Spring til indhold

Retsinformation

Dansk Sportsdykker Forbund ctr. Konkurrencerådet

AFG nr 9358 af 29/09/1998AfgørelseErhvervsministeriet22. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dansk Sportsdykker Forbund ctr.

Konkurrencerådet

K E N D E L S E

Ved skrivelse af 12. december 1997 har advokat K.L.

Néhmet ved advokat Henrik Dupont Jørgensen på vegne Dansk

Sportsdykker Forbund klaget over en af Konkurrencerådet den 26.

november 1997 meddelt afgørelse, hvorved Rådet udstedte

påbud til Dansk Sportsdykker Forbund i henhold til § 12, stk. 2, i

konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993) om at

optage annoncer for bladet "dyk!" i forbundets blad

"Sportsdykkeren" på sædvanligt gældende

vilkår.

Klageren har påstået ophævelse af

Konkurrencerådets påbud.

Konkurrencerådet har påstået

stadfæstelse.

Konkurrenceankenævnet har under hensyn til sagens

særegne karakter tillagt klagen opsættende virkning.

VIP Media Scandinavia ApS er indtrådt i sagen til

støtte for Konkurrencerådet.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

Konkurrencerådets afgørelse af 26.

november 1997 er sålydende:

"Konkurrencerådet har i møde dags dato

besluttet at udstede påbud til Dansk Sportsdykker Forbund i henhold til

konkurrencelovens § 12, stk. 2, om at optage annoncer for Forlaget VIP Media

Danmark ApS blad "dyk!" i forbundets blad

"Sportsdykkeren" på sædvanligt gældende

vilkår.

Ved beslutningen er det lagt til grund at forbundet ikke

Læs alt

har fremsat forslag til en ændret praksis, der opfylder rådets

krav til § 11-forhandlingen jf. styrelsens brev af 30. april d.å.

Endvidere har rådet ikke fundet at forbundets oplysninger under §

11-forhandlingerne ændrer grundlaget for rådet §

11-afgørelse. Forbundets påstand om at "dyk!" har

påført forbundsbladet illoyal konkurrence gennem misvisende

kritik af bladet og ved uretmæssig brug af artikler og materialer fra

"Sportsdykkeren" henvises til eventuel afgørelse ved

domstolene.

. . .

".

3. Sagens baggrund:

Forlaget VIP Media Scandinavia ApS udgiver

"dyk!", som er et fagblad for dykkere. Selskabet klagede i 1996 til

Konkurrencerådet over, at Dansk Sportsdykker Forbund ikke ville bringe

en annonce for "dyk!" i forbundets blad

"Sportsdykkeren".

Dansk Sportsdykker Forbund havde over for VIP Media

Scandinavia ApS begrundet afslaget med, at man ikke optager konkurrenters

annoncer, hvilket er almindelig praksis inden for bladverdenen. Forbundet

optager heller ikke omtale af andre dykkeruddannelser end den, der udbydes af

forbundet.

Den 30. april 1997 traf Rådet afgørelse om,

at sekretariatet skulle indlede § 11-forhandlinger med Dansk Sportsdykker

Forbund om ændring af forbundets praksis for annonceoptagelser,

således at den baseres på regler udformet efter saglige og

objektive kriterier, der kan praktiseres ens over for alle.

Der blev afholdt forhandlinger i sagen den 9. juli 1997.

Forbundet fremlagde her nærmere oplysninger om sin politik for

annonceoptagelse, men nægtede at ændre praksis og at optage

annoncer fra VIP Media Scandinavia ApS.

Da det ikke var lykkedes ved forhandling at få

ændret Sportsdykkerens annoncepolitik, udstedte Rådet i

medfør af konkurrencelovens § 12, stk. 2, den 26. november 1997

påbud til Dansk Sportsdykker Forbund om at optage annoncer fra

"dyk!" i "Sportsdykkeren".

4. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at der ikke er basis for at

pålægge det i sagen omhandlede påbud, da der ikke

nærmere er dokumenteret noget fra Rådets side om, at klageren

skulle have dominerende indflydelse på markedet. Rådet har

afgrænset markedet til annoncering over for læsere med speciel

interesse for dykning, men er ikke fremkommet med nærmere oplysninger

omkring antallet af dykkere i landet, herunder også erhvervsdykkere.

Rådets konklusion om, at klageren er dominerende på nævnte

marked, beror derfor alene på en antagelse. Den eneste årsag til,

at "Sportsdykkeren" overhovedet kan komme på tale som

dominerende på markedet, er, at bladet udgives gratis til

medlemmerne.

Udgivelsen af "Sportsdykkeren" er ideel

virksomhed med et ikke-erhvervsmæssigt sigte, således som klagers

øvrige virksomhed. Optagelse af annoncer betyder ikke, at der er tale

om erhvervsvirksomhed i konkurrencelovens forstand.

I forbindelse med udgivelsen af bladet varetages

medlemmernes interesser. Inden for sportsdykning, som må karakteriseres

som en ikke ufarlig sport, ligger medlemmernes sikkerhed klageren

væsentligt på sinde. Klageren blåstempler derfor bestemte

dykkeruddannelser, som tager højde for de særlige forhold i

danske vande. Dette sker udelukkende ud fra en ideel og

sikkerhedsmæssig betragtning og ikke ud fra nogen kommerciel

betragtning.

Rådets synspunkt vil have som konsekvens, at det i

realiteten vil være umuligt at udgive medlemsblade inden for små

og afgrænsede sportsgrene. Det samme gælder for andre former for

ideel virksomhed, hvor den ideelle retslige interesse sikres de bedste

betingelser, uden at der i samme blad skal annonceres for anden virksomhed,

som strider imod den ideelle interesse f.eks. andre sportsdykkeruddannelser,

som ikke efter klagerens opfattelse opfylder de sikkerhedsmæssige krav.

En følge vil være, at de pågældende forenings- og

klubblade ville være nødt til at blive finansieret med

medlemsbidrag og støtte fra det offentlige uden at have mulighed for

at sikre sig tilskud fra annoncører. Dette er ikke i overensstemmelse

med konkurrencelovens sigte.

Klagerens samlede annonceindtægter er på

årsbasis 115.000 kr. Sagen har derfor en så bagatelagtig

karakter, at et pålæg ingen almen betydning har, og

konkurrenceloven er defor slet ikke anvendelig på forholdet, jf.

Betænkning nr. 1075/1986 Fra monopollov til konkurrencelov s. 294.

Det er fast antaget i praksis og teori, at der ikke er

hjemmel til at pålægge et blad at optage annoncer for et

konkurrerende blad.

Det ville være urimeligt, hvis et kommercielt blad

skulle kunne kræve annoncer optaget i en ideel forenings

underskudsgivende medlemsblad. Det ville tvinge forbundet til at lukke for

annonceoptagelsen, hvis det vil undgå at annoncere for

"dyk!".

5. Konkurrencerådets argumentation

Rådet har anført, at klageren har er

dominerende indflydelse på markedet for annoncering over for

læsere med speciel interesse for dykning.

"Sportsdykkeren" har et oplag på 10.000

eksemplarer. Det eneste alternative fagblad på det marked, som

"Sportsdykkeren" dækker, er "dyk!", der har et

oplag på ikke over 7.500 eksemplarer. "Sportsdykkeren" er

således det største blad inden for det relevante marked. Bladets

position som annoncemedie styrkes endvidere ved at være medlemsblad for

Dansk Sportsdykker Forbund.

Konkurrencerådet har herudover henvist til, at

klageren tidligere har tilkendegivet, at "Sportsdykkeren" i de

sidste 25 år faktisk har været det eneste blad med dykkere som

speciel målgruppe.

Det kan heller ikke med rette anføres, at bladets

udbredelse skyldes, at det udleveres gratis til medlemmerne, da disse betaler

kontingent.

Rådet har endvidere anført, at klageren

driver erhvervsvirksomhed, som er omfattet af konkurrencelovens § 2.

Indtægterne fra abonnementer og fra annoncer svarede i 1995 til ¼ af de

opgjorte omkostninger ved bladudgivelsen, og annoncerne må antages at

have et salgsfremmende sigte.

Salg af annonceplads har således et

erhvervsøkonomisk sigte og er derfor erhvervsvirksomhed. At forbundet

drives på non profit basis, spiller i den forbindelse ingen rolle.

Aktiviteterne finansieres for en væsentlig del af tilskud fra Dansk

Idræts Forbund (DIF). Tilskuddet overstiger indtægterne fra

medlemsbidrag. Indtægterne fra annoncesalg og fra abonnementer er

beskedne sammenholdt med bidragene fra tipsmidlerne via DIF og

medlemsbidragene, men udgør et sådant omfang, at der foreligger

erhvervsmæssig aktivitet. Salget af annonceplads er da også

overladt til et professionelt bureau, hvilket alt andet lige

forudsætter et vist minimum af økonomisk aktivitet.

Det er rigtigt , at "dyk!" er konkurrent til

Sportsdykkeren. Der foreligger fra Monopolrådets praksis under

monopolloven en række afgørelser, hvor der ikke blev givet

pålæg om at levere, fordi der var tale om en konkurrent. Det

gjaldt også spørgsmål om annonceoptagelse i

(dag)blade.

Med overgangen til konkurrenceloven er der grundlag for en

ny vurdering af spørgsmålet. Konkurrencelovens formål blev

ændret i forhold til monopolloven. Effektivitetsformålet er i

fokus, og tilsynsrollen faldt bort. Adgangen til markedet og opretholdelse af

en virksom konkurrence blev tillagt afgørende vægt.

Specielt om anvendelsen af leveringspåbud

anføres i forarbejderne til konkurrencelovens § 12, at

"Bestemmelsen (i lovforslagets § 12, stk. 2) forudsættes at kunne

bringes i anvendelse i overensstemmelse med de kriterier, der er

anført i betænkning nr. 1075, side 291-295. I forhold til

hidtidig praksis efter monopollovens § 12, stk. 3, indebærer det en

lempelse i adgangen til at give leveringspålæg, hvor dette kan

bidrage til at nedbryde adgangsbarrierer til markedet."

