Bod 1.2.1.1., 1.2.2.2.(* 1)(* 2) Arbejdere, der genoptog arbejdet dagen efter fællesmødet med ca. 3 1/2 times forsinkelse, pålagt halv bod. Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Lind og Erik Ross Pedersen Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup (Advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (Konsulent Ino Dimsits).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.1.1., 1.2.2.2.(* 1)(* 2) Arbejdere, der
genoptog arbejdet dagen efter fællesmødet med ca. 3 1/2 times forsinkelse,
pålagt halv bod. Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild
E. Jensen, Kardel (retsformand), Lind og Erik Ross Pedersen Dansk
Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S
Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup (Advokat Henrik Uldal) mod
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et
antal medlemmer af dette forbund (Konsulent Ino Dimsits).
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er forskyldt bod i
anledning af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos Scandinavian
Airlines System A/S, Københavns Lufthavn, Kastrup i tiden fra den 4. april
1993 kl. 17.15 til den 6. april kl. 12.30.
Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian
Airlines System A/S, har nedlagt påstand om, at de indklagede arbejdstagere
til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter retten skøn fastsat bod for
hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelsen.
De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark, har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om
frifindelse mod betaling af en efter Arbejdsrettens skøn fastsat mindre bod.
De indklagede har gjort gældende, at arbejdet blev genoptaget i
overensstemmelse med tilsagnet på fællesmødet den 5. april 1993, eller at der
i hvert fald foreligger sådanne omstændigheder, at der ikke er grundlag for
ikendelse af bod, hvortil kommer, at der forelå sådanne trivselsmæssige
faktorer, at der - alene af hensyn hertil - er grundlag for at lade boden
bortfalde i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 4.
Det hedder i fællesmødeerklæringen af 5. april 1993:
»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er
overenskomststridig.
Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at der var formildende
omstændigheder i henhold til arbejdsretslovens § 12, stk. 2, idet
Læs alt
arbejdsnedlæggelsen var foranlediget af arbejdsmiljømæssige problemer i
forbindelse med, at stigningen i passagermængden ikke havde medført
forandringer i normeringen af antallet af stillinger.
Fra arbejdsgiverside bestred man dette og pålagde arbejderne at genoptage
arbejdet den 5. april 1993 kl. 16.30, idet størsteparten var fysisk tilstede
på virksomheden.
Arbejdstagersiden gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage
arbejdet snarest mulig, og senest den 6. april 1993 ved normal arbejdstids
begyndelse.
Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig ret til at gøre
organisationsansvar gældende.
Arbejdstagersiden bestred, at der var grundlag for at påstå
organisationsansvar.
Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for
Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages som ovenfor anført.«
Vedrørende de trivselsmæssige faktorer er det oplyst, at Arbejdstilsynet i
flere tilfælde siden 1991 har rejst indsigelse mod arbejdsgangen i
forbindelse med lastning og losning af bagage. Senest i 1992 er der nedlagt
påbud - dog med en frist til den 1. oktober 1993.
I marts 1993 påbegyndtes et såkaldt pilotprojekt med henblik på
rationalisering og effektivisering af lastnings- og losningsarbejdet.
Grundlaget var en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Mc Kinsey. Projektet
blev indstillet i slutningen af marts måned. Projektet havde været drøftet
med medarbejderne blandt andet i februar måned 1993, og fra medarbejderside
blev der givet udtryk for betydelig skepsis og kritik blandt andet under
hensyn til de forhold, der var fremhævet af Arbejdstilsynet.
Der er under sagen afgivet forklaring af personalechef Arne Sørensen og
tillidsmand Ib Jensen.
Personalechef Arne Sørensen har forklaret, at han er personalechef for det
pågældende område. Rapporten fra konsulentfirmaet Mc Kinsey var baseret på,
at man ved forøget fleksibilitet kunne opnå større effektivitet, og rapporten
foreslog et pilotprojekt til afprøvning heraf. Tanken var, at 7 lastegrupper,
hver med 4 mand, skulle skæres ned til 6. Selv om der herefter ville være
færre mand til arbejdet, var det tanken, at belastningen skulle styres bedre
med en anden fordeling af arbejdet. Projektet startede den 15. marts 1993 og
sluttede med udgangen af måneden. Det havde forinden været diskuteret med
medarbejderne. Lastnings- og losningsprocesserne i flyene er yderst
komplicerede. Vidnet er ikke bekendt med, at der på dette tidspunkt var
uopfyldte krav fra Arbejdstilsynet. Den 6. april 1993 mødte vidnet kl. ca.
7.00. Arbejdet var på dette tidspunkt stadig nedlagt. Kl. ca. 8.30 mødte han
tillidsmand Ib Jensen og spurgte, hvordan det gik, og hvad der skulle til for
at få arbejdet i gang. Ib Jensen svarede, at det ville gå i orden, hvis man
fik tilsagn om, at normen blev fyldt op til et vist antal medarbejdere, og
der blev foretaget en gennemgang af sommerens normering. Vidnet vidste, at
der var møde i kantinen kl. 9.00. Ib Jensen blev kaldt til kantinen kl. ca.
9.15 - 9.30. Han kom senere tilbage. Kl. ca. 11.30 - 11.45 var der
afstemning. Resultatet var, at man gik i arbejde. Arbejdet startede kl.
12.30. Vidnet har endelig oplyst, at der blev ansat 31 til sommerens trafik.
Tillidmand Ib Jensen har forklaret, at problemet i forbindelse med
lastning og losning af fly er komplekst, og problemerne er i hvert fald ikke
løst endnu. Det pågældende pilotprojekt kørte kun 14 dage, inden det blev
stoppet, men efter dette tidspunkt blev normen ikke fyldt op, idet der var en
del medarbejdere, der havde krav på afspadsering af overarbejde. I perioden i
begyndelsen af april 1993 kom der yderligere passagerer og fly til, og
normeringen var derfor alt for lille. Det har som anført også vist sig, at
man senere har foretaget en opnormering til 30 - 31 medarbejdere. Den 6.
april 1993 var man enige om at mødes kl. 8.00, det vil sige på det tidspunkt,
da alle skulle være mødt. Man så ikke noget fornuftigt i at holde møde kl.
4.30, da de første - ganske få - mødte. Det viste sig imidlertid, at man ikke
kunne holde møde i det lokale, man havde regnet med. Til mødet ville der
komme ca. 600, og lokalet var fyldt med bagage. Man besluttede sig derfor til
at holde møde i kantinen kl. 9.00. Lidt før kl. 9.00 mødte han Arne Sørensen.
De gav sig til at diskutere mulighederne for at få strejken til at ophøre.
Kl. 9.20 fik han at vide, at han skulle komme i kantinen, ellers ville
folkene gå hjem. Han bad Arne Sørensen vente, idet han gav udtryk for, at der
ville komme en løsning, og Arne Sørensen bad ham om at komme tilbage. Da man
var færdig med afstemningen, var man klar til at gå i arbejde kl. 11.30. Man
syntes imidlertid, det var rigtigst, at alle spiste frokost forinden, således
at arbejdet blev påbegyndt kl. 12.30.
Til støtte for klagen har klagerne anført, at arbejdet ikke er genoptaget
i overensstemmelse med tilsagnet på fællesmødet. Da der i øvrigt ikke
foreligger trivselsmæssige faktorer, der kan begrunde en nedsættelse af
boden, har de strejkende arbejdere herefter forskyldt sædvanlig bod. Det er
ganske vist anerkendt, at der kan afholdes et kortvarigt orienteringsmøde
efter fællesmødet, inden arbejdet starter, men i det foreliggende tilfælde
var det helt klart, at man ønskede selv at bestemme, hvornår man ville
begynde. Man satte sig bevidst i en situation, hvor man ikke var i stand til
at efterkomme tilsagnet. Hertil kommer, at man stillede betingelser for at gå
i gang med arbejdet. Endelig har klagerne anført, at der ikke forelå
trivselsmæssige faktorer, der kan begrunde en nedsættelse af boden. Der
foreligger ikke uopfyldte krav fra Arbejdstilsynet, og efter afslutningen af
pilotprojektet var arbejdsforholdene fuldt ud normaliseret.
De indklagede har gjort gældende, at tilsagnet under fællesmødet fuldt ud
er fulgt. Fællesmødet sluttede den 5. april 1993 kl. 15.30. Der var 600
medarbejdere, der var omfattet af strejken. De skulle møde på forskellige
tidspunkter inden for tidsrummet 4.30 - 8.00. Det var derfor rimeligt at
aftale, at orienteringsmødet blev afholdt kl. 8.00. Det ville i hvert fald
ikke være i arbejdsgivernes interesse, hvis mødet var blevet afholdt med de 6
mand, der skulle møde kl. 4.30. Da Ib Jensen blev kaldt ind til møde med Arne
Sørensen, vidste man, at orienteringsmødet ikke var afholdt, og man
diskuterede derefter mulighederne for, at arbejdet blev genoptaget. Ib Jensen
var dels hos medarbejderne, dels hos Arne Sørensen. Han kunne derfor først
ved 11-tiden tilkendegive pålægget overfor medarbejderne, som efter
afstemningen blev enige om at spise frokost, inden man startede. Også dette
var i SAS' interesse. Dertil kommer, at der forelå trivselsmæssige faktorer
som omhandlet i arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 4. Pilotprojektet blev
iværksat uanset Arbejdstilsynets påbud, der da endnu ikke var opfyldt, og
uanset det stigende omfang af bagage, og disse forhold var allerede under
mødet i februar 1993 blevet påpeget af Ib Jensen. I begyndelsen af april 1993
var arbejdsstyrken under normen på grund af afspadsering af fridage, så alt i
alt var situationen sådan, at der er grundlag for, at en eventuel bod kan
bortfalde fuldt ud i medfør af den nævnte bestemmelse i arbejdsretsloven. Der
er i hvert fald grundlag for nedsættelse af boden. Arbejdsnedlæggelsen var
kortvarig, og arbejdet blev genoptaget umiddelbart efter det tidspunkt, der
var fastsat i fællesmødereferatet. Tager man yderligere de nævnte
trivselsmæssige faktorer i betragtning, fører disse synspunkter til, at der
højst kan idømmes 1/4 bod. Endelig er det anført, at de, der skulle arbejde
om eftermiddagen, givetvis har tiltrådt deres arbejde rettidigt. De, der
skulle møde kl. 8.00 og senere, kunne i hvert fald ikke arbejde, før de blev
bekendt med pålægget.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter arbejdsretlig praksis gives der arbejdstagerne mulighed for på et
kortvarigt orienteringsmøde at blive gjort bekendt med, hvad der er foregået
på fællesmødet, herunder om et eventuelt pålæg om at genoptage arbejdet. Et
sådant møde burde i nærværende tilfælde have været afholdt den 6. april 1993
kl. ca. 8.00 med mulighed for at genoptage arbejdet kl. 9.00, og arbejdet kan
herefter ikke anses for genoptaget rettidigt kl. 12.30. Forsinkelsen med
arbejdets genoptagelse var imidlertid beskeden, og den skyldtes til dels
tillidsmandens forhandlinger med arbejdsgiversiden. Arbejdstagerne har
herefter vel forskyldt bod, men på grund af de særlige omstændigheder i sagen
finder Arbejdsretten, at boden kan nedsættes til det halve.
Arbejdsretten finder derimod ikke, at der foreligger trivselsmæssige
faktorer, der kan give grundlag for en yderligere nedsættelse af boden. Efter
pilotprojektets ophør i slutningen af marts 1993 var arbejdsgangen
normaliseret - eller ville i hvert fald blive det, når afspadseringen af
overarbejdet var afsluttet.
Som følge af det anførte bør de arbejdstagere, der har deltaget i
arbejdsnedlæggelsen fra den 4. april 1993 kl. 17.15 til den 6. april 1993 kl.
12.30 betale en bod på 13.50 kr. for hver time, de har deltaget i
arbejdsnedlæggelsen. Dette gælder dog ikke de arbejdstagere, der skulle
tiltræde den 6. april 1993 efter kl. 12.30, idet disse arbejdstagere må anses
for at have genoptaget arbejdet rettidigt.
T h i k e n d e s f o r r e t
De indklagede arbejdstagere, som skulle påbegynde deres arbejde inden kl.
12.30 den 6. april 1993, skal til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod på
13.50 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4.
april 1993 kl. 17.15 til den 6. april 1993 kl. 12.30.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Kommentar s.175 f, AD 88.359 (A 1990, s. 24), AD
10.577 (A 1986, s. 44).
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Maersk Air I/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Jensen, Mads Kofod, Maabjerg, Niklasson, Riis (retsformand) og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2. Særoverenskomst. Ændring af arbejdsgivers administration af lokalaftales bestemmelser om feriebetaling stred ikke imod lokalaftalen og var derfor ikke overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiver pålagt bod for manglende opfyldelse af forlig indgået i et mæglingsmøde(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Pors, Ross Pedersen, Sløk og Westergaard Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Bod for virksomheds iværksættelse af overarbejde uden orientering af eller aftale med tillidsrepræsentanter Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bruel og Kjær Industri A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Svend Maabjerg og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997