Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.1.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage abrejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Entreprise. Afskedigelse af 15 rengøringsarbejdere i forbindelse med en virksomheds overførsel af rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab var ikke en overenskomststridig lock- out.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, (advokat Helge Werner).

DOM nr 3365 af 18/05/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.1.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v.

Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage

abrejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke

pålagt Entreprise. Afskedigelse af 15 rengøringsarbejdere i forbindelse med

en virksomheds overførsel af rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab var

ikke en overenskomststridig lock- out.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening

for P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, (advokat Helge Werner).

Dommere: Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Erik Jensen, Gert

Kristensen, Bent Larsen, Mundt (retsformand) og Jørgen Pedersen.

Under denne ved klageskrift af 2. juni 1988 for Arbejdsretten indbragte

sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, over for indklagede, Dansk

Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for

P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, nedlagt følgende påstande:

P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm's afskedigelse af 15 medarbejdere på

rengøringsholdet den 8. april 1988 er en overenskomststridig lockout.

P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, tilpligtes til

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark at

betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Den indklagede virksomhed, der bearbejder fisk, er som medlem af

Industrifagene omfattet af Fællesoverenskomsten 1987 - 1991 mellem

Industrifagene og Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet.

Rengøringsarbejdet på virksomheden udførtes af medarbejdere, der var ansat på

virksomheden, således at medlemmer af Specialarbejderforbundet udførte

arbejdet i produktionsområderne, mens medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund

Læs alt

udførte arbejdet i kantinen m.v. Der var den 24. maj 1985 indgået lokalaftale

med SID, Hanstholm afdeling, indeholdende bl.a. en eksklusivaftale, og den

29. september 1986, ligeledes med SID, Hanstholm afdeling, en bonusaftale med

angivelse af områdeopdeling af SID's rengøringshold. Ved sidstnævnte aftale

er udbetaling af bonus gjort afhængig af rengøringens effektivitet inden for

de forskellige produktionsområder.

I slutningen af januar 1988 hjemsendte virksomheden 3 ansatte

rengøringsmedarbejdere, hvoriblandt en var talsmand, mens de to andre havde

en betydelig anciennitet, fra en afdeling, som - trods råvaremangel på

virksomheden i almindelighed - fortsatte produktionen. Dette var efter

klagernes opfattelse i strid med kutyme på virksomheden. Samtidig ansattes

tre nye medarbejdere, der dels ikke på ansættelsestidspunktet var medlemmer

af SID, dels ikke kunne udføre det arbejde, der blev pålagt dem, før de var

blevet oplært i det. Utilfredsheden med det passerede førte til en

arbejdsnedlæggelse fra den 1. til den 10. februar 1988. På begæring af 4.

februar 1988 fra Specialarbejderforbundet til Industrifagene afholdtes der

den 19. februar 1988 et mæglingsmøde vedrørende uoverensstemmelsen. Referatet

fra mæglingsmødet lyder således:

»Uoverensstemmelsen drejede sig om hjemsendelse af rengøringsfolkene.

Sagen forhandledes.

Der var mellem parterne enighed om, at den konkrete sag sluttes ved, at

hidtidig praksis følges.

I ekstraordinære råvaremangelsituationer kan eventuel hjemsendelse finde

sted efter aftale med tillidsrepræsentanten/SID, Hanstholm.

Der var enighed om, at denne aftale ikke har præjudiciel virkning.«

Spørgsmålet om bodsansvar for den nævnte arbejdsnedlæggelse er af Dansk

Arbejdsgiverforening ved klageskrift af 9. februar 1988 indbragt for

Arbejdsretten, der behandler sagen under nr. 88.045. Den er endnu ikke

afsluttet. Det er oplyst, at arbejdsnedlæggelsen var den første på

virksomheden i 1 1/2 år.

I referatet af et samarbejdsudvalgsmøde den 26. marts 1988 er anført

følgende:

»Herefter blev SU, i henhold til samarbejdsaftalen, pålagt

tavshedspligt indtil nyt møde den 06.04.88. ATL (der står

for Alfred Toft Larsen, der er økonomidirektør på virksomheden) forelagde

forslag til omlægning af rengøringsarbejdet fra egne folk til

rengøringsselskab med følgende forklaring:

Førte forhandlinger med ISS ult. 86 og Jysk Rengøring ult. 87.

Den økonomiske baggrund for forslaget.

Problemer med styring af holdet, krav til formand etc.

Omkostninger v/konflikt.

Langsigtet produktionsplanlægning.

ATL fortalte om forhandlingerne med Jysk Rengøring, at man som betingelse

for overgang havde forlangt, at nuværende rengøringsfolk fik fortrinsret

såfremt de ønskede det.

ATL bad SU overveje situationen og evt. fremkomme med forslag til en anden

løsning men lagde ikke skjul på, at der skulle meget tungtvejende argumenter

til at ændre ledelsens indstilling.«

På mødet redegjorde økonomidirektøren for den økonomiske baggrund for

sagen på grundlag af et notat, der udviser en årlig besparelse for

virksomheden på 794.964 kr. ved at overgå til at lade rengøringen udføre af

Jydsk Rengøring A/S. På foden af notatet, der er fremlagt under nærværende

sag, er anført: »Rengøringsholdets sygdomsfravær: 20-30 %».

(Korrigeret for regnefejl i notatet skulle den årlige besparelse udgøre

914.964 kr.).

Sagen behandledes på ny på et samarbejdsudvalgsmøde den 6. april 1988.

Referatet fra dette møde har følgende ordlyd:

»Rengøring

Sagen blev diskuteret grundigt uden noget væsentligt nyt blev fremført og

alle var enige i rengøringsarbejdets vigtighed. ATL kunne derefter oplyse at

rengøringsarbejdet vil overgå til Jysk Rengøring den 11.04.1988.

Der blev aftalt møde imellem Jysk Rengøring og rengøringsfolkene den

07.04.1988 kl. 20.00.«

Sidstnævnte referat er ikke underskrevet af tillidsmand Bjarne Jespersen.

Den 8. april 1988 fremsendte virksomheden opsigelse til de hidtil

beskæftigede 14 rengøringsmedarbejdere.

Talsmand for rengøringsmedarbejderne Henry Pedersen, der havde været

medlem af samarbejdsudvalget i et års tid og deltog i mødet den 26. marts

1988, har forklaret, at spørgsmålet om omlægning af rengøringsarbejdet ikke

havde været drøftet tidligere. Begrundelsen for ændringen blev fra

virksomhedens side oplyst at være, at man var bange for ikke at kunne styre

arbejdet og frygtede nye konflikter. Det blev sagt, at strejken havde kostet

virksomheden omkring en million kroner. Det turde man ikke risikere en gang

til. Økonomidirektøren nævnte på grundlag af et notat, han medbragte, men som

ikke blev udleveret til de øvrige mødedeltagere, at virksomheden ville spare

700.000 kr. ved at lade rengøringen overgå til rengøringsselskabet. Endvidere

nævnte han det store sygdomsfravær. Vidnet prøvede på mødet ved flere

spørgsmål at få en samtale i gang til nærmere belysning af, på hvilke punkter

besparelsen skulle opnås, men han fik ikke svar på sine spørgsmål. Han fik

det indtryk, at afgørelsen var truffet.

Tillidsrepræsentant for flere SID-grupper på virksomheden, herunder bl.a.

for rengøringshold, Bjarne Jespersen har forklaret, at han var medlem af

samarbejdsudvalget, men på grund af sygdom ikke deltog i mødet den 26. marts

1988. En af de første dage i den efterfølgende uge blev han under pålæg om

tavshed telefonisk orienteret af økonomidirektøren om, hvad der var passeret

på mødet. Det var klart, at det var en alvorlig sag, der blev forelagt ham,

og han spurgte under samtalen, om det ikke var muligt at finde frem til en

løsning. På spørgsmålet, om der var noget at forhandle om, og om man kunne

diskutere garanti for iagttagelse af fredspligten, fik han kun det svar, at

økonomidirektøren ikke vidste det. Virksomheden stillede ikke i udsigt, at

man kunne fortsætte med den hidtidige ordning, hvis denne blev gjort

billigere. På mødet den 6. april 1988, som vidnet deltog i, blev

medarbejderne straks spurgt, om der forelå noget nyt. På baggrund af den

tavshedspligt, der havde været pålagt medarbejderne, havde de ikke haft

mulighed for at fremkomme med noget forslag. De spurgte igen, hvad der skulle

til for at bevare den hidtidige ordning, men fik intet svar.

Formanden for KAD's Hanstholm afdeling Karen Marie Schou har forklaret, at

hun først kom ind i sagen, da omlægningen var besluttet. På et møde den 11.

april 1988 med en repræsentant for virksomhedens rengøringsmedarbejdere og

økonomidirektøren fik hun af denne sidstes udtalelse det indtryk, at

beslutningen om at overføre rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab var

truffet, fordi man var nødt til at skille sig af med det hold, som der havde

været »for meget ballade med.« Man var bange for flere

arbejdsnedlæggelser.

Økonomidirektør Alfred Toft Larsen har forklaret, at der længe havde været

planer om at overføre rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab.

Virksomheden havde fra 1986 haft ISS til at gøre rent på kontorerne, og man

havde været tilfreds med det arbejde, dette selskab havde udført. Man havde

så tidligt som i december 1986 fået et tilbud fra ISS på rengøring af en del

af fabrikken. Det er meget afgørende for virksomheden, at renholdelsen af

produktionsområderne er af en meget høj standard. Man havde i sensommeren

1987 drøftet spørgsmålet om overførelse af rengøringsarbejdet til et

rengøringsselskab med Sæby Fiskeindustri, der har en rejefabrik med en

produktion svarende til den indklagede virksomheds. Her havde man været meget

tilfreds med Jydsk Rengøring A/S. Man gik derfor i forhandling med dette

selskab, der sidst i december foretog opmåling på virksomheden og i

begyndelsen af januar 1988 fremkom med et tilbud, som virksomheden var

indstillet på at acceptere. Det skulle imidlertid først drøftes på et

samarbejdsudvalgsmøde. Jydsk Rengøring A/S fremsendte den 26. januar 1988 en

prisspecifikation - fremlagt under sagen - hvorefter det månedlige vederlag

ville andrage 273.420 kr. Det skulle have været forelagt på et møde i

samarbejdsudvalget den 9. februar 1988, men dette møde blev på grund af

konflikten efter henstilling fra tillidsrepræsentanterne flyttet først til

den 19. februar 1988, men så på ny udsat. Sagen kom derfor først til

behandling på mødet den 26. marts 1988. Her redegjorde han for den økonomiske

baggrund for forslaget ved en gennemgang af det notat, han havde udarbejdet,

og som er fremlagt under sagen. Til belysning af, hvad der menes med det, der

er anført i referatet fra samarbejdsudvalgsmødet om »Problemer med

styring af holdet, krav til formand etc.«, har vidnet forklaret, at der

i to tilfælde med forskellige formænd fra personalets side var truet med, at

der ikke ville blive gjort rent, hvis den pågældende formand ikke blev

fjernet. Vidnet havde ikke på dette møde turdet angive noget beløb, som

medarbejderne kunne gå ud fra, hvis de skulle bedømme, om det var muligt for

dem ved begrænsning af lønudgiften at bevare arbejdet. På mødet den 6. april

1988 fremkom der ikke noget alternativt forslag fra medarbejderne. Sagen blev

drøftet frem og tilbage, og det er derfor rigtigt, når der i referatet står,

at den »blev diskuteret grundigt«. Vidnet har ikke efterfølgende

fået kritik af referatets rigtighed. Derefter blev den endelige aftale med

rengøringsselskabet indgået. På mødet den 7. april 1988 kl. 20 mellem

medarbejderne og Jydsk Rengøring A/S blev resultatet, at 6 af 14 medarbejdere

blev ansat i rengøringsselskabet.

Klagerne har til støtte for deres påstand om, at der foreligger en

overenskomststridig lockout, anført, at tidspunktet for den kollektive

afskedigelse af de medarbejdere, der var beskæftiget med rengøringsarbejde på

virksomheden, i sig selv skaber en stærk formodning om, at det var den

forudgående strejke, der motiverede ledelsen til at tage dette skridt. Det

bestrides ikke, at arbejdsgiveren har ment, at omlægningen ville medføre en

besparelse, men konflikten har talt med og været afgørende for det tidspunkt,

der blev valgt for at foretage omlægningen. Den havde været overvejet fra

1986, og der var således ingen driftsmæssig begrundelse for at gøre

omlægningen til en hastesag. Den burde på et tidligere tidspunkt, også under

hensyn til de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren efter aftalen mellem

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark om samarbejde og

samarbejdsudvalg i virksomhederne, have været gjort til genstand for mere

indgående drøftelser i samarbejdsudvalget, før den eventuelt sattes i værk.

Der havde ikke været en reel mulighed tidsmæssigt for arbejdstagersiden til

at tage stilling til de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændring og

fremkomme med alternative forslag. Det fremgår af de afgivne forklaringer, at

omlægningen skyldtes de forudgående arbejdsnedlæggelser, og på denne baggrund

må afskedigelserne ses. Derfor er der reelt tale om et overenskomststridigt

kampskridt fra virksomhedens side.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke af

klagerne er dokumenteret, at der skulle foreligge en kamphensigt med de

foretagne afskedigelser. Disse var alene begrundet i driftsmæssige hensyn.

Det fremgår af den stedfundne bevisførelse, at der var betydelige besparelser

for virksomheden ved at lade rengøringsarbejdet overgå til udførelse af et

rengøringsselskab. Det havde været overvejet gennem længere tid forud for

arbejdsnedlæggelserne, og den driftsøkonomiske omlægning var ikke motiveret

af eller havde sammenhæng med den konflikt, der var afsluttet nogen tid forud

for det tidspunkt, hvor den endelige beslutning blev truffet. Det kan heller

ikke med rimelighed anføres, at sagen ikke havde været indgående drøftet med

medarbejderne i samarbejdsudvalget, men der var ikke fra medarbejderside

fremkommet noget forslag, der kunne berettige medarbejderne til at forlange

sagen udskudt til fortsat drøftelse. Det var derfor berettiget, at

virksomheden traf sin beslutning på det tidspunkt, det skete. Det må herved

tages i betragtning, at virksomheden havde gjort, hvad den kunne, for at

sikre medarbejderne ansættelse i Jydsk Rengøring A/S, hvis de ønskede det.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at overvejelserne om

omlægningen af rengøringsarbejdet på virksomheden fra at lade det udføre af

egne medarbejdere til at give det i entreprise til et rengøringsselskab havde

stået på gennem længere tid, og at de var gået ind i deres afgørende fase

allerede forud for konflikten i februar 1988. Det må endvidere lægges til

grund, at omlægningen ville medføre betydelige besparelser for virksomheden

og derfor var begrundet i driftsmæssige hensyn. Herefter kan der ikke gives

klagerne medhold i, at der ved de foretagne afskedigelser foreligger en

overenskomststridig lockout, og indklagedes frifindelsespåstand vil derfor

være at tage til følge.

Klagerne findes at burde betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med

2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige

Arbejdsgiverforening for P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, frifindes for

de af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, under denne sag nedlagte

påstande.

Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.149 ff, s.321 f, s.328, K 89.294, K

88.063 (A 1988 s.122), K 87.032 (A 1987 s.125).

Lignende dokumenter