Bod 2.1.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage abrejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Entreprise. Afskedigelse af 15 rengøringsarbejdere i forbindelse med en virksomheds overførsel af rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab var ikke en overenskomststridig lock- out.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, (advokat Helge Werner).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.1.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v.
Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage
abrejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke
pålagt Entreprise. Afskedigelse af 15 rengøringsarbejdere i forbindelse med
en virksomheds overførsel af rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab var
ikke en overenskomststridig lock- out.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening
for P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, (advokat Helge Werner).
Dommere: Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Erik Jensen, Gert
Kristensen, Bent Larsen, Mundt (retsformand) og Jørgen Pedersen.
Under denne ved klageskrift af 2. juni 1988 for Arbejdsretten indbragte
sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, over for indklagede, Dansk
Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for
P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, nedlagt følgende påstande:
P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm's afskedigelse af 15 medarbejdere på
rengøringsholdet den 8. april 1988 er en overenskomststridig lockout.
P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, tilpligtes til
Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark at
betale en efter rettens skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Den indklagede virksomhed, der bearbejder fisk, er som medlem af
Industrifagene omfattet af Fællesoverenskomsten 1987 - 1991 mellem
Industrifagene og Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet.
Rengøringsarbejdet på virksomheden udførtes af medarbejdere, der var ansat på
virksomheden, således at medlemmer af Specialarbejderforbundet udførte
arbejdet i produktionsområderne, mens medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund
Læs alt
udførte arbejdet i kantinen m.v. Der var den 24. maj 1985 indgået lokalaftale
med SID, Hanstholm afdeling, indeholdende bl.a. en eksklusivaftale, og den
29. september 1986, ligeledes med SID, Hanstholm afdeling, en bonusaftale med
angivelse af områdeopdeling af SID's rengøringshold. Ved sidstnævnte aftale
er udbetaling af bonus gjort afhængig af rengøringens effektivitet inden for
de forskellige produktionsområder.
I slutningen af januar 1988 hjemsendte virksomheden 3 ansatte
rengøringsmedarbejdere, hvoriblandt en var talsmand, mens de to andre havde
en betydelig anciennitet, fra en afdeling, som - trods råvaremangel på
virksomheden i almindelighed - fortsatte produktionen. Dette var efter
klagernes opfattelse i strid med kutyme på virksomheden. Samtidig ansattes
tre nye medarbejdere, der dels ikke på ansættelsestidspunktet var medlemmer
af SID, dels ikke kunne udføre det arbejde, der blev pålagt dem, før de var
blevet oplært i det. Utilfredsheden med det passerede førte til en
arbejdsnedlæggelse fra den 1. til den 10. februar 1988. På begæring af 4.
februar 1988 fra Specialarbejderforbundet til Industrifagene afholdtes der
den 19. februar 1988 et mæglingsmøde vedrørende uoverensstemmelsen. Referatet
fra mæglingsmødet lyder således:
»Uoverensstemmelsen drejede sig om hjemsendelse af rengøringsfolkene.
Sagen forhandledes.
Der var mellem parterne enighed om, at den konkrete sag sluttes ved, at
hidtidig praksis følges.
I ekstraordinære råvaremangelsituationer kan eventuel hjemsendelse finde
sted efter aftale med tillidsrepræsentanten/SID, Hanstholm.
Der var enighed om, at denne aftale ikke har præjudiciel virkning.«
Spørgsmålet om bodsansvar for den nævnte arbejdsnedlæggelse er af Dansk
Arbejdsgiverforening ved klageskrift af 9. februar 1988 indbragt for
Arbejdsretten, der behandler sagen under nr. 88.045. Den er endnu ikke
afsluttet. Det er oplyst, at arbejdsnedlæggelsen var den første på
virksomheden i 1 1/2 år.
I referatet af et samarbejdsudvalgsmøde den 26. marts 1988 er anført
følgende:
»Herefter blev SU, i henhold til samarbejdsaftalen, pålagt
tavshedspligt indtil nyt møde den 06.04.88. ATL (der står
for Alfred Toft Larsen, der er økonomidirektør på virksomheden) forelagde
forslag til omlægning af rengøringsarbejdet fra egne folk til
rengøringsselskab med følgende forklaring:
Førte forhandlinger med ISS ult. 86 og Jysk Rengøring ult. 87.
Den økonomiske baggrund for forslaget.
Problemer med styring af holdet, krav til formand etc.
Omkostninger v/konflikt.
Langsigtet produktionsplanlægning.
ATL fortalte om forhandlingerne med Jysk Rengøring, at man som betingelse
for overgang havde forlangt, at nuværende rengøringsfolk fik fortrinsret
såfremt de ønskede det.
ATL bad SU overveje situationen og evt. fremkomme med forslag til en anden
løsning men lagde ikke skjul på, at der skulle meget tungtvejende argumenter
til at ændre ledelsens indstilling.«
På mødet redegjorde økonomidirektøren for den økonomiske baggrund for
sagen på grundlag af et notat, der udviser en årlig besparelse for
virksomheden på 794.964 kr. ved at overgå til at lade rengøringen udføre af
Jydsk Rengøring A/S. På foden af notatet, der er fremlagt under nærværende
sag, er anført: »Rengøringsholdets sygdomsfravær: 20-30 %».
(Korrigeret for regnefejl i notatet skulle den årlige besparelse udgøre
914.964 kr.).
Sagen behandledes på ny på et samarbejdsudvalgsmøde den 6. april 1988.
Referatet fra dette møde har følgende ordlyd:
»Rengøring
Sagen blev diskuteret grundigt uden noget væsentligt nyt blev fremført og
alle var enige i rengøringsarbejdets vigtighed. ATL kunne derefter oplyse at
rengøringsarbejdet vil overgå til Jysk Rengøring den 11.04.1988.
Der blev aftalt møde imellem Jysk Rengøring og rengøringsfolkene den
07.04.1988 kl. 20.00.«
Sidstnævnte referat er ikke underskrevet af tillidsmand Bjarne Jespersen.
Den 8. april 1988 fremsendte virksomheden opsigelse til de hidtil
beskæftigede 14 rengøringsmedarbejdere.
Talsmand for rengøringsmedarbejderne Henry Pedersen, der havde været
medlem af samarbejdsudvalget i et års tid og deltog i mødet den 26. marts
1988, har forklaret, at spørgsmålet om omlægning af rengøringsarbejdet ikke
havde været drøftet tidligere. Begrundelsen for ændringen blev fra
virksomhedens side oplyst at være, at man var bange for ikke at kunne styre
arbejdet og frygtede nye konflikter. Det blev sagt, at strejken havde kostet
virksomheden omkring en million kroner. Det turde man ikke risikere en gang
til. Økonomidirektøren nævnte på grundlag af et notat, han medbragte, men som
ikke blev udleveret til de øvrige mødedeltagere, at virksomheden ville spare
700.000 kr. ved at lade rengøringen overgå til rengøringsselskabet. Endvidere
nævnte han det store sygdomsfravær. Vidnet prøvede på mødet ved flere
spørgsmål at få en samtale i gang til nærmere belysning af, på hvilke punkter
besparelsen skulle opnås, men han fik ikke svar på sine spørgsmål. Han fik
det indtryk, at afgørelsen var truffet.
Tillidsrepræsentant for flere SID-grupper på virksomheden, herunder bl.a.
for rengøringshold, Bjarne Jespersen har forklaret, at han var medlem af
samarbejdsudvalget, men på grund af sygdom ikke deltog i mødet den 26. marts
1988. En af de første dage i den efterfølgende uge blev han under pålæg om
tavshed telefonisk orienteret af økonomidirektøren om, hvad der var passeret
på mødet. Det var klart, at det var en alvorlig sag, der blev forelagt ham,
og han spurgte under samtalen, om det ikke var muligt at finde frem til en
løsning. På spørgsmålet, om der var noget at forhandle om, og om man kunne
diskutere garanti for iagttagelse af fredspligten, fik han kun det svar, at
økonomidirektøren ikke vidste det. Virksomheden stillede ikke i udsigt, at
man kunne fortsætte med den hidtidige ordning, hvis denne blev gjort
billigere. På mødet den 6. april 1988, som vidnet deltog i, blev
medarbejderne straks spurgt, om der forelå noget nyt. På baggrund af den
tavshedspligt, der havde været pålagt medarbejderne, havde de ikke haft
mulighed for at fremkomme med noget forslag. De spurgte igen, hvad der skulle
til for at bevare den hidtidige ordning, men fik intet svar.
Formanden for KAD's Hanstholm afdeling Karen Marie Schou har forklaret, at
hun først kom ind i sagen, da omlægningen var besluttet. På et møde den 11.
april 1988 med en repræsentant for virksomhedens rengøringsmedarbejdere og
økonomidirektøren fik hun af denne sidstes udtalelse det indtryk, at
beslutningen om at overføre rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab var
truffet, fordi man var nødt til at skille sig af med det hold, som der havde
været »for meget ballade med.« Man var bange for flere
arbejdsnedlæggelser.
Økonomidirektør Alfred Toft Larsen har forklaret, at der længe havde været
planer om at overføre rengøringsarbejdet til et rengøringsselskab.
Virksomheden havde fra 1986 haft ISS til at gøre rent på kontorerne, og man
havde været tilfreds med det arbejde, dette selskab havde udført. Man havde
så tidligt som i december 1986 fået et tilbud fra ISS på rengøring af en del
af fabrikken. Det er meget afgørende for virksomheden, at renholdelsen af
produktionsområderne er af en meget høj standard. Man havde i sensommeren
1987 drøftet spørgsmålet om overførelse af rengøringsarbejdet til et
rengøringsselskab med Sæby Fiskeindustri, der har en rejefabrik med en
produktion svarende til den indklagede virksomheds. Her havde man været meget
tilfreds med Jydsk Rengøring A/S. Man gik derfor i forhandling med dette
selskab, der sidst i december foretog opmåling på virksomheden og i
begyndelsen af januar 1988 fremkom med et tilbud, som virksomheden var
indstillet på at acceptere. Det skulle imidlertid først drøftes på et
samarbejdsudvalgsmøde. Jydsk Rengøring A/S fremsendte den 26. januar 1988 en
prisspecifikation - fremlagt under sagen - hvorefter det månedlige vederlag
ville andrage 273.420 kr. Det skulle have været forelagt på et møde i
samarbejdsudvalget den 9. februar 1988, men dette møde blev på grund af
konflikten efter henstilling fra tillidsrepræsentanterne flyttet først til
den 19. februar 1988, men så på ny udsat. Sagen kom derfor først til
behandling på mødet den 26. marts 1988. Her redegjorde han for den økonomiske
baggrund for forslaget ved en gennemgang af det notat, han havde udarbejdet,
og som er fremlagt under sagen. Til belysning af, hvad der menes med det, der
er anført i referatet fra samarbejdsudvalgsmødet om »Problemer med
styring af holdet, krav til formand etc.«, har vidnet forklaret, at der
i to tilfælde med forskellige formænd fra personalets side var truet med, at
der ikke ville blive gjort rent, hvis den pågældende formand ikke blev
fjernet. Vidnet havde ikke på dette møde turdet angive noget beløb, som
medarbejderne kunne gå ud fra, hvis de skulle bedømme, om det var muligt for
dem ved begrænsning af lønudgiften at bevare arbejdet. På mødet den 6. april
1988 fremkom der ikke noget alternativt forslag fra medarbejderne. Sagen blev
drøftet frem og tilbage, og det er derfor rigtigt, når der i referatet står,
at den »blev diskuteret grundigt«. Vidnet har ikke efterfølgende
fået kritik af referatets rigtighed. Derefter blev den endelige aftale med
rengøringsselskabet indgået. På mødet den 7. april 1988 kl. 20 mellem
medarbejderne og Jydsk Rengøring A/S blev resultatet, at 6 af 14 medarbejdere
blev ansat i rengøringsselskabet.
Klagerne har til støtte for deres påstand om, at der foreligger en
overenskomststridig lockout, anført, at tidspunktet for den kollektive
afskedigelse af de medarbejdere, der var beskæftiget med rengøringsarbejde på
virksomheden, i sig selv skaber en stærk formodning om, at det var den
forudgående strejke, der motiverede ledelsen til at tage dette skridt. Det
bestrides ikke, at arbejdsgiveren har ment, at omlægningen ville medføre en
besparelse, men konflikten har talt med og været afgørende for det tidspunkt,
der blev valgt for at foretage omlægningen. Den havde været overvejet fra
1986, og der var således ingen driftsmæssig begrundelse for at gøre
omlægningen til en hastesag. Den burde på et tidligere tidspunkt, også under
hensyn til de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren efter aftalen mellem
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark om samarbejde og
samarbejdsudvalg i virksomhederne, have været gjort til genstand for mere
indgående drøftelser i samarbejdsudvalget, før den eventuelt sattes i værk.
Der havde ikke været en reel mulighed tidsmæssigt for arbejdstagersiden til
at tage stilling til de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændring og
fremkomme med alternative forslag. Det fremgår af de afgivne forklaringer, at
omlægningen skyldtes de forudgående arbejdsnedlæggelser, og på denne baggrund
må afskedigelserne ses. Derfor er der reelt tale om et overenskomststridigt
kampskridt fra virksomhedens side.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke af
klagerne er dokumenteret, at der skulle foreligge en kamphensigt med de
foretagne afskedigelser. Disse var alene begrundet i driftsmæssige hensyn.
Det fremgår af den stedfundne bevisførelse, at der var betydelige besparelser
for virksomheden ved at lade rengøringsarbejdet overgå til udførelse af et
rengøringsselskab. Det havde været overvejet gennem længere tid forud for
arbejdsnedlæggelserne, og den driftsøkonomiske omlægning var ikke motiveret
af eller havde sammenhæng med den konflikt, der var afsluttet nogen tid forud
for det tidspunkt, hvor den endelige beslutning blev truffet. Det kan heller
ikke med rimelighed anføres, at sagen ikke havde været indgående drøftet med
medarbejderne i samarbejdsudvalget, men der var ikke fra medarbejderside
fremkommet noget forslag, der kunne berettige medarbejderne til at forlange
sagen udskudt til fortsat drøftelse. Det var derfor berettiget, at
virksomheden traf sin beslutning på det tidspunkt, det skete. Det må herved
tages i betragtning, at virksomheden havde gjort, hvad den kunne, for at
sikre medarbejderne ansættelse i Jydsk Rengøring A/S, hvis de ønskede det.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at overvejelserne om
omlægningen af rengøringsarbejdet på virksomheden fra at lade det udføre af
egne medarbejdere til at give det i entreprise til et rengøringsselskab havde
stået på gennem længere tid, og at de var gået ind i deres afgørende fase
allerede forud for konflikten i februar 1988. Det må endvidere lægges til
grund, at omlægningen ville medføre betydelige besparelser for virksomheden
og derfor var begrundet i driftsmæssige hensyn. Herefter kan der ikke gives
klagerne medhold i, at der ved de foretagne afskedigelser foreligger en
overenskomststridig lockout, og indklagedes frifindelsespåstand vil derfor
være at tage til følge.
Klagerne findes at burde betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med
2.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige
Arbejdsgiverforening for P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm, frifindes for
de af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, under denne sag nedlagte
påstande.
Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.149 ff, s.321 f, s.328, K 89.294, K
88.063 (A 1988 s.122), K 87.032 (A 1987 s.125).
Lignende dokumenter
- Akkord. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Faglig voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Arbejdsgivers forståelse af overenskomstbestemmelse, der tilsidesattes ved faglig voldgiftskendelse ikke bodspådragende. Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og firma P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm (advokat Helge Werner) Dommere: Agnete Halmind, Otto Hansen, Erik Jensen Bent Knap, G.P.Kofod, Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2) Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard Retsinformation · 24. september 1997
- Hovedaftalens § 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1 og 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Overenskomstbrug og bod pålagt Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsprocessens parter Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe (advokat Michael v. Kauffmann). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.4.1., Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Andre omstændigheder bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 2.2.2., Systematisk aktion. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Afvisning af arbejdere, der havde nægtet at tilkendegive om de ville genoptage nedlagt arbejde, ikke overenskomststridig lock-out. Bodsnedsættelse på grund af årsagen til arbejdsnedlæggelsen.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening for Langeland-Kiel-Linien I/S (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Retsinformation · 24. september 1997
- Normens § 5, stk. 2. Orgnisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Politisk aktion.(* 1) (* 2) Fagforeningen idømt bod for iværksættelse af arbejdsnedlæggelse på byggeplads ejet af det Sydafrikanske konsulat. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L. Jensen ApS, Hellerup, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og Omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København (advokat Bent Osborg). Dommere: Bredmose, Otto Hansen, Erik Jensen, Mads Kofod, Halmind, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997