Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1. Entreprise. Faglig voldgift.(* 1)(* 2) Ministerium idømt bod for brud på overenskomstbestemmelse om at drøfte overgang af rengøringsarbejde til entreprise Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet for Justitsministeriet (advokat Hans Juhler) Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Ross Pedersen, Albæk Petersen, Rosberg, Sløk og Strube.

DOM nr 3975 af 05/10/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1. Entreprise. Faglig voldgift.(* 1)(*

2) Ministerium idømt bod for brud på overenskomstbestemmelse om at drøfte

overgang af rengøringsarbejde til entreprise Landsorganisationen i Danmark

for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod

Finansministeriet for Justitsministeriet (advokat Hans Juhler) Dommere:

Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Ross Pedersen, Albæk Petersen, Rosberg,

Sløk og Strube.

Under denne sag har klageren, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark, påstået indklagede, Finansministeriet for

Justitsministeriet, dømt til at anerkende, at Justitsministeriet har brudt

den gældende organisationsaftales § 12 i forbindelse med udlicitering af

rengøringsarbejdet ved retterne i Århus, Skjern og Grindsted.

Klageren har tillige nedlagt påstand om, at Justitsministeriet til

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark skal betale en efter Arbejdsrettens skøn

fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede påstod oprindelig afvisning af sagen og henvisning af

spørgsmålet til behandling ved faglig voldgift. Dette spørgsmål blev overladt

til retsformanden til afgørelse, og den 29. marts 1994 bestemte

retsformanden, »at sagen ligger inden for rammerne af det, der normalt

vil kunne afgøres af Arbejdsretten i forbindelse med stillingtagen til, om

der foreligger overenskomstbrud«.

Den nævnte organisationsaftales § 12 er i sin helhed sålydende:

»§ 12. Rationalisering eller overgang til entreprise

Såfremt der ønskes gennemført større rationaliseringsforanstaltninger

eller arbejdsomlægninger, der berører de ansatte, tilsiger forbundet sin

støtte hertil. Forinden der træffes endelig beslutning om iværksættelse af

sådanne foranstaltninger mv. optages der drøftelser mellem de berørte parter.

Stk. 2. Tilsvarende gælder ved overgang til entreprise.

Stk. 3. Når der er oprettet samarbejdsudvalg (jf. samarbejdsreglernes

Læs alt

punkt 4), og når rengøringsassistenterne er repræsenteret i udvalget, finder

drøftelserne sted der. Ellers sker drøftelserne på et møde med de ansattes

tillidsrepræsentanter og forbundets lokale afdeling.«

Ved cirkulæreskrivelse af 14. juli 1992 om retningslinier for udlicitering

af rengøringsopgaver meddelte Justitsministeriet domstolene, at

rengøringsopgaverne skulle udliciteres.

I cirkulæreskrivelsens afsnit 2 er udbudsformer og -procedurer nærmere

beskrevet således:

»Udlicitering kan efter cirkulærets.... ske som offentligt udbud,

begrænset udbud eller udbud efter forhandling (underhåndsbud). Ved valget af

udbudsform skal der tages hensyn til på den ene side hensynet til en størst

mulig og gennemsigtig konkurrence og på den anden side hensynet til at undgå

unødigt store omkostninger eller uforholdsmæssig megen administration,....

Såfremt embedet selv vil afgive tilbud på den udbudte opgave, skal det

oplyses i offentliggørelsen af udbudet,....«

I afsnit 4 i cirkulæreskrivelsen er der indeholdt følgende regler om

specifikation af den udbudte opgave:

»Til brug for udbudsforretningen skal embedet - uanset udbudsformen -

udarbejde et udbudsmateriale, der nærmere beskriver den rengøringsopgave, der

udbydes. Udbudsmaterialet skal være tilstrækkeligt udførligt, således at

tilbudsgivere får mulighed for at afgive sammenlignelige tilbud,....«

Udbudsmaterialet skulle herefter bestå af rengøringskontrakten,

plantegninger, lokalefortegnelse, referenceprogram, kategorioversigt og

erindringsoversigt.

I afsnit 5 er udvælgelseskriterierne beskrevet således:

»Ved udbudet af rengøringsopgaverne ved domstolene skal der lægges

vægt på, hvilken tilbudsgiver der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige

tilbud, idet der ud over pris kan lægges vægt på kvalitet, herunder

tilbudsgivers tidligere erfaringer på rengøringsområdet, samt

service,....«

Afsnit 6 indeholder blandt andet følgende kalkulationsregler:

»Hvis embedet selv ønsker at afgive tilbud på den udbudte opgave,

skal det inden tilbudsfristens udløb udarbejdes en beregning af de samlede

udgifter ved selv at udføre opgaven,....

Efter udløbet af tilbudsfristen skal beregningen..... sammenlignes med en

beregning af de samlede udgifter ved at få opgaven udført af det

rengøringsfirma, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud,....

.....

Beregning af eget tilbud sker på grundlag af det tilbudsmateriale, der

sendes til rengøringsfirmaerne. I det omfang det deri indeholdte

rengøringsprogram m.v. medfører et ændret personaleforbrug i forhold til det

aktuelle, må beregningen af lønudgifterne m.v. korrigeres herfor.

Embedets indstilling om, hvilket tilbud der bør antages, fremsendes

vedlagt de originale tilbud og embedets beregninger til Justitsministeriet

til godkendelse. Såfremt embedets tilbud er beregnet ud fra et ændret

personaleforbrug i forhold til det aktuelle, skal dette angives.«

Endelig er de personalemæssige forhold omhandlet i afsnit 7 i

cirkulæreskrivelsen, hvor det hedder:

»I medfør af § 12 i organisationsaftale af 4. september 1991 mellem

Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark om

rengøringsassistenter m.fl. i statens tjeneste m.v., jf. Finansministeriets

cirkulære af 30. september 1991 (APD nr. 87/91), skal der - forinden der

træffes endelig beslutning om at overlade rengøringsarbejdet til et privat

rengøringsfirma - optages drøftelser mellem de berørte parter. Når

rengøringsassistenter ikke er repræsenteret i et samarbejdsudvalg, sker

drøftelserne med rengøringsassistenternes tillidsrepræsentanter og forbundets

lokale afdeling.

Tilsvarende procedure følges for sanitører omfattet af overenskomst af 19.

januar 1990 mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund, jf.

Finansministeriets cirkulære af 30. januar 1990 (APD nr. 20/90), i medfør af

overenskomstens § 31.

Overtrædelse af disse forskrifter kan medføre, at statskassen pålægges at

betale en bod til organisationen.

Såfremt embedets indstilling går ud på, at et tilbud fra et privat

rengøringsfirma bør antages som det økonomisk mest fordelagtige, skal der

derfor - inden embedet fremsender sin indstilling til Justitsministeriet om,

hvilket tilbud der bør antages - optages drøftelser i overensstemmelse med

ovennævnte bestemmelser. Det bør fremgå af embedets indstilling, at disse

drøftelser har fundet sted.«

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark gjorde efter det oplyste indsigelse

over for Justitsministeriet imod cirkulæreskrivelsen, og Justitsministeriet

udsendte den 30. oktober 1992 en ny cirkulæreskrivelse, der indeholdt et

citat af den tidligere citerede organisationsaftales § 12. Det hedder

herefter i cirkulæreskrivelsen.

»2. Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer denne bestemmelse,

at drøftelsen senest skal finde sted inden der træffes endelig beslutning om

at overlade rengøringsarbejdet til et privat rengøringsfirma, det vil sige

inden embedet fremsender sin indstilling herom til Justitsministeriet, jf.

punkt 7 i cirkulæreskrivelsen af 14. juli 1992.

Kvindeligt Arbejderforbund har tilkendegivet den opfattelse, at

drøftelserne skal ske inden udbud finder sted.

3. I den anledning skal Justitsministeriet meddele, at ministeriet ingen

indvendinger har imod, at drøftelserne finder sted tidligere end det i

cirkulæreskrivelsen af 14. juli 1992 anførte tidspunkt. Der er således intet

til hinder for, at drøftelserne finder sted inden udbudsrunden er afsluttet

eller endog iværksat.«

Som det fremgår af påstanden, vedrører denne sag alene fremgangsmåden ved

retterne i Århus, Skjern og Grindsted.

Fremgangsmåden ved retten i Århus.

Den 25. september 1992 blev spørgsmålet drøftet i samarbejdsudvalget ved

retten i Århus. Rengøringsassistenterne var ikke repræsenteret i dette

samarbejdsudvalg. Den 5. oktober 1992 blev licitationen annonceret med frist

til den 2. november 1992. Den 19 november 1992 fandt der drøftelse i henhold

til § 12 sted. Embedet var repræsenteret af retsassessor Hanne Kildal.

Mødereferatet er sålydende:

»Hanne Kildal bød velkommen og orienterede om Justitsministeriets

skrivelse af 14. juli 1992, hvorefter rengøringsopgaverne ved domstolene skal

udliciteres. Det oplystes, at tilbud er indhentet fra et antal private

rengøringsfirmaer, og at embedet selv har budt på opgaven ud fra på forhånd

af Justitsministeriet fastsatte retningslinjer. Fristen for afgivelse af

tilbud er udløbet og embedet vil snarest fremsende sin indstilling til

Justitsministeriet, der træffer den endelige afgørelse. Hun oplyste

endvidere, at det var ministeriets opfattelse, at lov om lønmodtageres

retsstilling ved virksomhedsoverdragelse ikke fandt anvendelse i det

foreliggende tilfælde. Det oplystes, at spørgsmålet om udlicitering havde

været behandlet på et samarbejdsudvalgsmøde, og at rengøringsassistenterne

var orienteret herom.

Metha Pedersen oplyste, at hun klart var af den opfattelse, at forholdet

var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. I øvrigt tog hun forbehold

overfor om § 12 i organisationsaftalen var overholdt, idet hun var af den

opfattelse, at drøftelserne bl.a. af hensyn til evt. at fremkomme med et

tilbud fra det nuværende rengøringspersonale skulle finde sted inden udbudet

havde fundet sted.«

Den 24. november 1992 blev embedets indstilling fremsendt til

Justitsministeriet, der ifølge et notatark fremlagt under sagen behandlede

indstillingen den 5. december 1992, hvorefter Justitsministeriet den 7.

december 1992 bemyndigede embedet til at indgå aftale med ISS's Servisystem

A/S.

Fremgangsmåden ved retten i Skjern.

Den 9. september 1992 blev licitationen annonceret i dagspressen,

hvorefter den stedlige afdeling af Kvindeligt Arbejderforbund i skrivelse af

22. september 1992 anmodede om et møde, idet man gjorde opmærksom på, at man

ikke fandt, at organisationsaftalens § 12 var overholdt. Samtidig anmodede

man om at foretage en opmåling på dommerkontoret for at give et bud på

rengøringsarbejdet. I denne anledning indkaldte dommeren i Skjern den 14.

oktober 1992 forbundet til et møde den 27. oktober 1992 »i henhold til §

25 i Stk-fællesoverenskomsten«, idet den opståede uenighed om

forståelsen af § 12 i organisationsaftalen ville blive behandlet i mødet. Den

15. oktober 1992 udløb fristen for afgivelse af tilbud. Derefter afholdtes

det nævnte møde den 27. oktober 1992. Af mødereferatet fremgår følgende:

»Afdelingsformanden anførte, at det fremgår af § 12 i ovennævnte

organisationsaftale, at der ved rationaliseringsforanstaltninger eller

arbejdsomlægninger skal optages drøftelser mellem de berørte parter, og at

disse drøftelser burde have været ført med afdelingen, inden rengøringen ved

embedet blev udbudt i licitation.

Konstitueret dommer Niels Bjerre bemærkede hertil, at embedet ikke har

pligt til at optage drøftelser med forbundets lokalafdeling på dette

tidspunkt. Kun hvis embedets indstilling over for Justitsministeriet går ud

på, at et tilbud fra et privat rengøringsfirma bør antages, skal der ske en

drøftelse. Der henvises herved til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om

retningslinier for udlicitering af rengøringsopgaver af 14. juli 1992, punkt

7.

Der var enighed mellem parterne om sagens overgivelse til

forhandling«

Den 18. november 1992 blev afdelingsformanden orienteret om embedets

indstilling, der afsendtes den 19. november 1992 til Justitsministeriet.

Ifølge et notatark fra Justitsministeriet blev sagen behandlet i ministeriet

den 30. januar 1993, hvorefter ministeriet bemyndigede embedet til at indgå

aftale med Elita Miljø A/S.

Til supplering af fremstillingen vedrørende fremgangsmåden ved retten i

Skjern har indklagede i sit svarskrift - ubestridt af klageren - anført, at

der antagelig i tiden efter den 22. september 1992 blev afholdt et møde med 3

repræsentanter for den lokale afdeling af Kvindeligt Arbejderforbund. Under

mødet blev embedets lokaler besigtiget, og det blev fra forbundet oplyst, at

man overvejede at afgive eget tilbud. Under mødet skulle der efter de

foreliggende oplysninger være blevet foretaget en opmåling af lokalerne.

Fremgangsmåden ved retten i Grindsted.

Den 13. oktober 1992 blev embedets indstilling fremsendt til

Justitsministeriet, der behandlede sagen den 24. januar 1993. Ifølge

referatet blev man opmærksom på, at der ikke var afholdt et § 12 møde. Den

28. januar 1993 blev dommeren orienteret herom. Den 15. februar 1993

afholdtes der herefter møde. I mødereferatet hedder det blandt andet:

»Dommeren gjorde rede for baggrunden for mødet. Justitsministeriet

har pålagt samtlige dommerkontorer at udlicitere rengøringsopgaverne ved

embedet. Der er indkommet forskellige tilbud, og embedet har til ministeriet

indstillet, at embedets eget tilbud antages, selv om det ikke er det

billigste. Justitsministeriet har imidlertid under hånden meddelt, at

ministeriet ikke vil følge embedets indstilling.

Lilian Holm Rasmussen henviste til, at det er forbundets erfaring, at

kvaliteten af rengøringen ofte falder, når rengøringsopgaverne udbydes i

licitation.

Dommeren havde forståelse for dette synspunkt og understregede, at

udliciteringen alene er sket efter Justitsministeriets tjenestebefaling, og

at rengøringsassistenterne stedse har udført et godt og dygtigt arbejde, der

aldrig har givet anledning til klage.«

Klagerne har anført, at når organisationsaftalens § 12 læses i sin helhed,

er det klart, at det ikke blot er en informationsvirksomhed, der er tænkt på.

Reglen må forstås nærmest som en høringsregel, således at man gennem

drøftelserne fra forbundets side har mulighed for at påvirke slutresultatet.

Allerede inden offentliggørelse af udbudet har forbundet interesse i dette,

idet embedet som sådan selv kan afgive tilbud, ligesom forbundet kan have

interesse i udformningen af udbudsmateriale. Hertil kommer, at kalkulationen

over embedets eget bud bør foregå inden tilbudsfristens udløb. I hvert fald

skal forbundet være med i forbindelse med afgivelsen af indstillingen, og

Justitsministeriet bør gøres bekendt med forbundets synspunkter, inden der

træffes afgørelse. Der bør derfor afholdes møde, inden udbudet foretages.

Sker dette ikke, bør det i hvert fald afholdes på en sådan måde, at

medarbejderne og forbundet får en reel indflydelse på, hvad der sker.

Fremgangsmåden ved retten i Århus kan beskrives som en orientering og ikke

nogen reel drøftelse, og der videregives ikke synspunkter fra embedet til

ministeriet. Alt i alt viser hændelsesforløbet, at der end ikke er forsøgt at

give forbundet nogen indflydelse på det endelige resultat.

For så vidt angår retten i Skjern blev der vel afholdt et møde den 27.

oktober 1992, men dette møde må nærmest betegnes som et mæglingsmøde

vedrørende forståelse af organisationsaftalens § 12. Nogen reel drøftelse som

forudsat i denne bestemmelse var der ikke tale om. Under det senere forløb

skete der alene dette, at forbundet fik en orientering om, at arbejdet

overgik til et rengøringsselskab.

Fremgangsmåden ved retten i Grindsted viser, at man har betragtet de

pågældende drøftelser efter organisationsaftalens § 12 som en formalitet, der

blot skulle overstås, inden beslutning blev taget.

Indklagede har anført, at ordlyden i organisationsaftalens § 12 klart

viser, at der, senest inden der træffes endelig beslutning, skal foregå en

drøftelse med forbundet. Det er altså ingen overtrædelse af

organisationsaftalens § 12, at der ikke sker drøftelse i overvejelsesfasen. I

denne fase er der i øvrigt ikke truffet nogen beslutning om at give arbejdet

i entreprise, idet Justitsministeriets cirkulæreskrivelse klart nævner

forskellige muligheder. Det afgørende er altså, hvornår Justitsministeriet

træffer den endelige beslutning. Indklagede har ikke bestridt, at det er

tanken med organisationsaftalens § 12 at give Kvindeligt Arbejderforbund en

reel indflydelse på, hvad der skal ske. Disse drøftelser skal ske decentralt,

og det er derfor vigtigt, at alle relevante synspunkter, der fremkommer under

drøftelserne, videregives til Justitsministeriet. Hændelsesforløbet ved

retterne i Århus, Skjern og Grindsted viser, at der ikke er fremkommet

relevante oplysninger, som Justitsministeriet skulle gøres bekendt med. Der

foreligger altså ikke noget overenskomstbrud.

Ved retten i Århus blev der i første omgang foretaget orientering i

samarbejdsudvalget. I det senere møde i overensstemmelse med

organisationsaftalens § 12 fremkom der ikke relevante oplysninger. Dette møde

var et egentligt organisationsmøde på lokalt plan, og det er ikke berettiget

at karakterisere det alene som et orienteringsmøde. Det pågældende

mødereferat blev i øvrigt fremsendt til Justitsministeriet.

Ved retten i Skjern var forholdet det, at embedet ikke afviste at drøfte

sagen i overensstemmelse med organisationsaftalens § 12 - man udskød det blot

til et senere tidspunkt. Mødet i overensstemmelse med organisationsaftalens §

12 blev afholdt den 18. november 1992. På dette møde fremkom der næppe

relevante oplysninger, og Justitsministeriet har været beføjet til at

acceptere det pågældende møde som et § 12 møde.

For så vidt angår retten i Grindsted viser de foreliggende oplysninger, at

Justitsministeriet reagerede på, at der ikke forelå oplysning om, hvorvidt

der havde været afholdt et § 12 møde. Efter henstilling fra

Justitsministeriet blev disse drøftelser gennemført, men egentlige

synspunkter fra medarbejderne fremkom der ikke. Referatet blev fremsendt til

Justitsministeriet, der først herefter traf sin afgørelse.

I det hele taget må det herefter lægges til grund at de fornødne

drøftelser har fundet sted, og at Justitsministeriet blev orienteret om, hvad

der er foregået i de pågældende møder.

Der er ingen sproglig dækning for, at drøftelserne skal finde sted, inden

udbudet foretages. Kun ved en udvidende fortolkning, der ikke har hjemmel i

aftalen, kan man komme til et sådant resultat. Selve udbudet skulle foregå

efter nøje fastsatte retningslinier, hvorfor der i denne fase kun var

mulighed for et meget begrænset skøn hos vedkommende dommerembede.

Medarbejderne havde også i indstillingsfasen en mulighed for at vurdere, om

der var realitet i de foreliggende tilbud. I øvrigt må det fastslås, at det

er arbejdsgiverne, der træffer beslutning om, hvordan arbejdet skal gøres.

Medarbejderne havde adgang til at byde, og det er derfor betænkeligt, hvis de

fik for stor en indflydelse på et for tidligt tidspunkt. Dette taler også

for, at det først var i beslutningsfasen, at medarbejderne skulle inddrages i

drøftelserne i overensstemmelse med organisationsaftalens § 12.

Såfremt Arbejdsretten finder, at der er begået et overenskomstbrud, har

indklagede anført, at en eventuel bod bør bortfalde. Resultatet er i hvert

fald ikke oplagt. Der forelå en atypisk situation, idet der skulle foretages

lokale forhandlinger med en efterfølgende central beslutning.

Handlingsforløbet er under ingen omstændigheder udtryk for nogen manglende

vilje til at overholde overenskomsten.

Arbejdsretten skal udtale:

Det kan give anledning til tvivl, hvornår de drøftelser, som

organisationsaftalens § 12 forudsætter, skal foregå. En stillingtagen hertil

forudsætter i hvert fald, at bestemmelsen læses i sin helhed.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 14. juli 1992 indeholdt ikke en

fuldstændig gengivelse af bestemmelsen, men må forstås som

Justitsministeriets fortolkning af denne. I cirkulæreskrivelsen af 30.

oktober 1992 var bestemmelsen ganske vist gengivet i sin helhed, men trods

protest fra Kvindeligt Arbejderforbund fastholdt Justitsministeriet sin

tidligere tilkendegivne opfattelse, dog med en tilføjelse om, at man ingen

indvendinger havde imod, at drøftelser foregik på et tidligere tidspunkt.

I de tre tilfælde, der er forelagt Arbejdsretten, må det lægges til grund,

at de foretagne drøftelser alene eller i hvert fald i det væsentlige har

bestået i en orientering om det faktisk passerede, og under disse

omstændigheder kan det ikke tillægges betydning, at der efter de foreliggende

referater ikke fra forbundets side er fremkommet relevante indsigelser, som

skulle være indgået i Justitsministeriets overvejelser.

Justitsministeriet har herefter begået overenskomstbrud som påstået af

klageren.

Ved fastsættelsen af boden må der lægges vægt på, at Justitsministeriet

ensidigt i cirkulæreskrivelsen af 14. juli 1992 har tilkendegivet sin

forståelse af bestemmelsen, og at organisationsaftalens § 12 i de tre

tilfælde, der er forelagt Arbejdsretten, reelt er blevet indholdsløs. Boden

fastsættes til 150.000 kroner.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Justitsministeriet, skal anerkende, at ministeriet har brudt

den gældende organisationsaftales § 12 i forbindelse med udlicitering af

rengøringsarbejdet ved retterne i Århus, Skjern og Grindsted.

Justitsministeriet betaler til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark en bod

på 150.000 kr.

Justitsministeriet betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000

kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Kommentar s. 79. Vedr. spørgsmålet om henvisning til

faglig voldgift: Kommentar s. 121 ff.

Lignende dokumenter