Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk
aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus
Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund
(konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil
(retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen.
Fra 18/2 til 11/3-94 iværksattes på en virksomhed adskillige kortvarige
arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle ubestridt var
overenskomststridige. Arbejdsretten lagde til grund, at arbejdsnedlæggelser
den 18/2 og 21/2-94 som baggrund havde utilfredshed med forløbet af de lokale
lønforhandlinger og måtte antages iværksat for at lægge pres på virksomhedens
ledelse. De måtte derfor - uanset den tidsmæssige udstrækning - bedømmes som
sædvanlige arbejdsnedlæggelser og ikke blot som orienteringsmøder, for hvilke
boden eventuelt kunne bortfalde eller nedsættes. Det samme gjaldt
arbejdsnedlæggelser d. 23/2-94, og der ansås herefter at foreligge
systematisk aktion mellem de tre nævnte arbejdsnedlæggelser, uanset at
aktionen var iværksat på forskellige tidspunkter af virksomhedens forskellige
klubber. For så vidt angår senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer
bestod der vel en formodning for, at også disse havde baggrund i utilfredshed
med de lønforhandlinger, der først afsluttedes et stykke hen i marts måned
1994.
Denne formodning fandtes dog i det foreliggende tilfælde ikke bestyrket i
en sådan grad, at der burde ske domfældelse også for disse aktioner.
Den omstændighed, at der alene var tale om ganske kortvarige møder i
arbejdstiden, der var blevet begrundet i trivselsmæssige problemer, gav ikke
er grundlag for at fravige de sædvanlige bodstakster.
1. I perioden fra den 18. februar til og med den 11. marts 1994 iværksatte
et antal medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk
Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, alle
Læs alt
beskæftiget hos virksomheden Århus Flydedok A/S, flere kortvarige
arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle ubestridt var
overenskomststridige.
Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok
A/S, har herefter ved klageskrift af 11. marts 1994 indbragt sagen herom for
Arbejdsretten med påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk
Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for hver time,
de pågældende har deltaget i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og
overarbejdsvægringer.
De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark for de pågældende medlemmer af de 3 forbund, har påstået frifindelse,
subsidiært bodsfritagelse eller - nedsættelse. De har til støtte herfor
navnlig gjort gældende, at der ikke forelå systematik mellem de enkelte
arbejdsnedlæggelser.
2. Til belysning af baggrunden for de iværksatte arbejdsnedlæggelser og
overarbejdsvægringer er fremlagt forskelligt materiale og afgivet
vidneforklaringer af virksomhedens tekniske direktør Per Sieg, skibsbygger
Arne Sørensen, afdelingsformand Hans Max, skibstømrer Steen Nikolajsen,
maskinarbejder Torben Jørgensen og rørlægger Arne Jørgensen. Materialet og de
afgivne vidneforklaringer gengives i det følgende i tilslutning til omtalen
af de stedfundne arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i kronologisk
orden.
2.1. Fredag den 18. februar 1994.
81 medlemmer af Dansk Metal (skibsbyggere) nedlagde arbejdet kl. 13.00 -
13.45, ubestridt på grund af utilfredshed med de lokale lønforhandlinger.
Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at han er formand for
virksomhedens lønudvalg, der forestår lønforhandlingerne. Forhandlingerne var
indledt medio februar 1994, og man havde holdt to møder med
tillidsrepræsentanterne inden den første arbejdsnedlæggelse. Virksomheden
beskæftiger ca. 630 timelønnede medarbejdere. For dagholdet er frokostpausen
fra kl. 11.30 til kl. 12.00. Arbejdsnedlæggelsen skete således ikke i
tilslutning til pausen.
Skibsbygger Arne Sørensen, der er tillidsrepræsentant for skibsbyggerne,
har forklaret, at det var træghed i lønforhandlingerne, som fik folkene til
at forlange et møde for at blive orienteret om forløbet af forhandlingerne.
2.2. Mandag den 21. februar 1994.
44 medlemmer af Dansk Metal (svejsere og skibsbyggere) nedlagde arbejdet
kl. 9.30 - 10.30 og 32 medlemmer af Dansk Metal (svejsere og skibsbyggere)
nedlagde arbejdet kl. 12.00 - 12.30.
78 medlemmer af SiD (arbejdsmænd) nedlagde arbejdet kl. 12.15 - 13.20.
Arbejdsnedlæggelserne havde ubestridt samme baggrund som
arbejdsnedlæggelsen den 18. februar 1994, nemlig utilfredshed med forløbet af
lønforhandlingerne.
Afdelingsformand i SiD-Fabrik, Århus, Hans Max har forklaret, at han i
februar 1994 var fællestillidsmand i virksomheden. Efter et par møder med
ledelsen forlød det, at ledelsen ikke ønskede at »give noget«.
Medarbejderne ønskede derfor at blive orienteret, hvilket skete på mødet den
21. februar 1994 kl. 12.15 - 13.20.
2.3. Onsdag den 23. februar 1994.
5 medlemmer af Dansk Metal (riggere) og 5 medlemmer af Snedker- og
Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 13.35 - 15.00.
54 medlemmer af Dansk Metal (maskinarbejdere) nedlagde arbejdet kl. 14.00
- 15.00.
Om årsagen til arbejdsnedlæggelserne har de indklagede anført, at disse
var en reaktion mod virksomhedens brud på § 3, stk. 3, i en lokalaftale af
19. maj 1993 om løn- og arbejdsforhold, hvorefter der en gang årligt skal
foretages en kvalifikationsvurdering af de ansatte.
I et af de indklagede fremlagt - ikke underskrevet - bilag, som er dateret
23. februar 1994, men som ikke er påført nogen modtagelsespåtegning af
virksomhedens ledelse, hedder det:
ȁrhus Flydedok
Lønudvalget
Klub 37 forsamlet til møde den 23. februar 1994, kl. 14,00 udtaler
følgende:
Klubben må på det skarpeste tage afstand fra værftets brud på gældende
lokalaftale § 3, stk. 3.
Såfremt aftalen ikke straks efterleves, forbeholder vi os ret til at
indbringe sagen for fagretlig behandling.
---»
Ved et ALU-møde på virksomheden den 1. marts 1994 blev bl.a. denne
arbejdsnedlæggelse drøftet mellem ledelsen og medarbejderne. I referatet fra
mødet hedder det herom:
»Arbejdsnedlæggelse den 23/2-94 - mask.arb.
Angivet årsag - Brud på lokalaftale vedrørende tidspunktet for den årlige
kvalifikationsvurdering.
På ALU-møde den 18. februar 1994 blev det meddelt, at p.g.a. en
forglemmelse var den årlige kvalifikationsvurdering ikke blevet iværksat
tidsnok til at give medarbejderne meddelelse senest den 14. februar, men at
arbejdet omkring vurderingerne var sat i gang og at aftalen om ikrafttræden
den 1. marts vil kunne blive overholdt.
A-siden var derfor uforstående overfor den arbejdsnedlæggelse, der fandt
sted.
B-siden mente, det var forståeligt, da der ikke var udkommet en
information om forsinkelsen.«
Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at det er en del af lønaftalerne,
at der skal foretages kvalifikationsvurdering. Det havde man glemt, men
forsinkelsen fik ingen praktisk betydning, således som det også er anført i
referatet fra ALU- mødet.
Skibstømrer Steen Nikolajsen har bekræftet at være med i klub 37.
Maskinarbejder Torben Jørgensen har forklaret, at folkene var utilfredse
med, at de ikke i tide kunne få at vide, hvordan deres vurdering var, således
at de i givet fald kunne nå at få rettet eventuelle fejl.
Samme dag - den 23. februar 1994 - afholdtes fællesmøde til behandling af
arbejdsnedlæggelserne den 18. og 21. februar 1994. I referatet fra mødet
hedder det bl.a.:
»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at holde
arbejdet normaliseret.
Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne
kan betragtes som led i en systematisk aktion.
Fra arbejdstagerside bestred man, at der forelå systematik----»
2.4. Torsdag den 24. februar 1994.
65 medlemmer af Dansk Metal (rørsmede) og et medlem af SiD (skibsmaler)
nedlagde arbejdet kl. 14.00 - 15.00.
Om årsagen til arbejdsnedlæggelsen har de indklagede anført, at denne var
en reaktion mod virksomhedens overtrædelse af gældende sikkerhedsbestemmelser
samt arbejdsmiljøloven. De indklagede har henvist til en af klub 46
underskrevet »udtalelse«, der er modtaget af virksomhedens ledelse
den 24. februar 1994, og hvori det hedder:
»Klubben har behandlet en henvendelse om brud på arbejdsmiljølovens
paragraf 50-51-52.
søndag d. 20/2 94 fra kl. 10.00 til kl. 23.00.«
I referatet fra det foran omtalte ALU-møde den 1. marts 1994 hedder det om
denne arbejdsnedlæggelse:
»Arbejdsnedlæggelse den 24/2-94 - rørsmede - angivet årsag:
Brud på arbejdsmiljølovens bestemmelser § 50, 51 og 52.
Tillidsrepræsentant Arne Jørgensen blev tilkaldt og oplyste, at klubben
havde holdt møde, da der i forbindelse med noget overarbejde var
utilfredshed, idet man mente ikke, at 11 timers reglen blev overholdt, og at
den pågældende mester havde forsømt at notere sagen i tilsynsbogen og havde
ikke informeret tillidsmanden.
A-siden havde undersøgt sagen, der var som følge:
»2 medarbejdere var varskoet til overarbejde søndag, den 20/2-94 i
tidsrum kl. 10.00 - 22.00 = 13 timer. Om mandagen, den 21/2-94 afspadserede
de 2 medarbejdere 3 timer forud for normal arbejdstidsbegyndelsen kl. 07.00 -
d.v.s. at denne dag var der arbejdstid kl. 10.00 - 15.00. Varskoseddel,
hvoraf tillidsrepræsentanten burde have modtaget en kopi, var opfyldt i
henhold til gældende regler.«
A-siden mente at ved det omtalte tilfælde, var det et fortolknings
spørgsmål og oplyste, at der er enighed om, at arbejdsmiljølovens
bestemmelser skal efterleves, og at der skal checkes op på, at de
retningslinier vi har aftalt lokalt er i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens bestemmelserne. Værftets sikkerhedsleder blev tilkaldt til
mødet og blev bedt om at checke op på retningslinierne, og melde til bage til
ALU.
Det blev aftalt at fremover skal tilsynsbogen opbevares inden for normal
arbejdstid hos sikkerhedslederen og udenfor normal arbejdstid hos
portvagten.'
Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at det hænder, at 11-timers
reglen ikke bliver overholdt, men det plejer ikke at give anledning til
arbejdsnedlæggelser.
Rørlægger Arne Jørgensen, der er tillidsrepræsentant for rørsmedene, har
forklaret, at han blev kaldt til møde med kollegerne, som ønskede, at der
skete påtale af det skete brud på 11-timers reglen. Der skete efterfølgende
en »opstramning« for så vidt angår tilsynsbogen.
2.5. Fredag den 25. februar 1994.
251 medlemmer af Dansk Metal, 63 medlemmer af SiD og 18 medlemmer af
Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 13.30 - 14.30.
Den angivne årsag til arbejdsnedlæggelsen var manglende varmt vand. I en
udtalelse herom fra fællesklubben, som virksomheden modtog samme dag den 25.
februar 1994, hedder det:
»Gennem det sidste halve år har vi gentagne gange oplevet situationer
uden eller med meget lidt varmt vand i omklædningsrummene.
Vi har flere gange gjort opmærksom på problemet - bl.a. på ALU-møder - og
er senest på SU-møde 22/2-94 blevet garanteret en løsning.
Trods dette var der igen efter fyraften torsdag 24/2-94 kun koldt vand til
de sidste i omklædningsrummene.
Vi kræver at Aarhus Flydedok stopper alle eksperimenter og sikrer rigeligt
varmt vand så alle ansatte kan få et velfortjent bad efter fyraften.«
I referatet fra det foran omtalte ALU-møde den 1. marts 1994 hedder det om
denne arbejdsnedlæggelse:
»Arbejdsnedlæggelse kl. 13.30 den 25/2-94 af samtlige timelønnede
medarbejdere - angivet årsag mangel på varmt badevand
Udtalelse fra mødet som følger:-- A-siden var enige i, at der i
begyndelsen af 1994 havde desværre uregelmæssige varmtvandsforsyninger i
baderummene grundet øget bemanding med følgende aktivitet på skiftehold.
Disse uregelmæssige forsyninger har man forsøgt at løse, og i uge 7 blev der
installeret pladevarmevekslere, og der var derefter varmt vand til alles
tilfredshed.
A-siden oplyste, at det derfor var meget beklageligt, at der torsdag, den
24. februar 1994 opstod et problem med det varme vand ved enkelte brusere.
Dette problem blev allerede løst fredag formiddag den 25/2-94, og mindst en
af tillidsrepræsentanterne var bekendt med dette.
A-siden stod derfor uforstående overfor arbejdsnedlæggelsen, og at
arbejdet ikke blev normaliseret inden fyraftenen, hvilket resulterede i, at
arbejde varskoet til at blive udført fredag aften, om både lørdagen og om
søndagen samt om mandagen inden kl. 07.00 ikke blev udført.«
Teknisk direktør Per Sieg har bekræftet, at problemet med
varmtvandsforsyningen var løst allerede fredag formiddag. Det har derfor
næppe været den egentlige anledning til arbejdsnedlæggelsen.
Afdelingsformand Hans Max har forklaret, at folkene til sidst tabte
tålmodigheden, fordi problemet med utilstrækkeligt varmt vand ikke blev løst,
uanset at det flere gange var blevet lovet. De besluttede derfor at gå hjem
fredag eftermiddag og først møde igen mandag morgen ved normal arbejdstids
begyndelse kl. 7.00. De, der var varslet til overarbejde lørdag den 26.,
søndag den 27. samt mandag morgen den 28. februar 1994, gav derfor ikke møde.
2.6. Mandag den 28. februar 1994 afholdtes fællesmøde til behandling af
arbejdsnedlæggelsen den 25. februar 1994 blandt medlemmer af Snedker- og
Tømrerforbundet. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er
overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at fortsætte
arbejdet uforstyrret.
Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen
sammenholdt med arbejdsnedlæggelser blandt medlemmer af SiD og Dansk
Metalarbejderforbund var led i en systematisk aktion. Fra arbejdstagerside
bestred man dette.--- »
2.7. Torsdag den 10. marts 1994.
71 medlemmer af Dansk Metal nedlagde arbejdet kl. 10.00 - 11.15 og 77
medlemmer af SiD nedlagde arbejdet kl. 13.00 - 14.20.
Afdelingsformand Hans Max har forklaret, at arbejdsnedlæggelsen skyldtes
utilfredshed med, at medarbejdere, som var varslet til at male i påsken, hvad
de havde indvilget i, kort efter fik at vide, at arbejdet var givet til en
underentreprenør. Det var man skuffet over ikke mindst, fordi medarbejderne
ellers altid har udført alt arbejde selv, også malerarbejde.
Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at de var blevet forsinket med
arbejdet på et skib og derfor var nødt til at lade malerarbejdet på et andet
skib udføre af en underentreprenør, således at de medarbejdere, der var
varslet til arbejde i påsken, kunne indhente forsinkelsen. De arbejdede
således i påsken.
Afdelingsformand Hans Max har fastholdt, at de pågældende medarbejdere
ikke kom til at arbejde i påsken.
Samme dag - den 10. marts 1994 - sendte Dansk Arbejdsgiverforening en
telefax til Landsorganisationen i Danmark, hvori det hedder:
»Aarhus Flydedok A/S--Dansk Arbejdsgiverforening
I ovennævnte sag afholdtes fællesmøde den 23. februar 1994, ved hvilken
lejlighed man fra arbejderside erkendte, at nogle stedfundne
arbejdsnedlæggelser den 18. og 21. februar 1994 var overenskomststridige, og
gav tilsagn om at pålægge arbejderne at holde arbejdet normaliseret. På trods
af dette fortsatte arbejdsnedlæggelserne imidlertid til og med den 25.
februar 1994.
Vi har d.d. modtaget meddelelse om, at de implicerede medlemmer af Dansk
Metalarbejderforbund på ny har nedlagt arbejdet på samme grundlag som
tidligere. Da det er vor opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne har systematisk
sammenhæng, har vi til hensigt d.d., at indbringe sagen for Arbejdsretten som
hastesag.
Vi anser det således for ufornødent, at der i sagen afholdes fornyet
fællesmøde, og tillader os at gå ud fra, at Landsorganisationen i Danmark er
enig heri, såfremt vi ikke hører nærmere.«
Telefaxen blev ikke besvaret af Landsorganisationen i Danmark.
2.8. Fredag den 11. marts 1994.
170 medlemmer af Dansk Metal nedlagde arbejdet kl. 9.00 - 14.30, 109
medlemmer af samme forbund samt 79 medlemmer af SiD nedlagde arbejdet kl.
12.30 - 14.30 og 20 medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde
arbejdet kl. 10.00 - 11.30.
De indklagede har anført, at baggrunden for disse ar bejdsnedlæggelser var
en skifteholdsmesters uheldige opførsel over for 3 medarbejdere. I en af
Fællesklubben udarbejdet redegørelse herfor, der er modtaget af virksomheden
den 11. marts 1994, hedder det:
»På baggrund af den skærpede situation, i forbindelse med episoden
onsdag d. 9.03.1994.
Onsdag d. 9.03.1994 kl. 17:10 på 2. skift i forlængelse med kaffepausen
står 3 mand og taler sammen. Skifteholdsmesteren Tony Lenda kommer til, og
beder dem om at »passe deres arbejde nu«.
Hvorefter en diskussion udvikler sig mellem de fire mand, med følgende
resultat, at 2 mand siger op og en fyret p.g.a. arbejdsvægring med følgende 5
ugers karantæne.
Tillidsmanden for skibsbyggerne har i dag prøvet at mægle, men blev
afvist.
På baggrund af dette hændelsesforløb, har fællesklubben haft møde i dag og
opfordrer ledelsen til at belære den pågældende mester om værftets
personalepolitik. Så lignede situationer ikke opstår i fremtiden.
Fællesklubben vil men denne henvendelse fralægge sig alt ansvar for roen
på arbejdspladsen, hvis lignende episoder opstår i fremtiden.'
Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at den angivne baggrund for
arbejdsnedlæggelserne virker temmelig søgt. To af de 3 mand, som omtales i
redegørelsen fra Fællesklubben, havde fået arbejde i Aalborg og ville derfor
rejse, og den tredje ønskede i så fald ikke at blive. Alt i alt har den
egentlige årsag til samtlige arbejdsnedlæggelser således efter vidnets
opfattelse helt klart været lønuoverensstemmelserne. Nogen har så hvisket dem
i øret, at de skulle påberåbe sig andre årsager. Lønforhandlingerne blev
afsluttet i løbet af marts 1994. Virksomhedens tab som følge af aktionerne
anslås til 250.000 kr.
Skibsbygger Arne Sørensen har forklaret, at den nye natmester var ret
frembrusende i starten. Ved den omhandlede lejlighed var han røget uklar med
de pågældende medarbejdere på grund af den måde, han talte til dem på. Det
var utilfredshed med, at han uden drøftelse med tillidsrepræsentanten
afskedigede de pågældende, der var anledningen til mødet den 11. marts 1994,
hvor de drøftede situationen.
2.9. Torsdag den 17. marts 1994 blev sagen behandlet i et forberedende
retsmøde i Arbejdsretten i henhold til klage skriftet af 11. marts 1994. I
retsmødet, i hvilket de indklagede erkendte, at arbejdsstandsningerne havde
været overenskomststridige, blev spørgsmålet om systematik ikke rejst.
3. Klagerne har til støtte for påstanden om bod anført, at de omhandlede
arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i perioden fra den 18. februar
til og med den 11. marts 1994 alle må betragtes som led i en systematisk
aktion til støtte for de lønkrav, hvorom man dengang havde indledt
forhandlinger. Der var således tale om aktioner, som fandt sted inden for et
kortere tidsrum og havde samme baggrund. Fra arbejdstagerside har man så blot
opfundet andre årsager, der imidlertid alene er påskud, som ikke normalt
ville have givet anledning til arbejdsnedlæggelser. Landsorganisationen i
Danmark reagerede da heller ikke på Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af
10. marts 1994, hvori Landsorganisationen blev opfordret til at begære nyt
fællesmøde afholdt, hvis man ikke var enig i, at de nye arbejdsnedlæggelser
havde systematisk sammenhæng med de tidligere aktioner. Indsigelse herimod
fremkom heller ikke under det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 17.
marts 1994. Af Arbejdsrettens dom af 25. august 1987 i sag nr. 10.554 (AT
1987.13) fremgår, at bevisbyrden for manglende systematik påhviler
arbejdstagersiden, når der - som tilfældet er også i nærværende sag - består
en formodning for, at de påtalte arbejdsnedlæggelser har samme baggrund.
Subsidiært gøres det gældende, at dette i hvert fald er dokumenteret for så
vidt angår arbejdsnedlæggelserne i tiden fra den 18. til og med den 23.
februar 1994.
4. De indklagede har bestridt, at de erkendt overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer har været led i en systematisk
aktion. De første såkaldte arbejdsnedlæggelser var ikke egentlige
arbejdsnedlæggelser, men korte orienteringsmøder, som nok fandt sted i
arbejdstiden, men med deltagelse af medlemmer af forskellige klubber, som
hver for sig havde anmodet om en orientering om forløbet af
lønforhandlingerne. Allerede af den grund kan der heller ikke være tale om
systematik mellem de første arbejdsnedlæggelser, uanset at disse for så vidt
havde samme baggrund. Det samme gælder de senere arbejdsnedlæggelser og
overarbejdsvægringer, der alle havde helt andre - reelle - årsager end
utilfredshed med forløbet af lønforhandlingerne. Disse årsager, hvorom
vidnerne har afgivet forklaring, var for nogles vedkommende fremme allerede
på ALU-mødet den 1. marts 1994 og er således ikke årsager, som er
»opfundet« efterfølgende. Det samme gælder om baggrunden for
arbejdsnedlæggelserne den 10. og 11. marts 1994. Den undladte reaktion over
for Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994 er ikke udtryk for,
at de indklagede har frafaldet at påberåbe sig manglende systematik. I givet
fald bør der ske bodsfritagelse eller -nedsættelse, da der alene er tale om
ganske kortvarige møder i arbejdstiden begrundet i trivselsmæssige problemer.
5. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE
Arbejdsnedlæggelserne den 18. og 21. februar 1994 havde som baggrund
medarbejdernes utilfredshed med forløbet af de lokale lønforhandlinger og må
antages iværksat for at lægge pres på virksomhedens ledelse. De må derfor -
uanset den tidsmæssige udstrækning - bedømmes som sædvanlige
arbejdsnedlæggelser og ikke blot som orienteringsmøder, for hvilke boden
eventuelt kunne bortfalde eller nedsættes. Da det samme gælder
arbejdsnedlæggelserne den 23. februar 1994, der ligesom de tidligere
arbejdsnedlæggelser må tilskrives den fortsatte utilfredshed med forløbet af
lønforhandlingerne, herunder utilfredshed med den forsinkede
kvalifikationsvurdering, må arbejdsnedlæggelserne i perioden fra den 18. til
og med den 23. februar 1994 betragtes som led i en systematisk aktion. Dette
gælder, uanset at aktionen er iværksat på forskellige tidspunkter af
virksomhedens forskellige klubber.
For så vidt angår de senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer
består der vel en formodning for, at også disse havde baggrund i utilfredshed
med de lønforhandlinger, der først afsluttedes et stykke hen i marts måned
1994, ikke mindst henset til, at korte arbejdsnedlæggelser i perioder med
lokale lønforhandlinger erfaringsmæssigt er et ofte an vendt middel til at
lægge pres på arbejdsgiveren. I den foreliggende sag fremgår det imidlertid
både af det fremlagte materiale, herunder af referatet fra ALU-mødet den 1.
marts 1994, og af de afgivne forklaringer, at man fra virksomhedens side i et
vist omfang har erkendt tilstedeværelsen af de omstændigheder, som af
medarbejderne er blevet påberåbt som årsag til arbejdsnedlæggelserne og
overarbejdsvægringerne, omend man har bestridt, at disse omstændigheder med
rette kan anses for den egentlige årsag til de fortsatte aktioner.
Som sagen herefter foreligger, findes formodningen for, at også
arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringerne i perioden fra den 24.
februar til og med den 11. marts 1994 var led i den systematiske lønaktion,
ikke bestyrket i en sådan grad, at der bør ske domfældelse også for disse
aktioner. Det bemærkes herved, at den manglende reaktion på Dansk
Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994 ikke kan føre til andet
resultat, idet man fra arbejdstagerside under fællesmøderne klart havde
bestridt, at der forelå systematik, og ikke efterfølgende positivt havde
tilkendegivet at have ændret opfattelse. De indklagede medarbejdere vil
derfor for så vidt være at frifinde.
Den forskyldte bod for arbejdsnedlæggelserne fra den 18. til og med den
23. februar 1994 fastsættes til 27 kr. og 32 kr. i timen for henholdsvis
ufaglærte og faglærte medarbejdere, idet der ikke er grundlag for at fravige
de sædvanlige bodstakster.
Thi kendes for ret
Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de indklagede medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og
Tømrerforbundet i Danmark hver især betale en bod, der for medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark fastsættes til 27 kr. og for medlemmer af
de øvrige to forbund til 32 kr. for hver time, de har deltaget i
arbejdsnedlæggelser i dagene fra den 18. til og med den 23. februar 1994. I
øvrigt frifindes de pågældende for bodspåstanden for så vidt angår dagene fra
den 24. februar til og med den 11. marts 1994.
I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Vedr. systematisk aktion: Per Jacobsen, s. 465 ff.,
Kommentar, s. 159, AD 10.554 (A 1987, s. 13). Vedr. bodsstørrelse: Kommentar,
s. 159.
Lignende dokumenter
- Politisk aktion. Fysisk blokade. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomststridigt forhold ikke antaget af foreligge,1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Bodsansvar for arbejdsnedlæggelse trods fysisk blokade af virksomheden. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Hilstrøm, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1) Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsmiljø. Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.4.1., bodsnedsættelse/fritagelse sket 1.2.4.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 2.3.2. Bod ikke pålagt Kutyme. Organisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Organisationsfjendtlig virksomhed. Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Bod for nægtelse af at lade tillidsrepræsentanter deltage i mæglingsmøde. Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for BASF Vitaminfabrik A/S, Grenaa, (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af disse forbund, (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 88.425: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Ludvigsen & Hermann A/S, Viby J. på arbejdspladsen: BASF, Grenaa, (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund, (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Bent Knap, Mads Kofod, Gert Kristensen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Spang- Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Danisco A/S, De Danske Sukkerfabrikker, Nykøbing F. (advokat Merete Preisler) Dommere: Bangert (retsformand), Brink, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kofod, Sløk og Spang-Hanssen. Bod 2.3.1. Kutyme. Kutyme ikke opsagt.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S, Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997