Betænkningen anfører side 292 om

Monopoltilsynets praksis, "at leveringspålæg ikke er blevet

givet i situationer, hvor den der ønskede leveringspålæg

ville opnå en uberettiget fordel, fordi han var konkurrent." I

fortsættelse heraf hedder det side 293:

"Udvalget kan tilslutte sig monopolmyndighedernes

praksis, hvorefter leveringsnægtelse som er led i boykot- eller

eksklusivaftaler, som er rettet mod forhandlere, der konkurrerer på

prisen, eller som tilsigter at opretholde lukkede selektive salgssystemer,

normalt bør kunne medfører et leveringspålæg. Ved

vurderingen må anlægges samme synspunkter som omtalt under afsnit

7.4.6 (. . . at åbne salgssystemerne med henblik på at

skabe fri tilgang og forudsætninger for strukturtilpasning også

under en ny konkurrencelov bør tillægges afgørende

vægt") . . . Dette indebærer, at også

bestående eneforhandlingsaftaler kan brydes med et

leveringspåbud.

Begrundelsen herfor er, at udvalget lægger

overordentlig stor vægt på, at der ikke lægges hindringer i

vejen for tilgang til markedet."

Optagelse af annoncer for "dyk!" i

Sportsdykkeren vil fremme konkurrencen. Der vil blive skabt større

gennemsigtighed, og dykkerinteresserede vil kunne orientere sig om begge

blade og sammenligne dem. "dyk!" vil ikke opnå nogen

uberettiget fordel. Sportsdykkeren vil således kunne opkræve

sædvanlig betaling for annoncerne. Bladet vil kunne stille samme krav

til det saglige indhold af annoncerne som til andre annoncører.

Konkurrentbetragtningen er saglig og relevant, men kan

ikke være eneafgørende. Der må foretages en afvejning.

På den ene side kan der ikke være fri adgang til at forlange

levering fra den stærke virksomhed og dermed adgang til at plukke

andres succes uden at have gjort tilsvarende opofrelser. En dominerende

virksomhed har krav på beskyttelse, hvis den fortsat fornyr sig.

På den anden side må der skrides ind, hvis virksomheden er

gået i stå, således at den dominerende position blot

udnyttes til at fastlåse markedet.

Optagelse af annoncer indebærer ikke i sig selv en

accept af de varer eller ydelser, der reklameres for. Klagerens mulighed for

at anbefale og vejlede medlemmerne til at tage bestemte uddannelser bliver

ikke forringet ved, at medlemmerne via annoncerne fra "dyk!" bliver

gjort opmærksom på, at der findes andre uddannelser. På den

baggrund vejer Forlaget Vip Media Scandinavia ApS interesse i at kunne

annoncere i "Sportsdykkeren" tungere end klagerens interesse i selv

at kunne afgøre, hvilke annoncer der skal optages i bladet.

6. VIP Media Scandinavia ApS argumentation

VIP Media Scandinavia ApS har tilsluttet sig det af

Konkurrencerådet anførte. Selskabet har henvist til, at

"dyk!" er et neutralt blad, som ikke er tilknyttet nogen

uddannelse. Man har ingen intention om at udkonkurrere

"Sportsdykkeren". De to blade supplerer tværtimod hinanden

fint, og "dyk!" ville kunne støtte

"Sportsdykkeren" med 30.000 kr. om året gennem

annoncering.

7. Ankenævnets bemærkninger

Konkurrencerådet har antaget, at optagelse af

annoncer for 115.000 kr. årligt i Dansk Sportsdykkerforbunds

medlemsblad må anses for erhvervsvirksomhed, at denne virksomhed

i kraft af forskellen mellem oplagene for henholdsvis

"Sportsdykkeren" og "dyk!" må anses for at

indtage en dominerende stilling på et marked for annoncering over for

en målgruppe af personer med speciel interesse i dykning, at

der foreligger et direkte konkurrenceforhold mellem de to blade på det

nævnte annoncemarked, og at det følger af forarbejderne

til konkurrenceloven, at hjemlen til at pålægge et blad at optage

annoncer for et konkurrerende blad er udvidet i konkurrenceloven i forhold

til monopolloven.

Konkurrenceankenævnet finder imidlertid ikke

grundlag for at antage, at der med konkurrenceloven skulle være

tilstræbt en udvidelse af adgangen til at pålægge et blad

at optage annoncer for et konkurrerende blad. Der er herefter kun hjemmel til

at pålægge annonceoptagelse i et blad for et konkurrerende blad,

hvis der foreligger særlige omstændigheder, hvorefter

leveringsnægtelsen må anses for et misbrug af markedsdominans.

Der foreligger ingen oplysninger om sådanne

særlige omstændigheder, som kan begrunde pålægget om

i "Sportsdykkeren" at optage annoncer for "dyk!".

Ankenævnet ophæver derfor allerede af denne grund

Konkurrencerådets pålæg som uhjemlet.

Herefter bestemmes:

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november

1997 ophæves.

Klageafgiften skal tilbagebetales til klageren.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter