Scandlines A/S ctr. Konkurrencerådet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Scandlines A/S ctr.
Konkurrencerådet
År 1998, den 14. juli afsagde
Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-57.299, Scandlines A/S ctr.
Konkurrencerådet, sålydende:
K E N D E L S E
1. Ved skrivelse af 12. februar 1998 har advokat Peter
Appel på vegne Scandlines A/S klaget over Konkurrencerådets
afgørelse af 28. januar 1998, hvorved Rådet fandt, at
Scandlines A/S pris- og rabatvilkår ved udstedelse af
kombinationsbilletter til lastbiler udgør et misbrug, der er omfattet
af forbudet i konkurrencelovens § 11, stk.1, og stk.2, nr. 3, og
hvorved Rådet gav påbud om at bringe overtrædelsen
til ophør, jf. lovens § 11, stk. 3.
Klageren har påstået afgørelsen
ophævet.
Konkurrencerådet har påstået
afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
Konkurrenceankenævnet har den 5. marts 1998
besluttet, at klagen tillægges opsættende virkning.
2. I Konkurrencerådets afgørelse af 28.
januar 1998 hedder det bl.a.:
"Konkurrencerådet har på sit møde
i dag behandlet sagen vedrørende Scandlines pris- og rabatvilkår
ved salg af kombinationsbilletter til lastbiler.
Scandlines opererer med 5 kombinationsoverfarter. Det er
ruterne på Østersøen-Øresund,
Øster-søen-Storebælt, Østersøen-Kattegat,
Storebælt-Østersøen og Kattegat-Øresund.
Læs alt
Konkurrencerådet fandt, at Scandlines pris- og
rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler
udgør et misbrug, der er forbudt efter den nye konkurrencelovs § 11,
stk. 1. Det påbydes hermed Scandlines A/S, jf. lovens § 11, stk. 3, om
at bringe overtrædelsen af stk. 1 og 2, nr. 3 til ophør.
Påbuddet betyder, at tilkøbspriserne skal
beregnes i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet i
Konkurrencestyrelsens brev til Scandlines af 17. december 1997. Det vil sige,
at Scandlines skal tilbyde færgeoperatører, der ønsker at
tilbyde kombinationsbilletter, hvori Scandlines ruter indgår, priser
for tilkøbsbilletter svarende til Scandlines listepriser fratrukket
selskabets til enhver tid gældende kombinationsrabatsatser og maksimale
aftalerabatsatser til vognmændene eller disses organisationer. Disse
retningslinier er dog ikke til hinder for en drøftelse af forslag fra
selskabets side om eventuelle gradueringer af de efter forslaget beregnede
tilkøbspriser, f.eks. i form af pristillæg baseret på
kvantum eller lignende, forudsat at disse tillæg er baseret på
åbne og ikke diskriminerende vilkår.
Påbuddet betyder desuden, at Scandlines ikke
må flytte midler af nogen art mellem de enkelte ruter på ikke
markedsøkonomiske vilkår, og at der regnskabsmæssigt skal
kunne føres dokumentation for, at dette er tilfældet.
Grundlaget for Konkurrencerådets bedømmelse
er . . . sagsfremstilling, som inden rådsmødet har
været sendt i høring hos Scandlines.
Baggrunden for behandlingen af sagen er en klage fra
HH-Ferries over Scandlines pris- og rabat-betingelser ved udstedelse af
kombinationsbilletter, hvor rabatterne er betinget af, at transport-kunderne
benytter Scandlines på begge færgestrækninger over
henholdsvis Østersøen og Øresund. I henhold til den nye
konkurrencelov vedrører klagen Scandlines' anvendelse af ulige
vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som
derved stilles ringere i konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 2,
nr. 3.
Det relevante marked i denne sag omfatter i geografisk
henseende færger i Danmark og til og fra Danmark, og det relevante
produktmarked udgøres af kombinerede overførsler af lastbiler
med færge. Det relevante marked er således markedet for
kombinerede overførsler af lastbiler med færge i Danmark og til
og fra Danmark.
På dette marked indtager Scandlines en klart
dominerende stilling, idet selskabet er det eneste rederi overhovedet, der
kan tilbyde kombinationsbilletter uden at tilkøbe en overførsel
fra et andet rederi.
Misbruget består i, at de konkurrerende rederier
ikke kan tilkøbe overførslen på f.eks.
Østersøen til samme pris, som Scandlines selv beregner sig.
Derved bliver de konkurrerende rederier ikke stillet lige i konkurrencen med
Scandlines. Der er tale om meget stor forskel i de priser Scandlines beregner
ved salg af gennemgangsbilletter, og de priser der opkræves af
konkurrerende rederier.
Retningslinierne for beregningen af Scandlines
tilkøbspris er i overensstemmelse med Styrelsens brev af 17. december
1997 forskellen mellem Scandlines listepriser for en enkelt rute på
Scandlines overfarter på de ruter, som de andre rederier ikke
råder over, og Scandlines kombinationsrabat, der varierer efter
hvilke kombinationsoverfarter der er tale om, og desuden selskabets
maksimale aftalerabat til vognmændene eller disses
organisationer. Den maksimale aftalerabat varierer efter hvilke overfarter,
der kombineres, og efter, hvilke vognmænd eller
vognmandsorganisationer, der benytter kombinationsbilletten. Disse
aftalerabatter er specielt knyttet til kombinationsbilletter. På denne
måde fremkommer der tilkøbspriser, som svarer til Scandlines
bruttoindtjening på ruten."
3. Sagens baggrund
3.1 Konkurrencerådet har i processkrift af 17. marts
1998 bl.a. oplyst følgende om sagens baggrund:
"Konkurrencerådet modtog den 27. november 1996
en klage fra Mercandia Rederierne over, at Scandlines misbruger sin
dominerende stilling på markedet for overførsel af lastbiler i
transit mellem Sverige og Tyskland via Sjælland ved udstedelse af
kombinationsbilletter, hvor rabatterne er betinget af, at transportkunderne
benytter Scandlines på begge færgestrækninger over
henholdsvis Østersøen og Øresund.
Efter mislykkede forhandlinger med Scandlines A/S i
løbet af foråret 1997 behandlede Konkurrencerådet den 18.
juni 1997 Mercandia Rederiernes/HH-Ferries klage efter bestemmelserne i den
tidligere konkurrencelovs §§ 11 og 12. Rådet fandt, at den
forskelsbehandling, der er et resultat af Scandlines A/S pris- og
rabatbetingelser ved salg af kombinationsbilletter, er omfattet af
konkurrencelovens § 11, og medfører eller kunne medføre
skadelige virkninger for konkurrencen. Rådet besluttede derfor, at
indlede forhandlinger med Scandlines/DSB Rederi A/S i medfør af lovens
§ 11 med henblik på at fjerne de skadelige virkninger.
Konkurrencerådet besluttede endvidere, såfremt forhandlingerne
ikke førte til det ønskede resultat, at bemyndige
Konkurrencestyrelsen til at udstede pålæg i medfør af den
tidligere konkurrencelovs § 12, stk. 1, til Scandlines/DSB Rederi A/S om at
bringe de skadelige virkninger til ophør ved at fjerne den pris- og
rabat-diskrimination, der knytter sig til salget af kombinationsbilletter, og
som er afhængig af om vognmændene benytter Scandlines på
den ene eller begge strækninger.
Scandlines A/S indbragte ved brev af 14. juli 1997
Konkurrencerådets afgørelse af 18. juni 1997 for
Konkurrenceankenævnet.
. . .
For at undgå enhver tvivl om hjemmelsgrundlaget
efter udløbet af den gamle konkurrencelov og efter ikrafttræden
af den ny lov pr. 1. januar 1998 blev sagen på ny taget op i
Konkurrencerådet . . . . På mødet den 28. januar
1998 besluttede Konkurrencerådet, at Scandlines indtager en dominerende
stilling på markedet for kombinerede overførsler af lastbiler
med færge i Danmark og til og fra Danmark og at Scandlines A/S pris-
og rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler
udgør et misbrug omfattet af konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. § 11,
stk. 2, nr. 3. Desuden besluttede Konkurrencerådet at udstede
påbud til Scandlines A/S, jf. lovens § 11, stk. 3, om at bringe
overtrædelsen til ophør."
3.2 I forbindelse med den mundtlige behandling af
nærværende sag har Scandlines trukket klagen over
afgørelsen af 18. juni 1997 tilbage. Parterne er imidlertid enige om,
at dokumenterne i den således hævede sag indgår i den
foreliggende sag.
I den til grund for afgørelsen af 18. juni 1997
liggende sagsfremstilling hedder det bl.a.:
"Kombinationsrabatterne indebærer, at ingen
konkurrerende rederier kan give lastbilkunderne de samme gunstige
rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter af den simple
grund, at konkurrenterne ikke er repræsenteret på mere end
én af strækningerne i forbindelse med kombinations-overfarterne.
Betingelser for at opnå rabat på kombinationsbilletterne kan
derfor ikke imødegås af konkurrenterne, og må derfor
betragtes som en form for betinget salg, hvis formål bl.a. er at
afskære konkurrenterne fra denne del af markedet.
Kombinationsrabatten skal i øvrigt ses i
sammenhæng med de betydelige aftalerabatter, som gives til
lastbilkunderne, idet lastbilkunderne som nævnt er afskåret fra
at opnå disse, hvis fx Mercandia Rederierne som foreslået af
Scandlines laver egne kombinationsbilletter ved som agent for Scandlines at
forhandle Scandlines billetter."
Af referatet af Konkurrencerådet møde den 18.
juni 1997 fremgår bl.a., at:
"Formanden fandt, at der var tale om et klassisk
eksempel på bundling, hvor en virksomhed udnytter sin monopollignende
stilling på et marked færgedrift mellem Danmark og Tyskland
over Østersøen til at opnå en fordel på et
konkurrenceudsat marked færgedrift mellem Helsingør og
Helsingborg."
I Scandlines klage af 14. juli 1997 over afgørelsen
af 18. juni 1997 hedder det bl.a.:
"Sagen er foranlediget af Mercandia Rederiernes klage
vedr. trafik i transit mellem Sverige og Tyskland via Sjælland.
Foranlediget af en henvendelse fra Mercandia Rederierne
afgav Scandlines i september måned [
1996]
et tilbud til Mercandia om at kunne sælge billetter til Scandlines
overfarter på lige fod med andre agenter. Herigennem ville Mercandia
via Sundbroen være i stand til at tilbyde kunderne et
kombinationsprodukt til lastbiler i transit. Der blev fra Mercandia s side
aldrig reageret på dette tilbud, hvorfor der ikke blev indledt
egentlige forhandlinger mellem parterne.
Scandlines hørte således ikke mere til sagen
før Mercandia fremsendte en klage til Konkurrencerådet i oktober
1996.
I maj [
1997]
kort tid efter at HH-Ferries overtog Sundbroens aktiviteter, henvendte
HH-Ferries sig til Scandlines for at indgå forhandlinger om en aftale
vedrørende kombinationsbilletter. Forhandlingerne resulterede efter
kort tid i en aftale, hvor HH-Ferries og Scandlines
(Helsingør-Helsing-borg) stilles lige med overførsel af
transittrafik via Rødby-Puttgarden. HH-Ferries har således siden
1. juni både solgt og markedsført billetter, hvor en af
Scandlines overfarter indgår.
. . .
Markedet i nærværende sag er transittrafik for
lastbiler mellem Sverige/Norge/Finland og Kontinentet.
Al trafik overført på gennemgangsbilletter
omhandler svensk, norsk eller finsk gods i sydgående retning til
kontinentet eller kontinentalt gods den modsatte vej. Der er aldrig tale om
dansk gods, selvom en del af transportørerne er danske. Disse opererer
på markedet i konkurrence med især svenske, tyske og hollandske
speditører og vognmænd, og har som følge heraf også
pris- og serviceaftale med de direkte ruter, ligesom de udenlandske
transportører har med Scandlines. Med udgangspunkt i produktet er der
således ingen tvivl om, at markedet ikke er afgrænset til
Helsingør-Helsing-borg overfarten men omfatter de direkte ruter mellem
de nordiske lande og Kontinenter.
