Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.1.1., 1.2.2.2.(* 1)(* 2) Arbejdere, der genoptog arbejdet dagen efter fællesmødet med ca. 3 1/2 times forsinkelse, pålagt halv bod. Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Lind og Erik Ross Pedersen Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup (Advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (Konsulent Ino Dimsits).

DOM nr 3957 af 29/03/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.1.1., 1.2.2.2.(* 1)(* 2) Arbejdere, der

genoptog arbejdet dagen efter fællesmødet med ca. 3 1/2 times forsinkelse,

pålagt halv bod. Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild

E. Jensen, Kardel (retsformand), Lind og Erik Ross Pedersen Dansk

Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S

Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup (Advokat Henrik Uldal) mod

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et

antal medlemmer af dette forbund (Konsulent Ino Dimsits).

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er forskyldt bod i

anledning af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos Scandinavian

Airlines System A/S, Københavns Lufthavn, Kastrup i tiden fra den 4. april

1993 kl. 17.15 til den 6. april kl. 12.30.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian

Airlines System A/S, har nedlagt påstand om, at de indklagede arbejdstagere

til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter retten skøn fastsat bod for

hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelsen.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark, har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om

frifindelse mod betaling af en efter Arbejdsrettens skøn fastsat mindre bod.

De indklagede har gjort gældende, at arbejdet blev genoptaget i

overensstemmelse med tilsagnet på fællesmødet den 5. april 1993, eller at der

i hvert fald foreligger sådanne omstændigheder, at der ikke er grundlag for

ikendelse af bod, hvortil kommer, at der forelå sådanne trivselsmæssige

faktorer, at der - alene af hensyn hertil - er grundlag for at lade boden

bortfalde i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 4.

Det hedder i fællesmødeerklæringen af 5. april 1993:

»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er

overenskomststridig.

Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at der var formildende

omstændigheder i henhold til arbejdsretslovens § 12, stk. 2, idet

Læs alt

arbejdsnedlæggelsen var foranlediget af arbejdsmiljømæssige problemer i

forbindelse med, at stigningen i passagermængden ikke havde medført

forandringer i normeringen af antallet af stillinger.

Fra arbejdsgiverside bestred man dette og pålagde arbejderne at genoptage

arbejdet den 5. april 1993 kl. 16.30, idet størsteparten var fysisk tilstede

på virksomheden.

Arbejdstagersiden gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage

arbejdet snarest mulig, og senest den 6. april 1993 ved normal arbejdstids

begyndelse.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig ret til at gøre

organisationsansvar gældende.

Arbejdstagersiden bestred, at der var grundlag for at påstå

organisationsansvar.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for

Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages som ovenfor anført.«

Vedrørende de trivselsmæssige faktorer er det oplyst, at Arbejdstilsynet i

flere tilfælde siden 1991 har rejst indsigelse mod arbejdsgangen i

forbindelse med lastning og losning af bagage. Senest i 1992 er der nedlagt

påbud - dog med en frist til den 1. oktober 1993.

I marts 1993 påbegyndtes et såkaldt pilotprojekt med henblik på

rationalisering og effektivisering af lastnings- og losningsarbejdet.

Grundlaget var en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Mc Kinsey. Projektet

blev indstillet i slutningen af marts måned. Projektet havde været drøftet

med medarbejderne blandt andet i februar måned 1993, og fra medarbejderside

blev der givet udtryk for betydelig skepsis og kritik blandt andet under

hensyn til de forhold, der var fremhævet af Arbejdstilsynet.

Der er under sagen afgivet forklaring af personalechef Arne Sørensen og

tillidsmand Ib Jensen.

Personalechef Arne Sørensen har forklaret, at han er personalechef for det

pågældende område. Rapporten fra konsulentfirmaet Mc Kinsey var baseret på,

at man ved forøget fleksibilitet kunne opnå større effektivitet, og rapporten

foreslog et pilotprojekt til afprøvning heraf. Tanken var, at 7 lastegrupper,

hver med 4 mand, skulle skæres ned til 6. Selv om der herefter ville være

færre mand til arbejdet, var det tanken, at belastningen skulle styres bedre

med en anden fordeling af arbejdet. Projektet startede den 15. marts 1993 og

sluttede med udgangen af måneden. Det havde forinden været diskuteret med

medarbejderne. Lastnings- og losningsprocesserne i flyene er yderst

komplicerede. Vidnet er ikke bekendt med, at der på dette tidspunkt var

uopfyldte krav fra Arbejdstilsynet. Den 6. april 1993 mødte vidnet kl. ca.

