Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket AFTER EIGHT

KEN nr 60479 af 27/07/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket AFTER DINNER SWEET anset for

indarbejdet for en konfekturevare og ikke anset for forveksleligt med mærket

AFTER EIGHT

År 1992, den 27. juli afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 38/91: Klage fra

Societe des Produits Nestle S.A.,

Schweiz,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 8. april 1991 af

varemærkeansøgning nr. 5014/88 fra

A/S Anton Berg,

Ballerup.

Den 19. juli 1988 indleverede A/S Anton Berg, Ballerup, en ansøgning om

registrering af varemærket AFTER DINNER SWEET (ordmærke) for alle varer i

klasse 30.

I skrivelse af 24. august 1989 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte

varemærke var fundet uegnet til registrering, da det ikke var anset for at

være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg, jf.

varemærkelovens § 13. Begrundelsen herfor var, at mærket kan angive varens

art og tidspunktet for dens anvendelse, nemlig at der er tale om søde sager,

der skal nydes efter middagen.

Med skrivelse af 1. august 1989 fremsendte ansøger erklæring fra

Chokolade- og Konfektureindustriens Brancheforening vedrørende det ansøgte

mærkes indarbejdelse samt dokumentation for 15 års brug.

Læs alt

I skrivelse af 9. februar 1990 oplyste ansøger på opfordring, at mærket

har været i brug for et stykke konfekture bestående af marcipan overdækket

med chokolade og nødder.

Efter begrænsning af ansøgningen til at omfatte klasse 30: Chokoladevarer

og marcipan blev ansøgningen den 18. juli 1990 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 18. september 1990 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte

mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Indsigelsen støttes på indsigernes varemærkeregistreringer VR 1279

1966 AFTER EIGHT ordmærke og VR 2328 1966 AFTER EIGHT figurmærke.

Endvidere støttes indsigelsen på indsigernes mangeårige brug af

betegnelsen AFTER EIGHT for varer i klasse 30.

Indsigernes registreringer omhandler varearter i klasse 30. Der foreligger

med andre ord fuldstændig vareidentitet med ovennævnte anmeldelse VA 5014

1988 AFTER DINNER SWEET, og der skal således stilles større krav til de

adskillende elementer i mærkerne.«

I skrivelse af 13. november 1990 anførte ansøgeren følgende:

»Under henvisning til indsigelse af 18. september 1990 skal vi hermed

gøre gældende, at det modholdte mærke AFTER EIGHT ikke er forveksleligt med

det anmeldte mærke AFTER DINNER SWEET.

Hvor det anmeldte mærke består af tre ord, er der alene to ord i indsigers

mærke. Det anmeldte mærke er væsentlig længere end det modholdte mærke, og

alene det første ord i de to mærker er identiske.

Identiteten imellem ordene AFTER bør ikke vær nogen hindring, da der alene

er tale om en mindre betydningsfuld og ikke særlig sigende del af mærkerne.

De to mærker, set i helhed over for hinanden, er ikke forvekslelige, og

begge mærkers indarbejdelse gennem mange år har da heller ikke på noget

tidspunkt givet anledning til forveksling.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 8. april 1991 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Det skal indledningsvis oplyses, at ordene AFTER DINNER SWEET ved

ansøgningens behandling blev fundet uegnet til registrering på grund af

manglende særpræg, jf. § 13 i varemærkeloven. A/S Anton Berg indsendte

imidlertid materiale, der viste, at ordene AFTER DINNER SWEET var indarbejdet

for virksomheden og havde været anvendt i hvert fald siden midt i 70'erne.

Iøvrigt er der registreret et varemærke under VR 1018 1979, der består af et

figurmærke, indeholdende ordene AFTER DINNER SWEET. Der blev ikke nedlagt

indsigelse mod dette mærkes registrering.

Da der foreligger varesammenfald, er det afgørende for, om mærkerne kan

anses for forvekslelige, om der er mærkelighed. Dette mener direktoratet ikke

er tilfældet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ansøgte mærke består af tre ord

og de registrerede mærker af to ord, og at det alene er ordet AFTER, der er

fælles. Ordet AFTER er et almindeligt engelsk ord, der i det ansøgte mærke

knytter sig til ordet DINNER og i de registrerede mærker til ordet EIGHT. Det

bliver derfor ordene EIGHT og DINNER, der virker som de dominerende ord i

mærkerne. Disse ord er hverken visuelt, auditivt eller begrebsmæssigt

forvekslelige. Hertil kommer, at mærkerne AFTER EIGHT og AFTER DINNER SWEET

har eksisteret sammen på mæarkedes i mange år og begge må anses for

indarbejdede mærker. Det fremgår af ansøgers skrivelse, at mærkernes brug

ikke på noget tidspunkt har givet anledning til forveksling.

Da der efter direktoratets opfattelse ikke er mærkelighed, kan mærkerne

ikke anses for forvekslelige, og indsigelsen kan ikke tages til følge.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. juni 1991 indbragt for

Patentankenævnet. Som klagebegrundelse anføres følgende:

»Det er indsigernes opfattelse, at betegnelserne AFTER EIGHT og AFTER

DINNER SWEET er forvekslelige, al den stund, betegnelsen AFTER er langt det

dominerende element i de respektive mærker. Der er vel tale om et almindeligt

engelsk ord, men her bruges det engelske ord som et distinktivt element,

hvortil kommer, at betegnelsen AFTER EIGHT formentlig må anses for at være en

af de kendteste betegnelser i Danmark netop for chokoladevarer. Dokumentation

for denne indarbejdelse behøves næppe, produktet er almindeligt kendt.

Det bør ikke kunne tolereres, at andre erhvervsdrivende kan benytte samme

begreb inden for varemærker og dermed imitere således notoriske betegnelser.

På denne baggrund finder vi fortsat, at der består mærkelighed, og at

mærket AFTER DINNER SWEET, hvor bestanddelen DINNER SWEET er ganske

beskrivende for konfekturevarer og derfor ikke bør tillægges særlig vægt,

afslås fra varemærkeregistrering.

Det erkendes vel, at betegnelsen AFTER DINNER SWEET har været anvendt på

det danske marked i en årrække. I Patentdirektoratets afgørelse af 8. april

1991 hævdes det, at der foreligger indarbejdelse foreligger i nærværende sag.

At mærket har været anvendt, erkendes, som nævnt, men kun for

chokoladeovertrukket marcipan med madeira og hasselnødder, og derfor bør

anmeldelsen subsidiært begrænses til alene at angå sådanne varearter, som det

er anvendt for, da der ikke synes at være nogen rimelighed i, at betegnelsen

skulle kunne dække et bredere område end netop det, produktet, som anført,

har været anvendt for.

Der henvises til vedlagte brochuremateriale, hvoraf fremgår betegnelsens

anvendelse.

Afsluttende skal vi derfor henstille, at betegnelsen AFTER DINNER SWEET

afslås fra varemærkeregistrering på grund af den fornødne mærkelighed med

indsigernes mærke AFTER EIGHT, og at det er et væsentligt element ved sådanne

bedømmelser, når der foreligger vareartslighed, at der stilles betydeligt

større krav til de adskillende elementer i de respektive varemærker ved

bedømmelsen af den foreliggende mærkelighed, end hvor der ikke umiddelbart

foreligger klar identitet for varerne, subsidiært af betegnelsen AFTER DINNER

SWEET registreres alene for den konkrete vare, som betegnelsen er anvendt

for.«

Ansøgeren har i skrivelse af 15. august 1991 anført:

»Under henvisning til Varemærkelovens § 44 må vi anmode ankenævnet om

at afvise klagen som for sent indbragt.

Patentdirektoratet fremkom med sin afgørelse i sagen ved brev af 8. april

1991 med ankefrist 2 måneder fra afgørelsens dato. Ved brev dateret 8. juni

1991 indbragte indsiger afgørelsen for ankenævnet. Det fremgår, at

Patentdirektoratet har modtaget anken den 10. juni 1991 og Patentankenævnet

den 12. juni 1991. Anken er således tilsyneladende indbragt mindst 2 dage for

sent.

Såfremt anken måtte blive realitetsbehandlet, skal det herfra gøres

gældende, at ankenævnets afgørelse bør være en stadfæstelse af direktoratets

afgørelse i henhold til de grunde, der er nævnt i afgørelsen af 8. april

1991, herunder særligt at der ikke er forvekslelighed mellem de to mærker.

Det bestrides, at der på nogen måde er tale om imitation af indsigers

mærke, i hvilken sammenhæng der kan henvises til den langvarige paralelle

eksistens uden forekomst af kendte forvekslingstilfælde. Der kan i denne

sammenhæng yderligere henvises til vort registrerede varemærke nr. 683 1966

figurmærket »AFTER DINNER MINT«. Ved behandlingen af denne

anmeldelse foretog indsiger i nærværende sag også indsigelse, hvilket i

direktoratets afgørelse af 1. december 1965 ikke blev taget til følge, idet

der dog blev gjort en bemærkning om, at der ikke er eneret til betegnelsen

»AFTER DINNER MINT«. Det må således allerede dengang have ligget

fast, at ordet »AFTER« ikke kan betragtes som et distinktivt

element. Det nævnte varemærke er registreret for alle varer i klasserne 29 og

30.

Endvidere kan henvises til vort registrerede varemærke nr. 1018 1979

»AFTER DINNER SWEET« figurmærke visende emballage til vort produkt.

Dette mærke's anmeldelse gav ikke indsiger i nærværende sag anledning til

nogen form for reaktion.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. juni 1992.

Ankenævnet skal udtale:

Hvis en indleveringsfrist udløber på en dag, hvor patentmyndighederne er

lukket, anses indlevering på den første dag herefter for rettidig

indlevering. Klagen til Patentankenævnet må således anses for rettidigt

indleveret.

Patentdirektoratets afgørelse i sagen er i øvrigt baseret på den

grundlæggende antagelse, at der ved vurderingen såvel af indsigerens

varemærke AFTER EIGHT som af det ansøgte varemærke AFTER DINNER SWEET bør

lægges vægt på ordenes betydning på engelsk. Ankenævnet kan tilslutte sig

denne antagelse. Af de grunde som er anført af Patentdirektoratet, kan

herefter tiltrædes, at mærkerne hverken visuelt eller auditivt kan anses for

forvekslelige, idet ordet AFTER har karakter af et svagt mærkeelement.

Uagtet varemærket AFTER EIGHT for så vidt angår forestillingsbilledet

findes at have en vis referencezone fælles med mærket AFTER DINNER SWEET, kan

det efter en helhedsvurdering tiltrædes, at mærkerne ikke anses for

forvekslelige.

Ankenævnet kan endelig tiltræde Patentdirektoratets vurdering af, at

ordene AFTER DINNER SWEET som udgangspunkt findes uegnede til registrering på

grund af manglende særpræg. Det ansøgte varemærke bør derfor og efter den

konkrete indsigelse i sagen samt omstændighederne i øvrigt kun kunne

registreres for den nærmere angivne vare, for hvilken det har været anvendt,

nemlig konfekture af marcipan dækket med chokolade.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes, dog således, at det ansøgte varemærke

kun bør kunne registreres for den nærmere angivne vare, for hvilken det har

været anvendt.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen.

J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter