Bod 2.1.2. Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt.(* 1)(* 2) Bortvisning efter fagligt møde anset berettiget. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S, Horsens (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Preben Albæk Petersen, Spang-Hanssen, Strube og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.1.2. Bortvisning. Kollektiv arbejdsret,
generelt.(* 1)(* 2) Bortvisning efter fagligt møde anset berettiget.
Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk
Industri for Schubert Seals A/S, Horsens (advokat Henrik Uldal) Dommere:
Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Preben Albæk Petersen,
Spang-Hanssen, Strube og Westergaard.
Denne arbejdsretssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede Schubert
Seals A/S har handlet overenskomststridigt ved den 1. september 1994 at have
bortvist 3 medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,
Tine Grønhøj, Berith Rasmussen Kjærgaard og Lis Clausen.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, har efter den endelige påstand
påstået de indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for
Schubert Seals A/S, Horsens, tilpligtet at anerkende, at Schubert Seals A/S
har handlet overenskomststridigt ved kollektivt den 1. september 1994 at have
bortvist 3 medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.
Klagerne har yderligere nedlagt påstand om, at indklagede Schubert Seals A/S
tilpligtes til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark at betale
en efter rettens skøn fastsat bod.
I et supplerende processkrift har klagerne opgjort de 3 bortviste
medarbejderes erstatningskrav under forudsætning af, at bortvisningen anses
for uberettiget.
Klagerne har forbeholdt sig at rejse krav efter funktionærloven mod
Schubert Seals A/S.
De indklagede har påstået frifindelse og har forbeholdt sig enhver
indsigelse i anledning af et eventuelt søgsmål mod Schubert Seals A/S.
De 3 skrivelser, hvorved medarbejderne blev bortvist den 1. september
1994, er enslydende og lyder således:
»Du er blevet adspurgt, om du vil genoptage arbejdet, hvilket du har
Læs alt
nægtet.
Da du således er part i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse,
meddeles du herved din øjeblikkelige bortvisning.«
Den 2. september 1994 blev der afholdt fællesmøde. Fællesmødereferatet er
sålydende:
»Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen under henvisning til
blandt andet det forhold, at arbejdsnedlæggelsen alene har varet ca. 1/2
time, at der ikke er givet nogen advarsel forud for bortvisningen, samt at
arbejdsnedlæggelsen var begrundet i et forestående overenskomstbrud fra
arbejdsgiverside.
Fra arbejdsgiverside afviste man, at det forholdt sig som ovenfor anført.
Man fastholdt, at virksomheden på grund af de pågældendes arbejdsvægring
havde været berettiget til efter forudgående advarsel over for hver enkelt at
gøre individuelle misligeholdelsesbeføjelser - i dette tilfælde bortvisning -
gældende.
Fra arbejdsgiverside gav man tilsagn om at ville medvirke til en hurtig
fagretlig behandling.
Fra arbejdstagerside forbeholdt man sig at videreføre sagen.«
Under sagen er der afgivet vidneforklaring af Lis Clausen, Tine Grønhøj,
faglig sekretær Niels Ole Skov, tillidsrepræsentant Helle Hjortslund,
direktør Ole Theilvig og kontrolchef Birger Prahl.
Lis Clausen har forklaret, at hun er laborant og har arbejdet i
virksomheden siden januar 1992. Efter sommerferien i 1994 hørte hun første
gang, at Laila Andersen, der er medlem af Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark, skulle vikariere i laboratoriet i anledning af Berit Rasmussen
Kjærgaards forestående barselsorlov. Det gav anledning til utilfredshed,
fordi der tidligere havde været problemer, når Laila Andersen arbejdede i
laboratoriet. Det fungerede ikke, når hun var til stede - hun gjorde ikke sit
arbejde - og vidnet var nødt til at gøre dette. Der var også lønproblemer.
Som medlem af Kvindeligt Arbejderforbund og som timelønnet fik Laila Andersen
mere i løn end den lavestlønnede af de månedslønnede funktionærer, Tine
Grønhøj. Der blev afholdt et møde med ledelsen den 23. august, hvor vidnet
gav udtryk for, at hun ikke kunne acceptere, at Laila Andersen kom til at
virke som vikar. Hun nævnte også problemet over for tillidsrepræsentanten
Helle Hjortslund. Umiddelbart derefter fik hun at vide, at kontrolchef Birger
Prahl skulle have frafaldet at sætte Laila Andersen ind som vikar i
laboratoriet. Imidlertid blev hun indkaldt til et møde den 31. august. I
mødeindkaldelsen var det anført, at man skulle drøfte arbejdsbelastning i
laboratoriet. Indkaldelsen kom om formiddagen, og mødet blev afholdt sent om
eftermiddagen. I mødet deltog foruden vidnet, Berit Rasmussen Kjærgaard,
Birger Prahl, Laila Andersen og hendes tillidsrepræsentant, Grethe Andersen,
samt direktør Ole Theilvig. Tine Grønhøj var fraværende på grund af sygdom.
Under mødet fastholdt ledelsen, at Laila Andersen skulle indtræde som vikar.
Vidnet gav udtryk for, at hun ikke syntes, det var rimeligt, idet hun blandt
andet anførte, at arbejdet var funktionærarbejde og burde udføres af et
medlem af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark. Hun nævnte
også, at hun fandt det urimeligt, at et timelønnet medlem af Kvindeligt
Arbejderforbund kunne få højere løn end en månedslønnet funktionær under
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark. Ledelsens reaktion herpå
var, at laboranterne kunne melde sig ind i Kvindeligt Arbejderforbund. Under
mødet spurgte Theilvig, om man ville nedlægge arbejdet. Han fik ikke noget
svar herpå, da de ville vente med at tage stilling til spørgsmålet til næste
dag, når Tine Grønhøj kom tilbage. Den 1. september begyndte man at arbejde
kl. 7.00. Berit Rasmussen Kjærgaard havde en sygemelding med og måtte
forventes at være fraværende allerede fra næste dag. De blev derfor enige om
at holde et fagligt møde kl. 8.00. De orienterede Helle Hjortslund, der
gjorde dem opmærksom på, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig og
opfordrede dem til at genoptage arbejdet snarest. Kl. 8.45 kom Theilvig til
stede. Han spurgte, hvad de gjorde, og de svarede, at de holdt fagligt møde.
Han spurgte derefter hver enkelt, om de ønskede at genoptage arbejdet, og de
svarede alle 3 ja, hvis de fik en afklaring på problemet om vikaren. Ca. 30
sekunder herefter meddelte Theilvig dem, at de var bortvist og bad dem om at
pakke deres ting. Lidt før kl. 9.00 kom Helle Hjortslund i laboratoriet. Over
for hende gentog de, at de ville arbejde, hvis de fik en afklaring på
problemet om vikaren. Lidt senere kom Theilvig med de 3
bortvisningsskrivelser, som blev overleveret til dem, og som de kvitterede
som modtaget. De fik ingen ny opfordring til at genoptage arbejdet ved denne
lejlighed. Ca. kl. 9.00 tog de til den stedlige afdeling af Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark. Afdelingen åbnede først kl. 10.00,
og de havde her en samtale med faglig sekretær Niels Ole Skov. Han kontaktede
Theilvig, der ikke var til stede, da Skov ringede, men han ringede tilbage
umiddelbart efter. De hørte, at Skov stillede deres arbejdskraft til rådighed
for virksomheden.
Tine Grønhøj har forklaret, at hun var syg den 31. august, men om aftenen
blev orienteret om, hvad der var foregået på mødet. Inden de afholdt fagligt
møde den 1. september, havde Lis Clausen været i blanderiet, og her havde hun
sikret sig, at det ikke ville volde afbræk i produktionen, at de afholdt
fagligt møde. Hun regnede med at gå i arbejde senere på dagen, når problemet
var løst. I øvrigt har hun forklaret i det hele i overensstemmelse med Lis
Clausen.
Niels Ole Skov har forklaret, at de 3 medarbejdere stod og ventede, da
afdelingskontoret åbnede kl. 10.00. Det blev aftalt, at han skulle ringe til
Theilvig og få dem i arbejde igen. Samtalen med Theilvig vedrørte alene
spørgsmålet om genansættelse. Han gav udtryk for, at de 3 medarbejdere var
interesseret heri. Han diskuterede ikke problemet om vikaren med Theilvig.
Samtalen fandt sted mellem kl. 10.30 og 11.00. Theilvig gav udtryk for, at
han havde truffet en beslutning, og at han ikke kunne ændre denne. Vidnet
protesterede herimod og stillede »arbejdskraften til rådighed.«
Helle Hjortslund har forklaret, at Lis Clausen den 1. september kl. 8.00
meddelte hende, at de holdt fagligt møde i laboratoriet. Hun opfordrede hende
til straks at gå igang med arbejdet. Hun ville selv have indfundet sig i
laboratoriet, men kunne ikke forlade sin arbejdsplads ved omstillingsbordet.
Kl. 8.30 ankom Ole Theilvig, og hun fortalte ham, at der var fagligt møde i
laboratoriet. Han blev meget vred og gik straks i laboratoriet. Noget efter
kom han tilbage og dikterede bortvisningsskrivelserne. Hun talte ikke med
ham, før han havde afleveret de pågældende bortvisningsskrivelser til
medarbejderne. Hun sagde da, at det lød drastisk, men Theilvig gav udtryk
for, at han ikke orkede at diskutere dette problem længere. Hun gik derefter
på laboratoriet. Medarbejderne der var dybt rystet. Umiddelbart efter kom
Theilvig og afleverede bortvisningsskrivelserne.
Ole Theilvig har forklaret, at han har været direktør i virksomheden i 15
måneder. I en del af denne periode fungerede han som kontrolchef, og han var
derfor bekendt med problemerne i laboratoriet. Laila Andersen var placeret i
en produktionsafdeling, men var uddannet i laboratoriet og var fuldt
kvalificeret som vikar. Under mødet den 31. august ønskede han en gang for
alle at slå fast, at der ikke var grund til at frygte problemer med
samarbejdet, idet Laila Andersen var kompetent, at lønspørgsmålet ikke kunne
drøftes, og at spørgsmålet om medarbejdernes organisationsforhold ikke
vedrørte virksomheden. Han blev bekendt med det faglige møde, da han mødte på
kontoret den 1. september kl. 8.30. Han gik straks i laboratoriet og spurgte
hver enkelt, om de ville genoptage arbejdet. De svarede hver for sig, at de
ikke ville genoptage arbejdet, medmindre forholdet til vikaren blev løst. Han
svarede hertil, at konsekvensen så måtte være, at de alle skulle af sted. Da
han kom tilbage til sit kontor, orienterede han Helle Hjortslund, og han
opfordrede hende til at gå i laboratoriet og tale med de pågældende. En halv
time efter kom han tilbage til laboratoriet. Medarbejderne var da i færd med
at pakke deres sager og stod med overtøjet på. Han afleverede de pågældende
skrivelser til dem, og de kvitterede for modtagelsen. Om
produktionsforholdene i virksomheden har han forklaret, at det er
laboratoriets opgave på hvert trin i produktionen at foretage kontrol.
Såfremt laboratoriet ikke følger med i produktionen, vil der opstå problemer,
og efter 4 til 5 timer vil produktionen gå i stå. Da de 3 medarbejdere havde
forladt laboratoriet, blev arbejdet her udført af Laila Andersen og en
medarbejder fra produktionen. Inden da havde en af arbejdslederne forsøgt at
få skæresedler fra laboratoriet, men det var ikke lykkedes på grund af
arbejdsnedlæggelsen. Under samtalen med Niels Ole Skov gav han udtryk for, at
han havde truffet sin beslutning, og at han ikke var i stand til at ændre
denne.
Birger Prahl har forklaret, at han har været kontrolchef i 11 måneder. Det
er laboratoriets opgave at teste prøver fra blanderiet såvel som færdigvarer,
der skal frigives til skæring. Den pågældende dag blev skæresedlerne ikke
udfyldt, så arbejdet med skæring ikke kunne videreføres. Han overværede
samtalen mellem Theilvig og de 3 medarbejdere den 1. september. Alle 3
medarbejdere blev spurgt, om de ville genoptage arbejdet. Med en lille
sproglig variation gav de alle udtryk for, at det var en forudsætning, at
problemerne blev løst, og det blev også nævnt, at de ville tale med deres
organisation herom.
Til støtte for klagen er det anført, at bortvisningen af de 3 medarbejdere
er en overenskomststridig lock-out af forbundets medlemmer, jævnfør
Hovedaftalens § 2, subsidiært at bortvisningen, der var kollektiv, er
overenskomststridig. Klagerne har her henvist til Arbejdsrettens dom nr.
87.054 af 17. november 1987. Arbejdsnedlæggelsen varede højst en halv time,
og der blev ikke afgivet den fornødne advarsel forud for bortvisningen.
Baggrunden for det faglige møde var en utilfredshed gennem længere tid, som
havde sin baggrund i lønspredningen i virksomheden og hvilken overenskomst,
der skulle være gældende for laboratoriet. Allerede kl. 10.30 den pågældende
dag meddelte Niels Ole Skov virksomheden, at medarbejderne kunne komme
tilbage. Endvidere har klagerne gjort gældende, at virksomheden ikke har
gjort tilstrækkeligt til at få tillidsrepræsentanten til at få medarbejderne
til at genoptage arbejdet. Der er således tale om et ulovligt kampskridt i
strid med fredspligten i Hovedaftalen. Den kollektive bortvisning er i hvert
fald overenskomststridig, da der ikke foreligger nogen misligholdelse fra
medarbejdernes side, der kan legalisere et sådant skridt. Misligholdelsen kan
ikke karakteriseres som grov, og der var i hvert fald ikke driftsmæssige
grunde til en øjeblikkelig bortvisning.
De indklagede har gjort gældende, at det er givet, at betingelserne for
individuel afskedigelse af de pågældende var til stede. Det samme gælder
betingelserne for en kollektiv afskedigelse. Der er ikke dokumenteret nogen
kamphensigt fra virksomhedens side, og forholdet kan derfor ikke under nogen
omstændighed karakteriseres som en overenskomststridig lock- out. Reelt set
foreligger der 3 individuelle bortvisninger. Alle 3 medarbejdere er blevet
spurgt, om de ville genoptage arbejdet, og alle medarbejdere har nægtet
dette. Hertil kommer, at der forelå en driftsmæssig begrundelse for at
foretage øjeblikkelig bortvisning. Laboratoriet havde en overordentlig
central position i virksomheden, og hvis det ikke fungerede, ville der
hurtigt opstå problemer. Der er ingen tvivl om, at selv en kort
arbejdsstandsning kan karakteriseres som en grov misligholdelse og kan give
anledning til afskedigelse uden varsel. I det pågældende tilfælde var det
klart, at medarbejderne meddelte chefen, at man ikke ønskede at genoptage
arbejdet, medmindre de betingelser, man fastsatte herfor, blev opfyldt.
Vurderes forholdet som en kollektiv afskedigelse, er der efter arbejdsretlig
praksis og teori snævrere grænser for bortvisning, end hvis forholdet
vurderes som individuelle bortvisninger. Men også betingelserne for en
kollektiv bortvisning er til stede. Reelt var der tale om en art mobning,
idet man af en eller anden grund ikke ønskede at arbejde sammen med Laila
Andersen. Dette spørgsmål var drøftet i en længere periode forud for den 1.
september, og medarbejderne satte sig bevidst op mod ledelsens beslutning. I
hvert fald var der ikke noget fagretligt, der kunne begrunde det pågældende
faglige møde. Der er også givet den fornødne advarsel, i den forstand at
bortvisningen var toleddet. Efter tilkendegivelsen under mødet i laboratoriet
kunne medarbejderne - eventuelt med tillidsrepræsentantens mellemkomst - have
tilkendegivet, at de frafaldt deres vilkår for at genoptage arbejdet. Endelig
må det efter den skete bevisførelse ligge klart - og det må i øvrigt også
have formodningen for sig - at laboratoriets kontrolfunktioner var så
væsentlige for virksomheden, at en indstilling af laboratoriets virksomhed
måtte kunne få alvorlige konsekvenser for virksomhedens drift.
Arbejdsretten skal udtale:
Det må lægges til grund, at der ikke forelå nogen reel faglig begrundelse
for afholdelsen af det faglige møde den 1. september. Det må endvidere lægges
til grund, at de 3 bortviste medarbejdere i laboratoriet hver for sig på
forespørgsel fra direktør Ole Theilvig tilkendegav, at de kun ville genoptage
arbejdet, såfremt deres betingelser herfor blev opfyldt, og at de gennem
deres forhandlinger med ledelsen var bekendt med, at man ikke var sindet at
opfylde disse betingelser. Det må endvidere lægges til grund, at selv en
kortere arbejdsnedlæggelse i laboratoriet kunne få alvorlige følger for
virksomhedens drift. Under disse særlige omstændigheder finder Arbejdsretten,
at den skete bortvisning af de 3 medarbejdere ikke er overenskomststridig.
Arbejdsretten tager derfor de indklagedes frifindelsespåstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert
Seals A/S, Horsens, frifindes.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal klagerne, Landsorganisationen i
Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, betale 2.000
kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: AD 94.026 og de herunder anførte henvisninger.
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiver pålagt bod for manglende opfyldelse af forlig indgået i et mæglingsmøde(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Pors, Ross Pedersen, Sløk og Westergaard Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2) Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard Retsinformation · 24. september 1997
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark EU-lovgivning · 29. juni 2026
- Virksomhedsoverdragelse. Identitet mellem nyt og gammelt selskab (* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Erhvervsvejviseren K/S ved John Wegeland, Tangmosevej 95, Postbox 151, 4600 Køge (advokat Stig Viborg Pedersen) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kardel (retsformand), Allan Nielsen, Sløk og Westergaard Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Bod 2.3.1. Entreprise. Kollektiv overenskomst 1. Processuelle spørgsmål 3.1. Underbetaling.(* 1)(* 2) Medlemsskab af arbejdsgiverforening - og dermed forpligtelse til at overholde kollektiv overenskomst - antaget at omfatte virksomheden som helhed, selv om denne ejedes af to ægtefæller, hvoraf kun den ene havde indmeldt sig i arbejdsgiverforeningen. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (Konsulent Evelyn Jørgensen) mod St. Restrup Herregaard, Nibe ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokatfuldmægtig Arvid Andersen) og Dansk Arbejdsgiverforening for HOREFA for St. Restrup Herregaard, Nibe, ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Hans Kardel (retsformand) og Willy Strube Retsinformation · 24. september 1997