Spring til indhold

Retsinformation

Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr. 90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse eller bortfald.(* 1) (* 2)

DOM nr 3600 af 07/08/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Amtsrådsforeningen i Danmark for

Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et

antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr.

90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab

(advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og

Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund

(konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk

Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre

Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat

Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr.

Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel

(retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk

aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse

eller bortfald.(* 1) (* 2)

Disse sager drejer sig om, hvorvidt deltagerne i arbejdsnedlæggelserne

under Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i perioden februar - marts 1990

og hvorvidt deltagerne i en arbejdsnedlæggelse i februar 1990 i tre private

busselskaber har forskyldt bod efter sædvanlige regler, eller om de særlige

omstændigheder i sagen kan give anledning til, at boden bortfalder eller

nedsættes. Det er under sagerne erkendt, at arbejdsnedlæggelserne har været

overenskomststridige. Det er også erkendt, at de har været systematiske. På

den anden side er der enighed om, at der ikke foreligger grundlag for

organisationsansvar. Sagerne er behandlet under et.

Baggrunden for sagerne er følgende:

Den 25. september 1989 meddelte chauffør Thomas Jørgensen, der var

beskæftiget under HT i driftsområde Roskilde, sine kolleger, at han pr. 1.

oktober 1989 ville melde sig ud af Specialarbejderforbundet i Danmark.

Baggrunden herfor var, at forbundet ikke ville yde økonomisk bidrag til hans

Læs alt

valgkampagne ved kommunalbestyrelsesvalget, hvor han opstillede for

Fremskridtspartiet. Udmeldelsen gav anledning til uro blandt medarbejderne i

driftsområdet. Specialarbejderforbundet i Danmark fremhævede over for HT, at

der var risiko for, at busdriften ville blive indstillet, medmindre Thomas

Jørgensen blev afskediget. Den 18. oktober 1989 traf HT beslutning om med

virkning fra den 25. oktober 1989 at fritage Thomas Jørgensen for tjeneste

indtil videre. Thomas Jørgensen rejste den 19. oktober 1989 over for

Indenrigsministeriet indsigelse mod denne beslutning, og ministeriet anmodede

den 27. oktober 1989 HT om en udtalelse i sagen. Den 23. november 1989 blev

Thomas Jørgensen udstationeret til tjeneste i driftsområde Gladsaxe. Han

udeblev imidlertid fra tjeneste denne dag og meldte sig syg og var sygemeldt

indtil den 27. december 1989. I et møde i Hovedstadsrådet den 24. november

1989 blev de trufne beslutninger fastholdt af et flertal af rådets medlemmer.

Den 19. december 1989 meddelte Indenrigsministeriet Thomas Jørgensen, at

man fandt, at tjenestefritagelsen og forflyttelsen af ham var ulovlig, idet

beslutningen herom var udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Ministeriet

meddelte samtidig Hovedstadsrådet, at Thomas Jørgensen skulle genindsættes i

tjeneste i driftsområde Roskilde. Den 27. december 1989 besluttede rådet at

tjenestefritage Thomas Jørgensen med den begrundelse, at det var uafklaret,

hvor han skulle forrette tjeneste.

Hovedstadsrådet blev nedlagt den 1. januar 1990, hvorefter HT ledes af en

selvstændig bestyrelse, jfr. § 8 i lov nr. 274 af 3. maj 1989. Dette selskab

holdt bestyrelsesmøde den 12. januar 1990, og bestyrelsen tog - bortset fra

et enkelt medlem - afstand fra Indenrigsministeriets opfattelse af, at

tjenestefritagelsen og forflyttelsen af Thomas Jørgensen var udtryk for en

usaglig forskelsbehandling. Bestyrelsen besluttede derefter i enighed, at han

skulle genindsættes i tjeneste i driftsområde Roskilde.

Den 15. januar 1990 skulle Thomas Jørgensen påbegynde tjeneste i

driftsområde Roskilde. Samtidig iværksatte HT- chaufførerne i dette

driftsområde en arbejdsnedlæggelse, og busdriften blev indstillet.

Tillidsmændene afgav den pågældende dag følgende udtalelse:

»Vi forlanger at HT's bestyrelse tager beslutning om afskedigelse af

Thomas Jørgensen, idet vi ikke længere ser os istand til at opretholde ro og

orden på de øvrige HT anlæg.

Dette forlangende skal ses på baggrund af, at vi aktivt gennem 4 mdr. har

medvirket til opretholdelse af roen på vore arbejdspladser.

Vi skal understrege, at tidspunktet for en forflytning til et andet

driftanlæg er forpasset.«

Den 16. januar 1990 blev der afholdt fællesmøde i Amtsrådsforeningen. Af

referatet af fællesmødet fremgår følgende:

»Ved et fællesmøde d.d. i Amtsrådsforeningen behandledes en klage

over, at et antal medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark beskæftiget

hos Hovedstadsområdets Trafikselskab den 15. januar 1990 kl. ca. 6.00 har

etableret en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse.

På tidspunktet for fællesmødets afholdelse var arbejdsnedlæggelsen fortsat

løbende.

Sagen forhandledes.

LO/Specialarbejderforbundet i Danmark erkendte, at arbejdsnedlæggelsen er

overenskomststridig. Man gav endvidere tilsagn om at pålægge de deltagende

chauffører at genoptage arbejdet snarest muligt, dog senest den 17. januar

1990 kl. 4.00.

Amtsrådsforeningen fastholdt, at arbejdet skulle genoptages i løbet af den

16. januar 1990.

Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at der ved

arbejdsnedlæggelsen forelå undskyldende omstændigheder begrundet i at denne

var politisk fremprovokeret, bl.a. ved at man fra politisk side har pålagt

HT's bestyrelse at ændre en tidligere truffen beslutning omkring sagen,

hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3.

punktum.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig ret til at indbringe sagen for

arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages som ovenfor anført.

Arbejdsgiversiden kunne ikke anerkende, at arbejdsnedlæggelsen var omfattet

af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. punktum.«

Den 17. januar 1990 indbragte Amtsrådsforeningen sagen for Arbejdsretten -

sag nr. 90.028. Samme dag afholdt Hovedstadsområdets Trafikselskabs

bestyrelse ekstraordinært møde og besluttede at forflytte Thomas Jørgensen

til driftsområde Gladsaxe. Denne beslutning blev ligeledes samme dag

annulleret af Indenrigsministeriet i medfør af § 12 i lov nr. 274 af 3. maj

1989 om Hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jfr. § 61, stk. 1, i lov

om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 539 af 3. august 1989.

Om aftenen blev der afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde i HT. Et

flertal af bestyrelsesmedlemmerne vedtog at fastholde beslutningen om

forflyttelse af Thomas Jørgensen. I den anledning tilkendegav

Indenrigsministeriet den 18. januar 1990 over for bestyrelsen, at

Indenrigsministeriets beslutning var bindende, og anfægtelse af denne kunne

kun ske ved, at spørgsmålet blev indbragt for domstolene.

Den 18. januar 1990 blev arbejdet genoptaget af HT- chaufførerne. Samme

dag behandledes Indenrigsministeriets annullation i Trafikselskabets

bestyrelse, der meddelte Indenrigsministeriet, at man ville efterkomme

pålægget under protest, således at Thomas Jørgensen blev sat i tjeneste i

driftsområde Roskilde fra den 19. januar 1990.

Den 19. januar 1990 blev der iværksat arbejdsnedlæggelser blandt

HT-chaufførerne i driftsområde Roskilde. På et i den anledning indkaldt

fællesmøde den 20. januar 1990 gentog Landsorganisationen i Danmark og

Specialarbejderforbundet i Danmark, at arbejdsnedlæggelsen var

overenskomststridig.

Thomas Jørgensen mødte ikke til tjeneste, men kontaktede den 22. januar

1990 HT og meddelte, at han med virkning fra den 9. oktober 1990 ønskede at

gå på efterløn og dermed fra dette tidspunkt ville fratræde sin stilling som

chauffør. Samtidig foreslog han, at der i perioden fra den 22. januar til den

9. oktober 1990 blev meddelt ham tjenestefritagelse med løn. Denne

henvendelse blev behandlet i bestyrelsen, der tog opsigelsen til

efterretning, men tilkendegav, at der ikke umiddelbart var mulighed for at

fritage Thomas Jørgensen for tjeneste med løn. Han afgav herefter en

sygemelding.

I perioden fra og med den 23. januar og måneden ud blev der herefter

arbejdet normalt i driftsområde Roskilde.

Den 1. februar 1990 udmeldte to andre chauffører sig af

Specialarbejderforbundet i Danmark. Arbejdet blev nedlagt i driftsområde

Roskilde og var nedlagt til og med den 2. marts 1990. I de øvrige

driftsområder var der i februar arbejdsnedlæggelser strækkende sig fra en dag

til ca. en uge, og arbejdsnedlæggelserne er af Hovedstadsområdets

Trafikselskab opgjort som følger:

Driftsområde Hillerød:

16. januar 1990 samt perioden 7. februar til og med 15. februar 1990.

Driftsområde Helsingør:

19. januar 1990 samt perioden 7. februar til og med 18. februar 1990.

Driftsområde Frederikssund:

Perioden 8. februar til og med 9. februar 1990.

Driftsområde Hørsholm:

Perioden 7. februar til og med 14. februar 1990.

Driftsområde Gladsaxe/Lyngby:

Perioden 6. februar til og med 19. februar 1990.

Driftsområde Ballerup:

Perioden 7. februar til og med 19. februar 1990.

Driftsområde Køge:

Perioden 7. februar til og med 14. februar 1990.

Driftsområde Roskilde:

Perioderne 15. januar til og med 17. januar 1990, 19. januar til og med

22. januar og 1. februar til og med 2. marts 1990.

I anledning af arbejdsnedlæggelsen den 1. februar 1990 i driftsområde

Roskilde blev der den 2. februar 1990 afholdt fællesmøde. I mødet, som

Amtsrådsforeningen betragtede som en forlængelse af fællesmøderne den 16.

januar og 20. januar 1990, blev det fra arbejdstagerside erkendt, at

arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige.

Den 8. februar 1990 behandledes sagen i Arbejdsretten. Af retsbogen

fremgår følgende:

Klagerne opfordrede indklagede til at give fornyet pålæg om genoptagelse

af arbejdet.

Indklagede erklærede sig villig hertil, for så vidt angår de chauffører,

der er omfattet af allerede afholdte fællesmøder, og opfordrede klagerne til

at holde nyt fællesmøde for så vidt angår de chauffører, der ikke er omfattet

af de hidtidige fællesmøder.

På retsformandens opfordring erklærede klagerne sig villig hertil uden

præjudice for spørgsmålet om bodsfastsættelse.

Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at følge pålægget

om genoptagelse af arbejdet.'

Den 9. februar afholdtes der et nyt fællesmøde. Af referatet af dette

fællesmøde fremgår følgende:

»Fællesmødet blev afholdt under henvisning til den af retsformanden

på det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 8. februar 1990 til parterne

givne henstilling om afholdelse af endnu et fællesmøde i sagen.

Amtsrådsforeningen betragtede yderligere fællesmødet som en forlængelse af

fællesmøderne den 16. januar 1990, den 20. januar 1990 og den 2. februar

1990, idet man betragtede arbejdsnedlæggelserne som systematiske aktioner.

LO/SID kunne ikke anerkende, at fællesmødet var en forlængelse af møderne

den 16. januar 1990, 20. januar 1990 og den 2. februar 1990, idet man ikke

fandt, at der var tale om systematik.

Siden fællesmødet den 2. februar 1990 havde arbejdet uafbrudt været

nedlagt i driftsområde Roskilde. Fra den 6. februar 1990 blev konflikten

udvidet til driftsområde Gladsaxe og fra den 7. februar 1990 til at omfatte

samtlige driftsområder uden for København.

Arbejdsnedlæggelserne var ved fællesmødets afholdelse fortsat løbende.

LO/SID erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav

tilsagn om at pålægge de deltagende chauffører at genoptage arbejdet snarest

muligt.

Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at der ved

arbejdsnedlæggelserne forelå undskyldende omstændigheder begrundet i, at

disse fortsat var politisk fremprovokerede, bl.a. ved at man fra politisk

side har pålagt HT's bestyrelse at ændre en tidligere truffen beslutning

omkring sagen, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2,

2. og 3. punktum.

Arbejdsgiversiden kunne fortsat ikke anerkende, at arbejdsnedlæggelserne

var omfattet af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt.

LO/SID forbeholdt sig at fremsætte sædvanligt forbehold over for

navnelister, når disse blev fremlagt.

På baggrund af retsformandens henstilling i øvrigt foreslog SID, at der

blev afholdt et møde for alle chauffører i driftsområde Roskilde, hvilket

Amtsrådsforeningen og HT efter omstændighederne accepterede. I mødet deltager

HT og SID. Tid og sted for mødet aftales mellem HT og SID.«

Den 15. februar 1990 behandlede Arbejdsretten sagen på ny. Af

Arbejdsrettens retsbog fremgår følgende:

Klagerne begærede - fortsat uden præjudice - meddelt pålæg om arbejdets

genoptagelse eller normalisering, herunder et fornyet pålæg til de

strejkende, der var omfattet af det tidligere fællesmøde.

Indklagede erkender, at arbejdsstandsningen er overenskomststridig, og

organisationerne vil pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet.

Retsformanden opfordrer indtrængende de strejkende arbejdere til at følge

organisationernes pålæg.'

Som det fremgår af oversigten over arbejdsnedlæggelserne blev arbejdet i

dagene fra den 15. februar til den 19. februar genoptaget overalt undtagen

for driftsområde Roskilde.

Den 1. marts 1990 behandledes sagen på ny i Arbejdsretten. Fra

arbejdstagerside blev det igen erkendt, at arbejdsstandsningen var

overenskomststridig.

Den 2. marts 1990 blev arbejdet herefter genoptaget i driftsområde

Roskilde.

I sag nr. 90.028, der alene vedrører chaufførernes arbejdsnedlæggelse, har

klagerne nedlagt påstand om, at de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer

af den indklagede organisation, jfr. bilag 7, pålægges en efter

Arbejdsrettens skøn fastsat bod, der efter den 8. februar 1990 påstås

skærpet.

Heroverfor har de indklagede nedlagt påstand om, at de deltagende

chauffører ikke pålægges bod, subsidiært at de alene pålægges en mild bod.

I sag nr. 90.060, der vedrører arbejdsnedlæggelser af medlemmer af Remise-

og Garagearbejdernes Fagforening, har klagerne nedlagt påstand om, at der

pålægges de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af den indklagede

organisation, jfr. bilag 2, en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod, der

efter den 8. februar 1990 påstås skærpet.

Også i denne sag har de indklagede nedlagt påstand om, at der ikke

pålægges bod, subsidiært alene pålægges en mild bod.

Arbejdsnedlæggelserne på værkstederne fandt sted i perioden fra den 6. til

den 18. februar 1990 og omfattede herunder værkstederne i Frederikssund,

Gladsaxe, Valby, på Artillerivejen, i Helsingør, Hillerød, Husum,

Hørsholm/Kokkedal og på Irlandsvej, Iselvdalsvej, Ryvangen og Ørnevej. Det

nævnte bilag 2 indeholder oversigt over de deltagende arbejdere i de

pågældende arbejdsnedlæggelser.

I sag nr. 90.061 har klagerne nedlagt påstand om, at de indklagede

medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. bilag 1, tilpligtes til

Dansk Arbejdsgiverforening hver at betale en efter rettens skøn fastsat bod

for det antal timer, hvori de har deltaget i den overenskomststridige

arbejdsnedlæggelse fra henholdsvis den 9. og 10. februar 1990.

De indklagede har nedlagt påstand om, at der ikke pålægges bod, subsidiært

at der alene pålægges en mild bod.

Denne sag vedrører en arbejdsnedlæggelse i perioden fra den 9. til den 14.

februar 1990 af chauffører beskæftiget i Hvidovre Rutebiler I/S, og

arbejdsnedlæggelser den 10. og 11. februar 1990 af chauffører beskæftiget

henholdsvis hos Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S. For så vidt

angår Hvidovre Rutebiler I/S blev der afholdt fællesmøde den 10. februar

1990. Af fællesmødereferatet fremgår følgende:

»Fra arbejdsgiverside gøres det gældende, at arbejdsnedlæggelsen er

led i en systematisk aktion. Arbejdsnedlæggelsens formål strider mod lov om

beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold.

Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. Arbejdsnedlæggelsen savner enhver

rimelig begrundelse.

Arbejdersiden tilkendegav, at arbejdsnedlæggelsen, som behandledes på

fællesmødet (Hvidovre Rutebiler I/S) er overenskomststridig og gav tilsagn om

at pålægge de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer snarest at

normalisere arbejdet og senest ved arbejdstids begyndelse den 11.2.1990. Fra

arbejderside toges i det hele forbehold over for arbejdsgiversides postulater

om systematik og sammenkædning af de øvrige uden for DA's område verserende

arbejdsnedlæggelser og dermed også for arbejdsgiversidens påstand om

tilsidesættelse af lov om foreningsforhold.

Fra arbejdsgiversiden tilkendegav man, at arbejdsnedlæggelsen efter

omstændighederne vil blive indbragt for arbejdsretten med påstand om bod

regnet fra 1. strejketime, og der tages forbehold for organisationsansvar.

Fra arbejderside gøres det gældende, at der ikke er grundlag for

organisationsansvar og bodsansvar fra 1. strejketime.«

For så vidt angår de øvrige arbejdsnedlæggelser blev der afholdt

fællesmøde den 13. februar 1990. Det blev konstateret, at arbejdet var

genoptaget den 12. februar 1990. Referaterne af disse fællesmøder svarer til

det ovenfor refererede fællesmøde den 10. februar 1990.

Det bemærkes, at HT den 9. marts 1990 udtog stævning mod

Indenrigsministeriet med påstand om, at beslutningen af 17. januar 1990

kendes ugyldig. Sagen har efter det oplyste været domsforhandlet i Østre

Landsret i marts måned 1991, men på tidspunktet for domsforhandlingen i

nærværende sag var der ikke afsagt dom.

Til støtte for klagen har klagerne i sagerne 90.028 og 90.060 navnlig

anført, at der ikke er momenter, der betinger anvendelse af arbejdsretslovens

§ 12, stk. 2. Udgangspunktet er den sædvanlige bod, og bevisbyrden for, at

der skulle foreligge særlige forhold, der kunne betinge bortfald eller

nedsættelse af boden, er arbejdstagernes. Det forhold, at der sker en

arbejdsnedlæggelse på grund af en kollegas strid med sin organisation, ændrer

ikke på, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. For at der kan

foreligge formildende omstændigheder, må der være udvist et forhold fra

arbejdsgiverside, der kan give anledning til arbejdsnedlæggelsen. I den

foreliggende situation var anstødsstenen givetvis kollegernes forhold samt

den politiske indgriben fra Indenrigsministeriets side. Kravet om at

afskedige kolleger, der havde udmeldt sig af Specialarbejderforbundet i

Danmark, var lovstridigt. Hertil kommer, at der ikke er nogen identitet

mellem Indenrigsministeriet og klagerne. I det hele taget er der ikke

forhold, der kan betinge, at der kan ske bodsfritagelse eller bodsnedsættelse

i medfør af arbejdsretslovens § 12. Arbejdsrettens holdning over for strejker

med politisk sigte er klar. Det er gentagne gange udtalt, at der i sådanne

situationer må udmåles bod som for andre overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser. I den foreliggende sag er forholdet yderligere det, at

en efterkommelse af de strejkendes krav ville medføre, at klagerne handlede i

strid med en lov. Endelig må det fremhæves, at Indenrigsministeriets

indgriben har været uden betydning. Efter indgrebet den 17. januar 1990 var

der spontane strejker et par dage, men derefter var arbejdssituationen rolig

indtil februar 1990. Årsagen til de omfattende arbejdsnedlæggelser var

herefter snarere det forhold, at to øvrige kolleger udmeldte sig af

Specialarbejderforbundet i Danmark. På gentagne fællesmøder og retsmøder i

Arbejdsretten er det erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, så også af den grund er der intet grundlag for, at

boden skal bortfalde eller nedsættes.

Klagerne i sag nr. 90.061 har i det væsentlige henholdt sig til den

refererede procedure. Når der i denne sag påstås bod fra 1. strejketime,

skyldes det, at der foreligger en systematisk aktion. Navnlig i denne sag må

det fremhæves, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke har haft nogen som helst

mulighed for at medvirke til, at de øvrige strejker blev bragt til ophør.

De indklagede har i samtlige sager erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, allerede fordi der ikke foreligger nogen

eksklusivbestemmelse. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger formildende

omstændigheder. Efter de indklagedes opfattelse er dette tilfældet, idet der

fra starten var tale om en bevislig spekulation i ting, der bringer sindene i

oprør. Thomas Jørgensen valgte selv at blive en politisk martyr som led i sin

valgkamp. Han må betragtes som en uromager, som med fuld føje blev

forflyttet. Indenrigsministeriet gik imidlertid ind i sagen på uromagerens

side, og der må være identitet mellem Indenrigsministeriet og HT. I hvert

fald kunne arbejdstagerne ikke gribe ind i sagen på nogen måde, og det er på

denne baggrund, arbejdsnedlæggelserne skal ses. I det hele taget er

arbejdstagerne i denne sag blevet brugt som led i Fremskridtspartiets

politik.

Arbejdsretten skal udtale:

Ved vurderingen af sagen kan det ikke afvises, at Indenrigsministeriets

indgreb har medvirket til, at der skete de betydelige overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser. Landsorganisationen i Danmark har under sagen erklæret

sig enig med HT i, at dette indgreb efter deres opfattelse var ulovligt.

Uanset om dette måtte være tilfældet, kan der dog ikke tages hensyn hertil,

når der skal tages stilling til spørgsmålet om bod for de strejkende,

allerede fordi der ikke er den identitet mellem Indenrigsministeriet og HT,

som en sådan betragtning måtte forudsætte. I sag nr. 90.061 er der endnu

mindre mulighed for at antage, at der foreligger identitet mellem på den ene

side de pågældende arbejdsgivere og Dansk Arbejdsgiverforening og på den

anden side Indenrigsministeriet. Arbejdsnedlæggelserne, der har haft til

formål at tvinge HT til at afskedige chauffører, der ikke var medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, har i øvrigt haft et politisk islæt.

Dette kan ikke betinge en fravigelse fra de sædvanlige regler om fastsættelse

af bod. Under fællesmøderne og under flere retsmøder i Arbejdsretten er det

erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Det af de

indklagede i øvrigt fremførte kan heller ikke føre til bortfald eller

nedsættelse af bod. Arbejdsretten tager herefter klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

I sag nr. 90.028 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende

medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. sagens bilag 7,

sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, og efter den 8. februar 1990 skærpet bod, 47

kr. pr. time, til klagerne.

I sag nr. 90.060 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende

medlemmer af Remise- og Garagearbejdernes Fagforening, jfr. bilag 2,

sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, og efter den 8. februar 1990 skærpet bod, 47

kr. pr. time, til klagerne.

I sag nr. 90.061 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende

medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. bilag 1, sædvanlig bod,

27 kr. pr. time, til klagerne, for det antal timer, hvori de har deltaget i

arbejdsnedlæggelserne fra henholdsvis den 9. og 10. februar 1990.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler de indklagede 6.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: K. 10.560 (A 1986, s.39), K. 10.191 og 10.232 (A 1984,

s.153).

Lignende dokumenter