Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr. 90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse eller bortfald.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Amtsrådsforeningen i Danmark for
Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et
antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr.
90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab
(advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og
Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund
(konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk
Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre
Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat
Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr.
Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel
(retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk
aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse
eller bortfald.(* 1) (* 2)
Disse sager drejer sig om, hvorvidt deltagerne i arbejdsnedlæggelserne
under Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i perioden februar - marts 1990
og hvorvidt deltagerne i en arbejdsnedlæggelse i februar 1990 i tre private
busselskaber har forskyldt bod efter sædvanlige regler, eller om de særlige
omstændigheder i sagen kan give anledning til, at boden bortfalder eller
nedsættes. Det er under sagerne erkendt, at arbejdsnedlæggelserne har været
overenskomststridige. Det er også erkendt, at de har været systematiske. På
den anden side er der enighed om, at der ikke foreligger grundlag for
organisationsansvar. Sagerne er behandlet under et.
Baggrunden for sagerne er følgende:
Den 25. september 1989 meddelte chauffør Thomas Jørgensen, der var
beskæftiget under HT i driftsområde Roskilde, sine kolleger, at han pr. 1.
oktober 1989 ville melde sig ud af Specialarbejderforbundet i Danmark.
Baggrunden herfor var, at forbundet ikke ville yde økonomisk bidrag til hans
Læs alt
valgkampagne ved kommunalbestyrelsesvalget, hvor han opstillede for
Fremskridtspartiet. Udmeldelsen gav anledning til uro blandt medarbejderne i
driftsområdet. Specialarbejderforbundet i Danmark fremhævede over for HT, at
der var risiko for, at busdriften ville blive indstillet, medmindre Thomas
Jørgensen blev afskediget. Den 18. oktober 1989 traf HT beslutning om med
virkning fra den 25. oktober 1989 at fritage Thomas Jørgensen for tjeneste
indtil videre. Thomas Jørgensen rejste den 19. oktober 1989 over for
Indenrigsministeriet indsigelse mod denne beslutning, og ministeriet anmodede
den 27. oktober 1989 HT om en udtalelse i sagen. Den 23. november 1989 blev
Thomas Jørgensen udstationeret til tjeneste i driftsområde Gladsaxe. Han
udeblev imidlertid fra tjeneste denne dag og meldte sig syg og var sygemeldt
indtil den 27. december 1989. I et møde i Hovedstadsrådet den 24. november
1989 blev de trufne beslutninger fastholdt af et flertal af rådets medlemmer.
Den 19. december 1989 meddelte Indenrigsministeriet Thomas Jørgensen, at
man fandt, at tjenestefritagelsen og forflyttelsen af ham var ulovlig, idet
beslutningen herom var udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Ministeriet
meddelte samtidig Hovedstadsrådet, at Thomas Jørgensen skulle genindsættes i
tjeneste i driftsområde Roskilde. Den 27. december 1989 besluttede rådet at
tjenestefritage Thomas Jørgensen med den begrundelse, at det var uafklaret,
hvor han skulle forrette tjeneste.
Hovedstadsrådet blev nedlagt den 1. januar 1990, hvorefter HT ledes af en
selvstændig bestyrelse, jfr. § 8 i lov nr. 274 af 3. maj 1989. Dette selskab
holdt bestyrelsesmøde den 12. januar 1990, og bestyrelsen tog - bortset fra
et enkelt medlem - afstand fra Indenrigsministeriets opfattelse af, at
tjenestefritagelsen og forflyttelsen af Thomas Jørgensen var udtryk for en
usaglig forskelsbehandling. Bestyrelsen besluttede derefter i enighed, at han
skulle genindsættes i tjeneste i driftsområde Roskilde.
Den 15. januar 1990 skulle Thomas Jørgensen påbegynde tjeneste i
driftsområde Roskilde. Samtidig iværksatte HT- chaufførerne i dette
driftsområde en arbejdsnedlæggelse, og busdriften blev indstillet.
Tillidsmændene afgav den pågældende dag følgende udtalelse:
»Vi forlanger at HT's bestyrelse tager beslutning om afskedigelse af
Thomas Jørgensen, idet vi ikke længere ser os istand til at opretholde ro og
orden på de øvrige HT anlæg.
Dette forlangende skal ses på baggrund af, at vi aktivt gennem 4 mdr. har
medvirket til opretholdelse af roen på vore arbejdspladser.
Vi skal understrege, at tidspunktet for en forflytning til et andet
driftanlæg er forpasset.«
Den 16. januar 1990 blev der afholdt fællesmøde i Amtsrådsforeningen. Af
referatet af fællesmødet fremgår følgende:
»Ved et fællesmøde d.d. i Amtsrådsforeningen behandledes en klage
over, at et antal medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark beskæftiget
hos Hovedstadsområdets Trafikselskab den 15. januar 1990 kl. ca. 6.00 har
etableret en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse.
På tidspunktet for fællesmødets afholdelse var arbejdsnedlæggelsen fortsat
løbende.
Sagen forhandledes.
LO/Specialarbejderforbundet i Danmark erkendte, at arbejdsnedlæggelsen er
overenskomststridig. Man gav endvidere tilsagn om at pålægge de deltagende
chauffører at genoptage arbejdet snarest muligt, dog senest den 17. januar
1990 kl. 4.00.
Amtsrådsforeningen fastholdt, at arbejdet skulle genoptages i løbet af den
16. januar 1990.
Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at der ved
arbejdsnedlæggelsen forelå undskyldende omstændigheder begrundet i at denne
var politisk fremprovokeret, bl.a. ved at man fra politisk side har pålagt
HT's bestyrelse at ændre en tidligere truffen beslutning omkring sagen,
hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3.
punktum.
Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig ret til at indbringe sagen for
arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages som ovenfor anført.
Arbejdsgiversiden kunne ikke anerkende, at arbejdsnedlæggelsen var omfattet
af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. punktum.«
Den 17. januar 1990 indbragte Amtsrådsforeningen sagen for Arbejdsretten -
sag nr. 90.028. Samme dag afholdt Hovedstadsområdets Trafikselskabs
bestyrelse ekstraordinært møde og besluttede at forflytte Thomas Jørgensen
til driftsområde Gladsaxe. Denne beslutning blev ligeledes samme dag
annulleret af Indenrigsministeriet i medfør af § 12 i lov nr. 274 af 3. maj
1989 om Hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jfr. § 61, stk. 1, i lov
om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 539 af 3. august 1989.
Om aftenen blev der afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde i HT. Et
flertal af bestyrelsesmedlemmerne vedtog at fastholde beslutningen om
forflyttelse af Thomas Jørgensen. I den anledning tilkendegav
Indenrigsministeriet den 18. januar 1990 over for bestyrelsen, at
Indenrigsministeriets beslutning var bindende, og anfægtelse af denne kunne
kun ske ved, at spørgsmålet blev indbragt for domstolene.
Den 18. januar 1990 blev arbejdet genoptaget af HT- chaufførerne. Samme
dag behandledes Indenrigsministeriets annullation i Trafikselskabets
bestyrelse, der meddelte Indenrigsministeriet, at man ville efterkomme
pålægget under protest, således at Thomas Jørgensen blev sat i tjeneste i
driftsområde Roskilde fra den 19. januar 1990.
Den 19. januar 1990 blev der iværksat arbejdsnedlæggelser blandt
HT-chaufførerne i driftsområde Roskilde. På et i den anledning indkaldt
fællesmøde den 20. januar 1990 gentog Landsorganisationen i Danmark og
Specialarbejderforbundet i Danmark, at arbejdsnedlæggelsen var
overenskomststridig.
Thomas Jørgensen mødte ikke til tjeneste, men kontaktede den 22. januar
1990 HT og meddelte, at han med virkning fra den 9. oktober 1990 ønskede at
gå på efterløn og dermed fra dette tidspunkt ville fratræde sin stilling som
chauffør. Samtidig foreslog han, at der i perioden fra den 22. januar til den
9. oktober 1990 blev meddelt ham tjenestefritagelse med løn. Denne
henvendelse blev behandlet i bestyrelsen, der tog opsigelsen til
efterretning, men tilkendegav, at der ikke umiddelbart var mulighed for at
fritage Thomas Jørgensen for tjeneste med løn. Han afgav herefter en
sygemelding.
I perioden fra og med den 23. januar og måneden ud blev der herefter
arbejdet normalt i driftsområde Roskilde.
Den 1. februar 1990 udmeldte to andre chauffører sig af
Specialarbejderforbundet i Danmark. Arbejdet blev nedlagt i driftsområde
Roskilde og var nedlagt til og med den 2. marts 1990. I de øvrige
driftsområder var der i februar arbejdsnedlæggelser strækkende sig fra en dag
til ca. en uge, og arbejdsnedlæggelserne er af Hovedstadsområdets
Trafikselskab opgjort som følger:
Driftsområde Hillerød:
16. januar 1990 samt perioden 7. februar til og med 15. februar 1990.
Driftsområde Helsingør:
19. januar 1990 samt perioden 7. februar til og med 18. februar 1990.
Driftsområde Frederikssund:
Perioden 8. februar til og med 9. februar 1990.
Driftsområde Hørsholm:
Perioden 7. februar til og med 14. februar 1990.
Driftsområde Gladsaxe/Lyngby:
Perioden 6. februar til og med 19. februar 1990.
Driftsområde Ballerup:
Perioden 7. februar til og med 19. februar 1990.
Driftsområde Køge:
Perioden 7. februar til og med 14. februar 1990.
Driftsområde Roskilde:
Perioderne 15. januar til og med 17. januar 1990, 19. januar til og med
22. januar og 1. februar til og med 2. marts 1990.
I anledning af arbejdsnedlæggelsen den 1. februar 1990 i driftsområde
Roskilde blev der den 2. februar 1990 afholdt fællesmøde. I mødet, som
Amtsrådsforeningen betragtede som en forlængelse af fællesmøderne den 16.
januar og 20. januar 1990, blev det fra arbejdstagerside erkendt, at
arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige.
Den 8. februar 1990 behandledes sagen i Arbejdsretten. Af retsbogen
fremgår følgende:
Klagerne opfordrede indklagede til at give fornyet pålæg om genoptagelse
af arbejdet.
Indklagede erklærede sig villig hertil, for så vidt angår de chauffører,
der er omfattet af allerede afholdte fællesmøder, og opfordrede klagerne til
at holde nyt fællesmøde for så vidt angår de chauffører, der ikke er omfattet
af de hidtidige fællesmøder.
På retsformandens opfordring erklærede klagerne sig villig hertil uden
præjudice for spørgsmålet om bodsfastsættelse.
Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at følge pålægget
om genoptagelse af arbejdet.'
Den 9. februar afholdtes der et nyt fællesmøde. Af referatet af dette
fællesmøde fremgår følgende:
»Fællesmødet blev afholdt under henvisning til den af retsformanden
på det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 8. februar 1990 til parterne
givne henstilling om afholdelse af endnu et fællesmøde i sagen.
Amtsrådsforeningen betragtede yderligere fællesmødet som en forlængelse af
fællesmøderne den 16. januar 1990, den 20. januar 1990 og den 2. februar
1990, idet man betragtede arbejdsnedlæggelserne som systematiske aktioner.
LO/SID kunne ikke anerkende, at fællesmødet var en forlængelse af møderne
den 16. januar 1990, 20. januar 1990 og den 2. februar 1990, idet man ikke
fandt, at der var tale om systematik.
Siden fællesmødet den 2. februar 1990 havde arbejdet uafbrudt været
nedlagt i driftsområde Roskilde. Fra den 6. februar 1990 blev konflikten
udvidet til driftsområde Gladsaxe og fra den 7. februar 1990 til at omfatte
samtlige driftsområder uden for København.
Arbejdsnedlæggelserne var ved fællesmødets afholdelse fortsat løbende.
LO/SID erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav
tilsagn om at pålægge de deltagende chauffører at genoptage arbejdet snarest
muligt.
Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at der ved
arbejdsnedlæggelserne forelå undskyldende omstændigheder begrundet i, at
disse fortsat var politisk fremprovokerede, bl.a. ved at man fra politisk
side har pålagt HT's bestyrelse at ændre en tidligere truffen beslutning
omkring sagen, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2,
2. og 3. punktum.
Arbejdsgiversiden kunne fortsat ikke anerkende, at arbejdsnedlæggelserne
var omfattet af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt.
LO/SID forbeholdt sig at fremsætte sædvanligt forbehold over for
navnelister, når disse blev fremlagt.
På baggrund af retsformandens henstilling i øvrigt foreslog SID, at der
blev afholdt et møde for alle chauffører i driftsområde Roskilde, hvilket
Amtsrådsforeningen og HT efter omstændighederne accepterede. I mødet deltager
HT og SID. Tid og sted for mødet aftales mellem HT og SID.«
Den 15. februar 1990 behandlede Arbejdsretten sagen på ny. Af
Arbejdsrettens retsbog fremgår følgende:
Klagerne begærede - fortsat uden præjudice - meddelt pålæg om arbejdets
genoptagelse eller normalisering, herunder et fornyet pålæg til de
strejkende, der var omfattet af det tidligere fællesmøde.
Indklagede erkender, at arbejdsstandsningen er overenskomststridig, og
organisationerne vil pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet.
Retsformanden opfordrer indtrængende de strejkende arbejdere til at følge
organisationernes pålæg.'
Som det fremgår af oversigten over arbejdsnedlæggelserne blev arbejdet i
dagene fra den 15. februar til den 19. februar genoptaget overalt undtagen
for driftsområde Roskilde.
Den 1. marts 1990 behandledes sagen på ny i Arbejdsretten. Fra
arbejdstagerside blev det igen erkendt, at arbejdsstandsningen var
overenskomststridig.
Den 2. marts 1990 blev arbejdet herefter genoptaget i driftsområde
Roskilde.
I sag nr. 90.028, der alene vedrører chaufførernes arbejdsnedlæggelse, har
klagerne nedlagt påstand om, at de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer
af den indklagede organisation, jfr. bilag 7, pålægges en efter
Arbejdsrettens skøn fastsat bod, der efter den 8. februar 1990 påstås
skærpet.
Heroverfor har de indklagede nedlagt påstand om, at de deltagende
chauffører ikke pålægges bod, subsidiært at de alene pålægges en mild bod.
I sag nr. 90.060, der vedrører arbejdsnedlæggelser af medlemmer af Remise-
og Garagearbejdernes Fagforening, har klagerne nedlagt påstand om, at der
pålægges de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af den indklagede
organisation, jfr. bilag 2, en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod, der
efter den 8. februar 1990 påstås skærpet.
Også i denne sag har de indklagede nedlagt påstand om, at der ikke
pålægges bod, subsidiært alene pålægges en mild bod.
Arbejdsnedlæggelserne på værkstederne fandt sted i perioden fra den 6. til
den 18. februar 1990 og omfattede herunder værkstederne i Frederikssund,
Gladsaxe, Valby, på Artillerivejen, i Helsingør, Hillerød, Husum,
Hørsholm/Kokkedal og på Irlandsvej, Iselvdalsvej, Ryvangen og Ørnevej. Det
nævnte bilag 2 indeholder oversigt over de deltagende arbejdere i de
pågældende arbejdsnedlæggelser.
I sag nr. 90.061 har klagerne nedlagt påstand om, at de indklagede
medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. bilag 1, tilpligtes til
Dansk Arbejdsgiverforening hver at betale en efter rettens skøn fastsat bod
for det antal timer, hvori de har deltaget i den overenskomststridige
arbejdsnedlæggelse fra henholdsvis den 9. og 10. februar 1990.
De indklagede har nedlagt påstand om, at der ikke pålægges bod, subsidiært
at der alene pålægges en mild bod.
Denne sag vedrører en arbejdsnedlæggelse i perioden fra den 9. til den 14.
februar 1990 af chauffører beskæftiget i Hvidovre Rutebiler I/S, og
arbejdsnedlæggelser den 10. og 11. februar 1990 af chauffører beskæftiget
henholdsvis hos Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S. For så vidt
angår Hvidovre Rutebiler I/S blev der afholdt fællesmøde den 10. februar
1990. Af fællesmødereferatet fremgår følgende:
»Fra arbejdsgiverside gøres det gældende, at arbejdsnedlæggelsen er
led i en systematisk aktion. Arbejdsnedlæggelsens formål strider mod lov om
beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold.
Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. Arbejdsnedlæggelsen savner enhver
rimelig begrundelse.
Arbejdersiden tilkendegav, at arbejdsnedlæggelsen, som behandledes på
fællesmødet (Hvidovre Rutebiler I/S) er overenskomststridig og gav tilsagn om
at pålægge de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer snarest at
normalisere arbejdet og senest ved arbejdstids begyndelse den 11.2.1990. Fra
arbejderside toges i det hele forbehold over for arbejdsgiversides postulater
om systematik og sammenkædning af de øvrige uden for DA's område verserende
arbejdsnedlæggelser og dermed også for arbejdsgiversidens påstand om
tilsidesættelse af lov om foreningsforhold.
Fra arbejdsgiversiden tilkendegav man, at arbejdsnedlæggelsen efter
omstændighederne vil blive indbragt for arbejdsretten med påstand om bod
regnet fra 1. strejketime, og der tages forbehold for organisationsansvar.
Fra arbejderside gøres det gældende, at der ikke er grundlag for
organisationsansvar og bodsansvar fra 1. strejketime.«
For så vidt angår de øvrige arbejdsnedlæggelser blev der afholdt
fællesmøde den 13. februar 1990. Det blev konstateret, at arbejdet var
genoptaget den 12. februar 1990. Referaterne af disse fællesmøder svarer til
det ovenfor refererede fællesmøde den 10. februar 1990.
Det bemærkes, at HT den 9. marts 1990 udtog stævning mod
Indenrigsministeriet med påstand om, at beslutningen af 17. januar 1990
kendes ugyldig. Sagen har efter det oplyste været domsforhandlet i Østre
Landsret i marts måned 1991, men på tidspunktet for domsforhandlingen i
nærværende sag var der ikke afsagt dom.
Til støtte for klagen har klagerne i sagerne 90.028 og 90.060 navnlig
anført, at der ikke er momenter, der betinger anvendelse af arbejdsretslovens
§ 12, stk. 2. Udgangspunktet er den sædvanlige bod, og bevisbyrden for, at
der skulle foreligge særlige forhold, der kunne betinge bortfald eller
nedsættelse af boden, er arbejdstagernes. Det forhold, at der sker en
arbejdsnedlæggelse på grund af en kollegas strid med sin organisation, ændrer
ikke på, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. For at der kan
foreligge formildende omstændigheder, må der være udvist et forhold fra
arbejdsgiverside, der kan give anledning til arbejdsnedlæggelsen. I den
foreliggende situation var anstødsstenen givetvis kollegernes forhold samt
den politiske indgriben fra Indenrigsministeriets side. Kravet om at
afskedige kolleger, der havde udmeldt sig af Specialarbejderforbundet i
Danmark, var lovstridigt. Hertil kommer, at der ikke er nogen identitet
mellem Indenrigsministeriet og klagerne. I det hele taget er der ikke
forhold, der kan betinge, at der kan ske bodsfritagelse eller bodsnedsættelse
i medfør af arbejdsretslovens § 12. Arbejdsrettens holdning over for strejker
med politisk sigte er klar. Det er gentagne gange udtalt, at der i sådanne
situationer må udmåles bod som for andre overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser. I den foreliggende sag er forholdet yderligere det, at
en efterkommelse af de strejkendes krav ville medføre, at klagerne handlede i
strid med en lov. Endelig må det fremhæves, at Indenrigsministeriets
indgriben har været uden betydning. Efter indgrebet den 17. januar 1990 var
der spontane strejker et par dage, men derefter var arbejdssituationen rolig
indtil februar 1990. Årsagen til de omfattende arbejdsnedlæggelser var
herefter snarere det forhold, at to øvrige kolleger udmeldte sig af
Specialarbejderforbundet i Danmark. På gentagne fællesmøder og retsmøder i
Arbejdsretten er det erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, så også af den grund er der intet grundlag for, at
boden skal bortfalde eller nedsættes.
Klagerne i sag nr. 90.061 har i det væsentlige henholdt sig til den
refererede procedure. Når der i denne sag påstås bod fra 1. strejketime,
skyldes det, at der foreligger en systematisk aktion. Navnlig i denne sag må
det fremhæves, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke har haft nogen som helst
mulighed for at medvirke til, at de øvrige strejker blev bragt til ophør.
De indklagede har i samtlige sager erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, allerede fordi der ikke foreligger nogen
eksklusivbestemmelse. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger formildende
omstændigheder. Efter de indklagedes opfattelse er dette tilfældet, idet der
fra starten var tale om en bevislig spekulation i ting, der bringer sindene i
oprør. Thomas Jørgensen valgte selv at blive en politisk martyr som led i sin
valgkamp. Han må betragtes som en uromager, som med fuld føje blev
forflyttet. Indenrigsministeriet gik imidlertid ind i sagen på uromagerens
side, og der må være identitet mellem Indenrigsministeriet og HT. I hvert
fald kunne arbejdstagerne ikke gribe ind i sagen på nogen måde, og det er på
denne baggrund, arbejdsnedlæggelserne skal ses. I det hele taget er
arbejdstagerne i denne sag blevet brugt som led i Fremskridtspartiets
politik.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved vurderingen af sagen kan det ikke afvises, at Indenrigsministeriets
indgreb har medvirket til, at der skete de betydelige overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser. Landsorganisationen i Danmark har under sagen erklæret
sig enig med HT i, at dette indgreb efter deres opfattelse var ulovligt.
Uanset om dette måtte være tilfældet, kan der dog ikke tages hensyn hertil,
når der skal tages stilling til spørgsmålet om bod for de strejkende,
allerede fordi der ikke er den identitet mellem Indenrigsministeriet og HT,
som en sådan betragtning måtte forudsætte. I sag nr. 90.061 er der endnu
mindre mulighed for at antage, at der foreligger identitet mellem på den ene
side de pågældende arbejdsgivere og Dansk Arbejdsgiverforening og på den
anden side Indenrigsministeriet. Arbejdsnedlæggelserne, der har haft til
formål at tvinge HT til at afskedige chauffører, der ikke var medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark, har i øvrigt haft et politisk islæt.
Dette kan ikke betinge en fravigelse fra de sædvanlige regler om fastsættelse
af bod. Under fællesmøderne og under flere retsmøder i Arbejdsretten er det
erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Det af de
indklagede i øvrigt fremførte kan heller ikke føre til bortfald eller
nedsættelse af bod. Arbejdsretten tager herefter klagernes påstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
I sag nr. 90.028 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende
medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. sagens bilag 7,
sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, og efter den 8. februar 1990 skærpet bod, 47
kr. pr. time, til klagerne.
I sag nr. 90.060 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende
medlemmer af Remise- og Garagearbejdernes Fagforening, jfr. bilag 2,
sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, og efter den 8. februar 1990 skærpet bod, 47
kr. pr. time, til klagerne.
I sag nr. 90.061 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende
medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. bilag 1, sædvanlig bod,
27 kr. pr. time, til klagerne, for det antal timer, hvori de har deltaget i
arbejdsnedlæggelserne fra henholdsvis den 9. og 10. februar 1990.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler de indklagede 6.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K. 10.560 (A 1986, s.39), K. 10.191 og 10.232 (A 1984,
s.153).
Lignende dokumenter
- Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Mads Kofod, Maabjerg, Albæk Pedersen, Riis (retsformand) og Sløk. Konfliktvarsel. Konfliktvarsel ulovligt, da forslag til ændringer af den gældende overenskomst var fremsendt for sent til modparten efter de mellem parterne vedtagne forhandlingsregler.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Omgåelse.(* 1)(* 2) Opsagt kollektiv overenskomst ophørt, da afløst af nyt overenskomstforhold, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S (advokat Henrik Uldal) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Holm, Erik Jensen, Gert Kristensen, Lind og Per Sørensen (retsformand) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke antaget, at arbejdsgiverforening havde begået overenskomstbrud.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Ulrik Brink, Erik B. Cruse, Annette Elmer, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen og Erik Ross Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.1., 1.2.3.2. 1.3., 2.3.2. Organisationsansvar 3.2. 4.2. Processuelle spørgsmål 3.7. Virksomhedsoverdragelse (* 1)(* 2) Privatiseringen af bybusdriften i Esbjerg omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og denne for RI-BUS A/S (advokat Merete Preisler) Biintervenient: Esbjerg Kommune (advokat Jørgen Ovesen) og i sag nr. 94.249: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Ri-Bus A/S (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (advokat Niels Chr. Daugaard) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt, da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S, Rødovre (advokat Merete Preisler). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Albæk Petersen, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.2.2., Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997