Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen.

DOM nr 3907 af 26/10/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk

aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus

Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund

(konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil

(retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen.

Fra 18/2 til 11/3-94 iværksattes på en virksomhed adskillige kortvarige

arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle ubestridt var

overenskomststridige. Arbejdsretten lagde til grund, at arbejdsnedlæggelser

den 18/2 og 21/2-94 som baggrund havde utilfredshed med forløbet af de lokale

lønforhandlinger og måtte antages iværksat for at lægge pres på virksomhedens

ledelse. De måtte derfor - uanset den tidsmæssige udstrækning - bedømmes som

sædvanlige arbejdsnedlæggelser og ikke blot som orienteringsmøder, for hvilke

boden eventuelt kunne bortfalde eller nedsættes. Det samme gjaldt

arbejdsnedlæggelser d. 23/2-94, og der ansås herefter at foreligge

systematisk aktion mellem de tre nævnte arbejdsnedlæggelser, uanset at

aktionen var iværksat på forskellige tidspunkter af virksomhedens forskellige

klubber. For så vidt angår senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer

bestod der vel en formodning for, at også disse havde baggrund i utilfredshed

med de lønforhandlinger, der først afsluttedes et stykke hen i marts måned

1994.

Denne formodning fandtes dog i det foreliggende tilfælde ikke bestyrket i

en sådan grad, at der burde ske domfældelse også for disse aktioner.

Den omstændighed, at der alene var tale om ganske kortvarige møder i

arbejdstiden, der var blevet begrundet i trivselsmæssige problemer, gav ikke

er grundlag for at fravige de sædvanlige bodstakster.

1. I perioden fra den 18. februar til og med den 11. marts 1994 iværksatte

et antal medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk

Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, alle

Læs alt

beskæftiget hos virksomheden Århus Flydedok A/S, flere kortvarige

arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle ubestridt var

overenskomststridige.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok

A/S, har herefter ved klageskrift af 11. marts 1994 indbragt sagen herom for

Arbejdsretten med påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk

Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for hver time,

de pågældende har deltaget i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og

overarbejdsvægringer.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i

Danmark for de pågældende medlemmer af de 3 forbund, har påstået frifindelse,

subsidiært bodsfritagelse eller - nedsættelse. De har til støtte herfor

navnlig gjort gældende, at der ikke forelå systematik mellem de enkelte

arbejdsnedlæggelser.

2. Til belysning af baggrunden for de iværksatte arbejdsnedlæggelser og

overarbejdsvægringer er fremlagt forskelligt materiale og afgivet

vidneforklaringer af virksomhedens tekniske direktør Per Sieg, skibsbygger

Arne Sørensen, afdelingsformand Hans Max, skibstømrer Steen Nikolajsen,

maskinarbejder Torben Jørgensen og rørlægger Arne Jørgensen. Materialet og de

afgivne vidneforklaringer gengives i det følgende i tilslutning til omtalen

af de stedfundne arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i kronologisk

orden.

2.1. Fredag den 18. februar 1994.

81 medlemmer af Dansk Metal (skibsbyggere) nedlagde arbejdet kl. 13.00 -

13.45, ubestridt på grund af utilfredshed med de lokale lønforhandlinger.

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at han er formand for

virksomhedens lønudvalg, der forestår lønforhandlingerne. Forhandlingerne var

indledt medio februar 1994, og man havde holdt to møder med

tillidsrepræsentanterne inden den første arbejdsnedlæggelse. Virksomheden

beskæftiger ca. 630 timelønnede medarbejdere. For dagholdet er frokostpausen

fra kl. 11.30 til kl. 12.00. Arbejdsnedlæggelsen skete således ikke i

tilslutning til pausen.

Skibsbygger Arne Sørensen, der er tillidsrepræsentant for skibsbyggerne,

har forklaret, at det var træghed i lønforhandlingerne, som fik folkene til

at forlange et møde for at blive orienteret om forløbet af forhandlingerne.

2.2. Mandag den 21. februar 1994.

44 medlemmer af Dansk Metal (svejsere og skibsbyggere) nedlagde arbejdet

kl. 9.30 - 10.30 og 32 medlemmer af Dansk Metal (svejsere og skibsbyggere)

nedlagde arbejdet kl. 12.00 - 12.30.

78 medlemmer af SiD (arbejdsmænd) nedlagde arbejdet kl. 12.15 - 13.20.

Arbejdsnedlæggelserne havde ubestridt samme baggrund som

arbejdsnedlæggelsen den 18. februar 1994, nemlig utilfredshed med forløbet af

lønforhandlingerne.

Afdelingsformand i SiD-Fabrik, Århus, Hans Max har forklaret, at han i

februar 1994 var fællestillidsmand i virksomheden. Efter et par møder med

ledelsen forlød det, at ledelsen ikke ønskede at »give noget«.

Medarbejderne ønskede derfor at blive orienteret, hvilket skete på mødet den

21. februar 1994 kl. 12.15 - 13.20.

2.3. Onsdag den 23. februar 1994.

5 medlemmer af Dansk Metal (riggere) og 5 medlemmer af Snedker- og

Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 13.35 - 15.00.

54 medlemmer af Dansk Metal (maskinarbejdere) nedlagde arbejdet kl. 14.00

- 15.00.

Om årsagen til arbejdsnedlæggelserne har de indklagede anført, at disse

var en reaktion mod virksomhedens brud på § 3, stk. 3, i en lokalaftale af

19. maj 1993 om løn- og arbejdsforhold, hvorefter der en gang årligt skal

foretages en kvalifikationsvurdering af de ansatte.

I et af de indklagede fremlagt - ikke underskrevet - bilag, som er dateret

23. februar 1994, men som ikke er påført nogen modtagelsespåtegning af

virksomhedens ledelse, hedder det:

ȁrhus Flydedok

Lønudvalget

Klub 37 forsamlet til møde den 23. februar 1994, kl. 14,00 udtaler

følgende:

Klubben må på det skarpeste tage afstand fra værftets brud på gældende

lokalaftale § 3, stk. 3.

Såfremt aftalen ikke straks efterleves, forbeholder vi os ret til at

indbringe sagen for fagretlig behandling.

---»

Ved et ALU-møde på virksomheden den 1. marts 1994 blev bl.a. denne

arbejdsnedlæggelse drøftet mellem ledelsen og medarbejderne. I referatet fra

mødet hedder det herom:

»Arbejdsnedlæggelse den 23/2-94 - mask.arb.

Angivet årsag - Brud på lokalaftale vedrørende tidspunktet for den årlige

kvalifikationsvurdering.

På ALU-møde den 18. februar 1994 blev det meddelt, at p.g.a. en

forglemmelse var den årlige kvalifikationsvurdering ikke blevet iværksat

tidsnok til at give medarbejderne meddelelse senest den 14. februar, men at

arbejdet omkring vurderingerne var sat i gang og at aftalen om ikrafttræden

den 1. marts vil kunne blive overholdt.

A-siden var derfor uforstående overfor den arbejdsnedlæggelse, der fandt

sted.

B-siden mente, det var forståeligt, da der ikke var udkommet en

information om forsinkelsen.«

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at det er en del af lønaftalerne,

at der skal foretages kvalifikationsvurdering. Det havde man glemt, men

forsinkelsen fik ingen praktisk betydning, således som det også er anført i

referatet fra ALU- mødet.

Skibstømrer Steen Nikolajsen har bekræftet at være med i klub 37.

Maskinarbejder Torben Jørgensen har forklaret, at folkene var utilfredse

med, at de ikke i tide kunne få at vide, hvordan deres vurdering var, således

at de i givet fald kunne nå at få rettet eventuelle fejl.

Samme dag - den 23. februar 1994 - afholdtes fællesmøde til behandling af

arbejdsnedlæggelserne den 18. og 21. februar 1994. I referatet fra mødet

hedder det bl.a.:

»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at holde

arbejdet normaliseret.

Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne

kan betragtes som led i en systematisk aktion.

Fra arbejdstagerside bestred man, at der forelå systematik----»

2.4. Torsdag den 24. februar 1994.

65 medlemmer af Dansk Metal (rørsmede) og et medlem af SiD (skibsmaler)

nedlagde arbejdet kl. 14.00 - 15.00.

Om årsagen til arbejdsnedlæggelsen har de indklagede anført, at denne var

en reaktion mod virksomhedens overtrædelse af gældende sikkerhedsbestemmelser

samt arbejdsmiljøloven. De indklagede har henvist til en af klub 46

underskrevet »udtalelse«, der er modtaget af virksomhedens ledelse

den 24. februar 1994, og hvori det hedder:

»Klubben har behandlet en henvendelse om brud på arbejdsmiljølovens

paragraf 50-51-52.

søndag d. 20/2 94 fra kl. 10.00 til kl. 23.00.«

I referatet fra det foran omtalte ALU-møde den 1. marts 1994 hedder det om

denne arbejdsnedlæggelse:

»Arbejdsnedlæggelse den 24/2-94 - rørsmede - angivet årsag:

Brud på arbejdsmiljølovens bestemmelser § 50, 51 og 52.

Tillidsrepræsentant Arne Jørgensen blev tilkaldt og oplyste, at klubben

havde holdt møde, da der i forbindelse med noget overarbejde var

utilfredshed, idet man mente ikke, at 11 timers reglen blev overholdt, og at

den pågældende mester havde forsømt at notere sagen i tilsynsbogen og havde

ikke informeret tillidsmanden.

A-siden havde undersøgt sagen, der var som følge:

»2 medarbejdere var varskoet til overarbejde søndag, den 20/2-94 i

tidsrum kl. 10.00 - 22.00 = 13 timer. Om mandagen, den 21/2-94 afspadserede

de 2 medarbejdere 3 timer forud for normal arbejdstidsbegyndelsen kl. 07.00 -

d.v.s. at denne dag var der arbejdstid kl. 10.00 - 15.00. Varskoseddel,

hvoraf tillidsrepræsentanten burde have modtaget en kopi, var opfyldt i

henhold til gældende regler.«

A-siden mente at ved det omtalte tilfælde, var det et fortolknings

spørgsmål og oplyste, at der er enighed om, at arbejdsmiljølovens

bestemmelser skal efterleves, og at der skal checkes op på, at de

retningslinier vi har aftalt lokalt er i overensstemmelse med

arbejdsmiljølovens bestemmelserne. Værftets sikkerhedsleder blev tilkaldt til

mødet og blev bedt om at checke op på retningslinierne, og melde til bage til

ALU.

Det blev aftalt at fremover skal tilsynsbogen opbevares inden for normal

arbejdstid hos sikkerhedslederen og udenfor normal arbejdstid hos

portvagten.'

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at det hænder, at 11-timers

reglen ikke bliver overholdt, men det plejer ikke at give anledning til

arbejdsnedlæggelser.

Rørlægger Arne Jørgensen, der er tillidsrepræsentant for rørsmedene, har

forklaret, at han blev kaldt til møde med kollegerne, som ønskede, at der

skete påtale af det skete brud på 11-timers reglen. Der skete efterfølgende

en »opstramning« for så vidt angår tilsynsbogen.

2.5. Fredag den 25. februar 1994.

251 medlemmer af Dansk Metal, 63 medlemmer af SiD og 18 medlemmer af

Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 13.30 - 14.30.

Den angivne årsag til arbejdsnedlæggelsen var manglende varmt vand. I en

udtalelse herom fra fællesklubben, som virksomheden modtog samme dag den 25.

februar 1994, hedder det:

»Gennem det sidste halve år har vi gentagne gange oplevet situationer

uden eller med meget lidt varmt vand i omklædningsrummene.

Vi har flere gange gjort opmærksom på problemet - bl.a. på ALU-møder - og

er senest på SU-møde 22/2-94 blevet garanteret en løsning.

Trods dette var der igen efter fyraften torsdag 24/2-94 kun koldt vand til

de sidste i omklædningsrummene.

Vi kræver at Aarhus Flydedok stopper alle eksperimenter og sikrer rigeligt

varmt vand så alle ansatte kan få et velfortjent bad efter fyraften.«

I referatet fra det foran omtalte ALU-møde den 1. marts 1994 hedder det om

denne arbejdsnedlæggelse:

»Arbejdsnedlæggelse kl. 13.30 den 25/2-94 af samtlige timelønnede

medarbejdere - angivet årsag mangel på varmt badevand

Udtalelse fra mødet som følger:-- A-siden var enige i, at der i

begyndelsen af 1994 havde desværre uregelmæssige varmtvandsforsyninger i

baderummene grundet øget bemanding med følgende aktivitet på skiftehold.

Disse uregelmæssige forsyninger har man forsøgt at løse, og i uge 7 blev der

installeret pladevarmevekslere, og der var derefter varmt vand til alles

tilfredshed.

A-siden oplyste, at det derfor var meget beklageligt, at der torsdag, den

24. februar 1994 opstod et problem med det varme vand ved enkelte brusere.

Dette problem blev allerede løst fredag formiddag den 25/2-94, og mindst en

af tillidsrepræsentanterne var bekendt med dette.

A-siden stod derfor uforstående overfor arbejdsnedlæggelsen, og at

arbejdet ikke blev normaliseret inden fyraftenen, hvilket resulterede i, at

arbejde varskoet til at blive udført fredag aften, om både lørdagen og om

søndagen samt om mandagen inden kl. 07.00 ikke blev udført.«

Teknisk direktør Per Sieg har bekræftet, at problemet med

varmtvandsforsyningen var løst allerede fredag formiddag. Det har derfor

næppe været den egentlige anledning til arbejdsnedlæggelsen.

Afdelingsformand Hans Max har forklaret, at folkene til sidst tabte

tålmodigheden, fordi problemet med utilstrækkeligt varmt vand ikke blev løst,

uanset at det flere gange var blevet lovet. De besluttede derfor at gå hjem

fredag eftermiddag og først møde igen mandag morgen ved normal arbejdstids

begyndelse kl. 7.00. De, der var varslet til overarbejde lørdag den 26.,

søndag den 27. samt mandag morgen den 28. februar 1994, gav derfor ikke møde.

2.6. Mandag den 28. februar 1994 afholdtes fællesmøde til behandling af

arbejdsnedlæggelsen den 25. februar 1994 blandt medlemmer af Snedker- og

Tømrerforbundet. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er

overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at fortsætte

arbejdet uforstyrret.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen

sammenholdt med arbejdsnedlæggelser blandt medlemmer af SiD og Dansk

Metalarbejderforbund var led i en systematisk aktion. Fra arbejdstagerside

bestred man dette.--- »

2.7. Torsdag den 10. marts 1994.

71 medlemmer af Dansk Metal nedlagde arbejdet kl. 10.00 - 11.15 og 77

medlemmer af SiD nedlagde arbejdet kl. 13.00 - 14.20.

Afdelingsformand Hans Max har forklaret, at arbejdsnedlæggelsen skyldtes

utilfredshed med, at medarbejdere, som var varslet til at male i påsken, hvad

de havde indvilget i, kort efter fik at vide, at arbejdet var givet til en

underentreprenør. Det var man skuffet over ikke mindst, fordi medarbejderne

ellers altid har udført alt arbejde selv, også malerarbejde.

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at de var blevet forsinket med

arbejdet på et skib og derfor var nødt til at lade malerarbejdet på et andet

skib udføre af en underentreprenør, således at de medarbejdere, der var

varslet til arbejde i påsken, kunne indhente forsinkelsen. De arbejdede

således i påsken.

Afdelingsformand Hans Max har fastholdt, at de pågældende medarbejdere

ikke kom til at arbejde i påsken.

Samme dag - den 10. marts 1994 - sendte Dansk Arbejdsgiverforening en

telefax til Landsorganisationen i Danmark, hvori det hedder:

»Aarhus Flydedok A/S--Dansk Arbejdsgiverforening

I ovennævnte sag afholdtes fællesmøde den 23. februar 1994, ved hvilken

lejlighed man fra arbejderside erkendte, at nogle stedfundne

arbejdsnedlæggelser den 18. og 21. februar 1994 var overenskomststridige, og

gav tilsagn om at pålægge arbejderne at holde arbejdet normaliseret. På trods

af dette fortsatte arbejdsnedlæggelserne imidlertid til og med den 25.

februar 1994.

Vi har d.d. modtaget meddelelse om, at de implicerede medlemmer af Dansk

Metalarbejderforbund på ny har nedlagt arbejdet på samme grundlag som

tidligere. Da det er vor opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne har systematisk

sammenhæng, har vi til hensigt d.d., at indbringe sagen for Arbejdsretten som

hastesag.

Vi anser det således for ufornødent, at der i sagen afholdes fornyet

fællesmøde, og tillader os at gå ud fra, at Landsorganisationen i Danmark er

enig heri, såfremt vi ikke hører nærmere.«

Telefaxen blev ikke besvaret af Landsorganisationen i Danmark.

2.8. Fredag den 11. marts 1994.

170 medlemmer af Dansk Metal nedlagde arbejdet kl. 9.00 - 14.30, 109

medlemmer af samme forbund samt 79 medlemmer af SiD nedlagde arbejdet kl.

12.30 - 14.30 og 20 medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde

arbejdet kl. 10.00 - 11.30.

De indklagede har anført, at baggrunden for disse ar bejdsnedlæggelser var

en skifteholdsmesters uheldige opførsel over for 3 medarbejdere. I en af

Fællesklubben udarbejdet redegørelse herfor, der er modtaget af virksomheden

den 11. marts 1994, hedder det:

»På baggrund af den skærpede situation, i forbindelse med episoden

onsdag d. 9.03.1994.

Onsdag d. 9.03.1994 kl. 17:10 på 2. skift i forlængelse med kaffepausen

står 3 mand og taler sammen. Skifteholdsmesteren Tony Lenda kommer til, og

beder dem om at »passe deres arbejde nu«.

Hvorefter en diskussion udvikler sig mellem de fire mand, med følgende

resultat, at 2 mand siger op og en fyret p.g.a. arbejdsvægring med følgende 5

ugers karantæne.

Tillidsmanden for skibsbyggerne har i dag prøvet at mægle, men blev

afvist.

På baggrund af dette hændelsesforløb, har fællesklubben haft møde i dag og

opfordrer ledelsen til at belære den pågældende mester om værftets

personalepolitik. Så lignede situationer ikke opstår i fremtiden.

Fællesklubben vil men denne henvendelse fralægge sig alt ansvar for roen

på arbejdspladsen, hvis lignende episoder opstår i fremtiden.'

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at den angivne baggrund for

arbejdsnedlæggelserne virker temmelig søgt. To af de 3 mand, som omtales i

redegørelsen fra Fællesklubben, havde fået arbejde i Aalborg og ville derfor

rejse, og den tredje ønskede i så fald ikke at blive. Alt i alt har den

egentlige årsag til samtlige arbejdsnedlæggelser således efter vidnets

opfattelse helt klart været lønuoverensstemmelserne. Nogen har så hvisket dem

i øret, at de skulle påberåbe sig andre årsager. Lønforhandlingerne blev

afsluttet i løbet af marts 1994. Virksomhedens tab som følge af aktionerne

anslås til 250.000 kr.

Skibsbygger Arne Sørensen har forklaret, at den nye natmester var ret

frembrusende i starten. Ved den omhandlede lejlighed var han røget uklar med

de pågældende medarbejdere på grund af den måde, han talte til dem på. Det

var utilfredshed med, at han uden drøftelse med tillidsrepræsentanten

afskedigede de pågældende, der var anledningen til mødet den 11. marts 1994,

hvor de drøftede situationen.

2.9. Torsdag den 17. marts 1994 blev sagen behandlet i et forberedende

retsmøde i Arbejdsretten i henhold til klage skriftet af 11. marts 1994. I

retsmødet, i hvilket de indklagede erkendte, at arbejdsstandsningerne havde

været overenskomststridige, blev spørgsmålet om systematik ikke rejst.

3. Klagerne har til støtte for påstanden om bod anført, at de omhandlede

arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i perioden fra den 18. februar

til og med den 11. marts 1994 alle må betragtes som led i en systematisk

aktion til støtte for de lønkrav, hvorom man dengang havde indledt

forhandlinger. Der var således tale om aktioner, som fandt sted inden for et

kortere tidsrum og havde samme baggrund. Fra arbejdstagerside har man så blot

opfundet andre årsager, der imidlertid alene er påskud, som ikke normalt

ville have givet anledning til arbejdsnedlæggelser. Landsorganisationen i

Danmark reagerede da heller ikke på Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af

10. marts 1994, hvori Landsorganisationen blev opfordret til at begære nyt

fællesmøde afholdt, hvis man ikke var enig i, at de nye arbejdsnedlæggelser

havde systematisk sammenhæng med de tidligere aktioner. Indsigelse herimod

fremkom heller ikke under det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 17.

marts 1994. Af Arbejdsrettens dom af 25. august 1987 i sag nr. 10.554 (AT

1987.13) fremgår, at bevisbyrden for manglende systematik påhviler

arbejdstagersiden, når der - som tilfældet er også i nærværende sag - består

en formodning for, at de påtalte arbejdsnedlæggelser har samme baggrund.

Subsidiært gøres det gældende, at dette i hvert fald er dokumenteret for så

vidt angår arbejdsnedlæggelserne i tiden fra den 18. til og med den 23.

februar 1994.

4. De indklagede har bestridt, at de erkendt overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer har været led i en systematisk

aktion. De første såkaldte arbejdsnedlæggelser var ikke egentlige

arbejdsnedlæggelser, men korte orienteringsmøder, som nok fandt sted i

arbejdstiden, men med deltagelse af medlemmer af forskellige klubber, som

hver for sig havde anmodet om en orientering om forløbet af

lønforhandlingerne. Allerede af den grund kan der heller ikke være tale om

systematik mellem de første arbejdsnedlæggelser, uanset at disse for så vidt

havde samme baggrund. Det samme gælder de senere arbejdsnedlæggelser og

overarbejdsvægringer, der alle havde helt andre - reelle - årsager end

utilfredshed med forløbet af lønforhandlingerne. Disse årsager, hvorom

vidnerne har afgivet forklaring, var for nogles vedkommende fremme allerede

på ALU-mødet den 1. marts 1994 og er således ikke årsager, som er

»opfundet« efterfølgende. Det samme gælder om baggrunden for

arbejdsnedlæggelserne den 10. og 11. marts 1994. Den undladte reaktion over

for Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994 er ikke udtryk for,

at de indklagede har frafaldet at påberåbe sig manglende systematik. I givet

fald bør der ske bodsfritagelse eller -nedsættelse, da der alene er tale om

ganske kortvarige møder i arbejdstiden begrundet i trivselsmæssige problemer.

5. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Arbejdsnedlæggelserne den 18. og 21. februar 1994 havde som baggrund

medarbejdernes utilfredshed med forløbet af de lokale lønforhandlinger og må

antages iværksat for at lægge pres på virksomhedens ledelse. De må derfor -

uanset den tidsmæssige udstrækning - bedømmes som sædvanlige

arbejdsnedlæggelser og ikke blot som orienteringsmøder, for hvilke boden

eventuelt kunne bortfalde eller nedsættes. Da det samme gælder

arbejdsnedlæggelserne den 23. februar 1994, der ligesom de tidligere

arbejdsnedlæggelser må tilskrives den fortsatte utilfredshed med forløbet af

lønforhandlingerne, herunder utilfredshed med den forsinkede

kvalifikationsvurdering, må arbejdsnedlæggelserne i perioden fra den 18. til

og med den 23. februar 1994 betragtes som led i en systematisk aktion. Dette

gælder, uanset at aktionen er iværksat på forskellige tidspunkter af

virksomhedens forskellige klubber.

For så vidt angår de senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer

består der vel en formodning for, at også disse havde baggrund i utilfredshed

med de lønforhandlinger, der først afsluttedes et stykke hen i marts måned

1994, ikke mindst henset til, at korte arbejdsnedlæggelser i perioder med

lokale lønforhandlinger erfaringsmæssigt er et ofte an vendt middel til at

lægge pres på arbejdsgiveren. I den foreliggende sag fremgår det imidlertid

både af det fremlagte materiale, herunder af referatet fra ALU-mødet den 1.

marts 1994, og af de afgivne forklaringer, at man fra virksomhedens side i et

vist omfang har erkendt tilstedeværelsen af de omstændigheder, som af

medarbejderne er blevet påberåbt som årsag til arbejdsnedlæggelserne og

overarbejdsvægringerne, omend man har bestridt, at disse omstændigheder med

rette kan anses for den egentlige årsag til de fortsatte aktioner.

Som sagen herefter foreligger, findes formodningen for, at også

arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringerne i perioden fra den 24.

februar til og med den 11. marts 1994 var led i den systematiske lønaktion,

ikke bestyrket i en sådan grad, at der bør ske domfældelse også for disse

aktioner. Det bemærkes herved, at den manglende reaktion på Dansk

Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994 ikke kan føre til andet

resultat, idet man fra arbejdstagerside under fællesmøderne klart havde

bestridt, at der forelå systematik, og ikke efterfølgende positivt havde

tilkendegivet at have ændret opfattelse. De indklagede medarbejdere vil

derfor for så vidt være at frifinde.

Den forskyldte bod for arbejdsnedlæggelserne fra den 18. til og med den

23. februar 1994 fastsættes til 27 kr. og 32 kr. i timen for henholdsvis

ufaglærte og faglærte medarbejdere, idet der ikke er grundlag for at fravige

de sædvanlige bodstakster.

Thi kendes for ret

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de indklagede medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark hver især betale en bod, der for medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark fastsættes til 27 kr. og for medlemmer af

de øvrige to forbund til 32 kr. for hver time, de har deltaget i

arbejdsnedlæggelser i dagene fra den 18. til og med den 23. februar 1994. I

øvrigt frifindes de pågældende for bodspåstanden for så vidt angår dagene fra

den 24. februar til og med den 11. marts 1994.

I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Vedr. systematisk aktion: Per Jacobsen, s. 465 ff.,

Kommentar, s. 159, AD 10.554 (A 1987, s. 13). Vedr. bodsstørrelse: Kommentar,

s. 159.

Lignende dokumenter