende, hvori man
hører om personer med navne, hvori Mc indgår, f.eks. Old McDonald
had a farm (Jens Hansen havde en bondegård) og mange andre.
Alt i alt finder jeg, at det er forsvarligt at kon- kludere,
at den danske befolkning uden videre vil have kendskab til
betegnelsen Mc som lig med Mac og dermed, at forkortelsen fuldt ud
er udtalelig og i henhold til Patentdirektoratets praksis
registrerbar.
Det tredie moment, som jeg mener, der bør tillægges
overordentlig stor vægt, er den indarbejdelse, der er sket af mine
klienters varemærke McDonald's og at denne indarbejdelse efter min
opfattelse har bevirket, at mine klienter har opnået en egentlig
eneret til brug af betegnelsen Mc i forbindelse med
»restaurationsvirksomhed«.
Direktoratet har naturligvis ret i, at jeg ikke har påvist
indarbejdelse af bogstaverne Mc som sådan, men jeg finder ej
heller, at dette er afgørende i nærværende sag. Det afgørende er
efter min opfattelse, at mine klienter gennem indarbejdelse af
betegnelsen McDonald's som for mig er uomtvistelig, også har
indarbejdet betegnelsen Mc i forbindelse med
»restaurationsvirksomhed«. Der er intet mærkeligt i, at dele af
meget kendte varemærker bliver indarbejdet selvstændigt, og jeg
henviser her igen til de af mig nævnte eksempler og specielt
lægger jeg vægt på eksemplet COCA-COLA.
Jeg finder det helt analogt til nærværende sag, at dele af et
varemærke kan indarbejdes, når bekendthedsgraden når et vist
stadium og jeg vil gerne erkende, at vel er varemærket McDonald's
ikke lige så velindarbejdet som COCA-COLA, men der er såvidt jeg
kan skønne alene tale om en gradsforskel.
Jeg henviser igen til Højesterets dom i sagen COCA-COLA
overfor COCA-LINE, hvoraf jeg vedlægger en kopi, og det er her
helt klart ud fra præmisserne, at man har fundet, at brugen af
betegnelsen COCA-LINE kunne forbydes med henvisning til
indarbejdelsen af varemærket COCA-COLA og det er endvidere helt
ubestridt, at det eneste særprægede ved varemærket COCA-COLA er
COCA og ligheden med varemærket COCA-LINE er koncentreret om denne
del af varemærket. Dette betyder efter min opfattelse, at dele af
et varemærke, når dette har en høj bekendthedsgrad, opnår en
selvstændig beskyttelse, og der er intet usædvanligt heri, idet
man gennem beskyttelse af de særlig kendte og velindarbejdede
varemærker, nemlig vil forhindre, at der sker udvanding af det
pågældende varemærke eller en utilbørlig udnyttelse af det
velkendte mærkes renomme.
For mig at se må konklusionen være, at indarbejdelsen ikke i
alle tilfælde kan bedømmes på så snævert et grundlag, som gjort af
direktoratet, men at man i vise tilfælde må gå ud over de
teoretiske betragtninger og se pragmatisk på en sag, således at
man ikke i sidste ende ender med et resultat, der bevirker en
indskrænkning i rettigheder, der er oparbejdet gennem et kostbart
og meget intensivt indarbejdelsesforløb, således at velerhvervede
rettigheder kan bringes i fare.
Jeg har ovenfor gjort rede for de tre væsentlige momenter,
der efter min opfattelse bør lægges til grund for afgørelsen af
nærværende sag, og jeg vil gerne endnu en gang understrege, at
disse tre elementer ikke skal ses som isolerede elementer, men må
sammenholdes til en helhed: nemlig at betegnelsen Mc efter dansk
opfattelse er registrerbar, fordi betegnelsen Mc er egnet til at
adskille en erhvervsdrivendes varer fra andres, og at der ikke er
nogen nødvendig friholdelsesgrund for disse bogstaver: at
betegnelsen Mc efter dansk praksis må anses for registrerbart, da
mærket har en velkendt betydning blandt de danske forbrugere: og
at betegnelsen Mc for »restaurationsvirksomhed« må anses for så
kendt gennem den indarbejdelse mine klienter har gjort af
betegnelsen McDonald's, at man herigennem har opnået en ret til
bogstaverne Mc, da brug og registrering af disse bogstaver for
andre end mine klienter, vil betyde en utilbørlig udnyttelse af
den good-will, mine klienter har oparbejdet til betegnelsen
McDonald's.
Når alle disse tre elementer lægges sammen, er jeg af den
opfattelse, at der er en overvældende dokumentation for, at
bogstaverne Mc for mine klienter kan monopoliseres som en særlig
betegnelse for »restaurationsvirksomhed«, og at mine klienter
derfor har en legitim interesse i at få bogstaverne registreret
som varemærke for sådanne tjenesteydelser.
Jeg skal på baggrund af ovenstående anmode Patentankenævnet
om at ændre direktoratets afgørelse, således at mærket Mc kan
registreres for mine klienter.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 21. september
1994.
For klageren mødte souschef Claus Hyllinge, der på
forespørgsel anførte, at ansøgningen må bedømmes efter
varemærkelov nr. 341 af 6. juni 1991.
Klageren anførte navnlig, at forkortelsen, hvis den er gængs,
er registrerbar, og at den er kendt som forkortelse for motorcykel
samt i betydningen »Søn af«. Hertil kommer, at forkortelsen
»Mc« i
sig selv er udarbejdet som forretningskendetegn for ansøgerens
restaurationsvirksomhed. Dette støttes af en af fogedretten i
Hillerød den 16. juni 1993 afsagt forbudskendelse, der efter det
oplyste ikke er påkæret.
Ankenævnet skal udtale:
Det ansøgte mærke består af ikke særligt udformede bogstaver
og kan - også efter det af klageren anførte - have forskellige
betydninger.
Det har i sin udformning ikke været brugt på en sådan måde,
at det har fået fornødent særpræg.
Den påberåbte fogedretskendelse findes efter de i sagen
foreliggende konkrete omstændigheder ikke under nærværende sag at
kunne føre til andet resultat.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om varemærkeretskrænkelse ved brug af varemærke i annoncer på Google Domsdatabasen · 21. april 2023
- spis-bedre.dk (sag 777) Klagenævnet for Domænenavne · 21. december 2005
- c5-ejendom.dk, c5ejendom.dk (sag 2009-0056, 2009-0057) Klagenævnet for Domænenavne · 10. maj 2012
- nemid.dk, nem-id.dk (sag 2010-0161, 2010-0162) Klagenævnet for Domænenavne · 31. august 2012
- AN 2001 00061 - VA 1996 05431 - TRANSCENDENTAL MEDITATION <w>. Særpræg. Brug. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. september 2002
- AN 2002 00085 – VR 2001 04224 – SNAVE SLAM <w> - Ibrugtaget varemærke – Forvekslelighed – Markedsførringsloven §§ 1 og 5. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2004
Lignende dokumenter
- Varemærket MAC ikke forveksleligt med mærkerne SUPERMAX og SUPERMAX MULTISERVER. Retsinformation · 24. september 1997
- 'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket BISCAYN (ordmærke) fundet forveksleligt med to varemærker, henholdsvis ordmærket BISCA og figurmærket BISCA. Retsinformation · 3. august 1998
- Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket AFTER EIGHT Retsinformation · 24. september 1997
- Et varemærke registreret efter berigtigelse overfor Patentankenævnet. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem to varemærker på næringsmiddelområdet. Retsinformation · 24. september 1997