Varemærket BISCAYN (ordmærke) fundet forveksleligt med to varemærker, henholdsvis ordmærket BISCA og figurmærket BISCA.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket BISCAYN (ordmærke) fundet
forveksleligt med to varemærker, henholdsvis ordmærket BISCA og figurmærket
BISCA.
År 1995, 31. juli afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr.
Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 4/94: Klage fra
Bacardi & Company Limited,
Bahamaøerne,
v/Patentbureauet Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 2. december 1993 af varemærke-
ansøgning nr. 6126 1991.
Den 28. august 1991 indleverede klageren en ansøgning om registrering af
varemærket BISCAYN (ordmærke) for alle varer i klasserne 32 og 33.
I skrivelse af 7. maj 1992 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte
varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker:
VR 0144 1954 BISCA (ordmærke)
VR 1425 1967 BISCA (figurmærke).
Klageren skrev i den anledning den 26. januar 1993 følgende til
direktoratet:
»Jeg skal hermed høfligst anmode Direktoratet om at tage sagen op til
fornyet overvejelse, eftersom det er ansøgernes og undertegnedes opfattelse,
at det ansøgte mærke, der består af ordet BISCAYN ikke kan forveksles med de
af Direktoratet fremdragne registrerede mærker
VR 144/1954 BISCA
VR 1425/1967 BISCA + fig.
I denne forbindelse skal jeg for det første påpege, at det ansøgte mærke
Læs alt
vel først og fremmest må betragtes som et fantasiord, men dernæst giver en
klar association til den biscayiske bugt (Biscayen), der er kendt for at være
et meget stormfuldt farvand, og som følge deraf er der tale om et særpræget
og stærkt associationsgivende ord.
På den anden side giver det korte ord BISCA en klar association i retning
af »biscuits«, og det bemærkes da også for en ordens skyld, at der
i praksis er tale om et varemærke netop for »kiks og biscuits«.
Forleddet BISC- er imidlertid ikke specielt særpræget i denne forbindelse, og
der findes da også en del varemærker indenfor nærings- og
nydelsesmiddelklasserne med dette forled, eventuelt med varianten BISK-. Jeg
kan i denne forbindelse eksempelvis henvise til VR 3890/1979 BISCROK samt til
VR 2127/1982 BISKETTEN og VR 1702/1952 BISKVIK.
Der er således væsentlige forskelle mellem mærkerne, både visuelt og
fonetisk. Det er ikke tilstrækkeligt at det ene mærke indeholder det andet,
og i denne forbindelse vil jeg gerne henvise til Rigmor Carlsen side 177, der
anfører følgende afgørelser af parallel art:
MESTER MESTERKOK
MILDRED MILD
MINUS MINUSSUKKA
MINUS MINUSMØG
Her indeholdes det ene mærke klart i det andet, og alligevel er der efter
en samlet vurdering blevet statueret ikke-forvekslelighed. Jeg mener, at der
i den foreliggende sag med lige så stor rimelighed bør kunne statueres
ikke-forvekslelighed mellem BISCAYN på denne ene side og BISCA på den anden,
og det gælder både ordmærket og det kombinerede ord- og figurmærke.
I hvert fald må det dog statueres, at det ansøgte mærke ikke på nogen måde
vil kunne forveksles med det kombinerede ord- og figurmærke, der klart
domineres af det sorte kvadrat samt afbildningen af en mølle. Denne indikerer
jo iøvrigt også, at der er tale om »mølleriprodukter«.
Jeg anmoder herefter høfligst Direktoratet om at overveje begge de
modholdte mærker påny, og det skulle naturligvis glæde mig, om Direktoratet
herefter ville være sindet at acceptere ansøgningen til registrering og
bekendtgørelse i Dansk Varemærketidende.'
Den 24. marts 1993 fastholdt direktoratet, at mærkerne var forvekslelige.
Direktoratet anførte bl.a. følgende:
»Vi fastholder, at det ansøgte mærke er forvekslelig med VR 0144 1954
og VR 1425 1967 begge indeholdende ordet BISCA, idet de 5 første bogstaver af
ialt 7 er identiske....«
Klageren fastholdt ved skrivelse af 23. juli 1993, at mærkerne ikke kan
anses som forvekslelige og udtalte som følger:
»Jeg skal endnu en gang anmode Direktoratet om at overveje
forveksleligheden med de modholdte mærker.
Det er fortsat både ansøgernes og undertegnedes opfattelse, at mærkerne
BISCA og BISCAYN ikke kan anses for forvekslelige. Den omstændighed, at fem
af bogstaverne i de omhandlede mærker er identiske, bør efter vor opfattelse
ikke alene kunne begrunde, at mærkerne er forvekslelige. Der må og bør tages
hensyn til mærkerne i deres helhed, d.v.s. både det visuelle billede,
mærkerne danner samt det auditive indtryk og ikke mindst de associationer,
som mærkerne giver.
På det visuelle plan forekommer der en væsentlig forskel på grund af
endebogstaverne YN i det ansøgte mærke. Denne bogstavsammensætning er meget
usædvanlig, i hvert fald på det danske sprog og giver derfor det ansøgte
mærke et helt specielt og særligt særpræg.
Også udtalemæssigt forekommer der en meget væsentlig forskel mærkerne
imellem. De modholdte mærker vil blive udtalt som BISKA, hvorimod det ansøgte
mærke på grund af den sjældne bogstavkombination YN vil blive udtalt BISKAJN.
Samtidigt må det påny understreges, at det ansøgte mærke vil give
forbrugerne nogle meget stærke associationer i retning af den biscayiske
bugt. Et farvand, der vil være de danske forbrugere bekendt, og som vil
fremtræde tydeligt i hvert et atlas, selv et børneatlas. Der foreligger for
mig således ingen tvivl om, at ordet BISCAYN som ansøgt giver den almindelige
forbruger en helt klar association i retning af den geografiske betegnelse
for det særlige farvand, den biscayiske bugt. Samme forhold gør sig på ingen
måde gældende med de modholdte mærker og det korte ord BISCA.
I nærværende sag mener jeg derfor, at der bør lægges en afgørende vægt på
det begrebsmæssige indhold og de associationer, mærkerne giver, ligesom
tilfældet har været i andre sager, som f.eks. HANNE MANNE,
hvor mærkerne trods den omstændighed at fire ud fem bogstaver var
identiske, ikke blev anset for forvekslelige, idet de begrebsmæssigt klart
afveg fra hinanden.
Udfra en helhedsmæssig vurdering af mærkeligheden finder jeg derfor ikke,
at der er nogen risiko for forveksling, bl.a. når der tages hensyn til den
helt specielle og meget sjældent anvendte bogstavkombination YN i det ansøgte
mærke, samt under hensyn til at det ansøgte mærke giver nogle meget stærke
associationer ti en betegnelse for et særligt farvand i Europa, som vil være
bekendt for de danske forbrugere.
Udfra disse særlige konkrete omstændigheder, der foreligger i denne sag,
beder jeg derfor høfligst Direktoratet om endnu en gang at overveje sagen og
overveje, hvorvidt mærket ikke herefter vil kunne accepteres til registrering
og bekendtgørelse i Dansk Varemærketidende.«
Den 2. december 1993 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til
varemærkelovens § 15, stk. 1 og udtalte endvidere:
»....Selvom BISCAYN kan give associationer til den biscayiske bugt,
tillægger vi det en afgørende betydning at BISCA er fuldstændig indeholdt i
det ansøgte mærke og det er den første del af mærket der mest huskes af det
købende publikum....«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 2. februar 1994 indbragt for
Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.
I ankebegrundelse af 8. april 1994 skriver klageren bl.a.:
»....Det fremgår, at Patentdirektoratet lægger afgørende vægt på det
faktum, at ordet BISCA er helt indeholdt i ordet BISCAYN, men denne
»tommelfingerregel« bør ikke gøres til et dogme, og der findes da
også mange eksempler på, at 2 varemærker ikke er blevet anset som
forvekslelige, selvom det ene er fuldstændig indeholdt i det andet. Jeg kan i
denne forbindelse henvise til bilag 4, nemlig min skrivelse til
Patentdirektoratet af den 26. januar 1993, hvori jeg henviste til 4
afgørelser fra registreringspraksis, der er nævnt i Rigmor Carlsens bog
Varemærker - Registreringspraksis, side 177, jf. vedlagte kopi (bilag 8). I
alle de 4 tilfælde er det ene mærke indeholdt i det andet, men andre
omstændigheder bevirker, at mærkerne ud fra en helhedsbetragtning alligevel
ikke er forvekslelige. Det samme gør sig efter ansøgernes og undertegnedes
opfattelse gældende i den foreliggende situation.
Det er uomtvisteligt, at Biscayn er navnet på det meget stormfulde farvand
umiddelbart vest for Frankrig og nord for Spanien, og selvom stavemåden kan
ændre sig en smule, er der ikke tvivl om, at forbrugerne vil opfatte det
ansøgte mærke som navnet på det nævnte farvand.
Det skal i denne forbindelse for en ordens skyld anføres, at navne på
farvande normalt registreres som varemærker i lighed med f.eks. navne på
bjerge og floder, idet det afgørende er, at produktion ikke kan finde sted.
Det gælder i hvert fald for varer i klasserne 32 og 33, når der er tale om et
farvand. Modsat kan nævnes varemærket NORDSØ-GAS for »gas«.
Der er således ikke tvivl om det ansøgte mærkes principielle
registrerbarhed, og det fastholdes, at betydningen er så velkendt, at der
skal meget til, førend mærket selv i et delvist udvisket erindringsbillede
vil kunne forveksles med andre mærker.
De af Direktoratet modholdte mærker, jf. bilag 3, består dels af ordet
BISCA (VR 144/1954) og dels af et kombineret ord- og figurmærke indeholdende
ordet BISCA (VR 1425/1967). Det bemærkes i denne forbindelse, at ordmærket
ikke omfatter klasse 33, medens det kombinerede ord- og figurmærke omfatter
både klasse 32 og klasse 33.
Uanset klassedækningen er det min opfattelse, at ordet BISCA har en klar
association til »bisquits«, og som også tidligere nævnt anvender
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger netop varemærkerne for
»kiks og bisquits«. Jeg vedlægger i denne forbindelse til
yderligere orientering kopier af nogle yderligere registreringer indeholdende
ordet BISCA, der skulle tale for sig selv (bilag 9).
At forleddet BISC- eller BISK- ikke er specielt særpræget i relation til
»nærings- og nydelsesmidler« fremgår af de i min skrivelse af den
26. januar 1993 (bilag 4) nævnte eksempler, nemlig VR 3890/1979 BISCROK, VR
2127/1982 BISKETTEN og VR 1702/1952 BISKVIK, der ligeledes vedlægges i kopi
(bilag 10).
Ordet BISCA er således ikke specielt »stærkt« i varemærkeretlig
henseende, og på grund af de klare og naturlige associationer til
»bisquits« og lignende, er der også her grund til at antage, at
risikoen for forveksling med andre mærker er mindre, end hvis der havde været
tale om et fantasimærke uden klare associationer.
Dette bevirker i forholdet til ordet BISCAYN, at der ikke er nogen risiko
for forveksling, og jeg kan i denne forbindelse igen henvise til eksemplerne
i Rigmor Carlsens bog, der er vedlagt som bilag 8. Jeg ser ikke anderledes på
sagen, end at ordene BISCA/BISCAYN må være en parallel sag, der bør afgøres
på samme måde.
Min primære påstand går derfor som tidligere nævnt ud på, at begge de
modholdte mærker frafaldes, og at ansøgningen for BISCAYN derefter
tilbagesendes til Patentdirektoratet til videre behandling. Det vil sige for
såvel klasse 32 som for klasse 33.
Imidlertid vil jeg gerne tilføje en subsidiær påstand, hvorefter de
modholdte mærker frafaldes, og ansøgningen tilbagesendes til
Patentdirektoratet til videre behandling delukkende for klase 33. Jeg skal
nærmere begrunde denne påstand.
Det er min opfattelse, at der absolut ikke er nogen risiko for forveksling
mellem ordet BISCAYN og det kombinerede ord- og figurmærke, som er
registreret under VR 1425/1967. Det er ikke afgørende, at ordet BISCA indgår
i mærket, og i øvrigt er ordet skrevet med en ganske særlig typografi. Mærket
domineres klart af en sort kvadrat samt billedet af en mølle, og når henses
til disse yderligere visuelle og associationsgivende elementer, ville det
være urimeligt, om modholdet blev fastholdt.
For så vidt angår ordmærket BISCA, VR 144/1954, bemærker jeg endnu en
gang, at dette ikke angår klasse 33, og hvis klasse 32 slettes af
ansøgningen, således at den direkte varekollision bortfalder, er det min
opfattelse, at der også bør kunne ses bort fra henvisningen til VR 144/1954
BISCA. Jeg henviser i denne forbindelse endnu en gang til bilag 8, hvor det i
forbindelse med sagen MESTER MESTERKOK anføres, at mærkerne ikke er
forvekslelige under hensyntagen til, at der ikke er direkte varesammenfald!
Det samme vil i givet fald være tilfældet i den aktuelle sag, og dermed vil
enhver risiko for forveksling også med ordmærket være elimineret.'
I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 15. september 1994
afgivet følgende udtalelse:
» Varemærkeansøgning VA 6126 1991, ordet BISCAYN.
Med skrivelse af 15 jul 1994 har Patentankenævnet fremsendt
klagebegrundelse af 08 apr 1994 i ovennævnte sag med henblik på, om
direktoratet har bemærkninger til sagen.
Direktoratet skal i denne anledning udtale følgende:
Ansøgningen er afslået dels af hensyn til det under VR 144 1954
registrerede varemærke bestående af ordet BISCA, som er registreret bl.a. for
klasse 32: Næringsmidler i form af drikkevarer (ikke indeholdt i andre
klasser), men ikke for varer i klasse 33, dels af hensyn til det under VR
1425 1967 registrerede varemærke indeholdende ordet BISCA, som er registreret
bl.a. for alle varer i klasserne 32 og 33.
Klagerens primære påstand går ud på, at begge de modholdte mærker
frafaldes, men i klagen er tilføjet en subsidiær påstand, hvorefter de
modholdte mærker frafaldes, efter at ansøgningen bliver begrænset til at angå
klasse 33.
Det er direktoratets opfattelse, at der efter en begrænsning til klasse 33
vil kunne ses bort fra det under VR 144 1954 registrerede varemærke, da denne
registrering ikke omfatter klasse 33 og ligheden mellem dette mærke og det
ansøgte mærke ikke er så stor, at mærkerne må anses for forvekslelige, når de
angår varer i forskellige klasser.
Derimod finder direktoratet, at selv om ansøgningen begrænses til at angå
klasse 33, må det ansøgte mærke fortsat anses for at være forveksleligt med
det under VR 1425 1967 registrerede varemærke, der er registreret for alle
varer i klasse 33. Selv om det registrerede mærke består af en sort kvadrat
samt indeholder tegningen af en mølle, må ordet BISCA også ved denne
registrering tillægges fuld beskyttelse, da det indtager en fremtrædende
plads i mærket. Direktoratet finder fortsat, at ordene BISCAYN og BISCA må
anses for forvekslelige af de i direktoratets tidligere skrivelser anførte
grunde.
Direktoratet henstiller derfor, at Ankenævnet stadfæster det ved
direktoratets skrivelse af 02 dec 1993 meddelte afslag, uanset om ansøgningen
begrænses til alene at angå klasse 33.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 17. maj 1995.
For klageren mødte cand.jur. Henrik Jespersen, der principalt anførte, at
intet af de modholdte mærker var forvekslelige med det ansøgte, som har en
associerende betydning til Den biscaiske Bugt og derfor ikke kan betragtes
som et kunstord subsidiært kan VR 0144/54 ikke være til hinder for
registrering i klasse 33.
Ankenævnet skal udtale:
Også under hensyn til det afsluttende bogstav i det ansøgte mærke findes
dette ikke at være kendt i den af ansøgeren anførte geografiske betydning.
Mærkerne findes herefter at måtte bedømmes som fantasiord og findes
forvekslelige. En begrænsning til klasse 33 er således uden betydning.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagsøgte Virksomhed ApS kunne ikke med henvisning til selskabslovens § 2, stk. 2 og 3, tilpligtes at ændre sit selskabsnavn som påstået af Sagsøger Virksomhed ApS Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvor registrering af ordmærket REYULTI for ”farmaceutiske og medicinske præparater” i klasse 5 blev opretholdt under henvisning til, at der ikke var risiko for forveksling med det ældre EU-varemærke RAYAL-DEE, jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 1, nr. 2 Domsdatabasen · 12. januar 2022
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41 Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sag om varemærkeretskrænkelse ved brug af varemærke i annoncer på Google Domsdatabasen · 21. april 2023
- Sagen angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om at opretholde varemærkeregistreringen for virksomheds varemærke Domsdatabasen · 5. februar 2023
- group4.dk (sag 2000-014) Klagenævnet for Domænenavne · 11. november 2000
Lignende dokumenter
- Varemærket HARD ROCK CAFE ikke til hinder for registrering af varemærket ROCK-CAFE ROAD-HOUSE ROSKILDE.(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket BELVITA fundet forveksleligt med tidligere registrerede varemærker VITA. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne UNITED COLORS OF BENETTON og BENOTTO ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Ordene BALTIC LINE anset for særprægede og forvekslelige med BALTICA Retsinformation · 24. september 1997
- Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart Retsinformation · 24. september 1997