Spring til indhold

Retsinformation

Scandlines A/S ctr. Konkurrencerådet

AFG nr 60173 af 14/07/1998AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Scandlines A/S ctr.

Konkurrencerådet

År 1998, den 14. juli afsagde

Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-57.299, Scandlines A/S ctr.

Konkurrencerådet, sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 12. februar 1998 har advokat Peter

Appel på vegne Scandlines A/S klaget over Konkurrencerådets

afgørelse af 28. januar 1998, hvorved Rådet fandt, at

Scandlines A/S pris- og rabatvilkår ved udstedelse af

kombinationsbilletter til lastbiler udgør et misbrug, der er omfattet

af forbudet i konkurrencelovens § 11, stk.1, og stk.2, nr. 3, og

hvorved Rådet gav påbud om at bringe overtrædelsen

til ophør, jf. lovens § 11, stk. 3.

Klageren har påstået afgørelsen

ophævet.

Konkurrencerådet har påstået

afgørelsen stadfæstet.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

Konkurrenceankenævnet har den 5. marts 1998

besluttet, at klagen tillægges opsættende virkning.

2. I Konkurrencerådets afgørelse af 28.

januar 1998 hedder det bl.a.:

"Konkurrencerådet har på sit møde

i dag behandlet sagen vedrørende Scandlines pris- og rabatvilkår

ved salg af kombinationsbilletter til lastbiler.

Scandlines opererer med 5 kombinationsoverfarter. Det er

ruterne på Østersøen-Øresund,

Øster-søen-Storebælt, Østersøen-Kattegat,

Storebælt-Østersøen og Kattegat-Øresund.

Læs alt

Konkurrencerådet fandt, at Scandlines pris- og

rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

udgør et misbrug, der er forbudt efter den nye konkurrencelovs § 11,

stk. 1. Det påbydes hermed Scandlines A/S, jf. lovens § 11, stk. 3, om

at bringe overtrædelsen af stk. 1 og 2, nr. 3 til ophør.

Påbuddet betyder, at tilkøbspriserne skal

beregnes i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet i

Konkurrencestyrelsens brev til Scandlines af 17. december 1997. Det vil sige,

at Scandlines skal tilbyde færgeoperatører, der ønsker at

tilbyde kombinationsbilletter, hvori Scandlines ruter indgår, priser

for tilkøbsbilletter svarende til Scandlines listepriser fratrukket

selskabets til enhver tid gældende kombinationsrabatsatser og maksimale

aftalerabatsatser til vognmændene eller disses organisationer. Disse

retningslinier er dog ikke til hinder for en drøftelse af forslag fra

selskabets side om eventuelle gradueringer af de efter forslaget beregnede

tilkøbspriser, f.eks. i form af pristillæg baseret på

kvantum eller lignende, forudsat at disse tillæg er baseret på

åbne og ikke diskriminerende vilkår.

Påbuddet betyder desuden, at Scandlines ikke

må flytte midler af nogen art mellem de enkelte ruter på ikke

markedsøkonomiske vilkår, og at der regnskabsmæssigt skal

kunne føres dokumentation for, at dette er tilfældet.

Grundlaget for Konkurrencerådets bedømmelse

er . . . sagsfremstilling, som inden rådsmødet har

været sendt i høring hos Scandlines.

Baggrunden for behandlingen af sagen er en klage fra

HH-Ferries over Scandlines pris- og rabat-betingelser ved udstedelse af

kombinationsbilletter, hvor rabatterne er betinget af, at transport-kunderne

benytter Scandlines på begge færgestrækninger over

henholdsvis Østersøen og Øresund. I henhold til den nye

konkurrencelov vedrører klagen Scandlines' anvendelse af ulige

vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som

derved stilles ringere i konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 2,

nr. 3.

Det relevante marked i denne sag omfatter i geografisk

henseende færger i Danmark og til og fra Danmark, og det relevante

produktmarked udgøres af kombinerede overførsler af lastbiler

med færge. Det relevante marked er således markedet for

kombinerede overførsler af lastbiler med færge i Danmark og til

og fra Danmark.

På dette marked indtager Scandlines en klart

dominerende stilling, idet selskabet er det eneste rederi overhovedet, der

kan tilbyde kombinationsbilletter uden at tilkøbe en overførsel

fra et andet rederi.

Misbruget består i, at de konkurrerende rederier

ikke kan tilkøbe overførslen på f.eks.

Østersøen til samme pris, som Scandlines selv beregner sig.

Derved bliver de konkurrerende rederier ikke stillet lige i konkurrencen med

Scandlines. Der er tale om meget stor forskel i de priser Scandlines beregner

ved salg af gennemgangsbilletter, og de priser der opkræves af

konkurrerende rederier.

Retningslinierne for beregningen af Scandlines

tilkøbspris er i overensstemmelse med Styrelsens brev af 17. december

1997 forskellen mellem Scandlines listepriser for en enkelt rute på

Scandlines overfarter på de ruter, som de andre rederier ikke

råder over, og Scandlines kombinationsrabat, der varierer efter

hvilke kombinationsoverfarter der er tale om, og desuden selskabets

maksimale aftalerabat til vognmændene eller disses

organisationer. Den maksimale aftalerabat varierer efter hvilke overfarter,

der kombineres, og efter, hvilke vognmænd eller

vognmandsorganisationer, der benytter kombinationsbilletten. Disse

aftalerabatter er specielt knyttet til kombinationsbilletter. På denne

måde fremkommer der tilkøbspriser, som svarer til Scandlines

bruttoindtjening på ruten."

3. Sagens baggrund

3.1 Konkurrencerådet har i processkrift af 17. marts

1998 bl.a. oplyst følgende om sagens baggrund:

"Konkurrencerådet modtog den 27. november 1996

en klage fra Mercandia Rederierne over, at Scandlines misbruger sin

dominerende stilling på markedet for overførsel af lastbiler i

transit mellem Sverige og Tyskland via Sjælland ved udstedelse af

kombinationsbilletter, hvor rabatterne er betinget af, at transportkunderne

benytter Scandlines på begge færgestrækninger over

henholdsvis Østersøen og Øresund.

Efter mislykkede forhandlinger med Scandlines A/S i

løbet af foråret 1997 behandlede Konkurrencerådet den 18.

juni 1997 Mercandia Rederiernes/HH-Ferries klage efter bestemmelserne i den

tidligere konkurrencelovs §§ 11 og 12. Rådet fandt, at den

forskelsbehandling, der er et resultat af Scandlines A/S pris- og

rabatbetingelser ved salg af kombinationsbilletter, er omfattet af

konkurrencelovens § 11, og medfører eller kunne medføre

skadelige virkninger for konkurrencen. Rådet besluttede derfor, at

indlede forhandlinger med Scandlines/DSB Rederi A/S i medfør af lovens

§ 11 med henblik på at fjerne de skadelige virkninger.

Konkurrencerådet besluttede endvidere, såfremt forhandlingerne

ikke førte til det ønskede resultat, at bemyndige

Konkurrencestyrelsen til at udstede pålæg i medfør af den

tidligere konkurrencelovs § 12, stk. 1, til Scandlines/DSB Rederi A/S om at

bringe de skadelige virkninger til ophør ved at fjerne den pris- og

rabat-diskrimination, der knytter sig til salget af kombinationsbilletter, og

som er afhængig af om vognmændene benytter Scandlines på

den ene eller begge strækninger.

Scandlines A/S indbragte ved brev af 14. juli 1997

Konkurrencerådets afgørelse af 18. juni 1997 for

Konkurrenceankenævnet.

. . .

For at undgå enhver tvivl om hjemmelsgrundlaget

efter udløbet af den gamle konkurrencelov og efter ikrafttræden

af den ny lov pr. 1. januar 1998 blev sagen på ny taget op i

Konkurrencerådet . . . . På mødet den 28. januar

1998 besluttede Konkurrencerådet, at Scandlines indtager en dominerende

stilling på markedet for kombinerede overførsler af lastbiler

med færge i Danmark og til og fra Danmark og at Scandlines A/S pris-

og rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

udgør et misbrug omfattet af konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. § 11,

stk. 2, nr. 3. Desuden besluttede Konkurrencerådet at udstede

påbud til Scandlines A/S, jf. lovens § 11, stk. 3, om at bringe

overtrædelsen til ophør."

3.2 I forbindelse med den mundtlige behandling af

nærværende sag har Scandlines trukket klagen over

afgørelsen af 18. juni 1997 tilbage. Parterne er imidlertid enige om,

at dokumenterne i den således hævede sag indgår i den

foreliggende sag.

I den til grund for afgørelsen af 18. juni 1997

liggende sagsfremstilling hedder det bl.a.:

"Kombinationsrabatterne indebærer, at ingen

konkurrerende rederier kan give lastbilkunderne de samme gunstige

rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter af den simple

grund, at konkurrenterne ikke er repræsenteret på mere end

én af strækningerne i forbindelse med kombinations-overfarterne.

Betingelser for at opnå rabat på kombinationsbilletterne kan

derfor ikke imødegås af konkurrenterne, og må derfor

betragtes som en form for betinget salg, hvis formål bl.a. er at

afskære konkurrenterne fra denne del af markedet.

Kombinationsrabatten skal i øvrigt ses i

sammenhæng med de betydelige aftalerabatter, som gives til

lastbilkunderne, idet lastbilkunderne som nævnt er afskåret fra

at opnå disse, hvis fx Mercandia Rederierne som foreslået af

Scandlines laver egne kombinationsbilletter ved som agent for Scandlines at

forhandle Scandlines billetter."

Af referatet af Konkurrencerådet møde den 18.

juni 1997 fremgår bl.a., at:

"Formanden fandt, at der var tale om et klassisk

eksempel på bundling, hvor en virksomhed udnytter sin monopollignende

stilling på et marked færgedrift mellem Danmark og Tyskland

over Østersøen til at opnå en fordel på et

konkurrenceudsat marked færgedrift mellem Helsingør og

Helsingborg."

I Scandlines klage af 14. juli 1997 over afgørelsen

af 18. juni 1997 hedder det bl.a.:

"Sagen er foranlediget af Mercandia Rederiernes klage

vedr. trafik i transit mellem Sverige og Tyskland via Sjælland.

Foranlediget af en henvendelse fra Mercandia Rederierne

afgav Scandlines i september måned [

1996]

et tilbud til Mercandia om at kunne sælge billetter til Scandlines

overfarter på lige fod med andre agenter. Herigennem ville Mercandia

via Sundbroen være i stand til at tilbyde kunderne et

kombinationsprodukt til lastbiler i transit. Der blev fra Mercandia s side

aldrig reageret på dette tilbud, hvorfor der ikke blev indledt

egentlige forhandlinger mellem parterne.

Scandlines hørte således ikke mere til sagen

før Mercandia fremsendte en klage til Konkurrencerådet i oktober

1996.

I maj [

1997]

kort tid efter at HH-Ferries overtog Sundbroens aktiviteter, henvendte

HH-Ferries sig til Scandlines for at indgå forhandlinger om en aftale

vedrørende kombinationsbilletter. Forhandlingerne resulterede efter

kort tid i en aftale, hvor HH-Ferries og Scandlines

(Helsingør-Helsing-borg) stilles lige med overførsel af

transittrafik via Rødby-Puttgarden. HH-Ferries har således siden

1. juni både solgt og markedsført billetter, hvor en af

Scandlines overfarter indgår.

. . .

Markedet i nærværende sag er transittrafik for

lastbiler mellem Sverige/Norge/Finland og Kontinentet.

Al trafik overført på gennemgangsbilletter

omhandler svensk, norsk eller finsk gods i sydgående retning til

kontinentet eller kontinentalt gods den modsatte vej. Der er aldrig tale om

dansk gods, selvom en del af transportørerne er danske. Disse opererer

på markedet i konkurrence med især svenske, tyske og hollandske

speditører og vognmænd, og har som følge heraf også

pris- og serviceaftale med de direkte ruter, ligesom de udenlandske

transportører har med Scandlines. Med udgangspunkt i produktet er der

således ingen tvivl om, at markedet ikke er afgrænset til

Helsingør-Helsing-borg overfarten men omfatter de direkte ruter mellem

de nordiske lande og Kontinenter.

. . .

Den del af transittrafikken der overføres via

Danmark udgør ca. 13% af den samlede trafik. (jf. vedlagte kort).

Scandlines gennemgangsprodukt udgør således kun 13% af det

samlede marked, hvorfor Scandlines fortsat bestrider at have en dominerende

stilling på transittrafik for lastbiler mellem Sverige/Norge/Finland og

kontinentet.

Markedet er domineret af et antal direkte

færgeruter, hvis prissætning i væsentlig grad

påvirker mulighederne for den transittrafik, der går via Danmark.

Scandlines er således på ingen måder markedsleder, hvilket

yderligere understøtter, at Scandlines ikke har en dominerende

stilling på det pågældende marked.

I transittrafikken er det Stena Line, Nordö, TT Line,

TR Line samt Hansa Ferry, der med ruter fra Göteborg, Malmö og

Trelleborg direkte til Frederikshavn, Kiel, Travemünde og Rostock er de

primære konkurrenter. Det er disse rederier, der er dominerende og

dermed "dikterer" de gennemgangsaftaler, der er på

transittrafikken via Danmark. Det bør bemærkes, at de alle har

været i kraft inden Sundbroen påbegyndte sejladsen på

Helsingør-Helsing-borg.

. . .

Det påståede misbrug af dominerende stilling

er jf. Konkurrencerådet rettet mod markedet

Helsingør-Helsing-borg, hvor der i dag sejler to operatører.

Jf. ovenstående er Scandlines primære påstand, at

Scandlines ikke indtager en dominerende stilling på markedet, hvorfor

diskussionen om misbrug af dominerende stilling bliver irrelevant.

Sekundært ønsker Scandlines at tilbagevise

påstanden om misbrug af dominerende stilling.

Begrundelsen for at der påstås misbrug er, at

Mercandia ikke har haft mulighed for at sælge gennemgangsbilletter

på vilkår svarende til Scandlines (HH). Allerede i september

måned gav Scandlines Mercandia et tilbud om at sælge billetter

til Scandlines overfarter på samme vilkår som andre agenter.

Mercandia reagerede umiddelbart med at sige, at det lød interessant.

Herefter hørte Scandlines ikke fra Mercandia før sagen dukkede

op i Konkurrencerådet og i pressen. Der har således ikke på

noget tidspunkt været tale om forhandlinger, hvorfor det efter

Scandlines holdning er et meget tyndt grundlag for at fastslå, at der

et tale om misbrug af dominerende stilling.

Umiddelbart efter HH-Ferries overtagelse af Sundbroen blev

Scandlines kontaktet af HH-Ferries, hvorefter parterne optog forhandlinger om

en løsning. Parterne har nu indgået en aftale, hvor Scandlines

(Helsingør-Helsingborg) og HH-Ferries stilles lige i forbindelse med

salg af gennemgangsbilletter. De to ruter betaler således den samme

pris til Scandlines (Rødby-Puttgarden), når der overføres

transittrafik, hvorfor der ikke kan være tale om misbrug af dominerende

stilling."

I Konkurrencerådets processkrift af 3. september

1997 hedder det bl.a.:

"Rådets afgrænsning af det relevante

marked indebærer, at kun de færgeselskaber, der kan

"bundle" to eller flere færgeruter i eller til og fra

Danmark, indgår i det relevante marked.

Scandlines har en dominerende stilling på det

relevante marked. Det gælder navnlig for Østersøruterne,

hvor Scandlines har monopol sammen med samarbejdspartner DFO, men også

Scandlines indenlandske Øst-Vest-ruter og Øresundsruterne

(sammen med svensk samarbejdspartner). Intet andet færgeselskab har

mulighed for at kombinere billetter til sine egne færgeruter på

samme måde som Scandlines.

Scandlines påstand om at udvide det relevante marked

til at omfatte overførsler på hele Østersøen

går videre end hidtidige afgrænsninger af det relevante

produktmarked, og Scandlines definition af det relevante marked betyder, at

direkte færgeruter mellem Sverige og Tyskland også skulle

indgå i det relevante marked. Imidlertid svarer denne geografiske

afgrænsning ikke til praksis efter gældende konkurrencelov, der

alene gælder for færgeruter i og til og fra Danmark. I

forbindelse med Konkurrencerådets henvendelse til Trafikministeren og

DSB den 26. maj 1993 om at åbne for konkurrence på

Helsingør-Helsingborg overfarten afgrænsede Rådet i

overensstemmelse hermed det relevante marked til færgefart mellem

Helsingør-Helsingborg.

Det kan også nævnes, at EU-kommissionen fx i

forbindelse med en sag vedrørende fritagelse af en samarbejdsaftale

mellem DSB og AB Swedcarrier i 1990 og i forbindelse med sagen om adgang for

alternative operatører til færgefaciliteter i Helsingør

havn også har afgrænset det relevante marked således, at

færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg blev anset for at

indtage eller ville kunne indtage en dominerende stilling.

. . .

."

I et processkrift af 11.novmber 1997 fra Scandlines

advokat hedder det bl.a.:

". . . Af de samlede lastbilsbilletter

på Helsingør-Helsingborg overfarten udgør

transitbilletterne 10% . . . Rederiet har anvendt disse

kombinationsbilletter i ca. 20 år som konkurrenceparameter i forhold

til de direkte ruter mellem Sverige og Tyskland, hvilke er konkurrenterne

på det relevante marked. Sundbroen påbegyndte sin virksomhed i

sommeren 1996, og kombinationsbilletterne blev derfor ikke indført for

at imødegå konkurrence herfra.

. . .

Der er efter Rederiets opfattelse ikke tale om, at Danmark

som geografisk område er relevant for den pågældende sag,

da Danmark alene er transitland, og da billetterne alene sælges i

mindre omfang til danske vognmænd, men alene med henblik på

anvendelse af billetterne til internationale transporter mellem

Nordskandinavien og Tyskland med Danmark som transitland. På denne

baggrund er det Rederiets opfattelse, af den danske konkurrencelov ikke

finder anvendelse på salget og anvendelsen af de pågældende

kombinationsbilletter, men at en eventuel sag må henhøre under

Europa Kommissionen.

. . .

Det er efter Rederiets opfattelse ikke et misbrug af en

eventuel dominerende stilling at yde en samlet rabat ved køb af to

ensartede ydelser. Der er ikke tale om, som anført af Rådet, at

Rederiet sælger en "monopolydelse" og en

"konkurrenceydelse" sammen, men tale om, at der ydes en samlet

mængderabat på færgetransport i forbindelse med en samlet

rejse.

. . .

Det er af Konkurrencerådet gjort gældende, at

denne sag vedrører et typisk eksempel på "bundling"

eller "tying" og derfor er at betragte som misbrug af dominerende

stilling. Rederiet er ikke enig i denne vurdering, idet bundling- og

tying-sager vedrører tilfælde, hvor udbyderne af en tjeneste

eller sælgerne af en vare gør leveringen betinget af, at

modtageren også modtager en anden vare, som denne i princippet ikke har

behov for. I denne sag er der netop tale om en rabat, som kommer forbrugeren

og modtageren af tjenesteydelsen til gode, idet der opnås en

mængderabat ved køb af to ydelser samtidig. Køb af

kombinationsbilletter er fuldstændig frivilligt, og der er derfor ikke

tale om, at man fra Rederiets side stiller som betingelse for køb af

en billet, at der også købes en billet til en anden

overfart.

. . .

."

Af et bilag til Konkurrencerådets processkrift af 8.

december 1997 Status i sagen vedrørende Scandlines

gennemgangsbilletter til lastbiler, Konkurrencerådets notat af 2.

oktober 1997 fremgår bl.a., at:

"Oplysninger fra Scandlines viser, at ca. 1/3 af

Scandlines gennemgangsbilletter til lastbiler på 16,5 m er en

kombination af overførsler med Øresunds- og

Østersøruterne medens de øvrige ca. 2/3 af Scandlines

gennemgangsbilletter er kombinationer af overførsler mellem

øst- og vestruterne, dvs. dvs. Storebælt-Øresund og

Kattegat-Øresund."

I Konkurrencestyrelsens skrivelse af 17. december 1997 til

Scandlines er der beregnet rabatsatser for kombinationerne:

Østersøen-Øresund,

Østersøen-Storebælt, Østersøen-Kattegat,

Storebælt-Øresund og Kattegat- Øresund.

Med processkrift af 14. januar 1998 fra Scandlines advokat

fremsendtes en skrivelse af 7. januar 1998 fra Scandlines advokat til

Konkurrencestyrelsen, hvori det bl.a. hedder:

"Det skal endnu engang understreges, at

kombinationsbilletterne sælges til vognmænd af forskellige

nationaliteter, fortrinsvis svenske og tyske, men også enkelte danske.

Billetterne kan kun erhverves i enten Helsingborg eller Puttgarden og

sælges kun som enkeltbilletter. Selv om der kan indgås rabat- og

bonusaftaler med danske vognmænd, bliver billetterne ikke udleveret til

vognmanden i Danmark, men alene når denne kommer med gods fra enten

Sverige i sydgående retning eller fra Tyskland i nordgående

retning. At billetterne alene kan udleveres i Puttgarden eller Helsingborg

skyldes at billetten inkl. havneafgift er afhængig af lastvognens

totalvægt. Vægten har endvidere betydning for lastning af

færgen og det er endvidere nødvendigt at angive godsets art af

hensyn til f.eks. tranport af farligt gods. Da der således ikke kan

købes kombinationsbilletter i Danmark, med henblik af transport af

gods fra eller til Danmark, fastholdes det at salg af de omhandlede

kombinationsbilletter ikke vedrører det danske marked.

Konkurrencestyrelsen har i brevet af 17. december 1997,

på side 3 i skemaet, medtaget kombinationsbilletter der vedrører

Storebælt og Kattegat. Der gøres udtrykkelig opmærksom

på, at der ikke længere indgås aftaler om salg af

kombinationsbilletter, der vedrører disse ruter og at de aftaler der

er indgået i 1997, for de sidstes vedkommende, bortfalder 1. maj 1998.

Der er derfor uden relevans for denne sag at vurdere rabatordningerne

vedrørende Storebælt- og Kattegat- ruterne, hvorfor den af

Konkurrencestyrelsen, på side 3 i brevet af 17. december 1997,

anførte tabel kun er relevant for så vidt angår

første linje [

Østersøen-Øresund]

. . .

."

3.3 Der er under sagen fremlagt et notat udarbejdet af

Scandlines, hvori det bl.a. hedder:

"Gennemgangsbilletten er en billet, der kombinerer to

færgeoverfarter til en samlet rejse. De overfarter billetten

består af skal benyttes indenfor samme døgn (24 timer). En

gennemgangsbillet, der kombinerer en Øresund og en

Østersørute, henvender sig ikke til en kundemasse, der

har Danmark som ankomst eller afgangsland, men er et produkt, der alene

sælges til transittrafik mellem Sverige og Tyskland. [

note. De væsentligste direkte ruter som henvender sig til samme marked

er Malmø-Travemünde, Trelleborg-Rostock (2 operatører),

Trelleborg-Travemünde (2 operatører).]

En sådan gennemgangsbillet tilbydes derfor udelukkende til

vognmænd, der skal transportere gods mellem den nordlige del af

Skandinavien og kontinentet.

Gennemgangsbilletter der omfatter andre overfarter end de

ovenfor nævnte henvender sig således til et andet marked, og

bliver altid introduceret for at imødegå konkurrence fra direkte

ruter der har samme destinationer. Såfremt der ikke var

konkurrencespørgsmål med i billedet, ville der for det enkelte

rederi ikke være en forretningsmæssig begrundelse i at yde en

rabat via gennemgangsbilletter, hvis der ikke var mulighed for at flytte

trafik fra direkte konkurrenter og dermed øge markedsandel. For at der

skal være et forretningsmæssigt grundlag for at indføre

gennemgangsbilletter er det således nødvendigt at kunne beregne

en priselasticitet, hvilket kun er muligt mellem komplementære

produkter.

Gennemgangsbilletter blev introduceret for ca. 20 år

siden og blev dengang indført med det ene formål at møde

konkurrencen fra de direkte ruter. Årsagen til gennemgangsbilletter

skal således ikke ses isoleret for den enkelte rute, da der aldrig er

tale om lokaltrafik i forbindelse med produktet gennemgangsbilletter.

Når der er tale om lokaltrafik er det et helt andet kundegrundlag, et

andet geografisk marked og andre konkurrenceforhold, hvorfor

operatørens ageren tilpasses disse forhold.

. . .

."

Klager har endvidere oplyst, at der ikke, hverken efter

Rådets afgørelser af 18. juni 1997 eller 28. januar 1998, har

været henvendelser fra andre rederier end HH-Ferries om at

tilkøbe Scandlines billetter.

3.4 I et processkrift af 25. februar 1998 har

Konkurrencerådet bl.a. oplyst, at Scandlines A/S kan efterleve

påbuddet, for så vidt angår

Øresund-Østersøen, ved "ifølge

Konkurrencestyrelsens beregninger . . . at reducere de priser

HH-Ferries skal betale for en tilkøbsbillet til

Østersøoverfarten med 11%", og at:

"Det er Konkurrencerådet vurdering, at

størrelsen af tilkøbsprisen er af afgørende betydning

for HH-Ferries overlevelse, medens disse priser har mindre betydning for

Scandlines A/S, der er et langt større rederi end

HH-Ferries."

3.5 Det er oplyst, at færgeselskabet Easy Line i

juni måned 1998 har indledt færgedrift på ruten

Gedser-Rostock.

3.6 Det er oplyst, at Mercandia Rederierne i oktober 1996

også indgav klage til Europa-Kommissionen. I skrivelse af 8. april 1997

fra European Commmission, Directorate-General IV-Competition, til

Konkurrencerådet hedder det bl.a.:

" In order to ensure a close cooperation between the

Commisssion and Konkurrencerådet in handling our parallel cases

concerning Mercandia's complaint, I am writing to inform you of a meeting

held on 21 March 1997 between DGIV and DSB Rederi and DFO. The meeting was

held at the request of DSB Rederi and DFO.

. . .

At the meeting, the following four issues

were discussed: the relevant market, combined tickets, the port of

Rødby, and DSB Rederi s rebates. At the meeting I was particularly

concerned to make clear to the parties that they could not use the existence

of a parallel case before the Commission to prevent Konkurrencerådet

applying national competition rules to require changes to DSB Rederi s

conditions for combined ticket.

As to the relevant market, . . . DGIV

expressed no view as to what we considered to be the relevant market.

As to combined tickets . . .

We told the parties that the Commision considered there to

be no risk of conflict between the position of Konkurrencerådet and the

EU, since Konkurrencerådet is obliged to apply the national competition

rules in conformity with the Articles 85 and 86. We further told the parties

that we considered the question of combined tickets to be a matter for which

Konkurrencerådet should take the lead, and that any solution acceptable

to Konkurrencerådet under national law would be very likely to be

acceptable for the Commission under Article 86.

DGIV expressed no view on whether we considered the

existing combined ticket conditions to be abusive; we did say that requiring

access to a route would go beyond the existing EC case law on access to

essential facilities.

DSB Rederi informed us of three "loose ideas"

for proposed changes to the combined ticket system. We expressed our concern

regarding the third solution (involving a system of retroactive rebates)

because it might enable DSB Rederi to identify Mercandia s customers.

. . .

."

4. Klagerens argumentation

Der foreligger ikke en sagsoplysning, som giver grundlag

for at træffe afgørelse som sket. Rådet synes

således alene at have baseret sin bedømmelse på

Konkurrencestyrelsens beregninger af rabat-ter og de på grundlag heraf

udarbejdede rent talmæssige skemaer. Rådet har ikke fremlagt

materiale, som dokumenterer, at den fornødne undersøgelse af

markedsforholdene har været foretaget, herunder af de faktiske forhold

vedrørende andre færgeoperatørers behov for at kunne

tilkøbe Scandlines billetter. Det fremgår ikke, hvilke faktiske

forhold der har dannet baggrund for, at Konkurrencerådet ved

behandlingen af Mercandia s klage vedrørende

Øresund-Østersøen som anført i

Konkurrenceredegørelsen fra december 1997 s. 220 f kunne

tillægge det betydning, "at Scandlines A/S kombinationsrabatter

på andre ruter, fx over Storebælt, ikke afhang af, at man

benyttede selskabets færger på begge overfarter", og

samtidig lade afgørelsen omfatte samtlige kombinationer uden at

inddrage, bl.a. hvorledes samarbejdet med andre færgeoperatører

er udformet.

4.2 Konkurrencerådets afgrænsning af det

relevante marked er ikke sket i overensstemmelse med konkurrencelovens § 11.

Markedsafgrænsningen bør ikke ske på grundlag af

konkurrencelovens anvendelsesområde, men derimod ved en analyse af,

hvad der efter de faktiske forhold må anses for det relevante

marked.

Rådet har foretaget en urigtig afgrænsning af

markedet, og det er Rådet, som har bevisbyrden for, at der er sket en

korrekt markedsafgrænsning. Denne bevisbyrde har Rådet ikke

løftet.

Rådet har ikke foretaget en markedsafgrænsning

ud fra en vurdering på hverken udbudssiden eller

efterspørgselssiden. Hvis Rådet havde vurderet de faktiske

forhold, var det kommet frem, at markedet for kombinerede overførsler

af lastbiler med færge i Danmark og til og fra Danmark består af

en række uafhængige markeder. Det relevante marked skal derfor

være markedet for færgeoverførsel af lastbiler mellem

Nordskandinavien og kontinentet, både i transit og direkte ruter.

Klagerens tarif indeholder en række

kombinationsbilletter, men det er ikke ensbetydende med, at der er tale om

ét marked. Ved markedsafgrænsningen må inddrages

vurderingen af krydspriselasticiteten.. Hvis markedet - som hævdet af

Rådet - skulle være markedet for kombinerede

færgeoverfarter i Danmark og til og fra Danmark, indebærer det,

at der skal bestå en sådan sammenhæng mellem prisforholdene

mellem de enkelte ruter, at prisudsving på den ene kombinationsrute

påvirker prisforholdene på de andre. Bliver eksempelvis prisen

for en kombinationsbillet Storebælt-Østersøen

forhøjet, skal dette derfor have en afsmittende virkning på

eksempelvis Øresund-Østersø-overfarterne, således

at trafikken i stedet for at gå fra Jylland til Tyskland nu ville

gå fra Sverige til Tyskland.

En sådan sammenhæng har Rådet ikke

påvist eller blot sandsynliggjort.

Hertil kommer, at kombinationsbilletterne

vedrørende Øresund og Østersøen ikke udbydes i

Danmark.

På efterspørgselssiden er der også stor

forskel imellem de forskellige kombinationsbilletter.

Billetterne til Øresund-Østersø

efterspørges udelukkende af vognmænd, der fragter gods fra

Nord-skandinavien til kontinentet eller omvendt. Disse billetter konkurrerer

med billetter på direkte ruter mellem Sverige og Tyskland m.v.

De øvrige kombinationsbilletter efterspørges

imidlertid alene af vognmænd, der har gods til eller fra Danmark.

I øvrigt har ingen af markedets aktører

udtrykt behov for et indgreb fra Rådets side.

4.3 Klageren har bestridt at indtage en dominerende

stilling i henhold til konkurrencelovens § 11. Det gælder, hvis

klagerens afgrænsning af markedet lægges til grund, men

også, hvis Konkurrencerådets afgrænsning lægges til

grund.

Med den af klageren foretagne markedsafgrænsning

overførsel af lastbiler mellem Sverige, Norge og Finland og

kontinentet udgør markedsandelen kun 14%. Hertil kommer, at klageren

i øvrigt har en aftagende dominans i takt med etableringen af faste

forbindelser og nye færgeoperatørers virksomhed.

En række af de overfarter, som klageren besejler, er

åbne for adgang for andre rederier og har været det i en

årrække. På Østersøen er der åbnet

adgang for, at andre rederier kan besejle Rødby-Puttgarden, og Easy

Line er i juni 1998 påbegyndt sejlads på Gedser-Rostock.

På Storebælt sker al færgeoverfart fra

juni 1998 i konkurrence med landtransport over Storebæltsbroen. Det

samme bliver inden for en kort årrække tilfældet på

Øresund.

Det er ikke indgået i Rådets vurdering, om

klageren på længere sigt er i stand til at opretholde en

dominerende stilling, men klagerens stilling på markedet bør

sammenholdes med de nævnte forhold som vil betyde, at klageren

næppe vil være i stand til at opretholde en dominerende stilling

på længere sigt.

4.4 Rådet har urigtigt antaget, at klagerens

rabatpolitik udgør et misbrug omfattet af konkurrencelovens § 11.

Rådet har foretaget en urigtig vurdering af klagerens pris- og

rabatpolitik vedrørende kombinationsbilletterne. Men der eksisterer

ikke en betydelig eller ubegrundet forskel mellem klagerens priser til

kunderne og til konkurrenterne. Rådets sammenkædning mellem

kombinationsbilletter inklusive rabat og klagerens aftalerabatter med de

enkelte kunder er ikke korrekt, da aftale-rabatter med kunderne ikke er

specielt relateret til kombinationsbilletterne. Klageren yder en kunde-rabat

til de enkelte vognmænd efter nærmere kriterier, som er klare og

gennemskuelige. Disse kriterier er mængde, overførsel i

specielle perioder f.eks. om natten, godstype og midlertidige rabatter. For

konkurrenterne må det afgørende være, at de har samme

mulighed for at yde kunde-rabatter. Konkurrenternes kunderabatter er

imidlertid slet ikke inddraget i sagen.

Billetterne på Østersøen tilbydes

endvidere HH-Ferries til priser svarende til de priser, klageren beregner

over for sig selv; og klageren har ved sin aftale med HH-Ferries taget hensyn

til en konkurrents interesser i langt videre omfang end

konkurrenceretsreglerne hjemler.

4.5 Påbuddet indeholder uhjemlede elementer. Der er

ikke i konkurrenceloven hjemmel til at påbyde salg til konkurrenter.

Påbuddet går i øvrigt videre end hjemlet i § 16, stk. 1,

nr. 3, fordi det pålægges klageren at sælge på

vilkår svarende til klagerens mest fordelagtige priser til egne kunder.

Rådet har ikke foretaget en vurdering af, om betingelserne for af

udstede et leveringspålæg til samtlige konkurrenter er opfyldt.

Hertil kommer, at påbuddet indeholder et prisindgreb omfattet af

konkurrencelovens § 16, stk. 1, nr. 2, som efter konkurrencelovens § 16, stk.

2, kun kan fastsættes for indtil et år ad gangen, hvilket ikke er

sket. Endelig er der ikke i loven hjemmel til at forbyde overflytning af

midler mellem de enkelte ruter.

5. Konkurrencerådets argumentation

5.1 Konkurrencestyrelsen har løbende orienteret

klageren om alle oplysninger, der har dannet grundlag for sagens behandling i

Konkurrencerådet; og alle notater, der har været forelagt

Konkurrencerådet, har forinden været forelagt klageren til

kontradiktion.

Desuden har Konkurrencestyrelsen til notatet til

Konkurrencerådets møde vedlagt alle breve og notater, som

klageren anmodede om.

Konkurrencestyrelsen kan ikke bebrejdes, at styrelsen ikke

har indarbejdet de indlæg, som klageren har udarbejdet under ankesagen.

Den omstændighed, at parterne ikke er enige om bedømmelsen af

sagen, er imidlertid ikke udtryk for, at den påankede sag ikke har

været tilstrækkeligt eller loyalt oplyst.

5.2 Rådet har anført, at det relevante marked

i geografisk henseende omfatter færger i Danmark og til og fra Danmark.

Markedet må afgrænses til lovens anvendelsesområde og ikke

udvides til at omfatte hele Østersøtrafikken. Det relevante

produktmarked udgøres af kombinerede overførsler af lastbiler

med færge. Det relevante marked er således markedet for

kombinerede overførsler af lastbiler med færge i Danmark og til

og fra Danmark. Det marked, som klageren anser for det relevante marked, er

alene transittrafik mellem Sverige og Tyskland. Kombinationsbilletter

vedrører imidlertid også Storebælt og Kattegat, og

markedet skal derfor ikke indsnævres til kombinations-billetter, som

alene vedrører Øresund-Østersøen.

Klagerens samlede markedsstilling på markedet for

kombinationsbilletter må lægges til grund for afgrænsningen

af det relevante marked. Opsplitning af kombinationsmarkedet f.eks. i et

øst-vest og et nord-syd marked for kombinationsbilletter vil ikke

ændre på klagerens dominerende stilling.

Alternativet til købet af en kombinationsbillet er

køb af 2 enkeltbilletter eller at benytte en anden kombinationsrute.

Den kendsgerning, at kombinationsbilletter sælges til markant lavere

priser medfører, at køb af to enkeltbilletter ikke er et

konkurrencedygtigt alternativ. Rådet kan dog tilslutte sig klagerens

synspunkt, at krydspriselasticiteterne mellem de forskellige

kombinationsoverfarter er meget små, og at benyttelse af alternative

kombinationsruter reelt ikke er et alternativ.

5.3 Det er Rådets opfattelse, at klageren på

det relevante marked indtager en klart dominerende stilling, som det eneste

rederi overhovedet, der kan tilbyde kombinationsbilletter uden at

tilkøbe en overførsel fra et andet rederi.

Klageren opererer med 5 kombinationsoverfarter. Det er

ruterne på Østersøen-Øresund,

Østersøen-Storebælt, Østersøen-Kattegat ,

Storebælt-Øresund og Kattegat-Øresund.

Andre rederier kan kun udstede kombinationsbilletter ved

at tilkøbe en overfart med andre rederier. Klageren er reelt

enerådende på Østersøruterne og har en meget

stærk stilling på de øvrige overfarter. Det er derfor

vigtigt, at klageren ikke hindrer konkurrenter i at komme ind på

markedet, og at dette kan ske på åbne og ikke diskriminerende

vilkår. I priserne for kombinationsbilletter skal derfor medregnes de

rabatvilkår, der ydes ved tilkøb af klagerens overfarter til

kombinationsbilletter.

5.4 Rådet har gjort gældende, at klagerens

rabattering af kombinationsbilletter for lastbiler udgør et misbrug af

klagers dominerende stilling på det danske marked i strid med

konkurrencelovens § 11, stk. 1. Ved at anvende ulige vilkår for ydelser

af samme værdi over for handelspartnere stilles disse ringere i

konkurrencen, hvilket er en overtrædelse af konkurrencelovens § 11,

stk. 2, nr. 3. Der er ikke tale om rabat ved enkeltoverfarter, men kun om

rabat i forbindelse med salg af kombinations-billetter

Misbruget af selskabets dominerende stilling består

i, at der ydes pris- og rabatvilkår ved salg af kombinationsbilletter,

som konkurrerende færgeselskaber enten ikke har mulighed for at

imødegå, eller som stiller dem ulige i konkurrencen om

kombinationsbilletter. Derved bliver de konkurrerende rederier ikke stillet

lige i konkurrencen med klager. Det skyldes den store forskel i de priser,

som klager beregner ved salg af gennemgangsbilletter, og de priser, der

opkræves af konkurrerende rederier.

Ved salg af kombinationsbilletter yder Scandlines på

de opgivne listepriser for de respektive overfarter en gennemgangsrabat og en

aftalerabat. Gennemgangsrabatterne svinger afhængig af, hvilke ruter

der kombineres, og aftalerabatterne svinger afhængig af, hvilken

sammenslutning eller flerhed af vognmænd der er indgået aftale

med.

Ønsker et konkurrerende rederi at sælge en

kombinationsbillet, kan det kun lade sig gøre ved at tilkøbe

den ene af overfarterne hos klageren. Prisen for dette tilkøb er

listeprisen for den pågældende overfart fratrukket

gennemgangsrabatten. Aftalerabatten for den pågældende overfart,

som er ganske betydelig, får det konkurrerende rederi ikke andel i.

For den vognmand, der skal købe en

kombinationsbillet, er prisen for kombinationsbilletten det afgørende.

Som kombinationsbilletsystemet er skruet sammen, kan

vognmanden opnå klagerens gennemgangsrabatter og aftalerabatter

på begge klagerens overfarter. Ved at benyttet et konkurrerende rederi,

som ikke råder over mere end én af de overfarter, der

indgår i en kombinationsbillet, er situationen en ganske anden. For

disse er det nødvendigt at give rabatter på den samlede

kombinationsbilletpris i nogenlunde samme størrelsesorden. Ved

gennemgangsrabatternes kan dette ske ved at videregive de af klageren ydede

gennemgangsrabatter. Ved aftalerabatternes skal rederiet selv møde

rabatkonkurrencen på den del af kombinationsoverfarten, hvor rederiet

selv optræder.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, idet en

konkurrencedygtig pris også forudsætter, at det konkurrerende

rederi yder en aftalerabat svarende til den aftalerabat, som klageren yder

på den del af kombinationsoverfarten, som tilkøbes hos klageren.

Klageren videregiver imidlertid kun aftalerabatten på den del af

kombinationsoverfarten, hvor klageren er ene om at sejle, til sine

aftalepartnere og ikke til konkurrerende rederier. Et konkurrerende rederi er

derfor nødsaget til på egen overfartsdel og for egen regning at

yde en rabat, der ikke blot modsvarer klagerens aftalerabat på denne

del af overfarten, men også modsvarer aftalerabatten på den

tilkøbte overfart. I de mest ekstreme situationer bliver resultatet,

at et konkurrerende rederi skal give rabatter på egen overfartsdel, der

er større end listeprisen for at kunne matche klagerens

kombinationssalgspriser.

Ved således at kombinere overfarterne skaber

klageren et produkt, som ingen konkurrenter kan tilbyde uden at

tilkøbe en af kombinationsoverfarterne hos klageren. Og ved

ikke ved beregningen af tilkøbsprisen at yde den ofte betragtelige

aftalerabat . . , der knytter sig til den tilkøbte

Scandlinesrute, til konkurrerende rederier, bliver forskellen mellem den pris

der tilbydes for en tilkøbsbillet og den pris, der tilbydes

aftalepartnerne så stor, at et konkurrerende rederi reelt udelukkes fra

kombinationsbilletmarkedet, eftersom de ikke kan foretage tilkøbet

andetsteds. Herved udelukkes konkurrencen. Dette er en overtrædelse af

§ 11, stk. 1.

Det er derfor forskellig pris for samme ydelse, når

Scandlines i forbindelse med udstedelse af tilkøbsbilletter til

kombinationsbilletter ikke vil videregive aftalerabatten for

tilkøbsdelen til aftalekunder til konkurrerende rederier. Og det er

misbrug af dominerende stilling eftersom det konkurrerende rederi ikke kan

købe tilkøbsdelen andre steder. Dette er en overtrædelse

af § 11, stk. 2, nr. 3.

I klagerens aftale med HH-Ferries er der taget

højde for rabatforholdene, idet der udover gennemgangsrabatten

også ydes en mængdeafhængig ekstrarabat. Denne modsvarer

dog ikke de aftalerabatter, der ydes på f.eks.

Østersøen.

5.5 Hjemlen til udstedelsen af Rådets påbud

findes i konkurrencelovens § 11, stk. 3, hvorefter Konkurrencerådet kan

udstede påbud om at bringe overtrædelse af forbudet mod misbrug

af dominerende stilling til ophør.

I lovens § 16, stk. 1, nævnes fire eksempler

på, hvad et påbud efter lovens § 11, stk. 3, kan omfatte. Disse

fire eksempler er ikke en udtømmende opregning af de påbud, som

Konkurrencerådet kan udstede med henblik på at bringe de

skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger til ophør.

Rådet er ikke bundet af denne opregning, men er

tværtimod forpligtet til at foretage en vurdering af, hvilket

påbud der er mest relevant i det foreliggende tilfælde.

Retningslinierne i Rådets påbud er dog ikke

til hinder for en drøftelse af eventuelle gradueringer af de

tilkøbspriser, f.eks. i form af pristillæg baseret på

kvantum eller lignende, forudsat disse tillæg er baseret på

åbne og ikke-diskriminerende vilkår. Hermed har Rådet

således anvist, hvorledes overtrædelsen af forbudsbestemmelsen i

konkurrencelovens § 11, stk. 1, kan bringes til ophør.

6. Konkurrenceankenævnets bemærkninger

Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet må

det lægges til grund, at de af Scandlines udbudte kombinationsrejser

f.eks. Halsskov-Fynshav, Spodsbjerg-Rostock og Helsingør-Puttgarden -

ikke er substituerbare. Det må endvidere lægges til grund, at det

produktmarked, hvorpå kombinationen

Øresund-Østersøen udbydes, omfatter overførsel af

lastbil med færge mellem navnlig Sydsverige og Nordtyskland, hvorved

bemærkes, at det relevante marked skal fastlægges efter de

faktiske forhold. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage

eksistensen af ét marked for kombinationsoverførsel af lastbil

med færge i Danmark og til og fra Danmark. Det må derimod

antages, dels at der eksisterer en række markeder for overførsel

af lastbil med færge i Danmark og til og fra Danmark, f.eks.

overførsel over henholdsvis Øresund og Østersøen

alene, dels at der eksisterer en række markeder for

kombinationstransporter, f.eks. kombineret overførsel over

Øresund og Østersøen, og endelig at der er en

forbindelse mellem nogle af disse markeder, f.eks. markedet for

overførsel over Øresund og markedet for kombineret

overførsel over Øresund-Østersøen. Det er dette

samspil mellem markeder og Scandlines mulighed for at kunne udvise

uafhængig adfærd over for konkurrenter og kunder samt de faktiske

virkninger af Scandlines adfærd, som er afgørende for, om

Scandlines opererer med kombinationstransporter på en måde, som

indebærer misbrug af dominerende stilling på det danske marked

eller en del heraf i strid med konkurrencelovens § 11. Det af

Konkurrencerådet oplyste om Scandlines dominerende stilling og de

foretagne beregninger ud fra Scandlines listepriser, gennemgangsrabatter og

aftalerabatter som ikke i sig selv er anfægtet samt angivelsen af,

hvad dette kan betyde for andre færgeoperatørers markedsadgang,

giver ikke grundlag for at fastslå, at Scandlines har overtrådt

forbudet i konkurrencelovens § 11, stk. 1, og det påklagede påbud

vil derfor være at ophæve.

Herefter bestemmes:

Konkurrencerådets afgørelse af 28. januar

1998 ophæves.

Klageafgiften tilbagebetales til klager.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter