Spring til indhold

Retsinformation

Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for Malerhuset Steen Nielsen A/S (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark for to medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Erik Nielsen, Erik Ross Pedersen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand). Bod 1.1. Kollektiv overenskomst 3. Passivitet. To arbejderes opsigelse af arbejdsforholdet var ikke overenskomststridig(* 1) (* 2)

DOM nr 3920 af 19/11/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets

Arbejdsgivere for Malerhuset Steen Nielsen A/S (advokat Merete Preisler) mod

Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark for to medlemmer

af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Arnold Hansen, Carsten

Holm, Mads Kofod, Erik Nielsen, Erik Ross Pedersen, Spang-Hanssen og Per

Sørensen (retsformand). Bod 1.1. Kollektiv overenskomst 3.

Passivitet. To arbejderes opsigelse af arbejdsforholdet var ikke

overenskomststridig(* 1) (* 2)

Ved klageskrift af 19. marts 1992 har Dansk Arbejdsgiverforening for

Byggeriets Arbejdsgivere for Malerhuset Steen Nielsen A/S indklaget

Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark for 2 medlemmer af

dette forbund med følgende påstand:

De indklagede har begået overenskomstbrud ved ikke at overholde gældende

opsigelsesvarsler i den mellem parterne indgåede overenskomst og skal herfor

betale en efter Arbejdsretten fastsat bod til Dansk Arbejdsgiverforening,

indeholdende den af arbejdsgiveren i henhold til overenskomstens § 12, stk.

11, tilkomne godtgørelse.

De indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING:

Tirsdag den 5. marts 1991 opsagde de to indklagede malersvende, Alex S.

Andreasen og Lars Knudstrup, deres ansættelsesforhold med Malerhuset Steen

Nielsen A/S til fratræden fredag den 8. marts 1991. Begge opsigelser skete

skriftligt på to enslydende akkordsedler, der lød således:

»Hermed opsiger jeg min stilling i Steen Nielsen fra og med fredag

den 8. marts 1991 i henhold til paragraf 12, stk. 13.«

Alex Andreasen havde da været ansat i virksomheden i ca. 6 1/2 år, mens

Lars Knudstrup havde været ansat i 2 1/3 år. På opsigelsestidspunktet var de

beskæftiget med akkordarbejde på Nationalmuseet, idet Lars Knudstrup den 5.

og 6. marts 1991 dog midlertidigt var flyttet over til en anden arbejdsplads.

Der blev afholdt mæglingsmøde den 18. marts 1991, timandsmøde den 23.

Læs alt

april 1991 og fællesmøde den 25. juni 1991, uden at enighed kunne opnås.

Ifølge § 12, stk. 1 B, i overenskomsten mellem Byggeriets Arbejdsgivere,

Malersektionen Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark er

opsigelsesvarslet fra arbejdernes side 5 arbejdsdage efter 1 års

beskæftigelse og 14 arbejdsdage efter 5 års beskæftigelse (7 arbejdsdage

efter 3 års beskæftigelse).

Overenskomstens § 12, stk. 13, lyder således:

»Uanset arbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør

arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at arbejderen straks

kan fratræde arbejdet, hvis arbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast

plads eller lignende, der nødvendiggør, at opsigelsesfristen ikke kan

overholdes.«

Såfremt en arbejder forlader virksomheden uden at give det varsel, han er

pligtig til, skal han ifølge overenskomstens § 12, stk. 11, erlægge en bod

til modparten svarende til akkordudbetalingen for de arbejdsdage,

overtrædelsen andrager.

Malerfirmaet VSL Dalager A/S har den 12. juni 1991 i to enslydende

erklæringer stilet til henholdsvis Alex Andreasen og Lars Knudstrup udtalt:

»Vi skal herved bekræfte, at såfremt du ikke var startet i firmaet d.

11.03.91, ville du ikke blive antaget, da vi så havde måttet entrere med

andre.

Vi kan samtidig bekræfte, at du stadigvæk er ansat i firmaet.«

FORKLARINGER:

Steen Nielsen, der er direktør hos klagerne, har forklaret, at

malerkonduktør Aage Frederiksen var arbejdsleder under arbejdet på

Nationalmuseet, da de to svende sagde op. Da Aage Frederiksen den 5. marts

1991 kom hjem med opsigelserne, fortalte han, at han havde talt med de to om,

at varslet i overenskomsten ikke var blevet overholdt. Vidnet kontaktede

telefonisk Mogens Berg hos Byggeriets Arbejdsgivere, og han rådede vidnet til

ikke at foretage sig noget. Vidnet spurgte, om han ikke skriftligt skulle

meddele de to svende, at de ikke kunne forlade arbejdspladsen, før

varslingsfristen var udløbet, men Mogens Berg fastholdt, at vidnet intet

skulle foretage sig. Aage Frederiksen fortalte, at han hver dag indtil fredag

den 8. marts 1991 sagde til svendene, at de skulle gøre deres akkordarbejde

færdigt. Der var rigeligt arbejde til dem både på Nationalmuseet, og når de

var færdige der. I alt var der ansat ca. 40 svende i selskabet, hvoraf 6-8

var beskæftiget med arbejdet på Nationalmuseet. Vidnet har aldrig været ude

for, at en ansat har ønsket at frigøre sig med en henvisning til

overenskomstens § 12, stk. 13.

Aage Frederiksen har forklaret, at det var Alex Andreasen, der afleverede

begge opsigelserne til ham. Den 5. og 6. marts 1991 var Lars Knudstrup

midlertidigt overflyttet til en anden arbejdsplads. Da Alex Andreasen på

vidnets spørgsmål havde sagt, hvad der stod i overenskomstens § 12, stk. 13,

sagde vidnet, at opsigelserne var i strid med overenskomsten, da

opsigelsesvarslet ikke var overholdt, og de var i gang med akkordarbejde.

Alex Andreasen sagde hertil, at det var han ligeglad med. Mogens Berg sagde,

at det var tilstrækkeligt at protestere mundtligt. I dagene indtil den 8.

marts 1991 fortalte vidnet svendene, at de ikke kunne ophøre hos firmaet om

fredagen. Da de udeblev om mandagen, måtte vidnet sætte nye folk ind i

stedet.

De fik senere begge udbetalt deres andel af akkordoverskuddet for det

arbejde, de havde udført.

Mogens Berg har forklaret, at han, der er ansat i Byggeriets

Arbejdsgivere, aldrig har været ude for, at § 12, stk. 13, i overenskomsten

er blevet påberåbt. Da Steen Nielsen den 5. marts 1991 spurgte, hvordan han

skulle forholde sig i anledning af opsigelsen, sagde vidnet, at han ikke

skulle reagere skriftligt, kun mundtligt. Først når det om mandagen viste

sig, om svendene udeblev, ville overenskomsten være overtrådt, hvorefter der

skulle indkaldes til mæglingsmøde. Det er vidnets opfattelse, at bestemmelsen

i § 12, stk. 13, ikke finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende,

hvor de to svende var i fast ansættelsesforhold hos klagerne.

Alex Andreasen har forklaret, at akkorden var ved at være færdig den 5.

marts 1991, og at man derfor var i gang med nedmanding. Det eneste, Aage

Frederiksen gjorde, da han modtog opsigelserne, var at kvittere for

modtagelsen. Han sagde intet om, at opsigelserne var overenskomststridige, og

at vidnet og Lars Knudstrup skulle møde mandag den 11. marts 1991. De talte

således slet ikke om § 12, stk. 13. Vidnet og Lars Knudstrup henviste i

skrivelsen til denne bestemmelse, fordi en formand 14 dage forinden havde

ophørt med at arbejde for klagerne med den samme begrundelse, uden at der i

den anledning var opstået problemer. Først da vidnet modtog indkaldelsen til

mæglingsmødet, blev han klar over, at arbejdsgiveren ikke ville acceptere

opsigelsen.

PARTERNES ARGUMENTER.

Klagerne har anført, at bestemmelsen i overenskomstens § 12, stk. 13, ikke

kunne påberåbes af de to indklagede svende, da de sagde op. Bestemmelsen blev

indsat i overenskomsten i slutningen af 1960'erne med henblik på - i en

byggemæssigt stærkt krisepræget periode, hvor fastansættelse kun sjældent

kunne tilbydes - at give de ansatte mulighed for uden varsel eller med

forkortet varsel at blive frigjort fra et midlertidigt ansættelsesforhold. I

denne sag havde begge svende været i et fast ansættelsesforhold i en årrække,

og det må lægges til grund, at de kunne forblive i ansættelsen også efter

færdiggørelsen af arbejdet på Nationalmuseet.

Klagerne har endvidere anført, at selv om bestemmelsen har kunnet anvendes

i et ansættelsesforhold som det foreliggende, var betingelserne for at

fratræde arbejdet uden at overholde den almindelige opsigelsesfrist ikke

opfyldt. De indklagede har ikke godtgjort, at der er indgået en aftale herom

med klagerne. Tværtimod må det efter Aage Frederiksens forklaring lægges til

grund, at der straks blev protesteret imod opsigelserne. Det er efter § 12,

stk. 13, desuden en betingelse, at arbejderen beviser, at der er tilbudt ham

en fast plads eller lignende, der nødvendiggør, at opsigelsesfristen ikke kan

overholdes. Et sådant bevis blev ikke præsteret ved opsigelsen, og den

efterfølgende erklæring fra den nye arbejdsgiver kan ikke tjene som bevis.

Endelig følger det af ordet »bør«, at arbejdsgiveren ikke har pligt

til at efterkomme arbejderens ønske om øjeblikkelig fratrædelse, selv om

arbejderen kan præstere der fornødne bevis.

Indklagede har anført, at klagernes anbringende om bestemmelsens

anvendelsesområde ikke fremgår af selve overenskomsten og i øvrigt er helt

udokumenteret. Det må endvidere lægges til grund, at klagerne hverken

skriftligt eller mundtligt protesterede imod opsigelserne over for de

indklagede, hvorfor disse med rette har været af den opfattelse, at klagerne

var indforstået med det korte opsigelsesvarsel i medfør af § 12, stk. 3.

Dette anbringende blev da heller ikke afvist eller imødegået på mæglingsmødet

den 18. marts 1991 eller på timandsmødet den 23. april 1991, jf. også

referaterne herfra.

De indklagede har endelig gjort gældende, at klagerne har udvist

rettighedsfortabende passivitet. Først ca. 9 måneder efter fællesmødet den

25. juni 1992 blev sagen indbragt for Arbejdsretten, og de indklagede har

derfor med rette kunnet indstille sig på, at klagerne ikke ville foretage sig

mere i sagen.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER.

Der er ikke i overenskomsten eller det, der i øvrigt er oplyst,

holdepunkter for at antage, at overenskomstens § 12, stk. 13, ikke har kunnet

anvendes af Alex Andreasen og Lars Knudstrup, fordi de i en årrække havde

haft fast ansættelse hos klagerne.

Efter modtagelsen af de indklagedes skriftlige opsigelser tirsdag den 5.

marts 1991 reagerede klagerne ikke skriftligt over for de indklagede, og det

kan ikke efter de modstridende forklaringer herom anses for godtgjort, at

klagerne inden arbejdstidens ophør fredag den 8. marts 1991 protesterede

imod, at de indklagede ophørte med at arbejde hos klagerne fra dette

tidspunkt. Under disse omstændigheder var de indklagede berettiget til at gå

ud fra, at klagerne var indforstået med det korte opsigelsesvarsel.

De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark for

to medlemmer af dette forbund, frifindes.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for

Malerhuset Steen Nielsen A/S, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter