Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket SILHOUETTE Yoplait (figurmærke) fundet forvekseligt med tidligere registrerede varemærke SILHOUET

KEN nr 10076 af 08/01/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet3. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket SILHOUETTE Yoplait (figurmærke)

fundet forvekseligt med tidligere registrerede varemærke SILHOUET

År 1996, 8. januar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 58/93: Klage fra

MD Foods Amba

v/Advokaterne Plesner & Lunøe

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 21. oktober 1993

om gyldigheden af varemærke-

registrering nr. VR 9050 1992

for mærkeindehaver

Societe de Developpements et

D'Innovations des Marches

Agricoles et Alimentaires-

SODIMA-Union de Cooperatives

Agricoles,

Frankrig,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 16. april 1991 indleverede Societe de Developpements et D'Innovations

des Marches Agricoles et Alimentaires-SODIMA-Union de Cooperatives Agricoles,

Frankrig v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S en ansøgning om

registrering af varemærket SILHOUETTE Yoplait (figurmærke) for klasse 29:

Mælk, hvid ost, yoghurt, smør og andre mejeriprodukter (dog ikke ost).

Varemærket blev registreret den 2. oktober 1992 for klasse 29: Mælk,

yoghurt, smør og andre mejeriprodukter (dog ikke ost).

Læs alt

Den 4. november 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 23. december 1992 nedlagde MD Foods amba på vegne

Mejeriselskabet Danmark A.m.b.a., Viby J, i medfør af varemærkelovens § 23

indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Indsigelsen nedlægges på basis af VR 2366-1973 SILHOUET, som

omfatter »ost« i klasse 29.

Det netop registrerede varemærke indeholder som dominerende ordmæssigt

element ordet SILHOUETTE, som er næsten identisk med ordmærket SILHOUET,

hvorfor vi mener, at mærkeligheden mellem de to varemærker er indlysende.

Endvidere foreligger der efter vor opfattelse vareartslighed mellem

»mælk, yoghurt, smør og andre mejeriprodukter« på den ene side og

varearten »ost« på den anden, idet samtlige produkter henhører

under overbegrebet »mejeriprodukter«, hvilket også stemmer overens

med Direktoratets hidtidige praksis på området.

På grundlag af et anførte skal vi derfor henstille, at den offentliggjorte

varemærkeregistrering bliver ophævet i dens helhed....'

I skrivelse af 2. marts 1993 bestred mærkeindehaver, at de to mærker er

forvekslelige og udtalte:

»....Vi vil ikke bestride at varerne der er omfattede af de to mærker

er ligeartede, men der er ikke varesammenfald. Desuden er det klart angivet

at beskyttelsesomfanget ikke dækker ost.

Indsigermærket består af ordmærket SILHOUET , medens ansøgerne

mærke er et figurmærke der består af to ord, nemlig SILHOUETTE og det

ligeledes særprægede ord YOPLAIT , som er ansøgernes gennemgående

mærke i deres produktserie - og som har været brugt i henved 20 år - jfr.

således at de ligeledes er indehavere af varemærkerne VR 2832-1970

YOPLAIT , 6259-1990

YOPLAIT og VA 2683 1991 DOLCE VITA YOPLAIT.

Mærkerne skal altså sammenlignes i deres helhed, nemlig som SILHOUET

ordmærke på den ene side, og SILHOUETTE YOPLAIT figm. på den anden

side.

Så uanset at ordene SILHOUET og SILHOUETTE må anses for

forvekslelige, er mærkerne det ikke i deres helhed, eftersom disse er klart

forskellige i deres udførelsesform.

Vi skal således henstille at indsigelsen tilbagevises.«

Patentdirektoratet skrev den 25. maj 1993 til mærkeindehaver bl.a. som

følger:

»....Det er direktoratets opfattelse, at der foreligger mærkelighed.

Ordet SILHOUETTE i det nu registrerede varemærke fremtræder som et

selvstændigt element i mærket, og dette er klart forveksleligt med ordet

SILHOUET. Direktoratet fandt da også det nu registrerede varemærke

forveksleligt med indsigernes mærke under sagens behandling.

Da varearten ost direkte er undtaget i varefortegnelsen til Deres

registrering, er der ikke direkte varesammenfald, men direktoratet mener, at

der kan være vareartslighed mellem andre mejeriprodukter og varearten ost.

Forinden der træffes endelig afgørelse i indsigelsen, må Deres

registrering derfor begrænses til at angå sådanne bestemt angivne varer, der

ikke kolliderer med eller er ligeartede med ost....«

Den 21. juni 1993 forespurgte mærkeindehaver derefter Patentdirektoratet,

om direktoratet ville lade registreringen være gyldig, såfremt

varefortegnelsen begrænsedes til klasse 29: Mælk, yoghurt og smør.

Til en tilsendt kopi af denne skrivelse bemærkede indsigeren i skrivelse

af 29. juni 1993 følgende:

»Vi henviser til Direktoratets skrivelse af 24. ds. med kopi af

skrivelse af 21. ds., hvoraf det fremgår, at indehaveren af VR 9050-1992 er

indstillet på at begrænse varefortegnelsen til »mælk, yoghurt og

smør« i klasse 29.

I den anledning skal vi udtale, at der efter vor opfattelse stadig

foreligger vareartslighed mellem vor registrering VR 2366-1973 SILHOUET og VR

9050-1992, idet såvel ost som mælk, yoghurt og smør udelukkende fremstilles

af mejerivirksomheder, og idet samtlige nævnte varer henhører under begrebet

»mejeriprodukter«.

Det synes da også hidtil at have været fast praksis i Patentdirektoratet

at anse forskellige former for mejeriprodukter som værende ligeartede.

Da VR 9050-1992 udelukkende er søgt beskyttet for produkter, som kan

henføres under betegnelsen »mejeriprodukter« nemlig for »mælk,

yoghurt, smør og andre mejeriprodukter«, synes det efter vor opfattelse

umuligt at begrænse registreringen til varer, som ikke kolliderer med

varearten ost.

På grundlag af det anførte skal vi derfor henstille, at den

offentliggjorte varemærkeregistrering bliver ophævet i dens helhed.'

Mærkeindehaver udtalte herefter i skrivelse af 13. juli 1993:

»Allerførst vil vi gerne understrege, at vor skrivelse af 21.06.93

var formuleret som en forespørgsel til direktoratet - og dette kun pr. brev

fordi det ikke lykkedes undertegnede at træffe fr. Inge Sander pr. telefon

den pågældende dag, og vore klienter havde bedt os om en hurtig

tilbagemelding. Det var ikke et egentligt indlæg i indsigelsessagen, og vi

havde derfor ikke forestillet os det ville blive forelagt indsigerne.

Disse har jo allerede i indsigelsesskrivelsen henstillet at ovennævnte

registrering ophæves i dens helhed. Det var vor opfattelse, at direktoratet

alene skulle tage stilling til en begrænsning i varefortegnelsen.

Direktoratet skriver selv at der ikke er direkte varesammenfald eftersom

varearten »ost« er direkte undtaget, men mener at der kan være

vareartslighed mellem andre mejeriprodukter og ost. Registreringen må derfor

begrænses til at angå sådanne varer, der ikke kolliderer med eller er

ligeartede med ost, forinden der kan træffes endelig afgørelse i indsigelsen.

Det må således være direktoratets opfattelse at mærkerne bør kunne

sameksistere, såfremt den fornødne begrænsning finder sted. Vi skal også

henvise til, at ansøgningen under behandlingen i direktoratet blev accepteret

til registrering og bekendtgørelse efter at varearten ost specifikt var

undtaget.

Registreringen kan begrænses til:

Klasse 29: Mælk, yogurt og smør.

Denne begrænsning bør være tilstrækkelig til at der kan bortses fra

indsigelsen. Indsigerne gør gældende at såvel ost, som mælk yogurt og smør

fremstilles af mejerivirksomheder, hvorfor der stadig foreligger

vareartslighed. Vi finder ikke, at man kan konkludere at samtlige produkter

fra en mejerivirksomhed er sammenfaldende eller ligeartede.

Vi skal fortsat understrege, at mærkerne ikke er identiske. De er vidt

forskellige i deres udførelsesform. Vi henviser til en tidligere afgørelse i

en indsigelsessag, JUNGLE GARDENIA (bl.a. omfattende parfume,

kosmetiske lotioner og olier, æteriske olier) forskellig fra GARDENA

(omfattende sæber), hvori det udtales at »den omstændighed at sæber kan

indeholde visse æteriske olier, ikke tilstrækkelig til at statuere

vareartslighed. Mærkerne ikke identiske«.

Under henvisning til den nu foretagne begrænsning i varefortegnelsen skal

vi således henstille, at indsigelsen tilbagevises, og nærværende registrering

fortsat erklæres gyldig.'

Ved skrivelse af 4. august 1993 begrænsede mærkeindehaver yderligere

registreringen til alene at angå mælk og yoghurt i klasse 29.

Indsiger fremkom i skrivelse af 17. august 1993 med følgende kommentarer i

anledning af mærkeindehavers skrivelser af henholdsvis 13. juli og 14. august

1993:

»....Indledningsvis bemærkes, at vi er enige i, at nærværende sag er

et spørgsmål om, hvorvidt der foreligger vareartslighed mellem varearten

»ost« og andre mejeriprodukter, i dette tilfælde »mælk,

yoghurt og smør«.

Mærkeindehaver anfører i skrivelse af 13. juli, at det må være

Direktoratets opfattelse, at mærkerne bør kunne sameksistere, efter at

varearten ost specifikt var undtaget.

Hertil må bemærkes, at vi også har erfaring med, at man i visse tilfælde

kan opnå frafaldelse af et modhold, såfremt en vareart udtrykkeligt undtages

i varefortegnelsen.

Denne fremgangsmåde bør dog kun accepteres, såfremt varefortegnelsen for

det ansøgte mærke efter begrænsningen ikke omfatter varer, som er identiske

eller ligeartede med varer omfattet af den modholdte registrering/ansøgning.

Dette sidste er ikke tilfældet i nærværende sag, idet der må siges at

foreligge vareartslighed mellem på den ene side »ost« og på den

anden »mælk, yoghurt og smør«.

I den forbindelse kan for det første henvises til Rigmor Carlsen,

Varemærker Registreringspraksis, p. 52, hvor det udtales at der foreligger

varesammenfald, såfremt varerne er identiske eller indeholdt i et overbegreb

f.eks. smør overfor mejeriprodukter. Som eksempel på vareartslighed nævnes

samme sted smør overfor margarine - sidstnævnte er som bekendt ikke engang et

mejeriprodukt.

Så meget desto mere må det heraf kunne udledes, at der foreligger

vareartslighed mellem varer, som er indeholdt i samme overbegreb, i hvert

fald når der er tale om ost overfor mælk, yoghurt og smør. Dette stemmer

overens med Direktoratets hidtidige praksis.

For det andet fremstilles produkterne som tidligere nævnt af

mejerivirksomheder, hvilket også taler for at anse de nævnte varer som

værende ligeartede.

For det tredje er der er tale om dagligvarer, som præsenteres for den

almindelige forbruger side om side i detailhandlens køledisk.

I den situation vil mejeriprodukter med mærket SILHOUET eller SILHOUETTE

naturligt blive opfattet som hidrørende fra samme producent eller produceret

af en anden virksomhed efter indbyrdes aftale, jfr. også Direktoratets

udtalelse i skrivelse af 25. maj 1993 angående mærkelighed mellem de to

mærker.

For det fjerde foreligger der en indbyrdes sammenhæng mellem produkterne,

idet produkterne i den endelige anvendelsessituation ofte optræder samtidig

f.eks. på morgenbordet.

For så vidt angår indsigelsessagen JUNGLE GARDENIA overfor GARDENA ifølge

hvilken »den omstændighed at sæber kan indeholde visse æteriske olier,

ikke er tilstrækkelig til at statuere vareartslighed«, må bemærkes, at

den citerede passus angiveligt angår spørgsmålet om vareartslighed mellem en

ingrediens (æteriske olier) og et færdigt produkt (sæber).

I nærværende sag er samtlige produkter (ost, mælk, yoghurt og smør)

derimod færdigforarbejdede varer bestemt for den endelige forbruger, hvorfor

udtalelsen i nævnte indsigelsessag ikke synes at kunne overføres på den

aktuelle sag.

Vi håber, at Direktoratet på dette grundlag vil kunne træffe afgørelse i

sagen og skal henstille, at registreringen af VR 9050-1992 SILHOUETTE YOPLAIT

figur ophæves i sin helhed.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 21. oktober 1993 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»....Som anført i direktoratets brev af 25 maj 1993 er der

mærkelighed mellem det anfægtede registrerede varemærke og Deres varemærke VR

2366 1973, idet ordet SILHOUETTE i det anfægtede varemærke fremtræder som et

selvstændigt element i mærket, og dette er klart forveksleligt med ordet

SILHOUET. Der er ikke direkte varesammenfald mellem de varearter, der er

omfattet af registrering VR 9050 1992, og varearten ost, idet »ost«

udtrykkeligt er undtaget, men det er direktoratets opfattelse, at der er en

vis ligeartethed mellem varearten »ost« og varearterne »andre

mejeriprodukter« og »smør«.

Direktoratet mener imidlertid ikke, at mærkerne i deres helhed er

forvekslelige, når det registrerede mærke begrænses til at omfatte mælk og

yoghurt i klasse 29, hvilket ansøgerne har erklæret sig indforstået med i

skrivelse af 04 aug 1993. Der er ved denne vurdering taget hensyn til, at

mærkerne ikke er identiske.

Indsigelsen tages derfor ikke til følge ud over den begrænsning af

varefortegnelsen, der er foretaget, og registreringen vil derfor blive

opretholdt for varearterne mælk og yoghurt i klasse 29.'

Denne afgørelse har klageren MD Foods Amba v/Advokaterne Plesner &

Lunøe ved skrivelse af 21. december 1993 indbragt for Patentankenævnet med

påstand om, at varemærkeregistrering VR 9050 1992 ophæves i sin helhed.

I klageskriftet anføres bl.a. følgende:

»....Klageren er uenig med Patentdirektoratet i vurderingen af

vareartslighed for såvidt angår varearten »ost« og varearterne

»mælk og yoghurt«.

Klageren må fastholde sin vurdering af, at der foreligger varesammenfald

imellem alle de nævnte grupper, og den omstændighed, at indklagede har ladet

varearten ... »andre mejeriprodukter« udgå af sin varefortegnelse,

kan på ingen måde berøve varearterne mælk og yoghurt deres karakter som

mejeriprodukter.

Den af direktoratet foretagne afgrænsning imellem smør og andre

mejeriprodukter (for hvilke vareartslighed med

klagerens varemærke blev accepteret) og varearterne mælk og yoghurt (for

hvilke vareartslighed blev afvist) synes ganske tilfældig og ubegrundet.

På baggrund af de ovenfor anførte omstændigheder gør klageren gældende

at indklagedes varemærke VR 9050 1992 er forveksleligt med klagerens

varemærke VR 2366 1973, idet

a) der foreligger mærkelighed imellem mærkerne, således som det er blevet

erkendt af Patentdirektoratet i skrivelsen af 25. maj 1993, og

b) der foreligger vareartslighed for såvidt angår arterne ost, mælk og

yoghurt.

Det er klagerens opfattelse, at alle de nævnte produkter henhører til

overbegrebet »mejeriprodukter«, og at den af direktoratet

gennemførte sondring imellem varearterne smør og andre mejeriprodukter på den

ene side og mælk og yoghurt på den anden side synes at være yders subjektiv

og ubegrundet. Klageren må bestride, at der i gældende ret findes

fortolkningsbidrag, som støtter en sådan - vilkårlig - opdeling.

Som følge heraf er den af Patentdirektoratet foretagne registrering i

strid med klagerens varemærkerettigheder, jfr. Varemærkelovens § 1....'

Mærkeindehaver har ved skrivelse af 25. marts 1994 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har bl.a. anført:

»....Vi er helt uenige med klageren i, at den af Patentdirektoratet

trufne afgørelse i indsigelsessagen skulle være ukorrekt.

Vi er lidt uforstående overfor klagerens vurdering af, at det ikke skulle

være tilstrækkeligt at lade varearten »andre mejeriprodukter« udgå

af varefortegnelsen for vor klients registrering SILHOUETTE YOPLAIT og

erstatte dette overbegreb af varearterne mælk og yoghurt, da disse varearter

stadig må betragtes som mejeriprodukter.

Vi har svært ved at følge klagerens tankegang i denne sag, for

selvfølgelig er varearterne mælk og yoghurt at karakterisere som

mejeriprodukter, men det er jo ikke det, problemstillingen i nærværende sag

drejer sig om. Patentdirektoratet har afvist indsigelsen fra MD Foods

A.m.b.a. med den begrundelse, at mærkerne SILHOUET og SILHOUETTE

YOPLAIT i deres helhed ikke er forvekslelige, når det ene mærke omfatter

ost og det andet omfatter mælk og yoghurt. Patentdirektoratet anfører, at der

ved denne vurdering er taget hensyn til, at mærkerne ikke er identiske.

Vi er da enige med klageren i, at såvel ost som mælk og yoghurt henhører

under begrebet mejeriprodukter, idet disse produkter siden mejerierne opstod

har været fremstillet på mejerier, og derfor må anses for at være

mejeriprodukter.

Patentdirektoratet sondrer imidlertid ikke, sådan som klageren anfører

det, mellem smør og andre mejeriprodukter på den ene side og mælk og yoghurt

på den anden side. Nærværende afgørelse sondrer udelukkende mellem varearten

ost på den ene side og varearterne mælk og yoghurt på anden side, og dette er

en helt anden problemstilling.

Vi skal selvfølgelig ikke bestride, at varearten ost fremstilles af mælk,

ligesom varearten yoghurt ligeledes fremstilles af mælk, men dette forhold

gør vil ikke, at varearterne hverken kolliderer eller kan anses for

ligeartede.

I denne forbindelse tillader vi os at henvise til en afgørelse truffet af

Sø- og Handelsretten i 1974 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1974 p. 568. Vi

vedlægger i kopi Sø- og Handelsretsdommen, hvoraf det fremgår, at et

registreret figurmærke indeholdende ordet FIESTA og omfattende bl.a.

korn, mel og produkter heraf i Klasse 30 ikke blev anset til hinder for

registrering af det identiske ordmærke FIESTA for en sukkerbrødskage

med fyld, glasur og pynt.

Sø- og Handelsretten udtalte, at en registrering omfattende korn, mel og

produkter heraf ikke kan omfatte ethvert produkt, hvori indgår mel, uanset

mængden af mel og produktets øvrige bestanddele samt forarbejdningsgraden.

Vi finder, at denne afgørelse, som siden 1974 har ligget til grund for

afgørelser i lignende sager i Patentdirektoratet har mange lighedspunkter med

spørgsmålet om varekollision eller vareartslighed eller mangel på samme i

nærværende sag.

I FIESTA -dommen blev der ikke statueret vareartslighed mellem et

basisprodukt som varearten mel, der kun kan anvendes til videre

forarbejdning, og det færdige produkt, nemlig en sukkerbrødskage, som

fremstilles af æg, sukker og mel, samt lidt hævemiddel og evt. lidt fedtstof.

Denne vareart kolliderer efter vor opfattelse ikke med mælk uanset hvilken

type mælk der er tale om, om det er syrnet mælk eller almindelig sødmælk, og

ej heller med varearten yoghurt, som er et syrnet mælkeprodukt.

Til støtte for vor opfattelse om manglende varekollision eller

vareartslighed mellem ost på den ene side og mælk og yoghurt på den anden

side kan vi f.eks. anføre, at nydelsesmidler som kaffe og te godt kan

figurere i varemærkeregistret under forvekslelige varemærker, idet der ikke

er varekollision eller vareartslighed mellem varearterne kaffe og te.

I øvrigt tillader vi os at henvise til Registreringspraksis 1880-1980

Rigmor Carlsen p. 53, hvor FIESTA -dommen er omtalt, og hvor det i

øvrigt udtales, at det ikke er muligt at udarbejde nogen fortegnelse over

hvilke varer, der kolliderer, eller opstille bestemte kriterier for

varesammenfald.

Dette er ensbetydende med, at man fra sag til sag eller i henhold til en

fasttømret praksis må vurdere i hvert enkelt tilfælde hvorvidt der foreligger

fornøden vareartslighed. Vi henviser her til Betænkning Vedr. en ny Dansk Lov

om Varemærker fra 1958 p. 109ff. Her anføres det bl.a., at

»lighedsforholdet mellem en råvare og halvfabrikatet på den ene side,

samt de færdige produkter på den anden side må bero dels på, hvilken grad af

forarbejdning af råvaren eller halvfabrikatet, der kræves, for at nå frem til

det færdige produkt, og dels på, om det købende publikum m.h.t. den færdige

vares kvalitet og værdi har opmærksomheden henledt på råvaren og

halvfabrikatet. For så vidt angår forarbejdningsgraden må f.eks. jern anses

for ligeartet med jernbjælker, og råtobak med pibetobak.

Vi vil fortsat hævde, at forarbejdningsgraden af mælken til ost, herunder

den normalt lange lagringstid for et produkt som ost, medfører, at mælken

undergår en så stor forandring, at varearten ost ikke i henhold til

ovennævnte principper kan anses for ligeartet med varearten mælk og varearten

yoghurt.

I øvrigt tænker det købende publikum næppe på mælk, når de køber

ost.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. november 1995.

For klageren mødte advokat Zygmunt Auster, der havde lejlighed til at

udtale sig.

Ankenævnet skal udtale: Under hensyn til den samlede udbudssituation, hvor

indsigerens og varemærkeindehaverens varer typisk vil blive udbudt sammen,

findes der en sådan forvekslelighed med hensyn til oprindelsen af de

pågældende varer, at indsigelsen tages til

følge.

Herefter bestemmes:

Varemærkeregistrering VR 9050 1992 ophæves.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Finn Mikkelsen

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter