Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1)

KEN nr 60228 af 29/09/1989Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Leveringsnægtelse -

forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1)

År 1989, den 29. september, blev i sagen j.nr. 89-7.837, Brødrene Gram A/S

ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende

K E N D E L S E:

1. I skrivelse af 26. januar 1989 har Brødrene Gram A/S (Gram) klaget over

en af Monopoltilsynet ved skrivelse af 12. januar 1989 truffen afgørelse,

hvorefter tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, har meddelt Gram

pålæg om at optage leverancer af køleskabe og frysere til Bilka

Lavprisvarehus A/S (Bilka).

Klagerne har principalt påstået leveringspålægget ophævet, subsidiært at

det meddelte pålæg ændres til alene at omfatte frost- og køleskabe og mere

subsidiært, at det meddelte pålæg ophæves og sagen hjemvises til fornyet

behandling i Monopoltilsynet.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

2. Afgørelsen er indeholdt i sålydende skrivelse af 12. januar 1989 fra

tilsynet til klagerne:

»Monopolrådet behandlede i mødet den 28. september 1988 sagen

vedrørende leverancer af køleskabe og frysere fra Brødrene Gram A/S til Bilka

Lavprisvarehus A/S.

Monopoltilsynet fandt, at der i medfør af monopollovens § 11, stk. 1,

skulle optages forhandlinger med Brødrene Gram A/S med henblik på direkte

leverancer af køleskabe og frysere til Bilka Lavprisvarehus A/S. Såfremt

forhandling ikke førte til noget resultat, ville tilsynet kunne anvende

bestemmelsen i monopollovens § 12, stk. 3. om leveringspålæg.

Direktoratet har herefter forhandlet med Brødrene Gram A/S den 13. oktober

og 19. december 1988.

Ved de indkaldte § 11-forhandlinger i tilsynet tilkendegav Brødrene Gram

A/S, at man ikke ønskede at levere til Bilka Lavprisvarehus A/S. Dette er

fastholdt i telefax af 10. januar 1989. Der er i den forbindelse bla. henvist

Læs alt

til, at Bilka Lavprisvarehus A/S allerede er i stand til at skaffe sig

Brødrene Grams produkter.

Heroverfor henviste direktoratet til, at der var tale om et enkeltstående

parti og ikke regelmæssige leverancer, samt at der ikke var erhvervsmæssig

ligestilling mellem Bilka-varehusene og tilsvarende afsætningskanaler

(OBS!-varehusene).

Monopoltilsynet skal herefter i medfør af monopollovens § 12, stk. 3,

meddele Brødrene Gram A/S følgende pålæg:

I medfør af monopollovens § 12, stk. 3, pålægges det Brødrene Gram A/S

senest 1. februar 1989 at optage direkte leverancer af køleskabe og frysere

til Bilka Lavprisvarehus A/S på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for

tilsvarende salg. Der henvises i den forbindelse til de af Brødrene Gram A/S

til Monopoltilsynet anmeldte samhandelsbetingelser.

Tilsynet lægger herved til grund, at der ikke er erhvervsmæssig

ligestilling mellem Bilka Lavprisvarehus A/S og tilsvarende

afsætningskanaler, og at det ikke ved forhandling i henhold til monopollovens

§ 11, stk. 1, har været muligt at opnå leverancer til Bilka Lavprisvarehus

A/S.

Pålægget vil blive indført i Brødrene Grams offentligt tilgængelige

sagsmappe i monopolregistret (reg.nr. 3154) samt tilstillet Statstidende til

bekendtgørelse. . . . »

3. Sagens baggrund.

Bilka, der omfatter 5 lavprisvarehuse beliggende i henholdsvis Ålborg,

Odense, Århus, Ishøj og Hundige samt varehuset A-Z i Esbjerg, etablerede sig

gennem en årerække som et lavprisvarehus med lav service og lave priser.

Ifølge Bilka har varehusene imidlertid nu ændret såvel indretningskoncept som

varesortiment. I samtlige afdelinger var der indtil april 1989 indrettet

afdelinger for hårde hvidevarer.

Af hensyn til konkurrencen med andre varehuse, herunder ikke mindst FDB's

OBS-varehuse, og af hensyn til imødekommelse af kundernes forventning om en

velassorteret afdeling for hårde hvidevarer, fandt Bilka det af afgørende

betydning at kunne markedsføre Grams køleskabe og frysere som er de ledende

produkter på markedet. Bilka var endvidere af den opfattelse, at selskabets

hvidevareafdelinger med hensyn til indretning, betjening, produktsortiment og

service var fuldt på højde med, hvad der findes i andre detailforretninger,

herunder OBS-varehusene.

På den baggrund klagede Bilka til Monopoltilsynet over, at Gram havde

nægtet at levere selskabets sortiment af køle- og fryseskabe.

Sagen blev forelagt Monopolrådet på dets møde den 28. september 1988.

Rådet fandt, at der var grundlag for i medfør af monopollovens § 11, stk. 1,

at optage forhandlinger med henblik på levering af køleskabe og frysere til

Bilka og til om fornødent at meddele pålæg herom i medfør af lovens § 12,

stk. 3.

Rådet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var erhvervsmæssig

ligestilling mellem Bilka og tilsvarende afsætningskanaler, særligt

OBS-varehusene.

Da forhandlingerne i henhold til monopolloven ikke førte til noget

resultat meddelte tilsynet den 12. januar 1989 i medfør af

lovens § 12, stk. 3, Gram pålæg om at optage leverancer af køleskabe og

frysere.

Bilka meddelte den 11. april 1989, at selskabet midlertidigt havde

indstillet salget af hårde hvidevarer, idet afdelingerne ikke var

konkurrencedygtige og økonomisk rentable uden bl.a. Grams produkter. Såfremt

leveringspålægget stadfæstes vil salget blive genoptaget med samme

indretning, betjening m.v. som før.

4. Klagernes anbringender.

a. Til støtte for deres principale påstand har klagerne anført, at der ved

bedømmelsen af Grams indflydelse på markedet skal tages hensyn til, at Gram

udelukkende producerer køleskabe, frostskabe, køle/frostskabe og

kummefrysere, men ikke f.eks. komfurer og vaskemaskiner. Gram har derfor en

betydelig mindre andel af markedet end de producenter, der producerer det

fulde program inden for hårde hvidevareområdet. Gram har alene ca. 12% af

salget af hårde hvidevarer i Danmark. På denne baggrund kan Gram ikke anses

for omfattet af monopollovens § 2, stk. 1, og pålægget må allerede af denne

grund ophæves.

Endvidere har klagerne fremhævet, at Gram ikke tilnærmelsesvis har en

finansiel styrke, der kan måle sig med store konkurrenter som f.eks.

Elektrolux. Den finansielle styrke spiller en betydelig rolle ved bedømmelsen

af et selskabs muligheder for at påvirke markedet.

Klagerne har videre anført, at de udelukkende sælger til

købersammenslutning og grossister, som er frit stillet med hensyn til, hvem

de videresælger til. Gram ønsker ikke at sælge til detaillister og Bilka må

derfor være henvist til at købe gennem en grossist. Bilka's forretning A-Z i

Esbjerg, der forhandler Grams produkter, køber sine varer gennem en grossist.

Salget til OBS- varehusene sker ligeledes gennem grossist, nemlig FDB.

Klagerne har videre gjort gældende, at Bilka i maj 1988 har annonceret med

salg af Gram køleskabe, hvilket viser, at Bilka allerede er i stand til

skaffe Grams produkter. Også af denne grund er der ikke er baggrund for at

meddele Gram et leveringspålæg.

Endvidere finder Gram, at Bilka i hvert fald ikke længere har den fornødne

erhvervsmæssige interesse i levering, idet selskabet har besluttet at ophøre

med salget af hårde hvidevarer i foråret 1989. Når Monopoltilsynet ved sin

behandling af sagen har fundet, at Bilka havde den fornødne erhvervsmæssige

interesse, skete dette på baggrund af Bilka's omsætning i

hvidevareafdelingerne. Da afdelingerne nu er nedlagt, eksisterer denne

omsætning ikke længere, hvorfor forudsætningen for tilsynets afgørelse er

væk.

Selvom det antages, at Bilka vil etablere en afdeling for hårde

hvidevarer, såfremt Gram får pålæg om at levere køleskabe og frysere, er den

erhvervsmæssige interesse fortsat så beskeden, at det ikke er grundlag for at

pålægge Gram at levere. Bilka har oplyst, at omsætningen af Gram produkterne

skønnes at ville blive på ca. 2,5 mill. kr. pr. år, men disse forventninger

finder klagerne urealistiske. Klagerne har i den forbindelse henvist til, at

Bilka's varehus A-Z i Esbjerg har afsat ca. 10 enheder af Grams produkter på

årsbasis, hvilket er særdeles beskedent også set i forhold til afdelingens

samlede årsomsætning. Sættes afsætningen af Gram-produkter i forhold til

Bilka's totale salg, er det endnu tydeligere, at den erhvervsmæssige

interesse er helt ubetydelig.

Klagerne har videre fremhævet, at Bilka i sin salgsform i vid udstrækning

bruger mærkevareprodukterne til at tiltrække kunderne til de billigere og

mere ukendte mærker. Denne salgsform kan være ødelæggende for Grams

produkter.

Endvidere er Bilka's salgsstrategi med udstrakt selvbetjening i direkte

modstrid med den markedsføringsstrategi, som Gram har, hvor man lægger vægt

på det individuelle kundebetjente salg. Det er af afgørende betydning for

Grams position på eksportmarkedet, at selskabet kan opretholde produkterne på

hjemmemarkedet som kvalitetsprodukter med en god og stabil omsætning. Dette

vil ikke være muligt, såfremt produkterne sælges gennem Bilka.

Klagerne har endvidere anført, at Bilka's medarbejdere ikke er faguddannet

til salget af køle/fryseskabe. Medarbejderne har således ikke de nødvendige

forudsætninger til at bistå ved køb af Grams produkter, hvilket hænger sammen

med Bilka's salgsmåde med udstrakt selvbetjening.

Det er nødvendigt for at opretholde og øge salget, at der sker en

vejledning af den enkelte kunde, idet en kundes uhensigtsmæssige indkøb vil

have betydelig negativ indflydelse på det fremtidige salg. Det er afgørende,

at faguddannet personale er i stand til at redegøre for de enkelte produkters

egenskaber samt de forskellige kombinationsmuligheder, der eksisterer mellem

de forskellige produkter.

Til forskel fra Bilka er der i OBS-varehusene indrettet en hårde

hvidevare-afdeling i form af en butik i butikken, hvor man lægger vægt på et

kundebetjent salg.

Klagerne finder herefter ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde,

at der er grundlag for at bryde med monopollovens udgangspunkt, hvorefter en

producent frit kan vælge, gennem hvem han ønsker at markedsføre og sælge sine

produkter.

b. Klagerne har til støtte for den subsidiære påstand anført, at Grams

produkter falder i to adskilte kategorier, nemlig køleskabe, frostskabe og

køle/frostskabe på den ene side og kummefrysere på den anden side. Bilka

anmodede i sin oprindelige skrivelse til Monopoltilsynet om at udstede pålæg

over for Gram om, at selskabet skulle levere: »sine frost- og køleskabe

til Bilka«.

Sagen har således fra starten alene vedrørt frost- og køleskabe men ikke

kummefrysere. I referatet fra forhandlingsmødet i henhold til monopollovens §

11, stk. 1, er som mødets emne angivet: »Levering af køle- og fryseskabe

til Bilka«. Klagerne har endvidere påpeget, at de alene er anmeldt til

Monopoltilsynets register i henhold til monopollovens § 6, stk. 2, som

producent af køle- og fryseskabe til husholdningsbrug, og således ikke som

producent af kummefrysere.

Klagerne finder ikke, at Monopoltilsynet ensidigt kan ændre pålægget til

også at omfatte kummefrysere.

c. Klagerne har til støtte for den mere subsidiære påstand anført, at der

ikke i sagen findes oplysninger vedrørende omsætningstal, markedsandele og

lignende for kummefrysere, og disse har på intet tidspunkt været inddraget i

drøftelserne, hvorfor sagen må hjemvises til fornyet behandling hos

Monopoltilsynet, såfremt kummefrysere inddrages.

5. Monopoltilsynets anbringender.

a. Monopoltilsynet har vedrørende klagernes principale påstand anført, at

Gram siden 1987 har været anmeldt og registreret i henhold til monopollovens

§ 6, stk. 2, for produktion af køle- og fryseskabe til husholdningsbrug. Det

er tilsynets opfattelse, at selskabet har en sådan placering på markedet, at

det kan anses for at udøve eller ville kunne udøve den i monopollovens § 2,

stk. 1, omtalte væsentlige indflydelse på konkurrenceforholdene inden for

branchen.

Tilsynet finder, at Bilka har den fornødne væsentlige erhvervsmæssige

interesse i at få leveret fra Gram, idet det er af betydning for Bilka at

kunne markedsføre velkendte og velrenommerede mærkevarer som Gram inden for

hvidevareområdet. Kunderne må ligeledes kunne forvente at købe disse varer

hos Bilka, når de kan købes hos konkurrenten OBS. Til klagernes oplysninger

om, at Bilka allerede er i stand til at skaffe sig Gram-produkter, har

tilsynet bemærket, at der alene har været tale om et enkeltstående parti og

ikke om regelmæssige leverancer.

Ved vurderingen af Bilka's erhvervsmæssige interesse i at opnå levering,

skal omsætningen af hvidevarer efter tilsynets opfattelse ikke sættes i

forhold til Bilka's samlede omsætning, men i forhold til omsætningen i den

pågældende afdeling i varehuset. Tilsynet har i den forbindelse henvist til

ankenævnets kendelse vedrørende Louis Poulsen & Co. A/S (Monopoltilsynets

Meddelelser Kendelser og Domme 1986 s. 258), hvor ankenævnet stadfæstede et

af tilsynet givet pålæg om levering uanset, at omsætningen af belysning kun

udgjorde en beskeden del af den samlede omsætning. Tilsynet finder, at

såfremt Bilka kan forhandle Gram produkter, vil dette medfører en væsentlig

omsætningsforøgelse i hvidevareafdelingen. Tilsynet har endvidere tillagt det

vægt, at Gram produkterne er indarbejdede mærkevarer, der vanskeligt lader

sig substituere og som hører til det naturlige varesortiment i en hårde

hvidevareafdeling. Tilsynet finder ikke, at det har betydning, at Bilka

midlertidigt har stoppet salget af hårde hvidevarer, når årsagen hertil er,

at afdelingen var urentabel netop på grund af leveringsnægtelsen fra bl.a.

Gram.

Tilsynet har ved udstedelsen af leveringspålægget tillagt det vægt, at

Bilka's nærmeste konkurrent OBS-varehusene kan sælge Gram produkterne. For at

foretage en sammenligning mellem Bilka og OBS har tilsynet ladet sine

inspektører besøge samtlige Bilka og OBS-varehuse. På baggrund af disse

inspektørbesøg har tilsynet konstateret, at indretning, kundebetjening,

personaleuddannelse m.v. i OBS-varehusene ikke på væsentlige områder

adskiller sig fra Bilka-varehusene. Der er derfor ikke sådanne forskelle

mellem Bilka-varehusene og OBS-varehusene, at dette kan begrunde, at Gram

ikke leverer til Bilka samtidig med at man leverer til OBS. Tilsynet har

endvidere lagt vægt på, at Bilka er indstillet på at efterkomme samtlige krav

om uddannelse og personale m.v. som måtte blive stillet i forbindelse med

leverancer fra Gram.

Tilsynet kan tilslutte sig klagernes udgangspunkt om, at en producent frit

kan vælge, gennem hvem han ønsker at afsætte sine produkter. Forudsætningen

for dette udgangspunkt må dog være, at der ikke opstår urimelige uligheder i

konkurrenceforholdene, hvilket tilsynet finder er tilfældet i den

foreliggende sag. Tilsynet er ikke enig i, at Bilka har adgang til at købe

Gram produkter gennem en grossist, og har herved henvist til at leverancen

til varehuset A-Z efter tilsynets oplysninger sker på betingelse af, at

produkterne ikke videresælges til andre Bilkaforretninger

For så vidt angår salget til OBS-varehusene, har tilsynet anført, at disse

er en integreret del af FDB, og at der således ikke er tale om noget

videresalg fra FDB til varehusene. Tilsynet har iøvrigt bemærket, at Bilka i

givet fald ikke vil have indvendinger imod at modtage Grams produkter via

grossist, såfremt Bilka pris- og rabatmæssigt stilles på samme måde som de

købersammenslutninger og grossister f.eks. FDB, der handler direkte hos Gram.

Bilka kan acceptere, at der sker levering direkte til Bilka's centrallager,

som herefter fordeler til de enkelte varehuse. Herved opfylder Bilka's

centrallager samme funktion som de indkøbsforeninger/grossister, Gram har som

kundekreds.

Efter tilsynets opfattelse er leveringsnægtelsen således ikke saglig

begrundet, idet der ikke er erhvervsmæssig ligestilling mellem Bilka og

tilsvarende afsætningskanaler - OBS-varehusene. Det kan i den forbindelse

ikke tillægges vægt, om Gram i forvejen har et fuldt udbygget forhandlernet.

Vedrørende klagernes subsidiære påstande har tilsynet anført, at der ikke

ved § 11-forhandlingerne eller på noget andet tidspunkt har været fremsat

indsigelser mod, at leveringspålægget også skulle omfatte frysere

(kummefrysere), og at der ikke fra klagernes side er anført reelle argumenter

for, at pålægget - hvis det opretholdes - ikke skal omfatte frysere.

6. Nævnets bemærkninger

Den i monopollovens § 11 foreskrevne forhandling har, som anført af

klagerne alene angået levering af køle- og fryseskabe til Bilka.

Monopoltilsynet findes allerede af denne grund at have været uberettiget til

at meddele et pålæg om levering der tillige omfatter frysere.

Ved afgørelsen af om det meddelte pålæg bør opretholdes for så vidt angår

køle- og fryseskabe lægger nævnet, bl.a. efter de foreliggende oplysninger om

Grams markedsandele for disse produkter, til grund at Brødrene Gram A/S er

omfattet af monopollovens § 2, stk. 1.

Nævnet finder endvidere, at Bilka efter Grams placering på markedet har en

væsentlig erhvervsmæssig interesse i at kunne sælge Grams køle- og fryseskabe

i Bilkas afdelinger for hårde hvidevarer. Ved bedømmelsen heraf kan der efter

nævnets opfattelse ikke lægges afgørende vægt på, at Bilka i foråret 1989

midlertidigt nedlagde de nævnte afdelinger, idet nævnet lægger til grund, at

nedlæggelsen som anført af Bilka var begrundet i, at afdelingerne som følge

af leveringsnægtelsen fra bl.a. Gram ikke længere var rentable, og at Bilka,

hvis pålægget opretholdes, påny vil etablere afdelingerne med samme

indretning, betjening m.v. som før. Nævnet er endvidere af den opfattelse, at

Bilka kun kan opnå erhvervsmæssig ligestilling med andre ligeartede

betydelige afsætningskanaler, hvis Bilka på linie med de butikker og

indkøbskæder, som Gram iøvrigt leverer til, herunder FDB, kan få leveret

direkte fra Gram.

Der findes efter de foreliggende oplysninger om indretning, betjening og

service m.v. i afdelingerne for hårde hvidevarer i henholdsvis Bilka og

OBS-varehusene ikke at være nogen væsentlig forskel mellem afdelingerne i

disse varehuse.

Nævnet finder heller ikke, at der en sådan forskel i det

»butikskoncept«, som ligger til grund for de to butikskæder, at

dette i sig selv kan begrunde en forskellig holdning til spørgsmålet om

levering af Grams køle- og fryseskabe til de to kæder.

Monopollovens udgangspunkt er som anført i nævnets kendelser af 30. maj

1974 vedrørende pålæg til Bang & Olufsen A/S, Philips Radio A/S og Rank

Arena A/S om levering til Bilka (Monopoltilsynets Meddelelser 1974 side 215

ff), at en virksomhed normalt selv kan bestemme, til hvem man ønsker at

levere. Nævnet finder imidlertid at leveringsnægtelsen under de foreliggende

omstændigheder indebærer en sådan væsentlig og ikke tilstrækkeligt begrundet

ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen og dermed en så væsentlig

indskrænkning i erhvervsfriheden, at tilsynet har haft

fornødent grundlag for at meddele pålæg om levering.

Under forudsætning af, at Bilkas afdelinger for hårde hvidevarer, når de

på ny etableres, ikke har en ringere standard med hensyn til indretning,

betjening og service m.v. end den, som er konstateret ved Monopoltilsynets

undersøgelser, stadfæster nævnet herefter tilsynets afgørelse, for så vidt

angår køle- og fryseskabe.

Nævnet finder under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at

fastsætte noget tidspunkt for efterlevelse af pålægget.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelse af 12. januar 1989 stadfæstes, dog således at

pålægget alene omfatter køle- og fryseskabe.

Lignende dokumenter