7.00. Arbejdet var på dette tidspunkt stadig nedlagt. Kl. ca. 8.30 mødte han

tillidsmand Ib Jensen og spurgte, hvordan det gik, og hvad der skulle til for

at få arbejdet i gang. Ib Jensen svarede, at det ville gå i orden, hvis man

fik tilsagn om, at normen blev fyldt op til et vist antal medarbejdere, og

der blev foretaget en gennemgang af sommerens normering. Vidnet vidste, at

der var møde i kantinen kl. 9.00. Ib Jensen blev kaldt til kantinen kl. ca.

9.15 - 9.30. Han kom senere tilbage. Kl. ca. 11.30 - 11.45 var der

afstemning. Resultatet var, at man gik i arbejde. Arbejdet startede kl.

12.30. Vidnet har endelig oplyst, at der blev ansat 31 til sommerens trafik.

Tillidmand Ib Jensen har forklaret, at problemet i forbindelse med

lastning og losning af fly er komplekst, og problemerne er i hvert fald ikke

løst endnu. Det pågældende pilotprojekt kørte kun 14 dage, inden det blev

stoppet, men efter dette tidspunkt blev normen ikke fyldt op, idet der var en

del medarbejdere, der havde krav på afspadsering af overarbejde. I perioden i

begyndelsen af april 1993 kom der yderligere passagerer og fly til, og

normeringen var derfor alt for lille. Det har som anført også vist sig, at

man senere har foretaget en opnormering til 30 - 31 medarbejdere. Den 6.

april 1993 var man enige om at mødes kl. 8.00, det vil sige på det tidspunkt,

da alle skulle være mødt. Man så ikke noget fornuftigt i at holde møde kl.

4.30, da de første - ganske få - mødte. Det viste sig imidlertid, at man ikke

kunne holde møde i det lokale, man havde regnet med. Til mødet ville der

komme ca. 600, og lokalet var fyldt med bagage. Man besluttede sig derfor til

at holde møde i kantinen kl. 9.00. Lidt før kl. 9.00 mødte han Arne Sørensen.

De gav sig til at diskutere mulighederne for at få strejken til at ophøre.

Kl. 9.20 fik han at vide, at han skulle komme i kantinen, ellers ville

folkene gå hjem. Han bad Arne Sørensen vente, idet han gav udtryk for, at der

ville komme en løsning, og Arne Sørensen bad ham om at komme tilbage. Da man

var færdig med afstemningen, var man klar til at gå i arbejde kl. 11.30. Man

syntes imidlertid, det var rigtigst, at alle spiste frokost forinden, således

at arbejdet blev påbegyndt kl. 12.30.

Til støtte for klagen har klagerne anført, at arbejdet ikke er genoptaget

i overensstemmelse med tilsagnet på fællesmødet. Da der i øvrigt ikke

foreligger trivselsmæssige faktorer, der kan begrunde en nedsættelse af

boden, har de strejkende arbejdere herefter forskyldt sædvanlig bod. Det er

ganske vist anerkendt, at der kan afholdes et kortvarigt orienteringsmøde

efter fællesmødet, inden arbejdet starter, men i det foreliggende tilfælde

var det helt klart, at man ønskede selv at bestemme, hvornår man ville

begynde. Man satte sig bevidst i en situation, hvor man ikke var i stand til

at efterkomme tilsagnet. Hertil kommer, at man stillede betingelser for at gå

i gang med arbejdet. Endelig har klagerne anført, at der ikke forelå

trivselsmæssige faktorer, der kan begrunde en nedsættelse af boden. Der

foreligger ikke uopfyldte krav fra Arbejdstilsynet, og efter afslutningen af

pilotprojektet var arbejdsforholdene fuldt ud normaliseret.

De indklagede har gjort gældende, at tilsagnet under fællesmødet fuldt ud

er fulgt. Fællesmødet sluttede den 5. april 1993 kl. 15.30. Der var 600

medarbejdere, der var omfattet af strejken. De skulle møde på forskellige

tidspunkter inden for tidsrummet 4.30 - 8.00. Det var derfor rimeligt at

aftale, at orienteringsmødet blev afholdt kl. 8.00. Det ville i hvert fald

ikke være i arbejdsgivernes interesse, hvis mødet var blevet afholdt med de 6

mand, der skulle møde kl. 4.30. Da Ib Jensen blev kaldt ind til møde med Arne

Sørensen, vidste man, at orienteringsmødet ikke var afholdt, og man

diskuterede derefter mulighederne for, at arbejdet blev genoptaget. Ib Jensen

var dels hos medarbejderne, dels hos Arne Sørensen. Han kunne derfor først

ved 11-tiden tilkendegive pålægget overfor medarbejderne, som efter

afstemningen blev enige om at spise frokost, inden man startede. Også dette

var i SAS' interesse. Dertil kommer, at der forelå trivselsmæssige faktorer

som omhandlet i arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 4. Pilotprojektet blev

iværksat uanset Arbejdstilsynets påbud, der da endnu ikke var opfyldt, og

uanset det stigende omfang af bagage, og disse forhold var allerede under

mødet i februar 1993 blevet påpeget af Ib Jensen. I begyndelsen af april 1993

var arbejdsstyrken under normen på grund af afspadsering af fridage, så alt i

alt var situationen sådan, at der er grundlag for, at en eventuel bod kan

bortfalde fuldt ud i medfør af den nævnte bestemmelse i arbejdsretsloven. Der

er i hvert fald grundlag for nedsættelse af boden. Arbejdsnedlæggelsen var

kortvarig, og arbejdet blev genoptaget umiddelbart efter det tidspunkt, der

var fastsat i fællesmødereferatet. Tager man yderligere de nævnte

trivselsmæssige faktorer i betragtning, fører disse synspunkter til, at der

højst kan idømmes 1/4 bod. Endelig er det anført, at de, der skulle arbejde

om eftermiddagen, givetvis har tiltrådt deres arbejde rettidigt. De, der

skulle møde kl. 8.00 og senere, kunne i hvert fald ikke arbejde, før de blev

bekendt med pålægget.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter arbejdsretlig praksis gives der arbejdstagerne mulighed for på et

kortvarigt orienteringsmøde at blive gjort bekendt med, hvad der er foregået

på fællesmødet, herunder om et eventuelt pålæg om at genoptage arbejdet. Et

sådant møde burde i nærværende tilfælde have været afholdt den 6. april 1993

kl. ca. 8.00 med mulighed for at genoptage arbejdet kl. 9.00, og arbejdet kan

herefter ikke anses for genoptaget rettidigt kl. 12.30. Forsinkelsen med

arbejdets genoptagelse var imidlertid beskeden, og den skyldtes til dels

tillidsmandens forhandlinger med arbejdsgiversiden. Arbejdstagerne har

herefter vel forskyldt bod, men på grund af de særlige omstændigheder i sagen

finder Arbejdsretten, at boden kan nedsættes til det halve.

Arbejdsretten finder derimod ikke, at der foreligger trivselsmæssige

faktorer, der kan give grundlag for en yderligere nedsættelse af boden. Efter

pilotprojektets ophør i slutningen af marts 1993 var arbejdsgangen

normaliseret - eller ville i hvert fald blive det, når afspadseringen af

overarbejdet var afsluttet.

Som følge af det anførte bør de arbejdstagere, der har deltaget i

arbejdsnedlæggelsen fra den 4. april 1993 kl. 17.15 til den 6. april 1993 kl.

12.30 betale en bod på 13.50 kr. for hver time, de har deltaget i

arbejdsnedlæggelsen. Dette gælder dog ikke de arbejdstagere, der skulle

tiltræde den 6. april 1993 efter kl. 12.30, idet disse arbejdstagere må anses

for at have genoptaget arbejdet rettidigt.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede arbejdstagere, som skulle påbegynde deres arbejde inden kl.

12.30 den 6. april 1993, skal til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod på

13.50 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4.

april 1993 kl. 17.15 til den 6. april 1993 kl. 12.30.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Kommentar s.175 f, AD 88.359 (A 1990, s. 24), AD

10.577 (A 1986, s. 44).

Lignende dokumenter