Spring til indhold

Retsinformation

Dansk Arbejdsgiverforening for Bryggeriforeningen (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Kjærgaard, Knap, Erik Nielsen, Albæk Petersen og Spang-Hanssen. Kollektiv overenskomst 3. Organisationsansvar 3.2. Processuelle spørgsmål 8. Støtte til overenskomststridig virksomhed. (* 1) (* 2)

DOM nr 3208 af 12/03/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dansk Arbejdsgiverforening for

Bryggeriforeningen (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark

for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn

Jørgensen). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Kjærgaard, Knap,

Erik Nielsen, Albæk Petersen og Spang-Hanssen. Kollektiv overenskomst 3.

Organisationsansvar 3.2. Processuelle spørgsmål 8. Støtte til

overenskomststridig virksomhed. (* 1) (* 2)

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Bryggeriforeningen

nedlagt påstand om, at Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder

Forbund, nu Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, har begået brud på

Hovedaftalens § 2, stk. 4, ved i strid med denne bestemmelse at yde

forbundets medlemmer støtte i forbindelse med den i 1987 stedfundne

»Guldølkonflikt«, jf. Arbejdsrettens sag nr. 87.480 og tilpligtes

herfor til Dansk Arbejdsgiverforening at betale en efter rettens skøn fastsat

bod.

De indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Mellem repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening og Bryggeriforeningen

på den ene side og Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund

og Bryggeriarbejdernes Fagforening for København og Omegn på den anden side

blev der den 12. september 1988 indgået følgende forlig:

»Ved et møde d.d. mellem repræsentanter for nedenstående

organisationer drøftedes det organisationsansvar Dansk Arbejdsgiverforening

har gjort gældende overfor Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder

Forbund og Bryggeriarbejdernes Fagforening for København og Omegn i

Arbejdsrettens sag nr. 87.480 i anledning af de strejker, der blev iværksat

af fagforeningens medlemmer hos De forenede Bryggerier A/S i dagene 18.

september til 11. oktober 1987.

Der opnåedes enighed om, at Dansk Bryggeri-, Brænderi- og

Mineralvandsarbejder Forbund betaler en bod på kr. 6.000.000,- og at

Læs alt

Bryggeriarbejdernes Fagforening for København og Omegn betaler en bod på kr.

1.000.000,-.

Bodsbeløbene, der tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening, indbetales inden 8

dage fra dato, hvorefter Dansk Arbejdsgiverforening frafalder

organisationsansvaret i den nævnte arbejdsretssag.«

Den 2. november 1988 blev der mellem repræsentanter for Dansk

Arbejdsgiverforening og Bryggeriforeningen på den ene side og Dansk

Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund på den anden side

indgået følgende forlig:

»Ved et møde i Bryggeriforeningen dags dato under medvirken af

repræsentanter for nedenstående organisationer drøftedes Arbejdsrettens sag

87.480 med henblik på arbejdernes individuelle bodsansvar med det resultat,

at der opnåedes enighed om, at Dansk Bryggeri-, Brænderi- og

Mineralvandsarbejder Forbund til fuld og endelig afgørelse til Dansk

Arbejdsgiverforening indbetaler en bod 3 mio. kr. inden 8 dage fra dato.

Når pengene er indgået, hæver Dansk Arbejdsgiverforening sagen ved

Arbejdsretten.«

I den nævnte arbejdsretssag nr. 87.480 havde Dansk Arbejdsgiverforening

for Bryggeriforeningen for De

Forenede Bryggerier A/S, Carlsberg Bryggerierne og Tuborg Bryggerier ved

klageskrift af 21. december 1987 indklaget Dansk Bryggeri-, Brænderi- og

Mineralvandsarbejder Forbund og Bryggeriarbejdernes Fagforening for København

og Omegn med påstand, dels om bod for organisationsansvar, dels bod til de i

strejken deltagende arbejdere. Ifølge klageskriftet var organisationsansvaret

støttet på, at man fra de indklagede organisationers side afviste at medvirke

til en voldgift, ikke fuldt ud havde erkendt, at strejken var

overenskomststridig, og økonomisk havde givet støtte til de strejkende af

forskellig art.

I svarskriftet af 16. marts 1988 blev der for så vidt angår

organisationsansvaret nedlagt påstand om frifindelse, idet det blev gjort

gældende, at der ikke forelå noget grundlag for organisationsansvar.

Sagen blev herefter udsat til den 15. september 1988.

Ca. 14 dage før indgåelse af forliget den 12. september 1988 blev Dansk

Arbejdsgiverforening bekendt med Dansk Bryggeri-, Brænderi- og

Mineralvandsarbejder Forbunds regnskab for 1987. Ifølge dette regnskab var

der som udgift hensat 10 mio. kroner til »tab på

kautionsforpligtelse«. Beløbet var optaget som et passiv i status. Af

revisionsprotokollatet fremgik, at de 10 mio. kroner var udgiftsført til

imødegåelse af kautionsforpligtelse vedrørende lån til strejkeudvalg. I

revisionspåtegningen var det endvidere anført, at man ikke fra revisorside

havde nogen kontrol med beløbets bevilling eller anvendelse, og at det ikke

kunne udelukkes, at der påhvilede forbundet eventuelle forpligtelser af en

størrelse, der ikke kunne opgøres.

I maj 1989 forelå regnskabet for 1988. Under finansielle anlægsaktiver var

opført »tilgodehavender vedr. kautionsforpligtelse« 10.675.000.040

kroner. Under passiverne var opført det tidligere nævnte beløb 10 mio kroner.

Den 10. april 1990 anmodede Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Bryggeri-,

Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund om en redegørelse vedrørende disse

forhold, idet man gav udtryk for, at man fra arbejdsgiverside ved

fastsættelsen af boden på 6 mio. kroner havde lagt afgørende vægt på, at

kautionsforpligtelsen ifølge regnskabet for 1987 ikke var effektueret. Dette

forhold havde Dansk Arbejdsgiverforening anset som en formildende

omstændighed ved fastsættelse af bodens størrelse.

Efter at Dansk Arbejdsgiverforening den 14. maj 1990 havde rykket for

svar, afgav advokat Benny Rosberg den 23. maj 1990 følgende besvarelse:

»Fra Dansk Bryggeriarbejderforbund har jeg modtaget sagens akter i

ovennævnte sag tillige med Deres skrivelser af 10. april 1990 og 14. maj 1990

vedrørende spørgsmålet om indfrielse af kautionsforpligtelse i forbindelse

med ovennævnte konflikt med anmodning om at vurdere de af Dansk

Arbejdsgiverforening rejste spørgsmål.

I skrivelsen af 10. april 1990 anfører Dansk Arbejdsgiverforening at

arbejdsgiversiden i forbindelse med forligets indgåelse lagde afgørende vægt

på, at kautionsforpligtelsen fra Dansk Bryggeriarbejderforbunds side ikke var

blevet indfriet.

Det er Dansk Bryggeriarbejderforbunds opfattelse, at forliget af 12.

september 1988 var til fuld og endelig afgørelse af bodsspørgsmålet i

forbindelse med den konkrete sag, og at der ikke var stillet yderligere

betingelser for forliget, end hvad der fremgår af referatet af 12. september

1988.

Det fremgår heller ikke af de sagsakter som jeg er i besiddelse af, at

arbejdsgiversiden på noget tidspunkt under forhandlingerne har fremført dette

synspunkt som en forudsætning for forliget.

Tværtimod fremstår beskrivelsen af forløbet og referatet af 12. september

1988 som en endelig aftale om et forlig til fuld og endelig afgørelse af

bodsspørgsmålet vedrørende denne konflikt.

På den baggrund skal jeg opfordre Dansk Arbejdsgiverforening til at

acceptere forliget efter sin ordlyd og som konsekvens heraf frafalde sin

anmodning af 10. april 1990 om en revisorattesteret udtalelse vedrørende

Dansk Bryggeriarbejderforbunds regnskaber.

I modsat fald skal jeg anmode om at få tilsendt dokumentation for at disse

forudsætninger var afgørende for arbejdsgiversiden under forhandlingerne, at

min klient kendte den forudsætning og accepterede den som en del af

forliget.«

Den 31. oktober 1990 blev der afholdt fællesmøde, uden at der blev opnået

enighed.

Sagen blev herefter anlagt ved Arbejdsretten ved klageskrift af 29.

november 1990.

Den 22. februar 1991 er der afgivet følgende erklæring fra forbundets

revisor, Revisionsinstituttet af 1920 A/S:

»Tilgodehavender vedr. kautionsforpligtelse

Vi skal nedenfor forklare posterne vedr. kautionsforpligtelse i ovennævnte

forbunds regnskab for 1988. I forbundets regnskab for det pågældende år er

optaget et tilgodehavende vedr. kautionsforpligtelse kr. 10.675.040 samt en

hensættelse på kr. 10.000.000 under passiverne.

For af forklare sammenhængen i posterne er det nødvendigt at se på de

foretagne posteringer i forbundets regnskab for 1987 og 1988.

Regnskab 1987:

Forbundet påtog sig i 1987 en kautionsforpligtelse på kr. 10.000.000. I

forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 1987 vurderedes det at forpligtelsen

sandsynligvis ville blive aktuel. I overensstemmelse med god regnskabsskik

hensatte forbundet derfor kr. 10.000.000 til imødegåelse af det forventede

tab over resultatopgørelsen. Pr. 31/12 1987 henstod således på passivsiden i

regnskabet kr. 10.000.000 som hensættelse til imødegåelse af tab.

Regnskab 1988:

I 1988 måtte forbundet indfri kautionsforpligtelsen incl. påløbne renter

med i alt kr. 10.675.040. Dette beløb blev optaget som et tilgodehavende idet

pengene ville blive forsøgt inddrevet. Pr. 31/12 1988 henstod således kr.

10.675.040 på aktivsiden og hensættelsen kr. 10.000.000 (fra 1987) på

passivsiden.

Forbundet har ikke i 1989 eller senere betalt eller reserveret mere vedr.

kautionsforpligtelsen.

Ekstraordinære udgifter (bod)

Der er i forbundets regnskab for året 1988 udgiftsført ekstraordinære

udgifter (bod). Vi kan oplyse at det udgiftsførte beløb vedr. indbetalinger

til Dansk Arbejdsgiverforening og vedr. arbejdsretssager nr. 87.480 og nr.

88.341, om hvilke der er indgået frivillige forlig den 12/9 og 2/11

1988.«

Endelig er der i forbindelse med duplikken af 8. august 1991 fremlagt kopi

af 2 lånedokumenter på henholdsvis 5.128.156,85 kr. og 5.092.184,19 kr.

vedrørende lån, som Arbejdernes Landsbank har givet »Strejkeudvalget

under Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund«. Det

fremgår af lånedokumenterne, at lånene skulle afvikles med ydelser hver på

300.000 kr. om måneden, første gang den 31. april 1988. Som selvskyldner er

anført Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund.

Arbejdernes Landsbank har den 2. august 1991 meddelt, at »ovennævnte

udlån er udgået d. 13/5-88.«

Til støtte for klagen er anført følgende:

Sagen må ses på baggrund af de meget omfattende strejker i bryggerierne i

årene 1985 - 88.

Sammenlagt blev der betalt bod på ca. 65 mio. kroner, heraf 35 mio. kroner

i bod for organisationsansvar. Størstedelen af disse bodsbeløb stammer fra

forlig indgået mellem organisationerne. Først i august 1988 blev Dansk

Arbejdsgiverforening bekendt med, at der forelå den pågældende

kautionsforpligtelse. Dette forhold lå helt uden for den verserende

arbejdsretssag, som alene omfattede de tidligere beskrevne forhold. Da man

indgik forliget, kunne man alene konstatere, at der var givet et

kautionstilsagn, og det forhold, at kautionsforpligtelsen var indfriet, endog

14 dage efter at første afdrag skulle være betalt, ligger derfor helt uden

for forligets forudsætninger. Sagt med andre ord var forliget indgået under

den forudsætning, at faktum var i overensstemmelse med de oplysninger, der

forelå dengang, og forliget er derfor indgået under det forbehold, at

væsentlige nye oplysninger kunne give anledning til, at bodsbeløbet blev

hævet. De regnskabsmæssige oplysninger viser i øvrigt, at der ikke er taget

skridt til at inddrive fordringerne. Også dette forhold ligger uden for, hvad

man kunne forestille sig, da forliget blev indgået. I så henseende er det

særligt fremhævet, at beløbet er optaget som et anlægsaktiv i forbundets

regnskab. Forudsætningerne for forliget er herefter bristet, således at der

er grundlag for at pålægge forbundet en yderligere bod for

organisationsansvar.

De indklagede har anført, at forliget er indgået til fuld og endelig

afgørelse af den foreliggende arbejdsretssag. Forudsætningerne for forliget

er ikke bristet. De forudsætninger, som klagerne har fremhævet, har i hvert

fald under ingen omstændigheder været kendelige for de indklagede. Klagerne

har været bekendt med den foreliggende kautionsforpligtelse, og under

arbejdsretssagen bestred de indklagede, at der forelå organisationsansvar for

de forhold, der var omfattet af klagen. Der er derfor ikke bevis for, at

forliget ikke skulle omfatte kautionsforpligtelsen på de 10 mio. kroner. Når

klagerne var bekendt med denne kautionsforpligtelse, må det være deres

risiko, at der ikke i forbindelse med indgåelsen af forliget er tilvejebragt

yderligere oplysninger om denne eller taget de forbehold, der i givet fald

kunne give anledning til et krav om yderligere bod. Hertil kommer, at der er

udvist passivitet fra klagernes side, idet der er gået ca. 2 år fra det

tidspunkt, klagerne kunne have rejst spørgsmålet. En forudsætning om, at

kautionen ikke skulle blive aktuel, kan ikke være relevant. Lånet var optaget

af et strejkeudvalg, og risikoen for, at kautionen kunne blive aktuel, måtte

derfor anses for meget nærliggende. Det kan heller ikke undre, at der kunne

opstå betydelige vanskeligheder ved at inddrive tilgodehavendet, og en

forudsætning om at noget sådant skulle ske, kan derfor heller ikke være

relevant for sagen. Der er heller ikke tale om, at forbundet har skjult

noget. Man var helt klar over, at forholdet ville komme frem i forbindelse

med regnskabsaflæggelsen for det pågældende år.

Arbejdsretten skal udtale:

Klagerne var bekendt med, at der forelå et kautionstilsagn på 10 mio

kroner, da man indgik forliget den 12. september 1988. Det må herefter være

klagernes risiko, at deres forudsætning om, at kautionsforpligtelsen ikke

blev aktuel, og at der ville ske en effektiv inddrivning af gælden hos de

strejkende, ikke er blevet fremhævet - eventuelt som et forbehold - under

forhandlingerne i forbindelse med forliget.

De indklagede frifindes herefter.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler klagerne, Dansk

Arbejdsgiverforening for Bryggeriforeningen, 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter