Leveringspålæg inden for hårde hvidevarer opretholdt (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Leveringspålæg inden for hårde hvidevarer
opretholdt (* 1)
År 1994, den 12. december afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
94-19.822 Gram A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse 22. marts 1994 har Gram A/S klaget over en af
Konkurrencerådet den 24. februar 1994 truffet afgørelse, hvorved rådet i
medfør af konkurrencelovens § 12, stk. 2, påbød klageren at genoptage
leveringen til Jysk Hvidevarelager med rabatvilkår som for kæder uden
grossistfunktion.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Konkurrencerådets skrivelse af 24. februar 1994 er sålydende:
»Konkurrencerådet har afsluttet sin vurdering af selskabets udspil
til fremtidige rabatvilkår for Jysk Hvidevarelager. Der henvises til
forhandlinger herom den 3. januar 1994, jf. konkurrencelovens § 11, samt
efterfølgende brevveksling.
Konkurrencerådet skal hermed udstede påbud til Gram A/S i henhold til
Konkurrencelovens § 12, stk. 2, om at genoptage leveringen til Jysk
Hvidevarelager med rabatvilkår, der som minimum svarer til den
»strakskreditering« (indgangsbonus,
sikkerhedsbonus/afslutningsrabat), der ydes til kæder uden særlig
grossistfunktion (som El-Køb og Hvidevare-Gruppen), samt i øvrigt at
sidestille Jysk Hvidevarelagers samhandelsvilkår med tilsvarende
detailvirksomheder på markedet, uanset kædetilknytning.
Påbuddet har øjeblikkelig virkning.
Konkurrencerådets beslutning begrundes med følgende:
I brev af 21. januar 1994 har selskabet meddelt, at man ikke finder
grundlag for at fravige de generelle (og i forhold til tidligere uændrede)
Læs alt
betingelser for fremtidig samhandel med Jysk Hvidevarelager.
Konkurrencerådet må derfor konstatere, at forhandlingerne, hvorved der
tilsigtedes en ligestilling af Jysk Hvidevarelager med sammenlignelige
kædeforhandlere, ikke har ført til noget acceptabelt resultat, og de påpegede
skadelige virkninger af selskabets rabatpolitik over for Jysk Hvidevarelager
har således ikke kunnet bringes til ophør.
Selskabets fastholdelse af den betydelige rabatdifferentiering indebærer,
at Jysk Hvidevarelager fortsat vil være stillet ulige i konkurrencen i
forhold til andre detailvirksomheder 53 og dermed udsat for en urimelig
konkurrencemæssige begrænsning 53 og Konkurrencerådet finder ikke, at
selskabet er fremkommet med en saglig og rimelig dokumentation for
rabatdifferentieringen.
For så vidt angår den af selskabet anførte disponeringsfordel ved
samhandel med kædeforhandlere, er det Konkurrencerådets opfattelse, at det er
sikkerheden omkring den forventede afsætning 53 og ikke kvantiteten som sådan
53 der er afgørende. En årsaftale med en uafhængig forhandler, hvor der
ligeledes fastsættes købsmål, må derfor med tilsvarende fordel kunne
inddrages i produktionsplanlægningen.
Konkurrencerådet lægger vægt på, at der i selskabets rabatsystem reelt
ikke er tale om præstationsbestemte rabatter, men i højere grad om rabatter,
der baseres på årskøb af en størrelse, som i realiteten kun kan opnås ved at
sammenlægge de enkelte forhandleres individuelle køb, som det sker for
kædernes vedkommende.
Ved en sammenligning med forhandlere tilknyttet El-Køb og
Hvidevare-Gruppen (der ikke som El-Salg har en sideløbende grossistfunktion,
men hvis funktioner stort set begrænser sig til gennemfakturering) må det
konstateres, at selv forhandlere med en betydeligt lavere omsætning end Jysk
Hvidevarelager opnår langt højere rabatter alene på grund af deres
kædetilknytning. . . . ».
2.b Rådet har i skrivelse af 4. maj 1994 til ankenævnet bl.a. oplyst
følgende om rådets beslutningsgrundlag:
»Konkurrencerådet modtog i efteråret 1992 en klage fra Jysk
Hvidevarelager i Tved, Thisted, over, at en række leverandører, herunder Gram
A/S, havde gjort fortsat levering af deres produkter betinget af væsentligt
ændrede vilkår.
Årsagen til de ændrede leveringsvilkår, der havde givet sig udslag i
markante prisstigninger, var, at Jysk Hvidevarelager ikke længere ønskede at
deltage i en af de såkaldt frivillige kæder.
Konkurrencerådet fandt, at klageren havde en væsentlig erhvervsmæssig
interesse i fortsat at kunne forhandle 53 og prismæssigt konkurrere på 53 de
pågældende leverandørers produkter . . . .
Selv om nogle af (de) 5 leverandørernes markedsandel enkeltvis betragtet
næppe kunne anses for at udgøre nogen dominans, og selv om der ikke forelå
nogen egentlig aftale mellem parterne, fandt rådet, at der ud fra virkningen
af deres ensartede, negative adfærd var tale om en sådan kollektivt
dominerende indflydelse, at der burde foretages en helhedsbedømmelse . .
. .
Konkurrencerådets tidligere analyser af markedet for store
husholdningsapparater havde bl.a. vist, at leverandørernes priskonkurrence
føres på de rabat- og bonusydelser, som de 3 »frivillige« kæder og
de 3 kapitalkæder, der eksisterer på detailsiden årligt forhandler sig frem
til. Ydelserne baseres på en række forskelligartede og ofte uigennemskuelige
kriterier.
Også de oplysninger, der indhentedes i forbindelse med den konkrete sag,
viste at de rabatter, som ydes til kæderne, kun i meget lille omfang ydes for
at kompensere for overtagne funktioner. Leverandørernes rabatydelser baseres
hovedsageligt på årskøb af en størrelse, som i realiteten kun kan opnås ved
at sammenlægge de enkelte kædeforhandleres individuelle køb, og i den
konkrete sag var der ikke tale om, at klagerens udtræden af kædesamarbejdet
»belastede« leverandørerne i større omfang, end da han var medlem
. . . .
Konkurrencerådet fandt, at den ensartede, negative adfærd, som de
pågældende leverandører udøvede over for Jysk Hvidevarelager, medførte en
urimelig konkurrencebegrænsning, som omhandlet i konkurrencelovens § 11, og
besluttede derfor at optage forhandlinger med leverandørerne med henblik på
at skabe mere rimelige og objektive pris- og rabatvilkår, der kunne
sidestille klageren med de øvrige detailvirksomheder på markedet. . .
. »
3. Klagerens argumentation
Klageren har anført, at de tilbudte leveringsvilkår ikke er skadelige for
Jysk Hvidevarelager. Større samhandel giver større disponeringsfordele. Hvis
der ikke var kædesamarbejde, ville der ikke være nogen disponeringsfordele.
Følgelig vil prisen for alle generelt være højere og dermed til skade for
forbrugerne. Det er således ikke kædetilknytningen i sig selv, der giver
rabatten. Kædetilknytningen og det store køb giver den for klageren
uomtvistelige fordel, at man kan få billigere råvarer/råleverancer.
Arbejdskraften kan udnyttes optimalt til fordel for såvel de ansatte som
klageren. Der kan ansættes personale i produktionen i tillid til en sikker
afsætning. Erfaringen viser, at en for kort periodisk ansættelse af
produktionsmedarbejdere indebærer et effektivitetstab på mellem 2% og 5%. Det
er af væsentlig betydning, at maskinparken udnyttes optimalt. Sammenholdt med
sæsonudsving indebærer dette, at klageren i et vist omfang er nødsaget til at
føre lager året rundt. En sådan lagerføring medfører, at størrelsen af den
aftalte samhandel er meget væsentlig, ligesom lagerfaciliteter og
transportfaciliteter kan udnyttes på en langt mere effektiv måde.
I henhold til konkurrencelovens § 1 skal effektiviteten i produktion og
omsætning af varer og tjenesteydelser fremmes. Rådet har imidlertid kun set
på den rene effektivitet og alene i relation til omsætningen hos en
detailforretning, men ikke i relation til produktionen, som er det centrale
for klageren. Hertil kommer, at det er rådet, som skal påvise eller
sandsynliggøre, at der foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører
eller vil kunne medføre skadelige virkninger. Rådet har ikke påvist, at de
foreliggende aftaler med indkøbskæder om rabatter ikke er begrundet i, at det
samlede køb giver disponeringfordele og derved fremmer produktiviteten og
omsætningen af varer.
Rådets påbud er effektivitetshæmmende i den forstand, at det betyder en
forpligtelse til at sælge til enhver forhandler med de rabatter, som gives
til store aftagere. Disponeringsfordelen kan anskues ved, at der i Danmark
distribueres ca. 100.000 emner pr. år fra klageren. Hvis disse 100.000 emner
skulle fordeles på de aktuelle forhandlere, ca. 1.200, ville det føre til, at
klageren skulle operere med 1.200 kunder, der skulle aftage i gennemsnit 80
stk. pr. år. Når det samtidig tages i betragtning, at klageren opererer med
ca. 40 modeller inden for fryseskabe, kummer og køleskabe, vil det sige, at
hver forhandler skulle have 2 emner af hver model pr. år.
Rådet har anført, at afgørelsen er truffet på grundlag af de skadelige
virkninger, som en ensartet negativ adfærd fra en række leverandører
medfører. Der er tale om flere leverandører, formentlig oprindelig 5
leverandører til Jydsk Hvidevarelager: men det er kun klageren, der har anket
dette påbud. Ved vurderingen af de skadelig virkninger kan klagerens
markedsandel på ca. 30 % ikke bevirke dominerende indflydelse.
Hertil kommer, at der med indførelse af kravet i konkurrencelovens § 11 om
dominerende indflydelse er tale om en skærpelse. Under monopolloven krævedes
blot en væsentlig indflydelse.
4. Konkurrencerådets argumentation
Konkurrencerådet har anført, at der foreligger skadelige virkninger for
Jydsk Hvidevarelager, der har en væsentlig erhvervsmæssig interesse i at
kunne forhandle klagerens produkter. På køle-/fryseområdet har klageren en
markedsandel på ca. 30%, og klagerens mærke er indarbejdet i de danske
forbrugeres bevidsthed. De forringede rabatvilkår over for Jysk
Hvidevarelager og de deraf følgende konkurrencemæssigt ulige vilkår vil
medføre skadelige virkninger, som omhandlet i konkurrencelovens §§ 11 og 12.
Der er ikke en tilstrækkelig begrundelse for rabatdifferentieringen. De
frivillige kæders hovedfunktion 53 som mellemled mellem leverandør og
forhandler 53 består i gennemfakturering. Kun i begrænset omfang varetages
andre funktioner som samlet indkøb, distribution og lagerføring. Al
ordreafgivelse og levering sker direkte mellem leverandør og den enkelte
forhandler.
Den fordel, der ligger i at kunne planlægge produktionen, herunder indkøb
af råvarer, udnyttelse af arbejdskraft, lagerfaciliteter m.v., opnås gennem
en sikkerhed for den forventede omsætning. Ellers ville afsætningsmængden
afspejles i faktiske rabatforskelle mellem de enkelte kæder, der
volumenmæssigt er meget forskellige. Dette ses ikke at være tilfældet.
En årsaftale med en uafhængig forhandler, hvor der ligeledes fastsættes
købsmål, må på samme måde kunne inddrages i planlægningen, uden at dette
virker hæmmende for virksomhedens effektivitet. Rådet har i den forbindelse
henvist til klagerens udsagn i brev af 21. januar 1994, hvor der siges:
»Samarbejde med kæder o.lign. giver reelt ingen administrativ besparelse
set i relation til de kommunikationsmidler, der står til rådighed (EDB, EDI
m.m.)».
Den påberåbte disponeringsfordel kan følgelig ikke anses som et sagligt og
rimeligt argument for rabatdifferentiering. Rådets påbud kan derfor ikke
virke effektivitetshæmmende eller medføre skadelige virkninger for klagerens
produktion eller for klagerens omsætning i øvrigt.
Med en markedsandel på omkring 30% køle-/fryseprodukter, som ikke
umiddelbart kan substitueres af andre produkter inden for kategorien store
husholdningsapparater, må klageren isoleret set anses for alene at have en
dominerende indflydelse.
Der ligger en helhedsbetragtning bag vurderingen af den dominerende
indflydelse på det relevante marked for køle-/fryseprodukter. Ud over selve
andelens størrelse, markedsstrukturen og klagerens markedsadfærd, er der i
vurderingen bl.a. indgået produkternes karakter af mærkevarer, der er godt
indarbejdede i den pris- og kvalitetsbevidste forbrugers bevidsthed. Der er
således ikke tale om et marked med kortvarige, hyppigt skiftende
markedspositioner, hvilket afspejles af, at klagerens markedsandel har kunnet
fastholdes gennem en årrække 53 også efter gennemførelsen af det indre
marked.
5. Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet tiltræder i det hele af de grunde, der er anført af
Konkurrencerådet, at der i konkurrencelovens § 12, stk. 2, jf. § 11, er
hjemmel til at meddele påbud til klageren som sket.
Ankenævnet stadfæster derfor rådets afgørelse.
Konkurrencerådets afgørelse af 24. februar 1994 stadfæstes.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1995-1, s. 30-36
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- intercasino.dk (sag 2012-0217) Klagenævnet for Domænenavne · 8. marts 2013
- Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - diskriminering (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Delafgørelse i sag om konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling på markedet for værdihåndtering i Danmark, og hvorvidt der var et ansvarsgrundlag Domsdatabasen · 30. august 2021
- Forhandling om udarbejdelse af forhandlerantagelsesbetingelser (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Offentliggørelse af oplysninger om rabat- og bonusforhold (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke indgreb over for leveringsstandsning (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Scandlines A/S ctr. Konkurrencerådet Retsinformation · 6. november 1998
- Dansk Sportsdykker Forbund ctr. Konkurrencerådet Retsinformation · 22. april 1999
- Leveringspålæg til leverandør af auto-kølerelementer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997