. . .
Den del af transittrafikken der overføres via
Danmark udgør ca. 13% af den samlede trafik. (jf. vedlagte kort).
Scandlines gennemgangsprodukt udgør således kun 13% af det
samlede marked, hvorfor Scandlines fortsat bestrider at have en dominerende
stilling på transittrafik for lastbiler mellem Sverige/Norge/Finland og
kontinentet.
Markedet er domineret af et antal direkte
færgeruter, hvis prissætning i væsentlig grad
påvirker mulighederne for den transittrafik, der går via Danmark.
Scandlines er således på ingen måder markedsleder, hvilket
yderligere understøtter, at Scandlines ikke har en dominerende
stilling på det pågældende marked.
I transittrafikken er det Stena Line, Nordö, TT Line,
TR Line samt Hansa Ferry, der med ruter fra Göteborg, Malmö og
Trelleborg direkte til Frederikshavn, Kiel, Travemünde og Rostock er de
primære konkurrenter. Det er disse rederier, der er dominerende og
dermed "dikterer" de gennemgangsaftaler, der er på
transittrafikken via Danmark. Det bør bemærkes, at de alle har
været i kraft inden Sundbroen påbegyndte sejladsen på
Helsingør-Helsing-borg.
. . .
Det påståede misbrug af dominerende stilling
er jf. Konkurrencerådet rettet mod markedet
Helsingør-Helsing-borg, hvor der i dag sejler to operatører.
Jf. ovenstående er Scandlines primære påstand, at
Scandlines ikke indtager en dominerende stilling på markedet, hvorfor
diskussionen om misbrug af dominerende stilling bliver irrelevant.
Sekundært ønsker Scandlines at tilbagevise
påstanden om misbrug af dominerende stilling.
Begrundelsen for at der påstås misbrug er, at
Mercandia ikke har haft mulighed for at sælge gennemgangsbilletter
på vilkår svarende til Scandlines (HH). Allerede i september
måned gav Scandlines Mercandia et tilbud om at sælge billetter
til Scandlines overfarter på samme vilkår som andre agenter.
Mercandia reagerede umiddelbart med at sige, at det lød interessant.
Herefter hørte Scandlines ikke fra Mercandia før sagen dukkede
op i Konkurrencerådet og i pressen. Der har således ikke på
noget tidspunkt været tale om forhandlinger, hvorfor det efter
Scandlines holdning er et meget tyndt grundlag for at fastslå, at der
et tale om misbrug af dominerende stilling.
Umiddelbart efter HH-Ferries overtagelse af Sundbroen blev
Scandlines kontaktet af HH-Ferries, hvorefter parterne optog forhandlinger om
en løsning. Parterne har nu indgået en aftale, hvor Scandlines
(Helsingør-Helsingborg) og HH-Ferries stilles lige i forbindelse med
salg af gennemgangsbilletter. De to ruter betaler således den samme
pris til Scandlines (Rødby-Puttgarden), når der overføres
transittrafik, hvorfor der ikke kan være tale om misbrug af dominerende
stilling."
I Konkurrencerådets processkrift af 3. september
1997 hedder det bl.a.:
"Rådets afgrænsning af det relevante
marked indebærer, at kun de færgeselskaber, der kan
"bundle" to eller flere færgeruter i eller til og fra
Danmark, indgår i det relevante marked.
Scandlines har en dominerende stilling på det
relevante marked. Det gælder navnlig for Østersøruterne,
hvor Scandlines har monopol sammen med samarbejdspartner DFO, men også
Scandlines indenlandske Øst-Vest-ruter og Øresundsruterne
(sammen med svensk samarbejdspartner). Intet andet færgeselskab har
mulighed for at kombinere billetter til sine egne færgeruter på
samme måde som Scandlines.
Scandlines påstand om at udvide det relevante marked
til at omfatte overførsler på hele Østersøen
går videre end hidtidige afgrænsninger af det relevante
produktmarked, og Scandlines definition af det relevante marked betyder, at
direkte færgeruter mellem Sverige og Tyskland også skulle
indgå i det relevante marked. Imidlertid svarer denne geografiske
afgrænsning ikke til praksis efter gældende konkurrencelov, der
alene gælder for færgeruter i og til og fra Danmark. I
forbindelse med Konkurrencerådets henvendelse til Trafikministeren og
DSB den 26. maj 1993 om at åbne for konkurrence på
Helsingør-Helsingborg overfarten afgrænsede Rådet i
overensstemmelse hermed det relevante marked til færgefart mellem
Helsingør-Helsingborg.
Det kan også nævnes, at EU-kommissionen fx i
forbindelse med en sag vedrørende fritagelse af en samarbejdsaftale
mellem DSB og AB Swedcarrier i 1990 og i forbindelse med sagen om adgang for
alternative operatører til færgefaciliteter i Helsingør
havn også har afgrænset det relevante marked således, at
færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg blev anset for at
indtage eller ville kunne indtage en dominerende stilling.
. . .
."
I et processkrift af 11.novmber 1997 fra Scandlines
advokat hedder det bl.a.:
". . . Af de samlede lastbilsbilletter
på Helsingør-Helsingborg overfarten udgør
transitbilletterne 10% . . . Rederiet har anvendt disse
kombinationsbilletter i ca. 20 år som konkurrenceparameter i forhold
til de direkte ruter mellem Sverige og Tyskland, hvilke er konkurrenterne
på det relevante marked. Sundbroen påbegyndte sin virksomhed i
sommeren 1996, og kombinationsbilletterne blev derfor ikke indført for
at imødegå konkurrence herfra.
. . .
Der er efter Rederiets opfattelse ikke tale om, at Danmark
som geografisk område er relevant for den pågældende sag,
da Danmark alene er transitland, og da billetterne alene sælges i
mindre omfang til danske vognmænd, men alene med henblik på
anvendelse af billetterne til internationale transporter mellem
Nordskandinavien og Tyskland med Danmark som transitland. På denne
baggrund er det Rederiets opfattelse, af den danske konkurrencelov ikke
finder anvendelse på salget og anvendelsen af de pågældende
kombinationsbilletter, men at en eventuel sag må henhøre under
Europa Kommissionen.
. . .
Det er efter Rederiets opfattelse ikke et misbrug af en
eventuel dominerende stilling at yde en samlet rabat ved køb af to
ensartede ydelser. Der er ikke tale om, som anført af Rådet, at
Rederiet sælger en "monopolydelse" og en
"konkurrenceydelse" sammen, men tale om, at der ydes en samlet
mængderabat på færgetransport i forbindelse med en samlet
rejse.
. . .
Det er af Konkurrencerådet gjort gældende, at
denne sag vedrører et typisk eksempel på "bundling"
eller "tying" og derfor er at betragte som misbrug af dominerende
stilling. Rederiet er ikke enig i denne vurdering, idet bundling- og
tying-sager vedrører tilfælde, hvor udbyderne af en tjeneste
eller sælgerne af en vare gør leveringen betinget af, at
modtageren også modtager en anden vare, som denne i princippet ikke har
behov for. I denne sag er der netop tale om en rabat, som kommer forbrugeren
og modtageren af tjenesteydelsen til gode, idet der opnås en
mængderabat ved køb af to ydelser samtidig. Køb af
kombinationsbilletter er fuldstændig frivilligt, og der er derfor ikke
tale om, at man fra Rederiets side stiller som betingelse for køb af
en billet, at der også købes en billet til en anden
overfart.
. . .
."
Af et bilag til Konkurrencerådets processkrift af 8.
december 1997 Status i sagen vedrørende Scandlines
gennemgangsbilletter til lastbiler, Konkurrencerådets notat af 2.
oktober 1997 fremgår bl.a., at:
"Oplysninger fra Scandlines viser, at ca. 1/3 af
Scandlines gennemgangsbilletter til lastbiler på 16,5 m er en
kombination af overførsler med Øresunds- og
Østersøruterne medens de øvrige ca. 2/3 af Scandlines
gennemgangsbilletter er kombinationer af overførsler mellem
øst- og vestruterne, dvs. dvs. Storebælt-Øresund og
Kattegat-Øresund."
I Konkurrencestyrelsens skrivelse af 17. december 1997 til
Scandlines er der beregnet rabatsatser for kombinationerne:
Østersøen-Øresund,
Østersøen-Storebælt, Østersøen-Kattegat,
Storebælt-Øresund og Kattegat- Øresund.
Med processkrift af 14. januar 1998 fra Scandlines advokat
fremsendtes en skrivelse af 7. januar 1998 fra Scandlines advokat til
Konkurrencestyrelsen, hvori det bl.a. hedder:
"Det skal endnu engang understreges, at
kombinationsbilletterne sælges til vognmænd af forskellige
nationaliteter, fortrinsvis svenske og tyske, men også enkelte danske.
Billetterne kan kun erhverves i enten Helsingborg eller Puttgarden og
sælges kun som enkeltbilletter. Selv om der kan indgås rabat- og
bonusaftaler med danske vognmænd, bliver billetterne ikke udleveret til
vognmanden i Danmark, men alene når denne kommer med gods fra enten
Sverige i sydgående retning eller fra Tyskland i nordgående
retning. At billetterne alene kan udleveres i Puttgarden eller Helsingborg
skyldes at billetten inkl. havneafgift er afhængig af lastvognens
totalvægt. Vægten har endvidere betydning for lastning af
færgen og det er endvidere nødvendigt at angive godsets art af
hensyn til f.eks. tranport af farligt gods. Da der således ikke kan
købes kombinationsbilletter i Danmark, med henblik af transport af
gods fra eller til Danmark, fastholdes det at salg af de omhandlede
kombinationsbilletter ikke vedrører det danske marked.
Konkurrencestyrelsen har i brevet af 17. december 1997,
på side 3 i skemaet, medtaget kombinationsbilletter der vedrører
Storebælt og Kattegat. Der gøres udtrykkelig opmærksom
på, at der ikke længere indgås aftaler om salg af
kombinationsbilletter, der vedrører disse ruter og at de aftaler der
er indgået i 1997, for de sidstes vedkommende, bortfalder 1. maj 1998.
Der er derfor uden relevans for denne sag at vurdere rabatordningerne
vedrørende Storebælt- og Kattegat- ruterne, hvorfor den af
Konkurrencestyrelsen, på side 3 i brevet af 17. december 1997,
anførte tabel kun er relevant for så vidt angår
første linje [
Østersøen-Øresund]
. . .
."
3.3 Der er under sagen fremlagt et notat udarbejdet af
Scandlines, hvori det bl.a. hedder:
"Gennemgangsbilletten er en billet, der kombinerer to
færgeoverfarter til en samlet rejse. De overfarter billetten
består af skal benyttes indenfor samme døgn (24 timer). En
gennemgangsbillet, der kombinerer en Øresund og en
Østersørute, henvender sig ikke til en kundemasse, der
har Danmark som ankomst eller afgangsland, men er et produkt, der alene
sælges til transittrafik mellem Sverige og Tyskland. [
note. De væsentligste direkte ruter som henvender sig til samme marked
er Malmø-Travemünde, Trelleborg-Rostock (2 operatører),
Trelleborg-Travemünde (2 operatører).]
En sådan gennemgangsbillet tilbydes derfor udelukkende til
vognmænd, der skal transportere gods mellem den nordlige del af
Skandinavien og kontinentet.
Gennemgangsbilletter der omfatter andre overfarter end de
ovenfor nævnte henvender sig således til et andet marked, og
bliver altid introduceret for at imødegå konkurrence fra direkte
ruter der har samme destinationer. Såfremt der ikke var
konkurrencespørgsmål med i billedet, ville der for det enkelte
rederi ikke være en forretningsmæssig begrundelse i at yde en
rabat via gennemgangsbilletter, hvis der ikke var mulighed for at flytte
trafik fra direkte konkurrenter og dermed øge markedsandel. For at der
skal være et forretningsmæssigt grundlag for at indføre
gennemgangsbilletter er det således nødvendigt at kunne beregne
en priselasticitet, hvilket kun er muligt mellem komplementære
produkter.
Gennemgangsbilletter blev introduceret for ca. 20 år
siden og blev dengang indført med det ene formål at møde
konkurrencen fra de direkte ruter. Årsagen til gennemgangsbilletter
skal således ikke ses isoleret for den enkelte rute, da der aldrig er
tale om lokaltrafik i forbindelse med produktet gennemgangsbilletter.
Når der er tale om lokaltrafik er det et helt andet kundegrundlag, et
andet geografisk marked og andre konkurrenceforhold, hvorfor
operatørens ageren tilpasses disse forhold.
. . .
."
Klager har endvidere oplyst, at der ikke, hverken efter
Rådets afgørelser af 18. juni 1997 eller 28. januar 1998, har
været henvendelser fra andre rederier end HH-Ferries om at
tilkøbe Scandlines billetter.
3.4 I et processkrift af 25. februar 1998 har
Konkurrencerådet bl.a. oplyst, at Scandlines A/S kan efterleve
påbuddet, for så vidt angår
Øresund-Østersøen, ved "ifølge
Konkurrencestyrelsens beregninger . . . at reducere de priser
HH-Ferries skal betale for en tilkøbsbillet til
Østersøoverfarten med 11%", og at:
"Det er Konkurrencerådet vurdering, at
størrelsen af tilkøbsprisen er af afgørende betydning
for HH-Ferries overlevelse, medens disse priser har mindre betydning for
Scandlines A/S, der er et langt større rederi end
HH-Ferries."
3.5 Det er oplyst, at færgeselskabet Easy Line i
juni måned 1998 har indledt færgedrift på ruten
Gedser-Rostock.
3.6 Det er oplyst, at Mercandia Rederierne i oktober 1996
også indgav klage til Europa-Kommissionen. I skrivelse af 8. april 1997
fra European Commmission, Directorate-General IV-Competition, til
Konkurrencerådet hedder det bl.a.:
" In order to ensure a close cooperation between the
Commisssion and Konkurrencerådet in handling our parallel cases
concerning Mercandia's complaint, I am writing to inform you of a meeting
held on 21 March 1997 between DGIV and DSB Rederi and DFO. The meeting was
held at the request of DSB Rederi and DFO.
. . .
At the meeting, the following four issues
were discussed: the relevant market, combined tickets, the port of
Rødby, and DSB Rederi s rebates. At the meeting I was particularly
concerned to make clear to the parties that they could not use the existence
of a parallel case before the Commission to prevent Konkurrencerådet
applying national competition rules to require changes to DSB Rederi s
conditions for combined ticket.
As to the relevant market, . . . DGIV
expressed no view as to what we considered to be the relevant market.
As to combined tickets . . .
We told the parties that the Commision considered there to
be no risk of conflict between the position of Konkurrencerådet and the
EU, since Konkurrencerådet is obliged to apply the national competition
rules in conformity with the Articles 85 and 86. We further told the parties
that we considered the question of combined tickets to be a matter for which
Konkurrencerådet should take the lead, and that any solution acceptable
to Konkurrencerådet under national law would be very likely to be
acceptable for the Commission under Article 86.
DGIV expressed no view on whether we considered the
existing combined ticket conditions to be abusive; we did say that requiring
access to a route would go beyond the existing EC case law on access to
essential facilities.
DSB Rederi informed us of three "loose ideas"
for proposed changes to the combined ticket system. We expressed our concern
regarding the third solution (involving a system of retroactive rebates)
because it might enable DSB Rederi to identify Mercandia s customers.
. . .
."
4. Klagerens argumentation
Der foreligger ikke en sagsoplysning, som giver grundlag
for at træffe afgørelse som sket. Rådet synes
således alene at have baseret sin bedømmelse på
Konkurrencestyrelsens beregninger af rabat-ter og de på grundlag heraf
udarbejdede rent talmæssige skemaer. Rådet har ikke fremlagt
materiale, som dokumenterer, at den fornødne undersøgelse af
markedsforholdene har været foretaget, herunder af de faktiske forhold
vedrørende andre færgeoperatørers behov for at kunne
tilkøbe Scandlines billetter. Det fremgår ikke, hvilke faktiske
forhold der har dannet baggrund for, at Konkurrencerådet ved
behandlingen af Mercandia s klage vedrørende
Øresund-Østersøen som anført i
Konkurrenceredegørelsen fra december 1997 s. 220 f kunne
tillægge det betydning, "at Scandlines A/S kombinationsrabatter
på andre ruter, fx over Storebælt, ikke afhang af, at man
benyttede selskabets færger på begge overfarter", og
samtidig lade afgørelsen omfatte samtlige kombinationer uden at
inddrage, bl.a. hvorledes samarbejdet med andre færgeoperatører
er udformet.
4.2 Konkurrencerådets afgrænsning af det
relevante marked er ikke sket i overensstemmelse med konkurrencelovens § 11.
Markedsafgrænsningen bør ikke ske på grundlag af
konkurrencelovens anvendelsesområde, men derimod ved en analyse af,
hvad der efter de faktiske forhold må anses for det relevante
marked.
Rådet har foretaget en urigtig afgrænsning af
markedet, og det er Rådet, som har bevisbyrden for, at der er sket en
korrekt markedsafgrænsning. Denne bevisbyrde har Rådet ikke
løftet.
Rådet har ikke foretaget en markedsafgrænsning
ud fra en vurdering på hverken udbudssiden eller
efterspørgselssiden. Hvis Rådet havde vurderet de faktiske
forhold, var det kommet frem, at markedet for kombinerede overførsler
af lastbiler med færge i Danmark og til og fra Danmark består af
en række uafhængige markeder. Det relevante marked skal derfor
være markedet for færgeoverførsel af lastbiler mellem
Nordskandinavien og kontinentet, både i transit og direkte ruter.
Klagerens tarif indeholder en række
kombinationsbilletter, men det er ikke ensbetydende med, at der er tale om
ét marked. Ved markedsafgrænsningen må inddrages
vurderingen af krydspriselasticiteten.. Hvis markedet - som hævdet af
Rådet - skulle være markedet for kombinerede
færgeoverfarter i Danmark og til og fra Danmark, indebærer det,
at der skal bestå en sådan sammenhæng mellem prisforholdene
mellem de enkelte ruter, at prisudsving på den ene kombinationsrute
påvirker prisforholdene på de andre. Bliver eksempelvis prisen
for en kombinationsbillet Storebælt-Østersøen
forhøjet, skal dette derfor have en afsmittende virkning på
eksempelvis Øresund-Østersø-overfarterne, således
at trafikken i stedet for at gå fra Jylland til Tyskland nu ville
gå fra Sverige til Tyskland.
En sådan sammenhæng har Rådet ikke
påvist eller blot sandsynliggjort.
Hertil kommer, at kombinationsbilletterne
vedrørende Øresund og Østersøen ikke udbydes i
Danmark.
På efterspørgselssiden er der også stor
forskel imellem de forskellige kombinationsbilletter.
Billetterne til Øresund-Østersø
efterspørges udelukkende af vognmænd, der fragter gods fra
Nord-skandinavien til kontinentet eller omvendt. Disse billetter konkurrerer
med billetter på direkte ruter mellem Sverige og Tyskland m.v.
De øvrige kombinationsbilletter efterspørges
imidlertid alene af vognmænd, der har gods til eller fra Danmark.
I øvrigt har ingen af markedets aktører
udtrykt behov for et indgreb fra Rådets side.
4.3 Klageren har bestridt at indtage en dominerende
stilling i henhold til konkurrencelovens § 11. Det gælder, hvis
klagerens afgrænsning af markedet lægges til grund, men
også, hvis Konkurrencerådets afgrænsning lægges til
grund.
Med den af klageren foretagne markedsafgrænsning
overførsel af lastbiler mellem Sverige, Norge og Finland og
kontinentet udgør markedsandelen kun 14%. Hertil kommer, at klageren
i øvrigt har en aftagende dominans i takt med etableringen af faste
forbindelser og nye færgeoperatørers virksomhed.
En række af de overfarter, som klageren besejler, er
åbne for adgang for andre rederier og har været det i en
årrække. På Østersøen er der åbnet
adgang for, at andre rederier kan besejle Rødby-Puttgarden, og Easy
Line er i juni 1998 påbegyndt sejlads på Gedser-Rostock.
På Storebælt sker al færgeoverfart fra
juni 1998 i konkurrence med landtransport over Storebæltsbroen. Det
samme bliver inden for en kort årrække tilfældet på
Øresund.
Det er ikke indgået i Rådets vurdering, om
klageren på længere sigt er i stand til at opretholde en
dominerende stilling, men klagerens stilling på markedet bør
sammenholdes med de nævnte forhold som vil betyde, at klageren
næppe vil være i stand til at opretholde en dominerende stilling
på længere sigt.
4.4 Rådet har urigtigt antaget, at klagerens
rabatpolitik udgør et misbrug omfattet af konkurrencelovens § 11.
Rådet har foretaget en urigtig vurdering af klagerens pris- og
rabatpolitik vedrørende kombinationsbilletterne. Men der eksisterer
ikke en betydelig eller ubegrundet forskel mellem klagerens priser til
kunderne og til konkurrenterne. Rådets sammenkædning mellem
kombinationsbilletter inklusive rabat og klagerens aftalerabatter med de
enkelte kunder er ikke korrekt, da aftale-rabatter med kunderne ikke er
specielt relateret til kombinationsbilletterne. Klageren yder en kunde-rabat
til de enkelte vognmænd efter nærmere kriterier, som er klare og
gennemskuelige. Disse kriterier er mængde, overførsel i
specielle perioder f.eks. om natten, godstype og midlertidige rabatter. For
konkurrenterne må det afgørende være, at de har samme
mulighed for at yde kunde-rabatter. Konkurrenternes kunderabatter er
imidlertid slet ikke inddraget i sagen.
Billetterne på Østersøen tilbydes
endvidere HH-Ferries til priser svarende til de priser, klageren beregner
over for sig selv; og klageren har ved sin aftale med HH-Ferries taget hensyn
til en konkurrents interesser i langt videre omfang end
konkurrenceretsreglerne hjemler.
4.5 Påbuddet indeholder uhjemlede elementer. Der er
ikke i konkurrenceloven hjemmel til at påbyde salg til konkurrenter.
Påbuddet går i øvrigt videre end hjemlet i § 16, stk. 1,
nr. 3, fordi det pålægges klageren at sælge på
vilkår svarende til klagerens mest fordelagtige priser til egne kunder.
Rådet har ikke foretaget en vurdering af, om betingelserne for af
udstede et leveringspålæg til samtlige konkurrenter er opfyldt.
Hertil kommer, at påbuddet indeholder et prisindgreb omfattet af
konkurrencelovens § 16, stk. 1, nr. 2, som efter konkurrencelovens § 16, stk.
2, kun kan fastsættes for indtil et år ad gangen, hvilket ikke er
sket. Endelig er der ikke i loven hjemmel til at forbyde overflytning af
midler mellem de enkelte ruter.
5. Konkurrencerådets argumentation
5.1 Konkurrencestyrelsen har løbende orienteret
klageren om alle oplysninger, der har dannet grundlag for sagens behandling i
Konkurrencerådet; og alle notater, der har været forelagt
Konkurrencerådet, har forinden været forelagt klageren til
kontradiktion.
Desuden har Konkurrencestyrelsen til notatet til
Konkurrencerådets møde vedlagt alle breve og notater, som
klageren anmodede om.
Konkurrencestyrelsen kan ikke bebrejdes, at styrelsen ikke
har indarbejdet de indlæg, som klageren har udarbejdet under ankesagen.
Den omstændighed, at parterne ikke er enige om bedømmelsen af
sagen, er imidlertid ikke udtryk for, at den påankede sag ikke har
været tilstrækkeligt eller loyalt oplyst.
5.2 Rådet har anført, at det relevante marked
i geografisk henseende omfatter færger i Danmark og til og fra Danmark.
Markedet må afgrænses til lovens anvendelsesområde og ikke
udvides til at omfatte hele Østersøtrafikken. Det relevante
produktmarked udgøres af kombinerede overførsler af lastbiler
med færge. Det relevante marked er således markedet for
kombinerede overførsler af lastbiler med færge i Danmark og til
og fra Danmark. Det marked, som klageren anser for det relevante marked, er
alene transittrafik mellem Sverige og Tyskland. Kombinationsbilletter
vedrører imidlertid også Storebælt og Kattegat, og
markedet skal derfor ikke indsnævres til kombinations-billetter, som
alene vedrører Øresund-Østersøen.
Klagerens samlede markedsstilling på markedet for
kombinationsbilletter må lægges til grund for afgrænsningen
af det relevante marked. Opsplitning af kombinationsmarkedet f.eks. i et
øst-vest og et nord-syd marked for kombinationsbilletter vil ikke
ændre på klagerens dominerende stilling.
Alternativet til købet af en kombinationsbillet er
køb af 2 enkeltbilletter eller at benytte en anden kombinationsrute.
Den kendsgerning, at kombinationsbilletter sælges til markant lavere
priser medfører, at køb af to enkeltbilletter ikke er et
konkurrencedygtigt alternativ. Rådet kan dog tilslutte sig klagerens
synspunkt, at krydspriselasticiteterne mellem de forskellige
kombinationsoverfarter er meget små, og at benyttelse af alternative
kombinationsruter reelt ikke er et alternativ.
5.3 Det er Rådets opfattelse, at klageren på
det relevante marked indtager en klart dominerende stilling, som det eneste
rederi overhovedet, der kan tilbyde kombinationsbilletter uden at
tilkøbe en overførsel fra et andet rederi.
Klageren opererer med 5 kombinationsoverfarter. Det er
ruterne på Østersøen-Øresund,
Østersøen-Storebælt, Østersøen-Kattegat ,
Storebælt-Øresund og Kattegat-Øresund.
Andre rederier kan kun udstede kombinationsbilletter ved
at tilkøbe en overfart med andre rederier. Klageren er reelt
enerådende på Østersøruterne og har en meget
stærk stilling på de øvrige overfarter. Det er derfor
vigtigt, at klageren ikke hindrer konkurrenter i at komme ind på
markedet, og at dette kan ske på åbne og ikke diskriminerende
vilkår. I priserne for kombinationsbilletter skal derfor medregnes de
rabatvilkår, der ydes ved tilkøb af klagerens overfarter til
kombinationsbilletter.
5.4 Rådet har gjort gældende, at klagerens
rabattering af kombinationsbilletter for lastbiler udgør et misbrug af
klagers dominerende stilling på det danske marked i strid med
konkurrencelovens § 11, stk. 1. Ved at anvende ulige vilkår for ydelser
af samme værdi over for handelspartnere stilles disse ringere i
konkurrencen, hvilket er en overtrædelse af konkurrencelovens § 11,
stk. 2, nr. 3. Der er ikke tale om rabat ved enkeltoverfarter, men kun om
rabat i forbindelse med salg af kombinations-billetter
Misbruget af selskabets dominerende stilling består
i, at der ydes pris- og rabatvilkår ved salg af kombinationsbilletter,
som konkurrerende færgeselskaber enten ikke har mulighed for at
imødegå, eller som stiller dem ulige i konkurrencen om
kombinationsbilletter. Derved bliver de konkurrerende rederier ikke stillet
lige i konkurrencen med klager. Det skyldes den store forskel i de priser,
som klager beregner ved salg af gennemgangsbilletter, og de priser, der
opkræves af konkurrerende rederier.
Ved salg af kombinationsbilletter yder Scandlines på
de opgivne listepriser for de respektive overfarter en gennemgangsrabat og en
aftalerabat. Gennemgangsrabatterne svinger afhængig af, hvilke ruter
der kombineres, og aftalerabatterne svinger afhængig af, hvilken
sammenslutning eller flerhed af vognmænd der er indgået aftale
med.
Ønsker et konkurrerende rederi at sælge en
kombinationsbillet, kan det kun lade sig gøre ved at tilkøbe
den ene af overfarterne hos klageren. Prisen for dette tilkøb er
listeprisen for den pågældende overfart fratrukket
gennemgangsrabatten. Aftalerabatten for den pågældende overfart,
som er ganske betydelig, får det konkurrerende rederi ikke andel i.
For den vognmand, der skal købe en
kombinationsbillet, er prisen for kombinationsbilletten det afgørende.
Som kombinationsbilletsystemet er skruet sammen, kan
vognmanden opnå klagerens gennemgangsrabatter og aftalerabatter
på begge klagerens overfarter. Ved at benyttet et konkurrerende rederi,
som ikke råder over mere end én af de overfarter, der
indgår i en kombinationsbillet, er situationen en ganske anden. For
disse er det nødvendigt at give rabatter på den samlede
kombinationsbilletpris i nogenlunde samme størrelsesorden. Ved
gennemgangsrabatternes kan dette ske ved at videregive de af klageren ydede
gennemgangsrabatter. Ved aftalerabatternes skal rederiet selv møde
rabatkonkurrencen på den del af kombinationsoverfarten, hvor rederiet
selv optræder.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, idet en
konkurrencedygtig pris også forudsætter, at det konkurrerende
rederi yder en aftalerabat svarende til den aftalerabat, som klageren yder
på den del af kombinationsoverfarten, som tilkøbes hos klageren.
Klageren videregiver imidlertid kun aftalerabatten på den del af
kombinationsoverfarten, hvor klageren er ene om at sejle, til sine
aftalepartnere og ikke til konkurrerende rederier. Et konkurrerende rederi er
derfor nødsaget til på egen overfartsdel og for egen regning at
yde en rabat, der ikke blot modsvarer klagerens aftalerabat på denne
del af overfarten, men også modsvarer aftalerabatten på den
tilkøbte overfart. I de mest ekstreme situationer bliver resultatet,
at et konkurrerende rederi skal give rabatter på egen overfartsdel, der
er større end listeprisen for at kunne matche klagerens
kombinationssalgspriser.
Ved således at kombinere overfarterne skaber
klageren et produkt, som ingen konkurrenter kan tilbyde uden at
tilkøbe en af kombinationsoverfarterne hos klageren. Og ved
ikke ved beregningen af tilkøbsprisen at yde den ofte betragtelige
aftalerabat . . , der knytter sig til den tilkøbte
Scandlinesrute, til konkurrerende rederier, bliver forskellen mellem den pris
der tilbydes for en tilkøbsbillet og den pris, der tilbydes
aftalepartnerne så stor, at et konkurrerende rederi reelt udelukkes fra
kombinationsbilletmarkedet, eftersom de ikke kan foretage tilkøbet
andetsteds. Herved udelukkes konkurrencen. Dette er en overtrædelse af
§ 11, stk. 1.
Det er derfor forskellig pris for samme ydelse, når
Scandlines i forbindelse med udstedelse af tilkøbsbilletter til
kombinationsbilletter ikke vil videregive aftalerabatten for
tilkøbsdelen til aftalekunder til konkurrerende rederier. Og det er
misbrug af dominerende stilling eftersom det konkurrerende rederi ikke kan
købe tilkøbsdelen andre steder. Dette er en overtrædelse
af § 11, stk. 2, nr. 3.
I klagerens aftale med HH-Ferries er der taget
højde for rabatforholdene, idet der udover gennemgangsrabatten
også ydes en mængdeafhængig ekstrarabat. Denne modsvarer
dog ikke de aftalerabatter, der ydes på f.eks.
Østersøen.
5.5 Hjemlen til udstedelsen af Rådets påbud
findes i konkurrencelovens § 11, stk. 3, hvorefter Konkurrencerådet kan
udstede påbud om at bringe overtrædelse af forbudet mod misbrug
af dominerende stilling til ophør.
I lovens § 16, stk. 1, nævnes fire eksempler
på, hvad et påbud efter lovens § 11, stk. 3, kan omfatte. Disse
fire eksempler er ikke en udtømmende opregning af de påbud, som
Konkurrencerådet kan udstede med henblik på at bringe de
skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger til ophør.
Rådet er ikke bundet af denne opregning, men er
tværtimod forpligtet til at foretage en vurdering af, hvilket
påbud der er mest relevant i det foreliggende tilfælde.
Retningslinierne i Rådets påbud er dog ikke
til hinder for en drøftelse af eventuelle gradueringer af de
tilkøbspriser, f.eks. i form af pristillæg baseret på
kvantum eller lignende, forudsat disse tillæg er baseret på
åbne og ikke-diskriminerende vilkår. Hermed har Rådet
således anvist, hvorledes overtrædelsen af forbudsbestemmelsen i
konkurrencelovens § 11, stk. 1, kan bringes til ophør.
6. Konkurrenceankenævnets bemærkninger
Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet må
det lægges til grund, at de af Scandlines udbudte kombinationsrejser
f.eks. Halsskov-Fynshav, Spodsbjerg-Rostock og Helsingør-Puttgarden -
ikke er substituerbare. Det må endvidere lægges til grund, at det
produktmarked, hvorpå kombinationen
Øresund-Østersøen udbydes, omfatter overførsel af
lastbil med færge mellem navnlig Sydsverige og Nordtyskland, hvorved
bemærkes, at det relevante marked skal fastlægges efter de
faktiske forhold. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage
eksistensen af ét marked for kombinationsoverførsel af lastbil
med færge i Danmark og til og fra Danmark. Det må derimod
antages, dels at der eksisterer en række markeder for overførsel
af lastbil med færge i Danmark og til og fra Danmark, f.eks.
overførsel over henholdsvis Øresund og Østersøen
alene, dels at der eksisterer en række markeder for
kombinationstransporter, f.eks. kombineret overførsel over
Øresund og Østersøen, og endelig at der er en
forbindelse mellem nogle af disse markeder, f.eks. markedet for
overførsel over Øresund og markedet for kombineret
overførsel over Øresund-Østersøen. Det er dette
samspil mellem markeder og Scandlines mulighed for at kunne udvise
uafhængig adfærd over for konkurrenter og kunder samt de faktiske
virkninger af Scandlines adfærd, som er afgørende for, om
Scandlines opererer med kombinationstransporter på en måde, som
indebærer misbrug af dominerende stilling på det danske marked
eller en del heraf i strid med konkurrencelovens § 11. Det af
Konkurrencerådet oplyste om Scandlines dominerende stilling og de
foretagne beregninger ud fra Scandlines listepriser, gennemgangsrabatter og
aftalerabatter som ikke i sig selv er anfægtet samt angivelsen af,
hvad dette kan betyde for andre færgeoperatørers markedsadgang,
giver ikke grundlag for at fastslå, at Scandlines har overtrådt
forbudet i konkurrencelovens § 11, stk. 1, og det påklagede påbud
vil derfor være at ophæve.
Herefter bestemmes:
Konkurrencerådets afgørelse af 28. januar
1998 ophæves.
Klageafgiften tilbagebetales til klager.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, at Nets Holding A/S havde anvendt urimelige priser ved indløsning af Dankort på internettet og prispåbud opretholdt Domsdatabasen · 17. februar 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0379 Retsinformation · 7. april 2020
- Delafgørelse i sag om konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling på markedet for værdihåndtering i Danmark, og hvorvidt der var et ansvarsgrundlag Domsdatabasen · 30. august 2021
- Forhandling om udarbejdelse af forhandlerantagelsesbetingelser (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Regler om sikkerhedsstillelse ikke omfattet af konkurrencelovens § 11 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Leveringspålæg inden for hårde hvidevarer opretholdt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aftale om dyrkning og levering af sukkerroer anmeldelsespligt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afvisning af klage (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Klage over Rådets afgørelser om hemmeligholdelse afvist på grund af lovændring. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997