Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1) Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod
1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og
bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se
Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1)
Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for
Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete
Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark,
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og
Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino
Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil
(retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk.
Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets
Arbejdsgiverforening (nu Industriens Arbejdsgivere) for Århus Flydedok A/S,
Århus (tidligere Dannebrog Værft A/S, Århus) indklaget Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund,
Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund for et antal
medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten med påstand om, at de indklagede
arbejdstagere til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn
fastsat bod for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelser
og overarbejdsvægringer i perioden fra den 14. april til og med den 16. maj
1989.
De indklagede har taget bekræftende til genmæle over for bodspåstanden
vedrørende arbejdsnedlæggelserne, dog at der påstås frifindelse for så vidt
angår en for medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark den 5. maj 1989
noteret 5 kvarters længere arbejdsnedlæggelse end for de øvrige medarbejdere,
og at det samme gælder for så vidt angår de for medlemmer af Dansk
Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og
Specialarbejderforbundet i Danmark den 8. maj 1989 noterede
Læs alt
arbejdsnedlæggelser af et kvarters varighed. Over for bodspåstanden
vedrørende de påstået overenskomststridige overarbejdsvægringer har de
indklagede principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand
om, at der alene idømmes de pågældende arbejdstagere en mild bod.
Af sagen fremgår, af de indklagede medlemmer af de 6 forbund på grund af
lønmæssige uoverensstemmelser i forbindelse med midtvejsforhandlingerne i
1989 fra den 14. april 1989 etablerede flere overenskomststridige kollektive
arbejdsnedlæggelser. Disse og en påstået overenskomststridig kollektiv
overarbejdsvægring den 6. maj 1989 blev behandlet ved et fællesmøde denne
dag. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»Ved et fællesmøde d.d behandledes en klage over, at et antal
medlemmer af ar etableret følgende overenskomststridige, kollektive
arbejdsnedlæggelser:
14.04.1989 fra kl. 12.00 til kl. 12.45.
03.05.1989 fra kl. 12.00 til 05.05.1989 kl. 07.15
05.05.1989 fra kl. 12.00.
Der var ligeledes etableret en overenskomststridig kollektiv
overarbejdsvægring den 06.05.1989 for så vidt angår medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og
Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og
Træindustriforbundet i Danmark.
Fra arbejdstagerside tog man forbehold over for de ovenfor anførte
oplysninger for så vidt angår tidspunkter, forbundstilhørsforhold samt
antallet af deltagere i aktionerne.
På tidspunktet for fællesmødets afholdelse var arbejdsnedlæggelsen og
overarbejdsvægringen fortsat løbende.
Sagen forhandledes.
Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne og
overarbejdsvægringen er overenskomststridige, og man gav tilsagn om at
pålægge arbejderne at genoptage arbejdet mandag den 8. maj 1989 ved normal
arbejdstids begyndelse samt at arbejde over i henhold til overenskomstens
bestemmelser herom.
Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne
og overarbejdsvægringen kan betragtes som led i en systematisk aktion,
hvilket blev bestridt fra arbejdstagerside.«
Efter en ny arbejdsnedlæggelse den 9. maj 1989 blev sagen ved klageskrift
af 10. maj 1989 indbragt for Arbejdsretten. I klageskriftets sagsfremstilling
hedder det bl.a.:
»Arbejdet blev genoptaget den 8. maj 1989 ved normal arbejdstids
begyndelse, men igen nedlagt den 9. maj 1989 kl. 12.00. Der er den 9. maj
1989 ligeledes på ny etableret en overenskomststridig kollektiv
overarbejdsvægring af medlemmer af samtlige af de af klagen omfattede
forbund.«
Sagen blev som hastesag behandlet ved et forberedende retsmøde i
Arbejdsretten den 11. maj 1989. I retsbogsudskriften fra dette møde hedder
det bl.a.:
»Der er mellem parterne enighed om, at medlemmerne af Dansk
El-Forbund ikke deltager i overarbejdsvægringen.
Indklagede erkender, med det forbehold, der er taget på fællesmødet, at
arbejdsstandsningen og overarbejdsvægringen er overenskomststridig, og
organisationerne vil pålægge arbejderne straks at normalisere arbejdet.
Retsformanden opfordrer indtrængende de strejkende arbejdere til at følge
organisationernes pålæg.«
Som det fremgår af de nedlagte påstande, er der med et par undtagelser
taget bekræftende til genmæle over for bodspåstanden vedrørende
arbejdsnedlæggelserne. Om disse undtagelser skal foreløbig gøres følgende
bemærkninger:
For så vidt angår de medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, som
den 5. maj 1989 er noteret for gennemsnitlig 5 kvarters længere
arbejdsnedlæggelse end de øvrige medarbejdere, har de indklagede gjort
gældende, at de pågældende medlemmer denne dag holdt et fagligt møde
vedrørende virksomhedens anvendelse af underleverandører, og at denne
arbejdsnedlæggelse derfor var uden systematisk sammenhæng med de øvrige
arbejdsnedlæggelser. Som dokumentation herfor har de indklagede fremlagt
følgende skriftlige udtalelse, dateret den 5. maj 1989 og modtaget af
virksomheden samme dag:
»Arbejdsmændenes Klub udtaler:
Vi tager på det kraftigste afstand fra værftets ledelses brud på
Hovedaftalens informationspligt vedrørende anvendelse af underleverandører.
Vi mener at det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt i det hele taget at lade
folk arbejde ombord på skibet, når der ikke er kranførere, samaritter,
sikkerhedsfolk o.lign. i tilfælde af ulykker.
Vi mener at det er en uhensigtsmæssig optrapning af situationen som ikke
harmonerer med vores fælles interesse i at få skibet færdig til tiden.
Vi opfordrer hermed ledelsen til reelt at sætte sig til forhandlingsbordet
så vi kan få løst den igangværende lønforhandling.
dirigenten«
For så vidt angår de medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark,
Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark, som er
noteret for arbejdsnedlæggelser af et kvarters varighed den 8. maj 1989, har
de indklagede dels bestridt, at medlemmer af Specialarbejderforbundet i
Danmark deltog i nogen arbejdsnedlæggelse den pågældende dag, dels gjort
gældende, at den arbejdsnedlæggelse, som denne dag fandt sted blandt
medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk
Metalarbejderforbund, var uden systematisk sammenhæng med de øvrige
arbejdsnedlæggelser, idet den var foranlediget af forhandlinger om disse
medlemmers krav på bonus for arbejdet på en af værftets nybygninger.
Af de fremlagte navnelister fremgår, at de noterede arbejdsnedlæggelser
den 8. maj 1989 af et kvarters varighed alene vedrører 4 medlemmer af Blik-
og Rørarbejderforbundet, 38 medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og 4
medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark ud af en samlet arbejdsstyrke
fra de 6 forbund på i alt 346, som i øvrigt er noteret for
arbejdsnedlæggelser i det omhandlede tidsrum.
Til belysning af den del af sagen, som vedrører de påstået
overenskomststridige overarbejdsvægringer, har parterne fremlagt følgende
materiale:
De gældende bestemmelser om overarbejde indeholdes dels i parternes
overenskomst, dels i et portregulativ. I overenskomstens § 12 om overarbejde
hedder det bl.a.:
»Stk.1
Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås,
men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til
virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer,
forpligtelser etc.
Stk. 2
Omfanget af overarbejde bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens
repræsentant og den enkelte arbejder personligt under hensyn til vedkommende
arbejdssteds særlige og den enkelte arbejders personlige forhold.
Den enkelte arbejder må - udover 39 præsterede arbejdstimer pr. uge - ikke
udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end 12 timer i alt i 4 på hinanden
følgende uger.
Den enkelte arbejder kan ikke systematisk nægte at påtage sig overarbejde.
Tillidsmanden holdes orienteret om overarbejdets omfang......
Stk. 5. Varsel til overarbejde
1. Når en arbejder tilsiges til at udføre overarbejde, skal han have
meddelelse herom enten dagen forud for overarbejdets påbegyndelse eller samme
dag før spisepausen, for så vidt han normalt går hjem i denne.
2. Kan dette ikke opfyldes, og den pågældende arbejder ikke får lejlighed
til forinden overarbejdets påbegyndelse at gå hjem og spise, skal der, hvor
overarbejdet får en varighed ud over 1 time, som betaling for manglende
varsel ydes kr. 12,85.«
Portregulativet indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
»Ved evt. overarbejde, skiftehold og forskudt tid skal varskosedler
afleveres i portvagt, - med kopi til tillidsmand.«
I tilslutning hertil er fremlagt eksemplarer af de af virksomheden
anvendte »varskosedler«. Hver varskoseddel består af 4 enslydende
ark, der udfyldes ved gennemslag, og hvoraf det originale ark skal afleveres
til løn- og personalekontoret, medens gennemslagene skal afleveres til
henholdsvis portvagten, tillidsmanden og den pågældende mester.
Som dokumentation for stedfundne overarbejdsvægringer har klagerne
fremlagt dels de oprindeligt udarbejdede lister over arbejdstagere, som i den
pågældende periode skal have nægtet at udføre overarbejde, dels de
efterfølgende udarbejdede opgørelser herover. Af disse fremgår, at man lørdag
den 6. maj 1989 varskoede 10 rørlæggere/kleinsmede og 8 snedker/tømrere til
overarbejde, men at disse alle nægtede, at det samme gjaldt 13
maskinarbejdere og 22 arbejdsmænd, som man varskoede til overarbejde enten
lørdag den 6. eller søndag den 7. maj, at 2 arbejdsmænd, som havde
tilkendegivet at ville møde lørdag den 6. maj og 3 arbejdsmænd, som havde
tilkendegivet at ville møde søndag den 7. maj, alle udeblev, at 9
snedker/tømrere, som var varskoet til overarbejde tirsdag den 9. maj, alle
nægtede at arbejde over, at det samme gjaldt 14 arbejdsmænd og 1 rigger, der
blev varskoet til overarbejde onsdag den 10. maj, samt 8 snedker/tømrere, der
blev varskoet til overarbejde torsdag den 11. maj. Endelig viser opgørelsen,
at i alt 19 mand blev varskoet til overarbejde 2. pinsedag, mandag den 15.
maj 1989, men at også disse nægtede at udføre overarbejde.
De indklagede, der dels har bestridt, at overarbejde er nægtet udført i
det omfang, der fremgår af opgørelsen, dels har gjort gældende, at vægringen
i adskillige tilfælde har været berettiget af personlige grunde, har på deres
side fremlagt en række udfyldte varskosedler, der viser, at der i den
omhandlede periode er blevet udført overarbejde, hvilket klagerne da heller
ikke bestrider. Det fremgår imidlertid af sedlerne, at disse vedrører
overarbejde af anden art (maling, isolering, brandvagt etc.) end det, hvortil
de indklagede arbejdstagere var varskoet.
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.
Virksomhedens driftschef Hartvig Jensen har forklaret, at han i april-maj
1989 var værkstedschef i det daværende Dannebrog Værft A/S. Man arbejdede på
det tidspunkt med 2 opgaver, som man begge havde påtaget sig for at
»overleve«. Den ene opgave omfattede ombygning af et af
Mercandiarederiets skibe M/F »Heimdal« til indsættelse på
Storebælt. Der var her aftalt en bestemt færdiggørelsesdato og fastsat
dagbøder for overskridelse af denne dato. Den anden opgave omfattede
ombygning af en tysk minestryger M/S »Loreley«. Under
midtvejsforhandlingerne, som fandt sted i denne periode, forsøgte man at få
aftalt et helt nyt lønsystem, således at det hidtidige bonussystem blev
begrænset, og en større del af indtjeningen lagt over på timelønnen. Den
forlængede arbejdsnedlæggelse den 5. maj 1989 blandt arbejdsmændene havde
efter vidnets opfattelse samme baggrund som de øvrige arbejdsnedlæggelser,
nemlig de igangværende lønforhandlinger. Det gjaldt også
arbejdsnedlæggelserne af et kvarters varighed den 8. maj 1989, som de
noterede 4 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark deltog i, idet de
var beskæftiget i rørafdelingen og nedlagde arbejdet sammen med rørfolkene.
Vidnet er bekendt med, at man under det faglige møde denne dag drøftede
bonusspørgsmålet vedrørende et bestemt skib. Arbejdsnedlæggelsen må derfor
naturligt siges at have samme baggrund som de øvrige arbejdsnedlæggelser.
Under normale forhold varskoer man overarbejde på den måde, at vedkommende
mester henvender sig til folkene og aftaler med disse, hvem af dem der kan
arbejde over, hvorefter varskosedlerne udfyldes og fordeles til kontoret,
porten, tillidsmanden og mester selv. Er situationen imidlertid unormal, som
tilfældet var i april-maj 1989, begynder vedkommende mester fra en ende af og
spørger hver enkelt, om han kan arbejde over. Når svaret herefter systematisk
er et nej, udfyldes der ingen varskosedler, men laves en liste over de
medarbejdere, som har vægret sig ved at arbejde over. Overarbejdsvægringerne
medførte for det ene skibs vedkommende en forsinkelse på 4 dage.
Tillidsrepræsentant (SID) Hans Rubin Max har forklaret, at han ikke selv
var til stede på arbejdspladsen den 5. maj 1989, fordi han afspadserede
overarbejde hele dagen. Han har imidlertid fået at vide, at grunden til den
længere arbejdsnedlæggelse denne dag blandt SID's medlemmer var, at disse var
utilfreds med nogle malere, som de foregående dage havde sprøjtemalet uden
maske og med tilsidesættelse af andre sikkerhedsforanstaltninger. Det havde
man drøftet igennem under mødet den pågældende dag og havde som afslutning
herpå lavet henvendelsen til virksomheden, hvori man gav udtryk for sin
utilfredshed med forholdene. Vidnet må erkende, at de sidste linier i
henvendelsen burde have stået for sig selv og ikke sammen med det øvrige, for
det var ikke lønforhandlingerne, drøftelsen på mødet havde drejet sig om.
SID-folkene har ikke deltaget i nogen arbejdsnedlæggelse den 8. maj 1989. De
4 SID-medlemmer, som virksomheden har noteret herfor, arbejdede ganske vist i
rørafdelingen, men var afskåret fra at deltage i det klubmøde, som var
anledning til arbejdsnedlæggelsen blandt Blik- og Rørs og Dansk Metals
medlemmer, idet de ikke er medlemmer af klubben. Det er vidnets opfattelse,
at den udarbejdede opgørelse over overarbejdsvægringerne ikke kan tages som
bevis for, at overarbejde systematisk er blevet nægtet udført, dels fordi man
kunne have spurgt også andre end de på listerne anførte og måske fået et
bekræftende svar fra dem, dels fordi det ikke fremgår af opgørelsen eller i
øvrigt er oplyst under sagen, at den enkeltes vægring ved at arbejde over
ikke var berettiget af personlige grunde. Vidnet har ikke modtaget
varskosedler for de 5 SID- medlemmer, som havde givet tilsagn om at møde
henholdsvis lørdag den 6. og søndag den 7. maj 1989, men som udeblev.
Foranlediget af denne forklaring har klagerne med rettens tilladelse under
domsforhandlingen fremlagt de til portvagten afleverede kopier af
varskosedlerne vedrørende disse 5 medarbejdere.
Tillidsrepræsentant (Metal) Torben Jørgensen har forklaret, at han og en
række kolleger på et tidspunkt, da de var næsten færdige med arbejdet på
minestrygeren, blev spurgt, om de kunne arbejde over 2. pinsedag den 15. maj
1989. Spørgsmålet blev stillet »med et smil på læben«, så det var
åbenbart blot stillet for at få et nej. Vidnet svarede, at det kunne han
godt, men at han gerne ville vide, hvad han skulle lave, for de var jo i
realiteten færdige med arbejdet. Der kunne i hvert fald slet ikke være så
mange mand i arbejde ombord, som man havde varskoet til overarbejde.
Tillidsrepræsentant (Blik og Rør) Jørgen Nielsen har forklaret, at
arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989 skyldtes, at man skulle have afsluttet en
diskussion om et bonusspørgsmål vedrørende et tidligere udført arbejde på en
nybygning nr. 192. Arbejdsnedlæggelsen havde således intet at gøre med de
løbende lønforhandlinger. SID-folkene deltog ikke i denne arbejdsnedlæggelse.
Vidnet bestrider, at han har nægtet at arbejde over.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at de indklagede med et par
undtagelser har taget bekræftende til genmæle over for bodspåstanden for så
vidt angår de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Af den skriftlige
udtalelse af 5. maj 1989 fremgår klart, at også SID-folkenes forlængede
arbejdsnedlæggelse denne dag som baggrund havde de lønforhandlinger, som
havde givet anledning til de øvrige arbejdsnedlæggelser, således at den
fornødne systematik er til stede. Det samme gælder arbejdsnedlæggelserne den
8. maj 1989, som også de 4 SID-medlemmer efter bevisførelsen må antages at
have deltaget i, og som netop var foranlediget af forhandlinger om
bonussystemet, der indgik som en del af forhandlingerne om det nye lønsystem.
Hvad overarbejdsvægringerne angår, må det lægges til grund, at disse blev
iværksat systematisk med samme formål som arbejdsnedlæggelserne og således
var overenskomststridige. Dette erkendte de indklagede da også både ved
fællesmødet den 6. maj og under retsmødet i Arbejdsretten den 11. maj 1989.
Den omstændighed, at der i samme periode er udført overarbejde af andre, er
uden betydning for afgørelsen af, om overarbejdsvægringerne var
overenskomststridige eller ej. Det samme gælder indsigelsen om, at varskoet
overarbejde efter de ansattes mening var unødvendigt, idet afgørelsen heraf
tilkommer virksomhedens ledelse. Der er intet grundlag for at bedømme
overarbejdsvægringerne mildt, idet man fra virksomhedens side har overholdt
de regler, der gælder for iværksættelse og varsling af overarbejde.
De indklagede har anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund,
at SID-folkenes forlængede arbejdsnedlæggelse den 5. maj 1989 skyldtes, at
man ønskede at drøfte også andre problemer end problemerne i relation til de
igangværende lønforhandlinger. De ekstra 5 kvarter, som arbejdsnedlæggelsen
varede, havde således ingen systematisk sammenhæng med de øvrige
arbejdsnedlæggelser og kan derfor ikke være bodspådragende. Det samme gælder
arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989, som SID-folkene i øvrigt slet ikke
deltog i. Efter bevisførelsen må det endvidere antages, at
overarbejdsvægringerne alene har været begrundet i personlige forhold, som
efter overenskomstens § 12 kan begrunde, at man er berettiget til at sige nej
til at arbejde over. Man har i øvrigt blot spurgt nogle og ikke alle
tilstedeværende medarbejdere, om de ville arbejde over, og har ikke givet de
adspurgte lejlighed til at undersøge hjemme, om de kunne arbejde over på de
pågældende tidspunkter, inden de er blevet noteret for overarbejdsvægring.
Ved udmålingen af en eventuel bod for overarbejdsvægringerne må der i hvert
fald tages hensyn hertil og til, at der efter det foreliggende er varslet
overarbejde i videre omfang end nødvendigt.
Arbejdsretten skal udtale:
Arbejdsnedlæggelsen den 5. maj 1989 varede gennemsnitligt 5 kvarter
længere for de medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, som deltog i
arbejdsnedlæggelsen, end for de øvrige strejkende medarbejdere, efter det
foreliggende fordi man under det faglige møde drøftede også andre problemer
end problemerne i relation til de igangværende lønforhandlinger. Som
afslutning på mødet vedtog klubben imidlertid en udtalelse til virksomhedens
ledelse, hvori man til sidst opfordrede ledelsen »til reelt at sætte sig
til forhandlingsbordet, så vi kan få løst den igangværende
lønforhandling.« Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at
også de lønmæssige uoverensstemmelser, som var årsag til såvel de tidligere
som de senere erkendt overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, er blevet
drøftet under det forlængede møde, der således må anses som led i den
systematiske aktion, der var iværksat af de indklagede medlemmer af de 6
forbund.
Arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989 varede kun et kvarter og omfattede kun
en beskeden del af de medarbejdere, som i øvrigt deltog i de
overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i den omhandlede periode. I
klageskriftet til Arbejdsretten er anført, at arbejdet »blev genoptaget
den 8. maj 1989 ved normal arbejdstids begyndelse, men igen nedlagt den 9.
maj 1989 kl. 12.00.« Under hensyn hertil og til de afgivne forklaringer
om baggrunden for det afholdte klubmøde lægger retten til grund, at
arbejdsnedlæggelsen den pågældende dag var uden systematisk sammenhæng med de
øvrige arbejdsnedlæggelser i den omhandlede periode og således ikke
bodspådragende. Det er herefter ufornødent for retten at tage stilling til,
om de 4 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark med rette er noteret
for arbejdsnedlæggelse den pågældende dag.
Med den anførte undtagelse vil de i arbejdsnedlæggelserne deltagende
arbejdere fra de 6 forbund herefter være at anse med sædvanlig timebod,
udmålt efter de takster for henholdsvis almindelig og skærpet bod, som var
gældende for arbejdsnedlæggelser, der fandt sted inden den 15. juni 1989.
Efter bevisførelsen, herunder den af driftschef Hartvig Jensen afgivne
forklaring, lægger retten til grund, at der i den omhandlede periode har
fundet overarbejdsvægringer sted i det omfang, som fremgår af den fremlagte
opgørelse. Såvel under fællesmødet den 6. maj 1989 som under det forberedende
retsmøde i Arbejdsretten den 11. maj 1989 erkendte man fra arbejderside, at
overarbejdsvægringerne var overenskomststridige, men bestred, at de kunne
betragtes om led i en systematisk aktion. Henset til omfanget af
overarbejdsvægringerne finder retten det imidlertid ubetænkeligt at lægge til
grund, at også disse var led i den lønaktion, som var iværksat i den
omhandlede periode gennem de erkendt overenskomststridige systematiske
arbejdsnedlæggelser. Den herfor forskyldte bod findes for hver enkelt, der
har nægtet at udføre overarbejde, at kunne fastsættes til 50 kr. for hver
overarbejdsvægring.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de på sagens bilag 1 anførte medlemmer
af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og
Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark,
Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund hver betale en bod, der
for ufaglærte fastsættes til 20 kr., for faglærte til 24 kr., for hver time,
hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden fra den 14. april 1989
til og med den 11. maj 1989, dog at der ikke skal betales bod for
arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989, og til 30 kr., henholdsvis 34 kr., for
hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden fra den 12.
maj til og med den 16. maj 1989.
Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de pågældende medlemmer endvidere hver
især betale en bod på 50 kr. for hver gang, de har deltaget i
overenskomststridige overarbejdsvægringer i det omhandlede tidsrum.
I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Arbejdsdretligt Tidsskrift 1990, side 55
Lignende dokumenter
- Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Processuelle spørgsmål 3.3. Forberedende retsmøder (* 1) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da der ikke var godtgjort overenskomstbrud fra arbejdsgiverside eller rimelig grund til arbejdsnedlæggelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Skjern Tricotage-Farveri A/S, Skjern, (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bæhring, Marstrand Dahl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kjærgaard, Mundt (retsformand) og Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Kutyme. Organisationsansvar 2.1.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Novopan Træindustri A/S, Pindstrup (advokat Merete Preisler) og Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri (advokat Merete Preisler). Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Carsten Holm, Bollerup Jensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod og Lind. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdet genoptaget inden eller umiddelbart efter føllesmøde bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Systematisk aktion. Skærpet bod for deltagelse i arbejdsnedlæggelse, der havde systematisk sammenhæng med en arbejdsnedlæggelse, som organisationerne under et møde i Arbejdsretten havde givet pålæg om at bringe til ophør.(* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen Retsinformation · 24. september 1997