Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.1.2. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdet genoptaget inden eller umiddelbart efter føllesmøde bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Systematisk aktion. Skærpet bod for deltagelse i arbejdsnedlæggelse, der havde systematisk sammenhæng med en arbejdsnedlæggelse, som organisationerne under et møde i Arbejdsretten havde givet pålæg om at bringe til ophør.(* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen

DOM nr 3790 af 30/10/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.1.2. Arbejdstageres bodsansvar m.v.

Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdet genoptaget inden

eller umiddelbart efter føllesmøde bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod

1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle

spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Systematisk

aktion. Skærpet bod for deltagelse i arbejdsnedlæggelse, der havde

systematisk sammenhæng med en arbejdsnedlæggelse, som organisationerne under

et møde i Arbejdsretten havde givet pålæg om at bringe til ophør.(* 1) (* 2)

Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod

Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal

medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen

Dommere: Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand),

Spang-Hanssen, Tjellesen og Westergaard.

Under denne sag har Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune

indklaget Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for

et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten i anledning af en

overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som fandt sted ved kommunale og

selvejende daginstitutioner i Aalborg kommune i perioden fra den 11. marts

1988 til og med den 28. marts 1988.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de på navnelisterne, bilag 2 og 3,

nævnte medlemmer af det indklagede forbund pålægges en efter rettens skøn

fastsat bod, hvilken bod for tiden efter den 24. marts 1988 påstås skærpet.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår de på bilag

2 nævnte medlemmer. Med hensyn til de på bilag 3 nævnte medlemmer har

indklagede påstået frifindelse, subsidiært at der ikke pålægges disse

medlemmer skærpet bod.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I anledning af nogle i Aalborg kommune foreslåede ændringer på

daginstitutionsområdet nedlagde et antal pædagoger og pædagogmedhjælpere fra

den 11. marts 1988 arbejdet på 20 fritidshjem. De påtænkte ændringer, som

Læs alt

skulle behandles på et byrådsmøde den 28. marts, gik ud på gennemførelse af

en ny normeringsmodel på daginstitutionsområdet og en ændring af åbningstiden

i daginstitutionerne. I dagsordenen for byrådsmødet anføres følgende:

»Baggrunden for den nye model er, at forvaltningen er af den

opfattelse,

at den eksisterende normering på institutioner med førskolebørn, specielt

vuggestuer og 0-6 års institutioner, har behov for tilgang af personale, og

at institutioner med skolebørn (fritidshjem) har en forholdsmæssig høj

normering, når det tages i betragtning, at børnene er i skole i

formiddagstimerne.

Udgangspunktet for den nye model er, at den eksisterende normeringsramme

totalt set bibeholdes. Det vil sige, at de samlede personaleressourcer på

daginstitutionsområdet er uændrede.

Konsekvensen af modellen er altså en omfordeling af de eksisterende

personaleressourcer fra de områder, der har mindre behov, i forhold til de

områder, der har større behov.«

Arbejdsnedlæggelsen på fritidshjemmene er sket i utilfredshed med de

planlagte nednormeringer på disse hjem.

Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet på et fællesmøde den 15. marts 1988. I

referatet fra fællesmødet anføres bl.a.:

»Deltagere

Repræsentanter fra Landsorganisationen i Danmark(LO), Pædagogisk

Medhjælper Forbund (PMF), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Aalborg kommune og

Kommunernes Landsforening.

Fra Aalborg kommune forelå indberetning om arbejdsnedlæggelse i kommunale

og selvejende daginstitutioner fra fredag den 11. marts 1988.

Arbejdsnedlæggelsen er fortsat løbende ved fællesmødets afholdelse og

omfatter 20 daginstitutioner.

Repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Aalborg kommune

tilkendegav, at der var tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og

man anmodede personaleorganisationerne om at pålægge sine medlemmer straks at

genoptage arbejdet.

Organisationernes repræsentanter erkendte, at arbejdsnedlæggelsen er

overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge sine medlemmer at

genoptage arbejdet. ........

Kommunernes Landsforening og Aalborg kommune tog forbehold for at

indbringe sagen for arbejdsretten, henholdsvis påtaleudvalget for den

kommunale tjenestemandsret.«

Da arbejdsnedlæggelsen fortsatte efter fællesmødet, blev sagen af klagerne

indbragt for Arbejdsretten, hvor klagen for så vidt angår medlemmerne af det

indklagede forbund blev behandlet ved et retsmøde den 24. marts 1988. På

retsmødet erkendte indklagede, at arbejdsstandsningen var overenskomststridig

og organisationerne ville pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet.

Retsformanden tilsluttede sig pålægget.

Arbejdsnedlæggelsen på de 20 fritidshjem fortsatte i

midlertid og blev den 28. marts 1988 udvidet til at omfatte samtlige

daginstitutioner. De medlemmer af det indklagede forbund, som alene deltog i

arbejdsnedlæggelsen den 28. marts, er optaget på den som bilag 3 fremlagte

navneliste. I indberetninger fra institutioner, som var omfattet af

arbejdsnedlæggelsen, anføres som årsag til denne »sympatistrejke«

»sympati med strejkende kollegaer« og »faglig dag«.

Arbejdet på samtlige daginstitutioner blev genoptaget den 29. marts 1988.

Nyt fællesmøde blev afholdt den 7. april 1988. I referatet fra fællesmødet

anføres bl.a.

»Deltagere:

Repræsentanter fra Landsorganisationen i Danmark (LO), Pædagogisk

Medhjælper Forbund (PMF), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Aalborg kommune og

Kommunernes Landsforening.

Der henvises til referat af fællesmøde afholdt den 15. marts 1988

vedrørende en arbejdsnedlæggelse på 20 daginstitutioner i Aalborg kommune.

Fra Aalborg kommune forelå indberetning om, at den fortsatte

arbejdsnedlæggelse var udvidet fra mandag den 28. marts 1988 til at omfatte

samtlige daginstitutioner i kommunen.

Arbejdet blev genoptaget i fuldt omfang tirsdag den 29. marts 1988,

hvorfor det berammede fællesmøde blev udskudt til dags dato.

Repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Aalborg kommune

tilkendegav, at man finder, der er tale om en overenskomststridig optrapning

af den løbende konflikt til støtte for og i sympati med medarbejderne på

fritidshjemsområdet.

Endvidere finder Aalborg kommune og Kommunernes Landsforening, at det er

en skærpende omstændighed, at arbejdsnedlæggelsen har fundet sted efter

arbejdsretten har givet pålæg om genoptagelse af arbejdet.

På baggrund af ovenstående vil Kommunernes Landsforening og Aalborg

kommune i kontinuation af den allerede indleverede klage indbringe sagen for

arbejdsretten med krav om, at samtlige medarbejdere, der deltog i

arbejdsnedlæggelsen den 28. marts 1988, idømmes bod med henvisning til

systematisk aktion.

Organisationerne kunne ikke anerkende, at der var tale om en systematisk

aktion.«

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af

Gitte Hesselmann. Hun har forklaret, at hun i 4 år har været faglig sekretær

for det indklagede forbunds Nordjyllands-afdeling. Hun deltog i

forhandlingerne med Aalborg kommune om normeringerne på

daginstitutionsområdet. Arbejdsnedlæggelsen den 28. marts 1988 på vuggestuer

og børnehaver skete ikke primært i sympati med de strejkende

pædagogmedhjælpere på fritidshjemmene, men havde sin baggrund i, at

opnormeringerne på vuggestuer og børnehaver ikke fik det omfang, som man fra

medarbejdernes side havde forventet.

Til støtte for påstanden om, at også de medlemmer af det indklagede

forbund, som alene deltog i arbejdsnedlæggelsen den 28. marts 1988, pålægges

bod, har klagerne anført, at den erkendt overenskomststridige

arbejdsnedlæggelse var en udvidelse af den igangværende konflikt på

fritidshjemmene. Det må lægges til grund, at den udvidede arbejdsnedlæggelse

den 28. marts skete i sympati med og til støtte for pædagogmedhjælperne på

fritidshjemmene. Der var tale om en planlagt aktion, som tidsmæssigt faldt

sammen med tidspunktet for byrådets stillingtagen til de foreslåede

omnormeringer.

Alle daginstitutioner under Aalborg kommune må betragtes som en

arbejdsplads, og afholdelse af nyt fællesmøde har derfor ikke været påkrævet

for at opnå at lade de pædagogmedhjælpere, som alene nedlagde arbejdet den

28. marts, være omfattet af bodsansvaret.

I anden række har klagerne gjort gældende, at arbejdsnedlæggelsen savnede

rimelig begrundelse og desuden var led i en systematisk aktion. Betingelserne

for at pålægge bod efter arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 5. pkt. er derfor

opfyldt.

Da arbejdsnedlæggelsen fandt sted, efter at sagen den 24. marts 1988 havde

været behandlet i Arbejdsretten, bør de deltagende pædagogmedhjælpere

pålægges skærpet bod.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at

daginstitutionerne i Aalborg kommune ikke kan betragtes som en arbejdsplads.

Da der således for vuggestuernes og børnehavernes vedkommende var tale om en

arbejdsnedlæggelse på nye arbejdspladser, og da arbejdsnedlæggelsen her var

af 1 dags varighed og ophørte, inden fællesmøde var afholdt, er betingelserne

for at pålægge bod efter arbejdsretslovens § 12, stk. 2 ikke opfyldt.

Hertil kommer, at der ikke var tale om nogen systematisk aktion. Som

forklaret af Gitte Hesselmann skete arbejdsnedlæggelsen på vuggestuer og

børnehaver ikke som protest mod de påtænkte nednormeringer på fritidsområdet,

men fordi medarbejdernes forventninger med hensyn til omfanget af

opnormeringer på vuggestuer og børnehaver ikke blev indfriet.

Indklagede har endvidere bestridt, at arbejdsnedlæggelsen har savnet

rimelig begrundelse.

Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at der ikke

er grundlag for at pålægge skærpet bod. De arbejdsnedlæggelser, som blev

behandlet på retsmødet i Arbejdsretten den 24. marts 1988, angik alene

fritidshjemmene, og de pædagogmedhjælpere, som alene nedlagde arbejdet den

28. marts 1988, har derfor ikke været omfattet af det af Arbejdsretten

meddelte pålæg.

Arbejdsretten skal udtale:

Det lægges til grund, at arbejdsnedlæggelsen på vuggestuer og børnehjem

den 28. marts 1988, der fandt sted samme dag byrådet skulle behandle

forslaget om omnormeringer, ikke var spontan, men skete som en planlagt

udvidelse af den konflikt, der i protest mod forslaget havde været løbende på

fritidshjemmene siden 11. marts 1988. Under disse omstændigheder findes der

at have foreligget en systematisk aktion, og betingelserne for at pålægge de

medlemmer af det indklagede forbund, som alene deltog i arbejdsnedlæggelsen

den 28. marts 1988 bod, er derfor opfyldt, jfr. arbejdsretslovens § 12, stk.

2, 5. pkt.

Da arbejdsnedlæggelsen fandt sted, efter at der den 24. marts 1988 i

Arbejdsretten var givet pålæg om arbejdets genoptagelse, findes der at burde

pålægges de strejkende skærpet bod.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Til Kommunernes Landsforening betaler de på bilag 2 og 3 anførte medlemmer

af Pædagogisk Medhjælperforbund en bod for hver time, hvori de har deltaget i

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser fra den 11. marts 1988.

Boden fastsættes til 20 kr. pr. time til og med den 24. marts 1988 og til

30 kr. pr. time fra den 25. marts 1988 til og med den 28. marts 1988.

I sagsomkostninger betaler de indklagede 2.000 kr. til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.475, note 182, s.477, s.493,

Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.259, K 10.559 (A 1987 s.17), 86.016

m.fl. (A 1986 s.131), 10.753 (A 1986 s.75).

Lignende dokumenter