Spring til indhold

Retsinformation

2 figurmærker indeholdende bogstavet M anset for forvekslelige

KEN nr 60496 af 12/10/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

2 figurmærker indeholdende bogstavet M anset for

forvekslelige

År 1992, den 12. oktober afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j. nr. V 9/91: Klage fra

MTV Networks Inc.,

USA.,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 27. november 1990 af varemærke-

ansøgning nr. 8393/88 fra

Beta Television S.p.A.,

Italien,

v/Patentbureau

Budde, Schou & Co. A/S.

Den 1. december 1988 indleverede Beta Television S.p.A., Italien, en

ansøgning om registrering af varemærket VIDEOMUSIC (figurmærke) for visse

nærmere angivne varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 16, 38 og 41.

Ansøgningen blev den 21. december 1989 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 20. februar 1990 nedlagde MTV Networks Inc., USA, i

medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2 indsigelse mod registrering af det

ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes: ».....

Til støtte for indsigelsen gøres det under henvisning til varemærkelovens

§ 14, stk. 1, nr. 6 gældende, at det anmeldte mærke er forveksleligt med det

for vor klient under VR 3179 1985 registrerede varemærke M TV MUSIC

TELEVISION figurmærke omfattende alle varer i klasserne 9, 16, 18, 24 og 25

Læs alt

og samtlige tjenesteydelser i klasse 41.

I relation til vor påstand om, at det anmeldte mærke er forveksleligt med

vor klients forannævnte registrerede varemærke, bemærkes det, at mærkerne

stort set har den samme grafiske udformning. Derudover er mærkerne stort set

opbygget på samme måde, hvorved bemærkes, at »M«-et i begge mærker

er det dominerende element, som fremtræder sort på hvid baggrund. Endvidere

er der i hhv. det anmeldte mærke og indsigernes mærke i »M«-et

indsat bogstaver/ord.

Ordet MUSIC indgår i begge mærker, og ordet TELEVISION giver samme

association som VIDEO.

Endelig bemærkes det, at der foreligger varekollision for så vidt angår

klasserne 9, 16 og 41.

Ud fra de ovenfor anførte betragtninger er det således indsigernes

opfattelse, at det anmeldte mærke bør afslås i medfør af bestemmelsen i

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, jf. § 6, stk. 1.'

I skrivelse af 23. april 1990 bestred ansøgeren, at mærkerne er

forvekslelige. Ansøger anførte: ».....

Såvel det ansøgte mærke som det registrerede mærke består af figurmærker

indeholdende et enkelt bogstav i særlig udførelse samt ord, der i sig selv er

uregistrerbare, da de er generiske. Ved vurdering af mulig lighed mellem

sådanne kombinerede figurmærker bliver helhedsindtrykket af mærkerne absolut

afgørende. Det må afvises, at helhedsindtrykket af det ansøgte mærke på nogen

måde skulle være lig med helhedsindtrykket af det registrerede mærke under VR

3179/85. At der i begge mærker forekommer en afbildning i særlig udførelse af

bogstavet M kan på ingen måde være tilstrækkelig til at statuere

forvekslelighed. En registrering af et mærke, der indeholder et bogstav i

særlig udformning, giver ikke registreringshaveren eneret mod andres

registrering af andre udførelsesformer af det samme bogstav. Den

udførelsesform, der er benyttet for bogstavet M i det ansøgte mærke, afviger

stærkt fra den udførelsesform, der er benyttet for bogstavet M i det

registrerede mærke. I det ansøgte mærke er der en dyb nedadgående vinkel

mellem de to vandrette streger i bogstavet M, hvor der i det registrerede

mærke er en ganske kort vinkel. De to udførelsesformer af bogstavet M har

således intet tilfælles. De øvrige elementer i de to mærker består som nævnt

af generiske betegnelser. Det forhold, at der måtte være et begrebsmæssigt

fællesskab mellem de i mærkerne indeholdte generiske betegnelser, kan ikke

vurderes som et forhold, der skulle påvirke ligheden mellem de to

mærker.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 27. november 1990 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Der foreligger varekollision, og det afgørende for, om mærkerne kan

anses for forvekslelige, må derfor være, om der er mærkelighed mellem de to

figurmærker. Det er direktoratets opfattelse, at mærkerne ikke er

forvekslelige. Figurmærkerne indeholder begge afbildningen af bogstavet M i

forskellig udformning kombineret med henholdsvis ordene VIDEO og VIDEOMUSIC i

det ansøgte mærke og ordene TV og MUSIC TELEVISION i det registrerede mærke.

Imidlertid er der ikke med indsigernes registrering opnået eneret til

bogstavet M, , men alene til M'et i den viste udførelse kombineret med de

øvrige elementer i mærket. Det er derfor de to figurmærker i deres helhed,

der skal bedømmes. Det ansøgte figurmærke er udført i gråtoner og består af

bogstavet M kombineret med ordet VIDEO og under bogstavet M strækkende sig ud

til begge sider er anført ordet VIDEOMUSIC. Det registrerede mærke er udført

i stærkt sort/hvidt og består af bogstavet M udført på anden måde kombineret

med ordet TV og lige nedenunder er anført ordene MUSIC TELEVISION. Uanset at

de begge indeholder et stort M som den dominerende del af mærkerne, er der

således stor forskel i enkelthederne, herunder i særdeleshed i de farver,

hvori mærkerne er udført.«

Denne afgørelse har klageren MTV Networks Inc., USA., ved skrivelse af 28.

januar 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets

afgørelse omstødes. Klageren har indleveret en ankebegrundelse, hvor der

anføres følgende: ».....

Det er appellantens opfattelse, at der består den fornødne mærkelighed

mellem de her omhandlede to figurmærker, begge indeholdende på distinktiv

måde bogstavet M. Bogstavet M i begge mærker er det absolut distinktive og

dominerende element, mens øvrige elementer såsom TV, MUSIC TELEVISION og

VIDEO, VIDEOMUSIC alene er beskaffenhedsangivende elementer, hvortil der

næppe kan opnås eneret.

Det er appellantens opfattelse, at det faktum, at der netop foreligger

varekollision, er en skærpende omstændighed, der betyder, at der skal bestå

større adskillende elementer, end ellers havde været nødvendigt, altså hvis

der ikke havde bestået varekollision.

Begrebet forvekslelighed er produktet af mærkelighed og vareartslighed, og

såfremt det ene til fulde kan bekræftes, må der nødvendigvis herske en

strengere bedømmelse af det andet element i forvekslingsbegrebet, her

mærkeligheden.

Dertil kommer, at de enkelte elementer i mærket, udover de

beskaffenhedsangivende, er indsat i samme stil, idet betegnelsen TV i

appellantens mærke er indsat i det dominerende M med skrå skrift, dog i

væsentlig mindre udformning, ligesom betegnelsen VIDEO tilsvarende er indsat

med skrå og ligeledes med mindre skrift.«

I skrivelse af 23. maj 1991 har klageren uddybet indsigelsen. Klageren

anfører følgende:

»I fortsættelse af vor ankeskrivelse af 28. januar 1991 skal vi

hermed nærmere uddybe indsigernes brug af betegnelsen MTV i Danmark.

Materialet omfatter imidlertid ikke blot Danmark men Europa, idet der er

tale om en indsiger, der driver betydelig virksomhed i Amerika, Vesteuropa og

andre industrielt udviklede lande.

Forståelsesmæssigt skal det understreges, at MTV ikke er et TV-program på

linie med Danmarks Radio, BBC eller andre lignende systemer, hvor en

forbruger eller seer vælger en kanal og herefter koncentrerer sig om denne.

MTV udbyder i konkurrence med andre et løbende videomusikprogram, som

forbrugerne abonnerer på, og som de kan tænde for, når de ønsker det.

Programmet kører døgnet rundt.

I Danmark var der pr. 31. juli 1990 tilsluttet 561.185 forbrugere, jf.

bilag 1 , hvilket imidlertid pr. 1. marts 1991 er øget til 647.191

forbrugere, jf. bilag 2 . Man kan i princippet ikke tale om egentlige

husstande, da en del af dem er tilsluttet via for eksempel KTAS Kabel TV,

nemlig 230.000, jf. ligeledes bilag 2 .

De egentlige tal skal derfor øges betydeligt, idet en gennemsnitlig

husstand på 2-3 personer i Danmark selvsagt øger antallet af brugere. Det vil

ikke være for meget at sige, at en tredjedel af Danmarks befolkning er

daglige forbrugere af MTV.

Samtidig vil det kunne konstateres, at den omspændende virksomhed i

Vesteuropa og visse lande i Østeuropa samt Israel alt i alt har en

lytterskare på 14.721.577 daglige forbrugere, jf. bilag 1 , hvortil kommer

det »bagvedliggende« antal medlemmer af en husstand.

Det vil formentlig også være interessant at notere sig, hvornår disse

programmer ses, hvilket illustreres ved vedlagte grafer, jf. bilag

3 . Af disse fremgår det, at befolkningen ser for 84%»s vedkommende

mellem kl. 7.00 til kl. 16.00. Men interessant nok er også, at den samlede

husstand ser disse programmer mellem kl. 16.00 og kl. 24.00, og at en mere

beskeden del iagttager programmet i nattetimerne. Men såvel den voksne del af

befolkningen som en del yngre må formodes at iagttage disse programmer med en

procentdel, der dækker så meget som 71% af de tilsluttede forbrugere, hvortil

vi igen kan tilføje den bagvedliggende husstands medlemmer.

I sammenligning med for eksempel TV2 kan det konstateres, at 66,7% af

forbrugerne over en 4 ugers periode har set MTV, holdt over for, at den samme

husstand også har benyttet TV2, jf. bilag 3 . Det kan altså konstateres, at

over halvdelen af danske TV-seere benytter MTV.

På denne baggrund synes der at være ført fuld dokumentation for, at MTV er

indarbejdet i varemærkelovens forstand som et kendetegn for indsigernes

varemærke således, at MTV er almindeligt kendt som kendetegn for indsigernes

udbydelse af tjenesteydelser.

Indsigelsen er selvfølgelig først og fremmest nedlagt på basis af

indsigernes registrerede varemærke VR 3179 1985 MTV MUSIC TELEVISION

figurmærke, der omfatter alle tjenesteydelser i klasse 41. Registreringen

dækker med andre ord både computerteknik, radio- og TV-teknik, tryksager,

lædervarer, accessories mv., beklædningsgenstande samt

underholdningsvirksomhed.

Der er altså fuldstændig vareartslighed med den beskyttelse, som er søgt

af Beta Television S.p.A. under varemærkeanmeldelse VA 8393 1988 M VIDEO

VIDEOMUSIC.

Der vil næppe være tvivl om, at disse to betegnelser MTV MUSIC TELEVISION

og M VIDEO VIDEOMUSIC indbyrdes er forvekslelige, i og med det dominerende

element i mærkerne er det stiliserede M, hvori er indsat med skrå skrift

henholdsvis betegnelsen TV og betegnelsen VIDEO, og som undertekst MUSIC

TELEVISION, respektivt VIDEOMUSIC.

Det kan ikke tit nok understreges, at det er det udviskede

erindringsbillede, der er afgørende for forbrugerens iagttagelse, jf.

varemærkelovens betænkning nr. 199 af 1958, pag. 107, anden spalte, hvor det

hedder, at det ikke er de to mærker, der er anbragt ved siden af hinanden,

der skal bedømmes, men bedømmelsen skal ske på det ofte langt mere

overfladiske hovedindtryk, som mærket må antages at efterlade hos en

umistænksom køber, der i det afgørende øjeblik kun ser et mærke for sig .

Køberen, eller forbrugeren i nutidens sprogbrug, må formodes alene at være

bekendt med en betegnelse, nemlig MTV, nemlig indsigernes betegnelse. Dertil

kommer, at den figurmæssige udformning gengives i landets aviser, jf. bilag 4

, som viser en side af dags datos Berlingske Tidendes TV-programmer. Det vil

her i øvrigt kunne konstateres, at betegnelsen anvendes for et program, der

dækker hele døgnet.

Indsigerne må holde for, at de respektive mærker er så visuelt lig

hinanden, at de i figurmæssig udformning er forvekslelige.

Betegnelsen MTV er imidlertid også brugt i et sådant omfang, at der

foreligger ikke blot almindelig brug, men også indarbejdelse.

Indsigelse støttet på en ordmærkemæssig udformning af ordet er således til

stede, jf. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, hvorefter et varemærke ikke

kan registreres, når det er forveksleligt med et her i landet anvendt

varemærke, når dette er taget i brug på et tidspunkt, der ligger forud for

anmeldelsen om registrering, og når det vedvarende anvendes her.

Samtidig kan varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 7 også komme på tale, idet

det må antages at være anmelderne bekendt, at betegnelsen var ikke blot

registreret men også anvendt her i landet, og at anmelderne burde kende denne

brug.

Som dokumentation herfor, jf. bilag 5 , fremlægges en række artikler fra

Aalborg Stiftstidende

BT

Fyns Stiftstidende/Morgenposten

Frederiksborg Amts Avis

Information

Vejle Amts Folkeblad

Fredericia Dagblad

Lolland-Falsters Folketidende

Berlingske Tidende

Ekstra Bladet

Midtjyllands Avis

Levende Billeder

Markedsføring

Se & Hør

Horsens Folkeblad

Aarhus Stiftstidende

Det Fri Aktuelt og

Fagbladet,

hvor en række journalister har skrevet en række artikler om MTV, fremhævet

således som det bør ske med et kendetegn, nemlig med versaler.

I en artikel i Aalborg Stiftstidende af 1. december 1990 omtales MTV ikke

blot som sådan, men også under programmerne, for eksempel The Coca Cola

Report.

I BT af 16. november 1990 er der ingen tvivl om, at MTV er det fremhævende

moment i artiklen til læserne.

Der er altså ingen tvivl om, at journalisterne kommunikerer et budskab ud

til forbrugerne under ordmærket MTV.

Fra tidsskriftet Levende Billeder, der omhandler kendte film, er der en

artikel af 5. oktober 1990 om MTV, og her anvendes både det registrerede logo

og den brug, der gøres af bestanddelen MTV, altså anvendt som kendetegn

indarbejdet for indsigernes virksomhed. Baggrund for denne artikel er netop,

at MTV uddeler en »Video Award 1990«, jf. nederst i nævnte artikel.

I det med gult indrammede er der en direkte omtale af, hvad MTV er, og

omtalen her af hvilke kunstnere, der optræder i MTV, bidrager naturligvis til

at øge kendskabet til MTV. Det er de efterhånden velkendte stjerner som

Madonna, Michael Jackson etc. Sidst i artiklen på bladets pag. 27 hedder det:

»Den eneste sejrherre er MTV Music Television - 80'ernes og 90'ernes

største kulturfaktor.«

Yderligere dokumentation behøves næppe for at dokumentere indarbejdelse af

betegnelsen MTV.

Blot for fuldstændighedens skyld bemærkes, at det kontaktnet, som MTV

besidder er landsdækkende.

På denne baggrund finder vi, at betegnelsen MTV både som figurmærke og som

ordmærke er forvekslelig med det anmeldte mærke M VIDEO VIDEOMUSIC

figurmærke, og at anmeldelsen VA 8393 1988 bør afslås fra

varemærkeregistrering.

Det skal understreges, at den omstændighed, at der er tale om

vareartslighed, øger kravene til de adskillende elementer i de respektive

mærker, og det ses ikke at være tilfældet her med det stiliserede M i det

anmeldte mærke.

Der er forsåvidt ingen grund til, at anmelderne har valgt bogstavet M som

kendetegn, man kunne lige så godt have benyttet bogstavet V, når det nu er

det først angivne bogstav i ordet VIDEOMUSIC, jf. indsigernes mærke, der

indledes med et stiliseret M i MUSICTELEVISION. Netop dette giver grund til

at formode, at anmelderne har til hensigt at skabe forveksling med

indsigerne, eller i hvert fald ikke har været blind for, at dette kan ske.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 11. oktober 1991 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har anført:

»ad Klagebegrundelse a.

For så vidt angår klagernes anbringende om at have erhvervet varemærkeret

gennem indarbejdelse til MTV som bogstavmærke bemærkes følgende:

a.MTV er ikke i sig selv registrerbart.

b.Indarbejdelse kan gøre bogstavssammensætninger registrerbare.

c.Indklagede finder ingen anledning til at gå ind på, hvorvidt klagerne

måtte have erhvervet varemærkeret gennem indarbejdelse til MTV, således at

klagerne i givet fald ville kunne opnå varemærkeregistrering for MTV som

bogstavmærke.

d.Såfremt man måtte lægge til grund, at klagerne har erhvervet

varemærkeret til MTV, gælder en sådan varemærkeret baseret på indarbejdelse

kun MTV og ikke f.eks. M, T eller V.

e.Indklagede må således afvise, at klagerne på basis af en eventuel

indarbejdelse af MTV kan erhverve eneret til noget af de pågældende tre

bogstaver særskilt. Klagerne kan på grundlag af en eventuelt erhvervet

varemærkeret til bogstavsammensætningen MTV ikke hævde nogen rettigheder

overfor indklagede for så vidt angår bogstavet M.

ad Klagebegrundelse b.

a.For så vidt angår klagernes anbringende om forvekslelighed mellem

klagernes registrerede varemærke reg. nr. 3179/85 (bilag B) og ansøgernes

mærke (bilag A) bemærkes følgende:

Vi skal ganske henvise til det i vor skrivelse af 23. april 1990 (bilag D)

og Patentdirektoratets skrivelse af 27. november 1990 (bilag E) anførte.

Specielt bemærkes, at et bogstav som ovenfor nævnt ikke i sig selv er

registrerbart.

b.I klagernes registrering nr. 3179/85 (bilag B) indgår en billedmæssig

udformning af bogstavet M i et billedmærke. Klagerne har ikke gennem

registreringen af det pågældende billedmærke erhvervet nogen eneret til

bogstavet M.

c.De to billedmærker adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden i

varemærkelovens forstand.

ad Klagebegrundelse c.

Til klagernes anbringende om, at betegnelserne MTV MUSIC TELEVISION og M

VIDEO MUSIC skulle være forvekslelige anføres følgende:

Vi har vanskeligt ved at følge klagernes argumentation på dette punkt.

Klagerne har ikke gennem deres registrering erhvervet nogen eneret til

mærkeelementerne M, TV, MUSIC, TELEVISION.

ad klagepunkt d.

Med hensyn til klagernes anbringende om, at indklagede »lige så godt

kunne have benyttet bogstavet V ... Netop dette giver grund til at formode,

at anmelderne har til hensigt at skabe forveksling med indsigerne, eller i

hvert fald ikke har været blind for, at dette kan ske« bemærkes

følgende:

Da der er tale om musik på video forekommer det naturligt at benytte

bogstavet M. Klagerne, henholdsvis klagernes varemærkeagenter, ses ikke at

være berettiget til at insinuere odiøse hensigter hos indklagede.

Af supplerende klagebegrundelse (bilag G), side 5, synes at fremgå, at

klagernes reelle indsigelsesbegrundelse er, at det anmeldte mærke indeholder

bogstavet M. Klagerne gør gældende, at deres angiveligt indarbejdede

kendetegn er MTV, altså ikke M. Et firma, der vælger tal eller bogstaver,

henholdsvis tal eller bogstaver som mærkebestanddele, vil vide, at der er en

naturlig begrænsning af beskyttelsesvidden. Når klagerne anfører, at

indklagede »lige så godt« kunne have benyttet bogstavet V, må det

således siges at klagerne »lige så godt« kunne have valgt et mærke

med større slagkraft. Eksempelvis ville intet have hindret klagerne i at have

valgt bogstavet M som kendetegnende varemærke i forventning om gennem

indarbejdelse at kunne erhverve varemærkeret til nævnte bogstav. Det fremgår

af foreliggende skrivelser fra klagerne, at det ikke af klagerne gøres

gældende, at klagerne har varemærkeret til bogstavet M.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 14. september 1992.

For klageren mødte advokat Christian Levin Nielsen.

For ansøgeren mødte advokat Tom Friis-Mikkelsen.

Klageren anmodede om udsættelse af sagens behandling, idet han henviste

til nogle tilsvarende verserende retssager i Italien.

Ansøgeren protesterede imod en udsættelse af sagen.

Efter votering besluttede ankenævnet at fortsætte sagens behandling på det

foreliggende grundlag.

Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige henholdt sig til de

afgivne skriftlige indlæg.

Klageren påpegede navnlig, at der er tale om nøjagtig samme ydelse, nemlig

salg af musikvideoer, at de respektive mærker er så visuelt lig hinanden, at

de i figurmæssig udformning er forskellige, og at betegnelsen MTV er brugt i

et sådant omfang, at man kan tale om en egentlig indarbejdelse.

Ansøgeren fandt, at mærkernes grafiske udformning er forskellig, og at der

ikke er noget odiøst i, at ansøgeren har ladet sig inspirere af klagerens

mærke, når blot mærkerne efter en helhedsvurdering ikke er forvekslelige.

Ankenævnet skal udtale:

Idet det lægges til grund, at der mellem de to figurmærker er fuldstændigt

varesammenfald, at figurmærkerne begge indeholder afbildninger af bogstavet

M, og at det ansøgte mærke VIDEOMUSIC, vedrører noget meget karakteristisk,

som er forveksleligt med mærke M TV MUSIC TELEVISION

bestemmes:

Varemærkeansøgning nr. 8393/88 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter