Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. Politisk aktion(* 1) (* 2) Sædvanlig bod i anledning af deltagelse i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i protest med lovindgrebet i 1985. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ludvigsen og Herman A/S, Glostrup, A/S Rørbyg, København, Semco A/S, Brøndby, VVS Konsortiet I/S, Holte, og Poul Damgaard, Holte, (kontorchef H. Marstrand Dahl) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Degerbøl, Engelbrechtsen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Gert Kristensen, Strube og Wahl. Afgrelse truffet af: Arbejdsretten

DOM nr 3013 af 25/04/1988DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke

sket. Politisk aktion(* 1) (* 2) Sædvanlig bod i anledning af deltagelse i

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i protest med lovindgrebet i 1985.

Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ludvigsen og

Herman A/S, Glostrup, A/S Rørbyg, København, Semco A/S, Brøndby, VVS

Konsortiet I/S, Holte, og Poul Damgaard, Holte, (kontorchef H. Marstrand

Dahl) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i

Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen)

Dommere: Degerbøl, Engelbrechtsen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Gert

Kristensen, Strube og Wahl. Afgrelse truffet af: Arbejdsretten

Under disse sager, der er behandlet sammen, har Dansk Arbejdsgiverforening

for Jernets Arbejdsgiverforening for de ovennævnte 5 virksomheder indklaget

Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for

et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten med påstand om, at de

pågældende medlemmer, der er beskæftiget hos de af klagen omfattede

virksomheder og anført på sagernes bilag 1æ, 1hh, 1jj, 1nn og 1 yy,

tilpligtes til Dansk Arbejdsgiverforening at betale en efter rettens skøn

fastsat bod for hver time, i hvilken de har deltaget i overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 1. til og med den 10. april 1985.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, har påstået frifindelse, idet de til støtte herfor har

anført, at man på de omhandlede 5 virksomheder ikke har afholdt eller

afsluttet den fagretlige behandling af arbejdsnedlæggelserne, som man var

forpligtet til at foretage ifølge en aftale indgået mellem Jernets

Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.

For så vidt angår virksomheden Semco A/S har de indklagede i svarskriftet

yderligere anført, at der består en 15-årig praksis for, at de indklagede

medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark ikke betaler bod for

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Subsidiært har de indklagede

nedlagt påstand om, at der kun idømmes mild bod. Såfremt bod idømmes, har de

Læs alt

taget sædvanligt forbehold over for navnelisterne.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

De påklagede arbejdsnedlæggelser, der skete i protest mod vedtagelsen af

lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v.

nr. 123 af 31. marts 1985, blev sammen med en lang række tilsvarende

arbejdsnedlæggelser behandlet ved fællesmøder den 2. og 3. april 1985,

hvorunder man fra arbejdstagerside erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, og erklærede at ville pålægge de strejkende at

genoptage arbejdet så hurtigt som muligt før, under eller umiddelbart efter

påsken den 4.-8. april 1985.

Efter at de landsomfattende strejker var bragt til ophør, forhandlede

Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i

Danmark om bodsspørgsmålet og nåede den 3. juni 1985 til enighed om følgende

protokollat:

»Sagen forhandledes og afsluttedes med enighed om, at de arbejdere,

der ikke havde normaliseret arbejdet efter fællesmødepålægget, betaler en

bod, der udgør kr. 17,50 for ikke-faglærte og kr. 21,50 for faglærte.

Der var endvidere enighed om, at såfremt der efter fællesmødet kun havde

været et møde af kortere varighed, skulle der ikke betales bod, ligesom flere

arbejdsnedlæggelser, der sammenlagt var på under 8 timer, ligeledes ikke vil

være bodsbelagt.

Af hensyn til opgørelse af arbejdsnedlæggelsernes omfang på de enkelte

virksomheder udarbejdes sædvanlige navnelister, og der toges forbehold for

antallet af deltagende lønmodtagere samt tidspunkterne for deres deltagelse i

arbejdsnedlæggelserne.

Boden tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.

I tilfælde, hvor der ikke efter de her skitserede retningslinjer kan opnås

lokal enighed om varigheden, overgives sagen til organisationerne, evt. med

henblik på videreførelse af sagen til Arbejdsretten.«

I to skrivelser af 20. juni 1985 henholdsvis fra Jernets

Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark

præciserede de to organisationer over for medlemmerne indholdet af

protokollatet. I skrivelsen fra Jernets Arbejdsgiverforening hedder det:

»Ved skrivelse af 7 ds. meddelte vi virksomheden, at der var indgået

forlig om bodsspørgsmålet vedr. de overenskomststridige strejker, der var

begrundet i Folketingets forlængelse af de gældende overenskomster.

Skrivelsen var bilagt forligsteksten, hvor det af sidste afsnit fremgår,

at:

»I tilfælde, hvor der ikke efter de her skitserede retningslinjer kan

opnås lokal enighed om varigheden, overgives sagen til organisationerne, evt.

med henblik på videreførelse af sagen til Arbejdsretten.«

Denne tekst betyder, at de udarbejdede navnelister skal drøftes med

tillidsrepræsentanten med henblik på opnåelse af lokal enighed om varigheden.

Af hensyn til beviset for, at der er opnået enighed, er det naturligt, at

parterne bekræfter dette med deres underskrift på samme måde som ved

afslutning af en lokalforhandling. Herefter kan bodsopkrævning finde sted.

Vi har fra Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark modtaget

underretning om, at der er tilfælde, hvor den ovenfor beskrevne procedure

ikke er benyttet. I disse tilfælde iværksættes den nævnte procedure for

hurtigst muligt at få afklaret evt. tvivl eller uoverensstemmelse om

strejkens varighed.

Afslutningsvis skal det præciseres, at de foranstaltede drøftelser ikke

vedrører bodssatserne, der fortsat er kr. 17,50 pr. time for ikke-faglærte og

kr. 21,50 pr. time for faglærte.'

I skrivelsen fra Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark hedder

det:

»Gode venner! Under henvisning til CO-Metal's skrivelse af 4. juni

d.å. vedrørende protokollatet om eventuel indgåelse af frivilligt forlig

lokalt i forbindelse med konflikterne ved Folketinget's vedtagelse af

overenskomstforlængelsesloven skal vi gøre opmærksom på følgende, såfremt der

lokalt indgås forlig, og evt. bod er forskyldt, at:

1. konflikten skal have været indberettet og behandlet på et fællesmøde

mellem LO og DA,

2. der skal fra virksomhedens side fremlægges en fuldstændig navneliste

over deltagende medlemmer,

3. der skal forhandles lokalt om varigheden af konflikten. Protokollatet

indeholder en bestemmelse om, at såfremt der efter fællesmødet har været

møder af kortere varighed, er bod ikke forskyldt, det vil i princippet sige,

at arbejdet blot på et rimeligt tidspunkt på 3die dagen skal være genoptaget,

ligesom samlede arbejdsnedlæggelser på 8 timer - skal fortolkes flexibelt -

er fritaget for bod,

4. der skal udarbejdes et referat af den eventuelle opnåede enighed -

underskrevet af parterne som ved afslutning af en lokal forhandling,

5. kan der ikke opnås enighed, videreføres sagerne - arbejdsgiverne kan

ikke i disse situationer opkræve boden på egen foranledning.

Til orientering vedlægges JA's skrivelse, som de har tilsendt deres

medlemsvirksomheder, i hvilken fremgangsmåden præciseres.«

Efter det oplyste blev hovedparten af strejkesagerne inden for

jernindustriens område herefter afsluttet forligsmæssigt med pålæggelse af

bod i overensstemmelse med protokollatet.

For så vidt angår de her omhandlede 5 virksomheder fremgår det af

fremlagte referater, at der ikke har kunnet opnås enighed om en forligsmæssig

løsning af bodsspørgsmålet under lokale forhandlinger med repræsentanter for

de pågældende medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. Ved

klageskrift af 26. maj 1986 blev dette spørgsmål herefter indbragt til

afgørelse for Arbejdsretten sammen med tilsvarende sager vedrørende andre

virksomheder og medlemmer af samme og andre forbund.

Af bilag, som de indklagede har fremlagt sammen med svarskriftet, der er

modtaget umiddelbart forud for domsforhandlingen, fremgår, at der i august

1977 fandt overenskomststridige arbejdsnedlæggelser sted blandt medlemmer af

Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, beskæftiget hos Semco A/S, og at

Dansk Arbejdsgiverforening ved klageskrift af 30. august 1977 indbragte

arbejdsnedlæggelserne for Arbejdsretten med påstand bl.a. om bod, men at

sagen herom blev frafaldet, efter at virksomheden den 2. september 1977 havde

truffet aftale med tillidsrepræsentant Sti Davidsen om forhøjelse af

timelønnen for VS-montørerne i serviceafdelingen. En tilsvarende sag

vedrørende overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i marts 1987 blev

ligeledes frafaldet, efter at de lønmæssige uoverensstemmelser, som havde

været årsag til arbejdsnedlæggelserne, var blevet bilagt ved lokal

forhandling.

For Arbejdsretten har afdelingsingeniør hos Semco A/S Hartvig Madsen og

tillidsrepræsentant Sti Davidsen forklaret nærmere om baggrunden for og

forløbet af de foran omtalte sager fra 1977 og 1987.

Klagerne har til støtte for bodspåstanden anført, at overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser med politisk baggrund efter arbejdsretlig praksis

bedømmes på samme måde som andre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. I

de foreliggende sager har de indklagede medlemmer af Blik- og

Rørarbejderforbundet i Danmark siddet pålægget fra fællesmøderne overhørigt

og har derfor forskyldt bod for deres deltagelse i de erkendt

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Ved afgørelsen af, om boden bør

bortfalde eller nedsættes, kan der ikke tillægges oplysningerne i

svarskriftet med tilhørende bilag nogen betydning, da de først er fremkommet

umiddelbart inden domsforhandlingen, jfr. herved Arbejdsrettens dom af 8.

december 1986 i sag nr. 86.317. Men i øvrigt kan disse oplysninger hverken

bevirke bodsfritagelse eller nedsættelse af boden. Protokollatet af 3. juni

1985 vedrørende bodsspørgsmålet indebærer kun, at der eventuelt skal

forhandles lokalt om varigheden af arbejdsnedlæggelserne. Det er sket for

samtlige 5 virksomheders vedkommende. Resultatet af forhandlingerne blev

blot, at de indklagede medlemmer tilkendegav, at de slet ikke ville betale

nogen bod. Herefter er sagen med rette indbragt for Arbejdsretten. Hvad

virksomheden Semco A/S angår, viser det fremlagte materiale og de afgivne

forklaringer alene, at man i to tilfælde under en vis pression har måttet

opgive at kræve bod i anledning af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i

en enkelt af virksomhedens afdelinger.

De indklagede har anført, at der uanset svarskriftets sene fremkomst ikke

er grundlag for at frakende de heri indeholdte oplysninger betydning ved

sagens afgørelse. Efter det, der herefter foreligger, må det vel erkendes, at

der har fundet en vis lokal forhandling sted som aftalt ved protokollatet af

3. juni 1985. Men da man ikke herunder nåede til enighed, har man forsømt at

videreføre denne forhandling som en egentlig organisationsmæssig, fagretlig

behandling af bodsspørgsmålet. Tanken med protokollatet var, at

bodsspørgsmålet skulle løses gennem en almindelig fagretlig behandling og

ikke ved at indbringe spørgsmålet herom for Arbejdsretten. For så vidt angår

virksomheden Semco A/S har løsningen af de tidligere sager om

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser hos de medlemmer af forbundet, som

er beskæftiget her, skabt en forventning om bodsfritagelse, som må få

indflydelse på den afgørelse, som nu skal træffes.

Arbejdsretten skal udtale:

Protokollatet af 3. juni 1985 vedrørende bodsspørgsmålet foreskriver alene

lokal forhandling om varigheden af de overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser. Såfremt enighed herom ikke kan opnås, skal sagerne

ifølge protokollatet overgives til organisationerne, eventuelt med henblik på

videreførelse af sagerne for Arbejdsretten. Der er herefter intet grundlag

for at forstå protokollatet på den af de indklagede anførte måde, hvorefter

bodsspørgsmålet i mangel af en forligsmæssig løsning på lokalt plan skal

løses eller søges løst ved almindelig fagretlig behandling på

organisationsplan uden om Arbejdsretten eller i hvert fald inden sagens

indbringelse for Arbejdsretten. Da det er godtgjort, at der forud for

klageskriftets indgivelse har fundet lokal forhandling sted med

repræsentanter for de indklagede medlemmer af forbundet, uden at der kunne

opnås enighed om en forligsmæssig løsning, finder Arbejdsretten herefter, at

de pågældende medlemmer må være stillet på samme måde som de arbejdstagere i

øvrigt inden for samme område, for hvis vedkommende der i mangel af en

forligsmæssig løsning er udmålt sædvanlig bod for deltagelse i de erkendt

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der fortsatte efter det på

fællesmøderne givne pålæg om arbejdets genoptagelse.

For så vidt angår virksomheden Semco A/S finder Arbejdsretten det ikke

godtgjort, at der består nogen praksis for eller berettiget forventning hos

de der beskæftigede medlemmer af forbundet om, at de ikke skal betale bod for

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Allerede som følge heraf kan heller

ikke dette anbringende føre til bodsfritagelse eller bodsnedsættelse for

disse medlemmers vedkommende.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, som er anført på

bilag 1æ, 1hh, 1jj, 1nn og 1yy i sagerne nr. 86.207E, 86.207I og 87.225V,

skal hver især til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod på 24 kr. for

hver time, i hvilken de har deltaget i de overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 1. april til og med den 10. april

1985.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.272, K 10.560 (A1986, s.39) K 10.975

(A1987 s.64).

Lignende dokumenter