Spring til indhold

Retsinformation

Blokade. Kollektiv overenskomst 4. Kutyme. Organisationsansvar 3.2.(* 1)(* 2) Kutyme om blokade mod arbejdsplads indtil tilgodehavende løn er betalt ikke ophørt ved indførelsen af Lønmodtagernes Garantifond. Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for Lasse Larsen Byggefirma, Aabyhøj (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Poul Erik Skov Christensen, Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul F. Hansen, Carsten Holm, Sarroe og Per Sørensen (retsformand).

DOM nr 3956 af 14/03/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Blokade. Kollektiv overenskomst 4. Kutyme.

Organisationsansvar 3.2.(* 1)(* 2) Kutyme om blokade mod arbejdsplads indtil

tilgodehavende løn er betalt ikke ophørt ved indførelsen af Lønmodtagernes

Garantifond. Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for

Lasse Larsen Byggefirma, Aabyhøj (advokat Merete Preisler) mod

Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for

et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Poul

Erik Skov Christensen, Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul F. Hansen, Carsten

Holm, Sarroe og Per Sørensen (retsformand).

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for

Lasse Larsen Byggefirma, Aabyhøj, har efter deres endelige påstand påstået de

indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i

Danmark for et antal medlemmer af dette forbund, tilpligtet at anerkende, at

en kutyme, hvorefter medlemmerne af forbundet som følge af manglende

lønudbetaling fra en tidligere arbejdsgiver har ret til at etablere blokade

mod en arbejdsplads, indtil tilgodehavende løn er betalt, kan opsiges med

passende varsel.

Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at det indklagede forbund har

pådraget sig organisationsansvar og skal betale bod til klagerne, fordi det

ikke straks foretog anmeldelse af medlemmernes lønkrav til Lønmodtagernes

Garantifond efter at de pågældende medlemmers ansættelsesforhold var ophørt,

og der var indgivet anmeldelse om betalingsstandsning for den tidligere

arbejdsgiver.

SAGSFREMSTILLING

Ved entreprisekontrakt af 28. september 1992 blev der mellem

Andelsboligforeningen Udsigten som bygherre og Frydkjær Totalentreprise Øst

A/S som hovedentreprenør indgået aftale om opførelse af 13 andelsboliger i

Lisberg ved Århus. På grund af manglende lønudbetaling ophørte medlemmer af

det indklagede forbund med at arbejde den 8. februar 1993, og den 9. februar

Læs alt

1993 blev de pågældende medlemmer afskediget og tilmeldt arbejdsformidlingen.

Den 10. februar blev der indgivet anmeldelse om betalingsstandsning for

selskabet, og efter indgivelse af konkursbegæring den 15. februar blev

selskabet erklæret konkurs den 24. februar 1993. Forinden havde den

tilsynsførende den 11. februar 1993 meddelt Snedker- og Tømrerforbundet i

Danmark, at dets medlemmer ville kunne få udbetalt løn hos Lønmodtagernes

Garantifond.

Den 9. marts 1993 indgik bygherren aftale med Lasse Larsen Byggefirma om

dettes overtagelse af hovedentreprisen, og den 17. marts 1993 etablerede

medlemmerne af det indklagede forbund blokade mod arbejdspladsen under

henvisning til, at deres løntilgodehavende hos Frydkjær Totalentreprise Øst

A/S ikke var blevet betalt. Den 18. marts 1993 afholdtes fællesmøde, og ved

klageskrift af 24. marts 1993 indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten med

påstand blandt andet om, at arbejdstagerne skulle tilpligtes straks at

genoptage arbejdet. Efter møder i retten den 25. marts og 1. april 1993 blev

det oplyst, at lønkravene endnu ikke var anmeldt til Lønmodtagernes

Garantifond. Anmeldelse blev indgivet den 20. april 1993, og efter at fonden

havde udbetalt lønningerne, ophævedes blokaden den 10. maj 1993.

Ved sagens indbringelse for Arbejdsretten påstod klagerne, at de

indklagede arbejdstagere skulle betale bod for deltagelse i blokaden, men

denne påstand er blevet frafaldet, idet klagerne anerkender, at den kutyme,

der fremgår af den endelige påstand, består.

FORKLARINGER

Lasse Larsen har forklaret, at der er ca. 40 ansatte i hans firma, der fik

entreprisearbejdet efter Frydkjær Totalentreprise Øst A/S' konkurs. Det var

tømrer- og snedkerarbejdet på 5 af andelsboligerne, der blev blokeret fra den

10. marts 1993. Han havde lovet beboerne, at de kunne flytte ind den 1. maj

1993, men på grund af blokaden kunne indflytningen først ske den 1. juli

1993. Hverken han selv eller bygherren havde midler til at betale de

tidligere ansattes lønninger for at få blokaden ophævet, og hans firma led et

betydeligt tab på grund af blokaden.

Søren Hoffmann Jensen, der er kontorchef i Byggeriets

Arbejdsgiverforening, har forklaret, at de ansattes løntilgodehavende i

tilfælde af et byggefirmas konkurs normalt bliver betalt ved hjælp af det

beløb, som firmaet har tilgode hos bygherren. I denne sag var der dog ikke

noget tilgodehavende, men han erindrer ikke, at der i et sådant tilfælde er

blevet etableret blokade mod den nye entreprenør.

