2 figurmærker indeholdende bogstavet M anset for forvekslelige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
2 figurmærker indeholdende bogstavet M anset for
forvekslelige
År 1992, den 12. oktober afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j. nr. V 9/91: Klage fra
MTV Networks Inc.,
USA.,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 27. november 1990 af varemærke-
ansøgning nr. 8393/88 fra
Beta Television S.p.A.,
Italien,
v/Patentbureau
Budde, Schou & Co. A/S.
Den 1. december 1988 indleverede Beta Television S.p.A., Italien, en
ansøgning om registrering af varemærket VIDEOMUSIC (figurmærke) for visse
nærmere angivne varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 16, 38 og 41.
Ansøgningen blev den 21. december 1989 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 20. februar 1990 nedlagde MTV Networks Inc., USA, i
medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2 indsigelse mod registrering af det
ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes: ».....
Til støtte for indsigelsen gøres det under henvisning til varemærkelovens
§ 14, stk. 1, nr. 6 gældende, at det anmeldte mærke er forveksleligt med det
for vor klient under VR 3179 1985 registrerede varemærke M TV MUSIC
TELEVISION figurmærke omfattende alle varer i klasserne 9, 16, 18, 24 og 25
Læs alt
og samtlige tjenesteydelser i klasse 41.
I relation til vor påstand om, at det anmeldte mærke er forveksleligt med
vor klients forannævnte registrerede varemærke, bemærkes det, at mærkerne
stort set har den samme grafiske udformning. Derudover er mærkerne stort set
opbygget på samme måde, hvorved bemærkes, at »M«-et i begge mærker
er det dominerende element, som fremtræder sort på hvid baggrund. Endvidere
er der i hhv. det anmeldte mærke og indsigernes mærke i »M«-et
indsat bogstaver/ord.
Ordet MUSIC indgår i begge mærker, og ordet TELEVISION giver samme
association som VIDEO.
Endelig bemærkes det, at der foreligger varekollision for så vidt angår
klasserne 9, 16 og 41.
Ud fra de ovenfor anførte betragtninger er det således indsigernes
opfattelse, at det anmeldte mærke bør afslås i medfør af bestemmelsen i
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, jf. § 6, stk. 1.'
I skrivelse af 23. april 1990 bestred ansøgeren, at mærkerne er
forvekslelige. Ansøger anførte: ».....
Såvel det ansøgte mærke som det registrerede mærke består af figurmærker
indeholdende et enkelt bogstav i særlig udførelse samt ord, der i sig selv er
uregistrerbare, da de er generiske. Ved vurdering af mulig lighed mellem
sådanne kombinerede figurmærker bliver helhedsindtrykket af mærkerne absolut
afgørende. Det må afvises, at helhedsindtrykket af det ansøgte mærke på nogen
måde skulle være lig med helhedsindtrykket af det registrerede mærke under VR
3179/85. At der i begge mærker forekommer en afbildning i særlig udførelse af
bogstavet M kan på ingen måde være tilstrækkelig til at statuere
forvekslelighed. En registrering af et mærke, der indeholder et bogstav i
særlig udformning, giver ikke registreringshaveren eneret mod andres
registrering af andre udførelsesformer af det samme bogstav. Den
udførelsesform, der er benyttet for bogstavet M i det ansøgte mærke, afviger
stærkt fra den udførelsesform, der er benyttet for bogstavet M i det
registrerede mærke. I det ansøgte mærke er der en dyb nedadgående vinkel
mellem de to vandrette streger i bogstavet M, hvor der i det registrerede
mærke er en ganske kort vinkel. De to udførelsesformer af bogstavet M har
således intet tilfælles. De øvrige elementer i de to mærker består som nævnt
af generiske betegnelser. Det forhold, at der måtte være et begrebsmæssigt
fællesskab mellem de i mærkerne indeholdte generiske betegnelser, kan ikke
vurderes som et forhold, der skulle påvirke ligheden mellem de to
mærker.«
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 27. november 1990 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»Der foreligger varekollision, og det afgørende for, om mærkerne kan
anses for forvekslelige, må derfor være, om der er mærkelighed mellem de to
figurmærker. Det er direktoratets opfattelse, at mærkerne ikke er
forvekslelige. Figurmærkerne indeholder begge afbildningen af bogstavet M i
forskellig udformning kombineret med henholdsvis ordene VIDEO og VIDEOMUSIC i
det ansøgte mærke og ordene TV og MUSIC TELEVISION i det registrerede mærke.
Imidlertid er der ikke med indsigernes registrering opnået eneret til
bogstavet M, , men alene til M'et i den viste udførelse kombineret med de
øvrige elementer i mærket. Det er derfor de to figurmærker i deres helhed,
der skal bedømmes. Det ansøgte figurmærke er udført i gråtoner og består af
bogstavet M kombineret med ordet VIDEO og under bogstavet M strækkende sig ud
til begge sider er anført ordet VIDEOMUSIC. Det registrerede mærke er udført
i stærkt sort/hvidt og består af bogstavet M udført på anden måde kombineret
med ordet TV og lige nedenunder er anført ordene MUSIC TELEVISION. Uanset at
de begge indeholder et stort M som den dominerende del af mærkerne, er der
således stor forskel i enkelthederne, herunder i særdeleshed i de farver,
hvori mærkerne er udført.«
Denne afgørelse har klageren MTV Networks Inc., USA., ved skrivelse af 28.
januar 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets
afgørelse omstødes. Klageren har indleveret en ankebegrundelse, hvor der
anføres følgende: ».....
Det er appellantens opfattelse, at der består den fornødne mærkelighed
mellem de her omhandlede to figurmærker, begge indeholdende på distinktiv
måde bogstavet M. Bogstavet M i begge mærker er det absolut distinktive og
dominerende element, mens øvrige elementer såsom TV, MUSIC TELEVISION og
VIDEO, VIDEOMUSIC alene er beskaffenhedsangivende elementer, hvortil der
næppe kan opnås eneret.
Det er appellantens opfattelse, at det faktum, at der netop foreligger
varekollision, er en skærpende omstændighed, der betyder, at der skal bestå
større adskillende elementer, end ellers havde været nødvendigt, altså hvis
der ikke havde bestået varekollision.
Begrebet forvekslelighed er produktet af mærkelighed og vareartslighed, og
såfremt det ene til fulde kan bekræftes, må der nødvendigvis herske en
strengere bedømmelse af det andet element i forvekslingsbegrebet, her
mærkeligheden.
Dertil kommer, at de enkelte elementer i mærket, udover de
beskaffenhedsangivende, er indsat i samme stil, idet betegnelsen TV i
appellantens mærke er indsat i det dominerende M med skrå skrift, dog i
væsentlig mindre udformning, ligesom betegnelsen VIDEO tilsvarende er indsat
med skrå og ligeledes med mindre skrift.«
I skrivelse af 23. maj 1991 har klageren uddybet indsigelsen. Klageren
anfører følgende:
»I fortsættelse af vor ankeskrivelse af 28. januar 1991 skal vi
hermed nærmere uddybe indsigernes brug af betegnelsen MTV i Danmark.
Materialet omfatter imidlertid ikke blot Danmark men Europa, idet der er
tale om en indsiger, der driver betydelig virksomhed i Amerika, Vesteuropa og
andre industrielt udviklede lande.
Forståelsesmæssigt skal det understreges, at MTV ikke er et TV-program på
linie med Danmarks Radio, BBC eller andre lignende systemer, hvor en
forbruger eller seer vælger en kanal og herefter koncentrerer sig om denne.
MTV udbyder i konkurrence med andre et løbende videomusikprogram, som
forbrugerne abonnerer på, og som de kan tænde for, når de ønsker det.
Programmet kører døgnet rundt.
I Danmark var der pr. 31. juli 1990 tilsluttet 561.185 forbrugere, jf.
bilag 1 , hvilket imidlertid pr. 1. marts 1991 er øget til 647.191
forbrugere, jf. bilag 2 . Man kan i princippet ikke tale om egentlige
husstande, da en del af dem er tilsluttet via for eksempel KTAS Kabel TV,
nemlig 230.000, jf. ligeledes bilag 2 .
De egentlige tal skal derfor øges betydeligt, idet en gennemsnitlig
husstand på 2-3 personer i Danmark selvsagt øger antallet af brugere. Det vil
ikke være for meget at sige, at en tredjedel af Danmarks befolkning er
daglige forbrugere af MTV.
Samtidig vil det kunne konstateres, at den omspændende virksomhed i
Vesteuropa og visse lande i Østeuropa samt Israel alt i alt har en
lytterskare på 14.721.577 daglige forbrugere, jf. bilag 1 , hvortil kommer
det »bagvedliggende« antal medlemmer af en husstand.
Det vil formentlig også være interessant at notere sig, hvornår disse
programmer ses, hvilket illustreres ved vedlagte grafer, jf. bilag
3 . Af disse fremgår det, at befolkningen ser for 84%»s vedkommende
mellem kl. 7.00 til kl. 16.00. Men interessant nok er også, at den samlede
husstand ser disse programmer mellem kl. 16.00 og kl. 24.00, og at en mere
beskeden del iagttager programmet i nattetimerne. Men såvel den voksne del af
befolkningen som en del yngre må formodes at iagttage disse programmer med en
procentdel, der dækker så meget som 71% af de tilsluttede forbrugere, hvortil
vi igen kan tilføje den bagvedliggende husstands medlemmer.
I sammenligning med for eksempel TV2 kan det konstateres, at 66,7% af
forbrugerne over en 4 ugers periode har set MTV, holdt over for, at den samme
husstand også har benyttet TV2, jf. bilag 3 . Det kan altså konstateres, at
over halvdelen af danske TV-seere benytter MTV.
På denne baggrund synes der at være ført fuld dokumentation for, at MTV er
indarbejdet i varemærkelovens forstand som et kendetegn for indsigernes
varemærke således, at MTV er almindeligt kendt som kendetegn for indsigernes
udbydelse af tjenesteydelser.
Indsigelsen er selvfølgelig først og fremmest nedlagt på basis af
indsigernes registrerede varemærke VR 3179 1985 MTV MUSIC TELEVISION
figurmærke, der omfatter alle tjenesteydelser i klasse 41. Registreringen
dækker med andre ord både computerteknik, radio- og TV-teknik, tryksager,
lædervarer, accessories mv., beklædningsgenstande samt
underholdningsvirksomhed.
Der er altså fuldstændig vareartslighed med den beskyttelse, som er søgt
af Beta Television S.p.A. under varemærkeanmeldelse VA 8393 1988 M VIDEO
VIDEOMUSIC.
Der vil næppe være tvivl om, at disse to betegnelser MTV MUSIC TELEVISION
og M VIDEO VIDEOMUSIC indbyrdes er forvekslelige, i og med det dominerende
element i mærkerne er det stiliserede M, hvori er indsat med skrå skrift
henholdsvis betegnelsen TV og betegnelsen VIDEO, og som undertekst MUSIC
TELEVISION, respektivt VIDEOMUSIC.
Det kan ikke tit nok understreges, at det er det udviskede
erindringsbillede, der er afgørende for forbrugerens iagttagelse, jf.
varemærkelovens betænkning nr. 199 af 1958, pag. 107, anden spalte, hvor det
hedder, at det ikke er de to mærker, der er anbragt ved siden af hinanden,
der skal bedømmes, men bedømmelsen skal ske på det ofte langt mere
overfladiske hovedindtryk, som mærket må antages at efterlade hos en
umistænksom køber, der i det afgørende øjeblik kun ser et mærke for sig .
Køberen, eller forbrugeren i nutidens sprogbrug, må formodes alene at være
bekendt med en betegnelse, nemlig MTV, nemlig indsigernes betegnelse. Dertil
kommer, at den figurmæssige udformning gengives i landets aviser, jf. bilag 4
, som viser en side af dags datos Berlingske Tidendes TV-programmer. Det vil
her i øvrigt kunne konstateres, at betegnelsen anvendes for et program, der
dækker hele døgnet.
Indsigerne må holde for, at de respektive mærker er så visuelt lig
hinanden, at de i figurmæssig udformning er forvekslelige.
Betegnelsen MTV er imidlertid også brugt i et sådant omfang, at der
foreligger ikke blot almindelig brug, men også indarbejdelse.
Indsigelse støttet på en ordmærkemæssig udformning af ordet er således til
stede, jf. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, hvorefter et varemærke ikke
kan registreres, når det er forveksleligt med et her i landet anvendt
varemærke, når dette er taget i brug på et tidspunkt, der ligger forud for
anmeldelsen om registrering, og når det vedvarende anvendes her.
Samtidig kan varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 7 også komme på tale, idet
det må antages at være anmelderne bekendt, at betegnelsen var ikke blot
registreret men også anvendt her i landet, og at anmelderne burde kende denne
brug.
Som dokumentation herfor, jf. bilag 5 , fremlægges en række artikler fra
Aalborg Stiftstidende
BT
Fyns Stiftstidende/Morgenposten
Frederiksborg Amts Avis
Information
Vejle Amts Folkeblad
Fredericia Dagblad
Lolland-Falsters Folketidende
Berlingske Tidende
Ekstra Bladet
Midtjyllands Avis
Levende Billeder
Markedsføring
Se & Hør
Horsens Folkeblad
Aarhus Stiftstidende
Det Fri Aktuelt og
Fagbladet,
hvor en række journalister har skrevet en række artikler om MTV, fremhævet
således som det bør ske med et kendetegn, nemlig med versaler.
I en artikel i Aalborg Stiftstidende af 1. december 1990 omtales MTV ikke
blot som sådan, men også under programmerne, for eksempel The Coca Cola
Report.
I BT af 16. november 1990 er der ingen tvivl om, at MTV er det fremhævende
moment i artiklen til læserne.
Der er altså ingen tvivl om, at journalisterne kommunikerer et budskab ud
til forbrugerne under ordmærket MTV.
Fra tidsskriftet Levende Billeder, der omhandler kendte film, er der en
artikel af 5. oktober 1990 om MTV, og her anvendes både det registrerede logo
og den brug, der gøres af bestanddelen MTV, altså anvendt som kendetegn
indarbejdet for indsigernes virksomhed. Baggrund for denne artikel er netop,
at MTV uddeler en »Video Award 1990«, jf. nederst i nævnte artikel.
I det med gult indrammede er der en direkte omtale af, hvad MTV er, og
omtalen her af hvilke kunstnere, der optræder i MTV, bidrager naturligvis til
at øge kendskabet til MTV. Det er de efterhånden velkendte stjerner som
Madonna, Michael Jackson etc. Sidst i artiklen på bladets pag. 27 hedder det:
»Den eneste sejrherre er MTV Music Television - 80'ernes og 90'ernes
største kulturfaktor.«
Yderligere dokumentation behøves næppe for at dokumentere indarbejdelse af
betegnelsen MTV.
Blot for fuldstændighedens skyld bemærkes, at det kontaktnet, som MTV
besidder er landsdækkende.
På denne baggrund finder vi, at betegnelsen MTV både som figurmærke og som
ordmærke er forvekslelig med det anmeldte mærke M VIDEO VIDEOMUSIC
figurmærke, og at anmeldelsen VA 8393 1988 bør afslås fra
varemærkeregistrering.
Det skal understreges, at den omstændighed, at der er tale om
vareartslighed, øger kravene til de adskillende elementer i de respektive
mærker, og det ses ikke at være tilfældet her med det stiliserede M i det
anmeldte mærke.
Der er forsåvidt ingen grund til, at anmelderne har valgt bogstavet M som
kendetegn, man kunne lige så godt have benyttet bogstavet V, når det nu er
det først angivne bogstav i ordet VIDEOMUSIC, jf. indsigernes mærke, der
indledes med et stiliseret M i MUSICTELEVISION. Netop dette giver grund til
at formode, at anmelderne har til hensigt at skabe forveksling med
indsigerne, eller i hvert fald ikke har været blind for, at dette kan ske.'
Ansøgeren har ved skrivelse af 11. oktober 1991 nedlagt påstand om
stadfæstelse og har anført:
»ad Klagebegrundelse a.
For så vidt angår klagernes anbringende om at have erhvervet varemærkeret
gennem indarbejdelse til MTV som bogstavmærke bemærkes følgende:
a.MTV er ikke i sig selv registrerbart.
b.Indarbejdelse kan gøre bogstavssammensætninger registrerbare.
c.Indklagede finder ingen anledning til at gå ind på, hvorvidt klagerne
måtte have erhvervet varemærkeret gennem indarbejdelse til MTV, således at
klagerne i givet fald ville kunne opnå varemærkeregistrering for MTV som
bogstavmærke.
d.Såfremt man måtte lægge til grund, at klagerne har erhvervet
varemærkeret til MTV, gælder en sådan varemærkeret baseret på indarbejdelse
kun MTV og ikke f.eks. M, T eller V.
e.Indklagede må således afvise, at klagerne på basis af en eventuel
indarbejdelse af MTV kan erhverve eneret til noget af de pågældende tre
bogstaver særskilt. Klagerne kan på grundlag af en eventuelt erhvervet
varemærkeret til bogstavsammensætningen MTV ikke hævde nogen rettigheder
overfor indklagede for så vidt angår bogstavet M.
ad Klagebegrundelse b.
a.For så vidt angår klagernes anbringende om forvekslelighed mellem
klagernes registrerede varemærke reg. nr. 3179/85 (bilag B) og ansøgernes
mærke (bilag A) bemærkes følgende:
Vi skal ganske henvise til det i vor skrivelse af 23. april 1990 (bilag D)
og Patentdirektoratets skrivelse af 27. november 1990 (bilag E) anførte.
Specielt bemærkes, at et bogstav som ovenfor nævnt ikke i sig selv er
registrerbart.
b.I klagernes registrering nr. 3179/85 (bilag B) indgår en billedmæssig
udformning af bogstavet M i et billedmærke. Klagerne har ikke gennem
registreringen af det pågældende billedmærke erhvervet nogen eneret til
bogstavet M.
c.De to billedmærker adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden i
varemærkelovens forstand.
ad Klagebegrundelse c.
Til klagernes anbringende om, at betegnelserne MTV MUSIC TELEVISION og M
VIDEO MUSIC skulle være forvekslelige anføres følgende:
Vi har vanskeligt ved at følge klagernes argumentation på dette punkt.
Klagerne har ikke gennem deres registrering erhvervet nogen eneret til
mærkeelementerne M, TV, MUSIC, TELEVISION.
ad klagepunkt d.
Med hensyn til klagernes anbringende om, at indklagede »lige så godt
kunne have benyttet bogstavet V ... Netop dette giver grund til at formode,
at anmelderne har til hensigt at skabe forveksling med indsigerne, eller i
hvert fald ikke har været blind for, at dette kan ske« bemærkes
følgende:
Da der er tale om musik på video forekommer det naturligt at benytte
bogstavet M. Klagerne, henholdsvis klagernes varemærkeagenter, ses ikke at
være berettiget til at insinuere odiøse hensigter hos indklagede.
Af supplerende klagebegrundelse (bilag G), side 5, synes at fremgå, at
klagernes reelle indsigelsesbegrundelse er, at det anmeldte mærke indeholder
bogstavet M. Klagerne gør gældende, at deres angiveligt indarbejdede
kendetegn er MTV, altså ikke M. Et firma, der vælger tal eller bogstaver,
henholdsvis tal eller bogstaver som mærkebestanddele, vil vide, at der er en
naturlig begrænsning af beskyttelsesvidden. Når klagerne anfører, at
indklagede »lige så godt« kunne have benyttet bogstavet V, må det
således siges at klagerne »lige så godt« kunne have valgt et mærke
med større slagkraft. Eksempelvis ville intet have hindret klagerne i at have
valgt bogstavet M som kendetegnende varemærke i forventning om gennem
indarbejdelse at kunne erhverve varemærkeret til nævnte bogstav. Det fremgår
af foreliggende skrivelser fra klagerne, at det ikke af klagerne gøres
gældende, at klagerne har varemærkeret til bogstavet M.'
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 14. september 1992.
For klageren mødte advokat Christian Levin Nielsen.
For ansøgeren mødte advokat Tom Friis-Mikkelsen.
Klageren anmodede om udsættelse af sagens behandling, idet han henviste
til nogle tilsvarende verserende retssager i Italien.
Ansøgeren protesterede imod en udsættelse af sagen.
Efter votering besluttede ankenævnet at fortsætte sagens behandling på det
foreliggende grundlag.
Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige henholdt sig til de
afgivne skriftlige indlæg.
Klageren påpegede navnlig, at der er tale om nøjagtig samme ydelse, nemlig
salg af musikvideoer, at de respektive mærker er så visuelt lig hinanden, at
de i figurmæssig udformning er forskellige, og at betegnelsen MTV er brugt i
et sådant omfang, at man kan tale om en egentlig indarbejdelse.
Ansøgeren fandt, at mærkernes grafiske udformning er forskellig, og at der
ikke er noget odiøst i, at ansøgeren har ladet sig inspirere af klagerens
mærke, når blot mærkerne efter en helhedsvurdering ikke er forvekslelige.
Ankenævnet skal udtale:
Idet det lægges til grund, at der mellem de to figurmærker er fuldstændigt
varesammenfald, at figurmærkerne begge indeholder afbildninger af bogstavet
M, og at det ansøgte mærke VIDEOMUSIC, vedrører noget meget karakteristisk,
som er forveksleligt med mærke M TV MUSIC TELEVISION
bestemmes:
Varemærkeansøgning nr. 8393/88 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke PIG-O-SPRAY og det registrerede varemærke PIGO Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke GIANFERREFASHION og varemærket GIANFRANCO FERRE, der tidligere var taget i brug i udlandet Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om gyldighed af en samtykkeerklæring Opfordring til anlæggelse af retssag Retsinformation · 24. februar 1999
- Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart Retsinformation · 24. september 1997
- AN 1999 00013 - MTW <w> - VR 1996 03055 . Forvekslelighed. Velkendte mærker. Passivitet. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. december 2001
- Varemærket U 2 SOCK (figurmærke) kunne ikke registreres efter indsigelse fra musikgruppen U2. Retsinformation · 16. marts 1998
- Et M med en stjerne ikke til hinder for registrering af det af ansøger ansøgte M, drejet 90 grader og indeholdende ordene 'Mostly Men'.(* 1) Retsinformation · 24. september 1997