Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. og 4. Organisationsansvar 1.1. Passivitet. Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Grafisk Forbund (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Dansk Papir Industri A/S, Aabenraa (advokat Merete Preisler) Dommere: Henrik Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Hans Kardel (retsformand), Mads Kofod, Ole Bonde Larsen, Erik Nielsen og Åge Spang-Hanssen.

DOM nr 3952 af 25/01/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. og 4.

Organisationsansvar 1.1. Passivitet. Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Grafisk Forbund (konsulent Ino Dimsits) mod

Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Dansk Papir Industri A/S,

Aabenraa (advokat Merete Preisler) Dommere: Henrik Marstrand Dahl, Arnold

Hansen, Hans Kardel (retsformand), Mads Kofod, Ole Bonde Larsen, Erik Nielsen

og Åge Spang-Hanssen.

Denne arbejdsretssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden Dansk

Papirindustri A/S, Aabenraa, er bundet af en overenskomst med Dansk

Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund, som siden 1952 har været gældende

for den virksomhed, som Dansk Papirindustri A/S, Aabenraa, overtog pr. 1.

april 1991 og flyttede til Aabenraa.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Grafisk Forbund, har påstået

indklagede, Dansk Papirindustri A/S, Aabenraa, tilpligtet at efterleve den

med Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund indgåede overenskomst,

herunder dennes § 4, stk. 2, samt påstået virksomheden tilpligtet at betale

en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder

Forbund.

Spørgsmålet om eventuel efterbetaling til forbundets medlemmer henskydes

til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.

I et senere processkrift har klagerne påstået Dansk Industri tilpligtet at

betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til klagerne for delagtighed

i den indklagede virksomheds overenskomstbrud.

De indklagede har påstået frifindelse, idet der dog er taget bekræftende

til genmæle for så vidt angår klagernes første led i påstanden vedrørende det

ene medlem af det klagende forbund, som efter overdragelsen fortsat er

beskæftiget i virksomheden og dermed beskyttet af lov om lønmodtageres

retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

§ 4, stk. 2, i den nævnte overenskomst lyder således:

»Såfremt der ikke findes ledig kvalificeret arbejdskraft inden for

Læs alt

branchen, er arbejdsgiveren frit stillet ved antagelse af anden egnet

arbejdskraft.«

Ved cirkulære af 19. december 1989 er der nærmere redegjort for, hvorledes

denne bestemmelse skal forstås.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I pkt. 8 i den aftale, hvorved den indklagede virksomhed erhvervede

virksomheden i Espergærde, er det nævnt, at vilkårene for

produktionsmedarbejderne er fastlagt i overensstemmelse med overenskomst

mellem Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening og Dansk Bogbinder- og

Kartonnagearbejder Forbund.

I sommeren 1991 påbegyndtes flytningen fra Espergærde til Aabenraa.

Medarbejderne fik tilbud om at flytte med, men kun en enkelt af medarbejderne

flyttede med til Aabenraa. I løbet af 1991 betalte virksomheden bidrag til

Den sociale Fond og Uddannelsesfonden. Betalingen ophørte først efter, at

virksomheden var fraflyttet Espergærde.

I skrivelse af 5. august 1991 meddelte Industriens Arbejdsgivere Dansk

Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund, at virksomheden var optaget som

medlem af Almen Industris Arbejdsgiverforening og dermed af Industriens

Arbejdsgivere, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Brevet blev

besvaret den 7. august 1991 af Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder

Forbund, som bekræftede modtagelsen af skrivelsen, og i den forbindelse

meddelte, at virksomheden havde tiltrådt overenskomsten mellem

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening og forbundet. Skrivelsen sluttede

med en bemærkning om, at man derfor gik ud fra, at dette overenskomstforhold

fortsat var gældende.

Den 21. november 1991 rykkede Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder

Forbund Industriens Arbejdsgivere for svar på skrivelsen af 7. august 1991. I

brevet blev der tillige henvist til et møde den 3. oktober 1991 med Paul

Aasberg som repræsentant for Industriens Arbejdsgivere. Den 20. januar 1992

rykkede Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund påny og gjorde i denne

skrivelse opmærksom på, at virksomheden havde misligholdt overenskomstens §

4, stk. 2, men bad i den anledning om, at der blev afholdt mæglingsmøde.

Denne skrivelse gav anledning til et svar af 5. februar 1992 fra Industriens

Arbejdsgivere, der oplyste, at man med virksomheden havde aftalt en drøftelse

i midten af den pågældende måned, og forbundets henvendelse ville herefter

blive besvaret umiddelbart efter dette møde.

Den 29. april 1992 blev der afholdt fællesmøde. Af fællesmødereferatet

fremgår følgende:

»Fra arbejdstagerside blev det gjort gældende, at

tiltrædelsesoverenskomsten med Dansk Bogbinder og Kartonnagearbejder Forbund

ikke blev opsagt i forbindelse med, at produktionen overgik fra Maydan A/S

til fam. Terp-Nielsen. Det var således opfattelsen, at overenskomsten fortsat

finder anvendelse.

Fra arbejdsgiverside var man af den klare opfattelse, at overenskomsten

med Dansk Bogbinder og Kartonnagearbejder Forbund ikke var gældende, idet

produktionen hos Terp- Nielsen foregår under IA's overenskomst med SID og KAD

(fællesoverenskomsten).«

Der er afgivet forklaring af sekretariatsleder Jørgen Hansen,

faggruppeformand Peter Andersen, direktør Jørgen Stengel Hansen og konsulent

Paul Aasberg.

Jørgen Hansen har forklaret, at han i 1991 var formand for forbundets

afdeling i København. Han blev orienteret om situationen på virksomheden

sidst i marts 1991, idet man fra medarbejdernes side var klar over, at

produktionen ville blive flyttet. På dette tidspunkt var der 29 medarbejdere.

I juli måned 1991 påbegyndte virksomheden afskedigelsen af de medarbejdere,

der ikke ville flytte. Han holdt i den anledning et møde med medarbejderne,

blandt andet med henblik på muligheden for at opnå fratrædelsesgodtgørelse. I

hvert fald indtil dette tidspunkt var der intet fremme om, at virksomheden

ikke ville indtræde i overenskomsten - alt foregik i det hele som før. Sidst

i september havde han et møde med virksomhedens direktør. Den 3. oktober 1991

havde han igen møde, denne gang med Paul Aasberg i Industriens Arbejdsgivere.

Under mødet tilbød Aasberg medarbejderne 100.000 kr. i

fratrædelsesgodtgørelse under forudsætning af, at forbundet ville

»afgive« overenskomsten. Hertil svarede vidnet nej tak. Første gang

vidnet blev gjort bekendt med, at virksomheden ikke anså overenskomsten for

gældende, var under fællesmødet den 29. april 1992.

Peter Andersen har forklaret, at han hørte om sagen lige før sommeren

1991. Han modtog skrivelsen af 5. august 1991 og svarede den 7. august 1991.

Den 18. september 1991 ringede Aasberg og sagde, at han ville vende tilbage

til sagen. Under mødet den 3. oktober 1991 gav Aasberg udtryk for, at man

skulle »droppe« overenskomsten og så få et vederlag herfor. Også

dette vidne har først på fællesmødet den 29. april 1992 fået besked på, at

man fra virksomhedens side anså overenskomsten for bortfaldet.

Jørgen Stengel Hansen har forklaret, at han har arbejdet som direktør i

virksomheden siden den 8. april 1991, idet han startede som konsulent i

Espergærde. Køber af virksomheden i Espergærde var Sækko Produktion A/S med

hjemsted i Aabenraa. Et datterselskab af dette selskab er Bambo A/S, der

producerer bleer m.v. i Aabenraa. Baggrunden for købet var, at der kunne

opnås en rationalisering, blandt andet i distributionsleddet, ved at købe

virksomheden og overføre denne til Aabenraa. I dag er der 52 medarbejdere

beskæftiget i virksomheden. Ved et fælles informationsmøde i juli blev

medarbejderne orienteret om flytningen, som foregik på den måde, at først

flyttede lageret og senere produktionen. Kun en af medarbejderne ville med.

På Bambo A/S har man fællesoverenskomst med Industriens Arbejdsgivere, og det

ville give større fleksibilitet, hvis denne overenskomst også var gældende

for den virksomhed, der flyttede til Aabenraa. Det er rigtigt, at man ikke

har respekteret bestemmelsen i § 4, stk. 2, i overenskomsten med Dansk

Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund. Det er vidnets opfattelse, at man

var frigjort for overenskomsten, fordi man flyttede. Dette var baggrunden

for, at man meldte virksomheden ind i Industriens Arbejdsgivere. Denne

opfattelse blev bekræftet i Industriens Arbejdsgivere. Vidnet har ikke været

med i de senere forhandlinger.

Paul Aasberg har forklaret, at han er juridisk konsulent i Dansk Industri,

tidligere i Industriens Arbejdsgivere. Han blev involveret i sagen i juli

1991, idet han skulle bistå med at afvikle det meget betydelige antal

afskedigelser. Efter hans opfattelse skal skrivelsen af 5. august 1991

opfattes således, at virksomheden blev optaget i Industriens Arbejdsgivere og

derfor omfattet af Industriens Arbejdsgiveres overenskomstforhold. Den 3.

oktober drøftede han problemet med medarbejdere i forbundet. Han gjorde

herunder gældende, at det nu var fællesoverenskomsten med Industriens

Arbejdsgivere, der var gældende. Han mener ikke, at der på noget tidspunkt

har været tale om, at der skulle indgås en handel, som forklaret af Jørgen

Hansen og Peter Andersen, men det er rigtigt, at der samtidig foregik

forhandlinger om en eventuel fratrædelsesgodtgørelse til medarbejderne. Når

vidnet var af den opfattelse, at fællesoverenskomsten med Industriens

Arbejdsgivere var gældende, var det ud fra den betragtning, at man efter

fraflytningen startede en hel ny produktion, hvorfor man efter indmeldelsen i

Industriens Arbejdsgivere skulle være omfattet denne organisations

overenskomst.

Til støtte for klagen har klagerne anført, at det er ubestrideligt, at

virksomheden pr. 1. april 1991 var omfattet af den pågældende overenskomst. I

overdragelsesdokumenterne blev der udtrykkeligt gjort opmærksom på denne, og

virksomheden har i hvert fald for de medarbejdere, der var ansat i

Espergærde, fulgt overenskomsten indtil disse medarbejderes fratræden. Det

forhold, at virksomheden flytter, medfører ikke, at overenskomsten falder

bort. Heller ikke indmeldelsen i Industriens Arbejdsgivere kan betyde noget

sådant. Også virksomhedsoverdragelsesloven medfører, at overenskomsten er

gældende. Efter den seneste praksis på dette område må det i hvert fald være

en forudsætning, for at en overenskomst ikke følger med i forbindelse med en

virksomhedsoverdragelse, at virksomheden klart tilkendegiver dette snarest

efter overtagelsen. I dette tilfælde er der hengået ca. 1 år efter

overtagelsen, før spørgsmålet blev nærmere belyst i fællesmødet.

Overenskomstens § 4, stk. 2, er klart overtrådt. Dette er erkendt af

virksomheden. Virksomheden bør derfor ikendes en bod. Det samme gælder Dansk

Industri, som har gjort sig delagtig i det skete overenskomstbrud.

De indklagede har anført, at det passivitetssynspunkt, som klagerne i

første række fremfører, ikke kan gøres gæl dende. Det var nemlig kendt i

forbindelse med købet, at man ville nedlægge virksomheden og flytte den, og

det var derfor stiltiende erkendt, at man ville se bort fra den periode, i

hvilken den tidligere gældende overenskomst ville være gældende. I

forbindelse med en virksomhedsoverdragelse er det ikke overenskomsterne, der

bliver ført over, idet det alene er en beskyttelse af arbejdstagerne, der

tilsigtes ved virsomhedsoverdragelsesloven. Man har sagt fra i denne sag i

rette tid, idet skrivelsen af 5. august 1991 må opfattes som sådan. Dette er

yderligere bekræftet under mødet den 3. oktober 1991, hvor Paul Aasberg gav

udtryk for det samme. Der foreligger derfor en situation med en

virksomhedsoverdragelse, hvor virksomheden flyttes og inkorporeres i en anden

virksomhed, der har en anden overenskomst. Dette er et ganske særligt

problem, og retsstillingen er på dette område hidtil uafklaret.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:

Det må lægges til grund, at Dansk Papir Industri A/S, Aabenraa, ved

erhvervelsen af virksomheden i Espergærde den 1. april 1991 blev bekendt med

de gældende overenskomstforhold. Det må endvidere lægges til grund, at

virksomheden i tiden derefter fulgte overenskomsten, og at man ikke gjorde

gældende, at man anså overenskomsten for ophørt efter nedlæggelsen af

produktionen i Espergærde og flytningen af virksomheden til Aabenraa. Det

bemærkes herved, at der ikke kan anlægges en sådan forståelse af skrivelsen

af 5. august 1991, der alene gik ud på en oplysning om, at virksomheden var

optaget i Industriens Arbejdsgivere. I skrivelsen af 7. august 1991 fastholdt

Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund, at dette forbunds

overenskomst fortsat var gældende. Det må endelig lægges til grund, at der

ikke fra virksomhedens eller fra Industriens Arbejdsgiveres side blev

protesteret herimod før under fællesmødet den 29. april 1992. Under disse

omstændigheder kan der ikke gives de indklagede medhold i, at overenskomsten

med Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejder Forbund er bortfaldet, hvorfor

Dansk Papir Industri A/S i overensstemmelse med første led i klagernes

påstand tilpligtes at efterleve den med Dansk Bogbinder- og

Kartonnagearbejder Forbund indgåede overens komst, herunder dennes § 4, stk.

2. Det er under sagen erkendt, at denne bestemmelse ikke er efterlevet af

virksomheden. Efter alt foreliggende finder Arbejdsretten dog ikke grundlag

for at pålægge virksomheden at betale nogen bod, hvorimod Arbejdsretten

finder, at Dansk Industri for meddelagtighed i det skete overenskomstbrud bør

betale en bod, der passende kan fastsættes til 75.000 kr. Spørgsmålet om

eventuel efterbetaling til forbundets medlemmer henskydes i overensstemmelse

med klagernes påstand til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved

faglig voldgift.

Thi kendes for ret

Indklagede, Dansk Papir Industri A/S, Aabenraa, tilpligtes at efterleve

den med Dansk Bogbinder og Kartonnagearbejder Forbund indgåede overenskomst,

herunder dennes §4, stk. 2.

Dansk Papir Industri A/S, Aabenraa, frifindes for påstanden om bod.

Dansk Industri tilpligtes at betale en bod på 75.000 kr. til Grafisk

Forbund.

Spørgsmålet om eventuel efterbetaling til forbundets medlemmer henskydes

til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.

Dansk Industri skal i sagsomkostninger til Arbejdsretten betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: AD 92.056 og de herunder anførte henvisninger.

Vedrørende passivitetsspørgsmål: AD 92.201 (A 1993, s.68), AD 10.461 (A 1985,

s.93).

Lignende dokumenter