Bent Munch Johansen, der er gruppeformand i det indklagede forbund, har

forklaret, at bygherren normalt kun udbetaler penge til entreprenøren for det

arbejde, der er udført, og at bygherren selv har mulighed for at være

opmærksom på, at en situation som i denne sag ikke opstår. En blokade bliver

efter forbundets praksis kun ophævet, når den fulde akkordsum er blevet

betalt, eller der er stillet fornøden garanti. Det må erkendes, at der i

denne sag gik for lang tid, før lønkravene blev anmeldt til Lønmodtagernes

Garantifond.

Bendt Jensen, der er forbundsformand for murerne, har forklaret, at det

inden for hans område er fast praksis straks at etablere blokade mod en ny

entreprenør, der har overtaget arbejdet, hvis ikke arbejdstagernes forfaldne

løntilgodehavender betales.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har anført, at arbejdstagernes ret til at etablere blokade på

grund af løntilgodehavende følger af en kutyme og ikke er udslag af en

arbejdsretlig grundsætning. Kutymen går mange år tilbage, men efter

indførelsen af Lønmodtagernes Garantifond, der sikrer lønmodtagernes lønkrav

i en situation som den foreliggende, er forudsætningerne og behovet for dens

opretholdelse bortfaldet.

Kutymen fraviger Hovedaftalens §2 om fredspligten, og i modsætning til en

kutyme, der udfylder en overenskomst, kan den derfor opsiges separat og med

et passende varsel, det vil sige 1-3 måneder.

For så vidt angår påstanden om organisationsansvar har klagerne anført, at

der straks efter anmeldelsen af betalingsstandsningen kunne og burde være

sket anmeldelse af lønkravene til Lønmodtagernes Garantifond. Først 4 uger

senere blev arbejdet overtaget af den nye entreprenør, og i stedet for at

sørge for anmeldelse til fonden valgte forbundet at etablere blokaden, der

trods klagernes protest og sagens indbringelse for Arbejdsretten fortsatte i

2 måneder, selv om arbejdstagerne meget hurtigt kunne have fået deres løn hos

fonden. Under disse omstændigheder har forbundet udvist en sådan passivitet

med hensyn til anmeldelsen, at det har pådraget sig et ansvar, der må føre

til en bod af en betragtelig størrelse.

De indklagede har anført, at baggrunden for kutymen i denne sag er, at de

medarbejdere, der er med til at starte et akkordarbejde, skal sikres deres

tilgodehavende i tilfælde af, at deres arbejdsgivers arbejde overtages af en

anden virksomhed. Der er ikke tale om en kutyme, der knytter sig til nogen

bestemt overenskomst, men om en arbejdsretlig grundregel inden for hele

entreprenørbranchen. Denne ca. 100-årige praksis er fortsat uændret og

ubestridt også efter gennemførelse af loven om Lønmodtagernes Garantifond og

loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det skyldes,

at Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker lønkrav, hvis der er tale om

virksomhedsoverdragelse, og at fonden ikke dækker krav af enhver art, hvortil

kommer, at der er en maximumsgrænse for dækningen.

Heller ikke efter at et forslag til en lov om forbud mod blokade strandede

i 1976, er der gjort forsøg på at ændre den gældende retstilstand. Kutymen

fraviger ikke, men supplerer overenskomsten på området og kan derfor ikke

blot opsiges med »passende varsel«.

For så vidt angår bodspåstanden har de indklagede anført, at der - med

konstateringen af, at den beskrevne kutyme består - ikke er sket nogen

overtrædelse, der berettiger til en bod, jf. arbejdsretslovens §12, og da

forbundet ikke havde nogen selvstændig pligt til at anmelde lønkravene til

Lønmodtagernes Garantifond, kan der ikke blive tale om noget

organisationsansvar.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Inden for såvel snedker- og tømrerområdet som andre områder i

byggebranchen har det siden århundredets begyndelse været kutyme, at en

overtagen arbejdsplads kan blokeres, indtil de ansattes løntilgodehavender er

betalt. Denne kutyme, der ikke blev opsagt eller på anden måde kan anses for

ophørt ved indførelsen af Lønmodtagernes Garantifond, supplerer og må anses

for at være et led i overenskomsterne i branchen og må derfor i henseende til

opsigelse behandles på samme måde som disse. Kutymen kan således ikke opsiges

særskilt, og de indklagedes påstand om frifindelse på dette punkt tages

derfor til følge.

For så vidt angår bodsspørgsmålet bemærkes, at det havde været ønskeligt,

om forbundet på et tidligere tidspunkt end sket havde foranlediget, at

lønkravene blev anmeldt til Lønmodtagernes Garantifond, men da det ikke er

påvist, at forbundet overfor klagerne skulle have nogen forpligtelse i så

henseende, må der gives de indklagede medhold i, at der ikke i et tilfælde

som det foreliggende er grundlag for at pålægge forbundet et

organisationsansvar.

Herefter tages de indklagedes frifindelsespåstand i det hele til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for

Byggeriets Arbejdsgivere for Lasse Larsen Byggefirma, Aabyhøj, betale 2000

kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 62 ff, kommentar s. 71 f.

Lignende dokumenter